17. mar. 2025 - 13:07

Storebæltsbroen er genåbnet for biltrafik




Storebæltsbroen er mandag blevet genåbnet for biltrafik, efter at broen kortvarigt blev lukket kort før klokken 13.

Det oplyser broen på det sociale medie X klokken 13.16.

Lukningen skyldtes, at trafikken skulle omlægges til normal trafik igen med to åbne spor.

Tidligere mandag var trafikken kun i et spor med en vognbane i begge retninger, fordi der skulle ryddes op efter brand i en lastbil.

Lastbilen brød i brand natten til mandag ved Sprogø.

Det fortalte vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters politi Christian Rosenstrøm omkring klokken 02.45.

– Lastbilen kørte mod Fyn, da der gik ild i den. Den var lastet med noget træ, som der gik ild i. Noget af det væltede ud på kørebanen, lød det.

Ingen personer kom til skade i forbindelse med hændelsen.