29. sep. 2025 - 10:56

Sverige låner radarsystemer til Danmark




Sverige har sendt “en håndfuld kraftige radarsystemer” til Danmark.

Det skriver den svenske statsminister, Ulf Kristersson, i et opslag på X.

Her uddyber han, at Sverige låner radarsystemerne til Danmark “i en periode”, men kommer ikke ind på, hvor lang tid dette gælder.

I opslaget fortæller Kristersson desuden, at Sverige i forbindelse med EU-topmødet på onsdag, som finder sted i København, låner Danmark en militær antidrone-kapacitet.

Allerede i sidste uge oplyste Forsvarsministeriet i et skriftligt svar til Ritzau, at Danmark har takket ja til tilbuddet om at låne de svenske antidronesystemer under topmødet.