21. aug. 2023 - 4:55

Syv fodboldfans dør i brasiliansk busulykke




Mindst syv personer er døde i en ulykke med en bus bestående af fodboldfans søndag på en bjergrig vej i det sydøstlige Brasilien.

Ulykken skete, da chaufføren mistede kontrollen med bussen på en motorvej nær byen Belo Horizonte i delstaten Minas Gerais.

Ifølge passagerer, som er blevet interviewet af mediet G1, råbte chaufføren, at han ikke havde nogen bremser, lige før han mistede herredømmet.

Om bord på bussen var over 40 fans af fodboldklubben Corinthians fra Sao Paulo, der var på vej hjem fra en kamp lørdag aften mod Cruzeiro.

Løjtnant i brandvæsnet i Minas Gerais Fernando Frois var ham, der offentliggjorde dødstallet.

Han sagde dog intet om tilstanden på de 27 passagerer, som efterfølgende er blevet indlagt på hospitalet.

Brasiliens transportmyndighed (ANTT) siger i en udtalelse, at bussen ikke var registreret og ikke havde den rette tilladelse til at fragte passager mellem delstater.

Klubber fra på tværs af Brasilien samt landets fodboldforbund har sendt deres kondolencer til ofrenes familier og venner.

AFP