12. dec. 2022 - 15:14

TDC efter omfattende nedbrud: Fejlen er nu udbedret




Mandag ramte det et omfattende nedbrud på TDC’s netværk.

I den forbindelse har man kunne opleve problemer med at ringe til akuttelefonersom 112 og 114.

»Netværksfejlen hos TDC NET er nu udbedret. Mobilnettet fungerer igen, og det samme gælder myndighedernes telefonlinjer. Driften blev normaliseret i hele landet klokken 13.40. Fejlen skyldtes en intern opdatering af vores systemer. TDC NET beklager de gener, fejlen har medført for borgere, virksomheder og myndigheder,« oplyser TDC.