Ruslands præsident, Vladimir Putin, har været på sit første besøg i grænseregionen Kursk, siden russiske soldater tilbageerobrede den helt fra Ukraine.
Under besøget har Putin holdt møde med den regionale guvernør, talt med lokale frivillige og besøgt et atomkraftprojekt til mange milliarder, som er under opførelse.
På billeder fra den statslige russiske kanal Rossija-24 kan man se en smilende Putin drikke te med lokale frivillige ved et stort rundt bord.
Kursk-regionen ligger i Rusland, hvor Ukraine i august under stor international bevågenhed rykkende ind og tog kontrol over en række områder.
Det var det største angreb på Rusland siden Anden Verdenskrig.
Tusindvis af soldater blev sat ind – også fra Nordkorea – for at slå ukrainerne tilbage, og i april hævdede Rusland efter næsten ni måneder igen at have fuld kontrol over Kursk.
Også i marts besøgte Putin regionen Kursk.
AFP