Seneste nyheder

Det amerikanske grænsepoliti har skudt og såret en mand i Pima County i den amerikanske delstat Arizona.

Det oplyser myndigheder i Arizona tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Grænsepolitiet havde forsøgt at pågribe manden, der var på flugt og havde en dom for menneskesmugling, under en trafikkontrol nær byen Arivaca, fortæller Heith Janke, der arbejder som efterforsker ved det amerikanske forbundspoliti, FBI.

Manden forsøgte at flygte fra politiet og åbnede i den forbindelse ild mod en politihelikopter og flere grænsebetjente. Politiet skød igen, ramte og sårede manden, lyder det fra FBI-efterforskeren ifølge nyhedsbureauet AP.

Manden er sidenhen blevet opereret, og hans tilstand beskrives som alvorlig, men stabil.

Ifølge Janke er der tale om en 34-årig mand.

Retsdokumenter viser ifølge AP, at manden var efterlyst, efter at han i december flygtede fra et udslusningscenter. Han blev i 2024 idømt tre års fængsel for menneskesmugling og ulovlig våbenbesiddelse.

– Lad mig gøre det klart, at intet overfald på retshåndhævende myndigheder vil blive tolereret. FBI vil blive ved med at efterforske dem, der skader eller truer med at skade dem, der bærer politiskiltet, siger Janke.

Den 34-årige mand forventes ifølge FBI-efterforskeren at blive sigtet for overfald på en betjent, menneskesmugling og for som straffet at have været i besiddelse af et skydevåben.

Skudepisoden kommer, efter at den 37-årige sygeplejerske Alex Pretti lørdag blev skudt og dræbt på gaden i Minneapolis af grænsepolitiet.

Tidligere på måneden blev Renée Good, en 37-årig amerikansk kvinde, skudt og dræbt af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE.

Drabene har udløst store demonstrationer i byen, der den seneste tid er blevet et centrum for Trumps kamp mod ulovlige migranter i USA.

I begge tilfælde har forklaringen fra USA’s ministerium for indenrigssikkerhed lydt, at betjentene trak våbnene i selvforsvar, og i begge tilfælde har både medier, borgere og lokale myndigheder og politikere sat spørgsmålstegn ved den forklaring.

Hvem skulle have troet, at der i 2026 var behov for at gentage budskabet om territorial integritet og suverænitet?

Sådan spørger Estlands præsident, Alar Karis, retorisk i en tale tirsdag aften til det danske kongepar på førstedagen af et kongeligt statsbesøg i Estland.

– Vi kan ikke ignorere, at det er højspændte tider. Estland og dets folk er solidariske med Kongeriget Danmark og Grønland og støtter fuldt ud princippet om territorial integritet og suverænitet, siger han.

Det danske kongepar er rejst til Baltikum og væk fra Danmark i en tid, hvor debatten om Grønlands ret til selvbestemmelse og Kongerigets suverænitet er rykket i forgrunden.

Den amerikanske præsident Donald Trumps ønske om at eje Grønland har rettet verdens øjne mod øen, der er en del af Kongeriget, og Danmark.

Men i Estland og under statsbesøget er det primært truslen fra øst – nærmere bestemt Rusland – der står mest markant. Dog er der ligheder mellem den vestlige og østlige trussel, indikerer præsidenten i sin tale tirsdag aften.

– På fjerde år fortsætter Ruslands angrebskrig i Ukraine. Vi ved, at friheden ikke kan overleve, hvis der ikke er vilje eller parathed til at forsvare den, siger han.

Han understreger, at både Estland og Danmark “gør alt, vi kan, for at hjælpe Ukraine med at forsvare sit land, sit folk, sin eksistens og sin frihed”.

– Suveræne territorier kan ikke bare stjæles – de kan ikke bare sættes til salg.

Den dansk-estiske relation går helt tilbage til slaget ved Lyndanisse, nu Tallinn, i 1219 i forbindelse med Valdemar Sejrs korstog til Estland – der, hvor det danske flag, Dannebrog, ifølge legenden faldt ned fra himlen.

Danmarks anerkendelse af de baltiske lande har formelt set eksisteret ubrudt siden 1921, da Danmark aldrig anerkendte den sovjetiske besættelse af Estland fra 1940 til 1991.

– Det har lagret sig i vores hukommelse, siger Alar Karis og nævner Danmarks daværende udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen, som en, der endnu huskes i Estland som en af landets “bedste venner”.

Uffe Ellemann-Jensen spillede en vigtig rolle for de baltiske landes selvstændighed og deres genopbygning efter Sovjetunionens fald. Først med Det Danske Kulturinstitut i Riga og senere med danske ambassader.

Estland er også blandt de mere end 30 lande i Europarådet, der tirsdag bakker op om en fælleserklæring til støtte for Danmark og Grønland.

Det oplyste folketingsmedlem Mogens Jensen (S), der er formand for den danske delegation i Europarådet, tidligere tirsdag.

Heri står der blandt andet, at Grønland tilhører det grønlandske folk, og at beslutninger om Grønland og Kongeriget Danmark kun kan træffes af dem.

Selv om temperaturen kun ligger omkring frysepunktet, vil vintervejret de kommende dage føles væsentligt koldere for danskerne.

Det skyldes kuldeindekset, hvor især vinden spiller en afgørende rolle, forklarer vagthavende meteorolog hos DMI Lars Henriksen.

– Hvis temperaturen for eksempel er minus én grad, vil vindens indvirkning gøre, at det føles langt koldere, siger han.

Kuldeindekset bliver særligt mærkbart i slutningen af ugen, hvor koldt vejr kombineres med jævn til hård vind fra øst.

I de kommende dage vil temperaturen føles som et sted mellem minus 5 grader og minus 12 grader, selv om dagtemperaturerne typisk vil ligge mellem 1 til 2 graders varme og ned til 2 til 3 graders frost, mens der ventes udbredt nattefrost, lyder vejrmeldingen fra DMI.

– Det gælder især fra torsdag og ind i fredag og lørdag. Her kan vinden sammen med de lave temperaturer give lokale udfordringer, siger Lars Henriksen.

Snevejret har allerede sat sit præg på store dele af landet det seneste døgn. Mest sne er der faldet i den sydlige og sydøstlige del af Danmark.

På Langeland og Lolland er der meldinger om omkring 10 til 15 centimeter sne, mens Bornholm har fået cirka fem til ti centimeter.

Det samme gælder for Sydsjælland, mens hovedstadsområdet har fået seks til syv centimeter sne.

– Overordnet set har det udviklet sig nogenlunde som forventet. Nogle steder er der måske kommet lidt mindre sne, men det ser man ofte, når det først går i gang, siger Lars Henriksen.

Den kommende uge byder ifølge DMI på fortsat koldt vintervejr med periodevis let snefald.

– Der er ikke udsigt til store snemængder, men lidt sne hist og her, siger han.

Det sociale medie TikTok har indgået forlig i en amerikansk retssag om afhængighed af sociale medier.

Det oplyser sagsøgerens advokat ifølge Reuters.

Sagen drejer sig om en 19-årig kvinde – omtalt som KGM – fra Californien.

Hun har sagsøgt TikTok og andre sociale medier, fordi hun mener, at hun i en ung alder blev afhængig af dem.

De andre sagsøgte medier er YouTube, Meta (Instagram) og Snap (Snapchat).

Snap valgte ligeledes at indgå et forlig i retssagen i sidste uge.

Retssagen mod de resterende sociale medier, der ikke har valgt at indgå forlig, ventes at starte tirsdag.

Ifølge Reuters er KGM’s sag en af tre planlagte “prøvesager”, der er udvalgt blandt hundredvis af lignende søgsmål, der alle anklager platformene for at skade unge mennesker.

KGM anklager de sociale medier for bevidst at skabe afhængighedsskabende funktioner, skriver CNN

Hun mener, at afhængigheden skadede hendes mentale sundhed og førte til både selvmordstanker og selvskade, skriver det amerikanske medie.

Gennem Snapchat og Instagram fik KGM ifølge anklagen kontakt til komplet fremmede, herunder voksne, der udnyttede hende.

KGM siger, at hun på Instagram blandt andet blev mobbet og afpresset med intime billeder.

Både Instagram og TikTok skal ifølge søgsmålet have vist indhold for hende, som var “depressivt” og skadede hendes kropsbillede.

Hverken Snapchat eller TikTok er vendt tilbage på en anmodning fra Reuters om en kommentar på forligene.

Alt efter hvad udfaldet af sagen bliver, kan teknologivirksomhederne bag de sociale medier blive tvunget til at ændre deres platforme, skriver CBS News.

Retssagen vil ifølge Clay Calvert, der er seniorforsker i teknologipolitik ved American Enterprise Institute, desuden vise, hvorvidt sagsøgerne kan blive tildelt en erstatning – og i så fald hvor store disse erstatninger vil være.

Familierne til de omkomne i en spansk togulykke i januar vil få udbetalt en millionerstatning.

Det oplyser den spanske transportminister, Oscar Puente, tirsdag, skriver Reuters.

Ulykken skete den 18. januar, da et tog kørte af sporet på vej fra Málaga til den spanske hovedstad, Madrid.

Det bragede efterfølgende ind i et tog på det modsatte spor.

45 personer mistede livet i ulykken, mens over 120 personer kom til skade.

Ifølge Puente vil familierne til de omkomne hver modtage 216.000 euro. Det svarer til cirka 1,6 millioner danske kroner.

Beløbet består ifølge Reuters af 72.000 skattefri euro fra regeringen, et forskud på 72.000 euro fra forsikringen og 72.000 euro fra passagerernes obligatoriske rejseforsikring.

I alt vil der blive udbetalt 24 millioner euro – svarende til mere end 179 millioner kroner – i kompensation i forbindelse med togulykken, skriver Reuters.

Også de tilskadekomne vil få udbetalt erstatning. Ifølge Puente vil kompensationen i de tilfælde svinge mellem 2400 euro og 84.000 euro – altså op til mere end 627.000 kroner.

I sidste uge viste foreløbige undersøgelser, at togulykken med det dødelige udfald formentlig skyldtes et brud på skinnerne.

Undersøgelsen viste ikke noget om årsagen til skinnebruddet, men der blev fundet skader på togets hjul, som svarer til, at der var brud på skinnerne.

Ulykken var den mest dødelige togulykke i Spanien i mere end et årti. Der var i kølvandet på ulykken tre dages landesorg.

I de efterfølgende dage blev Spanien ramt af flere togulykker. To dage efter døde en lokomotivfører i en togulykke i Barcelona, da en væg tilsyneladende væltede ned over togsporene. 15 personer blev i samme ulykke kvæstet.

Senere samme uge blev flere personer kvæstet, da et tog kørte ind i en kran. Et ukendt antal personer kom lettere til skade, oplyste redningstjenesten ifølge Reuters.

En gruppe atomeksperter, der står bag Dommedagsuret, har rykket viserne tættere på dommedag end nogensinde før på grund af kunstig intelligens (AI) og globale konflikter.

Det skriver Reuters.

Viserne rykkes frem fra knap halvandet minut i midnat til 85 sekunder i midnat, hvor midnat symbolsk betegner dommedag.

Dommedagsuret blev indstiftet i 1947 for at advare om, hvor tæt menneskeheden er på at udrydde verden.

Organisationen bag, som er hjemmehørende i Chicago, blev dannet i 1945 af en række førende videnskabsfolk. Blandt dem Albert Einstein og J. Robert Oppenheimer, som begge bidrog til udviklingen af atombomben.

I begyndelsen var uret sat til syv minutter i midnat.

Afsløringen af urets visere er en årligt tilbagevendende begivenhed.

Videnskabsfolkene begrunder i år visernes placering med en aggressiv adfærd fra atommagterne Rusland, Kina og USA, forværret atomvåbenkontrol, krigen i Ukraine og konflikterne i Mellemøsten samt bekymringer om AI som nogle af de faktorer, der driver risikoen for global katastrofe.

Forskerne udtrykker desuden bekymring over truslerne fra en ureguleret integration af kunstig intelligens i militære systemer.

Et potentielt misbrug af AI kan ifølge forskerne desuden være med til at skabe biologiske trusler eller sprede misinformation globalt.

Igennem tiden er viserne både sat frem og tilbage adskillige gange.

Viserne var længst væk fra midnat og dermed dommedag i 1991 med afslutningen af Den Kolde Krig.

Det år viste viserne 17 minutter i midnat.

I år er det tredje gang på fire år, at forskerne har flyttet uret tættere på midnat.

I 2024 kom forskerne frem til samme resultat som i 2023 med halvandet minut i midnat, og derfor blev viseren ikke rykket.

Dengang henviste videnskabsfolkene også til atomtrusler fra Rusland og landets fortsatte angreb på Ukraine samt krigen i Gaza og klimakrisen.

Dyrenes Beskyttelse har politianmeldt formanden for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen.

Det sker på baggrund af TV 2-dokumentaren “Hvem passer på grisene?”. Organisationen mener, at der er sket brud på dyrevelfærdsloven.

Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse tirsdag.

Jeppe Bloch Nielsen fortæller tirsdag til TV 2, at han er “ligeglad” med anmeldelsen og kalder den useriøs.

– Der er ikke noget at komme efter. Hvad er problemet, lyder det videre til TV 2.

Han henviser også til, at han havde et uanmeldt besøg af politi og Fødevarestyrelsen i december på baggrund af en anden politianmeldelse, og at der ikke blev fundet nogen anmærkninger i den forbindelse.

Politianmeldelsen kommer, efter at Østre Landsret mandag gav grønt lys til, at dokumentaren kunne bringe en række omstridte optagelser, som hidtil var underlagt et forbud mod visning.

Dokumentaren handler om dyrevelfærd i danske svinestalde og indeholder en række optagelser fra staldene.

Optagelserne stammer fra dyrerettighedsaktivister, som er trængt ind, har optaget, og som siden har overdraget optagelserne til TV 2.

De optagelser, som nu må vises, er foretaget hos svineproducenternes formand, Jeppe Bloch Nielsen, som er svineproducent i Vejen.

Ifølge Dyrenes Beskyttelse viser optagelserne pattegrise, som er tydeligt underernærede og dehydrerede, og der er intet rode- eller beskæftigelsesmateriale til soen i farestien.

Dyrenes Beskyttelse har også tidligere anmeldt andre svineproducenter til politiet på baggrund af dokumentaren.

Jeppe Bloch Nielsen har stærkt kritiseret, at optagelser blev til via dyreaktivisters indtrængen.

I november politianmeldte han TV 2 og produktionsselskabet Kompagniet i den forbindelse.

Redaktør på dokumentaren hos TV 2 Lasse Bjerre udtalte i den forbindelse, at han mener, at det er i orden af tv-kanalen at vise optagelserne.

USA’s førstedame, Melania Trump, opfordrer tirsdag amerikanerne til at stå sammen i forbindelse med uroen i byen Minneapolis i delstaten Minnesota.

Det siger hun i et interview på den amerikanske kanal Fox News, da hun bliver spurgt om, hvad hendes “budskab til USA om at samle begge sider er”.

– Vi er nødt til at stå sammen. Jeg opfordrer til sammenhold, siger førstedamen og tilføjer, at USA’s præsident, Donald Trump, havde, hvad hun beskriver som en god samtale med Minnesotas guvernør og borgmesteren i Minneapolis mandag.

– De arbejder sammen for at sikre, at det bliver fredeligt uden optøjer. Jeg er imod vold. Så vær venlig, hvis I protesterer, at protestere fredeligt, siger hun.

Det er sjældent, at førstedamen kommer med politiske udtalelser. Hendes kommentarer om Minnesota faldt i forbindelse med en promovering af en ny dokumentar om førstedamen, som bliver sendt fra den 30. januar.

De seneste dage har Minneapolis været præget af flere demonstrationer og uro på gaden efter to drab i byen.

Lørdag blev den 37-årige sygeplejerske Alex Pretti skudt og dræbt på gaden af grænsepolitiet. Tidligere på måneden blev Renée Good, en 37-årig amerikansk kvinde, skudt og dræbt af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE.

Drabene har udløst store demonstrationer i byen, der den seneste tid er blevet et centrum for Trumps kamp mod ulovlige migranter i USA.

Der har siden tirsdag morgen været problemer med at tilgå it- og telefonsystemer i en række styrelser under Skatteministeriet.

Det oplyser ministeriet tirsdag eftermiddag i en e-mail til Ritzau.

Problemerne betyder, at borgerne tirsdag ikke har kunnet komme igennem på telefonerne til styrelserne.

Det har ikke nogen indflydelse på sikkerheden for borgernes og virksomhedernes oplysninger, lyder det fra Skatteministeriet i meddelelsen.

– Der er for nuværende ikke noget, der tyder på, at der er tale om et brud på sikkerheden.

– Der er derimod tale om interne driftsudfordringer, der påvirker Skatteministeriets it og telefoni, lyder det.

Der arbejdes på højtryk for at løse problemet, skriver Skatteministeriet.

Men fejlen forventes fortsat onsdag at kunne påvirke borgeres og virksomheders muligheder for at kontakte Skatteforvaltningen, Spillemyndigheden og Skatteankestyrelsen, fremgår det.

Funktionerne på skat.dk, herunder TastSelv Borger og TastSelv Erhverv, har ikke været berørt af problemerne og kan ifølge ministeriet benyttes “uden problemer”.

De ni styrelser, der tirsdag har været berørt af it-problemerne, er: Skattestyrelsen, Motorstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Toldstyrelsen, Gældsstyrelsen, Skatteankestyrelsen, Spillemyndigheden, Administrations- og Servicestyrelsen samt Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Den amerikanske musiker Moby sætter til sommer kursen mod Odense.

Han er på plakaten til årets Tinderbox, der bliver afholdt i Tusindårsskoven i Odense fra den 25. til 27. juni.

Det annoncerer den fynske festival i en pressemeddelelse.

Ifølge Tinderbox er Moby “en af de mest indflydelsesrige skikkelser i moderne elektronisk musik og en artist, der har formået at bygge bro mellem klubkultur og popmelodier i verdensklasse”.

– Publikum på Tinderbox kan se frem til et show, der trækker tråde gennem et langt og imponerende bagkatalog, når Moby indtager Tusindårsskoven til sommer, skriver festivalen i pressemeddelelsen.

Moby albumdebuterede i 1992 med sit selvbetitlede album, “Moby”.

Han slog for alvor igennem i slutningen af 90’erne med sit femte album, “Play”, der rummer numrene “Porcelain”, “Why Does My Heart Feel So Bad?” og “Natural Blues”.

Hans sjette skive, “18”, udkom i 2002 med nummeret “We Are All Made of Stars” som første single.

20. februar i år udgiver den 60-årige multiinstrumentalist sit 23. studiealbum, “Future Quiet”.

I hans diskografi finder man også pladen “Animal Rights” fra 1996. Ordene har han også tatoveret med store versaler fra overarmene og ned over hænderne.

Han har også tatoveret sætningen “Vegan for life” på halsen. Moby er veganer og dyrerettighedsforkæmper.

Moby er ikke den eneste amerikanske musiker, der gæster den fynske festival i år.

Popsangeren Charlie Puth, rapperen og sangeren Pitbull og bandet The Offspring er allerede annonceret.

Årets Tinderbox-publikum kan også høre musik fra danske artister.

Festivalen har tidligere afsløret, at blandt andre Thomas Helmig, Rasmus Seebach, Aphaca og Jonah Blacksmith indtager Odense.

Der er lagt op til en nostalgisk aften for fans af de to R’n’B-musikere Ne-Yo og Akon, når de to hitmagere spiller en fælles koncert i Royal Arena i København 24. maj 2026.

Det er en del af turnéen “Nights like this”, som bringer dem forbi i alt 57 byer.

Det oplyser koncertarrangør Live Nation i en pressemeddelelse.

– Ne-Yo og Akon vil dele scenen i et unikt, dynamisk back-and-forth-set gennem hele showet, fyldt med hits, fællessangs-anthem og klubklassikere, der har sat deres præg på en hel æra, lyder det.

Fans af Ne-Yo kan ifølge Live Nation forvente hits som “So sick”, “Closer” og “Miss Independent”.

Fra Akons side kan man regne med at høre blandt andet “Smack that” og “Lonely”.

Live Nation kalder det en “nostalgisk oplevelse for gamle fans og en frisk introduktion til nye lyttere”.

Det officielle billetsalg begynder 30. januar klokken 10.00.

52-årige Akon udgav sit første album “Trouble” i 2004 med hits som “Lonely” og “Locked up”.

Han har været med på et hav af sange sammen med stjerner som blandt andre Snoop Dogg, Lionel Richie og Michael Jackson.

Han har fem gange været nomineret til en Grammy.

Han kom i modvind, da han i 2018 annoncerede, at han ville bygge en by i Senegal opkaldt efter sig selv.

I Akon City, som byen skulle hedde, skulle indbyggerne udelukkende betale med Akons egen kryptovaluta, Akoin.

Planerne blev dog droppet i 2025, og landområderne, hvor byen skulle have været etableret, lå øde, skrev BBC.

Ne-Yo, som er 46 år, slog igennem i begyndelsen af 00’erne med hittet “Let me love you”. I 2006 udgav han albummet “In my own words”, som indeholdt hittene “So sick” og “Sexy love”.

Den fælles turné begynder 24. april i Dublin og slutter 21. august i Californien.

Kong Frederik og dronning Mary fattede hurtigt tape og papir som værktøj for at forsøge at vinde over hinanden og det estiske præsidentpar i raketbyggeri.

I tv-kulisserne på det moderne læringscenter Rakett69 Science Studios fik kongeparret tirsdag indsigt i, hvordan Estland arbejder med at fremme interessen for kodning, robotteknik og naturvidenskab hos unge piger.

På hvert sit hold forsøgte de fire hver især at bygge den bedste raket – den, der kunne flyve allerlængst.

De var på hold med unge piger fra organisationen HK Unicorn Squad, der arbejder med at øge piger i alderen mellem 8 og 14 års interesse i fag og områder, der ellers oftest kan være domineret af drenge og mænd.

Ingeniør Taavi Kotka står bag initiativet, som første gang så dagens lys i 2018 med det første hold af 17 piger.

Siden da er organisationen vokset og har i dag nået knap 4000 piger i hele Estland.

Efter at have bygget raketten forsøgte de deltagende at sende den afsted.

Med et stort hop på en tom vandflaske for enden af et plastikrør sendte kong Frederik sin og sit holds raket adskillige meter gennem rummet.

Men da dronning Mary holdt sit holds raket, og hendes holdmakker hoppede på flasken, fyrede raketten hele vejen gennem rummet og ramte endevæggen.

Det var Taavi Kotkas datter, der inspirerede ham til at opstarte organisationen, efter at hun var blevet udelukket fra en gruppe, der blev undervist i robotteknologi, da hun var en pige, lyder det fra Kotka.

Det fortalte han kongeparret under besøget, inden de begyndte at dyste mod hinanden.

Ifølge organisationen viser tal fra Eurostat, at kvinder er dårligt repræsenteret inden for områder for informations- og kommunikationsteknologi.

I Estland, som er kendt for at være en digital frontløber – både i Europa og i verden, er det færre end 25 procent af specialisterne inden for området, der er kvinder.

Formatet, som konge- og præsidentparret tirsdag dystede i, er kendt fra estisk tv.

Rakett69 er et program om naturvidenskab og teknologi, hvor unge mennesker dyster og løser kreative opgaver. Hver lørdag samler programmet estiske familier i sofaen foran fjernsynet.

Tv-programmet, der havde premiere i 2011, har vundet flere priser. Allerede året efter vandt det European Broadcasting Unions pris for at være det bedste uddannelsesprogram.

Spaniens socialistiske regering har tirsdag godkendt et dekret, der skal sikre, at omkring 500.000 illegale indvandrere kan blive i landet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Der er tale om “papirløse migranter”, som opholder sig i Spanien uden opholds- eller arbejdstilladelse.

Regeringens plan er rettet mod udlændinge, som har planer om at opholde sig i landet i mindst fem måneder, og som ansøgte om international beskyttelse i Spanien inden udgangen af 2025.

Målet er, at indvandrerne skal i arbejde.

Minister for migration Elma Saiz siger, at de indvandrere, der får lov til at blive i Spanien, vil kunne arbejde “inden for alle brancher, i alle dele af landet”.

– Vi styrker en migrationsmodel, som bygger på menneskerettigheder, integration og sameksistens, og som er forenelig med økonomisk vækst og sammenhængskraft, siger Elma Saiz på et pressemøde.

Ifølge premierminister Pedro Sanchez har Spanien brug for indvandrere for at dække landets behov for arbejdskraft.

Den konservative opposition i Spanien har kritiseret regeringens plan og advaret om, at den med dekretet opfordrer til mere ulovlig indvandring.

Alberto Nunez Feijoo, der er formand for Folkepartiet – den største gruppe på højrefløjen – skriver på det sociale medie X, at planen vil overrumple Spaniens offentlige sektor og offentlige tjenester.

– I det socialistiske Spanien bliver ulovligheder belønnet, skriver han.

Regeringen har ikke flertal i parlamentet, men kan alligevel vedtage dekretet, da dette ikke kræver parlamentets godkendelse.

Indvandrerne, som får lov at blive i Spanien, skal ansøge om det. De må ikke tidligere være dømt for kriminalitet, og de kan efter planen ansøge om opholds- og arbejdstilladelse fra april til juni.

Ansøgningen vil også gælde immigranternes børn, hvis de allerede opholder sig i Spanien.

Illegale indvandrere ankommer jævnligt til Spanien med både – typisk via Atlanterhavet eller Gibraltarstrædet.

Ifølge tænketanken Funcas var der 840.000 illegale indvandrere i Spanien i januar 2025, skriver AFP.

Den amerikanske senator Lisa Murkowski fra Det Republikanske Parti, som for nylig var på besøg i Danmark i forbindelse med Grønland-sagen, kommer til Nuuk 6. februar.

Det fortæller det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) til DR.

Tidligere på dagen udtalte Chemnitz til TV 2, at besøget ville finde sted fredag i denne uge, men den plan holdt altså ikke.

Senator Angus King, der tidligere var demokrat og nu er uafhængig, er også med på turen.

– De kommer næste weekend igen på grund af vejr og vind og forskellige tekniske ting, siger Chemnitz til DR.

– Planen er, at de skal til Nuuk for at besøge en række indflydelsesrige personer hen over weekenden for at få forståelse for de grønlandske synspunkter op til de kommende forhandlinger i arbejdsgruppen, der skal forhandle en kommende aftale mellem Grønland, Danmark og USA, sagde Chemnitz til TV 2 tidligere tirsdag.

Murkowski var blandt 11 amerikanske kongresmedlemmer, som tidligere på måneden besøgte København for at drøfte Grønlands fremtid med danske og grønlandske politikere.

Besøget i Danmark fandt sted, fordi Donald Trump, USA’s præsident, gentog sit ønske om ejerskab af Grønland.

Men det går ikke, sagde Murkowski under besøget. Hun er godt nok partifælle med Trump, men er modstander af den amerikanske præsident.

– Grønland skal ses som vores allierede og ikke som en ejendom, sagde hun blandt andet.

Tidligere på måneden mødtes udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington D.C.

Parterne blev enige om at nedsætte en arbejdsgruppe af “topembedsmænd”, der skal drøfte uenighederne. Det er den arbejdsgruppe, som Chemnitz henviser til.

Det er Udenrigsministeriets departementschef, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, der fra dansk side skal sidde i arbejdsgruppen med USA.

I sidste uge havde Natos generalsekretær, Mark Rutte, et møde med Trump. Blandt andet om situationen i den arktiske region. Efterfølgende er der kommet mere ro om Grønland.

Benny Yssing trækker sig fra posten som forbundsformand i Dansk El-Forbund.

Det sker efter en gensidig aftale, som Yssing og forbundet har indgået tirsdag, lyder det i en nyhed på forbundets hjemmeside.

15. januar lød det kortfattet i en besked fra forbundet, at hovedbestyrelsen havde erklæret mistillid til Benny Yssing.

Ifølge Ekstra Bladet skyldtes det, at Yssing gennem længere tid havde haft et forhold til en kvindelig kollega. Det stred ifølge mediet mod forbundets interne regler.

Hverken Benny Yssing eller forbundet har kommenteret Ekstra Bladets artikel.

Forbundet skriver tirsdag, at fratrædelsen sker på baggrund af “uenighed om organisationens ledelse og hovedbestyrelsens ønsker”.

Yssing har været ansat i forbundet, som har 27.000 medlemmer, i mange år. Han begyndte i april 2002, blev valgt som næstformand i 2018 og som forbundsformand i 2022.

Dengang lød det fra forbundet, at Benny Yssing var en af “hovedarkitekterne bag en succesfuld modernisering af elektrikeruddannelsen”.

Tidligere har han blandt andet været faglærer på Odense Tekniske Skole.

Dansk El-Forbunds hovedbestyrelse mødes onsdag for at tage stilling til, hvem der skal lede forbundet efter Benny Yssings fratræden.

Netavisen Pio skriver, at det er en mindre gruppe blandt ledelsen, der er sat til at finde ud af det.

Hovedbestyrelsen skal også finde ud af, om en ny forbundsformand skal vælges på en ekstraordinær kongres, eller om valget af ny forbundsformand skal ske på forbundets ordinære kongres til november.

Benny Yssing har siddet på en række poster. Han har blandt andet været medlem af hovedbestyrelsen i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og FH’s forretningsudvalg.

Det er op til forbundet selv at vælge, hvem i forbundet der skal repræsentere dem i FH’s hovedbestyrelse og forretningsudvalg. Det er oftest, men ikke nødvendigvis, formanden.

Tre søndage i træk blev tilfældige kvinder passet op af en mand, der tog fat i dem bagfra med henblik på at voldtage dem nær Glostrup Station.

De tre voldtægtsforsøg er den 31-årige pakistanske læge Assad Ullah tirsdag blevet dømt for i Retten i Glostrup. Straffen lyder på fem års fængsel.

Det skriver det regionale medie sn.dk.

Pakistaneren er samtidig idømt udvisning af Danmark og må aldrig rejse ind i landet igen.

I første omgang skal han dog fortsat være varetægtsfængslet og vente på ankesagen. For han har med det samme anket til landsretten.

Assad Ullah kom sidste år til Danmark, da han gerne ville arbejde som læge. Han er uddannet læge i Pakistan.

Efter en måneds tid overfaldt han den første kvinde. Det skete natten til søndag 6. april 2025. Ugen efter gjorde han noget lignende igen, og det samme igen den tredje søndag.

– Retten lægger til grund, at tiltalte iført hætte trukket op om ansigtet fulgte efter de tre kvinder og antastede dem ved at tage fat i dem bagfra.

– Kvinderne gik alene om natten, hvor det var mørkt, og der ingen andre mennesker var omkring dem, lyder det i dommens præmisser ifølge sn.dk.

Russiske angreb på de ukrainske byer Slovjansk og Odesa har tirsdag dræbt mindst tre personer og såret flere end 20 andre.

Det oplyser ukrainske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP og den ukrainske avis The Kyiv Independent.

To af de dræbte var et ægtepar i 40’erne, som mistede livet i Slovjansk. Deres 20-årige søn, der var sammen med dem, overlevede angrebet.

Slovjansk ligger i regionen Donetsk i det østlige Ukraine.

Odesa, som også blev angrebet, ligger ud til Sortehavet i det sydlige Ukraine.

Her er der tirsdag eftermiddag meldinger om, at én person er omkommet, skriver byens borgmester, Serhij Lysak, på beskedtjenesten Telegram.

Den dræbte blev fundet under murbrokker efter flere timers eftersøgning.

Især Odesas havneområde har gentagne gange været mål for russiske angreb under krigen i Ukraine.

Ved tirsdagens angreb, som blev udført med droner, blev flere beboelsesejendomme, en kirke og flere skoler ramt i Odesa, fortalte Odesa-regionens guvernør, Oleh Kiper, tidligere på dagen.

– Ni personer er blevet indlagt – herunder to børn (piger født i 2013 og 2008) og en gravid kvinde, der var 39 uger henne, skrev han på sociale medier.

Guvernøren oplyste, at 23 personer er blevet såret i Odesa, og at 14 personer er hjulpet ud fra murbrokkerne efter angrebet.

På daværende tidspunkt var den omkomne tilsyneladende ikke fundet.

Ifølge Ukraines flyvevåben blev der registreret i alt 165 russiske droner i Ukraines luftrum natten til tirsdag.

50 droner blev ifølge guvernør Oleh Kiper sendt ind over Odesa.

Journalist, debattør og forfatter Ditte Giese er død efter længere tids kræftsygdom.

Det oplyser familien til Ritzau.

Hun blev 48 år.

Ditte Giese fik konstateret brystkræft i 2019, hvilket hun talte og skrev åbent om.

Det er blot tre dage siden, at hun i et debatindlæg i Politiken skrev, at hun var blevet erklæret terminalt syg. Indlægget havde overskriften “Farvel, kære læsere”.

Ditte Giese indledte sin journalistkarriere som praktikant hos Ekstra Bladet.

Efterfølgende kom hun til Politiken, hvor hun har været musikanmelder, kulturjournalist og debattør.

Her kalder satireredaktør Mads Zacho Teglskov Giese for en “kærlig, generøs livsbegavelse” i en nekrolog.

– To ting kunne gøre Ditte mere glad end at samle sine venner omkring sig: hvis to singler i gruppen kunne finde hinanden – og så al den herlige sladder i ugerne efter.

– Intet kunne fryde hende mere end en god anekdote, og for det meste kunne man regne med, at hun selv lå inde med en historie, der i en anekdote-battle kunne trumfe éns egen, skriver Teglskov.

I sit afskedsbrev i Politiken, som blev bragt lørdag, skrev Ditte Giese, at hun fra start havde tre “vigtige cancermål”.

Et var at overleve den officielle levetidsstatistik på fem år, så hun kunne nå at se sin søn blive konfirmeret. Det nåede hun.

Næste mål var at blive 50 år. Det mål konstaterede hun selv, at hun ikke ville nå.

– Desværre. Jeg elsker ellers at holde kæmpe fester for familie og venner, skrev hun i indlægget og tilføjede:

– Mit sidste cancermål var, at jeg skulle opleve min dejlige dreng flytte hjemmefra som 18-19-årig. Og det kommer jeg så desværre heller ikke til.

Ditte Giese har flere gange udtrykt, at hun har følt sig svigtet, da hun gik til lægen med smerter i sit ene bryst, men ikke blev sendt til videre undersøgelse.

Ifølge Giese blev kræften først opdaget år senere, da hun “insisterede på” at få foretaget en mammografi – en røntgenundersøgelse af brystet.

I sit afskedsindlæg skrev hun, at hun i slutningen af 2025 deltog i en høring på Christiansborg om danske kræftpatienters adgang til nye, innovative behandlinger.

Forrige år samlede Ditte Gieses venner penge ind til en type behandling, som ikke var godkendt til den patientgruppe, hun var i. En behandling, der kostede 95.000 kroner per gang.

Behandlingen gav hende “to rigtig gode år”, lød det.

– Chokket kom så her ved min åbenbart sidste jul, hvor døden blev nærværende som aldrig før. Nu har jeg været indlagt tre uger. Der kommer ingen redning, højst en bedre kørestol. Mit hjerte er knust, skrev hun i lørdagens indlæg.

Nuværende kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) takker Ditte Giese “for alle ordene og for at løfte kulturen”.

Hun efterlader sig en søn, Alfred. Familien frabeder sig pressens opmærksomhed.

På en boldbane i Kastrup overdrog en 26-årig mand en septemberaften sidste år en pose med en pistol til en norsk mand.

Tre kvarter senere befandt den bevæbnede nordmand sig på Holmbladsgade på Amager. Her affyrede han flere skud mod en yngre mand, som blev ramt i brystet.

Projektilet ramte flere indre organer og satte sig fast i rygmarven. Derfor er den unge mand nu lam fra livet og ned.

Mandag erkendte den 26-årige Jibreel Yunus Sivori Nielsen, at han 22. september overleverede pistolen, og at han medvirkede til drabsforsøg. Det oplyser specialanklager Andreas Christensen.

Han procederede for en straf på ti års fængsel, hvilket dommeren i Københavns Byret fulgte.

Nordmanden ventes at tilstå drabsforsøg i februar.

Efter knap en måneds forhandlinger kan udvalgte borgere, der i “særlig grad er ramt af højere fødevarepriser”, nu se frem til at modtage en skattefri fødevarecheck i maj og juni.

Regeringen har tirsdag formiddag landet en aftale sammen med SF og Enhedslisten, som præsenteres i Finansministeriet.

– Vi er med på, at det ikke løser alle problemer, men det falder på et tørt sted, siger finansminister Nicolai Wammen (S) på pressemødet.

I alt er der afsat 4,5 milliarder kroner til fødevarechecken, som kommer til at blive udbetalt til over to millioner danskere.

Det drejer sig om børnefamilier, folkepensionister, arbejdsløse og udeboende SU-modtagere.

Børnefamilier, hvor begge forældre hver især tjener mindre end cirka 500.000 kroner om året, vil få en fødevarecheck på 5000 kroner. Tjener den ene forælder over cirka 500.000 kroner om året, får familien stadig en check på 2500 kroner.

Landets folkepensionister med en likvid formue på under 350.000 kroner samt danskere, der har modtaget en offentlig ydelse per november 2025, får også 2500 kroner, mens udeboende SU-modtagere får 1000 kroner.

I alt vil over to millioner danskere modtage en fødevarecheck. Folkepensionister, studerende og personer på overførselsindkomst vil efter planen modtage deres check i maj, mens børnefamilierne får den i juni.

Regeringens plan om en fødevarecheck blev præsenteret i statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale. Den skal afhjælpe stigende fødevarepriser.

Fødevarepriserne i Danmark er dog faldet fem måneder i træk. Senest faldt fødevarepriserne 1,8 procent fra november til december.

Aftalen om fødevarechecken skal nu hastebehandles i Folketinget.

Men det bliver altså kun SF og Enhedslisten, der kommer til at stemme for ud over de tre regeringspartier.

De seneste dage er en række partier sprunget fra forhandlingerne. Et gennemgående argument har været, at fødevarechecken bliver smurt for tyndt ud til for mange borgere.

– Vi har været optaget af at gøre det, så man hjælper rigtigt mange, og så man får pengene hurtigt, siger Wammen, der “står fuldt på mål for, at vi også hjælper en række børnefamilier”.

Det kan også ende med, at fødevarechecken bliver udbetalt til personer, der ikke skulle have den, lyder det i aftaleteksten.

Det skyldes, at checken baseres på “data trukket på forskellige tidspunkter”.