23. feb. 2026 - 9:46

Tog holder stille på jysk strækning efter personpåkørsel




Togene holder mandag formiddag stille mellem Vejle og Hedensted efter en personpåkørsel.

Det skriver DSB på sin hjemmeside lidt efter klokken 09.00.

– Vi afventer politiets arbejde på stedet, lyder det.

Sydøstjyllands Politi har oplyst til TV Syd, at det er på vej til stedet. Men det har ikke ønsket at uddybe, hvad anmeldelsen helt præcist går ud på.

Ifølge en passager, som mediet har talt med, har togchaufføren fortalt passagererne, at en person er blevet ramt.

Derudover er det sparsomt med informationer om hændelsen.