Nordkorea har affyret mindst ét uidentificeret ballistisk missil mod Det Japanske Hav.
Det oplyser Sydkoreas militær ifølge Reuters natten til fredag dansk tid.
Japans regering oplyser også, at Nordkorea har affyret noget, der kan være et ballistisk missil.
Den japanske premierminister, Sanae Takaichi, udtaler ifølge Reuters, at landets myndigheder ikke har bekræftet nogen form for skader relateret til det nordkoreanske missil.
Takaichi siger videre, at missilet sandsynligvis er dumpet ned uden for Japans økonomiske eksklusive zone (EEZ). Det skriver Reuters.
Affyringen finder sted, omkring en uge efter at USA’s præsident, Donald Trump, godkendte, at Sydkorea kunne bygge en atomdrevet ubåd.
Nordkorea affyrer med jævne mellemrum ballistiske missiler.