Seneste nyheder

Iran har onsdag henrettet en mand, som ifølge de iranske myndigheder har spioneret for den israelske efterretningstjeneste Mossad.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, som henviser til oplysninger fra det iranske retsvæsens nyhedsmedie, Mizan.

Manden, der er blevet henrettet ved hængning, blev anholdt i april 2025.

Ifølge de iranske myndigheder har han overdraget fortrolige dokumenter og andre oplysninger fra Iran til Mossad.

– Hamidreza Sabet Esmaeilipour, som blev anholdt 29. april 2025, blev hængt på grund af spionage og efterretningssamarbejde til fordel for en fjendtlig efterretningstjeneste (Mossad) ved overførsel af klassificerede dokumenter og informationer, skriver Mizan.

Ifølge mediet er dødsdommen blevet blåstemplet af Irans højesteret.

Siden den mangeårige konflikt mellem Israel og Iran udviklede sig til en militær konfrontation i juni sidste år, er adskillige iranere blevet henrettet, fordi de ifølge de iranske myndigheder har samarbejdet med Israel.

Gennem 12 dage i juni 2025 angreb Israel og Iran hinanden. Israel angreb først og gik efter Irans atomkraftværker og militære installationer. Flere atomforskere og højtstående militærfolk blev dræbt.

Israel ville med sin offensiv bremse Irans udvikling af en atombombe og skade det iranske atomprogram.

Iran svarede igen med angreb flere steder i Israel – herunder på flere beboelsesområder.

Undervejs blandede USA sig, og amerikansk militær udførte luftangreb på atomkraftværker i de iranske byer Natanz, Isfahan og Fordow.

Iran og Israel har været i konflikt siden den iranske revolution i 1979, hvor Irans daværende amerikansk- og israelskstøttede monarki og shah blev væltet til fordel for det islamiske præstestyre.

Radiokanalen Classic FM skifter navn og kommer nu til at hedde Classic Pop.

Det skriver mediekoncernen JFM i en pressemeddelelse.

Navneskiftet sker for at gøre det nemmere at afkode, hvilken musik der bliver spillet på kanalen, siger direktøren for JFM Lyd, Søren Bygbjerg.

– Vores markedsundersøgelser viser, at mange, som ikke i forvejen kender Classic FM, tror, at vi spiller klassisk musik – og det gør vi altså ikke. Det rydder vi nu op i.

Søren Bygbjerg tilføjer, at kanalen i dag ikke kun lever på FM, men også kan høres på DAB-radio og på telefonen. Derfor dropper man nu at have FM med i navnet.

På kanalen bliver der primært spillet de største pophits fra 1980’erne og 1990’erne, og sådan vil det også være efter navneskiftet. Men der bliver samtidig plads til flere overraskelser, skriver JFM uden at uddybe yderligere.

Radiokanalen er blandt de mest populære i Danmark, viser tal fra Kantar Radio-Meter.

I uge 4 var der 143.000 personer, der lyttede til Classic FM ifølge undersøgelsen.

Det placerede kanalen på en ottendeplads over de mest lyttede stationer bag kanaler som DR’s P3 og P4 og Radio Soft.

For at blive talt med i Kantar Radio-Meter skal man lytte til en radiokanal uafbrudt i mindst fem minutter.

Når lytterne stiller ind på Classic Pop, vil de blive mødt af de samme programmer, som de har været vant til på Classic FM.

Programmerne og sendeplanen fortsætter nemlig uændret, skriver JFM i pressemeddelelsen.

Af kanalens hjemmeside fremgår det, at der seks ud af ugens syv dage spilles musik fra 1980’erne og 1990’erne døgnet rundt.

Fredag skiller sig ud ved kun at have musik fra 1980’erne.

JFM Lyd står også bag radiokanaler som Skala og Radio Viborg og hører under det samlede JFM, tidligere Jysk Fynske Medier, som desuden har en række avisudgivelser.

Den tidligere førstedame Kim Keon-hee, der er gift med den afsatte sydkoreanske præsident Yoon Suk-yeol, er blevet idømt en fængselsdom på et år og otte måneders fængsel.

Det sker, efter at en sydkoreansk domstol onsdag er nået frem til, at Kim er skyldig i en sag om bestikkelse.

Den tidligere førstedame var desuden tiltalt for aktiemanipulation og for at bryde loven om kampagnemidler. Her blev hun frikendt.

Anklagemyndigheden havde krævet 15 års fængsel og en bødestraf på 2,9 milliarder sydkoreanske won, hvilket svarer til omkring 13 millioner kroner.

Kim var blandt andet under anklage for at have modtaget gaver i form af to Chanel-tasker og en diamanthalskæde for et beløb svarende til 370.000 kroner i bytte for politiske tjenester.

Gaverne blev skænket af en medarbejder hos Unification Church, der er en sydkoreansk religiøs bevægelse. Unification Church har hævdet, at gaverne blev givet uden forventning om at få noget i bytte.

53-årige Kim Keon-hees forsvarsadvokat oplyser, at der endnu ikke er truffet beslutning om, hvorvidt dommen for at have modtaget bestikkelse vil blive anket.

Kim har dog tidligere insisteret på, at hun er uskyldig i samtlige tiltalepunkter.

For knap to uger siden blev også Yoon Suk-yeol fundet skyldig i en straffesag.

En sydkoreansk domstol idømte ekspræsidenten fem års fængsel for et forsøg på at forhindre sin egen anholdelse efter en kortvarig undtagelsestilstand i december 2024. Sagen er siden blevet anket.

Ifølge det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap er det første gang, at både en sydkoreansk ekspræsident og dennes ægtefælle skal i fængsel.

Sagen mod Yoon var den første af flere mod den tidligere præsident, der i en anden sag er tiltalt for oprør i forbindelse med den militære undtagelsestilstand.

I denne sag, der forventes afgjort 19. februar, har anklagemyndigheden krævet dødsstraf. Sydkorea har dog ikke henrettet en dødsdømt fange siden 1997.

Reuters

Der blev købt og solgt danske boliger for 307 milliarder kroner i 2025.

Det viser en opgørelse fra Boligsiden, som samler data fra landets ejendomsmæglere.

Den samlede købesum er dermed steget omkring 28 procent fra året før.

Det er første gang i den tid, Boligsiden har ført prisstatistik, at der er solgt boliger for over 300 milliarder kroner i løbet af et år.

Samlet blev der solgt lidt mere end 100.000 boliger i Danmark i 2025.

Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden, påpeger, at priserne er steget, og at det derfor ikke i sig selv er overraskende, at den samlede handelspris er fulgt med.

– Men det er store summer, der er tale om. Sat i perspektiv svarer sidste års samlede købesum til cirka 14 Storebæltsbroer, hvis vi sammenligner med anlægsprisen, siger hun i en pressemeddelelse.

Korrigerer man for inflation, var den samlede handelssum dog højere i 2021.

I nutidige priser blev der det år handlet boliger for 338 milliarder kroner, skriver Boligsiden.

I løbet af 2025 blev ejerlejligheder i gennemsnit 15,3 procent dyrere på landsplan, mens huspriserne steg 7,5 procent.

Prisstigningerne har været mest markante i hovedstaden, hvor lejlighederne steg 23,3 procent i pris i 2025.

Det er da også i hovedstaden, at næsten halvdelen af den samlede købepris er blevet brugt.

I Region Hovedstaden blev der nemlig handlet boliger for 149 milliarder kroner i 2025. Her er der tale om en stigning på 34 procent sammenlignet med 2024.

Den samlede købesum inkluderer både huse, lejligheder og sommerhuse. Den inkluderer også eksempelvis fritids- eller helårsgrunde, kolonihaver og landejendomme.

Der blev brugt i alt 185 milliarder kroner på villaer og rækkehuse og 82 milliarder kroner på ejerlejligheder.

For begge kategorier er der tale om den højeste købesum i Boligsidens statistik.

Til gengæld står 2021 stadig som det år, hvor der blev brugt flest penge på sommerhuse.

Her blev der handlet sommerhuse for 24 milliarder kroner, mens der blev brugt 23 milliarder kroner på sommerhuse i 2025.

Antallet af danskere, som er registreret i det såkaldte RKI-register, fortsætter med at falde.

Det viser en opgørelse fra data- og analysevirksomheden Experian, som driver RKI-registeret.

Her fremgår det, at der i januar 2026 er 164.847 personer i registeret, hvilket svarer til knap 3,4 procent af den voksne befolkning i Danmark.

Dermed er antallet af dårlige betalere faldet med 3500 i løbet af et år. Det er samtidig det laveste antal, der nogensinde har stået i RKI.

Der er dog forskel på antallet af dårlige betalere forskellige steder i landet.

Den største andel finder man i Region Sjælland, mens den laveste andel findes i Region Hovedstaden.

Til gengæld falder andelen af dårlige betalere i Region Sjælland hurtigere end i de øvrige regioner.

På tre år er andelen af den voksne befolkning i Region Sjælland, som er registreret i RKI, faldet fra 4,37 procent til 3,9 procent.

I Region Hovedstaden er andelen i samme periode faldet fra 2,89 procent til 2,7 procent.

Bo Rasmussen, som er direktør i Experian, mener især, at den lave arbejdsløshed er årsag til, at flere kommer ud af RKI-registeret.

– Der er en tryghed i, at der kommer en indtægt ind hver måned. Det giver et råderum og mulighed for at betale de regninger, der er, siger han.

RKI-registret er en løsning, som en lang række danske virksomheder og inkassoselskaber bruger til at registrere personer og virksomheder, der ikke betaler deres regninger.

Ender man i RKI, der er en forkortelse for Ribers Kredit Information, har det blandt andet indflydelse på mulighederne for at optage lån.

Man ryger ud af RKI, når man har betalt den gæld, man er registreret for. Derudover ryger man automatisk ud af registeret efter fem år.

Så længe arbejdsløsheden i Danmark er lav, forventer Bo Rasmussen, at antallet af registrerede i RKI vil fortsætte med at falde.

– Hvis vi begynder at se ændringer i forhold til arbejdspladser, så vil jeg nok ikke være lige så stålfast i min tro på, at vi vil se et fald de næste par år, siger han.

I gennemsnit er hver person i RKI i januar 2026 registreret med 2,68 sager med et gennemsnitsbeløb på 18.006 kroner per sag.

Hver person skylder i gennemsnit 48.265 kroner i alt, hvilket er et lille fald sammenlignet med et år tidligere.

To personer har natten til onsdag mistet livet efter russiske angreb nær Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det skriver Mykola Kalasjnyk, leder af Kyiv-regionens militære administration, i et opslag på beskedtjenesten Telegram.

Ifølge embedsmanden blev en mand og en kvinde dræbt. Fire andre personer er blevet såret.

Rusland har foreløbig ikke kommenteret angrebet.

Russiske angreb har ifølge ukrainske myndigheder allerede dræbt mindst 12 personer tirsdag flere steder i Ukraine, herunder fem i et passagertog, der blev ramt af et droneangreb.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger, at de russiske angreb underminerer bestræbelserne på at opnå fred og opfordrer allierede til at øge presset på Rusland for at få en afslutning på krigen.

– Hvert eneste russiske angreb udhuler det diplomati, der stadig er i gang, og undergraver indsatsen fra de partnere, som hjælper med at afslutte denne krig, skriver Zelenskyj på sociale medier.

De dødelige angreb er fortsat, siden russiske og ukrainske forhandlere mødtes i De Forenede Arabiske Emirater i sidste uge med USA som mægler for at forsøge at forhandle en fredsaftale og afslutte den snart fire år lange krig.

Næste runde af forhandlinger ventes at finde sted 1. februar.

Russiske drone- og missilangreb har for nylig afbrudt strøm, lys og varme for millioner af ukrainere over hele landet. Det sker midt i vinterkulden.

Russiske styrker rykker i øjeblikket langsomt frem ved fronten. Det russiske forsvarsministerium sagde tirsdag, at Rusland har erobret to landsbyer i regionerne Zaporizjzja og Kharkiv.

Krigen i Ukraine brød ud, da Rusland invaderede landet i februar 2022.

AFP

Kasakheren Elena Rybakina spillede sig natten til onsdag dansk tid videre til semifinalen i grand slam-turneringen Australian Open, der bliver afholdt i Melbourne.

I to sæt sejrede hun i kvartfinalen over verdensranglistens nummer to, Iga Swiatek, og forhindrede dermed den polske stjerne i at vinde endnu en grand slam-titel.

24-årige Swiatek har tidligere vundet seks grand slam-trofæer – men aldrig Australian Open.

Rybakina besejrede polakken med cifrene 7-5, 6-1.

26-årige Rybakina, der selv ligger nummer fem på verdensranglisten, lagde ellers skidt fra start, da hendes serv blev brudt i kampens første parti.

Hun kom dog hurtigt tilbage med et servegennembrud, og de to tennisstjerner fulgtes herefter ad på den store Rod Laver Arena med plads til små 15.000 tilskuere.

Rybakina kom foran med 6-5, og da hun i det afgørende parti brød Swiateks serv, sikrede hun sig første sæt.

I andet sæt var der ingen tvivl om, hvem der dominerede kampen. Kasakheren brød Swiateks serv to gange og kørte sejren sikkert hjem.

Rybakina skal nu møde enten Jessica Pegula eller Amanda Anisimova i semifinalen.

Elena Rybakina har før stået i en Australian Open-finale. Det skete i 2023, hvor hun blev slået af Aryna Sabalenka.

Karrierens hidtil største højdepunkt for Rybakina var Wimbledon i 2022, hvor hun vandt finalen.

Næsten to millioner militærfolk fra Ukraine og Rusland er blevet dræbt, såret eller meldt savnet under den næsten fire år lange krig.

Det viser en undersøgelse offentliggjort af den amerikanske tænketank Center for Strategic and International Studies (CSIS).

Russernes militær har lidt de største tab, lyder det fra tænketanken. Op mod 325.000 russiske soldater er blevet dræbt i løbet af krigen, der begyndte i februar 2022.

Samlet er 1,2 millioner militærfolk på russisk side enten dræbt, såret eller meldt savnet.

– Ingen stormagt har lidt i nærheden af så mange tab eller dødsfald i nogen krig siden Anden Verdenskrig, lyder det fra CSIS, som samtidig bemærker, at “russiske styrker rykker bemærkelsesværdigt langsomt frem på slagmarken”.

Også de ukrainske styrker har lidt store tab. Op mod 600.000 militærfolk er enten dræbt, såret eller meldt savnet – hvoraf op mod 140.000 er blevet dræbt.

Tabstallene er opgjort fra februar 2022, hvor Rusland invaderede nabolandet Ukraine, til december 2025.

Den amerikanske tænketank bemærker, at det samlede tal for døde, sårede og savnede på tværs af de to lande kan runde to millioner inden for kort tid.

I februar sidste år sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, til en amerikansk tv-station, at hans land havde mistet næsten 46.000 soldater i krigen. Det tal anså analytikere for at være en undervurdering.

Over 2500 civile blev dræbt og flere end 12.000 såret i 2025, har FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder oplyst.

FN har verificeret næsten 15.000 civile dødsfald siden 2022, men det samlede tal er sandsynligvis langt højere, oplyser FN.

I weekenden mødtes forhandlere fra Ukraine og Rusland direkte for første gang i måneder for at forsøge at forhandle en fredsaftale på plads.

Mødet blev afholdt i De Forenede Arabiske Emirater, og forhandlingerne ventes at fortsætte søndag i Abu Dhabi.

Zelenskyj er ifølge Ukraines udenrigsminister klar til at tale ansigt til ansigt med den russiske præsident, Vladimir Putin, om de mest betændte spørgsmål i fredsforhandlingerne. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

AFP

Ecuador har tirsdag fordømt det, som landet kalder et forsøg på indtrængen i landets konsulat i Minneapolis i USA fra føderale amerikanske betjente.

Ecuadors præsident, Daniel Noboa, har således sendt et brev til USA’s ambassade i den ecuadorianske hovedstad, Quito, vedrørende hændelsen, oplyser Ecuadors udenrigsministerium.

Her fremgår det, at en betjent fra den amerikanske immigrationsmyndighed ICE forsøgte at trænge ind på konsulatet.

Betjenten blev stoppet af medarbejdere på konsulatet, hvilket ifølge Ecuador skete for at beskytte ecuadorianere, der befandt sig indenfor.

Minneapolis ligger i den nordlige amerikanske delstat Minnesota. Byen er den seneste tid blevet centrum for en intens konflikt om præsident Donald Trumps hårde udlændingepolitik.

Det er sket, efter at føderale betjente fra grænsepolitiet og ICE i januar har skudt og dræbt to amerikanske statsborgere i byen. Det seneste af drabene fandt sted lørdag, hvor den 37-årige Alex Pretti blev skudt, mens han blev holdt fast på jorden.

Billeder, der er blevet delt på sociale medier, viser en mand, der forsøger at komme ind i konsulatets bygning, mens en embedsmand advarer ham om, at han ikke har tilladelse til at komme ind.

Ecuadors udenrigsministerium kræver, at “denne handlings natur ikke bliver gentaget i nogle af Ecuadors konsulater i USA”.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde tirsdag, at han ville deeskalere situationen i Minneapolis en smule efter de to dødelige skyderier.

ICE har ikke umiddelbart reageret på meldingerne fra Ecuador.

Daniel Noboas regering i Ecuador er en af den amerikanske regerings tætteste allierede i Latinamerika.

AFP

Nye brugere vil fra næste uge ikke kunne få adgang til pornosiden Pornhub i Storbritannien.

Det skriver det britiske medie The Guardian.

Pornosiden, som er en af verdens mest besøgte, har således meddelt, at det fra den 2. februar kun vil være brugere, som allerede har fået verificeret deres alder på Pornhub, som vil kunne tilgå siden gennem eksisterende konti.

Det påvirker også hjemmesiderne YouPorn og RedTube, der ligesom Pornhub er drevet af det cypriotiske selskab Aylo, skriver mediet.

Ændringen kommer, efter at Pornhub i oktober meddelte, at trafik til hjemmesiden var faldet 77 procent i Storbritannien siden juli.

Det var i juli, at Storbritannien under lovpakken Online Safety Act indførte krav om verificering af brugeres alder. Det britiske medietilsyn Ofcom begyndte samtidig at håndhæve de nye regler.

I en erklæring siger virksomheden, at den ikke længere ville deltage i det fejlslagne system, der er opstået som følge af Online Safety Act.

– Vores hjemmesider, som tilbyder lovlig og reguleret pornografi, vil ikke længere være tilgængelige for nye brugere i Storbritannien, men tusindvis af uansvarlige pornosider vil stadig være let tilgængelige, siger Alex Kekesi, som er vicedirektør for virksomhedsprofil og fællesskab i Aylo.

– Vi mener, at denne ordning i praksis har ledt trafik over til mørkere, uregulerede dele af internettet, og at den samtidig har sat privatliv og persondata for britiske borgere på spil, siger hun.

Pornhub er den mest populære pornoside i Storbritannien, viser data fra analyseselskabet SimilarWeb ifølge The Guardian.

I sidste måned oplyste Ofcom, at Pornhubs besøgstal i august lå på 9,8 millioner, hvilket er et fald på 1,5 millioner sammenlignet med samme periode i 2024. Besøgstallet ser ifølge mediet ud til at være faldet yderligere siden.

Online Safety Act kræver, at udbydere af pornografi gennemfører en “meget effektiv” alderskontrol for at beskytte børn mod adgang til eksplicitte videoer.

Det kan blandt andet ske med teknologi til ansigtsbaseret aldersverificering og kreditkortkontrol.

Ifølge Alex Kekesi tyder Pornhubs data og erfaringer dog på, at effektiv håndhævelse af Online Safety Act “ikke er mulig, omgåelser er udbredte, privatlivet kompromitteres, og nye, uregulerede sider hurtigt fylder de huller, som ansvarlige udbydere efterlader.”

To grænsebetjente affyrede skud lørdag i Minneapolis, da den 37-årige amerikanske statsborger Alex Pretti blev dræbt.

Det viser en indledende rapport til Kongressen fra USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security (DHS), som det amerikanske medie CNN har gennemgået.

Rapporten er lavet af det føderale grænsepoliti (CBP) og er den første undersøgelse af skyderiet i den amerikanske by, der har sat sindene i kog i USA.

– CBP-personel forsøgte at tage Pretti i forvaring. Pretti modsatte sig CBP-mandskabets indsats. Under slagsmålet råbte en grænsebetjent gentagne gange: “Han har en pistol!”, lyder det i rapporten.

– Cirka fem sekunder senere affyrede en grænsebetjent sin Glock 19 udstedt af CBP, og en grænsebetjent affyrede også sin Glock 47 udstedt af CBP mod Pretti, står der videre ifølge CNN.

I rapporten nævnes det ikke, hvorvidt skuddene fra begge betjente ramte Alex Pretti.

I kølvandet på lørdagens skyderi har der cirkuleret historier om, hvorvidt de amerikanske grænsebetjente affyrede Prettis eget skydevåben, da han blev dræbt.

Ifølge rapporten affyrede grænsebetjentene dog deres tjenestevåben, skriver CNN. Det amerikanske medie har analyseret de mange videoer, der blev optaget af tumulten mellem grænsebetjentene og Pretti.

Ifølge CNN fjernede en betjent tilsyneladende et skydevåben fra Prettis talje kort før, at han blev skudt og dræbt.

USA’s præsident, Donald Trump, siger tirsdag, at Pretti ikke burde have været i besiddelse af et skydevåben.

– Han havde et skydevåben. Det kan jeg ikke lide. Han havde to fuldt ladede magasiner. Der er en masse dårlige ting. Og på trods af det vil jeg sige, at det er meget beklageligt, siger Trump ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Til spørgsmålet om hvorvidt Trump er enig med embedsmænd, der har beskrevet Pretti som indenlandsk terrorist, siger Trump:

– Det har jeg ikke hørt, men han burde bestemt ikke have haft et skydevåben på sig.

Tidligere på måneden blev den 37-årige amerikaner Renée Good også skudt og dræbt i Minneapolis af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE.

Både grænsepolitiet og ICE hører under USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed.

Drabene på de to amerikanere har udløst store demonstrationer i Minneapolis.

Den republikanske senator Thom Tillis mener, at USA’s minister for indenlandsk sikkerhed, Kristi Noem, bør være arbejdsløs efter to skuddrab begået af føderale betjente i delstaten Minnesota.

Det siger han til journalister, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Det, hun har gjort i Minnesota, bør være diskvalificerende. Hun bør være uden et arbejde, siger senatoren, der repræsenterer delstaten North Carolina.

I weekenden blev den 37-årige amerikanske statsborger Alex Pretti dræbt af betjente fra grænsepolitiet på gaden i Minneapolis i Minnesota.

Tidligere på måneden blev den 37-årige amerikaner Renée Good også skudt og dræbt i Minneapolis af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE.

Både grænsepolitiet og ICE hører under USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security (DHS).

Drabene på de to amerikanere har udløst store demonstrationer i byen, der den seneste tid er blevet et centrum for Trumps kamp mod ulovlige migranter i USA.

Ifølge NBC News siger også den republikanske senator Lisa Murkowski fra Alaska, at det “formentlig er på tide”, at Noem træder tilbage.

Kristi Noem har ikke umiddelbart kommenteret udtalelserne fra Tillis og Murkowsi.

Tidligere tirsdag blev USA’s præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet AFP af journalister spurgt om, hvorvidt Noem vil fratræde sin ministerpost efter de omstridte drab.

– Nej. Jeg synes, hun gør et rigtig godt stykke arbejde, svarede Trump.

Udover de to republikanske senatorer mener også demokratiske ledere i Kongressen, at Noem bør fratræde sin post. De har ifølge Reuters tirsdag opfordret Trump til straks at fyre hende – ellers vil de forsøge at stille hende for en rigsret.

– Den vold, som det amerikanske folk er blevet udsat for fra ministeriet for indenlandsk sikkerhed, må ophøre øjeblikkeligt. Kristi Noem bør fyres med det samme, ellers vil vi indlede en rigsretssag i Repræsentanternes Hus, siger Demokraternes minoritetsleder i Repræsentanternes Hus, Hakeem Jeffries, i en udtalelse.

Bag udtalelsen står også Katherine Clark, som er Demokraternes indpisker i Repræsentanternes Hus, og Pete Aguilar, som er formand for partibestyrelsen.

Familiemedlemmer til to mænd, der blev dræbt i et amerikansk missilangreb mod en båd nær Venezuela i oktober, har sagsøgt den amerikanske præsident Donald Trumps administration.

Søgsmålet er tirsdag blevet indleveret ved en føderal domstol i den amerikanske by Boston. Familierne hævder, at de to mænd blev dræbt i det, de betegner som en åbenlys ulovlig militærkampagne mod civile fartøjer.

– Det er fuldstændig uberettigede drab begået af en administration, der har påberåbt sig retten til at misbruge den udøvende magt med straffrihed, siger Brett Max Kaufman, advokat for familierne.

– Denne retssag er et krav om ansvarlighed og et forsvar for retsstatsprincippet, tilføjer han.

USA’s militær har siden september udført 36 missilangreb mod fartøjer i Det Caribiske Hav og Stillehavet.

Angrebene er godkendt af Trump-administrationen, som påstår, at der er tale om narkosmuglere. Mindst 125 mennesker har mistet livet i angrebene.

Bådangrebet, som søgsmålet handler om, blev udført 14. oktober. I alt seks blev dræbt i angrebet – heriblandt de to mænd fra Trinidad, hvis familier nu går rettens vej.

Familierne skriver i søgsmålet, at de to dræbte arbejdede med fiskeri og landbrug i Venezuela og var på vej tilbage til deres hjem i Las Cuevas i Trinidad, da de blev bombet af det amerikanske militær.

Søgsmålet kræver alene erstatning af den amerikanske regering for de to dødsfald. Men retssagen kan give en domstol mulighed for at vurdere, om angrebet den 14. oktober var lovligt.

Anna Kelly, talskvinde for Det Hvide Hus, forvarer angrebet, som ifølge hende blev gennemført mod narkoterrorister.

– Præsident Trump brugte sin lovlige myndighed til at træffe afgørende foranstaltninger mod den plage, som ulovlig narkotika udgør, og som har resulteret i unødvendige dødsfald blandt uskyldige amerikanere, siger hun.

Trump-administrationen har fremstillet angrebene, der er gennemført under ledelse af forsvarsminister Pete Hegseth, som en krig mod narkokarteller.

Men angrebene er blevet kritiseret af Demokraterne og enkelte republikanere i Kongressen, som ikke har givet tilladelse til angreb mod narkokarteller.

Angrebene har også mødt modstand fra menneskerettighedsorganisationer og juridiske eksperter i international lov.

Reuters

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger, at hans administration vil nedtrappe situationen i Minneapolis, hvor to amerikanske statsborgere i denne måned er blevet skudt og dræbt af føderale betjente.

Det siger han i et interview med Fox News ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi kommer til at dæmpe situationen lidt, siger Trump i tv-showet “The Will Cain Show”.

Trump har sendt den amerikanske grænsechef Tom Homan – den såkaldte grænse-zar – til delstaten Minnesota for at samarbejde med de lokale myndigheder og forventes at trække topkommandør i USA’s grænsepoliti Gregory Bovino tilbage.

– Han (Bovino, red.) er meget dygtig, men han er en ret ekstrem (“out there”, red.) type, siger Trump til Fox News-showet ifølge AFP.

Bovino er blevet ansigtet på Trumps indsats mod ulovlige migranter i delstaten Minnesota, der den seneste tid har været præget af store spændinger og demonstrationer mod grænsepolitiet og immigrationsmyndigheden ICE.

ICE er en forkortelse for Immigration and Customs Enforcement, og myndigheden har primært til opgave at håndhæve immigrationslovgivningen i USA.

Trump mener dog ikke, at det er den store nyhed at skifte Bovino ud på posten i delstaten.

– Jeg synes ikke, at det er en tilbagetrækning. Det er mere en lille ændring, siger Trump.

Præsidenten siger desuden, at han mener, at problemerne i Minneapolis er lette at løse.

I weekenden blev den 37-årige amerikanske statsborger Alex Pretti dræbt af betjente fra grænsepolitiet under ledelse af Bovino.

Tidligere på måneden blev den 37-årige amerikaner Renée Good også skudt og dræbt i Minneapolis af en betjent fra ICE.

Drabene på de to amerikanere har udløst store demonstrationer i byen, der den seneste tid er blevet et centrum for Trumps kamp mod ulovlige migranter i USA.

USA’s ministerium for indenrigssikkerhed mener i begge tilfælde, at betjentene trak våbnene i selvforsvar. Medier, borgere, lokale myndigheder og politikere har sat spørgsmålstegn ved den forklaring.

Situationen har fået den amerikanske sanger Katy Perry og flere andre kendisser i USA til at opfordre indbyggerne i landet til at tage kritisk stilling til drabene.

Også de tidligere præsidenter for Demokraterne Barack Obama og Bill Clinton er kommet med et opråb og kritik af Trump efter drabene.

Lederne af tre politiske partier i Holland er blevet enige om at danne en sjælden mindretalsregering efter måneders forhandlinger.

Det oplyser partierne sent tirsdag.

Centrumpartiet D66, der vandt valget i oktober sidste år, vil gå sammen med centrumhøjrepartierne CDA og VVD i en koalition, der kun vil have 66 pladser ud af 150 pladser i parlamentets underhus.

Koalitionen har heller ikke flertal i parlamentets overhus, Senatet, som dermed kan blokere lovgivning, der bliver vedtaget i underhuset.

Koalitionspartierne vil derfor være nødt til at søge støtte blandt oppositionspartierne for at få gennemført deres politik.

Regeringen vil blive anført af 38-årige Rob Jetten, som er leder af partiet D66. Han bliver dermed den yngste premierminister i Hollands historie og den første, der åbent er homoseksuel.

– Vi er utroligt ivrige efter at komme i gang, siger Jetten ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi vil gøre det som en trepartskoalition, men vi vil også gerne samarbejde med andre partier i parlamentet, tilføjer han.

De tre partiers parlamentsmedlemmer vil blive bedt om at bekræfte koalitionsaftalen i de kommende dage. Fredag ventes partierne officielt at præsentere aftalen.

Ministerposter vil blive fordelt i de kommende uger, og regeringen forventes først officielt at blive indsat inden for en måned.

Midterpartiet D66 vandt det hollandske parlamentsvalg i oktober med knap 30.000 flere stemmer end det højreorienterede Frihedspartiet, som ledes af den mangeårige islamkritiker Geert Wilders.

Jetten har siden 2023 været i spidsen for D66, der står for Demokrater 66 og blev dannet i 1966. Det er et proeuropæisk parti og har typisk tiltrukket vælgere med høje indkomster i byerne, skriver Politico.

Flere andre højreorienterede partier gik frem ved parlamentsvalget i efteråret, mens Frihedspartiet gik tilbage.

Wilders, der rystede Europas politiske scene med en choksejr ved valget i november 2023, har i de seneste uger set sin politiske medvind fordufte, skriver AFP.

Reuters

Københavns Politi er tirsdag aften til stede ved Engelstedsgade 39 på Østerbro til meldinger om høje brag.

Billeder fra stedet viser, at en ukendt genstand har ødelagt en rude.

– Vi får en anmeldelse klokken 19.05 om, at der skulle være ild i et rækkehus. Vi kommer derud, og der var ikke nogen ild, men der var kastet noget igennem en rude til et fælleshus, siger vagtchef Dyre Sønnichsen til Ritzau.

– Vi er ved at undersøge, hvad det er for noget, tilføjer han.

Nogle i området har hørt høje brag og har troet, at der var skud, men det er der ikke tegn på, siger vagtchefen.

Politiet leder efter en person, der er løbet fra stedet.

– Vi har fået teknikere på, der er ved at undersøge sagen. Vi tager det meget seriøst, siger vagtchefen.

Der er ingen tilskadekomne eller anholdte i sagen.

Politiets teknikere er ankommet til stedet.

Slår man adressen op på Google, står der, at en forening med navnet Beboerforeningen Ulrik har til huse på adressen.

– Omdrejningspunktet er Fælleshuset Ulrik på hjørnet af FF Ulriksgade og Engelstedsgade. Her er der ugentlige madklubber, yoga, seniorklub og barselsgruppe, skriver foreningen på sin hjemmeside.

Politiet har ikke meldt ud, om hændelsen har noget med foreningen at gøre.

Politiet oplyser til gengæld, at en anden forening også er tilknyttet lokalerne, men hvilken forening der er tale om, ved politiet endnu ikke.

Frihed er altid en mulighed og kan aldrig tages for givet.

Sådan lyder det fra kong Frederik i en tale til den estiske præsident, Alar Karis, til en statsbanket tirsdag i forbindelse med kongeparrets statsbesøg i Estland.

Kong Frederik har med sin kone, dronning Mary, blandt andet besøgt et monument, der er opsat til at ære de estere, der mistede livet eller blev deporteret som følge af sovjetisk undertrykkelse i perioden 1940-1991.

Netop det monument henviser kongen til i sin tale.

– Monumentet er en fysisk manifestation af, at frihed aldrig kan tages for givet, men altid er en mulighed. En påmindelse, som vi atter behøver, siger kong Frederik.

– Med krigen i Ukraine rasler en gammelkendt trussel med sablen. I kender den bedre end de fleste. I står forrest geografisk, men I står ikke alene.

Kongen understreger, at sammenhold er styrken. Det gør sig gældende i EU, Nato, Østersøen og det nordisk-baltiske samarbejde NB8, som Estland står i spidsen for i år.

Kongen holder sin tale på dansk, ligesom Estlands præsident kort inden talte til kongeparret på estisk.

– Vi taler begge på vores modersmål i aften. Det er ikke tilfældigt. Sproget betyder noget for jer og for os. Vores nationale sprog er en del af vores identitet, kultur og historie, siger kongen og tilføjer:

– Om det er i tale, på skrift eller i en børnesang, så er sproget en del af, hvem vi er, og hvor vi hører hjemme.

Foruden trusler mod friheden og sammenhold kommer kongen i sin tale også ind på sin egen personlige relation til Estland.

Han nævner, at hans første minde om Estland er en børnesang, han dog ikke længere kan huske ordene fra.

– Men jeg husker Helga, min estiske barnepige, der sang for mig på sit modersmål og gengav glimt fra sit fødeland, som hun som barn var flygtet fra i forbindelse med Anden Verdenskrig.

Sangen fra barndommen blev fulgt op i kongens studietid.

Han skrev som statskundskabsstuderende på Aarhus Universitet i 1990’erne speciale om de baltiske landes udenrigspolitik.

– De (estiske studerende på Aarhus Universitet, red.) var på udveksling i Danmark, og sammen vendte og drejede vi Estlands nyvundne selvstændighed og de mange indenrigs- og udenrigspolitiske opgaver forude, siger kongen.

Et russisk droneangreb har dræbt fire personer og såret to om bord på et passagertog i den nordøstlige Kharkiv-region i Ukraine.

Det skriver den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, på X.

Regionale anklagere oplyste tidligere tirsdag, at toget blev ramt nær en landsby, mens det kørte fra byen Tjop til byen Barvinkove i Kharkiv-regionen.

Ifølge anklagemyndigheden ramte to droner et område langs toget, mens en tredje drone ramte en af togets vogne, skriver Reuters.

Ifølge den ukrainske præsident var der mere end 200 passagerer om bord på toget. Han skriver, at der var 18 passagerer i den ramte togvogn.

Den ukrainske vicepremierminister, Oleksij Kuleba, har tidligere tirsdag beskrevet angrebet på toget som “en direkte handling af russisk terror”.

På det tidspunkt var dødstallet og antallet af sårede ukendt.

Ifølge meldingerne fra Ukraines regering er mindst ti personer dræbt af russiske styrkers angreb i løbet af tirsdagen. Flere er sårede, herunder to børn og en gravid kvinde, skriver nyhedsbureauet AFP.

Tre personer blev dræbt i et droneangreb i storbyen Odesa i det sydvestlige Ukraine ifølge lokale myndigheder.

– Hvert eneste sådant russisk angreb udhuler det diplomati, der stadig er i gang, og undergraver indsatsen fra partnere, som hjælper med at afslutte denne krig, skrev Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på sociale medier i forbindelse med tirsdagens angreb ifølge AFP.

Russiske drone- og missilangreb har for nylig afbrudt strøm, lys og varme for millioner af ukrainere over hele landet.

Fra russisk side er den seneste melding omvendt, at det ukrainske militær har sendt omkring 100 droner mod Ruslands grænseregion Belgorod. Det oplyser det regionale kriseberedskab i en erklæring ifølge det statsejede russiske nyhedsbureau Tass.

Det amerikanske grænsepoliti har skudt og såret en mand i Pima County i den amerikanske delstat Arizona.

Det oplyser myndigheder i Arizona tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Grænsepolitiet havde forsøgt at pågribe manden, der var på flugt og havde en dom for menneskesmugling, under en trafikkontrol nær byen Arivaca, fortæller Heith Janke, der arbejder som efterforsker ved det amerikanske forbundspoliti, FBI.

Manden forsøgte at flygte fra politiet og åbnede i den forbindelse ild mod en politihelikopter og flere grænsebetjente. Politiet skød igen, ramte og sårede manden, lyder det fra FBI-efterforskeren ifølge nyhedsbureauet AP.

Manden er sidenhen blevet opereret, og hans tilstand beskrives som alvorlig, men stabil.

Ifølge Janke er der tale om en 34-årig mand.

Retsdokumenter viser ifølge AP, at manden var efterlyst, efter at han i december flygtede fra et udslusningscenter. Han blev i 2024 idømt tre års fængsel for menneskesmugling og ulovlig våbenbesiddelse.

– Lad mig gøre det klart, at intet overfald på retshåndhævende myndigheder vil blive tolereret. FBI vil blive ved med at efterforske dem, der skader eller truer med at skade dem, der bærer politiskiltet, siger Janke.

Den 34-årige mand forventes ifølge FBI-efterforskeren at blive sigtet for overfald på en betjent, menneskesmugling og for som straffet at have været i besiddelse af et skydevåben.

Skudepisoden kommer, efter at den 37-årige sygeplejerske Alex Pretti lørdag blev skudt og dræbt på gaden i Minneapolis af grænsepolitiet.

Tidligere på måneden blev Renée Good, en 37-årig amerikansk kvinde, skudt og dræbt af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE.

Drabene har udløst store demonstrationer i byen, der den seneste tid er blevet et centrum for Trumps kamp mod ulovlige migranter i USA.

I begge tilfælde har forklaringen fra USA’s ministerium for indenrigssikkerhed lydt, at betjentene trak våbnene i selvforsvar, og i begge tilfælde har både medier, borgere og lokale myndigheder og politikere sat spørgsmålstegn ved den forklaring.

Hvem skulle have troet, at der i 2026 var behov for at gentage budskabet om territorial integritet og suverænitet?

Sådan spørger Estlands præsident, Alar Karis, retorisk i en tale tirsdag aften til det danske kongepar på førstedagen af et kongeligt statsbesøg i Estland.

– Vi kan ikke ignorere, at det er højspændte tider. Estland og dets folk er solidariske med Kongeriget Danmark og Grønland og støtter fuldt ud princippet om territorial integritet og suverænitet, siger han.

Det danske kongepar er rejst til Baltikum og væk fra Danmark i en tid, hvor debatten om Grønlands ret til selvbestemmelse og Kongerigets suverænitet er rykket i forgrunden.

Den amerikanske præsident Donald Trumps ønske om at eje Grønland har rettet verdens øjne mod øen, der er en del af Kongeriget, og Danmark.

Men i Estland og under statsbesøget er det primært truslen fra øst – nærmere bestemt Rusland – der står mest markant. Dog er der ligheder mellem den vestlige og østlige trussel, indikerer præsidenten i sin tale tirsdag aften.

– På fjerde år fortsætter Ruslands angrebskrig i Ukraine. Vi ved, at friheden ikke kan overleve, hvis der ikke er vilje eller parathed til at forsvare den, siger han.

Han understreger, at både Estland og Danmark “gør alt, vi kan, for at hjælpe Ukraine med at forsvare sit land, sit folk, sin eksistens og sin frihed”.

– Suveræne territorier kan ikke bare stjæles – de kan ikke bare sættes til salg.

Den dansk-estiske relation går helt tilbage til slaget ved Lyndanisse, nu Tallinn, i 1219 i forbindelse med Valdemar Sejrs korstog til Estland – der, hvor det danske flag, Dannebrog, ifølge legenden faldt ned fra himlen.

Danmarks anerkendelse af de baltiske lande har formelt set eksisteret ubrudt siden 1921, da Danmark aldrig anerkendte den sovjetiske besættelse af Estland fra 1940 til 1991.

– Det har lagret sig i vores hukommelse, siger Alar Karis og nævner Danmarks daværende udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen, som en, der endnu huskes i Estland som en af landets “bedste venner”.

Uffe Ellemann-Jensen spillede en vigtig rolle for de baltiske landes selvstændighed og deres genopbygning efter Sovjetunionens fald. Først med Det Danske Kulturinstitut i Riga og senere med danske ambassader.

Estland er også blandt de mere end 30 lande i Europarådet, der tirsdag bakker op om en fælleserklæring til støtte for Danmark og Grønland.

Det oplyste folketingsmedlem Mogens Jensen (S), der er formand for den danske delegation i Europarådet, tidligere tirsdag.

Heri står der blandt andet, at Grønland tilhører det grønlandske folk, og at beslutninger om Grønland og Kongeriget Danmark kun kan træffes af dem.