08. apr. 2025 - 12:36

Teenager melder sig selv for drabsforsøg på to personer




En teenager har meldt sig selv til politiet i forbindelse med et knivstikkeri i Taastrup. Sagen omhandler drabsforsøg på to personer, og flere andre sidder allerede varetægtsfængslet for episoden.

Det skriver Københavns Vestegns Politi på det sociale medie X.

Den 19-årige mand er blevet anholdt, og sigtelsen mod ham lyder på drabsforsøg. Knivstikkeriet fandt sted torsdag aften i sidste uge på Gadehavegårdsvej i Taastrup, hvor to personer kom alvorligt til skade.

De blev fundet hårdt sårede på stedet og kørt til hospitalet. Umiddelbart blev de af politiet meldt i kritisk tilstand.

Fredag – dagen efter drabsforsøgene – blev fire unge i alderen 15-19 år anholdt. En dommer valgte at varetægtsfængsle tre af dem, mens mistankegrundlaget mod den fjerde tilsyneladende var mere spinkelt.

Her blev udfaldet af grundlovsforhøret, at han skulle have opretholdt fængslingen i tre dage.

Efter et grundlovsforhør bag lukkede døre ved Retten i Glostrup er teenageren blevet fængslet frem til 1. maj.

Han nægtede sig skyldig i sigtelsen om drabsforsøg.

Det skriver anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi på X.