10. jul. 2023 - 20:34

Tog mellem Køge og Næstved kører igen efter signalfejl




Signalfejlen, som tidligere på aftenen skabte problemer for tog mellem Køge og Næstved er blevet rettet.

Det skriver DSB på deres hjemmeside.

DSB skriver, at det første tog kører fra Køge mod Næstved klokken 21.49. Det første tog kører fra Næstved mod Køge klokken 22.37.

Tidligere på aftenen blev der indsat togbusser på strækningen, da signalfejlen gjorde, at man ikke kunne køre med tog.

Den sidste togbus fra Køge kører klokken 21.45, og den sidste fra Næstved kører klokken 22.15, skriver DSB.

DSB skriver, at man kan se togbussernes afgangstider fra de stationer, som ligger mellem Køge og Næstved, i Rejseplanen.

Bliver du mere end 30 minutter forsinket, træder DSB’s rejsetidsgaranti i kraft.

I så fald kan du få kompensation for din billet på DSB’s hjemmeside. Det samme gælder, hvis du har en pladsbillet i et tog, som du ikke kan nå grundet forsinkelsen.