Seneste nyheder

Regeringen og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er blevet enige om en række præciseringer og ændringer til et lovforslag, som ventes at blive fremsat i november i Folketinget.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Meldingen kommer, efter at over 1400 praktiserende læger i august underskrev et brev til ministeriet, hvor de rettede massiv kritik mod regeringens lovforslag, som vil ændre vilkårene for lægerne. Lovforslaget er en del af sundhedsreformen.

– Vi har nu en fælles forståelse af, hvordan vi udvikler almen praksis, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) på et doorstep.

– Vi er enige om ambitionen. Vi skal have bedre adgang til praktiserende læger, siger ministeren.

Målet er, at der i de kommende år skal uddannes 1500 flere praktiserende læger, så det samlede antal kommer op på mindst 5000 læger.

Blandt lægerne var der kritik af, at de på grund af reformen gik ned i løn.

– Det har ikke været intentionen, og det tager vi nu hånd om, og det afsætter vi her og nu en halv milliard kroner til at kompensere for, siger Løhde.

Lægernes lønstruktur skal blandt andet tage højde for, at visse patienter tager mere tid. Kompensationen er til de læger, som fremover vil få færre patienter og derfor et lavere honorar.

Aftalen skal sikre, at det bliver mere attraktivt at være praktiserende læge. Ikke kun i og omkring de store byer, men i hele landet. Løhde nævner i den forbindelse Lolland og Guldborgsund som eksempler.

Formand for PLO Jørgen Skadborg takker ministeren for at lytte til kritikken.

– Med den forståelse, vi har opnået, har vi sikret, at forandring i almen praksis sker i partnerskab og ikke hen over hovedet på lægerne, siger Skadborg.

Tidligere har Løhde også meldt ud, at regionerne, som har ansvaret for sundhedsvæsnet, alligevel ikke skal kunne få indblik i de praktiserende lægers regnskab, hvilket der ellers var lagt op til, og regionerne skal heller ikke alene kunne diktere, hvilken efteruddannelse lægerne skal have.

Regeringen har også lagt op til mere kontrol med lægeklinikker og udvidede åbningstider efter klokken 16. Men det skal først ske mere konkret, når der kommer flere læger, lyder meldingen nu.

– Det her handler ikke om, at vi går ud og siger til en enkeltlægepraksis, at nu skal du have åbent fra otte om morgenen til otte om aftenen. Det er jo ikke 7-Eleven det her.

– Men vi skal sikre en bedre tilgængelighed for danskeren, siger Løhde.

EU’s agentur for cybersikkerhed, Enisa, har mandag identificeret det cyberangreb, der i weekenden ramte flere europæiske lufthavne.

Det skriver Reuters.

Det drejer sig om et såkaldt ransomware-angreb.

Ved ransomware-angreb spærrer en gerningsmand for den retmæssige brugers adgang til et it-system. Adgangen kan gives igen ved udbetaling af en løsesum, på engelsk “ransom”- deraf navnet.

Det vides endnu ikke, hvem der står bag angrebet.

Politiet er underrettet og er i gang med at efterforske sagen, lyder det i en udtalelse fra Enisa ifølge Reuters.

I løbet af weekenden har angrebet medført flere aflysninger og forsinkelser i europæiske lufthavne.

Det var en check-in-software fra selskabet Collins Aerospace, der blev ramt af cyberangrebet.

Mandag morgen har selskabet oplyst, at man er i den “sidste fase” i at lave nødvendige opdateringer af softwaren, skriver BBC.

Blandt andet Bruxelles Lufthavn har været hårdt ramt, og den belgiske lufthavn har bedt flyselskaber om at aflyse halvdelen af deres flyafgange mandag.

Foruden Bruxelles blev også Heathrow i London og Berlin Brandenburg i Tysklands hovedstad ramt.

I Heathrow indsatte man ekstra personale i check-in-områderne i løbet af lørdag.

Søndag var cirka halvdelen af de selskaber, der flyver fra Heathrow, tilbage i normal drift, skriver BBC.

Berlin Brandenburg oplyste søndag til Reuters, at der stadig var forsinkelser, men at man havde klaret størstedelen af udfordringerne med en manuel løsning.

Søndag blev tre flyafgange fra Københavns Lufthavn til Bruxelles aflyst. Det samme blev tre ankomster fra den belgiske lufthavn.

Københavns Lufthavn og Billund Lufthavn har begge oplyst til Ritzau, at check-in- og boardingsystemerne ikke er blevet påvirket af problemer efter cyberangrebet.

Der har ikke fløjet rutefly mellem Midtjyllands Lufthavn i Karup og Københavns Lufthavn i et par måneder, og det kommer der heller ikke til at gøre lige foreløbig.

Lufthavnens bestyrelse har nemlig ifølge TV Midtvest besluttet sig for at opsige samarbejdet med operatøren på ruten, hollandske AIS Airlines.

AIS fløj senest fra Karup 27. juni, men har siden da haft tekniske problemer med den flyvemaskine, der fløj på ruten. Det har ikke været muligt at skaffe de nødvendige reservedele, og derfor har driften været indstillet.

Oprindeligt hed det, at ruten ville blive genoptaget 1. september, men senere meddelte AIS, at det først ville ske 1. oktober.

Midtjyllands Lufthavn får efter planen ny ejer 1. oktober, og de får derfor til opgave at finde en anden operatør på turen mellem Karup og København.

Det er Bestseller-ejeren Anders Holch Povlsens Heartland-selskab, der køber lufthavnen af de otte midt- og vestjyske kommuner, der i dag deler ejerskabet.

Ifølge branchemediet check-in.dk har to af AIS Airlines’ tre Jetstream-fly ikke været på vingerne siden henholdsvis 3. december og 13. maj.

Det sidste fly betjener ruten mellem Amsterdam og Norwich.

AIS overtog flyvningerne mellem Karup og København i september 2023 efter DAT og havde 4673 passagerer på ruten til København det første år.

Det er langt færre end de 110.962, der rejste på ruten i 2019 inden coronapandemien. Og det er kun en brøkdel af de 303.344, der fløj mellem Karup og København i 2010.

AIS Airlines driver også ruten mellem Esbjerg og Stavanger, der tilsvarende har været ramt af problemerne med manglende reservedele.

Esbjerg Lufthavn oplyser til Ritzau, at samarbejdet med AIS Airlines fortsætter som hidtil, og at næste planlagte afgang til Stavanger er 6. oktober.

USA’s præsident, Donald Trump, regner med, at rigmanden Rupert Murdoch og sønnen Lachlan bliver involveret i en aftale med Kina om det sociale medie TikTok.

54-årige Lachlan Murdoch er arving til sin 94-årige fars mediekonglomerat, og han er blandt andet indtrådt som direktør og bestyrelsesformand i Fox Corp.

Trump fortæller om deres involvering i en TikTok-aftale på netop Fox News.

Også Larry Ellison, der er medstifter af it-virksomheden Oracle, og Dell-grundlæggeren Michael Dell er ifølge Trump formentlig blandt de involverede.

De ventes at udgøre en investorgruppe, som vil købe den amerikanske del af TikTok.

– Det er meget prominente folk. De er også amerikanske patrioter – de elsker det her land, siger Trump.

– Jeg tror, at de kommer til at gøre det rigtig godt.

TikTok er ejet af selskabet ByteDance, der opererer fra Kina, hvilket har skabt bekymring for, at det sociale medie kunne udgøre en sikkerhedsrisiko i USA.

USA har derfor truet med at lukke TikTok i landet ned, hvis ikke Kina gav afkald på ejerskabet til amerikanske købere.

I april 2024 blev en lov vedtaget i Kongressen om netop det.

Fredag talte Trump i telefon med Kinas præsident, Xi Jinping, og efter opkaldet så det for alvor ud til at være tæt på en aftale.

– Det var et meget godt telefonmøde. Vi vil tale sammen igen, og jeg sætter pris på godkendelsen af TikTok, skrev Donald Trump efterfølgende på sit eget sociale medie, Truth Social.

Her han også meddelt, at han regner med at besøge Kina i begyndelse af næste år.

Der var tale om det andet opkald mellem de to, siden Trump vendte tilbage til Det Hvide Hus i februar – og det tredje siden årets begyndelse.

Der har på handelsområdet været en højspændt situation mellem USA og Kina under Trump, som har langet ud efter Kina på grund af USA’s handelsunderskud over for Kina, hvad angår varer.

Alle tal peger på, at de danske forbrugere har flere penge mellem hænderne, end de nogensinde har haft.

Men pæne lønstigninger, lav inflation og et solidt job- og boligmarked preller alligevel af på den pessimisme, der har præget tiden efter inflationskrisen.

En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at forbrugertillidsindikatoren i september faldt fra minus 17,2 til minus 18,7.

Det er den laveste indikator, der er registreret i to år, og forbrugertilliden har været negativ i 47 måneder i træk.

Et negativt tal er et udtryk for et negativt syn og negative forventninger til ens egen privatøkonomi og til den danske økonomi i det hele taget.

Forklaringen er ifølge Louise Aggerstrøm Hansen, der er chefanalytiker og privatøkonom hos Danske Bank, at vi som forbrugere har et lidt skævt blik på inflationen – altså de generelle, årlige prisstigninger for forbrugerne.

Inflationen blev af Danmarks Statistik opgjort til 2,0 procent i august.

– Det meget negative syn på prisudviklingen skyldes ikke mindst, at fødevarepriserne er steget siden starten af året, og selv om det kun udgør 10-15 procent af vores forbrug, så er det noget, vi lægger meget mærke til, siger hun.

En negativ forbrugertillid vil ofte resultere i et dæmpet privatforbrug.

Derfor mener Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, at der ligger et stort potentiale for dansk økonomi, hvis forbrugertilliden igen vender pilen opad.

– Vi står med et stærkt arbejdsmarked med rekordhøj beskæftigelse, lav ledighed og højere lønninger.

– Det lægger et solidt fundament for potentialet til, at privatforbruget igen vil stige, hvilket vi da også forventer, vil ske i 2025, siger han.

Forbrugertilliden udarbejdes på baggrund af en rundspørge, som Danmarks Statistik hver måned foretager blandt et repræsentativt udsnit af danskere.

Hvis man gerne vil besøge det franske kunstcenter Centre Pompidou inden for den nærmeste fremtid, er det sidste chance i dag.

Kunstinstitutionen Centre Pompidou i Paris har nemlig mandag åbent for sidste gang de næste fem år, da bygningen skal igennem en stor renovering.

Renoveringen forventes at være færdig i 2030.

I løbet af renoveringen skal man blandt andet fjerne asbest fra bygningens facade og optimere energiforbruget i bygningen, fremgår det af centrets hjemmeside.

Ifølge nyhedsbureauet AFP kommer renoveringen til at koste næsten 500 millioner euro, svarende til godt 3,7 milliarder danske kroner.

280 millioner euro vil blive dækket af den franske stat, skriver AFP.

Centre Pompidou, der er opkaldt efter den tidligere franske præsident Georges Pompidou, huser ifølge AFP nogle af de mest betydelige samlinger af moderne kunst i verden og åbnede i 1977.

Centrets permanente udstillinger blev allerede lukket tilbage i marts, mens der stadig har været mulighed for at besøge midlertidige udstillinger.

Den eneste udstilling, der mandag er tilgængelig, er med den tyske kunstner Wolfgang Tillmans.

Centret har ekstraordinært åbent frem til klokken 23.00 mandag. Der er også fri entré.

Og Centre Pompidou er ikke det eneste parisiske kunstcenter, der skal have en større overhaling.

I starten af året annoncerede den franske præsident, Emmanuel Macron, at kunstmuseet Louvre skal igennem en større renovering, der forventes at være færdig i 2031.

Renoveringen forventes at koste næsten 700 millioner euro, skriver CNN. Det svarer til over 5 milliarder danske kroner.

Selv om Centre Pompidou lukker de næste fem år, er det stadig muligt at opleve noget af centrets kunst – blandt andet i Danmark.

Statens Museum for Kunst (SMK) har nemlig aktuelt en udstilling med surrealistiske tegninger fra det parisiske kunstcenter.

Her har Centre Pompidou udlånt deres 75 bedste surrealistiske tegninger, som bliver vist sammen med værker fra danske og internationale samlinger, skriver SMK på sin hjemmeside.

Her kan man blandt andet se tegninger fra Salvador Dalí.

Over 10.000 mennesker har mandag søgt ly i evakueringscentre og skoler i Filippinerne på grund af den såkaldte supertyfon Ragasa.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Tyfonen, der har vindstyrker svarende til en kategori 5-orkan, ventes at ramme tyndt befolkede områder af det nordlige Filippinerne mandag, inden den sætter kurs vestpå mod det sydlige Kina.

Ifølge CNN er der tale om det hidtil kraftigste stormvejr på Jorden i 2025.

Flyselskabet Cathay Pacific med base i Hongkong regner med at aflyse omkring 500 fly på grund af Ragasa.

Mandag rammer tyfonen de tyndtbefolkede Babuyanøer i det nordlige Filippinerne.

– Jeg vågnede på grund af den kraftige vind, siger Tirso Tugagao, som bor i den nordlige Cagayan-provins, ifølge AFP.

– Den ramte vinduerne, og det lød som en maskine, der blev tændt.

– Fra huset kan jeg se de høje bølger, som brager ind mod kysten, siger den 45-årige lærer.

– Jeg beder for, at alle er sikre, fortsætter Tirso Tugagao.

Omkring millionbyen Shenzhen i Kina er der planer om at evakuere 400.000, siger myndighederne ifølge AFP.

Den filippinske præsident, Ferdinand Marcos, siger på Facebook, at han følger situationen tæt. Alle myndigheder er i “højt beredskab for at kunne hjælpe overalt, hvor der er brug for det”.

I Taiwan lyder det fra den statslige vejrtjeneste, at der er risiko for “ekstreme skybrud” i den østlige del af Taiwan.

– Stormens radius er ganske stor, omkring 320 kilometer, lyder det.

– Selv om tyfonens centrum stadig er et stykke vej væk, så påvirker dens brede og kraftige vindfelt allerede dele af Taiwan.

Også på nordlige dele af hovedøen Luzon i Filippinerne ventes stormen at medføre skader. John Grender Almario, som arbejder for de filippinske vejrtjenester, siger ifølge AFP, at der kan ventes “alvorlige oversvømmelser og jordskred”.

Kategori 5-orkaner er den stærkeste type orkan på Saffir-Simpson-skalaen med vedvarende vindhastigheder på over 252 kilometer i timen.

For første gang i Enhedslisten Odenses historie vil der under valgkampen til kommunalvalget hænge plakater med Enhedslistens kandidater på lygtepælene.

Det er første gang, at der kommer valgplakater op at hænge med kandidaters ansigter, meddeler partiet mandag i en pressemeddelelse.

Hidtil har Enhedslisten Odenses plakater ved kommunalvalg været præget af det røde og grønne Ø, som er partibogstavet, eller af politiske budskaber, men aldrig af kandidaters ansigter. Det ændrer sig nu.

– Vi tror på politik som holdindsats. Det skal også afspejles i vores plakater, siger spidskandidat og politisk ordfører Reza Javid, der er 2. viceborgmester i Odense Kommune.

– Samtidig vil vi gerne vise de mennesker, der bærer politikken frem, så vælgerne kan mærke, at der står virkelige personer bag vores budskaber, siger han.

Enhedslisten understreger i pressemeddelelsen, at partiet ikke vil gå over til at dyrke personer.

– Vi vil ikke have plakater med kun én kandidat. I stedet har medlemsmødet besluttet, at der altid skal være to eller flere kandidater sammen på en plakat.

– På den måde holder vi fast i vores princip om fællesskab og samarbejde og viser, at vi går til valg som et hold, lyder det.

Kommunalvalget afholdes 18. november. Enhedslisten har i øjeblikket to pladser i byrådet i Odense.

Beskæftigelsen fortsatte himmelflugten i juli, hvor antallet af lønmodtagere steg med 3600 personer.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, der har opgjort lønmodtagerbeskæftigelsen til 3.060.800 personer, når man korrigerer for sæson. Det er aldrig set højere.

Stigningen i antallet af beskæftigede fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem den private og den offentlige sektor.

De private virksomheder havde 1900 flere ansatte, mens antallet af offentligt ansatte steg med 1700 personer.

Hen over det seneste år er der kommet 36.900 flere lønmodtagere til, svarende til en stigning på 1,2 procent.

Steen Nielsen, der er vicedirektør i Dansk Industri, noterer sig dog, at der ikke længere bliver slået lige så mange nye stillinger op som tidligere.

Samtidig har Novo Nordisk meddelt, at man vil skære 5000 job i Danmark alene.

– Det kan komme til at betyde færre job, og derfor bliver det spændende at følge tallene for arbejdsmarkedet resten af året for at se, om vi får en vending i beskæftigelsen, eller om rekorderne vil fortsætte, siger Steen Nielsen.

I Dansk Erhverv peger cheføkonom Tore Stramer på, at jobvæksten i juli i højere grad er sket i hotel- og restaurationsbranchen end i medicinalindustrien.

– Det er bestemt bemærkelsesværdigt og formentlig et varsel om, at det nu i højere grad er oplevelseserhververne, der vil drive jobvæksten herhjemme, skriver han i en kommentar.

Tore Stramer forventer ikke, at afskedigelserne i Novo Nordisk i sig selv vil vende udviklingen med stadigt stigende beskæftigelse.

Dansk Erhverv forudser en samlet jobvækst i 2025 på op mod 40.000 personer og en stigning på mellem 5000 og 7000 personer i 2026.

Brandfolk arbejder tidligt mandag morgen på at slukke en større brand på en gård i Sandved, der ligger mellem Næstved og Slagelse.

Det fortæller vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Christian Rosenstrøm.

Anmeldelsen indløb klokken 22.42 søndag aften, og slukningsarbejdet er fortsat i gang tidligt mandag morgen.

Beboere på gården er blevet evakueret, og det samme er beboere fra to nærliggende huse. Hverken mennesker eller dyr er kommet noget til i forbindelse med branden, lyder det fra vagtchefen.

– Brandvæsnet har haft rigtig mange ressourcer på stedet fra beredskabsstyrelsen og andre redningsberedskaber rundtomkring, siger Christian Rosenstrøm.

Gårdens hovedbygning, som er den del af gården, hvor der er beboelse, har umiddelbart overlevet branden.

– Det meste af ladebygningen er brændt ned, og brandvæsnet har taget en kran i brug for at kunne lægge bygninger ned og efterslukke dem, siger Christian Rosenstrøm.

Han fortæller videre, at alle haller og lader på gården er brændt ned – kun hovedbygningen står mandag morgen fortsat tilbage.

Titusindvis har i Brasilien søndag været på gaden i landets største byer for at demonstrere mod lovgiveres forsøg på at beskytte ekspræsident Jair Bolsonaro fra domstolene.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Reuters er der tale om de mest omfattende venstrefløjsdemonstrationer i landet i flere år.

Demonstrationerne er organiseret af forskellige sociale bevægelser, fagforeninger og politiske partier.

De finder sted, efter at den 70-årige Bolsonaro tidligere på måneden blev fundet skyldig i at planlægge et kup mod landets nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva.

Han er blevet idømt 27 år og tre måneders fængsel.

Og antallet af fremmødte demonstranter søndag kunne måle sig med antallet af brasilianere, der har deltaget i højrefløjens demonstrationer mod Bolsonaros strafudmåling.

Reuters skriver, at det understreger den skarpe splittelse i Brasilien, som er et af verdens største demokratier.

– Jeg håber, at dagens demonstration bliver større end den, højrefløjen har afholdt, så vi kan lægge pres på Kongressen, siger den 63-årige demonstrant Renato Fonseca i São Paulo.

– Vi var meget tæt på, at der skete et kup fra Bolsonaro. Jeg var ung i 1964, men jeg havde aldrig forestillet mig, at vi ville komme så tæt på endnu et diktatur.

Den brasilianske højesterets domfældelse af Bolsonaro og hans medsammensvorne i regeringen og militæret udgør den første gang, at Brasilien straffer militærchefer for forsøg på at omstyrte demokratiet.

Bolsonaro er i husarrest og hans advokater har sagt, at de vil anke dommen.

Hans allierede arbejder dog samtidig på at støtte ham og undersøger ifølge Reuters mulighederne for blandt andet amnesti og for benådning fra den næste præsident.

Højesteretten sagde også, at Bolsonaro opildnede sine tilhængere til at storme højesteretten, præsidentpaladset og kongressen i hovedstaden Brasilia den 8. januar 2023.

I sidste uge stemte et konservativt flertal i Kongressens underhus for at fremskynde behandlingen af et lovforslag, der kan hjælpe Bolsonaro og de støtter, der er fængslet, fordi de dengang deltog.

– Dagens demonstrationer viser, at befolkningen ikke vil have straffrihed eller amnesti. Den nationale kongres må fokusere på tiltag, der gavner det brasilianske folk, skriver præsident Luiz Inacio Lula da Silva i et opslag på sociale medier, hvor han også deler billeder fra søndagens demonstrationer.

Der er ingen grund til fortsat at undgå dialog med USA, hvis den amerikanske regering stopper med at presse på for at få Nordkorea til at opgive landets atomvåben.

Det siger Nordkoreas leder, Kim Jong-un, søndag ifølge det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA i en tale for Den Øverste Folkeforsamling, der er den lovgivende forsamling i landet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Hvis USA dropper den absurde besættelse af at “afnuklearisere” os og accepterer virkeligheden og ønsker en reel fredelig sameksistens, så er der ingen grund til, at vi ikke skal kunne sætte os ned med USA, siger han.

Ifølge Kim er landets atomarsenal nødvendigt, hvis Nordkoreas overlevelse skal sikres mod det, som han kalder alvorlige trusler fra USA og Sydkorea.

Meldingen fra Kim kommer, efter at regeringen i Sydkorea ifølge AFP den seneste tid har opfordret USA’s præsident, Donald Trump, til at tage initiativ til, at dialogen mellem de to nabolande bliver genoptaget.

Trump sagde i sidste måned under et møde i Det Hvide Hus med Sydkoreas præsident, Lee Jae-myung, at han gerne vil mødes med Kim Jong-un i den nære fremtid.

Under Trump første periode som USA’s præsident mødtes han og Nordkoreas leder i alt tre gange

– Personligt har jeg stadig gode minder om USA’s præsident, Donald Trump, siger Kim.

Sydkoreas præsident, Lee Jae-myung, der tiltrådte i juni, har lovet at forbedre forholdet til Nordkorea.

Lee udtrykte under et besøg i USA i august bekymring over Nordkoreas atomvåbenprogram.

Ifølge Lee Jae-myung kan Nordkorea producere mellem 10 og 20 atomvåben om året. Samtidig er Nordkorea ifølge ham tæt på at have udviklet en raket, der kan nå USA.

I et interview med Reuters har den sydkoreanske præsident sagt, at der er forhindringer for at genåbne dialogen med nabolandet, men at han mener, at det er realistisk gradvist af få afviklet Nordkoreas atomprogram.

En række medier – heriblandt New York Times og Wall Street Journal – retter kritik mod nye regler for pressens dækning af Pentagon og USA’s militær.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af udtalelser fra de pågældende medier.

USA’s præsident Donald Trumps administration har indført en række nye restriktioner gældende mediedækningen af forsvarsområdet.

Medierne må således ikke videregive oplysninger, som regeringen ikke har godkendt til offentliggørelse, skriver Reuters.

En talsperson for New York Times kalder i en udtalelse de nye restriktioner for dybt bekymrende.

– En fri og uafhængig presse er afgørende for det amerikanske demokrati og sikrer gennemsigtighed og ansvarlighed. Enhver indsats fra regeringens side for at begrænse journalisters mulighed for at dække nyhederne underminerer den grundlæggende beskyttelse i henhold til First Amendment, lyder det.

Det første tillæg til den amerikanske forfatning – “The First Amendment” – sikrer ytringsfriheden.

I et notat fra USA’s forsvarsministerium, Pentagon – der for nylig skiftede navn til krigsministeriet – fredag fremgik det ifølge Reuters, at journalister, som uden tilladelse offentliggør følsomt materiale, risikerer at få frataget deres akkreditering – og dermed miste adgang til bygninger og anlæg tilhørende ministeriet og militæret.

Ministeriet “forbliver forpligtet til gennemsigtighed for at fremme ansvarlighed og offentlig tillid. Oplysninger fra DoW (Department of War, red.) skal dog godkendes til offentliggørelse af en relevant embedsmand, før de offentliggøres, selv om de er uklassificerede,” stod der i notatet.

Søndag blev Trump af journalister uden for Det Hvide Hus spurgt til, hvorvidt han mener, at Pentagon bør styre, hvad pressen dækker – han blev dog ikke spurgt direkte til de nye regler.

– Nej, det mener jeg ikke. Intet stopper journalister, svarede Trump.

En talsperson for Wall Street Journal erklærer sig i en udtalelse for dybt foruroliget.

– Vi vurderer i øjeblikket denne udviklings indvirkning på medarbejdere fra vores redaktion.

Også Washington Post henviser til den amerikanske forfatning.

– Forfatningen beskytter retten til at rapportere om demokratisk valgte og udpegede embedsmænds aktiviteter, siger chefredaktør Matt Murray.

– Ethvert forsøg på at kontrollere kommunikationen og begrænse adgangen er i strid med First Amendment og imod offentlighedens interesse.

USA’s præsident, Donald Trump, og techmilliardær Elon Musk sad side om side på tribunen ved søndagens mindehøjtidelighed for den dræbte aktivist Charlie Kirk i den amerikanske delstat Arizona.

Det viser billeder fra nyhedsbureauerne AP og AFP.

Her ses de to – der i starten af juni havde en offentlig strid – give hinanden hånden, ligesom der blev udvekslet ord.

Ifølge AFP talte Trump på en måde, der virkede venlig.

Musk har efterfølgende lagt et billede, der viser ham i samtale med Trump, ud på det sociale medie X, som techmilliardæren selv ejer.

Et billede, som Det Hvide Hus efterfølgende har delt på samme platform.

– For Charlie, skriver Musk i opslaget.

Musk brugte tæt på 300 millioner dollar – knap to milliarder kroner – på Trumps valgkampagne i efteråret sidste år.

Efterfølgende blev han udpeget til at stå i spidsen for Trumps afdeling for regeringseffektivitet (Doge). En stilling han forlod i maj i år.

Kort tid efter røg de to i totterne på hinanden på sociale medier, hvor de fremsatte beskyldninger og påstande mod hinanden på hver deres sociale medier.

Striden begyndte, da Trump på et pressemøde i Det Hvide Hus sagde, at han var “meget skuffet” over Elon Musks kritik af en lovpakke fra Trump.

Efterfølgende sagde præsidenten blandt andet, at han ville stoppe statslige kontrakter med virksomheder ejet af Elon Musk.

Elon Musk anklagede derefter i et opslag på X Trump for at fremgå i dokumenter i den såkaldte Epstein-sag. Musk fremlagde ingen beviser for sin påstand og to dage efter den alvorlige anklage, blev opslaget slettet.

Musk sagde efterfølgende, at han fortrød flere af de kritiske opslag, som han havde lagt op på sociale medier om præsidenten.

Techmilliardæren har desuden barslet med planer om at danne et nyt parti, som han vil kalde for America Party.

Det er endnu ikke sket, og sidste måned sagde kilder med kendskab til sagen til The Wall Street Journal, at Musk har lagt en dæmper på planerne om partiet.

Kilderne sagde desuden, at Musk fokuserer på at opretholde et bånd til USA’s vicepræsident, J.D. Vance.

Vance ses i vid udstrækning som en potentiel arvtager til den amerikanske præsident Donald Trumps politiske bevægelse Maga.

USA’s præsident, Donald Trump, er til en mindehøjtidelighed for den dræbte aktivist Charlie Kirk en af de eneste talere, der nævner gerningspersonen bag drabet.

Det skriver det amerikanske medie CNN.

Søndag aften dansk tid mindes titusindvis af amerikanere højrefløjsaktivisten Charlie Kirk ved et arrangement i delstaten Arizona.

Fra Trump lyder det på scenen, at Kirk blev dræbt af et radikaliseret og koldblodigt monster.

– Han blev på brutal vis dræbt, fordi han talte for frihed og retfærdighed, for Gud, landet, for forstand og for sund fornuft, siger Trump.

31-årige Charlie Kirk blev onsdag i sidste uge skudt og dræbt, mens han talte ved et arrangement på Utah Valley University.

Den 22-årige Tyler Robinson er blevet anholdt og anklaget for skyderiet. Trump nævner i sin tale dog ikke Robinson ved navn.

Præsidenten kalder på scenen Kirk for den største evangelist for amerikansk frihed.

– Ingen af os vil nogensinde glemme Charlie Kirk, og det vil historien heller ikke nu.

Ifølge Trump hadede Charlie Kirk ikke sine modstandere – og han ønskede dem det bedste.

– Det er der, jeg er uenig med Charlie. Jeg hader mine modstandere. Og jeg ønsker dem ikke det bedste, siger Trump ifølge BBC, hvilket udløser latter og jubel fra tilskuerne.

Mindehøjtideligheden finder sted på det amerikanske fodboldstadion State Farm Stadium, hvor der er plads til flere end 60.000 mennesker.

Inden Trump indtog scenen, talte Charlie Kirks enke, Erika Kirk, til publikum.

Også hun henviste til gerningspersonen, som hun tilgiver, lød det, hvilket ifølge CNN udløste stående klapsalver fra publikum.

– Jeg tilgiver ham, sagde hun, og citerede så Jesus:

– Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.

Erika Kirk forklarede samtidig, at hendes mands mission var at redde unge mænd fra det, hun beskriver som utilfredsstillende liv opslugt af bitterhed, vrede og had.

– Han ville redde unge mænd, præcis som den (unge mand, red.), der tog hans liv, sagde hun uden at nævne Tyler Robinsons navn.

Erika Kirk er blevet udnævnt som administrerende direktør for den konservative studenterbevægelse Turning Point USA, som Charlie Kirk var medstifter af.

Også vicepræsident J.D. Vance var søndag på scenen. Her sagde han blandt andet, at Kirk har bygget en bevægelse, som har ændret kursen i amerikansk historie.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) siger, at han mandag kommer til at lægge det, han kalder en klar linje for, hvornår Danmark er parat til at anerkende Palæstina som stat.

Det sker søndag aften i en video på det sociale medie Instagram.

Udenrigsministeren er søndag landet i New York i USA i forbindelse med FN’s Generalforsamling, der løber til og med 29. september.

Mandag er der en såkaldt højniveaukonference.

– Og der kommer jeg så til på Danmarks vegne at lægge en klar linje for, hvornår Danmark er klar til at anerkende Palæstina, siger Lars Løkke Rasmussen.

Omkring 150 lande anerkender en palæstinensisk stat. USA og mange europæiske lande gør ikke – heller ikke Danmark.

Søndag har Storbritannien dog besluttet at anerkende Palæstina som stat, hvilket skete, umiddelbart efterat Australien og Canada også formelt anerkendte Palæstina som stat. Sent søndag aften har også Portugal meldt sig ind i gruppen.

– Indtil nu har det jo været sådan, at vi de facto egentlig har givet Israel vetoret på det her spørgsmål, fordi vi har sagt, at en dansk anerkendelse af Palæstina kommer, når der er en forhandlet tostatsløsning.

– Og den har jo lange udsigter, når man ser på, hvad der sker, ikke bare i Gaza, men også med bosættelserne på Vestbredden, Netanyahus (Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, red.) regerings erklærede modstand mod en tostatsløsning.

– Og derfor ønsker vi at flytte vores position, så det ikke er i hænderne på Israel, men i virkeligheden i hænderne på det palæstinensiske folk selv at træffe de beslutninger og gøre de ting, der skal til for at Danmark anerkender Palæstina, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han håber, at Danmark kan komme til at anerkende Palæstina, tilføjer han.

Tidligere på måneden rejste udenrigsministeren til Israel og Palæstina. Forud for turen sagde udenrigsministeren til flere medier, at regeringen ville kigge med friske øjne på sin tostatspolitik og skrive Israels indflydelse ud af ligningen.

For at regeringen vil anerkende Palæstina, skal der være en reelt funktionsdygtig palæstinensisk stat, og det er der ikke på nuværende tidspunkt, har regeringen løbende sagt.

Et ukrainsk droneangreb har søndag dræbt tre personer på Krim-halvøen.

16 personer er desuden blevet såret.

Det skriver Sergej Aksjonov, som er Ruslands indsatte guvernør på Krim, på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Også Ruslands forsvarsministerium har omtalt angrebet.

– Omkring klokken 19.30 lokaltid i Moskva (18.30 dansk tid, red.) i ferieområdet på Krim, hvor der ikke er nogen militære mål overhovedet, iværksatte væbnede ukrainske styrker et terroristisk angreb ved at bruge angrebsdroner udstyret med højeksplosive sprængladninger, lyder det fra ministeriet.

Ministeriet beskriver angrebet som et “tilsigtet terroristisk angreb mod et civilt mål”.

Ukraine har ikke umiddelbart kommenteret meldingen fra Rusland.

Det har ikke været muligt for Reuters at bekræfte oplysningerne fra Rusland.

Maria Zakharova, som er talsperson for Ruslands udenrigsministerium, har fordømt hændelsen, som hun beskriver som endnu en terroristisk handling fra Ukraine.

– Og når Nato og EU leder efter aggressoren på det europæiske kontinent, skal de kigge i spejlet for at se det her, siger hun til det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

– Det er dem, der driver destabiliseringen og spredningen af terrorisme i Europa i kraft af deres sponsorering af Kyiv-regimet og som våbenleverandør til det, siger hun.

Rusland angreb og annekterede den ukrainske halvø Krim i 2014. I 2018 åbnede Rusland Kertsjbroen, der forbinder Krimhalvøen med Rusland.

Fra Sergej Aksjonov lød det tidligere på Telegram, at angrebet var rettet mod et sanatorium i byen Foros.

Ifølge Aksjonov blev en skole i byen beskadiget i angrebet, ligesom han meldte, at der på grund af vragrester fra droner var udbrudt flere brande nær Yalta, som ligger ved halvøens sydlige kyst.

Det subtropiske Krim har været et populært ferieområde siden sovjettiden.

Israels militær bekræfter i en udtalelse at have dræbt flere civile personer under et angreb i det sydlige Libanon søndag.

Det skriver Reuters.

Det libanesiske sundhedsministerium oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at mindst fem personer – heriblandt tre børn – blev dræbt i angrebet, som ministeriet beskriver som et droneangreb.

I udtalelsen siger militæret, at de under angrebet dræbte et Hizbollah-medlem, men at “flere ikke-involverede civile blev dræbt”, skriver Reuters.

– IDF (Israels militær, red.) beklager enhver skade på ikke-involverede personer og arbejder på at minimere skader så meget som muligt, siger militæret i udtalelsen.

De understreger desuden, at hændelsen er “under vurdering”.

Libanons præsident, Joseph Aoun, fordømmer i en udtalelse angrebet, og kalder det ifølge AFP en massakre.

Samtidig opfordrer præsidenten det internationale samfund til at lægge pres på Israel for at overholde våbenhvilen.

I november 2024 indgik Libanon og Israel en våbenhvile, der skulle afslutte et års fjendtligheder mellem de to lande i kølvandet på krigen i Gaza.

Alligevel udfører Israel ofte angreb i særligt den sydlige del af Libanon. Israel siger, at angrebene er rettet mod Hizbollah-bevægelsen.

Hizbollah er en politisk og militant gruppe i Libanon.

Hizbollah og Israel har flere gange været i krig mod hinanden. Det skete senest i 2023-2024, hvor Israel bombede store dele af det sydlige Libanon samt forstæderne til hovedstaden, Beirut. Det er områder, som Hizbollah har kontrolleret i årevis.

Under pres fra USA godkendte Libanons regering i slutningen af august et amerikansk-støttet forslag om at afvæbne Hizbollah.

Efterfølgende har gruppen advaret om, at den vil kæmpe for at bevare sine våben.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har Israel øget både antallet og hyppigheden af sine angreb i Libanon denne uge, og torsdag advarede Libanons hær, at de israelske angreb risikerer at forsinke afvæbningen.

USA har angrebet en narkosmuglerbåd nær kysten ved Den Dominikanske Republik.

Det oplyser det dominikanske narkotikabekæmpelsesagentur ifølge AFP.

Meldingen kommer ifølge nyhedsbureauet på et fælles pressemøde søndag mellem agenturet og en talsmand fra den amerikanske ambassade.

Ifølge talsmanden er angrebet det samme, som USA’s præsident, Donald Trump, annoncerede fredag.

Her delte præsidenten i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, en video, der oppefra viser et fartøj sejle, i hvad der ser ud til at være åbent hav.

Omkring 30 sekunder inde i videoen ses fartøjet pludselig blive omsluttet af et flammehav, hvorefter det bryder i brand.

– Angrebet dræbte tre mandlige narkoterrorister, der befandt sig om bord på fartøjet, der opholdt sig i internationalt farvand, skrev præsidenten.

Angrebet er blot det seneste af flere amerikanske angreb mod både i Caribien.

Ifølge USA’s præsident, Donald Trump, er det en del af målet om at slå hårdere ned på narkokarteller.

Det første kendte angreb skete den 3. september i det sydlige Caribien, hvor 11 personer mistede livet.

Herefter oplyste Trump igen mandag, at det amerikanske militær havde udført endnu et angreb på et fartøj, hvor der angiveligt skulle være narkohandlere om bord.

Tre mænd døde i angrebet, lød det.

USA har desuden sendt flere krigsskibe til det sydlige Caribien, hvilket har mødt kritik fra Venezuela, hvor mange af bådene, som er blevet bordet eller angrebet af den amerikanske flåde, kommer fra.

I sidste uge bordede et skib fra den amerikanske flåde et venezuelansk tunfiskerfartøj i Venezuelas økonomiske zone, lød det fra landets regering i en erklæring oplæst af udenrigsminister Yvan Gil.

Det amerikanske krigsskib skulle ifølge erklæringen have tilbageholdt skibet i otte timer.

Ifølge regeringen blev fartøjet bordet på en “ulovlig og fjendtlig” måde. Regeringen krævede, at USA øjeblikkeligt stopper “sådanne handlinger”, som “sætter sikkerheden og freden i Caribien i fare”.

Syriens første parlamentsvalg under landets nye regering skal finde sted 5. oktober.

Det oplyser Syriens valgkomité til det statslige syriske nyhedsbureau Sana.

Der er 210 sæder i det syriske parlament. En tredjedel af parlamentsmedlemmerne udpeges uden valg, men direkte af præsidenten, skriver Sana.

Valget bliver det første valg i Syrien, siden præsident Bashar al-Assad i december 2024 blev væltet af oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham (HTS) efter en lynoffensiv.

HTS-leder Ahmed al-Sharaa blev indsat som ny midlertidig præsident, efter at en blodig borgerkrig havde præget Syrien i 13 år.

Den nye regering har tidligere lovet, at der vil være bred repræsentation i det kommende parlament.

Der har før lydt kritik af, at Syriens mindretal ikke er repræsenteret i landets nye syriske styre.

Præsident Sharaa har meddelt, at udenlandske observatører vil få lov at overvåge de valgkomitéer, der fører tilsyn med afstemningen.

Det har ikke hele tiden været planen, at valget skulle afholdes i oktober. Chefen for landets valgmyndigheder, Mohamed Taha, fortalte i slutningen af juli til mediet Sana, at man forventede valget afholdt i september.

I slutningen af august meddelte regeringen desuden ifølge AFP, at valget ville blive udsat i den drusisk-dominerede provins Sweida og de kurdisk-kontrollerede provinser Raqqa og Hasakeh på grund af den politiske og sikkerhedsmæssige situation i områderne.

I meldingen fra Syriens valgkomité søndag lyder det nu, at afstemningen til parlamentet vil finde sted “på tværs af alle valgkredse”.