Seneste nyheder

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og DF-formand Morten Messerschmidt (DF) skal vidne, når byretten skal behandle en sag om videregivelse af oplysninger om tidligere FE-chef Lars Findsens privatliv.

Det står klart, efter at anklagemyndigheden har besluttet ikke at kære en kendelse, som Retten i Lyngby afsagde for 14 dage siden.

Det oplyser Tomas Ilsøe Andersen, som er partner og advokat hos Kammeradvokaten.

Dermed har Løkke og Messerschmidt pligt til at møde op og vidne i sagen.

Politiken skrev om kendelsen fra Retten i Lyngby tidligere i september. Heri lød det, at Lars Findsen må føre både Lars Løkke Rasmussen og Morten Messerschmidt som vidner.

Ifølge Politiken skrev Retten i Lyngby i kendelsen, at Lars Findsen må stille Løkke og Messerschmidt spørgsmål, der tager udgangspunkt i en artikel fra Berlingske i juni 2022.

Ifølge Tomas Ilsøe Andersen er der tale om fire afgrænsede spørgsmål, og det har været afgørende for beslutningen om ikke at kære kendelsen.

– Det har hele tiden været vores bekymring, om man under en afhøring ville komme ind på forhold, som knytter sig til statens sikkerhed og forholdet til fremmede magter. Det er nu helt tydeligt, at det kan man ikke spørge om, siger han.

Sagen handler om briefinger i Justitsministeriet i februar 2022, hvor PET-chef Finn Borch Andersen ifølge flere medier fortalte partiledere om Lars Findsens seksuelle præferencer.

Løkke og Messerschmidt kan ifølge Politiken blive spurgt til, om de er citeret korrekt i artiklen, hvem der deltog i et bestemt møde, undtagen eventuelle repræsentanter fra efterretningstjenesternes udenlandske samarbejdspartnere, og hvem der kom med oplysninger om Findsen.

Hertil kan de også blive spurgt til om der på mødet blev givet oplysninger om Findsens sexliv, herunder detaljeringsgraden, og om de fik at vide, hvilken relevans oplysningerne havde.

Løkke har tidligere over for Berlingske kaldt oplysningerne, som kom frem på mødet, “meget private”.

– Det er også min opfattelse, at de meget private oplysninger, som blev bragt frem på briefingen, ikke har nogen relevans for sagen, har han sagt til avisen.

Politi og redningstjenester rykkede tirsdag aften ud til Pilestredet i Oslo, efter at der havde været en eksplosion.

Det skriver politiet i Oslo i en opdatering.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med eksplosionen, skriver NRK.

Oslos Politidistrikt oplyser natten til onsdag, at tre personer er i politiets varetægt efter hændelsen. Det skriver NTB.

Klokken 21.11 lød det fra politiet, at beboere i området skulle holde sig væk fra vinduer, og at andre ikke skulle opsøge stedet.

Det skyldtes, at politiet mente, at der var sprængstoffer, som ikke var detoneret.

Ifølge Aftenposten sendte myndighederne et såkaldt nødvarsel ud klokken 21.18. I varslet lød det, at der fortsat var sprængstof i området, og at folk skulle søge væk fra vinduer.

Et nødvarsel bruges til at varsle befolkningen om akutte og alvorlige hændelser. Det er politiet og civilforsvaret i Norge, som sender varslet ud til folks telefoner og afgør, hvilke områder, som skal varsles.

Klokken 21.44 foretog politiet en kontrolleret sprængning af en udetoneret sprængladning.

Indsatsleder Brian Skotnes siger til NRK tirsdag aften, at politiet har en formodning om, at eksplosionen handler om et opgør i det kriminelle miljø.

Politiet i Oslo oplyste ved 22-tiden, at man havde én person i sin varetægt. Personen er ifølge NRK mindreårig. Efter midnat natten til onsdag meddelte politiet, at yderligere to personer er i dets varetægt.

– Der kommer ikke detaljer om disse personer og anholdelserne før morgentimerne, skriver operationsleder Rune Hekkelstrand fra Oslo Politidistrikt ifølge NTB.

Indsatsleder Øyvind Hammarvold siger til NRK, at bomberyddere fandt to granater i området – en, som var gået af, og en, som efterfølgende blev uskadeliggjort.

– Der er indikationer på, at der har været tale om håndgranater, men den nøjagtige mængde og den potentielle fare må eksperterne sige mere om, siger han til mediet.

Politiets sikkerhedstjeneste (PST), som er norsk politis efterretningstjeneste, er blevet rutinemæssigt orienteret om hændelsen. Det skriver Dagbladet.

USA’s præsident, Donald Trump, tror, Ukraine med støtte fra EU er i en position, hvor landet kan vinde hele Ukraine tilbage “i dets originale form”.

Det skriver Trump i et opslag på Truth Social.

– Med tid, tålmodighed og økonomisk støtte fra Europa og især Nato, er de originale grænser, hvor krigen startede fra, i høj grad en mulighed, skriver han.

Han nævner desuden Ruslands økonomi som en årsag til, at Ukraine ifølge Trump lige nu har en mulighed for at sætte ind mod Rusland.

– Putin og Rusland er i store økonomiske vanskeligheder, og det er tidspunktet for, at Ukraine skal handle. Under alle omstændigheder ønsker jeg begge lande det bedste, skriver han.

Den amerikanske præsident skriver desuden i opslaget, at når russerne “finder ud af, hvad der virkelig foregår med denne krig”, hvor “størstedelen af pengene bruges på at bekæmpe Ukraine”, så vil Ukraine kunne tage landet tilbage.

– Og hvem ved, måske kan de endda gå endnu videre, tilføjer den amerikanske præsident.

Meldingen fra Trump kommer i kølvandet på, at han i forbindelse med FN’s Generalforsamling i New York har holdt et møde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Her kaldte Trump Zelenskyj for en “modig mand”, skriver den amerikanske avis The New York Times.

– Vi har stor respekt for den kamp, som Ukraine kæmper, sagde Trump og tilføjede:

– Det er faktisk ret fantastisk.

USA’s præsident havde håbet på, at hans personlige relation til Ruslands præsident, Vladimir Putin, kunne have skabt et gennembrud i forhandlingerne om en afslutning på krigen i Ukraine.

– Desværre betød det forhold ikke noget, siger Trump tirsdag ifølge AFP om relationen til Putin.

I midten af august mødtes Trump og Putin i den amerikanske delstat Alaska for at tale om krigen, men efter mødet har Ruslands militær eskaleret angrebene i Ukraine.

En mand er blevet dømt skyldig i at planlægge at skyde USA’s præsident, Donald Trump, på præsidentens golfbane i Florida.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er den 59-årige Ryan Routh, der er dømt for attentatforsøget.

Han blev anholdt i september sidste år.

Manden blev fundet skyldig i alle tiltalepunkter.

Juryen besluttede tirsdag ifølge Reuters, at Ryan Routh havde til hensigt at dræbe Trump, da han pegede en riffel gennem et hegn, mens Trump spillede golf på banen i West Palm Beach.

Dengang var Trump endnu ikke blevet genvalgt som USA’s præsident, men var i gang med en valgkamp.

Ifølge Reuters risikerer Ryan Routh livsvarigt fængsel.

Politiet har i løbet af tirsdag været til stede på Nørre Allé i det centrale Aarhus i forbindelse med et dødsfald.

Der er tale om en 43-årig mand, som er blevet fundet død.

Det skriver Østjyllands Politi på X tirsdag aften.

Politiet har ikke en formodning om, at der ligger en kriminel handling bag dødsfaldet.

I første omgang omtalte Østjyllands Politi dødsfaldet som mistænkeligt.

De pårørende til den 43-årige mand er blevet underrettet.

Politiet forventer tirsdag aften, at arbejde på stedet lidt endnu, lyder det.

Politiet i Norge ved stadigvæk ikke, om det var en drone eller ej, som blev observeret ved Oslo Lufthavn natten til tirsdag.

Det siger politidirektør Håkon Skulstad til det norske medie NRK.

– Det er stadig uklart, hvad der blev observeret. Der er modstridende opfattelser af de observationer, der blev gjort, siger han.

Politidirektøren fortæller videre, at observationerne også kan skyldes lys af forskellig art eller et himmellegeme, som er blevet opfattet som en drone.

Ifølge ham har både ansatte i lufthavnen og politiet selv gjort observationer i forbindelse med hændelsen, som midlertidigt lukkede Oslo Lufthavn.

Det blev meldt ud, at der var tale om en droneobservation, men det er endnu ikke blevet bekræftet.

– Der bliver nu indsamlet materiale fra Avinor, Forsvaret og andre, for at se det i sammenhæng og afklare, hvad der faktisk er sket. Men det er stadig uklart, om det var en drone eller ej, siger Skulstad til NRK.

Oslo Lufthavn, Gardermoen – Norges største lufthavn – måtte mandag midlertidigt lukke luftrummet i tre timer efter den formodede droneobservation.

I Danmark blev Københavns Lufthavn mandag aften ligeledes lukket i fire timer.

Det skete, efter at politiet klokken 20.30 modtog en anmeldelse om droneaktivitet ved lufthavnen i Kastrup.

Det er stadig uklart, hvor dronerne i København kom fra, hvor de fløj hen bagefter, eller hvem der står bag.

Tidligere tirsdag kaldte Danmarks statsminister Mette Frederiksen hændelsen for “det hidtil mest alvorlige anslag mod dansk kritisk infrastruktur”.

Frederiksen har tirsdag talt med flere europæiske ledere, herunder Norges statsminister Jonas Gahr Støre.

Politiets sikkerhedstjeneste (PST) i Norge efterforsker også sagen.

Ifølge NRK har norske PST været i kontakt med Danmark og forsøger at klarlægge, om der er en forbindelse mellem de to hændelser mandag aften.

USA’s præsident, Donald Trump, siger tirsdag, at han ikke ved, præcis hvad der er sket i Danmark.

Det skriver Reuters.

Trump opfordrer desuden Nato-landene til at skyde russiske luftfartøjer ned, hvis de krænker Natos luftrum.

Adspurgt om, hvorvidt USA vil støtte en sådan nedskydning, svarer Trump ifølge nyhedsbureauet, at det kommer an på omstændighederne.

Kommentarerne fra Trump kom, da han foran pressen mødtes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i forbindelse med Natos generalforsamling i New York.

Her kaldte Trump Zelenskyj for en “modig mand”, skriver den amerikanske avis The New York Times.

– Vi har stor respekt for den kamp, som Ukraine kæmper, sagde Trump og tilføjede:

– Det er faktisk ret fantastisk.

Nordfyns Bank og Fynske Bank har ophævet en fusionsaftale, som bankerne indgik i juli.

Det fremgår af en selskabsmeddelelse fra Nordfyns Bank.

Dermed er de to banker ikke længere i dialog om en mulig fusion.

Aftalen er blevet ophævet efter gensidig aftale, lyder det.

– Med den gensidige ophævelse af fusionsaftalen med Fynske Bank får vores aktionærer, medarbejdere og kunder nu en afklaring, som kan bidrage til at skabe ro omkring Nordfyns Bank, siger formand i Nordfyns Bank Per Maegaard i meddelelsen.

Fynske Bank skriver på sin hjemmeside, at fusionen har vist sig ikke at kunne gennemføres.

Det var 6. maj, at det første gang blev meddelt, at de to fynske banker havde indgået en aftale om at slå forretningerne sammen. Det skulle ifølge bankerne skabe “Fyns stærkeste bank”.

Men for at sådan en fusion kan lykkes, kræver det to tredjedele flertal blandt de afgivne stemmer på begge ekstraordinære generalforsamlinger.

Og det viste sig at være vanskeligt at skaffe det nødvendige flertal.

SJF Bank ejede på det tidspunkt knap 25 procent af aktierne i Nordfyns Bank, og her mente man, at prisen var for lav.

Efterfølgende har Middelfart Sparekasse købt SJF Banks aktier i Nordfyns Bank og sidder i dag på over en tredjedel af aktierne.

Middelfart Sparekasse har hele tiden gjort det klart, at dens aktiepost i Nordfyns Bank ikke var til salg. Middelfart Sparekasse ønsker nemlig selv at fusionere med Nordfyns Bank.

Tidligere i september meddelte Middelfart Sparekasse, at fusionsforhandlingerne med Nordfyns Bank var blevet indstillet.

Sparekassen ville i stedet afvente, om en fusion mellem Fynske Bank og Nordfyns Bank kunne blive ført ud i livet.

Og netop Middelfart Sparekasses blokerende flertal i Nordfyns Bank er det, der har fået fusionsplanerne til at gå i vasken. Det siger bestyrelsesformanden i Fynske Bank, Peter Cederfeld, til MarketWire.

– Fusionsprocessen har åbenlyst været hård for alle parter, og på et tidspunkt skal nogen sige stop og se på, hvad der er det bedste på lang sigt, siger han.

Tirsdag aften lyder det fra topchefen i Middelfart Sparekasse, Martin Nørholm Baltser, at man er klar til at genoptage forhandlinger med Nordfyns Bank om en fusion.

– Det betyder, at vi vil genfremsætte vores fusionstilbud til Nordfyns Bank og genoptage forhandlinger med banken om en fusion, siger han til FinansWatch.

Magten skal vristes ud af hænderne på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og føres tilbage til Folketinget.

Det bliver en afgørende opgave for Rasmus Stoklund, der tirsdag er blevet udnævnt til ny udlændinge- og integrationsminister.

Det fortæller han til Ritzau.

– Jeg kommer til at være optaget af, hvordan vi kan få domstolen til at slå bak og bruge tiden på det, den blev sat i verden til, nemlig at behandle menneskerettighedskrænkelser og ikke blande sig i stort og småt, som den har gjort de sidste årtier.

Tirsdag kunne statsminister Mette Frederiksen i en kortfattet pressemeddelelse berette, at hun havde valgt at foretage en ministerrokade i sin regering.

Rasmus Stoklund flyttes fra posten som skatteminister til at være udlændinge- og integrationsminister, mens Kaare Dybvad Bek flyttes fra udlændingeposten til jobbet som beskæftigelsesminister.

Det medfører, at Ane Halsboe-Jørgensen rykker fra Beskæftigelsesministeriet til Skatteministeriet.

Rasmus Stoklund fik besked om sit nye job mandag aften, da statsministeren ringede til ham, fortæller han.

Posten som SVM-regeringens repræsentant i udlændingedebatten passer ham yderst godt. Gennem årene har Rasmus Stoklund skrevet flere bøger, der netop har søgt at levere stramme politikker i udlændingepolitikken.

USA’s præsident, Donald Trump, kritiserer FN for ikke at kunne finde løsninger på verdens krige.

Sådan lyder det fra præsidenten under den 80. session af FN’s Generalforsamling i New York.

Samtidig stiller Trump spørgsmålstegn ved, hvad pointen er med FN.

– FN har et stort potentiale, men det er langt fra at leve op til det, siger han og tilføjer:

– Det er tomme ord, og tomme ord løser ikke krig.

Trump fortæller, at han har løst flere krige i sin tid som præsident. Syv krige tager han mere konkret æren for at have løst på syv måneder.

Under mødet taler Trump også om migration i både USA og Europa. Han anklager FN for at finansiere ukontrolleret migration over grænser og dermed et “angreb på vestlige lande og deres grænser”.

Præsidenten understreger, at han selv har fået stoppet illegal migration i USA.

– FN skal stoppe invasioner, ikke skabe dem og finansiere dem, siger Trump.

Han tilføjer, at Europa ifølge ham er i store problemer, fordi “de bliver invaderet af illegale migranter”.

– De (nogle europæiske lande, red.) vælger at være politisk korrekte, og derfor gør de ikke noget ved det, siger den amerikanske præsident.

Et andet af Europas problemer er ifølge Trump den grønne dagsorden, som han mener næsten førte til, at Tyskland gik bankerot, før landet ifølge ham skiftede tilbage til fossile brændstoffer og atomenergi.

– Klimaforandringer er verdens største fupnummer, siger Trump.

Han kalder desuden CO2-aftryk for et “bedrag” og siger, at Europa reducerede sit CO2-aftryk på bekostning af mange job.

– I (Europa, red.) har brug for stærke grænser og traditionelle energimidler, hvis I skal være storartet igen.

Folketingets partiledere er blevet indkaldt til en fortrolig orientering i Justitsministeriet klokken 17 vedrørende droneoverflyvningen ved Københavns Lufthavn.

Det erfarer TV 2 og B.T., og Ritzau har de samme oplysninger.

B.T. er i besiddelse af invitationen til mødet, hvor det fremgår, at rigspolitichef Thorkild Fogde, chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) Finn Borch Andersen og politidirektør ved Københavns Politi Anne Tønnes deltager i orienteringen.

Justitsministeriet oplyser til Ritzau, at ministeriet har ingen kommentar til historien.

Allerede før droneoverflyvningen i København havde EU’s præsident, António Costa, sat forsvar øverst på dagsordenen for næste uges uformelle EU-topmøde i København.

Den prioritering er kun blevet bestyrket efter tirsdagens episode i Danmark.

Det skriver António Costa på det sociale medie X.

– Jeg var bekymret over at høre fra statsminister Frederiksen om de uidentificerede droner, der blev opdaget i området omkring Københavns Lufthavn.

– Danmark ved, at det kan regne med Europas fulde solidaritet, skiver António Costa.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, var tirsdag i telefonisk kontakt med statsminister Mette Frederiksen (S) om droneoverflyvningen.

De to EU-ledere peger begge på, at næste uges topmøde skal bruges til at tage de næste skridt mod at styrke Europas forsvar.

– EU skal være i stand til at beskytte sine kritiske infrastrukturer.

– På vores uformelle EU-topmøde i København den 1. oktober vil vi arbejde på at styrke vores fælles europæiske forsvarsberedskab, skriver Costa på X.

Topmødets dagsorden flugter med de prioriteter, som Danmark har for EU-formandskabet.

Danmark har længe været blandt de EU-lande, der støtter Ukraine allermest militært.

Og Mette Frederiksen har længe været blandt de EU-ledere, der presser hårdest på for europæisk oprustning.

På EU-topmødet i marts måned glædede den danske statsminister sig over, at det lykkedes at få EU-landenes ledere med på at sætte 2030 som deadline for, hvornår Europa skal være i stand til at forsvare sig selv.

Statsministerens bekymring tog afsæt i en rapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Den pegede på, at Rusland tre til fem år efter en fred i Ukraine ville være i stand til at angribe et andet europæisk land.

Derfor er der behov for hurtig europæisk oprustning, lød det fra den danske statsminister.

Udmeldingerne blev fulgt op på Nato-topmødet i Haag i juni, hvor Nato-landene forpligtede sig på at bruge 3,5 procent direkte på forsvar. Og yderligere 1,5 procent på sikkerhed mere bredt.

EU-Kommissionen arbejder nu på et udkast til en køreplan for, hvad der kan gøres på EU-niveau for at sikre, at 2030-målet nås.

Herunder ikke mindst, at EU-landene får koordineret deres forsvarsindkøb og får den bedst mulige pris.

EU-Kommissionens udspil til køreplanen kan blive præsenteret – eller cirkuleret mellem EU-landene – før topmødet i København.

I kraft af EU-formandskabet og dermed værtskabet for næste uges topmøde får Danmark en særlig rolle i forsøget på at overbevise EU-landene om, at de nu skal forpligte sig på konkrete datoer og investeringer i køreplanen.

De enkelte EU-lande bestemmer selv over deres forsvarsinvesteringer. Og nogle lande vil måske være skeptiske over for, at EU-Kommissionen tiltager sig en større rolle på forsvarsområdet.

Andre EU-lande som Frankrig og Italien kæmper med gæld og en svag økonomi, der ikke efterlader rum til store forsvarsinvesteringer.

Statsminister Mette Frederiksen vil dog formentlig presse på for handling.

Ikke mindst set i lyset af, at også Polen, Rumænien og Estland inden for kort tid har fået krænket deres luftrum.

I sin åbningstale i EU-Parlamentet i september foreslog Ursula von der Leyen, at Europa skal bygge en “dronemur” med hjælp fra Ukraine.

Det forslag kan måske nu komme højere op på dagsordenen for topmødet i København.

Efter diskussionen på det uformelle topmøde i København er tanken, at køreplanen derefter skal vedtages på det formelle EU-topmøde i Bruxelles i slutningen af oktober.

Efter flere dage er den mand, der lørdag blev fundet dræbt i et skovområde ved Rønnede, blevet identificeret.

Der er tale om en 52-årig mand fra hovedstadsområdet, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tirsdag.

– De pårørende er underrettet, skriver politiet på det sociale medie X.

Det var lørdag formiddag, at en forbipasserende opdagede liget i et skovområde nær Hestehavevej ved Rønnede.

Politiet blev kontaktet og efter at have efterforsket sagen, oplyste politiet søndag, at man betragter det som en drabssag.

Derfor er en stor efterforskning sat i gang.

– Det er en sag, vi ser på med stor alvor, og derfor er der afsat betydelige ressourcer til arbejdet.

– Vi afprøver forskellige teorier, som jeg ikke på nuværende tidspunkt kan komme ind på, sagde politiinspektør Kim Kliver mandag.

Politiet har i sagen søgt hjælp fra offentligheden og også fået en del henvendelser.

Mandag gentog politikredsen, at den fortsat var interesseret i at få kontakt med personer, der kan have set noget mistænkeligt på Hestehavevej eller i nærområdet fra fredag aften til tidligt lørdag morgen.

Også videoovervågning fra området er politiet interesseret i. Det kan for eksempel være optagelser fra dashcams, som filmer fra en bil.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har tirsdag talt med en række europæiske ledere om blandt andet “uønsket droneaktivitet” efter droneoverflyvningen ved Københavns Lufthavn mandag aften.

Det drejer sig om Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, Nato-generalsekretær Mark Rutte, EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, samt Antonio Costa, der er formand for Det Europæiske Råd.

Det skriver Statsministeriet i et opslag på det sociale medie X.

– Den seneste tid har vi været vidner til en bekymrende udvikling. Russiske luftrumskrænkelser. Uønsket droneaktivitet i flere europæiske lande. I går også i Norge og Danmark, udtaler Mette Frederiksen.

– Det er en tydelig påmindelse om tiden, vi lever i. At vi skal værne om fred og sikkerhed.

Den svenske statsminister, Ulf Kristersson, uddyber tirsdag aften på X, hvad han har talt med den danske statsminister om.

Han udtrykker støtte til Danmark og understreger vigtigheden af, at Nato ser en række forskellige krænkelser i en sammenhæng og ikke som separate hændelser.

Han skriver desuden, at Sverige allerede har systemer, som kan beskytte mod droner omkring en række lufthavne.

– I Sverige er vi på vagt, og uanset hvilken eller hvilke aktører, som står bag disse forskellige krænkelser af luftrum på Nato-territorium, er vores budskab krystalklart: Sverige har ret til at forsvare sit luftrum, med magt om nødvendigt, og vi kommer til at forsvare det, skriver Kristersson.

Ursula von der Leyen har også omtalt sin samtale med Mette Frederiksen på X.

– Selv om fakta stadig er ved at blive fastlagt, er det klart, at vi er vidne til et mønster af vedvarende stridigheder ved vores grænser. Vores kritiske infrastruktur er i fare. Og Europa vil reagere på denne trussel med styrke og beslutsomhed, skriver von der Leyen tirsdag eftermiddag.

Det var mandag aften klokken 20.30, at politiet modtog en anmeldelse om droneaktivitet ved Københavns Lufthavn. Al flytrafik til og fra lufthavnen blev efterfølgende standset i knap fire timer.

Der blev observeret flere større droner, og de kom fra forskellige retninger. Københavns Politi har understreget, at der ikke er noget, der indikerer, at dronerne ville angribe.

Det vides ikke, hvor dronerne kom fra, hvor de fløj hen efterfølgende, eller hvem der står bag.

Tidligere tirsdag kaldte Mette Frederiksen hændelsen for “det hidtil mest alvorlige anslag mod dansk kritisk infrastruktur”.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, omtalte natten til tirsdag hændelsen ved Københavns Lufthavn som en russisk krænkelse af dansk luftrum. Det gjorde han på det sociale medie X.

Ingen danske myndigheder har bekræftet, at det er russerne, som står bag.

– Vi udelukker selvsagt ikke nogen optioner, i forhold til hvem der står bag, sagde Mette Frederiksen tidligere tirsdag til flere danske medier.

– Og det er klart, at det taler sig ind i den udvikling, vi har kunnet observere den seneste tid med andre droneangreb, krænkelser af luftrum og hackerangreb på europæiske lufthavne.

Rusland har afvist at være involveret i droneflyvningerne over Københavns Lufthavn.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har tirsdag talt med statsminister Mette Frederiksen (S) om droneoverflyvningen ved Københavns Lufthavn.

Det skriver hun på det sociale medie X.

– Selv om fakta stadig er ved at blive fastlagt, er det klart, at vi er vidne til et mønster af vedvarende stridigheder ved vores grænser.

– Vores kritiske infrastruktur er i fare. Og Europa vil reagere på denne trussel med styrke og beslutsomhed, siger von der Leyen på X.

Det svenske politi har modtaget flere anmeldelser om droner, der angiveligt blev set over Malmø sent mandag aften og natten til tirsdag.

Det rapporterer svensk TV4 ifølge nyhedsbureauet TT.

– Der er dog ikke noget, der er blevet bekræftet, så der er ikke skrevet nogen rapport, siger politiets talsmand Patric Fors til TV4.

Mandag aften blev både Københavns Lufthavn og Oslo Lufthavn midlertidigt lukket som følge af droneobservationer.

Politiet i København modtog en anmeldelse om droneaktivitet omkring klokken 20.30. Herefter rykkede politiet ud til lufthavnen, hvor det også observerede to til tre uidentificerede droner i luftrummet.

Nogle af dem, der kontaktede politiet i Malmø, var parret Sara og Paul fra den svenske storby, der ligger omkring 20 kilometer fra lufthavnen i Kastrup.

De siger til TV4, at de så noget, som de først troede, var et fly uden for deres vindue cirka en time efter, at der blev gjort droneobservationer ved Københavns Lufthavn.

– Det var ret tydeligt, hvor stor den var, og vi hørte den summende lyd. Den var meget tæt på vores altan på et tidspunkt og svævede derefter over et stort område med sportsbaner, fortæller Sara til TV4.

I København fløj dronerne ifølge politiet selv væk fra lufthavnen efter et stykke tid.

Politiet understreger, at der ikke er noget, som tyder på, at dronerne havde til hensigt at angribe.

Men dronernes adfærd, størrelse og den tid, de befandt sig i luftrummet, har fået politiet til at konkludere, at der formentlig står en “kapabel aktør” bag.

Politidirektør i Københavns Politi Anne Tønnes omtaler det som et “droneangreb” og kalder det en “meget kritisk situation”.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har peget på Rusland som ansvarlig for dronehændelsen.

Ingen danske myndigheder har sagt, hvorvidt man tror, at Rusland står bag. Men det er heller ikke blevet afvist.

– Jeg kan i hvert fald ikke afvise på nogen som helst måde, at det er Rusland, har statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag udtalt.

Rusland afviser at være involveret i droneflyvningerne over Københavns Lufthavn.

Nato er i tæt kontakt med Danmark efter hændelsen.

EU fastholder sine retningslinjer for det smertestillende middel paracetamol for gravide.

Det oplyser Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) i en pressemeddelelse tirsdag.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde sent mandag dansk tid, at myndigheder vil bede amerikanske læger om at fraråde gravide kvinder at tage paracetamol.

Men EMA vil ikke komme med en lignende udmelding.

– Paracetamol er fortsat en vigtig mulighed for behandling af smerter eller feber hos gravide kvinder, siger EMA’s lægefaglige direktør, Steffen Thirstrup, i en pressemeddelelse.

Dermed går EMA imod Trump, der mandag frarådede gravide at tage paracetamol og knyttede både vacciner og det smertestillende middel sammen med autisme.

– At tage paracetamol er ikke godt. Jeg kan godt sige det – det er ikke godt, lyder det fra Trump.

Men EMA ser ingen bevist sammenhæng mellem autisme og paracetamol under graviditeten.

– Vores rådgivning er baseret på en grundig vurdering af de tilgængelige videnskabelige data, og vi har ikke fundet beviser for, at indtagelse af paracetamol under graviditet forårsager autisme hos børn, siger Thirstrup.

Af EMA’s vejledning fremgår det, at gravide kan tage paracetamol, når der er “brug for det”.

– Som med al anden medicin til akut behandling skal det bruges i den laveste effektive dosis i kortest mulig tid og så sjældent som muligt, skriver EMA.

Talsperson for Verdenssundhedsorganisationen, WHO, Tarik Jašarevic siger under et pressemøde, at der er “inkonsekvent” evidens på området.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Talspersonen henviser til ikke nærmere specificere studier om en mulig forbindelse, men siger, at resultaterne ikke er blevet bekræftet.

– Denne mangel på replicerbarhed peger på et behov for varsomhed, hvad angår kausale slutninger, siger Tarik Jašarevic.

Nato er i tæt kontakt med Danmark efter droneoverflyvningen i Københavns Lufthavn.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, på et pressemøde i Bruxelles.

Pressemødet kommer, efter at Nato tirsdag advarede Rusland om at stoppe krænkelse af luftrummet på Natos østlige flanke.

Mark Rutte kæder dog endnu ikke episoden i Danmark sammen med krænkelser af luftrum over blandt andet Polen, Rumænien og Estland.

– Jeg har lige talt i telefon med den danske statsminister. Tre store droner skabte problemer i dansk luftrum inklusiv over hovedstadens lufthavn.

– Danmark er ved at undersøge episoden for at finde ud af, hvem der står bag. Vi er i tæt kontakt, men det er for tidligt at sige, hvad der er sket, siger Mark Rutte.

Danmark er i næste uge vært for et uformelt EU-topmøde og et topmøde i Det Europæiske Politiske Fællesskab i København.

Her ventes stats- og regeringsledere fra alle 27 EU-lande at deltage.

Også stats- og regeringsledere fra europæiske lande uden for EU ventes at deltage i mødet i Det Europæiske Politiske Fællesskab, som også står åbent for Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Nato er dog parat til at håndtere eventuelle trusler mod topmødet, siger Mark Rutte.

– Danmark er ved at undersøge, hvad der er sket, og vi er klar til at hjælpe med det som altid, når denne type af mere alvorlige ting sker.

– Når det gælder næste uges topmøder i København og mere generelt at forsvare Natos luftrum, så er vi klar til at handle hurtigt og beslutsomt. Vi har systemerne og kommandostrukturen til om nødvendigt at tage den ultimative beslutning. Men kun hvis vi vurderer, at det er nødvendigt, siger Mark Rutte.

Han blev på pressemødet flere gange presset til at understrege, at Nato er parat til at forsvare det europæiske luftrum over Nato-landene.

Udmeldingen kommer, efter at de gentagne krænkelser af europæisk luftrum har sat spørgsmålstegn ved, om Nato reelt er parat til at skyde russiske fly ned.

– Hvis der er trusler, så vil vi ikke tøve med at gøre, hvad der er nødvendigt for at beskytte vores byer, vores befolkning og vores infrastruktur, siger Mark Rutte.

Han fremhæver, at Nato-landet Polen eksempelvis med hjælp fra kampfly fra andre Nato-lande skød flere russiske droner ned, da luftrummet over Polen blev krænket.

– Vi vil altid svare med rolig beslutsomhed. Det viste vi både i tilfældet i Polen og i tilfældet i Estland.

Da russisk MiG-kampfly fløj ind over Estland, undlod Nato dog at skyde dem ned. I stedet blev de ifølge Mark Rutte “eskorteret” ud af estisk luftrum.

– Rusland har set, at vi er klar til at forsvare vores luftrum. Det så man i Polen. Men også når det gælder Estland, hvor vi med hjælp fra Finland, Sverige og Italien var i stand til at eskortere de tre MiG’s ud af estisk luftrum, siger Mark Rutte.

Han understreger, at Natos modsvar altid vil hvile på en analyse af situationen og den trussel, man ser.

– Vi er en forsvarsalliance, men vi er ikke naive. Vi ser på, hvad der sker, og analyserer, om det er bevidst eller ej.

– Det blev ikke vurderet, at der var en øjeblikkelig trussel, og derfor var det ikke nødvendigt at skyde MiG-kampflyene ned. Det betyder, at vi ikke omgående i alle tilfælde vil skyde fly ned. Vi vil analysere situationen, siger Mark Rutte.

Droneaktivitet ved Københavns Lufthavn mandag aften understreger ifølge justitsminister Peter Hummelgaard (S) et behov for at styrke efterretningstjenesten.

Ministeren forhandler aktuelt en ny flerårsaftale for politiet med partier i Folketinget.

– Det understreger for mig behovet for at give vores efterretningstjeneste nogle flere muskler, nogle flere værktøjer, til at være på forkant med tingene og til at kunne efterforske hændelser som denne, siger Peter Hummelgaard.

Luftrummet over Københavns Lufthavn blev mandag aften lukket, efter at der var blevet observeret to til tre uidentificerede droner i området.

Der er ikke fra myndighederne meldinger om, hvem der stod bag flyvningen med droner.

Al flytrafik til og fra lufthavnen blev standset i knap fire timer, og statsminister Mette Frederiksen (S) har tirsdag formiddag kaldt det et “alvorligt angreb mod kritisk infrastruktur”.

Justitsministeren mener, at episoden giver anledning til at vurdere, om der skal flere værktøjer til, selv om han fastholder, at myndighederne havde det nødvendige værktøj til at håndtere den konkrete situation.

– Det betyder konkret, at vi selvfølgelig ser på, hvad Politiets Efterretningstjeneste (PET) har af ressourcer, af kapaciteter, siger Peter Hummelgaard.

Det er ikke første gang, at luftrummet over Københavns Lufthavn lukkes på grund af droneaktivitet.

Det skete blandt andet tidligere i år, da Naviair traf beslutningen 31. januar.

Spørgsmål: Hvordan adskiller hændelsen mandag sig i alvorsgrad i forhold til tidligere hændelser?

– Det, tror jeg, er svært at sige noget om på nuværende tidspunkt. Men det er jo i sagens natur dybt alvorligt, når droner af en vis kapacitet og en med politiets ord “kapabel aktør” er i stand til at forstyrre trafikken ind og ud af København, siger Peter Hummelgaard.

En 41-årig mand tilstod med det samme, da han tirsdag blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup som mistænkt for millionbedrageri.

19 borgere blev svindlet for omkring en million kroner.

For det er den 41-årige idømt et års fængsel, oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Svindlen er såkaldt kontaktbedrageri og fandt sted i blandt andet Glostrup, Herlev og Hvidovre.

Under påskud af at være fra politiet lykkedes det gruppen af svindlere at få ofre til at udlevere betalingskort og pinkoder.

Politiet gentager derfor også sin advarsel om, at man ikke skal udlevere betalingskort, pinkode eller MitID til andre. Hverken banker eller politi ville bede om at få disse udleveret.

– Vi opfordrer til, at man især taler med sine ældre familiemedlemmer om disse råd, da vi ofte ser, at svindlerne går målrettet efter ældre borgere, siger politikommissær Carsten Knudsen i pressemeddelelsen.

Da den 41-årige mand tirsdag tilstod, har han fået en kortere straf, end han ellers ville stå til.

– Dommeren lagde i formildende retning vægt på, at den 41-årige havde tilstået alle forhold, og han fik derfor en klækkelig strafrabat, siger anklagerfuldmægtig Trine Tesch i pressemeddelelsen.

Ifølge politiet deltog flere gerningsmænd i svindlen mod de 19 borgere. Og da der fortsat er medgerningsmænd på fri fod, foregik tirsdagens retsmøde for lukkede døre.

Derfor er det ikke muligt at referere, hvad den 41-årige mand nærmere har forklaret om sin rolle.