19. maj. 2025 - 12:26

Tidligere mangeårig borgmester bliver formand for Danske Spil




Den tidligere mangeårige borgmester i Herning Lars Krarup har landet en ny toppost.

Han indtræder til juni som formand i Danske Spils bestyrelse.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Lars Krarup er blevet indstillet af Finansministeriet til den nye post i Danske Spil, hvor staten er hovedaktionær med 81 procent af aktiekapitalen.

Foruden den nye post sidder Krarup i forvejen allerede som bestyrelsesformand i Team Danmark og Realdania.

– Jeg er meget glad for den tillid, som er vist mig. I mit virke som borgmester og i idrætslivet har jeg på nærmeste hold oplevet, hvordan Danske Spils overskud understøtter både små, store og professionelle fællesskaber, siger Krarup i meddelelsen.