Seneste nyheder

Nvidia vil investere op mod 100 milliarder dollar – svarende til 633 milliarder kroner – i OpenAI.

Det oplyser de to selskaber i en pressemeddelelse.

Det amerikanske teknologiselskab Nvidia er i øjeblikket verdens mest værdifulde virksomhed, mens OpenAI er førende inden for kunstig intelligens.

Nu indgår de et samarbejde om at opbygge datacentre med en samlet kapacitet på mindst ti gigawatt.

Det skal være AI-datacentre med millioner af Nvidias grafikkort, som skal støtte OpenAI’s næste generation af AI-infrastruktur.

OpenAI er skaberen bag ChatGPT.

Samarbejdet mellem de to selskaber går mange år tilbage, men de tager det nu til et nyt niveau.

– Nvidia og OpenAI har presset hinanden i et årti – fra den første DGX-supercomputer til gennembruddet med ChatGPT, siger Nvidias administrerende direktør, Jensen Huang, i pressemeddelelsen.

– Denne investering og infrastrukturaftale markerer det næste store spring: at udrulle ti gigawatt til at drive den næste æra af intelligens.

Ti gigawatt er en enorm mængde energi.

Til sammenligning anslås det, at elforbruget i hele Danmark gennemsnitligt ligger på tre til seks gigawatt om dagen.

Den store mængde regnekraft, der kan udspringe heraf, kan være afgørende i udviklingen af OpenAI’s kunstige intelligens. Det fortæller Sam Altman, administrerende direktør for OpenAI.

– Alt starter med regnekraft, siger han i pressemeddelelsen.

– Regneinfrastruktur bliver fundamentet for fremtidens økonomi, og det, vi bygger sammen med Nvidia, vil både skabe nye AI-gennembrud og gøre det muligt for mennesker og virksomheder at bruge teknologien i stor skala.

OpenAI blev stiftet i 2015.

Siden starten har det arbejdet tæt sammen med Nvidia, hvis mikrochips har været afgørende for udviklingen af deres kunstige intelligens.

– Vi har brugt deres platform til at skabe AI-systemer, som flere hundrede millioner mennesker bruger hver dag, siger Greg Bockman, præsident for OpenAI, i pressemeddelelsen.

– Vi er begejstrede for at kunne tage ti gigawatt regnekraft i brug sammen med Nvidia for at flytte grænserne for intelligens og udbrede fordelene ved denne teknologi til alle.

OpenAI’s ChatGPT anslås i dag at have 700 millioner brugere om ugen.

En amerikansk dommer har mandag givet Ørsted lov til at genoptage arbejdet på havvindmølleparken Revolution Wind i USA.

Det skriver Reuters efter et retsmøde.

Trump-administrationen gav i august ordre til, at arbejdet på havvindmølleparken blev standset øjeblikkeligt.

Siden har arbejdet stået stille og Ørsted har tabt millioner for hver dag, der er gået.

De amerikanske myndigheder siger, at man stoppede arbejdet, fordi man er bekymret for national sikkerhed.

I sagen har advokater for administrationen argumenteret for, at havvindmølleparken ikke levede op til visse betingelser for tilladelsen, skriver Reuters.

Den amerikanske techgigant Oracle ventes at skulle stå for sikkerheden for en fremtidig amerikansk version af TikToks algoritme.

Det fortæller en unavngiven kilde i Det Hvide Hus mandag til flere medier, herunder nyhedsbureauet AFP.

Oracles rolle er en del af en aftale om frasalget af den amerikanske del af det kinesisk ejede sociale medie, lyder det.

Kilden fortæller videre, at den amerikanske del af TikTok skal ejes af en samling af virksomheder, og at forretningen vil være baseret i USA.

Og her skal Oracle så stå for sikkerheden.

I den forbindelse får Oracle adgang til en kopi af TikToks algoritme, som bestemmer, hvilket indhold brugerne bliver præsenteret for.

– Den vil blive fuldt ud gennemset og trænet på ny af sikkerhedsleverandøren baseret på amerikanske brugerdata. Derefter vil den blive drevet af den pågældende amerikanske virksomhed, siger kilden i Det Hvide Hus.

Der har i den seneste tid været meldinger om, at en aftale mellem USA og Kina om et frasalg af TikTok er ved at være på plads. Kina har dog ikke bekræftet det.

USA ønsker, at kinesiske ByteDance skal frasælge en del af TikTok, fordi TikTok i sin nuværende form – ifølge den amerikanske regering – udgør en risiko for den nationale sikkerhed.

Nærmere bestemt er der bekymring for, at Kina kan udnytte TikTok til at få adgang til store mængder af data fra amerikanere.

Når Oracle overtager sikkerheden, vil der løbende blive holdt øje med, om algoritmen bliver påvirket på uretmæssig vis, siger kilden i Det Hvide Hus mandag.

Kilden tilføjer, at USA’s præsident, Donald Trump, senere på ugen vil underskrive et dekret om TikTok.

I dekretet vil der stå, at aftalen om frasalg lever op til USA’s behov inden for national sikkerhed, lyder det videre.

TikTok nyder stor popularitet i USA – især i den yngre del af befolkningen.

Ifølge tænketanken Pew Research Center siger omkring 60 procent af voksne amerikanere under 30 år, at de bruger appen.

AFP

Randers Kommune overlader opgaven med at kradse penge ind efter jordskreddet ved Nordic Waste til Gældsstyrelsen – statens inkassobureau.

Det har et enigt byråd mandag eftermiddag besluttet.

Kommunen har foreløbig anmeldt krav på 358,1 million kroner til konkursboet efter Nordic Waste.

Det fremgår af indstillingen til byrådets dagsorden.

På forhånd havde økonomiudvalget indstillet til byrådet, at Gældsstyrelsen får opgaven med at inddrive kommunens krav.

– Kan vi godkende det?, spørger borgmester Torben Hansen (S) på mødet.

Ingen af de 31 byrådsmedlemmer har nogen protester, og punktet godkendes.

Det var i december 2023, at jordskreddet ved jordforarbejdningsvirksomheden Nordic Waste for alvor tog fart.

Tre millioner kubikmeter jord satte sig i bevægelse og havde kurs mod den nærliggende Alling Å, landevejen Gammel Århusvej og landsbyen Ølst.

I januar 2024 blev Nordic Waste erklæret konkurs, og i februar 2024 meddelte kommunen, at jordskreddet var stabiliseret.

I forbindelse med konkursen skrev Nordic Waste i en pressemeddelelse, at man mente, at der var tale om en “naturkatastrofe” udløst af store mængder regn.

Virksomheden meddelte også, at dens ansvarsforpligtelse stoppede som følge af konkursen.

Forpligtelsen ville heller ikke blive overtaget af selskabets ejere, koncernen USTC med erhvervsmanden Torben Østergaard-Nielsen og hans to døtre i spidsen, lød det.

Randers Kommune har tidligere oplyst, at man har haft udgifter relateret til jordskreddet for 484,6 millioner kroner i 2023 og 2024.

Heraf er 192 millioner kroner finansieret af et tilskud fra staten.

I februar 2025 takkede byrådet ja til at optage et statsligt lån til den resterende del af udgifterne – cirka 290 millioner kroner.

Kommunen har hele tiden understreget, at man ser de lånte penge som en midlertidig løsning, og at man forfølger princippet om, at “forureneren betaler”.

Der er også blevet peget fingre ad Randers Kommunes rolle i sagen.

En advokatundersøgelse, der blev præsenteret i begyndelsen af september i år, rettede kritik mod kommunen for dets tilsyn.

– Selv om Randers Kommune formentlig ikke derved kunne have undgået det store jordskred, så kunne jordskreddet efter den undersøgende advokats vurdering være konstateret tidligere og dermed også have haft et mindre omfang, lød en af konklusionerne.

Udenrigsminister Lars Løkke Ramussen (M) opstiller mandag fem betingelser for, at Danmark kan anerkende en palæstinensisk stat.

– Det handler om at få gidslerne frigivet. Det handler om at få Hamas afvæbnet. Det handler om, at Hamas ikke spiller en fremtidig rolle i styringen af Gaza, og så handler det om at holde det palæstinensiske selvstyre på reformsporet, siger Lars Løkke til DR.

Den femte betingelse er, at der skal “være vished for, at en fremtidig palæstinensisk stat demilitariseres”, oplyser Udenrigsministeriet.

Lars Løkke kalder til DR betingelserne for “på linje med en række andre lande”.

Udenrigsministeren siger videre til DR, at Danmark “ønsker at anerkende” en palæstinensisk stat, men at “det er op til palæstinenserne at levere det, der skal til”.

Det følger en udmelding, som Lars Løkke kom med i starten af september.

Her fjernede den danske regering Israels indflydelse på en dansk anerkendelse af en palæstinensisk stat.

– Sådan som vi har formuleret vores tostatspolitik, der er det de facto Israel, der sidder med den bestemmende indflydelse på, om Danmark skal anerkende. Den vetoret kan vi ikke give Israel, når vi iagttager, hvad der sker. Den vetoret bliver vi nødt til at ophæve, sagde Løkke dengang.

Lars Løkke Rasmussen er mandag i New York i forbindelse med FN’s Generalforsamling, hvor situationen i Gaza kommer til at fylde.

Søndag varslede han i en video på Instagram, at han mandag vil “lægge en klar linje for, hvornår Danmark er klar til at anerkende Palæstina”.

Og de betingelser har han altså nu lagt frem mandag, inden han skal deltage i en såkaldt højniveaukonference om en tostatsløsning.

Ifølge Pelle Dragsted, der er politisk ordfører for Enhedslisten, betyder de nye betingelser, at “den danske regering insisterer på at isolere Danmark i verdenssamfundet og nægte at anerkende Palæstina”.

– Løkke sagde, han ikke ville give Israel vetoret på en anerkendelse af Palæstina. Nu giver han i stedet reelt Hamas vetoret, skriver Pelle Dragsted på den sociale platform X.

Moderaternes udenrigsordfører, Henrik Frandsen, siger til Ritzau, at en afvæbning af Hamas indebærer, at “Hamas skal erkende, at de er slået”.

– De burde erkende, at deres tid er ovre: “Vi nedlægger våbnene og frigiver gidslerne, og så overlader vi det til den palæstinensiske administration at lede både Vestbredden og Gaza fremadrettet”.

Spørgsmål: Lægger man så ikke op til, at Hamas har noget at sige her?

– Nej, det synes jeg egentlig ikke. Hamas er slået og udgør ikke en trussel for Israel længere. Hamas har gidslerne, som de bruger som en slags skjold, så man ikke kan komme dem helt til livs. Deres rolle er i min verden udspillet, og derfor burde de også erkende det og så frigive gidslerne, siger Henrik Frandsen.

Han mener, at de fem betingelser er “et enkelt skridt nærmere” en dansk anerkendelse af en palæstinensisk stat.

Men det er “svært at sige”, hvornår palæstinenserne vil kunne leve op til kriterierne.

– Lige for øjeblikket ser det jo meget besværligt ud, og at det nærmest ikke kan lade sig gøre. Men vi har før oplevet i verdenshistorien, at ting går hurtigere, end man lige har regnet med, når endelig der kommer skred i tingene, så jeg håber, at det bliver i en ikke al for fjern fremtid.

Omkring 150 lande anerkender en palæstinensisk stat. USA og mange europæiske lande gør ikke – heller ikke Danmark.

Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, har benådet den britisk-egyptiske aktivist Alaa Abdel Fattah, som har siddet i fængsel i de seneste år.

Det skriver aktivistens søster, Sanaa Seif, mandag på X.

– Præsident Sisi har benådet min bror. Mor og jeg er på vej hen til fængslet for at finde ud af, hvor og hvornår Alaa bliver løsladt.

– Det er ikke til at fatte, at vi får vores liv tilbage, skriver hun.

43-årige Alaa Abdel Fattah var en ledende skikkelse i den folkelige opstand i 2011 i Egypten mod den daværende præsident, Hosni Mubarak.

Opstandene, som også foregik i andre lande, blev kendt som Det Arabiske Forår.

Tidligere mandag meldte også mediet Al-Qahera, der har forbindelser til det egyptiske efterretningsvæsen, at den kendte aktivist var blevet benådet sammen med en række andre indsatte.

Alaa Abdel Fattah har været fængslet flere gange i årene efter Det Arabiske Forår.

I dag afsoner han en fængselsdom på fem år. Han blev anholdt i 2019 og to år senere dømt for at have delt et opslag på Facebook, hvori der blev fremsat påstande om tortur i egyptiske fængsler.

Han blev dømt for at have spredt falske nyheder.

Myndighederne har nægtet at tælle perioden op til retssagen med og mener altså, at han først begyndte at afsone efter dommen.

Flere gange har han sultestrejket i fængslet. Den seneste indledte han i begyndelsen af september.

Også hans mor har sultestrejket i solidaritet med sønnen.

Benådningen kommer, efter at en domstol har fjernet Alaa Abdel Fattah fra Egyptens terrorliste.

Domstolen mente ikke, at der var beviser på, at han var tilknyttet partiet Det Muslimske Broderskab, der er forbudt i Egypten.

Partiet kom til magten i landet, da der efter Det Arabiske Forår for første gang kom en demokratisk valgt præsident – Mohamed Mursi.

Han blev afsat i 2013 af det egyptiske militær med Abdel Fattah al-Sisi i spidsen. Siden blev Sisi selv præsident.

AFP

To mænd fra Albertslund sidder varetægtsfængslet i en usædvanlig sag, hvor de mistænkes for at have bestilt fire drab, som skulle udføres i Pakistan.

Mandag har de fået forlænget fængslingen i fire uger mere, oplyser Københavns Vestegns Politi til Ritzau.

Den ene mand er 37 år og blev anholdt i sagen i august, mens den anden – en 41-årig mand – blev anholdt tidligere i september. Begge blev efter anholdelsen fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup og fængslet.

De er begge sigtet for drabsforsøg, men nægter sig skyldige.

Ifølge politiets sigtelse, som Sjællandske Nyheder har omtalt, skal mændene have planlagt drabene fra et sted i Brøndby og andre steder i Danmark.

De skal have forsøgt at betale sig fra at få udført drabene i Pakistan.

I forhold til den 41-årige lyder sigtelsen, at han skal have formidlet kontakt til ukendte personer i Pakistan.

Drabene blev dog aldrig ført ud i livet, da de udsete mål rejste tilbage til Danmark, skriver Sjællandske Nyheder.

Ifølge mediet er ofrene tre navngivne personer – to kvinder og en mand – samt en fjerde ukendt person.

Alderen på de navngivne personer er ikke oplyst.

Forsvaret får 1,027 milliarder kroner til nyt materiel til specialstyrkerne.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse mandag.

Det sker for at styrke specialoperationsstyrkernes kampkraft til nationale og regionale beredskaber og forsvarsplaner, lyder det. Det omfatter blandt andet Jægerkorpset og Frømandskorpset.

I alt afsætter forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) 3,4 milliarder kroner til en række initiativer under den såkaldte Accelerationsfond i perioden 2025 til 2033.

Midlerne afsættes på baggrund af forsvarschef Michael Wiggers Hyldgaards anbefalinger.

– Med midlerne i Accelerationsfonden har vi mulighed for at styrke dansk forsvars kampkraft markant inden for en kort årrække.

– På baggrund af forsvarschefens militærfaglige anbefalinger har jeg besluttet en række initiativer, som styrker Forsvaret over en bred kam, siger Troels Lund Poulsen.

Der afsættes også 404 millioner kroner til fremrykning af rekruttering til jordbaseret luftforsvar og dele af den nye værnepligt.

Derudover skal der bruges 1,5 milliarder på blandt andet at styrke Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, droner til minerekognoscering og elektronisk selvbeskyttelse til F-35-kampfly.

– Det er nødvendigt og godt, at der nu er truffet beslutning om yderligere initiativer til at accelerere opbygningen af Forsvarets kampkraft, lyder det fra Michael Wiggers Hyldgaard i pressemeddelelsen.

Rusland vil overholde en aftale om kontrol med atomvåben med USA et år efter det nuværende udløb i februar 2026.

Det siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, ifølge nyhedsbureauet Reuters – med altså fire måneder til udløb.

Betingelsen er dog, at USA også er klar til at gøre det, lyder det.

Putins udmelding omhandler aftalen New Start, som er den sidste tilbageværende aftale om våbenkontrol mellem de to lande.

Den omhandler blandt andet, at de to landes respektive arsenaler af deployerede strategiske sprænghoveder begrænses til 1550. Det skriver det danske udenrigsministerium.

– Rusland er klar til at fortsætte med at overholde de centrale talmæssige begrænsninger i New Start-aftalen i et år efter den 5. februar 2026, siger den russiske præsident under et møde i det russiske sikkerhedsråd.

Ifølge Udenrigsministeriet har det også betydning i Europa, at de to lande har aftaler om våbenkontrol.

– Selv om den (New Start-aftalen, red.) ikke som sådan er en del af den europæiske sikkerhedsarkitektur, vil en manglende fornyelse også have negativ indflydelse på europæisk sikkerhed, skriver ministeriet.

New Start blev indgået i 2010 under de daværende præsidenter, Barack Obama og Dmitrij Medvedev, og trådte i kraft i 2011.

Det står for The New Strategic Arms Reduction Treaty.

I februar 2023 sagde Putin, at han suspenderede den russiske deltagelse i traktaten, da han ikke ville tillade amerikanske inspektioner af russiske atomfaciliteter, når USA har et mål om russisk nederlag i Ukraine. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Men Rusland har ikke trukket sig fra de overordnede grænser for antallet af våben, som New Start sætter.

Flere borgere har givet politiet oplysninger, efter at liget af en mand lørdag blev fundet i et skovområde nær Rønnede.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi mandag om sagen, der behandles som et drab.

I en pressemeddelelse oplyser politiinspektør Kim Kliver, at politiet har sat mange kræfter ind på at opklare sagen.

– Det er en sag, vi ser på med stor alvor, og derfor er der afsat betydelige ressourcer til arbejdet. Vi afprøver forskellige teorier, som jeg ikke på nuværende tidspunkt kan komme ind på, udtaler han mandag.

Det var en forbipasserende, der opdagede liget nær Hestehavevej.

Både søndag og mandag har politiet fået en del henvendelser, lyder det.

Men efterforskerne gentager mandag en appel til offentligheden: Man er fortsat interesseret i at få kontakt med personer, der kan have set noget mistænkeligt på Hestehavevej eller i nærområdet fra fredag aften til tidligt lørdag morgen.

Identiteten på den dræbte er ikke fastlagt, oplyser politiet.

En økonomisk kompensation til svigtede og forskelsbehandlede grønlændere rykker tættere på.

Regeringen melder sig nu klar til at etablere en såkaldt forsoningsfond, der skal give økonomisk godtgørelse til grønlændere, der er blevet behandlet uretmæssigt, fordi de er grønlændere.

Det kan eksempelvis være kvinder fra spiralsagen.

Det fortæller statsminister Mette Frederiksen (S) i en pressemeddelelse.

– Regeringen ønsker at etablere en forsoningsfond, der kan give individuel økonomisk godtgørelse til grønlandske kvinder i spiralsagen og til andre grønlændere, som har været udsat for svigt og systematisk forskelsbehandling, fordi de er grønlændere, lyder det.

Modellen er ikke endegyldig endnu.

Mette Frederiksen besøger onsdag den grønlandske hovedstad, Nuuk, hvor hun vil give en officiel undskyldning for Danmarks rolle i spiralsagen, hvor flere kvinder har fået opsat en spiral uden samtykke.

Her skal den danske statsminister mødes med formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, hvor modellen for den økonomiske kompensation skal drøftes.

Hvad den grønlandske regeringsleder mener om modellen, er stadig uvist.

Med dagens melding markerer regeringen også, at man vil se på kompensation til grønlændere i andre sager end den senest meget omtalte spiralsag.

Det kan eksempelvis være de juridisk faderløse grønlændere, der tidligere har fået afslag på erstatning.

Den sag drejer sig om, at lovgivningen op gennem 1900-tallet forhindrede tusindvis af grønlandske børn født uden for ægteskab i at have en relation til deres far.

De havde ikke krav på at kende deres far, arve efter ham eller tage hans efternavn, indtil lovgivningen blev ændret. Det skete i 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af Grønland.

I Mette Frederiksens undskyldning ligger der en reference til andre sager end spiralsagen, som kan favnes heri.

– På vegne af Danmark har jeg givet en undskyldning til de berørte kvinder i spiralsagen og for de svigt, som Danmark i øvrigt har ansvaret for, hvor grønlændere systematisk er blevet behandlet anderledes og ringere end andre borgere i Kongeriget, lyder det fra Mette Frederiksen i mandagens pressemeddelelse.

Det fremgår ikke, hvor mange penge der skal være i forsoningsfonden.

Statsministeriet oplyser til Ritzau, at beløbet endnu ikke er afklaret.

Debattør Jaleh Tavakoli skal betale 40.000 kroner til sangeren Isam B, efter at hun blandt andet har kaldt ham for terrorist.

Det har Københavns Byret afgjort i en dom mandag.

Desuden skal Tavakoli betale ti dagbøder af 1000 kroner.

Isam B – Isam Bachiri – havde sagsøgt Tavakoli på grund af udtalelser, som debattøren blandt andet kom med på sociale medier i november 2023. Udsagn, som retten nu betegner som “ubeføjede”.

På baggrund af et debatindlæg, som Isam B havde fået bragt i Information, omtalte Tavakoli blandt andet Isam B som en “terrorist”, og hun hævdede, at han billigede terrorisme.

Det gjorde hun i et opslag på det sociale medie X. Det opslag samt et andet skal nu slettes, har byretten afgjort.

Sagen omhandler også udtalelser, som Tavakoli fremsatte i en radioudsendelse i december 2023.

Jaleh Tavakolis ytringer fik Isam B til at sende en stævning mod debattøren med krav om bøder og erstatning.

Ifølge Weekendavisen krævede Isam B debattøren idømt dagsbøder samt en erstatning på 50.000 kroner. En påstand, som retten altså næsten har fulgt.

Sangeren er glad for at have fået medhold.

– Det her er stort og handler om meget mere end mig og denne sag. Det handler om mennesker.

– Om respekt for hinanden. Respekt for vores forskellige etniciteter, religioner og politiske holdninger og helt grundlæggende, at vi taler pænt til og med hinanden, skriver Isam B på Facebook.

Jaleh Tavakoli har derimod afvist at have sagt noget, som var injurierende.

På det sociale medie X skriver hun, at hun er “dybt uenig i rettens afgørelse”.

Men hun er endnu ikke afklaret med, om hun anker sagen, hvilket mest har med hendes pengepung at gøre, skriver hun.

I byrettens dom er hun blevet pålagt at betale sagsomkostninger.

Rusland beskylder Estland for at komme med grundløse påstande om krænkelser af luftrummet.

De estiske påstande er et led i at skabe en “konfrontatorisk” stemning, siger den russiske præsident Vladimir Putins talsmand, Dmitrij Peskov, mandag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den estiske regering har sagt, at tre russiske kampfly af typen MiG-31 fredag fløj ind i Estlands luftrum. Her var de ifølge Estland i 12 minutter uden at have lov til at være der.

– Vi anser den slags udmeldinger for at være tomme, grundløse og en fortsættelse af landets ustoppelige politik om at øge spændingerne og skabe en konfrontatorisk stemning, siger Peskov.

Peskov siger ifølge Reuters, at Estland ikke er kommet med beviser for deres påstand.

Russiske piloter agerer altid i overensstemmelse med international ret, lyder det videre fra Putins talsmand.

Estland bad efter fredagens hændelse om at få aktiveret Natos artikel 4.

Artikel 4 er den såkaldte konsultationsproces, der giver allierede mulighed for at bringe sikkerhedsemner på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd.

Tirsdag skal Nato-landenes ambassadører så have et møde om luftrumskrænkelsen.

Men allerede mandag er medlemmerne af FN’s Sikkerhedsråd indkaldt til et hastemøde om sagen.

Rusland er selv medlem af Sikkerhedsrådet, som består af 15 medlemslande – fem permanente og ti ikkepermanente.

Rusland er ét af de permanente medlemmer i rådet.

Danmark er ét af de ikkepermanente medlemmer, som vælges til en toårig periode.

Det russiske forsvarsministerium har tidligere afvist at have krænket estisk luftrum.

Tidligere i september var det Polen, der meddelte, at dets luftrum var blevet krænket. Her blev polsk territorium krænket 19 gange af russiske droner.

Siden da har Nato skruet op for sin tilstedeværelse i Østeuropa med missionen “Eastern Sentry”.

To civile patruljebiler har mandag været involveret i en trafikulykke i Avedøre Holme i Hvidovre.

Københavns Vestegns Politi er på stedet, oplyser politikredsen på det sociale medie X.

Ulykken er sket ved krydset mellem Kystholmen og Helseholmen.

– De involverede parter tilses af ambulance på stedet, skriver politiet og afviser ved middagstid at have yderligere oplysninger om ulykken.

Det palæstinensiske flag vajer mandag foran indgangene til 21 franske rådhuse.

Sådan lyder det ifølge nyhedsbureauet AFP fra det franske indenrigsministerium, der ellers beder rådhusene om at lade være.

Frankrig ventes netop mandag at anerkende en palæstinensisk stat ved et topmøde, som Frankrig sammen med Saudi-Arabien har indkaldt til.

Topmødet finder sted på sidelinjen af FN’s Generalforsamling, som denne uge skydes i gang i New York.

Men trods den kommende franske anerkendelse er det franske indenrigsministerium imod flagene.

– Princippet om neutralitet i offentlig tjeneste forbyder den slags markeringer, udtaler ministeriet.

Søndag – dagen inden topmødet – besluttede en række lande at anerkende en palæstinensisk stat. Det gjaldt Storbritannien, Australien, Canada og Portugal.

Ifølge BBC anerkender over tre fjerdedele af de 193 medlemslande i FN en palæstinensisk stat.

Danmark anerkender ikke en palæstinensisk stat.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sagde ved ankomsten til New York søndag i en video på det sociale medie Instagram, at han mandag “på Danmarks vegne” vil “lægge en klar linje for, hvornår Danmark er klar til at anerkende Palæstina”.

Den israelske regering med premierminister Benjamin Netanyahu er imod oprettelsen af en palæstinensisk stat.

Israel har “kategorisk” afvist Storbritannien og andre landes anerkendelse af en palæstinensisk stat.

– Israel vil ikke under nogen omstændigheder acceptere nogen løsrevet og imaginær tekst, der forsøger at tvinge det til at acceptere uforsvarlige grænser, skrev det israelske udenrigsministerium søndag.

Mens den formelle anerkendelse ifølge nyhedsbureauet Reuters mandag ventes at komme fra Frankrig og fem andre lande, er der også flere lande, der gør som Danmark og lader være med anerkende en palæstinensisk stat.

Italien har sagt, at en anerkendelse ville “virke mod hensigten”, og Tyskland siger, at det kan modarbejde en tostatsløsning.

En kommentar på Facebook har mandag ført til, at en kvinde fra Esbjerg af Vestre Landsret er blevet dømt for at udtrykke sympati med Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023.

Straffen er fastsat til 60 dages betinget fængsel.

Det er en skærpelse i forhold til den dom, som Retten i Esbjerg afsagde i december sidste år. Dengang var resultatet 40 dages betinget fængsel.

På Facebook havde hun skrevet “Bedste Nyhed at stå op til”.

Bemærkningen var ledsaget af fem emojis i form af palæstinensiske flag og hashtagget “denmarkstandwithpalestine”.

I landsretten stemte én af de seks dommere for at frifinde den nu 30-årige kvinde for at billige en terrorhandling. Der var ikke bevis for, at hun havde forsæt til at overtræde straffeloven, mener mindretallet.

Men flertallet slår fast, at hun vidste eller fandt det overvejende sandsynligt, at hun kommenterede en terrorhandling, oplyser landsretten om præmisserne.

Kvinden, der har palæstinensiske forældre, har nægtet sig skyldig.

– Hvis det er mig, der har skrevet det, må det være, fordi jeg gerne vil forsvare den palæstinensiske befolkning, ikke selve terrorangrebet, sagde hun, da sagen blev behandlet af byretten.

Indtil videre har domstolene bedømt omkring 20 sager om billigelse af terror.

I et forholdsvist stort antal har domstolene ikke skrevet under på anklagemyndighedens påstand.

I ni sager er der sket hel eller delvis frifindelse. Flere af disse byretsdomme er anklagemyndigheden uenig i og har derfor anket til Østre Landsret. Men landsretten har først sat sagerne i kalenderen i november 2026.

Blandt de seneste afgørelser er der dog sket domfældelse.

I Næstved blev en 60-årig mand i sidste uge også dømt for ord på Facebook.

Han havde blandt andet skrevet, at det var “godt de mærker deres egen medicin”. I hans tilfælde blev straffen dog hårdere: nemlig fem måneders betinget fængsel og samfundstjeneste i 100 timer.

Og i Glostrup fik en 29-årig mand betinget fængsel i 45 dage, fordi han på Facebook havde skrevet, at han havde fejret 7. oktober som var det jul.

Regeringen og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er blevet enige om en række præciseringer og ændringer til et lovforslag, som ventes at blive fremsat i november i Folketinget.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Meldingen kommer, efter at over 1400 praktiserende læger i august underskrev et brev til ministeriet, hvor de rettede massiv kritik mod regeringens lovforslag, som vil ændre vilkårene for lægerne. Lovforslaget er en del af sundhedsreformen.

– Vi har nu en fælles forståelse af, hvordan vi udvikler almen praksis, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) på et doorstep.

– Vi er enige om ambitionen. Vi skal have bedre adgang til praktiserende læger, siger ministeren.

Målet er, at der i de kommende år skal uddannes 1500 flere praktiserende læger, så det samlede antal kommer op på mindst 5000 læger.

Blandt lægerne var der kritik af, at de på grund af reformen gik ned i løn.

– Det har ikke været intentionen, og det tager vi nu hånd om, og det afsætter vi her og nu en halv milliard kroner til at kompensere for, siger Løhde.

Lægernes lønstruktur skal blandt andet tage højde for, at visse patienter tager mere tid. Kompensationen er til de læger, som fremover vil få færre patienter og derfor et lavere honorar.

Aftalen skal sikre, at det bliver mere attraktivt at være praktiserende læge. Ikke kun i og omkring de store byer, men i hele landet. Løhde nævner i den forbindelse Lolland og Guldborgsund som eksempler.

Formand for PLO Jørgen Skadborg takker ministeren for at lytte til kritikken.

– Med den forståelse, vi har opnået, har vi sikret, at forandring i almen praksis sker i partnerskab og ikke hen over hovedet på lægerne, siger Skadborg.

Tidligere har Løhde også meldt ud, at regionerne, som har ansvaret for sundhedsvæsnet, alligevel ikke skal kunne få indblik i de praktiserende lægers regnskab, hvilket der ellers var lagt op til, og regionerne skal heller ikke alene kunne diktere, hvilken efteruddannelse lægerne skal have.

Regeringen har også lagt op til mere kontrol med lægeklinikker og udvidede åbningstider efter klokken 16. Men det skal først ske mere konkret, når der kommer flere læger, lyder meldingen nu.

– Det her handler ikke om, at vi går ud og siger til en enkeltlægepraksis, at nu skal du have åbent fra otte om morgenen til otte om aftenen. Det er jo ikke 7-Eleven det her.

– Men vi skal sikre en bedre tilgængelighed for danskeren, siger Løhde.

EU’s agentur for cybersikkerhed, Enisa, har mandag identificeret det cyberangreb, der i weekenden ramte flere europæiske lufthavne.

Det skriver Reuters.

Det drejer sig om et såkaldt ransomware-angreb.

Ved ransomware-angreb spærrer en gerningsmand for den retmæssige brugers adgang til et it-system. Adgangen kan gives igen ved udbetaling af en løsesum, på engelsk “ransom”- deraf navnet.

Det vides endnu ikke, hvem der står bag angrebet.

Politiet er underrettet og er i gang med at efterforske sagen, lyder det i en udtalelse fra Enisa ifølge Reuters.

I løbet af weekenden har angrebet medført flere aflysninger og forsinkelser i europæiske lufthavne.

Det var en check-in-software fra selskabet Collins Aerospace, der blev ramt af cyberangrebet.

Mandag morgen har selskabet oplyst, at man er i den “sidste fase” i at lave nødvendige opdateringer af softwaren, skriver BBC.

Blandt andet Bruxelles Lufthavn har været hårdt ramt, og den belgiske lufthavn har bedt flyselskaber om at aflyse halvdelen af deres flyafgange mandag.

Foruden Bruxelles blev også Heathrow i London og Berlin Brandenburg i Tysklands hovedstad ramt.

I Heathrow indsatte man ekstra personale i check-in-områderne i løbet af lørdag.

Søndag var cirka halvdelen af de selskaber, der flyver fra Heathrow, tilbage i normal drift, skriver BBC.

Berlin Brandenburg oplyste søndag til Reuters, at der stadig var forsinkelser, men at man havde klaret størstedelen af udfordringerne med en manuel løsning.

Søndag blev tre flyafgange fra Københavns Lufthavn til Bruxelles aflyst. Det samme blev tre ankomster fra den belgiske lufthavn.

Københavns Lufthavn og Billund Lufthavn har begge oplyst til Ritzau, at check-in- og boardingsystemerne ikke er blevet påvirket af problemer efter cyberangrebet.

Der har ikke fløjet rutefly mellem Midtjyllands Lufthavn i Karup og Københavns Lufthavn i et par måneder, og det kommer der heller ikke til at gøre lige foreløbig.

Lufthavnens bestyrelse har nemlig ifølge TV Midtvest besluttet sig for at opsige samarbejdet med operatøren på ruten, hollandske AIS Airlines.

AIS fløj senest fra Karup 27. juni, men har siden da haft tekniske problemer med den flyvemaskine, der fløj på ruten. Det har ikke været muligt at skaffe de nødvendige reservedele, og derfor har driften været indstillet.

Oprindeligt hed det, at ruten ville blive genoptaget 1. september, men senere meddelte AIS, at det først ville ske 1. oktober.

Midtjyllands Lufthavn får efter planen ny ejer 1. oktober, og de får derfor til opgave at finde en anden operatør på turen mellem Karup og København.

Det er Bestseller-ejeren Anders Holch Povlsens Heartland-selskab, der køber lufthavnen af de otte midt- og vestjyske kommuner, der i dag deler ejerskabet.

Ifølge branchemediet check-in.dk har to af AIS Airlines’ tre Jetstream-fly ikke været på vingerne siden henholdsvis 3. december og 13. maj.

Det sidste fly betjener ruten mellem Amsterdam og Norwich.

AIS overtog flyvningerne mellem Karup og København i september 2023 efter DAT og havde 4673 passagerer på ruten til København det første år.

Det er langt færre end de 110.962, der rejste på ruten i 2019 inden coronapandemien. Og det er kun en brøkdel af de 303.344, der fløj mellem Karup og København i 2010.

AIS Airlines driver også ruten mellem Esbjerg og Stavanger, der tilsvarende har været ramt af problemerne med manglende reservedele.

Esbjerg Lufthavn oplyser til Ritzau, at samarbejdet med AIS Airlines fortsætter som hidtil, og at næste planlagte afgang til Stavanger er 6. oktober.

USA’s præsident, Donald Trump, regner med, at rigmanden Rupert Murdoch og sønnen Lachlan bliver involveret i en aftale med Kina om det sociale medie TikTok.

54-årige Lachlan Murdoch er arving til sin 94-årige fars mediekonglomerat, og han er blandt andet indtrådt som direktør og bestyrelsesformand i Fox Corp.

Trump fortæller om deres involvering i en TikTok-aftale på netop Fox News.

Også Larry Ellison, der er medstifter af it-virksomheden Oracle, og Dell-grundlæggeren Michael Dell er ifølge Trump formentlig blandt de involverede.

De ventes at udgøre en investorgruppe, som vil købe den amerikanske del af TikTok.

– Det er meget prominente folk. De er også amerikanske patrioter – de elsker det her land, siger Trump.

– Jeg tror, at de kommer til at gøre det rigtig godt.

TikTok er ejet af selskabet ByteDance, der opererer fra Kina, hvilket har skabt bekymring for, at det sociale medie kunne udgøre en sikkerhedsrisiko i USA.

USA har derfor truet med at lukke TikTok i landet ned, hvis ikke Kina gav afkald på ejerskabet til amerikanske købere.

I april 2024 blev en lov vedtaget i Kongressen om netop det.

Fredag talte Trump i telefon med Kinas præsident, Xi Jinping, og efter opkaldet så det for alvor ud til at være tæt på en aftale.

– Det var et meget godt telefonmøde. Vi vil tale sammen igen, og jeg sætter pris på godkendelsen af TikTok, skrev Donald Trump efterfølgende på sit eget sociale medie, Truth Social.

Her han også meddelt, at han regner med at besøge Kina i begyndelse af næste år.

Der var tale om det andet opkald mellem de to, siden Trump vendte tilbage til Det Hvide Hus i februar – og det tredje siden årets begyndelse.

Der har på handelsområdet været en højspændt situation mellem USA og Kina under Trump, som har langet ud efter Kina på grund af USA’s handelsunderskud over for Kina, hvad angår varer.