Seneste nyheder

Statsminister Mette Frederiksen (S) har tirsdag talt med en række europæiske ledere om blandt andet “uønsket droneaktivitet” efter droneoverflyvningen ved Københavns Lufthavn mandag aften.

Det drejer sig om Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, Nato-generalsekretær Mark Rutte, EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, samt Antonio Costa, der er formand for Det Europæiske Råd.

Det skriver Statsministeriet i et opslag på det sociale medie X.

– Den seneste tid har vi været vidner til en bekymrende udvikling. Russiske luftrumskrænkelser. Uønsket droneaktivitet i flere europæiske lande. I går også i Norge og Danmark, udtaler Mette Frederiksen.

– Det er en tydelig påmindelse om tiden, vi lever i. At vi skal værne om fred og sikkerhed.

Den svenske statsminister, Ulf Kristersson, uddyber tirsdag aften på X, hvad han har talt med den danske statsminister om.

Han udtrykker støtte til Danmark og understreger vigtigheden af, at Nato ser en række forskellige krænkelser i en sammenhæng og ikke som separate hændelser.

Han skriver desuden, at Sverige allerede har systemer, som kan beskytte mod droner omkring en række lufthavne.

– I Sverige er vi på vagt, og uanset hvilken eller hvilke aktører, som står bag disse forskellige krænkelser af luftrum på Nato-territorium, er vores budskab krystalklart: Sverige har ret til at forsvare sit luftrum, med magt om nødvendigt, og vi kommer til at forsvare det, skriver Kristersson.

Ursula von der Leyen har også omtalt sin samtale med Mette Frederiksen på X.

– Selv om fakta stadig er ved at blive fastlagt, er det klart, at vi er vidne til et mønster af vedvarende stridigheder ved vores grænser. Vores kritiske infrastruktur er i fare. Og Europa vil reagere på denne trussel med styrke og beslutsomhed, skriver von der Leyen tirsdag eftermiddag.

Det var mandag aften klokken 20.30, at politiet modtog en anmeldelse om droneaktivitet ved Københavns Lufthavn. Al flytrafik til og fra lufthavnen blev efterfølgende standset i knap fire timer.

Der blev observeret flere større droner, og de kom fra forskellige retninger. Københavns Politi har understreget, at der ikke er noget, der indikerer, at dronerne ville angribe.

Det vides ikke, hvor dronerne kom fra, hvor de fløj hen efterfølgende, eller hvem der står bag.

Tidligere tirsdag kaldte Mette Frederiksen hændelsen for “det hidtil mest alvorlige anslag mod dansk kritisk infrastruktur”.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, omtalte natten til tirsdag hændelsen ved Københavns Lufthavn som en russisk krænkelse af dansk luftrum. Det gjorde han på det sociale medie X.

Ingen danske myndigheder har bekræftet, at det er russerne, som står bag.

– Vi udelukker selvsagt ikke nogen optioner, i forhold til hvem der står bag, sagde Mette Frederiksen tidligere tirsdag til flere danske medier.

– Og det er klart, at det taler sig ind i den udvikling, vi har kunnet observere den seneste tid med andre droneangreb, krænkelser af luftrum og hackerangreb på europæiske lufthavne.

Rusland har afvist at være involveret i droneflyvningerne over Københavns Lufthavn.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har tirsdag talt med statsminister Mette Frederiksen (S) om droneoverflyvningen ved Københavns Lufthavn.

Det skriver hun på det sociale medie X.

– Selv om fakta stadig er ved at blive fastlagt, er det klart, at vi er vidne til et mønster af vedvarende stridigheder ved vores grænser.

– Vores kritiske infrastruktur er i fare. Og Europa vil reagere på denne trussel med styrke og beslutsomhed, siger von der Leyen på X.

Det svenske politi har modtaget flere anmeldelser om droner, der angiveligt blev set over Malmø sent mandag aften og natten til tirsdag.

Det rapporterer svensk TV4 ifølge nyhedsbureauet TT.

– Der er dog ikke noget, der er blevet bekræftet, så der er ikke skrevet nogen rapport, siger politiets talsmand Patric Fors til TV4.

Mandag aften blev både Københavns Lufthavn og Oslo Lufthavn midlertidigt lukket som følge af droneobservationer.

Politiet i København modtog en anmeldelse om droneaktivitet omkring klokken 20.30. Herefter rykkede politiet ud til lufthavnen, hvor det også observerede to til tre uidentificerede droner i luftrummet.

Nogle af dem, der kontaktede politiet i Malmø, var parret Sara og Paul fra den svenske storby, der ligger omkring 20 kilometer fra lufthavnen i Kastrup.

De siger til TV4, at de så noget, som de først troede, var et fly uden for deres vindue cirka en time efter, at der blev gjort droneobservationer ved Københavns Lufthavn.

– Det var ret tydeligt, hvor stor den var, og vi hørte den summende lyd. Den var meget tæt på vores altan på et tidspunkt og svævede derefter over et stort område med sportsbaner, fortæller Sara til TV4.

I København fløj dronerne ifølge politiet selv væk fra lufthavnen efter et stykke tid.

Politiet understreger, at der ikke er noget, som tyder på, at dronerne havde til hensigt at angribe.

Men dronernes adfærd, størrelse og den tid, de befandt sig i luftrummet, har fået politiet til at konkludere, at der formentlig står en “kapabel aktør” bag.

Politidirektør i Københavns Politi Anne Tønnes omtaler det som et “droneangreb” og kalder det en “meget kritisk situation”.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har peget på Rusland som ansvarlig for dronehændelsen.

Ingen danske myndigheder har sagt, hvorvidt man tror, at Rusland står bag. Men det er heller ikke blevet afvist.

– Jeg kan i hvert fald ikke afvise på nogen som helst måde, at det er Rusland, har statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag udtalt.

Rusland afviser at være involveret i droneflyvningerne over Københavns Lufthavn.

Nato er i tæt kontakt med Danmark efter hændelsen.

EU fastholder sine retningslinjer for det smertestillende middel paracetamol for gravide.

Det oplyser Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) i en pressemeddelelse tirsdag.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde sent mandag dansk tid, at myndigheder vil bede amerikanske læger om at fraråde gravide kvinder at tage paracetamol.

Men EMA vil ikke komme med en lignende udmelding.

– Paracetamol er fortsat en vigtig mulighed for behandling af smerter eller feber hos gravide kvinder, siger EMA’s lægefaglige direktør, Steffen Thirstrup, i en pressemeddelelse.

Dermed går EMA imod Trump, der mandag frarådede gravide at tage paracetamol og knyttede både vacciner og det smertestillende middel sammen med autisme.

– At tage paracetamol er ikke godt. Jeg kan godt sige det – det er ikke godt, lyder det fra Trump.

Men EMA ser ingen bevist sammenhæng mellem autisme og paracetamol under graviditeten.

– Vores rådgivning er baseret på en grundig vurdering af de tilgængelige videnskabelige data, og vi har ikke fundet beviser for, at indtagelse af paracetamol under graviditet forårsager autisme hos børn, siger Thirstrup.

Af EMA’s vejledning fremgår det, at gravide kan tage paracetamol, når der er “brug for det”.

– Som med al anden medicin til akut behandling skal det bruges i den laveste effektive dosis i kortest mulig tid og så sjældent som muligt, skriver EMA.

Talsperson for Verdenssundhedsorganisationen, WHO, Tarik Jašarevic siger under et pressemøde, at der er “inkonsekvent” evidens på området.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Talspersonen henviser til ikke nærmere specificere studier om en mulig forbindelse, men siger, at resultaterne ikke er blevet bekræftet.

– Denne mangel på replicerbarhed peger på et behov for varsomhed, hvad angår kausale slutninger, siger Tarik Jašarevic.

Nato er i tæt kontakt med Danmark efter droneoverflyvningen i Københavns Lufthavn.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, på et pressemøde i Bruxelles.

Pressemødet kommer, efter at Nato tirsdag advarede Rusland om at stoppe krænkelse af luftrummet på Natos østlige flanke.

Mark Rutte kæder dog endnu ikke episoden i Danmark sammen med krænkelser af luftrum over blandt andet Polen, Rumænien og Estland.

– Jeg har lige talt i telefon med den danske statsminister. Tre store droner skabte problemer i dansk luftrum inklusiv over hovedstadens lufthavn.

– Danmark er ved at undersøge episoden for at finde ud af, hvem der står bag. Vi er i tæt kontakt, men det er for tidligt at sige, hvad der er sket, siger Mark Rutte.

Danmark er i næste uge vært for et uformelt EU-topmøde og et topmøde i Det Europæiske Politiske Fællesskab i København.

Her ventes stats- og regeringsledere fra alle 27 EU-lande at deltage.

Også stats- og regeringsledere fra europæiske lande uden for EU ventes at deltage i mødet i Det Europæiske Politiske Fællesskab, som også står åbent for Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Nato er dog parat til at håndtere eventuelle trusler mod topmødet, siger Mark Rutte.

– Danmark er ved at undersøge, hvad der er sket, og vi er klar til at hjælpe med det som altid, når denne type af mere alvorlige ting sker.

– Når det gælder næste uges topmøder i København og mere generelt at forsvare Natos luftrum, så er vi klar til at handle hurtigt og beslutsomt. Vi har systemerne og kommandostrukturen til om nødvendigt at tage den ultimative beslutning. Men kun hvis vi vurderer, at det er nødvendigt, siger Mark Rutte.

Han blev på pressemødet flere gange presset til at understrege, at Nato er parat til at forsvare det europæiske luftrum over Nato-landene.

Udmeldingen kommer, efter at de gentagne krænkelser af europæisk luftrum har sat spørgsmålstegn ved, om Nato reelt er parat til at skyde russiske fly ned.

– Hvis der er trusler, så vil vi ikke tøve med at gøre, hvad der er nødvendigt for at beskytte vores byer, vores befolkning og vores infrastruktur, siger Mark Rutte.

Han fremhæver, at Nato-landet Polen eksempelvis med hjælp fra kampfly fra andre Nato-lande skød flere russiske droner ned, da luftrummet over Polen blev krænket.

– Vi vil altid svare med rolig beslutsomhed. Det viste vi både i tilfældet i Polen og i tilfældet i Estland.

Da russisk MiG-kampfly fløj ind over Estland, undlod Nato dog at skyde dem ned. I stedet blev de ifølge Mark Rutte “eskorteret” ud af estisk luftrum.

– Rusland har set, at vi er klar til at forsvare vores luftrum. Det så man i Polen. Men også når det gælder Estland, hvor vi med hjælp fra Finland, Sverige og Italien var i stand til at eskortere de tre MiG’s ud af estisk luftrum, siger Mark Rutte.

Han understreger, at Natos modsvar altid vil hvile på en analyse af situationen og den trussel, man ser.

– Vi er en forsvarsalliance, men vi er ikke naive. Vi ser på, hvad der sker, og analyserer, om det er bevidst eller ej.

– Det blev ikke vurderet, at der var en øjeblikkelig trussel, og derfor var det ikke nødvendigt at skyde MiG-kampflyene ned. Det betyder, at vi ikke omgående i alle tilfælde vil skyde fly ned. Vi vil analysere situationen, siger Mark Rutte.

Droneaktivitet ved Københavns Lufthavn mandag aften understreger ifølge justitsminister Peter Hummelgaard (S) et behov for at styrke efterretningstjenesten.

Ministeren forhandler aktuelt en ny flerårsaftale for politiet med partier i Folketinget.

– Det understreger for mig behovet for at give vores efterretningstjeneste nogle flere muskler, nogle flere værktøjer, til at være på forkant med tingene og til at kunne efterforske hændelser som denne, siger Peter Hummelgaard.

Luftrummet over Københavns Lufthavn blev mandag aften lukket, efter at der var blevet observeret to til tre uidentificerede droner i området.

Der er ikke fra myndighederne meldinger om, hvem der stod bag flyvningen med droner.

Al flytrafik til og fra lufthavnen blev standset i knap fire timer, og statsminister Mette Frederiksen (S) har tirsdag formiddag kaldt det et “alvorligt angreb mod kritisk infrastruktur”.

Justitsministeren mener, at episoden giver anledning til at vurdere, om der skal flere værktøjer til, selv om han fastholder, at myndighederne havde det nødvendige værktøj til at håndtere den konkrete situation.

– Det betyder konkret, at vi selvfølgelig ser på, hvad Politiets Efterretningstjeneste (PET) har af ressourcer, af kapaciteter, siger Peter Hummelgaard.

Det er ikke første gang, at luftrummet over Københavns Lufthavn lukkes på grund af droneaktivitet.

Det skete blandt andet tidligere i år, da Naviair traf beslutningen 31. januar.

Spørgsmål: Hvordan adskiller hændelsen mandag sig i alvorsgrad i forhold til tidligere hændelser?

– Det, tror jeg, er svært at sige noget om på nuværende tidspunkt. Men det er jo i sagens natur dybt alvorligt, når droner af en vis kapacitet og en med politiets ord “kapabel aktør” er i stand til at forstyrre trafikken ind og ud af København, siger Peter Hummelgaard.

En 41-årig mand tilstod med det samme, da han tirsdag blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup som mistænkt for millionbedrageri.

19 borgere blev svindlet for omkring en million kroner.

For det er den 41-årige idømt et års fængsel, oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Svindlen er såkaldt kontaktbedrageri og fandt sted i blandt andet Glostrup, Herlev og Hvidovre.

Under påskud af at være fra politiet lykkedes det gruppen af svindlere at få ofre til at udlevere betalingskort og pinkoder.

Politiet gentager derfor også sin advarsel om, at man ikke skal udlevere betalingskort, pinkode eller MitID til andre. Hverken banker eller politi ville bede om at få disse udleveret.

– Vi opfordrer til, at man især taler med sine ældre familiemedlemmer om disse råd, da vi ofte ser, at svindlerne går målrettet efter ældre borgere, siger politikommissær Carsten Knudsen i pressemeddelelsen.

Da den 41-årige mand tirsdag tilstod, har han fået en kortere straf, end han ellers ville stå til.

– Dommeren lagde i formildende retning vægt på, at den 41-årige havde tilstået alle forhold, og han fik derfor en klækkelig strafrabat, siger anklagerfuldmægtig Trine Tesch i pressemeddelelsen.

Ifølge politiet deltog flere gerningsmænd i svindlen mod de 19 borgere. Og da der fortsat er medgerningsmænd på fri fod, foregik tirsdagens retsmøde for lukkede døre.

Derfor er det ikke muligt at referere, hvad den 41-årige mand nærmere har forklaret om sin rolle.

Hvert tredje vinterdæk dumper i en test, som bilejernes organisation, FDM, har lavet i samarbejde med europæiske bilklubber.

Det skriver FDM i en pressemeddelelse.

Af 31 testede vinterdæk dumper 12 dæk, mens 10 dæk klarer sig gennemsnitligt.

Det er især dækkenes egenskaber på våd vej, der fejler, lyder det fra bilteknisk redaktør i FDM Søren W. Rasmussen.

– Et godt vinterdæk skal ikke bare have gode egenskaber i dyb sne, men i lige så høj grad på tør og især våd vej ved lave temperaturer.

– Det er særligt vigtigt herhjemme, hvor vintervejene ofte er mere våde end hvide.

– Derfor er det også bekymrende, at hele 12 dæk falder igennem på netop det, siger Søren W. Rasmussen i meddelelsen.

Det dårligste dæk i testen skulle bruge hele 47,1 meter på at bremse ned fra 80 kilometer i timen på våd vej.

Det er godt 15 meter mere end det bedste dæk i testen, fremgår det.

En lovændring betyder, at danske bilister fra og med i år skal køre på dæk, der er beregnet til årstiden.

Det er således ikke længere tilladt at køre på sneglatte veje på sommerdæk.

FDM hilser det nye lovkrav velkommen.

– Det er positivt, at det nu er blevet et lovkrav. For mange betyder det, at der nu ikke er nogen vej uden om at skifte til vinterdæk eller helårsdæk, siger Søren W. Rasmussen.

Et godt vejgreb er helt afgørende, når man skal vælge det rette vinterdæk, lyder rådet.

– Vigtigst er, at man vælger et dæk, som har gode egenskaber på især våde og glatte veje.

– I en kritisk situation er et godt vejgreb helt afgørende. Det er et spørgsmål om sikkerhed, og den må man aldrig gå på kompromis med.

– Heller ikke selv om man kan spare nogle hundrede kroner per dæk, siger Søren W. Rasmussen.

Dækkene, der er blevet testet, er i størrelsen 18-tommer (225/40 R18). Det er dæk, der passer til biler som for eksempel Škoda Octavia, VW Golf, Kia Ceed og Mercedes A- og B-klasse.

Københavns Byret tilkender tirsdag en kvinde 50.000 kroner i godtgørelse efter politiets ulovlige nøgenvisitation og ulovlige frihedsberøvelse af hende.

Kvinden blev tvunget til at afklæde sig tøjet – blandt andet i overværelse af to mandlige betjente om aftenen 8. december 2017.

Dette var i strid med en artikel i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fastslår retten i en dom.

Bagefter blev hun udsat for en ulovlig frihedsberøvelse, som varede i næsten to timer, og dette var en krænkelse af en anden artikel i samme konvention.

Det tilkendte beløb er meget tæt på det krav, som kvindens advokat, Frederik Gram Blicher Jepsen, har rejst.

Derimod har Københavns Politi ment, at 4000 kroner var det rigtige beløb, har dagbladet Politiken tidligere oplyst.

Krænkelserne opstod, da hun ved Station City ville hente sin søn, som politiet havde tilbageholdt ved en demonstration.

Her havde han råbt “fuck Donald Trump”, hvilket fik betjentene til at gå i aktion.

Norge har i år registreret tre tilfælde af russiske luftrumskrænkelser.

Det oplyser den norske regering tirsdag.

Der er tale om tre tilfælde, hvor russiske fly har fløjet gennem norsk luftrum i nogle minutter.

Det er sket i april, juli og august, lyder det.

– Hændelserne i Norge har et mindre omfang end krænkelserne mod Estland, Polen og Rumænien, både med hensyn til placering og varighed. Det er ikke desto mindre hændelser, som vi ser meget alvorligt på, siger Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen fra den norske regering står der, at inden de tre tilfælde har der i over ti år ikke været lignende tilfælde i Norge.

Den første hændelse i år var 24. april. Her fløj et russisk jagerfly af typen SU-24 ind i norsk luftrum i fire minutter, oplyser den norske regering.

Præcis tre måneder senere – 24. juli – fløj et russisk transportfly i tre minutter ind i norsk luftrum.

Og 18. august var det et jagerfly af typen SU-33, der fløj gennem norsk luftrum i et minut.

Alle krænkelserne har fundet sted i det nordøstligste Norge.

– Vi kan ikke fastslå, om dette er gjort bevidst, eller om det skyldes fejlnavigering. Uafhængigt af årsagen er det ikke acceptabelt, og det har vi gjort klart over for de russiske myndigheder, siger Støre.

Den norske udenrigsminister, Espen Barth Eide, siger, at Norge har bedt om en forklaring fra Rusland. Det fremgår ikke, om der er kommet en sådan.

For nylig har Estland og Polen meldt om russiske luftrumskrænkelser. Det fik den vestlige militæralliance Nato til at udsende en meddelelse onsdag:

– Vi udtrykker fuld solidaritet med alle allierede, hvis luftrum er blevet krænket.

– Rusland har fuldt ansvar for disse handlinger, som er optrappende, kan føre til fejl og sætter liv i fare. De skal stoppe, står der i pressemeddelelsen fra Nato.

Den vestlige forsvarsalliance Nato fordømmer efter et artikel 4-møde en russisk krænkelse af estisk luftrum 19. september.

Det skriver Nato i en pressemeddelelse tirsdag.

Estland sagde fredag, at tre russiske kampfly havde krænket landets luftrum i 12 minutter.

Derfor indkaldte Estland til såkaldte artikel 4-konsultationer i alliancen.

– Denne indtrængen er del af et mere omfattende mønster med i stigende grad uansvarlig russisk adfærd, udtaler Nato.

I udtalelsen henvises der også til en omfattende krænkelse af polsk luftrum, som ifølge Nato blev udført af russiske droner 9. og 10. september.

Også efter den hændelse blev der indkaldt til artikel 4-konsultationer.

Artikel 4 er den såkaldte konsultationsproces, der giver allierede mulighed for at bringe sikkerhedsemner på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd.

Polen og Estland er langtfra de eneste lande, der har oplevet russiske krænkelser af luftrummet, lyder det.

– Adskillige andre allierede – heriblandt Finland, Letland, Litauen, Norge og Rumænien – har også for nylig oplevet krænkelser af luftrummet af Rusland, siger Nato.

– Vi udtrykker fuld solidaritet med alle allierede, hvis luftrum er blevet krænket.

– Rusland har fuldt ansvar for disse handlinger, som er optrappende, kan føre til fejl og sætter liv i fare. De skal stoppe, står der i pressemeddelelsen fra Nato.

Nato udtaler sig ikke om droneobservationer mandag over Københavns Lufthavn. Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), sagde i den forbindelse:

– Jeg kan i hvert fald ikke afvise på nogen som helst måde, at det er Rusland.

Danske myndigheder har dog ikke sagt, hvorvidt man tror, at Rusland står bag.

Rusland har afvist involvering i den hændelse og flere andre krænkelser af luftrum.

EU-Kommissionen udtrykker “fuld solidaritet” med Danmark og Norge efter droneflyvningen over Københavns Lufthavn.

Det siger en talsmand for EU-Kommissionen.

– Vi bliver nødt til at vente på det endelige resultat af undersøgelsen. Men det peger i retning af Rusland.

– Vi har set Rusland krænke luftrummet for mindst tre medlemslande i den seneste tid. Det er Polen, Rumænien og senest Estland, siger talsmanden for EU-Kommissionen.

Dermed går EU-Kommissionen tilsyneladende længere end statsminister Mette Frederiksen (S), der mere forsigtigt har sagt, at hændelsen “selvfølgelig ses i sammenhæng med alt det, der foregår i Europa”.

Mette Frederiksen tilføjede, at der ikke kan konkluderes noget endnu.

– Vi har set droner ind over Polen, som ikke skulle have været der. Vi har set aktivitet i Rumænien, krænkelser af det estiske luftrum, vi har et hackerangreb på europæiske lufthavne hen over weekenden og nu droner i Danmark og Norge, siger statsministeren.

EU-Kommissionen mener, at Rusland bevidst tester Europas forsvar.

– Det er ikke tilfældige krænkelser af medlemslandenes luftrum. Det har været en bevidst krænkelse af europæisk luftrum.

– Vi ser et klart mønster. Rusland tester de europæiske grænser og underminerer vores sikkerhed, siger talsmanden for EU-Kommissionen.

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, har mandag på FN’s Generalforsamling udtrykt kritik af situationen, mens repræsentanter fra Rusland var til stede, siger talsmanden.

– Vi skal gøre endnu mere for at sikre, at Rusland bliver afskrækket, og at Rusland skal betale for det, siger talsmanden.

EU-landene er i øjeblikket i gang med forhandlinger om den 19. sanktionspakke mod Rusland.

Den er tænkt som et hårdt slag mod Ruslands indtjening på olie og gas. Håbet er, at en aftale om sanktionerne kan falde på plads i oktober.

Ungarn har dog tidligere blokeret eller forhalet sanktioner mod Rusland.

Ud over sanktioner arbejder EU-landene samtidig på at styrke forsvaret.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, foreslog i sin åbningstale i EU-Parlamentet i september, at Europa skal bygge en “dronemur”.

Den skal medvirke til at forsvare EU-landene mod Rusland, fastslog von der Leyen.

– For dem, der fortsat tvivler på, at vi har brug for en dronemur i Europa, så har vi her fået et nyt eksempel på, hvorfor vi har brug for en dronemur.

– Først Polen, så Rumænien, så Estland og nu Danmark. Fire medlemslande er blevet udpeget som mål, siger en anden talsmand for EU-Kommissionen.

Det er dog endnu uklart præcist, hvad “dronemuren” skal kunne.

Og hvornår den er operationsdygtig.

– En ting handler om detektion af droner og i sammenhæng med det, hvordan vi skal svare, når vi opdager en.

– Men lad os ikke foregribe de løsninger, som bliver diskuteret i EU-Kommissionen, siger talsmanden.

EU-Kommissionen opfordrer medlemslandene til at bruge midlerne fra den såkaldte Safe-ordning til at finansiere dronemuren.

– Der er allerede penge på bordet, men lad os ikke glemme, at det er medlemslandene, der er i førersædet, siger talsmanden med henvisning til, at medlemslandene selv afgør, hvad de vil lave af forsvarsinvesteringer.

Det kan blive et centralt emne, når EU-landenes stats- og regeringsledere i næste uge samles i København til uformelt EU-topmøde.

Her vil netop forsvar og forsøget på at gøre EU klar til at forsvare sig selv i 2030 være øverst på dagsordenen sammen med situationen i Ukraine.

Rusland afviser at være involveret i droneflyvninger over Københavns Lufthavn.

Det siger den russiske præsident Vladimir Putins talsmand, Dmitrij Peskov, ifølge nyhedsbureauet AFP tirsdag.

– Vi hører grundløse beskyldninger derfra hver gang, siger han i en daglig briefing til journalister på telefon.

– Måske burde en part, der indtager en alvorlig, ansvarlig holdning, ikke komme med den slags grundløse beskyldninger igen og igen, fortsætter Peskov.

Fra dansk politi har det lydt, at en “kapabel aktør” står bag droneflyvninger ved Københavns Lufthavn mandag aften. Hændelsen betød, at flytrafik til og fra lufthavnen blev standset i knap fire timer.

Ingen danske myndigheder har sagt, hvorvidt man tror, at Rusland står bag. Men det er heller ikke blevet afvist.

– Jeg kan i hvert fald ikke afvise på nogen som helst måde, at det er Rusland, har statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag udtalt.

Fra ukrainsk side er der dog blevet peget i retning af Rusland efter hændelsen.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, omtalte nemlig natten til tirsdag det, han kaldte en russisk krænkelse af dansk luftrum. Det gjorde han på det sociale medie X.

Det er uklart, om der er en sammenhæng med en hændelse i Norge, hvor observation af droner nær flyvepladsen i Oslo Lufthavn lukkede lufthavnen i tre timer natten til tirsdag.

Det norske politis efterretningstjeneste, PST, har ifølge NRK sagt, at det arbejder på at fastslå, om der er en forbindelse til droneobservationer i Danmark.

Ambulancereddere og personale på Region Hovedstadens vagtcentral bliver i stigende grad udsat for vold, trusler og chikane.

Det skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

Antallet af registrerede hændelser om fysisk og psykisk vold er ifølge regionen steget fra 13 i 2022 til 180 sidste år.

Det kan eksempelvis være ambulancereddere, der udsættes for slag og spark, når de kører ud for at hjælpe borgere.

Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) kalder det “fuldstændig uacceptabelt”.

– Vi ved, at folk ofte er pressede, når de ringer efter hjælp, men det er ikke nogen undskyldning for at true eller ligefrem begå vold mod dem, der hjælper dem eller kører ud for at bringe dem på hospitalet, siger han i meddelelsen.

Regionen vil nu iværksætte en kampagne, der skal få borgerne til at tænke sig om, inden de hidser sig op over for personalet.

Det sker med en film på sociale medier med sloganet “Vi passer på dig. Passer du på os?”.

Direktør i Akutberedskabet Thomas Reimann forklarer, at de negative oplevelser påvirker medarbejderne.

– Vi ved, at de negative oplevelser over tid kan sætte sig i medarbejderne og blive til traumer, siger han i meddelelsen.

Regionen tilbyder blandt andet, at berørte medarbejdere kan tale med en psykolog.

– Psykologerne hjælper også med at bearbejde oplevelser med udadreagerende borgere, men vold og trusler bør aldrig være en del af jobbet, så jeg håber, at vi med kampagnen kan forhindre nogle episoder, før de overhovedet opstår, siger Thomas Reimann.

Også på sygehusene er der i stigende grad problemer med personale, der udsættes for vold, trusler og chikane.

Berlingske skrev i marts, at der sidste år blev registreret 800 tilfælde af vold og trusler mod læger og sygeplejersker i hovedstaden.

En kvindelig ambulanceredder i Sverige blev søndag dræbt, efter at hun blev angrebet, mens hun var på arbejde.

Socialdemokratiet kan miste stemmer på en meget farlig eller mindre farlig måde.

Den seneste tids vælgerbevægelse mod Dansk Folkeparti er den farligste af slagsen, og det er i det lys, man skal se dagens ministerrokade i Socialdemokratiet.

Det siger Kasper Møller Hansen, professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

– Det afgørende ved stemmebevægelsen fra Socialdemokratiet til Dansk Folkeparti er, at de er definerende for flertallet i dansk politik, siger han.

Socialdemokratiet er med dagens ministerrokade ude i et forsøg på at stoppe en lækage mod Dansk Folkeparti.

Socialdemokratiet kan i bred forstand være mindre bekymrede over at miste stemmer til SF, fordi de bliver i rød blok. Men hvis DF tiltrækker vælgerne, vil det kunne tippe magten til blå blok.

I de seneste meningsmålinger har Dansk Folkeparti bevæget sig fremad.

Partiet, der ved valget i 2022 fik 2,6 procent af stemmerne, ligger nu i den seneste måling fra Voxmeter på 8,4 procent af stemmerne.

Her er det særligt værd at bemærke, at en del af de stemmer kommer fra Socialdemokratiet.

Tirsdag har statsminister og socialdemokratisk partiformand Mette Frederiksen placeret Rasmus Stoklund på posten som udlændinge- og integrationsminister.

Samtidig rykkes Kaare Dybvad fra den post til at være beskæftigelsesminister.

Rasmus Stoklund betragtes som værende af den strammeste udlændingepolitiske skole, og rokaden kan derfor ses som et forsøg på at matche DF’s Morten Messerschmidt.

– Det er et forsøg på at stoppe bevægelsen af stemmer mod Dansk Folkeparti, siger Kasper Møller Hansen.

OECD øger sin vækstprognose for 2025, da verdensøkonomien har været mere modstandsdygtig end ventet i første halvår.

Nu ventes en vækst for året på 3,2 procent mod tidligere 2,9 procent.

Det skriver OECD i en opdateret prognose.

Organisationen sænkede ellers tidligere på året forventningerne til væksten, efter at Trump havde indledt sin toldkrig med en lang række lande.

Snart sagt alle USA’s handelspartnere har mærket toldforhøjelser, bemærker OECD.

Effekten af de forhøjede toldsatser mærkes endnu ikke fuldt ud, lyder det, og der er stadig stor usikkerhed og markante “risici” for den globale økonomi trods de bedre fremtidsudsigter.

– Når vi ser fremad, truer betydelige risici: Yderligere toldforhøjelser, øgede bekymringer om finansielle risici og fornyet inflationspres kan lægge en dæmper på væksten, skriver OECD.

I Dansk Industri er det heller ikke fordi, man ligefrem jubler over den opdaterede prognose.

– OECD skruer lidt op for væksten i 2025, men de danske eksportudsigter er ikke blevet forbedret. Vi er kommet bedre igennem første halvdel af 2025 end frygtet, og det giver et bedre afsæt for væksten i år, siger cheføkonom Allan Sørensen.

OECD er en forkortelse for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling.

Organisationen blev oprettet i 1961 som et samarbejdsorgan for demokratiske lande med markedsøkonomi og har 38 medlemslande.

En række af Folketingets partier er utilfredse med beredskabet, når en drone kan lamme Københavns Lufthavn i flere timer, hvorved flere tusinde passagerer strandede mandag aften.

Forsvarsordfører Alex Ahrendtsen (DF) kalder det uacceptabelt, hvis der ikke har været et passende beredskab klar.

– Det er ikke første gang, det sker, og det er sket løbende mange steder i Europa, så jeg forstår ikke, hvorfor man ikke har haft det beredskab på plads, siger han.

Luftrummet over Københavns Lufthavn blev mandag aften lukket, efter at der var blevet observeret to til tre uidentificerede droner i området.

Det skete klokken 20.30, og herefter blev al flytrafik til og fra lufthavnen indstillet, inden lufthavnen natten til tirsdag klokken 00.20 genåbnede.

I løbet af aftenen etablerede politiet kapacitet til at nedtage dronerne, men det skete ikke af hensyn til sikkerheden. Der var mange mennesker samlet i fly fyldt med brændstof samt tæt bebyggelse i området.

Det vides ikke, hvor dronerne kom fra, eller hvor de fløj hen bagefter. Politiet mistænker, at en “kapabel aktør” stod bag og kalder det et “droneangreb” og et “anslag”.

Droner har tidligere været et problem over Europa og i Københavns Lufthavn. Et kommende lovforslag skal give lufthavne og havne lov til at nedskyde droner, der kan udgøre en trussel. Som det er i dag, kan de kun tilkalde politiet.

Forsvarsordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF) siger til TV 2, at det er på tide med en diskussion om, hvorvidt beredskabet matcher den verden, vi lever i nu, hvor Rusland jævnligt beskyldes for hybrid- og droneangreb mod europæiske lande.

– Vi har en masse forsvarssystemer i Danmark. Den udvikling, vi ser lige nu, er droner og teknologi, som vi skal kunne matche med et droneberedskab i Danmark. Det er det, vi diskuterer for tiden, siger hun.

Ritzau har forsøgt at kontakte en række ordførere, som endnu ikke er vendt tilbage.

Der laves tre ændringer i SVM-regeringen, og det omhandler tre siddende S-ministre.

Skatteminister Rasmus Stoklund udnævnes til udlændinge- og integrationsminister.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek udnævnes til beskæftigelsesminister.

Og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen udnævnes til skatteminister.

Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

– Ændringerne i regeringen var planlagt før begivenhederne i går aftes. I lyset af den aktuelle situation deltager statsministeren ikke i audiensen på Amalienborg, og der vil ikke blive afholdt doorstep. Overdragelsesforretninger vil finde sted senere på ugen, skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Der henvises til hændelsen med dronerne over Københavns Lufthavn. Statsminister Mette Frederiksen (S) har kaldt hændelsen “det hidtil mest alvorlige anslag mod dansk kritisk infrastruktur”.

I august sidste år blev der foretaget en større regeringsrokade. Tirsdagens rokade finder sted på et tidspunkt, hvor der ikke er så lang tid til næste folketingsvalg. Det skal finde sted senest ved udgangen af oktober 2026.

To mænd blev dømt, og en kvinde blev frifundet, da Retten i Roskilde i juni afsagde dom i en opsigtsvækkende drabssag fra Gundsømagle, som daterer sig tilbage til 2020. Men der kommer til at gå lang tid endnu, før det endelige punktum bliver sat.

Byrettens dom er nemlig anket til Østre Landsret, og her er der nu kommet en dato for, hvornår man behandler sagen. Det kommer til at ske i januar. Og det er vel at mærke ikke førstkommende januar, men januar 2027.

Sagen drejer sig om 42-årige Jimmi Steffen Lillelund, som sidst blev set i live 30. april 2020.

Der skulle gå mere end fire år, før politiet opklarede sagen og kunne påvise, at Jimmi Lillelund var blevet skudt og dræbt, og at liget var blevet brændt, hvorefter asken var blevet gravet ned.

Jimmi Lillelunds storesøster, hendes voksne søn og hendes nye mand – altså sønnens stedfar – blev anholdt og varetægtsfængslet, og da retssagen blev indledt i foråret, skød de to mænd skylden på hinanden.

De blev dog dømt for at have handlet i forening, og retten takserede drabet til 14 års fængsel for både 61-årige Jan Dworak Nielsen og 28-årige Emil Jørgensen.

På grund af en lovregel skal Emil Jørgensen dog kun afsone de 11 år. Han har nemlig afsonet en narkodom på tre år for nogle stoffer, som blev fundet, efter at Lillelund blev dræbt.

Og lovreglen siger, at man som tiltalt i den situation har krav på at få udmålt en straf, som om de forskellige lovovertrædelser var blevet behandlet i den samme retssag.

Mens de to mænd blev dømt, så blev Jimmi Lillelunds storesøster frifundet. Der var ikke ført bevis for, at hun deltog i planlægningen af drabet eller var klar over, at det skulle ske, mente retten.

Straks efter at retten havde truffet afgørelse om hendes skyld, blev hun løsladt. Men anklagemyndigheden mener, at retten har taget fejl, og i juli blev det meddelt, at ikke kun forlangte man en hårdere straf til de to mænd, man ville også have kvinden dømt.

Ifølge det seneste embedsregnskab fra Østre Landsret fra 2024 er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i nævningesager 12,3 måneder. Og her har man endda undtaget den femtedel af sagerne, som tager allerlængst at få afviklet.

Sagsbehandlingstiden er på få år vokset støt. I 2021 var tallet opgjort til 7,9 måneder.

Hongkong har lukket ned for skoler og nogle virksomheder, mens supertyfonen Ragasa nærmer sig. En lang række fly er også blevet aflyst.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ragasa, der har vindstyrker på op mod 220 kilometer i timen, har allerede hærget det nordlige Filippinerne, hvor et jordskred dræbte mindst to.

I Hongkong opfordres folk til at holde sig indendørs. De fleste flyvninger ventes at blive indstillet frem til torsdag.

Folk har i supermarkeder foretaget panikindkøb af frygt for flere dage med lukkede butikker.

Mange har sat tape på vinduerne i håb om at mindske risikoen for knust glas.

Også i det sydlige Kina og Taiwan ventes stormen at hærge.

Da Ragasa var mest kraftfuld mandag, havde den vedvarende vindhastigheder på 260 kilometer i timen svarende til en kategori 5-orkan.

Det gjorde den til den mest kraftfulde på Jorden hidtil i år. Siden er den blevet nedjusteret, men vindhastighederne svarer fortsat til en kategori 4-orkan.

Reuters