Seneste nyheder

Tre franske turister har mistet livet i forbindelse med et bådforlis ud for Oman, der ligger på Den Arabiske Halvø.

Det skriver politiet i Oman på det sociale medie X.

25 personer var om bord på båden, da den kæntrede i Omanbugten knap fire kilometer fra Sultan Qaboos-havnen i Oman.

Blandt de ombordværende var franske turister, en guide og bådens kaptajn.

Myndighederne er i gang med undersøgelser, som skal fastlægge, hvorfor båden kæntrede, skriver politiet.

Oman ligger i det sydøstlige hjørne af Den Arabiske Halvø. Landet er et selvstændigt sultandømme og har 5,3 millioner indbyggere.

Skatteministeriet melder tirsdag om problemer med at tilgå it- og telefonsystemer i ministeriets styrelser.

Det drejer sig om Skattestyrelsen, Motorstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Toldstyrelsen og Gældsstyrelsen.

Det betyder, at borgere og virksomheder i øjeblikket ikke kan få kontakt på telefon, mail og chat, oplyser Skatteministeriet i en e-mail sendt til Ritzau.

Problemet blev konstateret tirsdag morgen, og det er endnu uvist, hvad der er årsagen.

Det er endnu uvist, hvornår systemerne igen er oppe at køre, lyder det i meddelelsen.

Problemerne påvirker ikke borgernes adgang til skat.dk, hvor man blandt andet kan tjekke sin forskudsopgørelse.

Der bliver travlt i Retten i Helsingørs afdeling for grundlovsforhør tirsdag. Anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi har nemlig valgt at fremstille otte personer med henblik på at få dem varetægtsfængslet.

De otte er alle anholdt mandag i forbindelse med efterforskningen af to narkosager, oplyser kommunikationschef Mikkel Thrane hos Nordsjællands Politi.

Den største af sagerne drejer sig om håndtering af cirka ni kilo kokain, noget hash samt et større antal piller. Derudover er der rejst sigtelse for besiddelse af en pistol.

I den sag fremstilles fem personer.

I den anden sag er der også tale om kokain, om end i en mindre mængde. Ifølge Mikkel Thrane drejer sagen sig om cirka et kilo. Derudover er der rejst sigtelse for besiddelse af hash.

De nærmere detaljer om sagerne og efterforskningen af dem har politiet endnu ikke meldt ud.

Retsmøderne finder efter planen sted henholdsvis klokken 11.30 og klokken 13.30 tirsdag, oplyser Retten i Helsingør.

Siden foråret 2025 har en nu 20-årig mand siddet varetægtsfængslet for at have delt en video med den tidligere topfigur i terrororganisationen al-Qaeda Anwar Al Awlaki.

Videoen blev ifølge politiets sigtelse delt i en chatgruppe den 26. januar sidste år.

Sagen har ikke været kendt i offentligheden, men Ritzau fik kendskab til den, i forbindelse med at der i sidste uge var et retsmøde om fortsat varetægtsfængsling i Østre Landsret.

Ritzau har nu fået aktindsigt i retsbogen fra det oprindelige grundlovsforhør i Københavns Byret maj, hvor den 20-årige blev fængslet. Og sigtelsen mod ham fremgår af retsbogen.

Manden er sigtet efter en bestemmelse, som handler om terrorrelateret propaganda. Det skulle altså ifølge sigtelsen være sket ved deling af videoen, hvor Anwar Al Awlaki angiveligt omtaler, at muslimer har pligt til jihad, altså hellig krig.

De nærmere detaljer i sagen fremgår ikke af den del af retsbogen, som Ritzau har fået indsigt i. Retsmødet foregik af hensyn til politiets videre efterforskning for lukkede døre, og der er derfor ikke adgang til aktindsigt i oplysningerne.

Den 20-årige mand, som på tidspunktet for retsmødet var 19 år gammel, blev fængslet, da Københavns Byret vurderede, at der var en begrundet mistanke om, at han var skyldig i den rejste sigtelse.

Samtidig vurderede retten, at der var risiko for, at han ville stikke af for at undgå forfølgning af sagen, ligesom der efter rettens vurdering også var risiko for, at han ville fjerne spor eller påvirke andre i sagen.

På den baggrund blev han varetægtsfængslet og har været det siden da. Det fremgår ikke, hvordan han forholder sig til sigtelsen.

Anwar Al Awlaki, som ifølge sigtelsen optræder på videoen, var frem til sin død i september 2011 en af de absolutte topfigurer i al-Qaeda.

Den tidligere efterretningsagent Morten Storm har tidligere fortalt, at den danske efterretningstjeneste bidrog til planlægning af et droneangreb i Yemen, hvor Al Awlaki blev dræbt.

Al Awlaki blev født i USA i 1971 som søn af yemenitiske indvandrere. Han voksede op som lille i USA, men flyttede til Yemen i 1978.

Siden vendte han tilbage til USA, hvor han blev uddannet ingeniør. Siden blev han imam og prædikant. Al Awlaki prædikede blandt andet for de gerningsmænd, som udførte angrebet mod World Trade Center i New York den 11. september 2001.

De fire år gamle pandaer Xiao Xiao og Lei Lei har tirsdag forladt Ueno Zoo i Japans hovedstad, Tokyo.

Pandaerne, som er tvillinger, er på vej til Kina, som ejer dem, og dermed er der ikke længere nogen pandaer i Japans varetægt.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Flere hundrede mennesker var mødt op for at tage afsked med pandaerne, da de blev transporteret med lastbil ud af den zoologiske have.

Én af dem var Nene Hashino, som havde iklædt sig en jakke med pandamotiv, og som havde medbragt en pandabamse i dagens anledning.

– Jeg er kommet for at se dem, siden de blev født. Det føles, som om det er mine egne børn, der rejser langt væk. Det er trist, sagde hun til AFP.

Xiao Xiao og Lei Lei blev født i 2021 i Tokyo. Deres mor, Shin Shin, ankom til Japan i 2011 fra Kina og blev sendt tilbage til Kina i 2024 på grund af helbredsproblemer.

Det er det kinesiske styre, der har besluttet, at pandaerne skal til Kina, og hjemtagelsen har været planlagt i et stykke tid.

Alligevel bliver flytningen af pandaerne opfattet som et udtryk for, at der i efteråret skete en forværring af relationen mellem Kina og Japan.

Baggrunden for forværringen af forholdet er en strid om østaten Taiwan, som det kinesiske styre hævder, er en del af Kina.

I november sagde Japans premierminister, Sanae Takaichi, at et eventuelt kinesisk angreb på Taiwan ville retfærdiggøre en militær reaktion fra Japan.

Denne udmelding udløste vrede i Kina, som efterfølgende opfordrede sine borgere til at holde sig væk fra Japan.

Den kinesiske regering betragter pandaer som en slags ambassadører, der udlånes til lande, som Kina ønsker at styrke sine forbindelser til.

Kina har for eksempel udlånt de to pandaer Mao Sun og Xing Er til Zoologisk Have i København.

Det er første gang siden 1972, at der ikke er nogen pandaer i Japan.

Det danske kongepar er tirsdag ankommet i hjertet af den gamle middelalderbydel i den estiske hovedstad, Tallinn.

I en snedækket kulisse blev de taget imod af Estlands præsidentpar, præsident Alar Karis og præsidentfrue Sirje Karis, på byens rådhusplads.

Hermed har de indledt det andet ud af tre baltiske statsbesøg, hvis formål er at genbekræfte de lange og tætte relationer mellem Danmark og Estland.

Kort efter ankomsten er kongeparret taget videre til et møde på det estiske præsidentpalads med præsidentparret og blandt andre udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

I en kort bemærkning fra præsidenten takker han kongeparret for at rejse til Estland. Han nævner desuden, at Danmark er en “god ven” af landet.

Kong Frederik takker præsidenten for invitationen.

– Vi er glade for at være her, lyder det fra kongen, der tilføjer, at det også er interessant at opleve Estland om vinteren i kulden.

Her nævner han, at esterne er et hårdført folk og henviser både til de lave temperaturer, men også esternes historie.

– I er en hårdfør befolkning, siger kongen.

Traditionen tro aflægger et regentpar statsbesøg i de lande, der står landet nærmest. Det gjorde dronning Margrethe også, da hun overtog tronen fra sin far i 1973.

De baltiske lande var dog på daværende tidspunkt under sovjetisk styre, hvilket afholdt dronningen fra at aflægge visit.

Danmark anerkendte aldrig den sovjetiske annektering af de baltiske lande, hvorfor det heller ikke ville hænge sammen med et statsbesøg.

Da Sovjetunionen faldt, og de tre lande atter var selvstændige igen, gik der dog ikke længe, før dronning Margrethe rejste til østersølandene.

I 1992 fik landene statsbesøg fra dronningen – året efter de var erklæret selvstændige.

Noget anderledes ser det dog ud for kong Frederik, der overtog tronen fra sin mor i januar 2024.

Knap to år efter står han nu i Estland efter et besøg i Letland i oktober på statsbesøg.

Netop det understreger de tætte bånd, der er mellem Danmark og de baltiske lande – både historisk og i nutiden.

Navnet på den stærkt bevarede middelalderby Tallinn menes at betyde “Danskernes by”.

Rundtom i byen kan man også se det danske flag, “Dannebrog”, flere steder og dermed også den stærke relation mellem de to lande.

Regeringen vil finde en milliard kroner til en akutpakke til øget beredskab.

Det siger minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) til DR.

Han vil prioritere pengene på tre områder: Styrket nødstrøm og generatorer på sårbare områder, mere robust kommunikation og mere robust redningsberedskab, skriver DR.

– Vi har identificeret nogle steder, hvor vi er af den klare opfattelse, at det kræver handling, siger Torsten Schack Pedersen.

Ifølge ministeren står Danmark over for et “ganske alvorligt trusselbillede”.

Den ekstra milliard kroner til det danske beredskab skal ifølge DR finansieres ved at lempe de offentlige finanser, og pengene skal afsættes i år.

Hvorvidt de skal afsættes gennem politiske forhandlinger, er dog ikke besluttet endnu.

De seneste år er Danmarks beredskab blevet opprioriteret gevaldigt politisk.

Ud over at Danmark nu har Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og en beredskabsminister, så blev der i starten af 2025 afsat 1,9 milliarder kroner i en beredskabsaftale.

Også i finansloven for 2026 blev der fundet flere penge til at styrke beredskabet med en halv milliard kroner årligt de næste fire år.

I november 2025 udgav Styrelsen for Samfundssikkerhed sin årlige trusselsvurdering.

Her lød det, at truslen fra cyberkriminalitet og cyberspionage mod Danmark fortsat er “meget høj”.

“Meget høj” er det højeste niveau på den femtrinsskala, som bliver benyttet.

Hos Dansk Industri kalder underdirektør Rasmus Anderskouv den ekstra milliard kroner for “rettidig omhu”.

– Vi ser ind i et trusselbillede, der kræver, at vi på alle fronter kommer op i gear omkring beredskabet. Når vi er i hybridkrig skal vi selvfølgelig også styrke vores robusthed og gøre hvad vi kan for hurtigt at komme tilbage til normalen, når der sker hændelser, siger Rasmus Anderskouv i en skriftlig kommentar.

En 60-årig tysk mand mistede natten til mandag livet efter et fald om bord på et tysk containerskib ud for Sjællands Odde, hvor manden var om bord som turist.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi tirsdag i sin døgnrapport.

Sagen begyndte for politiets vedkommende, da besætningen klokken 03.04 natten til mandag slog alarm og anmeldte, at en passager om bord på skibet var blevet mere og mere udadreagerende.

Besætningen havde forskanset sig på skibet, efter at manden angiveligt var begyndt at angribe dem. Og da besætningen senere vovede sig ud for at se til manden, lå han på skibets dæk. Livløs.

Med en helikopter blev politifolk fløjet ud til skibet, og kaptajnen fik besked på at søge havn i København. Den 60-årige mand blev med en redningshelikopter fløjet på hospitalet.

Her blev han erklæret død.

Politiet vurderer på baggrund af sin efterforskning og på baggrund af konklusionen i den retspatologiske obduktionserklæring, at manden var død af skader på grund af et fald.

Hans udadreagerende adfærd hænger ifølge politiet sammen med hans sygdomsbillede, oplyser politiet uden at uddybe dette nærmere.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi er mandens pårørende blevet underrettet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, er tirsdag i Berlin for at drøfte “den aktuelle udenrigspolitiske situation”.

Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Besøget i Berlin handler også om at drøfte “behovet for et styrket Europa”, lyder det videre.

Efter Berlin rejser de videre til Paris, hvor de skal mødes med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Han har inviteret dem til et frokostmøde onsdag, oplyser præsidentkontoret ifølge nyhedsbureauet AFP.

Under mødet kommer Macron til endnu en gang at fastslå, at Frankrig støtter Danmark og Grønland og deres suverænitet og territoriale integritet, siger præsidentkontoret.

Besøgene i Tyskland og Frankrig – begge europæiske sværvægtere – kommer efter en periode, hvor USA’s præsident, Donald Trump, på ny har fremhævet, at USA har brug for Grønland.

Mens Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen er i den tyske hovedstad, skal de deltage i det geopolitiske og økonomiske topmøde Welt Economic Summit.

Her deltager også den tyske regering, skriver Statsministeriet.

I Paris skal Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen foruden frokosten med Macron deltage i en samtale på universitetet Sciences Po.

Den modereres af forfatteren Giuliano da Empoli, som har skrevet “Rovdyrenes tid”. Bogen handler om, hvordan demokratiet er udfordret af den teknologiske udvikling i nyere tid, som har ført til autoritære tendenser hos techgiganter og politikere.

I sidste uge besøgte Mette Frederiksen Grønland, og her satte hun ord på den nyeste udvikling i sagen om Grønland.

Donald Trump havde forinden sagt, at han sammen med Natos generalsekretær, Mark Rutte, var blevet enige om en ramme for en aftale om Grønland.

– Vi er stadig i en alvorlig situation, men nu har vi en vej at afprøve med amerikanerne. Vi har hele tiden sagt, at vi gerne vil lave en aftale. Det er det, vi er mødtes om i Nuuk i dag, sagde statsministeren fredag.

Landets kommuner får fremover mulighed for at bestemme, at op til en fjerdedel af boligmassen i nye boligområder skal være ejerboliger.

Det har regeringen og partierne i forligskredsen bag planloven besluttet, skriver By-, Land- og Kirkeministeriet i en pressemeddelelse.

Det skal være med til at sikre, at der bliver bygget flere ejerboliger og dermed modvirke et opadgående prispres, lyder det.

– Vi ved, at danskerne gerne vil eje deres egen bolig. Men alligevel bliver der ikke bygget nok ejerboliger. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu kan sikre, at der bliver bygget flere af den slags boliger, som danskerne efterspørger, siger minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (S) i pressemeddelelsen.

Efterspørgslen på ejerboliger i og omkring de store byer er steget de seneste år, mens antallet af boliger ikke er fulgt med i samme tempo.

Det har fået boligpriserne til at stige markant, især i og omkring København og Aarhus.

By-, Land- og Kirkeministeriet skriver, at andelen af nybyggeri til eje er faldet siden 2016.

I 2022 udgjorde ejerboliger ifølge ministeriet cirka 15 procent af det samlede nybyggeri i København og Aarhus.

Udover regeringspartierne er De Konservative og Dansk Folkeparti med i aftalen.

Initiativet var en del af et boligpolitisk udspil, som regeringen præsenterede i efteråret 2025.

Her blev det også foreslået, at det skulle gøres lettere for lejere at etablere andelsboliger, og at førstegangskøbere skal have mulighed for at få et 40-årigt realkreditlån i stedet for et 30-årigt.

I 2025 blev ejerlejligheder i gennemsnit 15,3 procent dyrere, mens huspriserne steg med 7,5 procent på landsplan.

Det har Boligsiden, som samler data fra landets ejendomsmæglere, tidligere oplyst.

Ser man på udviklingen i København, steg priserne endnu mere. Her blev lejlighederne 23,3 procent dyrere i 2025.

EU og Indien har indgået en stor handelsaftale, der sænker tolden på en lang række europæiske produkter, og som ventes at øge samhandlen markant.

Det fortæller Indiens premierminister, Narendra Modi, og EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen.

– Folk over hele verden kalder dette for alle aftalers moder. Denne aftale vil skabe store muligheder for Indiens 1,4 milliarder mennesker og for millioner af mennesker i Europa, siger Narendra Modi ifølge Reuters.

Indiens premierminister siger videre, at EU og Indien tilsammen repræsenterer en fjerdedel af verdensøkonomien.

På det sociale medie X beskriver Ursula von der Leyen aftalen som historisk.

– Vi har skabt en frihandelszone for to milliarder mennesker, som begge parter drager fordel af. Dette er kun begyndelsen, skriver von der Leyen.

Aftalen betyder, at tolden sænkes eller fjernes helt på 97 procent af alle varer, der eksporteres fra Europa til Indien – herunder øl, vin, spiritus, frugtjuice, olivenolie, andre forarbejdede madvarer, medicin, medicinsk udstyr og biler.

Handlen mellem Indien og de 27 lande i EU havde i det seneste regnskabsår frem til marts 2025 en samlet værdi på 136,5 milliarder dollar.

Det svarer til 861 milliarder kroner.

Forhandlingerne mellem EU og Indien har stået på i næsten to årtier.

Den formelle underskrivelse af handelsaftalen vil finde sted efter en juridisk gennemgang, som forventes at vare fem til seks måneder, oplyser en unavngiven indisk regeringskilde ifølge Reuters.

Kort efter nytår indgik EU-Kommissionens formand også en handelsaftale med de sydamerikanske Mercosur-lande. Aftalen var 26 år undervejs.

Hun betegnede i sidste uge den kommende handelsaftale med Indien som strategisk vigtig, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har indført importtold på varer fra både Indien og EU.

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, skriver i en kommentar, at det er afgørende, at EU åbner nye døre, når andre lukkes.

– Det er helt afgørende for både EU og Indien at blive mindre afhængig af enkelte store markeder som USA og Kina.

– Virksomhederne vil gerne sprede risikoen ud og have muligheder på flere markeder. Derfor er Indien ved at blive en uundværlig partner for Europa, siger Lars Sandahl Sørensen.

Lars Sandahl Sørensen beskriver Indien som “et kolossalt marked”.

– Von der Leyen har vist vejen ved at åbne nye markeder og styrke EU’s konkurrencekraft, siger han.

EU’s kommissionsformand forventer, at EU’s eksport til Indien vil blive fordoblet som følge af aftalen.

Reuters

De Konservative og Danmarksdemokraterne har forladt forhandlingerne om en fødevarecheck til udvalgte målgrupper.

Det siger de to partiers formænd, Mona Juul (K) og Inger Støjberg (DD), tirsdag morgen til TV 2.

Inger Støjberg begrunder blandt andet beslutningen med erfaringerne fra varmechecken, som blev uddelt i 2022. Den var ikke målrettet nok, så for mange fik den uberettiget, mener hun.

Samtidig uddyber hun over for Ritzau, at hun synes, at man i stedet bør gøre fødevarerne billigere.

– Fødevarepriserne er et kæmpe problem for mange almindelige danskere, så det skal vi naturligvis løse. Men jeg så ærligt talt hellere, at vi gjorde varerne billigere i stedet for at dele checks ud, siger hun i en skriftlig kommentar.

Danmarksdemokraterne og De Konservative har fra start været skeptiske over for idéen om en fødevarecheck, men begge partier mener, at det har været fornuftigt at være med i forhandlingerne indtil nu.

Det skyldes, at regeringen har kædet fødevarechecken sammen med en momsnedsættelse, siger Mona Juul til TV 2.

– Forhandlingerne om fødevarechecken har været koblet sammen med at sænke fødevaremomsen, som vi også selv har foreslået.

– Det er rigtigt godt, at vi nu har fået splittet forhandlingerne, så vi kan koncentrere os om fødevaremomsen, siger hun.

Mandag trak De Radikale sig fra forhandlingerne, og også Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har forladt dem.

Med De Konservative og Danmarksdemokraterne ude er der ingen blå oppositionspartier tilbage.

Regeringens plan om en fødevarecheck blev præsenteret i statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale. Den skal afhjælpe stigende fødevarepriser.

Ifølge Jyllands-Posten foreslår regeringen, at børnefamilier, hvor begge forældre hver især tjener mindre end 500.000 kroner om året, kan få en skattefri check på 5000 kroner.

Også enlige forældre kan få 2500 kroner, hvis deres indkomst ligger under grænsen.

Flere andre grupper står også til en check ifølge avisen, der har set regeringens forhandlingsoplæg.

Det gælder både modtagere af sociale ydelser, arbejdsløse og folkepensionister med en likvid formue på maksimalt 350.000 kroner.

Der er over natten faldet mellem 10 og 15 centimeter sne over Sydsjælland samt på Lolland og Falster.

Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Også på resten af Sjælland og på Bornholm er der faldet en del sne – mellem fem og ti centimeter. Det samme gælder på den sydøstlige del af Fyn og på Langeland.

Men det kan altså ikke måle sig med nedbøren på Sydsjælland, Lolland og Falster, som vagthavende meteorolog hos DMI Henning Gisselø kalder usædvanligt.

– Det er ikke noget, vi ser tit. Man skal dog tage forbehold for, at det ikke er sikkert, at sneen er blevet liggende, siger han.

Først op ad morgenen danner DMI sig et overblik over snedybden forskellige steder i landet.

Lidt før klokken 07 er status, at snevejret er på retur, og DMI skriver på sin hjemmeside, at der op ad morgenen kun vil falde en smule sne eller slud. Det vil primært være i Østersøen.

Men den sne, der allerede er faldet, kan skabe udfordringer i trafikken. Det kan være glat på vejene, og vinden kan lave snedriver.

Fra morgenstunden har der indtil videre været et enkelt vejrrelateret uheld, oplyser Vejdirektoratet. Det er en bil, der er kørt i grøften på Hillerødmotorvejen.

Opfordringen fra vagthavende Martin Hartvig er, at man tager sig god tid i morgentrafikken og kører efter forholdene.

Russiske styrker har i januar taget kontrol med et territorium på mere end 500 kvadratkilometer i Ukraine.

Det melder chefen for Ruslands generalstab, Valerij Gerasimov, tirsdag ifølge Ruslands forsvarsministerium. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Området, som Gerasimov hævder, at Rusland har indtaget, svarer i størrelse til Falster, der er 514 kvadratkilometer.

Samtidig med fremrykningen i nabolandet har Rusland indtaget 17 byer og landsbyer, lyder det fra stabschefen.

Det drejer sig blandt andet om Kupjansk-Vuzlovyj og Novo-Iakovlivka.

Valerij Gerasimov er ifølge forsvarsministeriet på besøg hos russiske styrker, der kæmper i Ukraine.

Ukraine har umiddelbart ikke kommenteret meldingen om den russiske fremrykning.

I sidste uge deltog delegationer fra Ukraine, Rusland og USA i forhandlinger om en afslutning på den snart fire år lange krig. Forhandlingerne foregik fredag og lørdag i De Forenede Arabiske Emirater.

Den største knast i forhandlingerne er spørgsmålet omkring fordeling af territorium.

Rusland gør krav på hele Donbas-regionen. Ruslands præsident Vladimir Putins talsmand Dmitrij Peskov kaldte det i sidste uge for en “meget vigtig betingelse” i forhandlingerne.

Den ukrainske del af Donbas består af regionerne Donetsk og Luhansk. Ukraine kontrollerer fortsat omkring en femtedel af Donetsk.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har tidligere krævet, at Ukraines territoriale integritet respekteres i enhver aftale.

Ukraine har desuden efterspurgt sikkerhedsgarantier fra vestlige allierede i tilfælde af en fredsaftale. De skal forhindre Rusland i endnu en gang at invadere Ukraine.

Zelenskyj sagde søndag under et besøg i Litauens hovedstad, Vilnius, at et dokument omkring sikkerhedsgarantier fra USA blot mangler at blive underskrevet.

Filippinernes kystvagt vil tirsdag indsætte dykkere, der skal lede efter savnede personer, efter at en færge med mere end 300 personer om bord mandag forliste.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Skibet kæntrede kort tid efter midnat lokal tid på vej til øen Jolo, der ligger i provinsen Sulu i den sydlige del af Filippinerne.

Mindst 18 personer mistede livet.

Ifølge kystvagten er 316 personer blevet reddet, mens 10 fortsat er meldt savnet.

Landets transportministerium har efterfølgende sat alle passagerskibe fra selskabet Aleson Shipping, som står bag den forliste færge, på pause.

Årsagen til mandagens kæntring er fortsat under efterforskning. Kystvagten afviser at udtale sig om, hvad der kan have forårsaget ulykken, før den er afsluttet.

Filippinernes transportminister, Giovanni Lopez, siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at skibene vil blive i havnen, mens efterforskningen står på.

Ifølge ministeren har selskabet været involveret i flere end 32 hændelser, der er blevet registreret på grund af sikkerhedsbekymringer, men han uddyber ikke yderligere.

Noemie Cayabyab, som er talsperson for kystvagten, oplyser, at man har nedjusteret det samlede antal personer, der var om bord på den forliste færge.

Tallet lyder nu på 344 efter en tidligere melding om 359. Det er således blevet bekræftet, at 15 personer, som stod på passagerlisten, ikke var gået om bord på skibet.

Ifølge kystvagten havde færgen en godkendt passagerkapacitet på 352.

Filippinerne, der har en befolkning på 116 millioner, har en lang historie med færgeulykker mellem landets flere end 7000 øer.

Mandag sagde Noemie Cayabyab ifølge nyhedsbureauet AFP i et tv-interview, at vejret kan have spillet en rolle, da der ifølge overlevende var voldsomme bølger.

En pressemedarbejder for kystvagten siger til AFP, at færgen nu menes at ligge på en dybde på 76 meter.

Hvor Danmark engang var blandt de lande, som Estland så mod, da den tidligere sovjetrepublik skulle opbygge et vestligt samfund, er rollerne i dag på sin vis byttet om.

Når kong Frederik og dronning Mary tirsdag indleder et statsbesøg i Estland, er det således et digitalt foregangsland med stor cybererfaring, der tager imod.

Digital modstandsdygtighed og cybersikkerhed er i højsædet under besøget i landet med 1,3 millioner indbyggere, som på få årtier har placeret sig blandt de førende på digitalisering.

Formålet med besøget er at genbekræfte de lange og tætte relationer mellem Danmark og Estland, men der er også meget læring at hente hjem.

Det siger den danske ambassadør i Estland, Niels Boel Abrahamsen, forud for besøget, der begynder tirsdag.

– Lidt firkantet kan man sige, at i årene efter at Estland genvandt sin selvstændighed i 1991, lærte de meget af os om, hvordan man opbyggede et vestligt land, siger han og tilføjer:

– Men nu er det os, der kan lære noget af dem, siger han med henvisning til den store digitalisering, landet har gennemgået.

Charlotte Flindt Pedersen, der er direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab, fremhæver, at esterne tidligt valgte at digitalisere for “fuld fart” for at imødekomme landets manglende udvikling som følge af at være under sovjetisk styre i 50 år.

– Allerede i 1990’erne begyndte man at uddele computere i skoleklasserne og styrkede dermed den digitale kompetence, siger hun.

Niels Boel Abrahamsen fremhæver også landets både offentlige digitalisering og private virksomheders digitale løsninger.

Estland er blandt andet en pioner i forhold til digitale valg. Siden 2005 har det været muligt for esterne at stemme hjemmefra digitalt frem for fysisk at gå ned til et valgsted.

Men i digitaliseringen ligger en sårbarhed. Det viste sig i 2007, da Estland gik i sort og mærkede, hvor sårbar en gennemdigitaliseret stat er.

Ministerier, bankvæsen, myndigheder og medier gik ned efter en byge af overbelastningsangreb.

Det var angiveligt på grund af, at Estland valgte at flytte et sovjetisk krigsmonument fra det centrale Tallinn til en militærkirkegård.

– Det fik dem til at opbygge et ret effektivt cyberforsvar, påpeger ambassadør Niels Boel Abrahamsen.

Netop dét får kongeparret øje for under det halvanden dag lange statsbesøg.

De skal blandt andet besøge det nationale estiske cybersikkerheds- og innovationscenter CR14.

Cybercenteret råder over avanceret it-infrastruktur, der gør det muligt at gennemføre øvelser, hvor man efterligner cyberangreb på for eksempel energiproduktion og træner både forsvar og beredskab.

– Det er bestemt et område, hvor Danmark og andre allierede kan lære noget af Estland, siger ambassadøren og tilføjer, at den læring allerede er begyndt, da Danmark har deltaget i øvelser på cyberøvebanen.

Derudover skal kongeparret også forbi Rakett69 Science Studios, der er et læringscenter, som arbejder på at styrke børn og unges interesse for naturvidenskab, teknologi og innovation.

Her bliver de kongelige præsenteret for piger i alderen 8 til 14 år fra undervisningsorganisationen HK Unicorn Squad.

Det er en organisation, som har fokus på at øge pigers interesse for blandt andet teknologi og tilbyder undervisning i kodning og robotteknologi.

Onsdag bruger kongeparret halvdelen af dagen i Estland, hvorefter det rejser direkte videre til Litauen og indleder årets andet statsbesøg.

Snevejret har skabt problemer for flere køretøjer i København mandag aften.

En bus er forulykket på Motorring 3 i nordgående retning i det vestlige København på grund af glat føre og har ramt autoværnet.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

– Der var en chauffør og fem passagerer om bord. Der er ingen personer, som er kommet til skade, siger vagtchef Mads Dam.

Københavns Vestegns Politi har i alt registreret seks uheld på grund af snevejret mandag aften.

– Vi er oppe på seks uheld, siden det for alvor begyndte at sne ved 20-21-tiden og så frem til lidt over midnat, siger vagtchef Mads Dam.

– Der er tale om solouheld, hvor folk er snurret rundt, har ramt autoværn og så videre, tilføjer han.

Snevejret og de glatte veje har også skabt problemer længere sydpå natten til tirsdag.

En lastbil kørte omkring klokken 01.00 galt på Sydmotorvejen lidt syd for Udby på Sydsjælland.

– Lastbilen har ikke ramt noget. Den er gledet ned i grøften, og så har den sat sig fast i snemassen, siger vagtchef Jannick Hallø fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Motorvejen har de seneste timer været spærret i sydgående retning, da man forsøger at trække lastbilen fri. Det arbejde forventes at være afsluttet om kort tid, siger vagtchefen.

Mandag aften registrerede politikredsen et enkelt solouheld på grund af snevejret, hvor en bilist kørte ind i et parkeret køretøj.

DMI havde varslet snestorm i den østlige og sydlige del af landet frem til tirsdag morgen – men natten til tirsdag er DMI’s varsel ophørt, skriver DMI på det sociale medie X.

/ritzau

Den amerikanske delstat Californiens guvernør, Gavin Newsom, hævder, at det sociale medie TikTok holder indhold, som er kritisk over for præsident Donald Trump, nede.

Det sker natten til tirsdag dansk tid i et opslag på det sociale medie X fra Newsoms kontor.

Guvernøren iværksætter i den forbindelse en gennemgang af, hvordan platformen modererer indhold for at afgøre, om det strider mod delstatslig lovgivning.

– Vores kontor har fået meldinger om – og uafhængigt bekræftede tilfælde af – undertrykt indhold, der kritiserer præsident Trump, lyder det.

– Gavin Newsom iværksætter en gennemgang af dette og opfordrer Californiens justitsministerium til at afgøre, hvorvidt det strider imod lovgivning i Californien, skriver Newsoms kontor.

Den demokratiske Newsom og Trump, som er republikaner, har ofte været kritiske over for hinandens politik.

Meldingen fra guvernøren kommer, efter at TikToks kinesiske ejer, ByteDance, har meddelt, at det har lagt sidste hånd på en aftale om at oprette et joint venture under amerikansk ejerskab. Det sker for at undgå et forbud mod videoappen i USA.

TikTok, hvor brugere blandt andet deler korte videoer, har flere end 200 millioner brugere i USA.

Gavin Newsoms kontor omtaler det i X-opslaget som et salg til en gruppe virksomheder, der er på linje med Trump.

Det Hvide Hus er ifølge nyhedsbureauet Reuters ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelser om opslaget fra guvernøren.

TikTok-aftalen, der landede i sidste uge, betragtes som en milepæl for selskabet efter flere års strid med den amerikanske regering, der har udtrykt sikkerheds- og privatlivsmæssige bekymringer under både Trump og den tidligere præsident Joe Biden.

Med over 16 millioner følgere på sin TikTok-profil har Trump tilskrevet platformen en del af æren for, at han vandt præsidentvalget i 2024.

Aftalen indebærer, at amerikanske og globale investorer ejer 80,1 procent af joint venture-samarbejdet, mens ByteDance ejer 19,9 procent.

Hver af dets tre ledende investorer – virksomhederne Oracle, Silver Lake og MGX, der er ejet af De Forenede Arabiske Emirater – vil eje 15 procent.

Både den amerikanske og kinesiske regering har godkendt aftalen, har en embedsmand fra Det Hvide Hus ifølge Reuters oplyst.

Venezuelas midlertidige præsident, Delcy Rodríguez, forventer en markant stigning i investeringer i landets olieindustri i år.

Det sker, efter at et lovforslag, der har til formål at afslutte årtiers stramme statslige kontrol med Venezuelas enorme oliesektor, ventes at blive vedtaget i løbet af de kommende dage.

– Sidste år beløb investeringerne sig til næsten 900 millioner dollar, og for i år er der underskrevet investeringer for 1,4 milliarder dollar, siger Rodríguez.

De planlagte reformer af landets olieindustri har til formål at tiltrække udenlandske investeringer efter afsættelsen af præsident Nicolás Maduro.

Han blev fjernet fra magten i begyndelsen af januar af amerikanske specialstyrker, som i en større aktion tog Maduro og hans kone til fange og bragte dem med til USA.

Her afventer de en retssag – anklaget for narkorelaterede forbrydelser.

Et flertal i Venezuelas nationalforsamling stemte i sidste uge for at fjerne landets restriktioner på private investeringer i oliesektoren. Der var tale om en førstebehandling, og lovforslaget ventes at blive endeligt vedtaget inden længe.

Ifølge Delcy Rodríguez vil olieinvesteringerne i Venezuela stige med 55 procent i forhold til 2025.

Den midlertidige leder i det sydamerikanske land er under pres fra USA’s præsident, Donald Trump, for at give amerikanske oliegiganter adgang til Venezuelas værdifulde undergrund.

Trump har støttet Rodríguez, selv om hun var Maduros vicepræsident, på betingelse af, at hun følger den amerikanske præsidents dagsorden.

Venezuelas oliereserver er verdens største, og landet sidder på cirka en femtedel af verdens samlede reserver. Landet udvinder dog kun knap en procent af den olie, der udvindes på globalt plan.

– Vi skal gå fra at være landet med verdens største oliereserver til at være en gigant målt på produktion, siger Delcy Rodríguez.

Den lov, som snart ventes vedtaget i Venezuela, fastlår, at private virksomheder med base i Venezuela vil kunne udvinde olie uden at skulle samarbejde med det statslige energiselskab PDVSA.

Det har ellers længe været et krav, at al udvinding af olie skulle ske sammen med det statslige olieselskab. Det var den daværende socialistiske præsident Hugo Chávez, som i 2007 nationaliserede olieindustrien.

AFP

Unavngivne kilder siger til flere amerikanske medier, at topkommandør i USA’s grænsepoliti Gregory Bovino ventes at blive fjernet fra sin rolle i delstaten Minnesota.

Det er dog ikke blevet officielt bekræftet.

De første meldinger om sagen kom fra mediet The Atlantic.

Til mediet siger en unavngiven embedsmand i USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security (DHS), og to andre kilder med kendskab til sagen, at Bovino allerede er blevet fjernet fra posten.

Han vil vende tilbage til sit tidligere job som leder af den lokale grænsepatrulje i El Centro i Californien, siger The Atlantics kilder.

Nyhedsbureauet Reuters beskriver Bovinos nuværende rolle i grænsepolitiet som “commander at large”, der kan oversættes til en overordnet kommandør.

CNN og NBC News skriver, at han er blevet ansigtet på præsident Donald Trumps indsats mod ulovlige migranter i delstaten Minnesota, der den seneste tid har været præget af store spændinger og demonstrationer mod grænsepolitiet og immigrationsmyndigheden ICE.

Til mediet CNN og nyhedsbureauet AP siger unavngivne kilder, at Bovino og flere af hans betjente tirsdag ventes at forlade Minneapolis, som ligger i Minnesota.

En kilde beretter desuden til CNN, at DHS med øjeblikkelig virkning har inddraget Bovinos adgang til hans sociale medier.

Det vil ifølge mediet i stedet være Tom Homan, som er USA’s grænsechef, der vil lede indsatsen i Minneapolis.

Trump meddelte mandag, at Homan udsendes til Minnesota for at samarbejde med de lokale myndigheder.

Ifølge The Atlantic er degraderingen af Bovino det hidtil tydeligste tegn på, at Trumps administration genovervejer dens aggressive strategi i Minnesota.

Det sker, efter at den 37-årige amerikanske statsborger Alex Pretti lørdag blev dræbt af betjente fra grænsepolitiet under ledelse af Bovino.

Tidligere på måneden blev den 37-årige amerikaner Renée Good også skudt og dræbt i Minneapolis af en betjent fra ICE.

Det amerikanske grænsepoliti hører under DHS. På det sociale medie X skriver Tricia McLaughlin, som er talsperson for DHS, at Bovino ikke er blevet fritaget for sine opgaver.

– Leder Gregory Bovino er ikke blevet fritaget for sine opgaver.