Seneste nyheder

OECD øger sin vækstprognose for 2025, da verdensøkonomien har været mere modstandsdygtig end ventet i første halvår.

Nu ventes en vækst for året på 3,2 procent mod tidligere 2,9 procent.

Det skriver OECD i en opdateret prognose.

Organisationen sænkede ellers tidligere på året forventningerne til væksten, efter at Trump havde indledt sin toldkrig med en lang række lande.

Snart sagt alle USA’s handelspartnere har mærket toldforhøjelser, bemærker OECD.

Effekten af de forhøjede toldsatser mærkes endnu ikke fuldt ud, lyder det, og der er stadig stor usikkerhed og markante “risici” for den globale økonomi trods de bedre fremtidsudsigter.

– Når vi ser fremad, truer betydelige risici: Yderligere toldforhøjelser, øgede bekymringer om finansielle risici og fornyet inflationspres kan lægge en dæmper på væksten, skriver OECD.

I Dansk Industri er det heller ikke fordi, man ligefrem jubler over den opdaterede prognose.

– OECD skruer lidt op for væksten i 2025, men de danske eksportudsigter er ikke blevet forbedret. Vi er kommet bedre igennem første halvdel af 2025 end frygtet, og det giver et bedre afsæt for væksten i år, siger cheføkonom Allan Sørensen.

OECD er en forkortelse for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling.

Organisationen blev oprettet i 1961 som et samarbejdsorgan for demokratiske lande med markedsøkonomi og har 38 medlemslande.

En række af Folketingets partier er utilfredse med beredskabet, når en drone kan lamme Københavns Lufthavn i flere timer, hvorved flere tusinde passagerer strandede mandag aften.

Forsvarsordfører Alex Ahrendtsen (DF) kalder det uacceptabelt, hvis der ikke har været et passende beredskab klar.

– Det er ikke første gang, det sker, og det er sket løbende mange steder i Europa, så jeg forstår ikke, hvorfor man ikke har haft det beredskab på plads, siger han.

Luftrummet over Københavns Lufthavn blev mandag aften lukket, efter at der var blevet observeret to til tre uidentificerede droner i området.

Det skete klokken 20.30, og herefter blev al flytrafik til og fra lufthavnen indstillet, inden lufthavnen natten til tirsdag klokken 00.20 genåbnede.

I løbet af aftenen etablerede politiet kapacitet til at nedtage dronerne, men det skete ikke af hensyn til sikkerheden. Der var mange mennesker samlet i fly fyldt med brændstof samt tæt bebyggelse i området.

Det vides ikke, hvor dronerne kom fra, eller hvor de fløj hen bagefter. Politiet mistænker, at en “kapabel aktør” stod bag og kalder det et “droneangreb” og et “anslag”.

Droner har tidligere været et problem over Europa og i Københavns Lufthavn. Et kommende lovforslag skal give lufthavne og havne lov til at nedskyde droner, der kan udgøre en trussel. Som det er i dag, kan de kun tilkalde politiet.

Forsvarsordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF) siger til TV 2, at det er på tide med en diskussion om, hvorvidt beredskabet matcher den verden, vi lever i nu, hvor Rusland jævnligt beskyldes for hybrid- og droneangreb mod europæiske lande.

– Vi har en masse forsvarssystemer i Danmark. Den udvikling, vi ser lige nu, er droner og teknologi, som vi skal kunne matche med et droneberedskab i Danmark. Det er det, vi diskuterer for tiden, siger hun.

Ritzau har forsøgt at kontakte en række ordførere, som endnu ikke er vendt tilbage.

Der laves tre ændringer i SVM-regeringen, og det omhandler tre siddende S-ministre.

Skatteminister Rasmus Stoklund udnævnes til udlændinge- og integrationsminister.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek udnævnes til beskæftigelsesminister.

Og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen udnævnes til skatteminister.

Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

– Ændringerne i regeringen var planlagt før begivenhederne i går aftes. I lyset af den aktuelle situation deltager statsministeren ikke i audiensen på Amalienborg, og der vil ikke blive afholdt doorstep. Overdragelsesforretninger vil finde sted senere på ugen, skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Der henvises til hændelsen med dronerne over Københavns Lufthavn. Statsminister Mette Frederiksen (S) har kaldt hændelsen “det hidtil mest alvorlige anslag mod dansk kritisk infrastruktur”.

I august sidste år blev der foretaget en større regeringsrokade. Tirsdagens rokade finder sted på et tidspunkt, hvor der ikke er så lang tid til næste folketingsvalg. Det skal finde sted senest ved udgangen af oktober 2026.

To mænd blev dømt, og en kvinde blev frifundet, da Retten i Roskilde i juni afsagde dom i en opsigtsvækkende drabssag fra Gundsømagle, som daterer sig tilbage til 2020. Men der kommer til at gå lang tid endnu, før det endelige punktum bliver sat.

Byrettens dom er nemlig anket til Østre Landsret, og her er der nu kommet en dato for, hvornår man behandler sagen. Det kommer til at ske i januar. Og det er vel at mærke ikke førstkommende januar, men januar 2027.

Sagen drejer sig om 42-årige Jimmi Steffen Lillelund, som sidst blev set i live 30. april 2020.

Der skulle gå mere end fire år, før politiet opklarede sagen og kunne påvise, at Jimmi Lillelund var blevet skudt og dræbt, og at liget var blevet brændt, hvorefter asken var blevet gravet ned.

Jimmi Lillelunds storesøster, hendes voksne søn og hendes nye mand – altså sønnens stedfar – blev anholdt og varetægtsfængslet, og da retssagen blev indledt i foråret, skød de to mænd skylden på hinanden.

De blev dog dømt for at have handlet i forening, og retten takserede drabet til 14 års fængsel for både 61-årige Jan Dworak Nielsen og 28-årige Emil Jørgensen.

På grund af en lovregel skal Emil Jørgensen dog kun afsone de 11 år. Han har nemlig afsonet en narkodom på tre år for nogle stoffer, som blev fundet, efter at Lillelund blev dræbt.

Og lovreglen siger, at man som tiltalt i den situation har krav på at få udmålt en straf, som om de forskellige lovovertrædelser var blevet behandlet i den samme retssag.

Mens de to mænd blev dømt, så blev Jimmi Lillelunds storesøster frifundet. Der var ikke ført bevis for, at hun deltog i planlægningen af drabet eller var klar over, at det skulle ske, mente retten.

Straks efter at retten havde truffet afgørelse om hendes skyld, blev hun løsladt. Men anklagemyndigheden mener, at retten har taget fejl, og i juli blev det meddelt, at ikke kun forlangte man en hårdere straf til de to mænd, man ville også have kvinden dømt.

Ifølge det seneste embedsregnskab fra Østre Landsret fra 2024 er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i nævningesager 12,3 måneder. Og her har man endda undtaget den femtedel af sagerne, som tager allerlængst at få afviklet.

Sagsbehandlingstiden er på få år vokset støt. I 2021 var tallet opgjort til 7,9 måneder.

Hongkong har lukket ned for skoler og nogle virksomheder, mens supertyfonen Ragasa nærmer sig. En lang række fly er også blevet aflyst.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ragasa, der har vindstyrker på op mod 220 kilometer i timen, har allerede hærget det nordlige Filippinerne, hvor et jordskred dræbte mindst to.

I Hongkong opfordres folk til at holde sig indendørs. De fleste flyvninger ventes at blive indstillet frem til torsdag.

Folk har i supermarkeder foretaget panikindkøb af frygt for flere dage med lukkede butikker.

Mange har sat tape på vinduerne i håb om at mindske risikoen for knust glas.

Også i det sydlige Kina og Taiwan ventes stormen at hærge.

Da Ragasa var mest kraftfuld mandag, havde den vedvarende vindhastigheder på 260 kilometer i timen svarende til en kategori 5-orkan.

Det gjorde den til den mest kraftfulde på Jorden hidtil i år. Siden er den blevet nedjusteret, men vindhastighederne svarer fortsat til en kategori 4-orkan.

Reuters

Dronehændelse i Københavns Lufthavn er en “meget kritisk situation”, og myndighederne tager det “ekstremt alvorligt”.

Det siger politidirektør i Københavns Politi Anne Tønnes på et pressemøde tirsdag formiddag.

Sammen med hende var operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) Flemming Drejer.

Pressemødet er det tredje, efter at flere større droner blev observeret over Københavns Lufthavn natten til tirsdag. Det standsede flytrafikken over lufthavnen i flere timer.

På pressemødet omtales det som et “droneangreb” og et “anslag”.

– Det er ekstremt alvorligt, når man lukker en international lufthavn ned i næsten fire timer. Det er vores kritiske infrastruktur, og derfor kalder jeg det dét, jeg gør. Jeg synes, det er en meget alvorlig situation.

– Vi har iværksat en omfattende efterforskning, hvor vi samarbejder med andre nationale og internationale myndigheder, siger politidirektør Anne Tønnes.

Flemming Drejer fra PET siger, at også PET ser “ekstremt alvorligt” på situationen.

– Det er selvklart. Vi ser det også i rammen af, at vi i Danmark er under en høj sabotagetrussel, siger han.

Det ses også i lyset af hændelser, som er forekommet i udlandet.

Flemming Drejer peger på hybride hændelser, hvor man vil “forsøge at stresse os og se, hvordan vi reagerer, og gøre os bekymrede”.

– Jeg kalder det en hybrid hændelse, hvis det er en statslig aktør. Der behøver man ikke lave et angreb, der siger bum. Så er det nok at forstyrre vores lufttrafik og gøre os usikre, siger han.

Politiet har tidligere tirsdag morgen forklaret, at de ikke skød dronerne ned, fordi det var for farligt og udgjorde for stor en sikkerhedsrisiko, hvis de faldt ned over lufthavnen.

Flemming Drejer og Anne Tønnes bliver spurgt til, om de har nok kapaciteter til at modgå denne slags hændelser.

– Vi har mange kapaciteter, men jeg vil ikke stå her og blotte dem, for det er nøjagtig, hvad en modstander kan udnytte til at omgå vores systemer.

– Men alt, hvad vi har og kan bruge, er til stede derude. Der er noget, vi kan holde øje med, og vi kan, når vi ønsker det, tage droner ud, svarer Flemming Drejer fra PET.

Anne Tønnes fra Københavns Politi bliver spurgt til, hvilke lovbestemmelser der er i spil.

– Vi er ovre i de alvorlige strafbestemmelser i straffeloven, og vi sidder lige nu og bliver skarpere på hvilke overtrædelser, så det vender vi tilbage til på et senere tidspunkt, lyder svaret.

Hun siger henvendt til borgerne, at myndighederne er på sagen og gør alt for at efterforske hændelsen.

– Man skal opføre sig, som man plejer, og flyene går, men vi er bekymrede, og derfor tager vi det så seriøst, siger hun.

Efter det fælles myndighedspressemøde siger statsminister Mette Frederiksen (S), at “vi ser en række hybride angreb og sabotage og forsøg på sabotage”.

– Hvad der præcist har fundet sted i Danmark, er myndighederne nu i gang med at efterforske, siger Mette Frederiksen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) ser med stor alvor på droneflyvningen over Københavns Lufthavn.

– Det, vi har set i går aftes, er det hidtil mest alvorlige anslag mod dansk kritisk infrastruktur, siger hun i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Hun uddyber efterfølgende i et interview til en række medier, at hændelsen “selvfølgelig ses i sammenhæng med alt det, der foregår i Europa”. Hun tilføjer dog, at der ikke kan konkluderes noget endnu.

– Vi har set droner ind over Polen, som ikke skulle have været der. Vi har set aktivitet i Rumænien, krænkelser af det estiske luftrum, vi har et hackerangreb på europæiske lufthavne hen over weekenden og nu droner i Danmark og Norge, siger statsministeren.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, omtalte natten til tirsdag det, han kalder en russisk krænkelse af dansk luftrum. Det gjorde han på det sociale medie X.

Ingen danske myndigheder har bekræftet, at det er russerne, som står bag.

– Jeg kan i hvert fald ikke afvise på nogen som helst måde, at det er Rusland, siger Mette Frederiksen.

– Vi ser en række hybride angreb og sabotage og forsøg på sabotage. Hvad der præcist har fundet sted i Danmark, er myndighederne nu i gang med at efterforske, siger hun.

Luftrummet over Københavns Lufthavn blev mandag aften lukket, efter at der var blevet observeret to til tre uidentificerede droner i området.

Det skete klokken 20.30, og herefter blev al flytrafik til og fra lufthavnen indstillet, inden lufthavnen natten til tirsdag klokken 00.20 genåbnede.

Flytrafikken blev genoptaget, efter at der i et uspecificeret tidsrum ikke var blevet observeret droner i området.

Anne Tønnes, der er politidirektør i Københavns Politi, omtaler det som et “droneangreb” og et “anslag”.

– Det er vores kritiske infrastruktur, og derfor kalder jeg det dét, jeg gør. Jeg synes, det er en meget alvorlig situation.

– Vi har iværksat en omfattende efterforskning, hvor vi samarbejder med andre nationale og internationale myndigheder, sagde politidirektøren tirsdag formiddag på et pressemøde.

Flemming Drejer, der er operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET), siger, at også PET ser “ekstremt alvorligt” på situationen.

– Det er selvklart. Vi ser det også i rammen af, at vi i Danmark er under en høj sabotagetrussel, sagde han.

Den hårdt presse Ørsted-aktie har fået ny luft, efter at en amerikansk dommer mandag aften dansk tid ophævede det byggestop, der har forsinket byggeriet af havvindparken Revolution Wind ud for den amerikanske østkyst.

Ørsted steg kortvarigt med 11 procent ved børsåbning, men har en halv time senere stabiliseret sig i kurs 119, svarende til en stigning på syv procent oven på nyheden fra USA.

Ørsted og partneren Skyborn Renewables fik i august besked på at stoppe opførelsen af Revolution Wind, som på det tidspunkt var omkring 80 procent færdigbygget.

Årsagen var, at det amerikanske indenrigsministerium ville undersøge, om havvindparken kunne være en trussel for den nationale sikkerhed.

Ørsted og Skyborn Renewables har anlagt sag mod den amerikanske stat for at få afklaret, om byggestoppet er lovligt.

Men samtidig bad de om at få byggestoppet ophævet, så længe sagen kører.

Det var det spørgsmål, der mandag blev afgjort til fordel for ejerne af Revolution Wind.

Ørsted har tidligere vurderet, at det hver dag har kostet millioner, at byggeriet har stået stille.

Og ifølge aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank ville det have kostet 10 milliarder kroner, hvis man helt måtte droppe projektet.

Nu er der imidlertid lysere udsigter i forhold til at få gjort havvindparken færdig og taget den i drift.

– Det kan godt være, at bolden ikke er trillet ned på den rigtige side for Ørsted endnu, men det er der en sandsynlighed for, at den gør, siger Jacob Pedersen.

En række internationale medier skriver tirsdag om dronerne, der lukkede Københavns Lufthavn i flere timer.

På nordiske public service-medier som svenske SVT og norske NRK er det tirsdag morgen kort efter klokken 08.00 tophistorier på hjemmesiderne.

Også i Norge er der blevet observeret mulige droner. Det er uvist, om der er en sammenhæng.

Hos det tyske medie Der Spiegel og britiske The Guardian er der også historier om droneobservationer på forsiden, mens internationale nyhedsbureauer som Reuters og AFP følger historien.

Også medier som amerikanske CNN og britiske BBC skriver om dronerne.

– Danmark og Norge blev tvunget til at lukke deres hovedlufthavne mandag aften på grund af droneobservationer, skriver BBC.

Luftrummet over Københavns Lufthavn blev mandag aften lukket, efter at der var blevet observeret to til tre uidentificerede droner i området.

Det skete klokken 20.30, og herefter blev al flytrafik til og fra lufthavnen indstillet, inden lufthavnen natten til tirsdag klokken 00.20 genåbnede.

Ved Oslo Lufthavn blev luftrummet lukket fra cirka klokken 00.30 til 03.30, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

I Norge understreger politiet tirsdag morgen, at der er tale om “mulige droneobservationer”, som ikke er blevet verificeret.

Fra dansk politis side tages der ikke samme forbehold, og ifølge dansk politi kom dronerne i København formentlig fra en aktør, der har kapaciteter, vilje og redskaber til at vise sig frem.

– Dronernes måde at operere på, deres størrelse og tiden over målet gjorde, at vi konkluderede, at det formentlig er en kapabel aktør bag anvendelsen af dronerne, sagde Jens Jespersen, der er ledende politiinspektør hos Københavns Politi, tirsdag morgen.

Det var for risikabelt og farligt at skyde droner ned over Københavns Lufthavn, og derfor gjorde politiet det ikke natten til tirsdag.

Det sagde ledende politiinspektør ved Københavns Politi Jens Jespersen på et pressemøde tirsdag morgen.

– De falder ned fra himlen, og det kan på mange måder være uhensigtsmæssigt sådan et sted, forklarede han.

Jens Jespersen pegede som forklaring på mange mennesker i fly fyldt med brændstof samt tæt bebyggelse i området.

Pressemødet blev afholdt, efter at der blev observeret flere større droner over lufthavnen i København natten til tirsdag.

Det vides ikke, hvor de kom fra, eller hvor de fløj hen bagefter. Politiet mistænker, at en “kapabel aktør” stod bag.

Jens Jespersen uddyber over for TV 2, at “kapaciteten til at tage de her droner ned etablerede vi i løbet af aftenen”.

Men overvejelsen var, at risikoen simpelthen var for stor, tilføjer han.

Politiinspektøren ville dog på pressemødet tirsdag morgen ikke dele den “nøjagtige operative kapacitet”.

I juli meddelte transportminister Thomas Danielsen (V), at han med et nyt lovforslag vil give visse offentlige myndigheder og forvaltere af infrastruktur mulighed for at “tage droner ned”.

Det kan blandt andet være lufthavne og havne.

Med forslaget får en havn selv mulighed for at nedtage dronen – eksempelvis ved at skyde den ned.

Thomas Danielsen sagde til Berlingske i juli, at han “helt bevidst” har lavet en lovgivning, der ikke etablerer en praksis for, hvordan dronen skal nedtages.

– Det kan du selvfølgelig gøre med professionelle virkemidler, men hvis du står på taget i forvejen og er ved at regulere måger, må du også gerne bare skyde den ned med et haglgevær, sagde han.

I forbindelse med lovforslaget lød det fra Københavns Lufthavn i et svar til DR, at man er “meget tilfreds med, at der bliver kigget på det fra politisk side”.

Transportministeriet oplyser tirsdag, at lovforslaget efter planen fremsættes til oktober. Hvis det bliver vedtaget, skal det træde i kraft fra 1. januar 2026.

Trafikstyrelsen har tidligere oplyst, at der sidste år var en stor stigning i antallet af registrerede hændelser, hvor droner fløj for højt eller for tæt på lufthavne.

Sidste år var der 206 registrerede hændelser. Det er tre gange så mange som året før.

EU har natten til tirsdag indgået en handelsaftale med Indonesien efter flere års forgæves forhandlinger.

Det oplyser EU-Kommissionen på sin hjemmeside.

Aftalen vil fjerne mere end 98 procent af afgifter på varer, der handles mellem EU og det store sydøstasiatiske land, som har mere end 280 millioner indbyggere.

EU-kommissær for handel, Maros Sefcovic, skriver på det sociale medie X, at aftalen kan øge EU’s eksport til Indonesien med 30 procent.

Sidste år lød EU’s eksport til Indonesien på 9,7 milliarder euro svarende til 72,4 milliarder kroner.

Handlen er ifølge Sefcovic med til at understøtte mere end 15.000 små- og mellemstore virksomheder i EU og sikre 200.000 europæiske job. Det skriver han på X.

Virksomheder inden for EU vil spare mere end 600 millioner euro årligt i told på varer, der sælges til Indonesien, fremgår det af EU’s hjemmeside.

Forhandlingerne mellem EU og Indonesien har ifølge AFP stået på siden 2016. Spørgsmål omkring palmeolie og skovrydning har fra EU’s side udgjort knaster i forhandlingerne.

EU forbyder import af varer som eksempelvis palmeolie, hvis den er produceret på jord, der er blevet ryddet for skov efter december 2020, skriver AFP. Med aftalen kan Indonesien afsætte palmeolie i EU, fremgår det af aftalen. De nærmere vilkår er dog ikke udspecificeret.

Indonesiens økonomiminister, Airlangga Hartarto, betegner aftalen som en milepæl.

Han tilføjer, at usikkerheder forårsaget af toldkrig og protektionisme mellem store lande har presset Indonesien og EU til at søge sikkerhed gennem en stabil bilateral aftale.

Aftalen ventes ifølge Airlangga Hartarto at afbøde virkningen af den globale toldkrig, som USA’s præsident, Donald Trump, indledte tidligere på året over for stort set alle lande i verden.

Aftalen med Indonesien er EU’s tredje handelsaftale med lande i Sydøstasien, skriver AFP. Tidligere er der indgået aftaler med Singapore og Vietnam.

Det er politiets vurdering, at det formentlig er en “kapabel aktør”, der står bag de droner, der natten til tirsdag blev observeret over Københavns Lufthavn.

Det siger Jens Jespersen, der er ledende politiinspektør hos Københavns Politi, på et pressemøde tirsdag morgen.

– Dronernes måde at operere på, deres størrelse og tiden over målet gjorde, at vi konkluderede, at det formentlig er en kapabel aktør bag anvendelsen af dronerne, siger han.

Adspurgt om, hvorvidt det er Rusland, der står bag, svarer Jens Jespersen:

– Det kan jeg ikke sige noget om, jeg ved det simpelthen ikke.

Hændelsen betød, at lufthavnen lukkede i omkring fire timer.

31 fly måtte søge til andre lufthavne, mens der var omkring 100 aflysninger. Det påvirkede omkring 20.000 passagerer, oplyser driftsdirektør hos Naviair Morten Fruensgaard på pressemødet.

En mand er kommet til skade i forbindelse med et skyderi mandag aften på Holmbladsgade på Amager.

Det oplyser central efterforskningsleder ved Københavns Politi Daniel Fynsk tirsdag morgen.

Politiet har været til stede i området, der blev spærret af, efter at man modtog en anmeldelse om et skyderi mandag klokken 20.46.

Efterforskningslederen oplyser tirsdag morgen, at politiet har sikret spor, afhørt vidner og gennemgået videoovervågning. Han fortæller videre, at politiet er ved at forlade området.

Tilstanden på den tilskadekomne mand er ukendt.

Politiet har endnu ikke anholdt nogen i forbindelse med skyderiet.

Omkring 100 afgange fra Københavns Lufthavn er tirsdag aflyst eller ramt af forsinkelser.

Det fortæller driftsdirektør Kristoffer Plenge-Brandt fra Københavns Lufthavn på et pressemøde tirsdag morgen.

Årsagen er de forstyrrelser, som mandagens droneaktivitet har forårsaget, og som blandt andet betød, at fly i en periode på omkring fire timer hverken kunne lande eller lette.

– Vi har omkring 400 ankommende og 400 afgående fly i dag, så det er en 10-12 procent af vores samlede aktivitet, der er påvirket, siger Kristoffer Plenge-Brandt.

Han opfordrer alle, der efter planen skal flyve fra Kastrup tirsdag, til at henvende sig til deres flyselskab for at finde ud af, om deres fly er påvirket.

Hvis ikke det er det, skal man ankomme til lufthavnen som normalt.

– Alle parter er ekstra meget på arbejde her til morgen. Det gælder både flyselskaberne, lufthavnen og Naviair (der kontrollerer lufttrafikken, red.). Alle er klar til at tage sig godt af passagerne i denne situation, siger driftsdirektøren.

Forsinkelserne skyldes blandt andet, at en række fly mandag aften måtte omdirigeres og lande andre steder. Derfor mangler de nu der, hvor de skulle have landet.

Samtidig blev der registreret lignende droneaktivitet nær Oslo Lufthavn i Norge mellem 00.30 og 03.30, som også betød, at nogle fly har måttet ændre rute.

Monica Fasting, der er kommunikationschef ved Oslo Lufthavn, fortæller tirsdag morgen til NTB, at seks afgange er blevet aflyst.

– Rejsende skal forberede sig på forsinkelser og følgefejl, fordi der er fly i Danmark og Norge, der begynder dagen det forkerte sted, siger hun.

Danmark og 24 andre lande står klar til yde økonomisk støtte og sørge for personale og udstyr til behandling af patienter fra Gaza på Vestbredden.

Det gælder blandt andet i Østjerusalem.

Det skriver udenrigsministrene fra 25 lande i en udtalelse, der natten til tirsdag er blevet offentliggjort af Udenrigsministeriet.

– Da den humanitære krise i Gaza fortsætter med at udspille sig, er der et presserende behov for at udvide den medicinske behandling af patienter fra Gaza, skriver ministrene.

Landene beder desuden Israel om at genåbne korridorer til Vestbredden og Østjerusalem, så det er muligt at patienter fra Gaza kan modtage behandling der.

– Vi opfordrer desuden Israel til at ophæve restriktionerne på levering af medicin og medicinsk udstyr til Gaza, hvilket er i overensstemmelse med Israel forpligtelser under international lov, lyder det.

Udtalelsen er underskrevet af udenrigsministrene fra Belgien, Canada, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Island, Irland, Italien, Kroatien, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tyskland og Østrig.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at udtalelsen er blevet koordineret af Danmark.

Ifølge Udenrigsministeriet tog Danmark initiativ til erklæringen.

– Jeg er glad for, at en bred kreds af lande nu stiller sig bag den danske appel om at give patienter fra Gaza mulighed for at få behandling på Vestbredden.

– Jeg har selv besøgt et topmoderne hospital på Vestbredden for nylig, hvor der var mange ledige sengepladser. Vi har brug for at lægge et benhårdt pres på Israel for, at de giver de nødvendige tilladelser, og den her erklæring er et vigtigt skridt på vejen, siger Løkke i en pressemeddelelse.

Løkke sagde i slutningen af august, at den danske regeringen vil hjælpe palæstinensiske patienter med livstruende sygdomme på hospitaler i Østjerusalem.

Dengang sagde han, at regeringen ville afsætte 30 millioner til behandlingen af patienterne. Det fremgår af udtalelsen natten til tirsdag ikke, hvor mange penge de 25 lande samlet vil afsætte.

Løkke var tidligere i september på besøg i Israel. Også her appellerede han til, at Israel giver mulighed for, at palæstinensere fra Gaza kan blive transporteret til Østjerusalem og Vestbredden for at få hospitalsbehandling.

Behandling af patienter fra Gaza i disse områder kræver accept fra Israel.

Israel har takket nej til tilbuddet, fortalte udenrigsministeren dengang til Jyllands-Posten.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, omtaler natten til tirsdag det, han kalder en russisk krænkelse af dansk luftrum.

Det sker i et opslag på det sociale medie X.

Her skriver Zelenskyj, at han i New York har været til møde med direktøren for Den Internationale Valutafond (IMF), Kristalina Georgieva.

– Vi gav særlig opmærksomhed til Ruslands krænkelser af Nato-medlemslandenes luftrum, herunder den 22. september (mandag, red.) i København.

Den ukrainske præsident sætter ikke flere ord på det, der ifølge ham var en russisk krænkelse. Det står derfor heller ikke klart, hvilke konkrete oplysninger der ifølge ham peger i den retning.

– Hvis der intet beslutsomt svar kommer fra de allierede – både staterne og institutionerne – til aggressive provokationer, vil Rusland fortsætte med dem, skriver Zelenskyj.

Mandag klokken 20.30 blev Københavns Lufthavns luftrum lukket, efter at der var blevet observeret to til tre uidentificerede droner i området.

Klokken 00.20 genåbnede lufthavnen, efter at der i et uspecificeret tidsrum ikke var blevet set droner i området.

Det står endnu ikke klart, hvor dronerne kom fra, hvem der står bag dem, eller hvor de er forsvundet hen, oplyste dansk politi på et pressemøde tidligere på natten.

Volodymyr Zelenskyj nævner i sit opslag ikke dronerne eller Københavns Lufthavn.

Jakob Hansen, der vicepolitiinspektør ved Københavns Politi, blev på nattens pressemøde spurgt direkte til, hvorvidt Rusland menes at have spillet en rolle.

– Det ved vi ikke på nuværende tidspunkt, lød hans svar til journalisterne.

Politiet har i samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvaret iværksat en intensiv efterforskning af mandagens droneaktivitet i København.

Der vil også være et samarbejde med de norske myndigheder, lød det på pressemødet, efter at lufthavnen i den norske hovedstad, Oslo, natten til tirsdag blev lukket. Det skete, efter at der også her blev observeret mindst to droner.

Zelenskyj og Georgievas møde i New York handlede desuden om mulighederne for at bruge indefrosne russiske aktiver til gavn for Ukraine.

De to blev enige om et endnu tættere samarbejde mellem Ukraines regering og IMF, skriver præsidenten i opslaget på X.

Lufthavnen i den norske hovedstad, Oslo, er natten til tirsdag blevet genåbnet.

Det oplyser kommunikationschef i Oslo Lufthavn, Monica Fasting, til det norske nyhedsbureau NTB.

– Luftrummet er igen åbent. Vi beder passagerer møde op som normalt, lyder det.

Luftrummet i Oslo blev lukket omkring klokken 00.30 natten til tirsdag, efter at der blev observeret to droner i nærheden af lufthavnens flyplads.

Monica Fasting siger ifølge NTB, at lufthavnen blev lukket ud af et sikkerhedshensyn. Den var lukket i omkring tre timer.

Flere fly måtte ifølge det norske VG omdirigeres, og ifølge kommunikationschefen blev 12 flyvninger påvirket.

I Danmark blev Københavns Lufthavns luftrum lukket klokken 20.30, efter at der var blevet observeret to til tre uidentificerede droner i området. Klokken 00.20 genåbnede den.

Norsk politi sagde tidligere på natten, at observationerne af droner i Oslo ikke umiddelbart blev koblet til situationen i København.

– Der er ikke grundlag for at sige, at det hænger sammen, sagde operationsleder Gisle Sveen fra Øst politidistrikt ifølge NTB til mediet Romerikes Blad.

På et pressemøde natten til tirsdag i København sagde Jakob Hansen, der vicepolitiinspektør ved Københavns Politi, at de to hændelser lægger op til et samarbejde i efterforskningen.

– Det er oplagt, at vi skal have et tæt samarbejde med de norske myndigheder om, hvad vi har oplevet, og hvad de har oplevet, og om der er en årsagssammenhæng mellem de to ting, sagde han.

Mandag aften blev to personer, som er udenlandske statsborgere, ifølge NTB, pågrebet for at have fløjet en drone i et område af det centrale Oslo, hvor der er droneforbud.

Det er ifølge NTB uklart, om den hændelse har en sammenhæng med observationerne af droner ved lufthavnen.

Norsk politi modtog meldingen om, at der var observeret en mulig drone nær lufthavnen i området Gardermoen omkring klokken 22.30.

– Vi sendte en patrulje fra Gardermoen i et forsøg på at lokalisere dronen og dronepiloten samt at verificere, at det rent faktisk var en drone, fortalte Gisle Sveen.

Det er ikke tilladt at flyve med droner inden for en grænse på fem kilometer fra lufthavnen i Oslo uden en godkendelse, skriver NTB.

Politiet har i samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvaret iværksat en intensiv efterforskning af mandagens droneaktivitet i København.

Det siger Jakob Hansen, der vicepolitiinspektør ved Københavns Politi, på et pressemøde natten til tirsdag.

– Politiet har iværksat en intensiv efterforskning for at finde ud af, hvad det er for nogle droner, omstændighederne bag dronernes aktivitet og så videre, siger han.

– I forbindelse med den efterforskning samarbejder vi med en række myndigheder – PET og Forsvaret – og der vil også blive iværksat en række tiltag.

På nuværende tidspunkt ønsker politiet dog ikke at uddybe, hvilke tiltag der er tale om, siger han.

Mandag klokken 20.30 blev Københavns Lufthavns luftrum lukket, efter at der var blevet observeret to til tre uidentificerede droner i området.

Klokken 00.20 genåbnede lufthavnen, efter at der i et uspecificeret tidsrum ikke var blevet set droner i området.

Man ved natten til tirsdag fortsat ikke, hvor dronerne kom fra, hvem der står bag dem, eller hvor de er forsvundet hen, siger politiet.

Ligeledes står det ikke klart, hvilken type af droner der var i luften.

Københavns Politi skrev på X mandag aften, at der var tale om to til tre større droner.

Lise Kürstein, der er kommunikationschef i Københavns Lufthavn, sagde til DR, at dronerne så ud til at projektere lys ned på jorden.

Den beskrivelse vil Jakob Hansen på pressemødet hverken be- eller afkræfte.

– Vi ville ønske, at vi vidste, hvor dronerne er henne. Nu er situationen som den er, og det er den, politiet må forholde sig til.

Vicepolitiinspektøren oplyser på pressemødet, at politiet ikke har haft indikationer på, at droneaktiviteten ville føre til angreb.

Det er heller ikke hans vurdering, at nogen i Københavns Lufthavn har været i fare, lyder det.

Lufthavnen i den norske hovedstad, Oslo, blev natten til tirsdag lukket, efter at der også her er blevet observeret mindst to droner i nærheden af flypladsen.

Lufthavnen i Oslo blev genåbnet efter omkring tre timer.

– Det er oplagt, at vi skal have et tæt samarbejde med de norske myndigheder om, hvad vi har oplevet, og hvad de har oplevet, og om der er en årsagssammenhæng mellem de to ting, siger han.

På nuværende tidspunkt er der ikke et samarbejde med svensk politi om sagen, lyder det.

Jakob Hansen bliver på pressemødet spurgt direkte til, hvorvidt Rusland menes at have spillet en rolle i hændelsen. Rusland menes at stå bag droner, der i forrige uge krænkede polsk luftrum.

– Det ved vi ikke på nuværende tidspunkt, lyder svaret.

Han udtrykker forståelse for, at droneaktiviteten kan have gjort nogle i Danmark bekymrede.

– Hvis nogle er blevet bange, kan jeg godt forstå det. Vi forsøger med alle de værktøjer, vi har, at finde ud af, hvad det var for nogle droner, hvor de kommer fra, og hvem der har sat dem op.

Politiet vil tirsdag morgen klokken 07.00 holde et nyt pressemøde ved Politigården i København.

Politiet vil klokken 01.30 natten til tirsdag stå til rådighed for pressen ved Politigården i København.

Det skriver Københavns Politi i et opslag på det sociale medie X.

– Politi og øvrige myndigheder samarbejder tæt om hændelsen ved lufthavnen, lyder det i opslaget.

Mandag aften har politiet været massivt til stede i lufthavnen, hvor der ikke kunne lande eller lette fly. Det skyldes to til tre uidentificerede droner i området.

Luftrummet blev lukket omkring klokken 20.30.

Lufthavnen er sidenhen blevet genåbnet. Det skete omkring klokken 00.20, oplyser lufthavnens pressechef Lise Kürstein til Ritzau.

Ifølge pressechefen skyldes genåbningen, at der i et tidsrum ikke er blevet observeret droner. Hun kan ikke oplyse, præcis hvor længe der ikke er blevet set droner i luften.

Flyhjemmesiden Flightradar24 skrev mandag aften, at over 35 fly, som skulle være landet i Københavns Lufthavn, var blevet omdirigeret til andre lufthavne.

Det er lufthavne i Malmø, Billund, Aarhus og Göteborg, som har modtaget flest fly, lyder det.

Natten til tirsdag er lufthavnen i Norges hovedstad, Oslo, desuden blevet lukket, på grund af to droner nærs flypladsen. Det skriver nyhedsbureauet NTB.

Norsk politi kobler ikke umiddelbart dronerne i Oslo til situationen i København.

USA’s fødevare- og lægemiddelstyrelse, FDA, kommer til at bede læger i landet om at fraråde gravide kvinder at tage det smertestillende middel paracetamol under deres graviditet.

Det meddeler USA’s præsident, Donald Trump, sent mandag dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det skyldes, at der ifølge præsidenten kan være en øget risiko for autisme.

– At tage paracetamol er ikke godt. Jeg kan godt sige det – det er ikke godt, lyder det fra Trump.

– Af den årsag anbefaler de kraftigt, at kvinder begrænser brugen af paracetamol under graviditet, medmindre det er medicinsk nødvendigt. Det er for eksempel i tilfælde af ekstremt høj feber, som du føler, du ikke kan holde ud, siger han.

Trump fremlægger ikke nogen beviser for påstanden om en sammenhæng mellem autisme og indtag af paracetamol under graviditet, skriver Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet har flere forskere vurderet, at der ikke er konkrete beviser for en sammenhæng.

AFP skriver samtidig, at paracetamol af sundhedsfaglige længe er blevet betragtet som den mest sikre form for smertestillende for gravide.

Lægemiddelstyrelsen i Danmark anbefaler også paracetamol som førstevalg ved feber og smertebehandling hos gravide.

Man bør dog kun tage midlet, hvis det er strengt nødvendigt, og man skal tage det i den lavest mulige dosis, så kort tid som muligt og så sjældent som muligt.

I USA kaldes de smertestillende piller for Tylenol. Det er ifølge Reuters virksomheden Kenvue – som udsprang af Johnson & Johnson i 2023 – der står bag Tylenol, og USA’s befolkning kan derudover købe generiske versioner af midlet.

Kenvue har mandag udtalt, at selskabet er uenig i meldingen om, at der kan være en sammenhæng mellem indtag af paracetamol og autisme. Det er ikke videnskabeligt bevist, lyder det.

Sent mandag lyder det også fra Trump, at folinsyre kan være en behandling for nogle symptomer på autisme, og FDA vil godkende medicinalvirksomheden GSK’s version af midlet til behandling af enkelte forhold forbundet med autisme.

Det sker ifølge Reuters med henvisning til et forsøg med behandling af 40 patienter med den sjældne lidelse cerebral folatmangel, som kan medføre nogle neurologiske symptomer, der også kan findes hos personer med autisme.

Forskere har ifølge Reuters sagt, at behandlingen i meget små forsøg har virket lovende, men at man mangler mere omfattende undersøgelser.