Seneste nyheder

Omkring 100 afgange fra Københavns Lufthavn er tirsdag aflyst eller ramt af forsinkelser.

Det fortæller driftsdirektør Kristoffer Plenge-Brandt fra Københavns Lufthavn på et pressemøde tirsdag morgen.

Årsagen er de forstyrrelser, som mandagens droneaktivitet har forårsaget, og som blandt andet betød, at fly i en periode på omkring fire timer hverken kunne lande eller lette.

– Vi har omkring 400 ankommende og 400 afgående fly i dag, så det er en 10-12 procent af vores samlede aktivitet, der er påvirket, siger Kristoffer Plenge-Brandt.

Han opfordrer alle, der efter planen skal flyve fra Kastrup tirsdag, til at henvende sig til deres flyselskab for at finde ud af, om deres fly er påvirket.

Hvis ikke det er det, skal man ankomme til lufthavnen som normalt.

– Alle parter er ekstra meget på arbejde her til morgen. Det gælder både flyselskaberne, lufthavnen og Naviair (der kontrollerer lufttrafikken, red.). Alle er klar til at tage sig godt af passagerne i denne situation, siger driftsdirektøren.

Forsinkelserne skyldes blandt andet, at en række fly mandag aften måtte omdirigeres og lande andre steder. Derfor mangler de nu der, hvor de skulle have landet.

Samtidig blev der registreret lignende droneaktivitet nær Oslo Lufthavn i Norge mellem 00.30 og 03.30, som også betød, at nogle fly har måttet ændre rute.

Monica Fasting, der er kommunikationschef ved Oslo Lufthavn, fortæller tirsdag morgen til NTB, at seks afgange er blevet aflyst.

– Rejsende skal forberede sig på forsinkelser og følgefejl, fordi der er fly i Danmark og Norge, der begynder dagen det forkerte sted, siger hun.

Danmark og 24 andre lande står klar til yde økonomisk støtte og sørge for personale og udstyr til behandling af patienter fra Gaza på Vestbredden.

Det gælder blandt andet i Østjerusalem.

Det skriver udenrigsministrene fra 25 lande i en udtalelse, der natten til tirsdag er blevet offentliggjort af Udenrigsministeriet.

– Da den humanitære krise i Gaza fortsætter med at udspille sig, er der et presserende behov for at udvide den medicinske behandling af patienter fra Gaza, skriver ministrene.

Landene beder desuden Israel om at genåbne korridorer til Vestbredden og Østjerusalem, så det er muligt at patienter fra Gaza kan modtage behandling der.

– Vi opfordrer desuden Israel til at ophæve restriktionerne på levering af medicin og medicinsk udstyr til Gaza, hvilket er i overensstemmelse med Israel forpligtelser under international lov, lyder det.

Udtalelsen er underskrevet af udenrigsministrene fra Belgien, Canada, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Island, Irland, Italien, Kroatien, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tyskland og Østrig.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at udtalelsen er blevet koordineret af Danmark.

Ifølge Udenrigsministeriet tog Danmark initiativ til erklæringen.

– Jeg er glad for, at en bred kreds af lande nu stiller sig bag den danske appel om at give patienter fra Gaza mulighed for at få behandling på Vestbredden.

– Jeg har selv besøgt et topmoderne hospital på Vestbredden for nylig, hvor der var mange ledige sengepladser. Vi har brug for at lægge et benhårdt pres på Israel for, at de giver de nødvendige tilladelser, og den her erklæring er et vigtigt skridt på vejen, siger Løkke i en pressemeddelelse.

Løkke sagde i slutningen af august, at den danske regeringen vil hjælpe palæstinensiske patienter med livstruende sygdomme på hospitaler i Østjerusalem.

Dengang sagde han, at regeringen ville afsætte 30 millioner til behandlingen af patienterne. Det fremgår af udtalelsen natten til tirsdag ikke, hvor mange penge de 25 lande samlet vil afsætte.

Løkke var tidligere i september på besøg i Israel. Også her appellerede han til, at Israel giver mulighed for, at palæstinensere fra Gaza kan blive transporteret til Østjerusalem og Vestbredden for at få hospitalsbehandling.

Behandling af patienter fra Gaza i disse områder kræver accept fra Israel.

Israel har takket nej til tilbuddet, fortalte udenrigsministeren dengang til Jyllands-Posten.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, omtaler natten til tirsdag det, han kalder en russisk krænkelse af dansk luftrum.

Det sker i et opslag på det sociale medie X.

Her skriver Zelenskyj, at han i New York har været til møde med direktøren for Den Internationale Valutafond (IMF), Kristalina Georgieva.

– Vi gav særlig opmærksomhed til Ruslands krænkelser af Nato-medlemslandenes luftrum, herunder den 22. september (mandag, red.) i København.

Den ukrainske præsident sætter ikke flere ord på det, der ifølge ham var en russisk krænkelse. Det står derfor heller ikke klart, hvilke konkrete oplysninger der ifølge ham peger i den retning.

– Hvis der intet beslutsomt svar kommer fra de allierede – både staterne og institutionerne – til aggressive provokationer, vil Rusland fortsætte med dem, skriver Zelenskyj.

Mandag klokken 20.30 blev Københavns Lufthavns luftrum lukket, efter at der var blevet observeret to til tre uidentificerede droner i området.

Klokken 00.20 genåbnede lufthavnen, efter at der i et uspecificeret tidsrum ikke var blevet set droner i området.

Det står endnu ikke klart, hvor dronerne kom fra, hvem der står bag dem, eller hvor de er forsvundet hen, oplyste dansk politi på et pressemøde tidligere på natten.

Volodymyr Zelenskyj nævner i sit opslag ikke dronerne eller Københavns Lufthavn.

Jakob Hansen, der vicepolitiinspektør ved Københavns Politi, blev på nattens pressemøde spurgt direkte til, hvorvidt Rusland menes at have spillet en rolle.

– Det ved vi ikke på nuværende tidspunkt, lød hans svar til journalisterne.

Politiet har i samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvaret iværksat en intensiv efterforskning af mandagens droneaktivitet i København.

Der vil også være et samarbejde med de norske myndigheder, lød det på pressemødet, efter at lufthavnen i den norske hovedstad, Oslo, natten til tirsdag blev lukket. Det skete, efter at der også her blev observeret mindst to droner.

Zelenskyj og Georgievas møde i New York handlede desuden om mulighederne for at bruge indefrosne russiske aktiver til gavn for Ukraine.

De to blev enige om et endnu tættere samarbejde mellem Ukraines regering og IMF, skriver præsidenten i opslaget på X.

Lufthavnen i den norske hovedstad, Oslo, er natten til tirsdag blevet genåbnet.

Det oplyser kommunikationschef i Oslo Lufthavn, Monica Fasting, til det norske nyhedsbureau NTB.

– Luftrummet er igen åbent. Vi beder passagerer møde op som normalt, lyder det.

Luftrummet i Oslo blev lukket omkring klokken 00.30 natten til tirsdag, efter at der blev observeret to droner i nærheden af lufthavnens flyplads.

Monica Fasting siger ifølge NTB, at lufthavnen blev lukket ud af et sikkerhedshensyn. Den var lukket i omkring tre timer.

Flere fly måtte ifølge det norske VG omdirigeres, og ifølge kommunikationschefen blev 12 flyvninger påvirket.

I Danmark blev Københavns Lufthavns luftrum lukket klokken 20.30, efter at der var blevet observeret to til tre uidentificerede droner i området. Klokken 00.20 genåbnede den.

Norsk politi sagde tidligere på natten, at observationerne af droner i Oslo ikke umiddelbart blev koblet til situationen i København.

– Der er ikke grundlag for at sige, at det hænger sammen, sagde operationsleder Gisle Sveen fra Øst politidistrikt ifølge NTB til mediet Romerikes Blad.

På et pressemøde natten til tirsdag i København sagde Jakob Hansen, der vicepolitiinspektør ved Københavns Politi, at de to hændelser lægger op til et samarbejde i efterforskningen.

– Det er oplagt, at vi skal have et tæt samarbejde med de norske myndigheder om, hvad vi har oplevet, og hvad de har oplevet, og om der er en årsagssammenhæng mellem de to ting, sagde han.

Mandag aften blev to personer, som er udenlandske statsborgere, ifølge NTB, pågrebet for at have fløjet en drone i et område af det centrale Oslo, hvor der er droneforbud.

Det er ifølge NTB uklart, om den hændelse har en sammenhæng med observationerne af droner ved lufthavnen.

Norsk politi modtog meldingen om, at der var observeret en mulig drone nær lufthavnen i området Gardermoen omkring klokken 22.30.

– Vi sendte en patrulje fra Gardermoen i et forsøg på at lokalisere dronen og dronepiloten samt at verificere, at det rent faktisk var en drone, fortalte Gisle Sveen.

Det er ikke tilladt at flyve med droner inden for en grænse på fem kilometer fra lufthavnen i Oslo uden en godkendelse, skriver NTB.

Politiet har i samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvaret iværksat en intensiv efterforskning af mandagens droneaktivitet i København.

Det siger Jakob Hansen, der vicepolitiinspektør ved Københavns Politi, på et pressemøde natten til tirsdag.

– Politiet har iværksat en intensiv efterforskning for at finde ud af, hvad det er for nogle droner, omstændighederne bag dronernes aktivitet og så videre, siger han.

– I forbindelse med den efterforskning samarbejder vi med en række myndigheder – PET og Forsvaret – og der vil også blive iværksat en række tiltag.

På nuværende tidspunkt ønsker politiet dog ikke at uddybe, hvilke tiltag der er tale om, siger han.

Mandag klokken 20.30 blev Københavns Lufthavns luftrum lukket, efter at der var blevet observeret to til tre uidentificerede droner i området.

Klokken 00.20 genåbnede lufthavnen, efter at der i et uspecificeret tidsrum ikke var blevet set droner i området.

Man ved natten til tirsdag fortsat ikke, hvor dronerne kom fra, hvem der står bag dem, eller hvor de er forsvundet hen, siger politiet.

Ligeledes står det ikke klart, hvilken type af droner der var i luften.

Københavns Politi skrev på X mandag aften, at der var tale om to til tre større droner.

Lise Kürstein, der er kommunikationschef i Københavns Lufthavn, sagde til DR, at dronerne så ud til at projektere lys ned på jorden.

Den beskrivelse vil Jakob Hansen på pressemødet hverken be- eller afkræfte.

– Vi ville ønske, at vi vidste, hvor dronerne er henne. Nu er situationen som den er, og det er den, politiet må forholde sig til.

Vicepolitiinspektøren oplyser på pressemødet, at politiet ikke har haft indikationer på, at droneaktiviteten ville føre til angreb.

Det er heller ikke hans vurdering, at nogen i Københavns Lufthavn har været i fare, lyder det.

Lufthavnen i den norske hovedstad, Oslo, blev natten til tirsdag lukket, efter at der også her er blevet observeret mindst to droner i nærheden af flypladsen.

Lufthavnen i Oslo blev genåbnet efter omkring tre timer.

– Det er oplagt, at vi skal have et tæt samarbejde med de norske myndigheder om, hvad vi har oplevet, og hvad de har oplevet, og om der er en årsagssammenhæng mellem de to ting, siger han.

På nuværende tidspunkt er der ikke et samarbejde med svensk politi om sagen, lyder det.

Jakob Hansen bliver på pressemødet spurgt direkte til, hvorvidt Rusland menes at have spillet en rolle i hændelsen. Rusland menes at stå bag droner, der i forrige uge krænkede polsk luftrum.

– Det ved vi ikke på nuværende tidspunkt, lyder svaret.

Han udtrykker forståelse for, at droneaktiviteten kan have gjort nogle i Danmark bekymrede.

– Hvis nogle er blevet bange, kan jeg godt forstå det. Vi forsøger med alle de værktøjer, vi har, at finde ud af, hvad det var for nogle droner, hvor de kommer fra, og hvem der har sat dem op.

Politiet vil tirsdag morgen klokken 07.00 holde et nyt pressemøde ved Politigården i København.

Politiet vil klokken 01.30 natten til tirsdag stå til rådighed for pressen ved Politigården i København.

Det skriver Københavns Politi i et opslag på det sociale medie X.

– Politi og øvrige myndigheder samarbejder tæt om hændelsen ved lufthavnen, lyder det i opslaget.

Mandag aften har politiet været massivt til stede i lufthavnen, hvor der ikke kunne lande eller lette fly. Det skyldes to til tre uidentificerede droner i området.

Luftrummet blev lukket omkring klokken 20.30.

Lufthavnen er sidenhen blevet genåbnet. Det skete omkring klokken 00.20, oplyser lufthavnens pressechef Lise Kürstein til Ritzau.

Ifølge pressechefen skyldes genåbningen, at der i et tidsrum ikke er blevet observeret droner. Hun kan ikke oplyse, præcis hvor længe der ikke er blevet set droner i luften.

Flyhjemmesiden Flightradar24 skrev mandag aften, at over 35 fly, som skulle være landet i Københavns Lufthavn, var blevet omdirigeret til andre lufthavne.

Det er lufthavne i Malmø, Billund, Aarhus og Göteborg, som har modtaget flest fly, lyder det.

Natten til tirsdag er lufthavnen i Norges hovedstad, Oslo, desuden blevet lukket, på grund af to droner nærs flypladsen. Det skriver nyhedsbureauet NTB.

Norsk politi kobler ikke umiddelbart dronerne i Oslo til situationen i København.

USA’s fødevare- og lægemiddelstyrelse, FDA, kommer til at bede læger i landet om at fraråde gravide kvinder at tage det smertestillende middel paracetamol under deres graviditet.

Det meddeler USA’s præsident, Donald Trump, sent mandag dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det skyldes, at der ifølge præsidenten kan være en øget risiko for autisme.

– At tage paracetamol er ikke godt. Jeg kan godt sige det – det er ikke godt, lyder det fra Trump.

– Af den årsag anbefaler de kraftigt, at kvinder begrænser brugen af paracetamol under graviditet, medmindre det er medicinsk nødvendigt. Det er for eksempel i tilfælde af ekstremt høj feber, som du føler, du ikke kan holde ud, siger han.

Trump fremlægger ikke nogen beviser for påstanden om en sammenhæng mellem autisme og indtag af paracetamol under graviditet, skriver Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet har flere forskere vurderet, at der ikke er konkrete beviser for en sammenhæng.

AFP skriver samtidig, at paracetamol af sundhedsfaglige længe er blevet betragtet som den mest sikre form for smertestillende for gravide.

Lægemiddelstyrelsen i Danmark anbefaler også paracetamol som førstevalg ved feber og smertebehandling hos gravide.

Man bør dog kun tage midlet, hvis det er strengt nødvendigt, og man skal tage det i den lavest mulige dosis, så kort tid som muligt og så sjældent som muligt.

I USA kaldes de smertestillende piller for Tylenol. Det er ifølge Reuters virksomheden Kenvue – som udsprang af Johnson & Johnson i 2023 – der står bag Tylenol, og USA’s befolkning kan derudover købe generiske versioner af midlet.

Kenvue har mandag udtalt, at selskabet er uenig i meldingen om, at der kan være en sammenhæng mellem indtag af paracetamol og autisme. Det er ikke videnskabeligt bevist, lyder det.

Sent mandag lyder det også fra Trump, at folinsyre kan være en behandling for nogle symptomer på autisme, og FDA vil godkende medicinalvirksomheden GSK’s version af midlet til behandling af enkelte forhold forbundet med autisme.

Det sker ifølge Reuters med henvisning til et forsøg med behandling af 40 patienter med den sjældne lidelse cerebral folatmangel, som kan medføre nogle neurologiske symptomer, der også kan findes hos personer med autisme.

Forskere har ifølge Reuters sagt, at behandlingen i meget små forsøg har virket lovende, men at man mangler mere omfattende undersøgelser.

Efter dage med heftig kritik af lukningen af det amerikanske talkshow “Jimmy Kimmel Live” meddeler Disney nu, at programmet kommer tilbage på skærmen.

Det sker tirsdag, melder underholdningsgiganten.

– I onsdags tog vi en beslutning om at stoppe produktionen af showet, fordi vi ikke ville forværre en anspændt situation, mens vores land befinder sig i en følelsesladet stund. Vi tog beslutningen, fordi vi følte, at nogle af udtalelserne kom på et forkert tidspunkt og derfor var ufølsomme.

– Vi har brugt de seneste dage på tænksomme samtaler med Jimmy, og efter de samtaler er vi kommet frem til, at showet vender tilbage tirsdag, lyder det fra Disney.

Talkshowet blev stoppet, efter at komiker og vært Jimmy Kimmel havde udtalt sig om drabet på den konservative aktivist Charlie Kirk.

I den forbindelse gjorde Kimmel grin med støtter af præsident Donald Trump og med præsidenten selv.

Kimmels talkshow, som er blandt de største i USA, produceres af tv-stationen ABC, der er ejet af Disney.

Begge virksomheder er blevet voldsomt kritiseret af både politikere og kendisser i massevis i de seneste dage.

Kritikerne mener, at det var en krænkelse af ytringsfriheden at stoppe talkshowet.

AFP

Frankrig anerkender formelt Palæstina som stat.

Det meddeler den franske præsident, Emmanuel Macron, i en tale mandag i New York, skriver nyhedsbureauet AFP.

Han tilslutter sig vestlige allierede lande som Storbritannien og Canada, som søndag formelt anerkendte en selvstændig palæstinensisk stat.

Talen holder Macron som vært for et topmøde, der handler om netop at anerkende Palæstina.

Foruden Frankrig er Saudi-Arabien vært for mødet, der foregår i forbindelse med FN’s Generalforsamling.

– Vi må bane vejen for fred. I dag anerkender Frankrig staten Palæstina, siger Macron i sin tale.

– Vi må gøre alt i vores magt for at bevare selve muligheden for en tostatsløsning, hvor Israel og Palæstina lever side om side i fred og sikkerhed, lyder det ifølge Reuters.

Udmeldingen udløser et langt bifald i salen.

Israel har flere gange advaret Frankrig mod at anerkende en palæstinensisk stat.

– Det er lettere at komme her og holde taler, tage billeder og føle, at de gør noget. Men de fremmer ikke fred. De støtter terrorisme, siger den israelske FN-ambassadør, Danny Danon, til journalister ifølge AFP.

Mahmoud Abbas, som er formand for det palæstinensiske selvstyre, deltager mandag via en videoforbindelse, fordi han er blevet nægtet et visum til USA.

– Vi opfordrer dem, der endnu ikke har gjort det, til at følge efter, siger han ifølge Reuters.

Foruden Frankrig har også Belgien, Malta og Monaco mandag oplyst, at man formelt anerkender Palæstina som en stat. Andorra, Luxembourg og San Marino forventes ifølge Reuters at gøre det samme.

Flere lande har kritiseret den offensiv, som Israel i snart to år har stået bag i Gaza.

Offensiven blev udløst af, at den militante organisation Hamas i oktober 2023 gennemførte et angreb i Israel, der kostede over 1200 mennesker livet. Derudover blev 251 personer taget som gidsler af Hamas.

Israels militær har svaret igen ved at udføre luftangreb i Gaza, hvor titusindvis af palæstinensere har mistet livet, samtidig med at befolkningen i Gaza er blevet internt fordrevet.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), fremlagde mandag en række betingelser, der skal være opfyldt for en mulig dansk anerkendelse af en palæstinensisk stat.

Blandt betingelserne er frigivelse af gidslerne og afvæbning af Hamas.

Københavns Lufthavn genåbner, efter at den mandag aften har været lukket på grund af droneaktivitet.

Det skriver lufthavnen i et opslag på det sociale medie X natten til tirsdag.

– Der vil dog være forsinkelser og aflyste afgange. Passagerer bedes holde sig orienteret via deres flyselskab, lyder det.

Københavns Lufthavns pressechef, Lise Agerley Kürstein, oplyser, at lufthavnen genåbnede klokken 00.20.

Det var mandag aften klokken 20.30, at luftrummet blev lukket.

Ifølge pressechefen skyldes genåbningen, at der i et tidsrum ikke er blevet observeret droner. Hun kan ikke oplyse, præcis hvor længe der ikke er blevet set droner i luften.

– Når der er en periode, hvor der ikke har været droner i området, vurderer vi, at det er sikkert at flyve igen, siger Lise Agerley Kürstein.

Fly med kurs mod København blev mandag aften omdirigeret til andre lufthavne, mens fly, som skulle fra København, blev forsinket eller aflyst.

– Det vil stadig være sådan, at hvis man skal rejse, så kan der være forsinkelser, og der kan også være aflysninger. Så man skal fortsat orientere sig hos sit flyselskab, siger pressechefen.

– Det vil give nogle dønninger over natten og måske også i morgen tidlig.

FCC-formand Brendan Carr forsvarer mandag sine udtalelser fra sidste uge, hvor han kritiserede talkshowværten Jimmy Kimmel og opfordrede tv-stationer til at skride til handling.

Kort tid efter hans kritik blev “Jimmy Kimmel Live” lukket af stationen ABC – et datterselskab til Disney.

Men det skyldtes ikke pres fra de amerikanske myndigheder, mener Brendan Carr.

– Jimmy Kimmel står i den nuværende situation på grund af hans seertal – ikke på grund af noget, der skete i regi af den føderale regering, siger han mandag ifølge Reuters.

Carr er formand for FCC, den amerikanske kommunikationskomité, der tildeler senderettigheder til blandt andet tv-stationer.

Onsdag i sidste uge opfordrede han Disney og ABC til at skride til handling over for Jimmy Kimmel.

– Vi kan gøre det på den nemme måde eller på den svære måde.

– De her firmaer kan finde måder at ændre adfærden og gøre noget ved – sagt lige ud – Kimmel, ellers vil der være noget mere arbejde til FCC i fremtiden, sagde Brendan Carr.

Hans udmelding kom, efter at Jimmy Kimmel i en af sine udsendelser havde omtalt drabet på den konservative aktivist Charlie Kirk. I den forbindelse gjorde komikeren grin med støtter af præsident Donald Trump og med Trump selv.

Et stigende antal politikere og mange Hollywood-kendisser har i de seneste dage kritiseret Brendan Carr. De mener, at han truede ABC og Disney til at lukke talkshowet, og at han dermed greb ind i ytringsfriheden.

Det er usædvanligt gode nyheder for Ørsted, at man kan genoptage arbejdet på havvindmølleparken Revolution Wind.

Sådan lyder vurderingen fra Jacob Pedersen, som er aktieanalysechef i Sydbank.

– Det er en overordentlig vigtig melding for Ørsted. Hvis man ikke kunne arbejde videre på projektet, var det blevet hundedyrt for Ørsted, siger han.

Ifølge Jacob Pedersen ville det have kostet Ørsted over ti milliarder kroner at droppe havvindmølleparken.

Hertil ville der komme øgede omkostninger på etablering af parken Sunrise Wind, som Ørsted bygger ud for New Yorks kyst.

Mandag har en amerikansk dommer afgjort, at Ørsted kan genoptage arbejdet på Revolution Wind, efter at den amerikanske administration beordrede arbejdet standset for en måned siden.

Arbejdet kan genoptages, mens en retssag om selve lovligheden af arbejdsstandsningen bliver afgjort.

Ørsted har selv udpeget netop mandag den 22. september som en afgørende dag, når det kommer til forsinkelser på projektet.

I et dokument fra sagen lyder det nemlig, at forsinkelser efter denne dag kan bringe hele projektet i fare.

Det skyldes blandt andet, at nogle af de fartøjer, som bruges i arbejdet, skal videre til andre projekter på et tidspunkt. Nogle af disse fartøjer er typisk booket over et år i forvejen, lyder det.

Hertil kommer, at vejrforhold også sætter krav til, hvornår forskellige dele af arbejdet skal være færdigt.

– Nu er det op til Ørsted at vise, at man også kan overholde den tidsplan, der er lagt. Det har tidligere vist sig svært, men nu har man i hvert fald et fundament for, at man kan nå i mål nogenlunde til tiden, siger Jacob Pedersen.

Havvindmølleparken bliver opført af projektselskabet Revolution Wind, som er ejet af Ørsted og Skyborn Renewables, som er ejet af Blackrock.

Ørsted skriver i en pressemeddelelse, at Revolution Wind vil genoptage arbejdet “så hurtigt som muligt med sikkerhed som højeste prioritet”.

Og mandagens afgørelse er ifølge Jacob Pedersen også et positivt tegn, når det kommer til den overordnede sag om lovligheden ved arbejdsstandsningen.

– Dommeren nævner, at stop work-ordren slet ikke har haft nogen gode argumenter. Det kan godt være, at bolden ikke er trillet ned på den rigtige side for Ørsted endnu, men det er der en sandsynlighed for, at den gør, siger han.

Berlingske får ikke kritik af Pressenævnet for artiklen “Tidligere minister tiltalt for besiddelse af billeder og videoer med overgreb på børn”.

Det fremgår af nævnets kendelse i sagen.

Artiklen omhandlede straffesagen mod Henrik Sass Larsen, som på daværende tidspunkt var anonymiseret.

Anonymiseringen var dengang begrundet med, at der var anmodet om navneforbud i sagen.

Senere oplyste den tiltaltes advokat, Peter Lundmark Jensen, at personen var Henrik Sass Larsen.

Omtalen af sagen blev efterfølgende mødt af kritik fra advokaten, som mente, at Sass Larsens identitet i realiteten var blevet offentliggjort af omtalen.

Pressenævnet lægger i sin kendelse vægt på, at en anden retsstilling end den anførte ville indebære, at en tiltalt kunne forhindre omtale af sin person alene ved at begære navneforbud.

Nævnet har taget artiklen op af egen drift, men har altså ikke fundet grundlag for at rette kritik mod Berlingske.

Nævnet lagde i sin vurdering vægt på sagens “helt særlige karakter”. Herunder den tiltaltes rolle og samfundsmæssige betydning samt den væsentlige offentlige interesse.

Henrik Sass Larsen er tidligere medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og tidligere erhvervsleder.

Han blev 1. september fundet skyldig i besiddelse af seksuelt materiale med børn. Han blev idømt fire måneders fængsel.

Føreren af en lastbil er afgået ved døden efter en trafikulykke på Tingvejen ved Grindsted i Sydvestjylland tidligere mandag.

Det oplyser vagtchef Søren Liisberg fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet fik klokken 12.18 meldingen om, at to lastbiler angiveligt var stødt sammen.

Man formoder, at der er tale om et frontalt sammenstød, oplyser vagtchefen.

De nærmere omstændigheder ved ulykken er endnu uafklaret. En bilinspektør har foretaget undersøgelser på stedet, som skal kaste lys over hændelsen.

Føreren af den anden lastbil blev sendt til sygehuset til observation for skader.

Ulykken medførte, at Tingvejen blev spærret på strækningen mellem Grindsted og Stenderup.

Først ved 19-tiden blev vejen genåbnet.

De nærmeste pårørende til de implicerede i ulykken er underrettet, oplyser politiet.

Nvidia vil investere op mod 100 milliarder dollar – svarende til 633 milliarder kroner – i OpenAI.

Det oplyser de to selskaber i en pressemeddelelse.

Det amerikanske teknologiselskab Nvidia er i øjeblikket verdens mest værdifulde virksomhed, mens OpenAI er førende inden for kunstig intelligens.

Nu indgår de et samarbejde om at opbygge datacentre med en samlet kapacitet på mindst ti gigawatt.

Det skal være AI-datacentre med millioner af Nvidias grafikkort, som skal støtte OpenAI’s næste generation af AI-infrastruktur.

OpenAI er skaberen bag ChatGPT.

Samarbejdet mellem de to selskaber går mange år tilbage, men de tager det nu til et nyt niveau.

– Nvidia og OpenAI har presset hinanden i et årti – fra den første DGX-supercomputer til gennembruddet med ChatGPT, siger Nvidias administrerende direktør, Jensen Huang, i pressemeddelelsen.

– Denne investering og infrastrukturaftale markerer det næste store spring: at udrulle ti gigawatt til at drive den næste æra af intelligens.

Ti gigawatt er en enorm mængde energi.

Til sammenligning anslås det, at elforbruget i hele Danmark gennemsnitligt ligger på tre til seks gigawatt om dagen.

Den store mængde regnekraft, der kan udspringe heraf, kan være afgørende i udviklingen af OpenAI’s kunstige intelligens. Det fortæller Sam Altman, administrerende direktør for OpenAI.

– Alt starter med regnekraft, siger han i pressemeddelelsen.

– Regneinfrastruktur bliver fundamentet for fremtidens økonomi, og det, vi bygger sammen med Nvidia, vil både skabe nye AI-gennembrud og gøre det muligt for mennesker og virksomheder at bruge teknologien i stor skala.

OpenAI blev stiftet i 2015.

Siden starten har det arbejdet tæt sammen med Nvidia, hvis mikrochips har været afgørende for udviklingen af deres kunstige intelligens.

– Vi har brugt deres platform til at skabe AI-systemer, som flere hundrede millioner mennesker bruger hver dag, siger Greg Bockman, præsident for OpenAI, i pressemeddelelsen.

– Vi er begejstrede for at kunne tage ti gigawatt regnekraft i brug sammen med Nvidia for at flytte grænserne for intelligens og udbrede fordelene ved denne teknologi til alle.

OpenAI’s ChatGPT anslås i dag at have 700 millioner brugere om ugen.

En amerikansk dommer har mandag givet Ørsted lov til at genoptage arbejdet på havvindmølleparken Revolution Wind i USA.

Det skriver Reuters efter et retsmøde.

Trump-administrationen gav i august ordre til, at arbejdet på havvindmølleparken blev standset øjeblikkeligt.

Siden har arbejdet stået stille og Ørsted har tabt millioner for hver dag, der er gået.

De amerikanske myndigheder siger, at man stoppede arbejdet, fordi man er bekymret for national sikkerhed.

I sagen har advokater for administrationen argumenteret for, at havvindmølleparken ikke levede op til visse betingelser for tilladelsen, skriver Reuters.

Den amerikanske techgigant Oracle ventes at skulle stå for sikkerheden for en fremtidig amerikansk version af TikToks algoritme.

Det fortæller en unavngiven kilde i Det Hvide Hus mandag til flere medier, herunder nyhedsbureauet AFP.

Oracles rolle er en del af en aftale om frasalget af den amerikanske del af det kinesisk ejede sociale medie, lyder det.

Kilden fortæller videre, at den amerikanske del af TikTok skal ejes af en samling af virksomheder, og at forretningen vil være baseret i USA.

Og her skal Oracle så stå for sikkerheden.

I den forbindelse får Oracle adgang til en kopi af TikToks algoritme, som bestemmer, hvilket indhold brugerne bliver præsenteret for.

– Den vil blive fuldt ud gennemset og trænet på ny af sikkerhedsleverandøren baseret på amerikanske brugerdata. Derefter vil den blive drevet af den pågældende amerikanske virksomhed, siger kilden i Det Hvide Hus.

Der har i den seneste tid været meldinger om, at en aftale mellem USA og Kina om et frasalg af TikTok er ved at være på plads. Kina har dog ikke bekræftet det.

USA ønsker, at kinesiske ByteDance skal frasælge en del af TikTok, fordi TikTok i sin nuværende form – ifølge den amerikanske regering – udgør en risiko for den nationale sikkerhed.

Nærmere bestemt er der bekymring for, at Kina kan udnytte TikTok til at få adgang til store mængder af data fra amerikanere.

Når Oracle overtager sikkerheden, vil der løbende blive holdt øje med, om algoritmen bliver påvirket på uretmæssig vis, siger kilden i Det Hvide Hus mandag.

Kilden tilføjer, at USA’s præsident, Donald Trump, senere på ugen vil underskrive et dekret om TikTok.

I dekretet vil der stå, at aftalen om frasalg lever op til USA’s behov inden for national sikkerhed, lyder det videre.

TikTok nyder stor popularitet i USA – især i den yngre del af befolkningen.

Ifølge tænketanken Pew Research Center siger omkring 60 procent af voksne amerikanere under 30 år, at de bruger appen.

AFP

Randers Kommune overlader opgaven med at kradse penge ind efter jordskreddet ved Nordic Waste til Gældsstyrelsen – statens inkassobureau.

Det har et enigt byråd mandag eftermiddag besluttet.

Kommunen har foreløbig anmeldt krav på 358,1 million kroner til konkursboet efter Nordic Waste.

Det fremgår af indstillingen til byrådets dagsorden.

På forhånd havde økonomiudvalget indstillet til byrådet, at Gældsstyrelsen får opgaven med at inddrive kommunens krav.

– Kan vi godkende det?, spørger borgmester Torben Hansen (S) på mødet.

Ingen af de 31 byrådsmedlemmer har nogen protester, og punktet godkendes.

Det var i december 2023, at jordskreddet ved jordforarbejdningsvirksomheden Nordic Waste for alvor tog fart.

Tre millioner kubikmeter jord satte sig i bevægelse og havde kurs mod den nærliggende Alling Å, landevejen Gammel Århusvej og landsbyen Ølst.

I januar 2024 blev Nordic Waste erklæret konkurs, og i februar 2024 meddelte kommunen, at jordskreddet var stabiliseret.

I forbindelse med konkursen skrev Nordic Waste i en pressemeddelelse, at man mente, at der var tale om en “naturkatastrofe” udløst af store mængder regn.

Virksomheden meddelte også, at dens ansvarsforpligtelse stoppede som følge af konkursen.

Forpligtelsen ville heller ikke blive overtaget af selskabets ejere, koncernen USTC med erhvervsmanden Torben Østergaard-Nielsen og hans to døtre i spidsen, lød det.

Randers Kommune har tidligere oplyst, at man har haft udgifter relateret til jordskreddet for 484,6 millioner kroner i 2023 og 2024.

Heraf er 192 millioner kroner finansieret af et tilskud fra staten.

I februar 2025 takkede byrådet ja til at optage et statsligt lån til den resterende del af udgifterne – cirka 290 millioner kroner.

Kommunen har hele tiden understreget, at man ser de lånte penge som en midlertidig løsning, og at man forfølger princippet om, at “forureneren betaler”.

Der er også blevet peget fingre ad Randers Kommunes rolle i sagen.

En advokatundersøgelse, der blev præsenteret i begyndelsen af september i år, rettede kritik mod kommunen for dets tilsyn.

– Selv om Randers Kommune formentlig ikke derved kunne have undgået det store jordskred, så kunne jordskreddet efter den undersøgende advokats vurdering være konstateret tidligere og dermed også have haft et mindre omfang, lød en af konklusionerne.

Udenrigsminister Lars Løkke Ramussen (M) opstiller mandag fem betingelser for, at Danmark kan anerkende en palæstinensisk stat.

– Det handler om at få gidslerne frigivet. Det handler om at få Hamas afvæbnet. Det handler om, at Hamas ikke spiller en fremtidig rolle i styringen af Gaza, og så handler det om at holde det palæstinensiske selvstyre på reformsporet, siger Lars Løkke til DR.

Den femte betingelse er, at der skal “være vished for, at en fremtidig palæstinensisk stat demilitariseres”, oplyser Udenrigsministeriet.

Lars Løkke kalder til DR betingelserne for “på linje med en række andre lande”.

Udenrigsministeren siger videre til DR, at Danmark “ønsker at anerkende” en palæstinensisk stat, men at “det er op til palæstinenserne at levere det, der skal til”.

Det følger en udmelding, som Lars Løkke kom med i starten af september.

Her fjernede den danske regering Israels indflydelse på en dansk anerkendelse af en palæstinensisk stat.

– Sådan som vi har formuleret vores tostatspolitik, der er det de facto Israel, der sidder med den bestemmende indflydelse på, om Danmark skal anerkende. Den vetoret kan vi ikke give Israel, når vi iagttager, hvad der sker. Den vetoret bliver vi nødt til at ophæve, sagde Løkke dengang.

Lars Løkke Rasmussen er mandag i New York i forbindelse med FN’s Generalforsamling, hvor situationen i Gaza kommer til at fylde.

Søndag varslede han i en video på Instagram, at han mandag vil “lægge en klar linje for, hvornår Danmark er klar til at anerkende Palæstina”.

Og de betingelser har han altså nu lagt frem mandag, inden han skal deltage i en såkaldt højniveaukonference om en tostatsløsning.

Ifølge Pelle Dragsted, der er politisk ordfører for Enhedslisten, betyder de nye betingelser, at “den danske regering insisterer på at isolere Danmark i verdenssamfundet og nægte at anerkende Palæstina”.

– Løkke sagde, han ikke ville give Israel vetoret på en anerkendelse af Palæstina. Nu giver han i stedet reelt Hamas vetoret, skriver Pelle Dragsted på den sociale platform X.

Moderaternes udenrigsordfører, Henrik Frandsen, siger til Ritzau, at en afvæbning af Hamas indebærer, at “Hamas skal erkende, at de er slået”.

– De burde erkende, at deres tid er ovre: “Vi nedlægger våbnene og frigiver gidslerne, og så overlader vi det til den palæstinensiske administration at lede både Vestbredden og Gaza fremadrettet”.

Spørgsmål: Lægger man så ikke op til, at Hamas har noget at sige her?

– Nej, det synes jeg egentlig ikke. Hamas er slået og udgør ikke en trussel for Israel længere. Hamas har gidslerne, som de bruger som en slags skjold, så man ikke kan komme dem helt til livs. Deres rolle er i min verden udspillet, og derfor burde de også erkende det og så frigive gidslerne, siger Henrik Frandsen.

Han mener, at de fem betingelser er “et enkelt skridt nærmere” en dansk anerkendelse af en palæstinensisk stat.

Men det er “svært at sige”, hvornår palæstinenserne vil kunne leve op til kriterierne.

– Lige for øjeblikket ser det jo meget besværligt ud, og at det nærmest ikke kan lade sig gøre. Men vi har før oplevet i verdenshistorien, at ting går hurtigere, end man lige har regnet med, når endelig der kommer skred i tingene, så jeg håber, at det bliver i en ikke al for fjern fremtid.

Omkring 150 lande anerkender en palæstinensisk stat. USA og mange europæiske lande gør ikke – heller ikke Danmark.

Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, har benådet den britisk-egyptiske aktivist Alaa Abdel Fattah, som har siddet i fængsel i de seneste år.

Det skriver aktivistens søster, Sanaa Seif, mandag på X.

– Præsident Sisi har benådet min bror. Mor og jeg er på vej hen til fængslet for at finde ud af, hvor og hvornår Alaa bliver løsladt.

– Det er ikke til at fatte, at vi får vores liv tilbage, skriver hun.

43-årige Alaa Abdel Fattah var en ledende skikkelse i den folkelige opstand i 2011 i Egypten mod den daværende præsident, Hosni Mubarak.

Opstandene, som også foregik i andre lande, blev kendt som Det Arabiske Forår.

Tidligere mandag meldte også mediet Al-Qahera, der har forbindelser til det egyptiske efterretningsvæsen, at den kendte aktivist var blevet benådet sammen med en række andre indsatte.

Alaa Abdel Fattah har været fængslet flere gange i årene efter Det Arabiske Forår.

I dag afsoner han en fængselsdom på fem år. Han blev anholdt i 2019 og to år senere dømt for at have delt et opslag på Facebook, hvori der blev fremsat påstande om tortur i egyptiske fængsler.

Han blev dømt for at have spredt falske nyheder.

Myndighederne har nægtet at tælle perioden op til retssagen med og mener altså, at han først begyndte at afsone efter dommen.

Flere gange har han sultestrejket i fængslet. Den seneste indledte han i begyndelsen af september.

Også hans mor har sultestrejket i solidaritet med sønnen.

Benådningen kommer, efter at en domstol har fjernet Alaa Abdel Fattah fra Egyptens terrorliste.

Domstolen mente ikke, at der var beviser på, at han var tilknyttet partiet Det Muslimske Broderskab, der er forbudt i Egypten.

Partiet kom til magten i landet, da der efter Det Arabiske Forår for første gang kom en demokratisk valgt præsident – Mohamed Mursi.

Han blev afsat i 2013 af det egyptiske militær med Abdel Fattah al-Sisi i spidsen. Siden blev Sisi selv præsident.

AFP