Seneste nyheder

Den danske skuespiller Claes Bang er blevet nomineret til Frankrigs svar på en Oscar, en César, for sin præstation i filmen “Den nye triumfbue”.

Det historiske drama, som også har Sidse Babett Knudsen på rollelisten, er derudover nomineret i syv andre kategorier til Frankrigs nationale filmpris.

Herunder Bedste Instruktør til Stéphane Demoustier, der har dirigeret Claes Bang og Sidse Babett Knudsen foran kameraet.

Det annoncerer César Awards onsdag eftermiddag.

“Den nye triumfbue” er baseret på den franske forfatter Laurence Cossés bog “La Grande Arche” fra 2016.

Filmen fortæller historien om tilblivelsen af vartegnet, der står på Stjernepladsen for enden af Avenue des Champs-Élysées i det vestlige Paris.

Filmen tager sin begyndelse i 1982, hvor Frankrigs præsident, François Mitterrand, udskriver en anonym arkitektkonkurrence om at skabe et monument, der skulle fuldende aksen mellem Louvre og den oprindelige Triumfbue i Paris.

Konkurrencen bliver vundet af den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen, som Claes Bang portrætterer.

Om filmen lyder det, at Johan Otto von Spreckelsens idealistiske vision hurtigt støder på skiftende politiske vinde, magtspil og bureaukratiske barrierer.

Sidse Babett Knudsen spiller hans hustru, som hedder Liv i filmen.

Hans enke hedder i virkeligheden Karen von Spreckelsen, og hun har i et debatindlæg bragt i Politiken kort inden filmens danske premiere i december 2025 taget afstand fra filmen.

– Som enke efter J.O. von Spreckelsen er jeg både dybt såret og krænket over filmens fremstilling af den åbne kube, dens tilblivelseshistorie og portrættet af min mand og mig selv – en fremstilling, der på en ubehagelig måde tilsværter hans minde, skrev hun blandt andet.

Claes Bang blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København i 1996.

I dansk film og tv har han medvirket i TV 2-serien “Anna Pihl”, komedien “Blå mænd” og TV3’s sæbeopera “2900 Happiness”.

I 2017 fik Claes Bang sit internationale gennembrud i Ruben Östlunds guldpalmevindende film “The Square”.

Filmen indbragte den i dag 58-årige skuespiller kåringen som Bedste Skuespiller ved European Film Awards.

“The Square” førte siden til roller i “The Northman” over for Nicole Kidman, Willem Dafoe og Björk, i serien “The Affair” og titelrollen som Dracula i miniserien “Dracula” – for at nævne et udpluk af danskerens internationale arbejde.

Årets César Awards bliver afholdt 26. februar.

Den amerikanske detailgigant Amazon bekræfter onsdag, at det nedlægger yderligere 16.000 kontorstillinger.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Fyringsrunden kommer oven i en lignende spareøvelse i efteråret, hvor selskabet sagde farvel til 14.000 af slagsen.

I efteråret var implementeringen af kunstig intelligens en del af forklaringen.

Denne gang skyldes det, at Amazon lukker ned for forskellige projekter, som ikke har leveret gode nok resultater.

Selskabet lukker blandt andet de sidste af sine fysiske dagligvarebutikker, som går under navnene “Fresh” og “Go”.

Og så vil et projekt, hvor selskabet udvikler et betalingssystem, som skal scanne kundernes hænder, også blive nedlagt.

De 30.000 kontoransatte udgør kun en lille del af Amazons knap 1,6 millioner ansatte. Men det svarer til cirka ti procent af de kontoransatte.

Ifølge AFP er det den største fyringsrunde, Amazon nogensinde har gennemført.

USA’s militær er på vej til Iran med en stor flåde – herunder hangarskibet “Abraham Lincoln” – og USA er klar til at angribe landet.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

– Ligesom med Venezuela er den (flåden) klar, villig og i stand til hurtigt at gennemføre sin mission med hastighed og vold om nødvendigt, skriver Trump.

Han henviser til USA’s angreb på Venezuela tidligere i januar, hvor den daværende præsident for landet, Nicolás Maduro, blev pågrebet af amerikansk militær og blev fløjet ud af landet.

Baggrunden for Trumps advarsel til Iran er landets atomprogram. Den amerikanske præsident opfordrer det iranske styre til at komme tilbage til forhandlingerne om en atomaftale.

– Forhåbentlig vil Iran hurtigt komme til bordet og forhandle en retfærdig og rimelig aftale – ingen atomvåben – én, der er god for alle parter.

– Tiden er ved at rinde ud, skriver Trump.

Han skriver samtidig, at USA vil gennemføre et endnu større angreb på Iran end det, som USA udførte mod tre iranske atomkraftværker i juni sidste år, hvis ikke iranerne kommer til forhandlingsbordet snart.

Atomkraftværkerne blev angrebet af USA under en 12 dage lang krig mellem Iran og Israel, som begyndte med israelske angreb på iranske atomkraftværker og militæranlæg.

Flere iranske atomforskere og højtstående militærfolk blev dræbt af Israel. Iranske angreb på Israel kostede også liv.

Om flåden – der er på vej til Iran – skriver Trump:

– En massiv armada er på vej til Iran. Den bevæger sig hurtigt og med stor kraft, entusiasme og formål.

Trump har tidligere truet med at angribe Iran i forbindelse med de demonstrationer, som har været i landet siden slutningen af december.

Her har Trump truet med, at USA vil intervenere militært, hvis iranske myndigheder dræber civile.

Ifølge menneskerettighedsgruppen HRANA, der har base i USA, er mindst 3000 demonstranter og 300 soldater blevet dræbt.

Frankrig støtter et styrket forsvar i Arktis på grund af Kina og Rusland.

Det er meldingen fra den franske præsident, Emmanuel Macron, som onsdag tager imod statsminister Mette Frederiksen (S) og formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen.

– I lyset af Ruslands position i det høje nord, Kinas økonomiske tilstedeværelse og de strategiske følger af disse tilnærmelser er vi enige om behovet for at styrke vores forsvarsposition i Arktis, siger Frankrigs præsident før mødet i Paris ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Frankrig har løbende udtrykt støtte gennem et for den danske regering udfordrende forløb omkring USA’s ønske om at overtage Grønland.

I august sidste år var Emmanuel Macron i Nuuk, hvor han sagde, at Frankrig vil åbne en repræsentation i 2026.

Den franske præsident siger før mødet onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP, at USA’s præsident Donald Trumps tilnærmelser mod kongeriget og Grønland har været en “strategisk opvågnen for hele Europa”.

Europa skal, siger Emmanuel Macron, hævde sin suverænitet, styrke sikkerheden i Arktis og bekæmpe forsøg på indblanding og misinformation.

Statsministeren var i Nuuk i sidste uge, hvor hun holdt møder med Jens-Frederik Nielsen.

Tidligere i denne uge har de to så sammen været i Berlin til møde med forbundskansler Friedrich Merz, og onsdag har de deltaget i et debatarrangement med den italienske forfatter Giuliano da Empoli, som har skrevet bogen “Rovdyrenes Tid”.

Kongeparret er onsdag middag landet i et nyt land og har indledt endnu et statsbesøg godt en time efter det seneste i Estland.

Således er kong Frederik og dronning Mary landet i lufthavnen i den litauiske hovedstad, Vilnius.

Dermed har kong Frederik og dronning Mary påbegyndt det tredje og sidste statsbesøg i de tre baltiske lande, som begyndte i oktober i Letland og med Estland tirsdag og halvdelen af onsdag.

Mens der særligt var fokus på cybersikkerhed og -forsvar i Estland, er det energi og uafhængighed fra Rusland, der står øverst på dagsordenen med besøget i landet, der som den demokratiske verdens frontlinje ligger klemt inde mellem Belarus og den russiske enklave Kaliningrad.

Det er heller ikke mere end et døgn siden, at netop landets placering lige op ad Belarus gjorde sig gældende.

Luftrummet over hovedstaden Vilnius var tirsdag aften lukket efter mistanke om balloner, der var sendt fra Belarus og ind over grænsen til Litauen.

Belarus’ præsident, Aleksandr Lukasjenko, er en nær allieret af Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Lufthavnen, der ligger 30 kilometer fra grænsen til Belarus, har flere gange været påvirket af balloner.

Siden oktober har lufthavnen ifølge Reuters mere end ti gange været lukket på grund af hændelserne – senest den 3. december.

Ballonerne bliver ifølge de litauiske myndigheder brugt til at smugle ulovlige cigaretter ind i Litauen og dermed i EU.

Siden Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine i 2022 har Litauen og de to andre baltiske lande, Estland og Letland, arbejdet målrettet for at blive uafhængige af Rusland og særligt russisk energi.

For knap et år siden var det endegyldigt slut med at være en del af det russiske elnet for de tre lande, da de blev tilkoblet det europæiske elnet.

En historisk milepæl for landene, der i 50 år frem til 1991 var under sovjetisk styre.

De tre Nato-lande har ikke købt russisk strøm siden 2022, men var afhængige af det russiske elnet som transit.

Med overgangen til det europæiske elnet kan Rusland ikke længere påvirke strømforsyningen.

Og som det første land i EU stoppede Litauen i april 2022 med at importere russisk naturgas.

Helene Brydensholt, der er folketingsmedlem for Alternativet (AL), og hendes familie står til at modtage den fødevarecheck på 2500 kroner, der blev præsenteret tirsdag.

Det fortæller Helene Brydensholt til TV 2 og kalder det “urimeligt”.

– Vi er forarget over det derhjemme, så vi har allerede besluttet, at når den check kommer, så giver vi den videre til Mødrehjælpen eller sådan noget, siger hun til TV 2.

Helene Brydensholts familie modtager fødevarechecken, fordi hendes partner lever op til kravene.

Det har ingen betydning, at Helene Brydensholt som folketingsmedlem tjener omkring 875.000 kroner om året.

For da hendes partner tjener under 500.000 kroner om året, får familien som børnefamilie en check på 2500 kroner til sommer.

– Jeg synes jo ikke, at en husstand, som tjener godt over en million kroner, burde være i målgruppen, der får den her check. Det er også derfor, at vi ikke er med i den her aftale, siger Helene Brydensholt til TV 2.

Det var tirsdag, at regeringen sammen med SF og Enhedslisten præsenterede en aftale om fødevarechecken.

Den skal i øvrigt ikke nødvendigvis bruges på mad. Det må modtageren af checken selv bestemme.

I alt er der afsat 4,5 milliarder kroner til fødevarechecken, som kommer til at blive udbetalt til over to millioner danskere.

Det drejer sig om børnefamilier, folkepensionister, arbejdsløse og udeboende SU-modtagere.

Børnefamilier, hvor begge forældre hver især tjener mindre end cirka 500.000 kroner om året, vil få en fødevarecheck på 5000 kroner.

Tjener den ene forælder over cirka 500.000 kroner om året, får familien stadig en check på 2500 kroner.

Landets folkepensionister med en likvid formue på under 350.000 kroner samt danskere, der har modtaget en offentlig ydelse per november 2025, får også 2500 kroner, mens udeboende SU-modtagere får 1000 kroner.

Folkepensionister, studerende og personer på overførselsindkomst vil efter planen modtage deres check i maj, mens børnefamilierne får den i juni.

Det tyder på, at Novo Nordisk har været mere rundhåndet med sit reklamebudget i USA end konkurrenten Eli Lilly.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har det danske medicinalselskab brugt over dobbelt så mange penge som konkurrenten på reklamer i USA i de første ni måneder af 2025.

Selskabet MediaRadar, som tracker reklamer, estimerer ifølge Reuters, at Novo Nordisk fra januar til og med september sidste år brugte omkring 487 millioner dollar på markedsføring af Wegovy og Ozempic i USA.

Det svarer til over tre milliarder kroner.

Det estimeres, at Eli Lilly i samme periode har brugt omkring 214 millioner dollar, hvilket svarer til over 1,3 milliarder kroner.

Hverken Novo Nordisk eller Eli Lilly ønsker at kommentere deres reklamebudgetter.

Næsten to tredjedele af Novo Nordisks reklamekroner i USA er ifølge tallene blevet brugt til at promovere selskabets vægttabsmiddel Wegovy.

Derudover er godt en tredjedel blevet brugt på at reklamere for diabetesmidlet Ozempic.

Novo Nordisk tabte i løbet af 2025 markedsandele på markedet for vægttabsmedicin til Eli Lilly. Dem kæmper selskabet nu for at vinde tilbage.

Siden sidste år er Novo Nordisk begyndt at sælge Wegovy i pilleform i USA.

Pillen består – ligesom Wegovy i injektionspenne – af det aktive stof semaglutid.

Novo Nordisk meddelte 5. januar, at pillen nu var tilgængelig på det amerikanske marked.

Også Eli Lilly har en vægttabspille på vej, men den er endnu ikke godkendt af de amerikanske myndigheder.

Modsat Novos pille skal Eli Lillys pille ikke tages på tom mave. Til gengæld viser data højere vægttab med Wegovy-pillen end med Eli Lillys orforglipron-pille.

Ifølge dokumenter fra FDA, som Reuters har set, ventes det, at de amerikanske myndigheder tager stilling til en godkendelse af Eli Lillys vægttabspille 10. april.

Det vides ikke, hvor mange penge Novo Nordisk har brugt på at reklamere for Wegovy-pillen.

Sarah Mullally er onsdag blevet indsat som ærkebiskop af Canterbury ved en højtidelighed i St. Paul’s Cathedral i London.

Det viser tv-billeder fra katedralen.

Mullally er den første kvindelige ærkebiskop af Canterbury. Som ærkebiskop for Canterbury bliver hun også øverste leder for den anglikanske kirke.

Det er første gang i den anglikanske kirkes 1400 år lange historie, at den skal ledes af en kvinde.

Mullally er uddannet sygeplejerske, har en mastergrad i sundheds- og velfærdsstudier, har gået på pastoralseminarieuddannelsen og har en diplomuddannelse i teologi.

I 2002 blev Mullally ordineret som præst i den engelske kirke, og siden 2018 har hun været biskop i London.

Østjyllands Politi efterforsker to anmeldelser om træer, der er fældet og faldet ud over vejbanen.

Politiet mistænker, at det muligvis har været en bevidst handling, at træerne skulle vælte hen over vejen.

Det fremgår af politiets døgnrapport, som er udgivet onsdag formiddag.

Den første anmeldelse kom fra en borger klokken 19.33 og omhandlede et træ, som lå ud over Tjerrildvej tæt på krydset Pindstrupvej/Skafø ved Ryomgård.

– Undersøgelserne på stedet viste, at træet var fældet med en motorsav, og der var lavet mærker, der indikerede, at træfælderen ville have træet til at falde i retning mod vejen, skriver politiet.

Lidt mindre end halvanden time senere – klokken 20.56 – kom så en lignende anmeldelse.

Denne gang fra Trekronervej i Thorsager ved Rønde. Her lå træet også ud over vejen, og der var ligeledes mærker, der ifølge politiet indikerede, at nogen bevidst havde forsøgt at få træet til at falde i den retning.

Ifølge politiet er ingen kommet til skade, og ingen har umiddelbart set, hvad der er sket.

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen. Politikredsen har afhørt folk i området og lavet tekniske undersøgelser på stedet.

Politiet vil også gerne høre fra eventuelle vidner.

– Det er for tidligt at konkludere noget endeligt, men der er noget, der kan tyde på, at nogen bevidst har villet have træerne til at ramme ud over vejen. Da det i sagens natur kan være meget farligt, så er det en sag, vi tager virkelig alvorligt.

– Nu skal vi have klarlagt, hvad der er sket, og vi vil rigtig gerne have borgernes hjælp, så hvis man har nogle observationer eller oplysninger, så tøv ikke med at ringe til os, siger vicepolitiinspektør Thomas Schouby i døgnrapporten.

Der er onsdag formiddag igen blevet sat danske flag i blomsterkummerne foran den amerikanske ambassade i København.

Det sker, efter at ambassadens vagter tirsdag fjernede flag, som veteraner havde sat op for at mindes de danske soldater, der faldt i Afghanistan.

Det er ikke ambassaden selv, der har sat flagene op, men ambassaden oplyser til Berlingske, at den vil tillade, at danske flag bliver stående.

I et skriftligt svar til avisen siger ambassaden desuden, at der ikke var nogen ond hensigt med at fjerne flagene tirsdag.

– Hvis ambassadens ledelse havde været bekendt med denne indsats, ville vi have bedt om, at flagene blev efterladt. Vi på ambassaden har kun den dybeste respekt for danske veteraner og danske soldaters ofre for vores fælles sikkerhed, skriver den amerikanske ambassade.

Det var 44 danske flag, der tirsdag blev sat op i blomsterkummerne.

De var til minde om de 44 danske soldater, der faldt i Afghanistan under den næsten 20 år lange militære indsats.

Den nye aftale mellem Danmark og Tyskland om at dele omkostningerne til Energiø Bornholm betyder, at “Tyskland tager den store regning”.

– Vi tager en lidt mindre, skriver klimaminister Lars Aagaard (M) i et opslag på LinkedIn.

Ifølge ministeren skal Danmark over de næste 30 år bidrage med cirka 42 milliarder kroner til energiøen.

– Det er mange penge, men vi får også meget igen.

– Billigere strøm til danskerne, som kan styrke virksomheders konkurrenceevne, og en stærk elforbindelse mellem Danmark og Tyskland, som kan gøre elforsyningen mere robust. Langtidssikring af grøn selvforsyning i Danmark og øget energiuafhængighed i Europa, skriver Lars Aagaard.

Danmark kommer blandt andet til at betale for et kabel mellem Sjælland og Bornholm, mens Tyskland betaler for et kabel mellem Tyskland og Bornholm.

Udgifterne til havvindsstøtte tager Tyskland 70 procent af, mens infrastrukturen på Bornholm deles ligeligt, lyder det videre.

– Det er en god aftale for Danmark. Der er ikke noget, der tyder på, at Danmark kommer til at betale for tyskernes strøm.

Aftalen mellem Danmark og Tyskland blev indgået mandag under et energitopmøde i Hamburg. På det tidspunkt blev der ikke meldt noget beløb ud.

Energiø Bornholm, hvor havvindmølleparken på tre GW og dens infrastruktur vil stå på dansk jord, mens et kabel kan sende en del af strømmen til Tyskland, har længe været et omdiskuteret projekt.

Oprindeligt var det et af tidligere klimaminister Dan Jørgensens prestigeprojekter, men i de seneste år har forsinkelser og fordyrelser præget forløbet.

I 2024 kom det frem, at Energistyrelsen selv vurderede, at projektet ville give et samfundsøkonomisk underskud på omkring syv milliarder kroner.

De Økonomiske Vismænd anbefalede ligefrem, at man droppede planerne, hvis ikke de kunne give et samfundsøkonomisk overskud.

I januar 2025 valgte regeringen at sætte tempoet ned på projektet, fordi økonomien var afhængig af tysk interesse, og her var valget og den nye regering i Tyskland afgørende.

Lars Aagaard kunne i september 2025 fortælle, at der var tysk interesse i projektet, og siden har der været forhandlinger i gang.

Energiøen kommer til at kunne levere strøm til omkring tre millioner husstande i Danmark og Tyskland.

Projektet blev i september sidste år udpeget som en af otte såkaldte energimotorveje, som EU-Kommissionen vil hjælpe EU-landene med at sætte ekstra fart på.

Energiø Bornholm har også modtaget omkring 4,8 milliarder kroner i EU-støtte. Danmark får 80 procent af den støtte, oplyser Lars Aagaard onsdag.

Den ungarske anklagemyndighed har rejst sigtelse mod Budapests borgmester, Gergely Karacsony, fordi han var med til at arrangere en prideparade i juni 2025.

Optoget til fordel for Ungarns LGBT+-miljø blev afholdt i Budapest, selv om politiet forinden havde udstedt et forbud mod det.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Anklagemyndigheden vil have borgmesteren idømt en bøde, men vil ikke have sagen behandlet i en retssag.

– Distriktsanklagerens kontor har anmodet retten om at udstede en bøde til den sigtede i en summarisk afgørelse uden en retssag, skriver anklagemyndigheden i en udtalelse.

Det fremgår ikke, hvor stor en bøde anklagemyndigheden vil have borgmesteren idømt.

Ifølge arrangørerne deltog flere end 200.000 mennesker i paraden. Den blev blandt andet afholdt som en reaktion på den ungarske premierminister Viktor Orbans hårde linje mod LGBT+-miljøet.

Orban erklærede inden paraden, at han ville forbyde den. Herefter indskrev hans regeringskoalition nye bestemmelser i ungarsk lovgivning og i landets forfatning, hvilket skulle gøre det muligt at forbyde paraden.

Budapests bystyre tilbød de oprindelige arrangører at hjælpe med at arrangere og afvikle paraden på trods af regeringens arbejde for at stoppe den.

I et opslag på Facebook har borgmesteren reageret på sigtelsen og anklagemyndighedens ønske om at afslutte sagen uden en egentlig retssag.

– De ønsker ikke engang en retssag, for de fatter ikke, at vi her i byen har forsvaret frihed, mens vi stod over for en selvisk, smålig og ynkelig magt, skriver Gergely Karacsony.

Lovovertrædelsen, som Karacsony er sigtet for, kan ifølge AFP give op til et år i fængsel.

Borgmesteren tilhører venstrefløjen og er i opposition til premierminister Orban og hans højrefløjsparti, Fidesz.

Det Nordjyske Mediehus får ny ansvarshavende chefredaktør.

Kevin Walsh fratræder, og mediehuset har ansat Stefan Buur Hansen som ny chef på posten fra dags dato.

Det skriver Nordjyske.

Stefan Buur Hansen er 42 år. Han er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) i 2010 og er i dag ansvarlig for de kommercielle medier i Det Nordjyske Mediehus.

Han har været en del af koncernen siden 2011 og har siden juli 2021 været ansat i Det Nordjyske Mediehus.

Tiltrædelsen markerer et nyt kapitel for mediehuset, skriver Nordjyske. Mediehuset vil styrke sin journalistiske profil, digitale udvikling og tætte relation til læsere, brugere og annoncører i Nordjylland.

– Det er med stor ydmyghed – og samtidig med tydelige ambitioner – at jeg tiltræder som ansvarshavende chefredaktør. Det Nordjyske Mediehus har en stærk position og en vigtig rolle i regionen.

– Mit mål er at styrke Nordjyske som det sted, man går hen for overblik, forklaring og sammenhæng. Vi skal levere journalistik, der både holder magten ansvarlig, forklarer sammenhænge og viser muligheder – journalistik, der starter med brugerne og styrker hele Nordjylland, siger Stefan Buur Hansen til Nordjyske.

Bestyrelsesformand Morten Sandlykke takker Kevin Walsh for hans indsats og engagement i perioden som ansvarshavende chefredaktør.

– Kevin har ydet en solid og dygtig indsats med at sikre den digitale modning og strategi, som har gjort os klar til den operationalisering og eksekvering, der nu ligger foran os. Det skylder vi ham stor tak for, siger Morten Sandlykke.

Nyheden kommer, ikke længe efter at mediehuset tidligere i januar annoncerede, at det havde udpeget en ny administrerende direktør i stedet for Morten Vinther Jensen.

Den nye direktør er Lars Gudbrandsson, der tiltræder 1. april, og kommer fra en stilling som kommerciel direktør for nyhedsbureauet Ritzau.

For første gang er vilde elefanter i Thailand blevet injiceret med et præventionsmiddel i et forsøg på at kontrollere landets hurtigt voksende elefantpopulation.

Det oplyser en embedsmand fra Thailands styrelse for naturbeskyttelse, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Vildtmyndighederne har sammen med et hold af dyrlæger indtil videre givet præventionen til tre hunelefanter i provinsen Trat.

Trat ligger i det sydøstlige Thailand.

Præventionsmidlet blev injiceret, ved at en sprøjte med midlet blev affyret mod elefanterne med et gevær. Der blev ikke brugt bedøvelse i forbindelse med injektionen, oplyser styrelsen for naturbeskyttelse.

Thailands myndigheder frygter, at der vil opstå flere konflikter mellem elefanter og mennesker, hvis man ikke kontrollerer bestanden.

I forvejen er sammenstød mellem elefanter og mennesker et problem.

Ifølge styrelsen for naturbeskyttelse har sammenstødene kostet næsten 200 mennesker og flere end 100 elefanter livet siden 2012.

Antallet af vildtlevende elefanter i Thailand er steget fra 334 i 2015 til næsten 800 sidste år.

Derudover lever flere tusind elefanter i fangenskab.

Elefanterne i Thailand er asiatiske elefanter. Arten er Thailands nationaldyr.

Den asiatiske elefant adskiller sig fra den afrikanske savanneelefant og den afrikanske skovelefant, blandt andet ved, at den er mindre og har mindre ører.

Selv om elefantpopulationen vokser i Thailand, er den asiatiske elefant overordnet klassificeret som truet.

Ifølge Verdensnaturfonden (WWF) er der i alt knap 52.000 vildtlevende asiatiske elefanter. Det er et fald på 50 procent siden 1945.

Elefanterne lever i 13 lande i Syd- og Sydøstasien.

Det kan fra 2028 blive billigere at handle i supermarkedet.

Det er hvert fald intentionen bag en ny politisk aftale mellem regeringen og et bredt flertal, der præsenteres i Finansministeriet onsdag.

Partierne er enige om, at fødevaremomsen skal sænkes fra 2028. Der er afsat seks milliarder kroner årligt til formålet, og det finansieres af det finanspolitiske råderum.

Til gengæld er partierne ikke enige om, hvordan momsen skal sænkes. Det er derfor fortsat uafklaret, om momsen skal sænkes på frugt og grønt eller alle fødevarer.

Uenigheden har rod i regeringen, hvor Venstre ønsker, at momsen skal sænkes på alle fødevarer fra 25 til 20 procent, mens Moderaterne vil have den fjernet helt på frugt og grønt.

I midten står Socialdemokratiet, der ikke har valgt side. Men statsminister Mette Frederiksen (S) har sagt, at hun hælder til at sænke momsen på fødevarer generelt.

– Vi sætter nu et arbejde i gang, der skal kommer med forslag til, hvordan man kan gøre det på en god måde, siger finansminister Nicolai Wammen (S) på pressemødet.

Ifølge en pressemeddelelse fra Finansministeriet vil “relevante interessenter og eksperter” blive inddraget sammen med fem ministerier.

Økonomer har kritiseret det politiske ønske om at differentiere den i dag ensartede danske moms på 25 procent. Et argument har været, at differentieret moms skaber administrativt besvær for virksomheder og skattemyndigheder, og den regning vil ende hos forbrugerne og skatteyderne.

Rockwool Fonden peger desuden på, at “forskningen viser, at momssænkelser mest er til gavn for virksomhederne, der kan øge deres overskud”.

– Lavere moms kan ikke for alvor mærkes i supermarkedet, siger forskningsprofessor Rasmus Landersø.

Nicolai Wammen vil dog gerne slå fast, at momsnedsættelsen vil gøre “indkøbskurven billigere for danskerne”.

– Jeg kan sige, at når man sætter seks milliarder kroner af til at sænke momsen, så vil det selvfølgelig også have en betydning for priserne, siger finansministeren.

Bag aftalen om at sænke momsen i 2028 står De Konservative, Danmarksdemokraterne, SF, Enhedslisten, Alternativet og De Radikale samt regeringspartierne.

SF og Enhedslisten stod også tirsdag foran mikrofonerne i Finansministeriet, da partierne sammen med regeringen præsenterede en aftale om en fødevarecheck.

Her kan over to millioner danskere se frem at modtage en fødevarecheck på op til 2500 kroner per person i maj eller juni. Det skal afhjælpe stigende fødevarepriser.

To store tavler med grønne blinkende grønne lys og grå kasser, der skal symbolisere transformerstationer, er den såkaldte spilleplade for cybersikkerhedsøvelser på tværs af lande.

De står i lokalet i det nationale estiske cybersikkerheds- og innovationscenter CR14, som det danske kongepar besøgte onsdag under parrets statsbesøg.

Det fungerer som et virtuelt træningsmiljø, hvor både militære, offentlige og private aktører kan træne, øve sig, teste forsvar mod cyberangreb og udvikle nye it-sikkerhedsløsninger uden at risikere rigtige it-systemer.

En af tavlerne forestiller det fiktive land Berylia, der er på størrelse med Spanien, og har den neutrale nabo a la Schweiz med navnet Revalia og den onde nabo Crimsonia.

Her afholdes Nato-øvelser, hvor en stor del af Nato-landene deltager og deles ind i grupper, hvor nogle skal forsvare og andre forsøge at hacke sig ind i it-systemer.

Kong Frederik og dronning Mary fik på centeret en beskrivelse af øvelserne, og hvorfor det netop er relevant konstant at styrke cyberforsvar i en verden, hvor blandt andet russiske hackerangreb sker dagligt.

Estland er et af de mest digitaliserede lande. Her stemmer befolkningen til valg online, de bliver gift online, og de bliver skilt online.

Men det gør dem også sårbare over for hackerangreb. Det forklarer Martin Hanson, der er marketingchef på centeret.

Den amerikanske ambassade i København fjernede tirsdag 44 flag, som en gruppe danske veteraner kort forinden havde sat op i plantekasser foran ambassaden.

Det skriver TV 2.

Flagene blev sat op, efter at Donald Trump, USA’s præsident, torsdag sagde i et interview, at Nato-soldater i Afghanistan “holdt sig lidt tilbage, lidt væk fra frontlinjen”.

Flagene repræsenterer de 44 danske soldater, der mistede livet i Afghanistan under den næsten 20 år lange militære indsats.

TV 2 har onsdag lagt en video op, hvor man kan se flagene blive fjernet fra plantekasser langs fortovet.

På X kritiserer Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, at flagene blev fjernet.

– Horribel mangel på respekt. Først sviner Trump vores veteraner. Nu fjerner US-ambassaden de flag, der mindes vores faldne. Har de ingen skam i livet?

Også Venstres Jens-Kristian Lütken, der er beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, er kritisk.

Han forventer ifølge TV 2, at kommunen undersøger, om ambassaden havde ret til at fjerne flagene, som stod på offentlig grund.

Det kan hans kollega, børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K), ikke forestille sig.

– Jeg vil påstå, at den amerikanske ambassade har handlet ulovligt, siger han til TV 2 og tilføjer, at han vil have udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til at reagere.

Lørdag afholder foreningen Danske Veteraner en demonstration i København, hvor der vil være en march fra Kastellet til den amerikanske ambassade.

Når demonstranterne ankommer, bliver der holdt fem minutters stilhed. Det fremgår af en invitation, som medlemmer af Nordsjællands Garderforening har fået tilsendt. Medlemmer opfordres til at deltage.

Hver af de fem minutter skal være til ære for forskellige grene i Forsvaret samt for civile udsendte.

Finansministeriet har indkaldt til et kort pressemøde klokken 10.15 om en “aftale om fødevarepriser”.

Regeringen og en række partier kommer her til at præsentere, at fødevaremomsen skal sænkes fra 2028 og frem.

Det erfarer Ekstra Bladet og TV 2. Børsen erfarede det samme mandag.

Ifølge medierne afsættes der seks milliarder kroner årligt til at sænke momsen fra 2028.

Men det er stadig uafklaret, om pengene skal bruges til at sænke momsen på frugt og grønt eller alle fødevarer. Det skal først besluttes på et senere tidspunkt, skriver medierne.

Dermed lyder det ikke til, at regeringen har løst uenigheden internt.

For hvor Venstre ønsker, at momsen skal sænkes på alle fødevarer, vil Moderaterne have den fjernet helt på frugt og grønt.

I midten står Socialdemokratiet, der ikke har valgt side. Men statsminister Mette Frederiksen (S) har sagt, at hun hælder til at sænke momsen på fødevarer generelt.

TV 2 erfarer videre, at det er De Konservative, Danmarksdemokraterne, SF, Enhedslisten, Alternativet og De Radikale, der har indgået aftalen med regeringen.

SF og Enhedslisten stod også tirsdag foran mikrofonerne i Finansministeriet, da partierne sammen med regeringen præsenterede en aftale om en fødevarecheck.

Forhandlingerne om momsnedsættelse og fødevarecheck har den seneste tid kørt samlet, men er altså endt i to separate aftaler.

Partierne, der er med i aftalen om moms, men ikke fødevarechecken, har ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) givet håndslag på, at de ikke modsætter sig en hastebehandling af fødevarechecken i Folketingssalen. Ellers kunne de ikke være med i aftalen om moms.

På det korte pressemøde klokken 10.15 i Finansministeriet deltager finansminister Nicolai Wammen (S), økonomiminister Stephanie Lose (V), kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) og skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) samt repræsentanter for aftalepartierne.

Iran har onsdag henrettet en mand, som ifølge de iranske myndigheder har spioneret for den israelske efterretningstjeneste Mossad.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, som henviser til oplysninger fra det iranske retsvæsens nyhedsmedie, Mizan.

Manden, der er blevet henrettet ved hængning, blev anholdt i april 2025.

Ifølge de iranske myndigheder har han overdraget fortrolige dokumenter og andre oplysninger fra Iran til Mossad.

– Hamidreza Sabet Esmaeilipour, som blev anholdt 29. april 2025, blev hængt på grund af spionage og efterretningssamarbejde til fordel for en fjendtlig efterretningstjeneste (Mossad) ved overførsel af klassificerede dokumenter og informationer, skriver Mizan.

Ifølge mediet er dødsdommen blevet blåstemplet af Irans højesteret.

Siden den mangeårige konflikt mellem Israel og Iran udviklede sig til en militær konfrontation i juni sidste år, er adskillige iranere blevet henrettet, fordi de ifølge de iranske myndigheder har samarbejdet med Israel.

Gennem 12 dage i juni 2025 angreb Israel og Iran hinanden. Israel angreb først og gik efter Irans atomkraftværker og militære installationer. Flere atomforskere og højtstående militærfolk blev dræbt.

Israel ville med sin offensiv bremse Irans udvikling af en atombombe og skade det iranske atomprogram.

Iran svarede igen med angreb flere steder i Israel – herunder på flere beboelsesområder.

Undervejs blandede USA sig, og amerikansk militær udførte luftangreb på atomkraftværker i de iranske byer Natanz, Isfahan og Fordow.

Iran og Israel har været i konflikt siden den iranske revolution i 1979, hvor Irans daværende amerikansk- og israelskstøttede monarki og shah blev væltet til fordel for det islamiske præstestyre.

Radiokanalen Classic FM skifter navn og kommer nu til at hedde Classic Pop.

Det skriver mediekoncernen JFM i en pressemeddelelse.

Navneskiftet sker for at gøre det nemmere at afkode, hvilken musik der bliver spillet på kanalen, siger direktøren for JFM Lyd, Søren Bygbjerg.

– Vores markedsundersøgelser viser, at mange, som ikke i forvejen kender Classic FM, tror, at vi spiller klassisk musik – og det gør vi altså ikke. Det rydder vi nu op i.

Søren Bygbjerg tilføjer, at kanalen i dag ikke kun lever på FM, men også kan høres på DAB-radio og på telefonen. Derfor dropper man nu at have FM med i navnet.

På kanalen bliver der primært spillet de største pophits fra 1980’erne og 1990’erne, og sådan vil det også være efter navneskiftet. Men der bliver samtidig plads til flere overraskelser, skriver JFM uden at uddybe yderligere.

Radiokanalen er blandt de mest populære i Danmark, viser tal fra Kantar Radio-Meter.

I uge 4 var der 143.000 personer, der lyttede til Classic FM ifølge undersøgelsen.

Det placerede kanalen på en ottendeplads over de mest lyttede stationer bag kanaler som DR’s P3 og P4 og Radio Soft.

For at blive talt med i Kantar Radio-Meter skal man lytte til en radiokanal uafbrudt i mindst fem minutter.

Når lytterne stiller ind på Classic Pop, vil de blive mødt af de samme programmer, som de har været vant til på Classic FM.

Programmerne og sendeplanen fortsætter nemlig uændret, skriver JFM i pressemeddelelsen.

Af kanalens hjemmeside fremgår det, at der seks ud af ugens syv dage spilles musik fra 1980’erne og 1990’erne døgnet rundt.

Fredag skiller sig ud ved kun at have musik fra 1980’erne.

JFM Lyd står også bag radiokanaler som Skala og Radio Viborg og hører under det samlede JFM, tidligere Jysk Fynske Medier, som desuden har en række avisudgivelser.