Sydkoreas transportminister, Park Sang-woo, siger, at han vil gå af som følge af en flyulykke i slutningen af december.
– Jeg føler et tungt ansvar for denne ulykke, siger Park Sang-woo ved et pressemøde tirsdag.
Han siger, at han nu skal finde det rette tidspunkt at gå af. Det vil være, når han har håndteret den nuværende situation.
179 af 181 passagerer og besætningsmedlemmer mistede livet, da et fly 29. december forulykkede under en landing i den internationale Muan-lufthavn i det sydvestlige Sydkorea.
Reuters