Seneste nyheder

En række danskere modtager for tiden sms’er og mails med opfordringer til at forbinde deres MobilePay til MitID, men der er tale om svindel.

Det skriver faktatjekmediet Tjekdet.

Hvis man følger anvisningerne i beskederne, kan man risikere, at ens personlige oplysninger kommer svindlere i hænde.

– Det er nu strengt påkrævet at verificere din konto med MitID for at opfylde PSD2-krav til stærk kundeautentifikation (SCA) og Finanstilsynets retningslinjer, lyder det i en af beskederne, der fortsætter:

– Dette skal gøres inden fristen 27. januar 2026. Efter fristen bliver din konto midlertidigt spærret for udgående transaktioner. Tak for at holde MobilePay sikkert.

Tjekdet skriver, at danskere “i hobetal” har anmeldt telefonnumre, som beskederne sendes fra, på tjenesten 180.dk.

Et af telefonnumrene har flere end 1000 personer anmeldt på siden, hvor man kan advare andre om telefonsvindel.

Faktatjekmediet har fulgt anvisningerne i beskederne for at se, hvilke oplysninger man risikerer at give væk.

Ud over mistænkelige domænenavne som “www.login1.adgang.me.” og “mobiiepay.dk” ligner de falske sider til forveksling MobilePay.

Gennemgangen viser, at man både bliver bedt om at give sit CPR-nummer og telefonnummer, hvorefter man til slut skal bekræfte via MitID og angive, hvilken bank man tilhører.

Det sender endnu en gang brugeren videre, og denne gang til en falsk side, der ligner den valgte bank.

Til slut skal man indtaste sine kortoplysninger. Og således har personerne bag høstet adskillige oplysninger på kort tid, hvis de lykkes med svindlen.

Oplysningerne er ikke i sig selv nødvendigvis nok til at stjæle penge, men oplysningerne kan indgå i andre svindelforsøg.

MitID-oplysningerne er nemlig ikke nok i sig selv til at logge på appen, der er installeret på borgerens telefon eller computer og skal verificeres derfra.

Men oplysningerne sælges som såkaldte fullz, skriver Tjekdet.

Fullz er onlinepakker med stjålne personlige oplysninger, der typisk sælges i de mørke afkroge af internettet.

Det muliggør, at borgerne på et senere tidspunkt kan blive ringet op af andre svindlere, der udgiver sig for at være banken eller fra politiet.

Med borgerens oplysninger kan de få deres ærinde til at se troværdigt ud og dermed stjæle penge eller begå anden kriminalitet.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, betegner Irans styre som “morderisk”.

Det sker, efter at EU-landenes udenrigsministre torsdag besluttede at sætte Irans Revolutionsgarde på terrorlisten og sanktionere konkrete individer og enheder i Iran.

– Jeg hilser den politiske aftale om nye sanktioner mod det morderiske iranske regime velkommen.

– Og udpegelsen af Den Islamiske Revolutionsgarde som en terrororganisation. Dette var længe ventet, skriver von der Leyen på X.

Menneskerettighedsgruppen HRANA, der holder til i USA, oplyste i sidste uge, at mere end 26.000 mennesker er blevet anholdt i forbindelse med protesterne, som tog til i begyndelsen af det nye år.

Gruppen sagde desuden fredag i sidste uge, at 5002 personer indtil videre er blevet bekræftet dræbt i forbindelse med demonstrationerne, hvor de iranske sikkerhedsstyrker er blevet anklaget for at skyde mod fredelige demonstranter.

Selv sagde de iranske myndigheder onsdag i sidste uge, at 3117 mennesker er blevet dræbt.

På den baggrund er det helt fortjent, at Irans Revolutionsgarde nu kommer på terrorlisten, mener von der Leyen.

– “Terrorist” er nemlig det, man kalder et regime, der knuser sit eget folks protester med blod.

– Europa står sammen med det iranske folk i deres modige kamp for frihed, siger von der Leyen.

Revolutionsgarden blev oprettet af præstestyret i 1979 og er den mest magtfulde enhed inden for Irans sikkerhedsstyrker.

Alle sygehuse skal fremover kunne opretholde tæt på normal drift i 24 timer ved forsyningssvigt.

Herefter skal de kunne køre med nedsat drift i tre dage og med nøddrift i op til en uge.

Det anbefaler Sundhedsstyrelsen i en ny vejledning. Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

– Vi lever i en urolig tid, og når vi har fokus på sygehusenes beredskaber og vurderer, at der er behov for at styrke dem, skyldes det, at trusselsbilledet mod Danmark er blevet mere alvorligt, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i pressemeddelelsen.

Sundhedsstyrelsen skriver selv i en pressemeddelelse om vejledningen, at formålet er at ruste sygehusene til større sikkerhedsmæssige hændelser.

I begrebet tæt på normal drift ligger, at sygehuset skal kunne opretholde næsten al normal aktivitet – dog med mulighed for kortvarigt at nedjustere.

Det kan være for at skabe overblik eller igangsætte tiltag i forbindelse med en konkret hændelse, skriver Sundhedsstyrelsen.

Nedsat drift betyder, at man har behov for at nedskalere den normale drift. Det kan eksempelvis ske ved at udskyde planlagte operationer og ambulante besøg, som kan vente.

I vejledningen skriver Sundhedsstyrelsen, at det dog er vigtigt at afveje nedskaleringen med, om det øger antallet af patienter med et større behandlingsbehov.

Endelig betyder nøddrift, at sygehusene opretholder al kritisk og livreddende behandling.

Her vil man nedskalere eller midlertidigt helt indstille behandling, som ikke vurderes at være kritisk.

Sundhedsstyrelsen skriver i vejledningen, at de hidtidige beredskabsplaner i sundhedsvæsenet har haft fokus på ekstraordinære hændelser, som typisk kunne håndteres i en region.

Med den nye vejledning anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man fremover planlægger efter hændelser, som kan ramme flere regioner samtidig og flere forskellige forsyningsområder.

Det kan eksempelvis være både strøm og varme.

EU sætter Irans Revolutionsgarde på EU’s terrorliste. Det skriver EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på det sociale medie X.

– Undertrykkelse kan ikke stå ubesvaret hen. EU’s udenrigsministre har netop taget det afgørende skridt mod at udpege Irans Revolutionsgarde som en terrororganisation.

– Ethvert regime, der dræber tusinder af sine egne borgere, arbejder mod sin egen undergang, skriver Kallas på X.

Udenrigsministrene har desuden besluttet at indføre sanktioner over for yderligere 15 personer og seks enheder. De vurderes at være ansvarlige for alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Iran.

Det sidste har måske størst effekt, fordi det er konkrete mennesker, hvis midler kan blive frosset inde, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

– Det har længe været en dansk position, at vi skulle terror-designere den iranske revolutionsgarde.

– Vi har allerede været efter Revolutionsgarden på forskellig vis, men der ligger et stærkt politisk signal i det. Indtil nu har linjen været, at vi bliver nødt til at holde en dør åben til styret, men det er den, vi lukker i hovedet på dem nu, siger Lars Løkke Rasmussen.

EU-landene refererer konkret til “sikkerhedsstyrkernes brug af vold, vilkårlige tilbageholdelser og intimideringstaktikker” over for demonstranterne som begrundelse for sanktionerne.

Forud for torsdagens udenrigsministermøde i Bruxelles sagde Kallas om den ventede beslutning i forhold til Revolutionsgarden:

– Det vil sætte Revolutionsgarden på lige fod med al-Qaeda, Hamas og Islamisk Stat. Hvis man handler som terrorister, så vil man også blive behandlet som terrorister.

– Det er tydeligt, at det drabstal og de tiltag, vi ser fra regimet, er meget, meget alvorlige. Derfor sender vi et klart signal om, at hvis man undertrykker folk, så har det en pris, siger Kaja Kallas.

EU har tidligere sat Revolutionsgarden på en sanktionsliste med indefrysning af aktiver på grund af krænkelser af menneskerettigheder.

At sætte Revolutionsgarden på terrorlisten er dog en markant skærpelse.

EU definerer terrorhandlinger som “forsætlige handlinger, der i alvorlig grad kan påføre et land eller en international organisation skade”, hvis de begås med bestemte formål.

Et af formålene kan være “alvorligt at intimidere en befolkning”.

Alle personer og grupper på terrorlisten får indefrosset pengemidler og finansielle aktiver.

Desuden må der hverken direkte eller indirekte stilles pengemidler, finansielle aktiver eller økonomiske ressourcer til rådighed for dem.

Revolutionsgarden blev oprettet af præstestyret i 1979 og er den mest magtfulde enhed inden for Irans sikkerhedsstyrker.

Dermed er der også tale om en markant diplomatisk optrapning i forhold til det iranske styre fra EU’s side.

Kaja Kallas forventer dog, at de europæiske ambassader i Iran vil forblive åbne ligesom kommunikationskanalerne med styret.

– Den diplomatiske del er ikke en del af det.

– Vores udvekslinger med den iranske udenrigsminister er heller ikke en del af det, sagde Kaja Kallas på vej ind til mødet.

Der er i øjeblikket 13 personer og 22 grupper og enheder på EU’s terrorliste.

De er aktive både i og uden for EU.

Torsdag valgte EU-landenes udenrigsministre desuden at række ud efter sanktionsvåbnet, når det gælder Irans militære støtte til Ruslands krig i Ukraine.

Ministerrådet betegner i pressemeddelelsen Irans støtte til Rusland som “en direkte trussel mod EU’s sikkerhed”.

Derfor indfører EU sanktioner over for fire personer og seks enheder.

Det sker efter en særlig sanktionsordning, der har fokus på det iranske statsstøttede program for udvikling og produktion af droner.

Politiet mistænker en 40-årig lastbilchauffør for at have overtrådt straffeloven i forbindelse med en dødsulykke natten til torsdag, som kostede en 43-årig politibetjent livet.

Ved ulykken blev en 25-årig politibetjent desuden kvæstet, da lastbilen med den 40-årige chauffør bag rattet påkørte politifolkene og deres patruljevogn på Sønderjyske Motorvej.

Såvel manden som kvinden var politibetjente under uddannelse.

Torsdag eftermiddag oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse, at chaufføren er sigtet efter to bestemmelser i straffeloven, henholdsvis bestemmelsen om uagtsomt manddrab og bestemmelsen om uagtsom legemsbeskadigelse.

Anklagemyndigheden har vurderet, at der ikke er grundlag for at kræve chaufføren varetægtsfængslet, og han er derfor blevet løsladt, men har status som sigtet – altså mistænkt – mens politiet efterforsker sagen.

Syd- og Sønderjyllands Politi henviser i relation til den afgørelse, at vurderingen bygger på de oplysninger, som den indledende efterforskning har bibragt.

Disse omfatter blandt andet en foreløbig udtalelse fra den bilinspektør, som har undersøgt ulykken.

En bilinspektør er en teknisk ekspert, der på baggrund af undersøgelser af køretøjer og ulykkessted kan hjælpe til at belyse omstændigheder ved ulykker. Det kan for eksempel være oplysninger om køretøjers hastighed eller eventuelle fejl på køretøjer.

Bestemmelserne om uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse indebærer begge, som det fremgår af betegnelsen, at der foreligger strafskyld i form af uagtsomhed.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser ikke nærmere om, hvad man baserer en mistanke om uagtsomhed mod chaufføren på.

Når politiet har afsluttet efterforskningen af sagen, vil sagens oplysninger blive overdraget til anklagemyndigheden, som vil tage stilling til, hvorvidt der skal rejses tiltale mod chaufføren.

En mand, der er ansat på det tyske medie NDR, forsøgte onsdag at hejse det amerikanske flag i Grønlands hovedstad, Nuuk.

Det skriver Jyllands-Posten, som har fået bekræftet oplysningen af NDR.

Manden – den tyske komiker Maxi Schafroth – forsøgte at hejse flaget som en del af en optagelse til satiremagasinet “Extra 3”, hvor han er ansat, lyder forklaringen fra NDR.

Onsdag skrev flere medier, at en ukendt person forsøgte at hejse et amerikansk flag i Grønland. En fotograf fra nyhedsbureauet AFP tog også billeder af hændelsen.

Grønlands Politi bekræftede ligeledes over for TV 2, at en person havde forsøgt at hejse flaget.

Alt forløb fredeligt, da personer på stedet stoppede ham. Politiet ankom først til stedet bagefter.

Flagstangen står ved kulturhuset Katuaq i Nuuk.

Hændelsen udløste “heftige reaktioner” på sociale medier i Grønland. Det skriver den grønlandske influencer Orla Joelsen på X.

Han har også kritiseret forsøget på at hejse flaget.

– Hvis I ikke respekterer vores værdier, hvorfor er I så i Nuuk?, lyder det fra Orla Joelsen.

Ifølge NDR var emnet i satiremagasinet USA’s ageren over for Grønland, skriver Jyllands-Posten.

– På intet tidspunkt under optagelserne var det hensigten at give indtryk af, at satiren var rettet mod grønlænderne. Redaktionen udtrykker sin beklagelse over for Grønlands befolkning, hvis et sådant indtryk alligevel er opstået, lyder det i et skriftligt svar fra NDR til den danske avis.

Det oplyses videre, at der blev udstedt en bøde efter forsøget på at hejse det amerikanske flag.

Et samarbejde med lokale myndigheder kan betyde en nedskalering i antallet af ICE-betjente i Minneapolis.

Det siger den amerikanske grænsechef, Tom Homan, under et pressemøde torsdag ifølge Reuters.

Meldingen kommer efter flere ugers demonstrationer og kritik af særligt immigrationsmyndigheden ICE, efter at to borgere er blevet dræbt af henholdsvis det amerikanske grænsepoliti og ICE under immigrationsindsatser i byen.

Homan tilføjer desuden, at USA’s præsident, Donald Trump, har anerkendt, at der er behov for forbedringer i immigrationsindsatserne.

Under efterforskningen af en narkosag i efteråret 2021 fandt politiet en faktura på en telefon. Fakturaen førte siden til en række selskaber og en i dag 49-årig mand fra Rinkenæs i Sønderjylland, som nu er dømt i sagen.

Torsdag har Retten i Sønderborg besluttet, at manden, Heino Edelskov, skal straffes med fængsel i to år og ni måneder. Derudover får han konfiskeret halvanden million kroner, oplyser specialanklager Jhin Lee fra National enhed for Særlig Kriminalitet til Ritzau.

Det konfiskerede beløb svarer til det udbytte, som Edelskov har tjent på sine kriminelle handlinger.

Sagen drejer sig om overtrædelse af straffelovens grove bestemmelse om hvidvask. At sagen regnes for grov, hænger blandt andet sammen med, at der er tale om knap 20 millioner kroner, der er blevet kanaliseret gennem den 49-åriges selskaber.

– Der er blandt andet tale om penge, som stammer fra organiseret narkohandel, siger Jhin Lee.

Som det er set i så mange andre sager om hvidvask, er der i sagen fra Rinkenæs tale om såkaldt falske fakturaer. At en faktura er falsk, betyder, at den vare eller ydelse, der fremgår af fakturaen, ikke leveres.

Fakturaen udstedes til en, som er i besiddelse af penge, der stammer fra kriminalitet – sorte penge. Når de betales ind på kontoen hos det selskab, som har udstedt fakturaen, kommer pengene til at fremstå lovlige – eller hvide – heraf betegnelsen hvidvask.

Via eksempelvis overførsler til selskaber og konti i udlandet sløres processen, inden pengene eller nogle af dem lander hos den oprindelige skurk.

Heino Edelskov har under sagen nægtet sig skyldig og har nu to uger til at beslutte, om han vil anke dommen til Vestre Landsret.

Den amerikanske præsident Donald Trumps særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, åbner op om processen for den rammeaftale, der skal være løsningen på situationen mellem Danmark, Grønland og USA.

Jeff Landry fortæller, at rammeaftalen for Grønland bygger videre på forsvarsaftalerne fra 1941 og 1951 mellem USA og Danmark.

Det siger han til det amerikanske medie New York Times.

– Rammeaftalen bygger videre på forsvarsaftalerne fra 1941 og 1951 mellem USA og Danmark og vil styrke USA’s, Natos og Grønlands sikkerhed samt bekræfte de mangeårige transatlantiske forsvarsforpligtelser, siger han til mediet.

Jeff Landry siger samtidig, at han “ikke kan afsløre detaljerne, da de er under udarbejdelse”.

Han fortæller dog, at aftalen vil “udvide den amerikanske operationelle handlefrihed, understøtte nye baser og infrastruktur, lette udrulning af avancerede missilforsvarssystemer som Golden Dome og fortrænge fjendtlig kinesisk og russisk indflydelse”.

Trumps særlige udsending gentager også Trumps tidligere budskab om, at “amerikansk dominans i Arktis er ikke til forhandling.”

– Min mission som særlig udsending for Grønland er ligetil: at fremme amerikansk national sikkerhed og samtidig åbne op for økonomiske muligheder.

– Grønland har aldrig været perifert i forhold til Amerikas sikkerhed. Historien beviser det. Strategien kræver det, lyder det fra Jeff Landry.

Snakken om rammeaftalen for Grønland begyndte, efter at Natos generalsekretær, Mark Rutte, og Donald Trump mødtes under det økonomiske topmøde i den schweiziske by Davos.

Aftalen om Grønland har erstattet Trumps tidligere trusler om told. Den amerikanske præsident har tidligere sagt, at aftalen kommer til at vare for evigt, og at den indebærer adgang til Grønlands sjældne jordarter.

Men der er fortsat mange elementer af aftalen, der er uvisse.

Udenrigsminister Lars Løkke (M) kunne tidligere torsdag bekræfte, at der onsdag havde været afholdt et møde i en “konstruktiv atmosfære” mellem højtstående personer fra USA, Danmark og Grønland.

Derudover tilføjede han, at der er planlagt flere møder, men at problemerne “ikke er løst”.

Halvanden uge inden, at Alex Pretti blev skudt og dræbt af føderale grænsebetjente i Minneapolis, var den 37-årige sygeplejerske i sammenstød med flere betjente under en demonstration.

Det viser videooptagelser ifølge The New York Times, CNN og The Guardian.

På optagelserne, der er fra 13. januar, kan man høre, at Alex Pretti råber “Hvad laver I her?” til et par betjente, der står ved en bil tæt på en gruppe demonstranter i den amerikanske storby.

Herefter retter han skældsord mod dem og spytter mod den ene betjent, da betjenten er på vej ind i bilen. Da bilen begynder at køre, sparker Alex Pretti to gange mod den ene af bilens baglygter, så lygten går i stykker.

Herefter stiger betjentene ud og tvinger Alex Pretti til jorden. Ifølge The New York Times ligger han cirka 20 sekunder på jorden, inden betjentene slipper ham og kører væk fra stedet.

Da Alex Pretti rejser sig, kan man se det, der ser ud til at være en pistol, som er stukket ned i hans bukselinning.

Han var også bevæbnet med en pistol, da han 24. januar igen stødte sammen med betjente under en demonstration i Minneapolis. Her tog en betjent Alex Prettis pistol fra et pistolhylster.

Det skete, inden Pretti selv blev skudt.

Ifølge en foreløbig undersøgelse fra USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security (DHS), affyrede to grænsebetjente skud i forbindelse med drabet 24. januar.

Advokaten Steve Schleicher, der repræsenterer Alex Prettis familie, siger i en udtalelse, at intet ved episoden 13. januar kan have retfærdiggjort det, der skete 11 dage senere.

– En uge før Alex blev skudt på gaden – på trods af, at han ikke udgjorde nogen trussel mod nogen – blev han voldsomt overfaldet af en gruppe ICE-betjente.

– Intet, der skete en hel uge tidligere, kunne på nogen måde have retfærdiggjort drabet på Alex, siger Steve Schleicher ifølge The Guardian.

Steve Schleicher har en fortid som anklager og var med til at føre sagen mod politibetjenten Derek Chauvin, som i 2021 blev dømt for drabet på George Floyd. George Floyd blev – ligesom Pretti – dræbt i Minneapolis.

Alex Pretti deltog i protester rettet mod grænsemyndigheden ICE både ved det første sammenstød med betjente 13. januar, og da han blev dræbt 24. januar.

Han er den anden civile, der er blevet dræbt af grænsebetjente i Minneapolis i januar. Tidligere på måneden blev 37-årige Renee Nicole Good skudt og dræbt.

Kong Frederik vil besøge Grønland fra 18. til 20. februar.

Det siger han torsdag på et pressemøde under et statsbesøg i Litauen.

– Vi føler meget med det grønlandske folk, og det har berørt os meget, hvad der foregår i Grønland i de seneste uger.

– Vi kan fornemme på medier, at det grønlandske folk har været meget bekymrede. Det optager os begge. Grønland ligger os meget på sinde, siger kongen.

Det er første gang, at kong Frederik udtaler sig om situationen i Grønland, siden opmærksomheden er blusset op på ny.

Danmark kommer ikke til at gå imod kendelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Heller ikke selv om kendelserne måtte komme til at gå imod regeringens ønske om at få udvist flere kriminelle udlændinge.

Det slår udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) torsdag fast under en debat i Folketingssalen.

Alternativets udlændingeordfører, Helene Brydensholt, vil gerne høre, “Hvad har man tænkt sig at gøre, når man siger, at man vil løbe en procesrisiko?”

– Procesrisikoen betyder, at vi nu tager forskud på den glæde, vi forventer at opnå ved, at domstolen ændrer kurs.

– Det betyder, at vi nu fremlægger et lovforslag, hvor vi lægger op til at stramme Danmarks udlændingepolitik mere, end der i domstolens nuværende praksis er grundlag for, siger Rasmus Stoklund.

Regeringen præsenterer snart en udvisningsreform, som skal sikre, at det bliver lettere at udvise kriminelle udlændinge.

Debatten i salen er kommet i stand, fordi Danmarksdemokraterne har stillet et beslutningsforslag om, at Danmark skal udtræde af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis ikke konventionen inden for fire år bliver ændret, så dens fortolkning undgår at begrænse udlændingepolitikken i Danmark.

Regeringen ønsker ikke at udtræde af konventionen, men vil ændre den indefra.

Kort før jul sidste år samlede Danmark 27 af de 46 lande i Europarådet til at støtte op om en nyfortolkning af menneskerettighedskonventionen.

Det vides endnu ikke, om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kommer til at ændre praksis, hvilket Helene Brydensholt borer i.

– Nu løber regeringen så denne procesrisiko. Hvis man får domme imod sig, har man så tænkt sig at rette til?, spørger hun.

– Ja, det har vi også hele tiden sagt, at vi løber en procesrisiko, men vi efterlever domme fra domstolen, svarer Rasmus Stoklund.

Det grønlandske medie Sermitsiaq modtager torsdag den danske Unesco-pris for at styrke den demokratiske samtale i Kongeriget Danmark.

Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Ifølge juryen har Sermitsiaq “i en helt særlig situation løftet et ekstraordinært ansvar” med henvisning til den store internationale opmærksomhed, der har været på Grønland den seneste tid.

– Sermitsiaq sikrer en oplyst offentlighed i en vanvittig tid. Deres arbejde fortjener dyb anerkendelse. Med få ressourcer styrker de vores demokratiske modstandskraft. Det er publicisme i praksis, siger priskomitéens forperson, Ida Ebbensgaard, i meddelelsen.

Prisen overrækkes torsdag til Sermitsiaqs chefredaktør og direktør, Masaana Egede.

– Det betyder mere, end de fleste tror, at vores indsats bliver set og anerkendt. Der er mennesker bag journalistikken, og det har været en hård tid for alle i samfundet, udtaler chefredaktøren i meddelelsen.

Unesco er FN’s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab.

Det er første gang, at den danske Unesco-pris uddeles.

I år har prisen haft fokus på publicisme. Hvert år vil prisens tema være et nyt.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) takker Sermitsiaq for avisens arbejde.

– En fri og ansvarlig presse er grundpillen i vores demokrati. Det er helt afgørende for, at vi kan bevare oplysning, sammenhængskraft og tillid i samfundet. Særligt i en tid, hvor misinformation fylder mere og mere, siger ministeren i meddelelsen.

Juryen bemærker desuden Sermitsiaqs udvikling af et AI-baseret værktøj, der kan oversætte “fremragende” mellem grønlandsk og dansk.

Ud over hæderen vil prismodtageren få en særlig tilrettelagt verdensarvsoplevelse ved Harald Blåtands runesten i Jelling.

Det er trist og ulykkeligt, at den amerikanske ambassade har fjernet 44 danske flag, der blev sat til minde om afdøde danske veteraner.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til DR.

Sagen har udfoldet sig de seneste dage, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, har sagt, at de Nato-allierede styrker blev væk fra frontlinjen i krigen i Afghanistan.

Det er blevet taget ilde op af danske veteraner, som minder om, at 44 danske soldater døde under udsendelsen.

Først havde støtter af veteranerne sat danske flag foran den amerikanske ambassade for at mindes de faldne.

Men ambassaden fjernede flagene. Senere gav den dog tilladelse til, at de kunne sættes op igen.

– Jeg glæder mig over, at sagen ser ud til at være løst, og at flagene godt må stå ved ambassaden, siger Troels Lund Poulsen til DR.

– Men det er en trist og ulykkelig sag på alle måder.

Troels Lund Poulsen fortæller videre i en skriftlig kommentar til Ritzau, at han selv har set de hårde forhold, de danske soldater har tjent i.

– Jeg har selv besøgt danske soldater i Afghanistan og set de barske forhold, som de måtte operere under. Det var hårde kampe, hvor vi gjorde en kæmpe indsats i tæt samarbejde med vores allierede, lyder det.

Organisationen Danmarks Veteraner har kaldt til demonstration på lørdag for at protestere mod den amerikanske holdning.

Det vil blive en “stille manifestationsmarch”, som det lyder, og det hylder forsvarsministeren.

– Det at markere sin utilfredshed ved en fredelig demonstration er jo smukheden ved demokratiet, så det synes jeg, er en fin måde at udtrykke sin utilfredshed på, siger Troels Lund Poulsen videre til DR.

Den amerikanske ambassade har beklaget, at flagene blev fjernet.

Der var ikke nogen ond hensigt med at fjerne flagene, lød det i et skriftligt svar.

Normalt bliver de danske myndigheder underrettet om planlagte demonstrationer, og de giver ambassaden besked, lyder det.

Hvis det havde været tilfældet, ville ledelsen have instrueret vagterne i at lade flagene stå, skriver ambassaden videre.

– Vi på ambassaden har kun den dybeste respekt for danske veteraner og danske soldaters ofre for vores fælles sikkerhed, skriver ambassaden.

EU-Kommissionen har torsdag fremlagt den første femårige strategi for migration.

Den skal understøtte de stramninger, som EU er i gang med.

Strategien fastslår, at det er “Europa, der beslutter, hvem der kommer til EU og under hvilke omstændigheder”.

Det er en stor forskel, i forhold til nu hvor migranter selv ankommer til Europa – typisk via Middelhavet eller den såkaldte Vestbalkan-rute.

– Prioriteten er klar. Vi vil reducere antallet af ulovlige ankomster og holde det nede, siger EU-kommissær for migration Magnus Brunner.

Samtidig skal strategien sikre, at EU beskytter mennesker, der flygter fra krig og forfølgelse, og give mulighed for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til EU.

– Vi skal især fastholde reduktionen i ulovlige indrejser, samtidig med at vi fremmer lovlige veje til EU.

– Begge dele er nødvendige for, at vores system kan fungere, og vores samfund og økonomier kan trives, siger Magnus Brunner.

I strategien skelner EU-Kommissionen nu klart imellem “lovlig migration”, som er kvalificeret arbejdskraft, der bliver inviteret til at arbejde i Europa.

Og “ulovlig migration”, som er personer fra lande, der ikke er i krig, og som ikke selv er personligt forfulgte, men alligevel søger til Europa og beder om asyl.

Det er den sidste gruppe, som har skabt problemer for mange EU-lande, fordi det har vist sig svært at hjemsende dem selv efter afslag på asyl.

Den nye strategi kommer, efter et 2025 hvor EU blandt andet under det danske EU-formandskab, lavede et gennemgribende kursskifte på migrationsområdet.

Nu er der for første gang åbnet op for modtage- og udrejsecentre uden for Europa. Noget, som i mange år var fy-fy i Bruxelles, hvor man ofte skældte ud på de danske tanker om et udrejsecenter i Rwanda.

Samtidig arbejder EU på i år at gennemføre lovgivning, der skal føre til markant flere hjemsendelser af personer, der ikke har et lovligt opholdsgrundlag i EU.

Derudover vil man styrke de systemer, der registrerer hvem, der kommer ind og rejser ud af EU.

Og tiltagene virker allerede, siger Magnus Brunner. Han peger på, at de første otte uger med det nye system for registrering af ind- og udrejse har ført til mere end 20 millioner registreringer.

Ud af dem er 15.000 personer ifølge Magnus Brunner blevet afvist indrejse, fordi de havde “forfalskede dokumenter” eller ikke kunne identificere sig.

Samlet set er der ifølge EU-Kommissionen de sidste to år sket en reduktion på 55 procent i antallet af personer, som “ulovligt” krydser en grænse ind i EU.

– Vi er helt sikkert på vej i den rigtige retning. Med alle de reformer, vi gennemførte sidste år og vil gennemføre i år, bringer vi orden i vores europæiske hus med en styrket ydre grænse og effektive hjemsendelser.

– Og vi skaber en stærk lovgivningsramme, som gør det muligt for os at svare hurtigt og fleksibelt på migrationsudfordringer, siger Magnus Brunner.

EU-Kommissionen har samtidig fremlagt en visumstrategi. Den skal styrke sikkerheden i EU gennem skærpet visumkontrol.

Samtidig skal den lette adgangen for dem, “der bidrager til vores økonomier og samfund”.

Strategien gør desuden visumadgang til et kort, som EU skal bruge i forhandlinger med tredjelande for fremme EU’s egne interesser.

– Strategierne for migration og visum er to tvillinger. De er meget forbundne.

– Med dem sætter vi en ny kurs for, hvem der kan komme til EU. Hvem, der kan blive. Og hvem, der skal forlade EU, siger Magnus Brunner.

Fremover skal tidligere DI-direktør og chefredaktør Mette Østergaard stå i spidsen for podcastplatformen Podimos indhold i Danmark.

Det skriver Podimo i en pressemeddelelse.

Mette Østergaard overtager posten som indholdsdirektør for Podimo Danmark fra Nikolaj Koppel, som har været med til at stifte Podimo.

I stedet indtræder Koppel i en nyoprettet stilling som vicepræsident for global indholdsstrategi hos Podimo.

Mette Østergaard forlod jobbet som public affairs- og kommunikationsdirektør hos Dansk Industri i efteråret efter knap halvandet år i jobbet.

Det skyldtes, at interesseorganisationens public affairs-afdeling blev flyttet fra kommunikationsområdet til den politiske afdeling.

Før hun kom til Dansk Industri, var Mette Østergaard chefredaktør på Berlingske i seks år.

Mette Østergaard får som dansk indholdsdirektør ansvaret for at videreudvikle Podimos indhold i Danmark.

– Vi bør lytte mere i denne tid. Til hinanden og for at gøre vores verdener større. Derfor glæder jeg mig utroligt meget til at videreudvikle Podimos allerede stærke portefølje – også med nye indholdskategorier, så endnu flere vil lytte, siger hun i pressemeddelelsen.

Både Mette Østergaard og Nikolaj Koppel tiltræder deres nye stillinger per 1. marts, oplyser Podimo.

Koppel skal som vicepræsident for den globale indholdsstrategi være med til at definere den overordnede redaktionelle vision, lyder det.

Podimo er en platform for podcasts og lydbøger, som er tilgængelig i en række lande i Europa og i Mexico. På nuværende tidspunkt er tjenesten tilgængelig i syv lande.

I Danmark har platformen 300.000 betalende abonnenter, oplyser Podimo. Globalt har platformen over 1,2 millioner abonnenter.

Podimo blev stiftet i København i 2019 af Morten Strunge, Nikolaj Koppel, Sverre Dueholm, Andreas Sachse og Eva Lægdsgaard.

I dag er også en række kapitalfonde medejere af selskabet.

Den drabsdømte nordmand Stig Millehaugen er torsdag morgen blevet fundet død i sin celle uden for Oslo.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB på baggrund af en pressemeddelelse fra politiet.

Politiet oplyser ifølge NTB, at dødsfaldet var uventet, og at der derfor er igangsat en efterforskning.

Stig Millehaugen er blevet kaldt “Norges farligste mand” og har siddet i fængsel det meste af sit voksne liv.

I 2012 fik han en forvaringsdom på 21 år for drabet på lederen af den kriminelle bande Young Guns – den 28-årige Mohammad “Jeddi” Javed. Han blev skudt og dræbt 19. januar 2009.

En anden mand blev dømt for at have bestilt drabet på bandelederen, skriver NTB.

Millehaugen forsøgte ifølge nyhedsbureauet at blive prøveløsladt i 2023, men fik afslag af lagmannsretten (svarende til landsret, red.).

Siden april 2025 har han været sigtet for drabet på Metkel Betew, som var en af personerne bag det største røveri i norsk historie – millionrøveriet mod Norsk Kontantservice (Nokas) i 2004.

46-årige Betew blev fundet skuddræbt i et skovområde nær Oslo i april 2025.

Ifølge NTB havde Millehaugen udgang fra fængslet, da drabet på Betew fandt sted.

De kinesiske myndigheder har torsdag henrettet 11 personer, som sidste efterår blev dømt for blandt andet at have været involveret i internetsvindel, der blev begået fra centre i Myanmar.

Det skriver CNN og det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

De 11 personer tilhørte den kriminelle Ming-klan, som har drevet flere telefonsvindelcentre i Myanmar. De dømte blev foruden svindel kendt skyldige i drab og ulovlig frihedsberøvelse.

To af de tiltalte ankede deres domme. Men Kinas øverste retsinstans, højesteretten, stadfæstede senere dødsdommene.

Ming-klanen sættes blandt andet i forbindelse med svindelcentret Crouching Tiger Villa i regionen Kokang i Myanmar.

Da de ulovlige aktiviteter i Crouching Tiger Villa var på deres højeste, var der ifølge den statslige kinesiske tv-station CCTV 10.000 ansatte.

Kokang har været centrum for en decideret svindelindustri, hvor bagmændene ifølge CNN har skaffet arbejdskraft gennem menneskehandel.

Efter flere års advarsler fra pårørende til personer, der var blevet tvunget ind i industrien, slog de kinesiske myndigheder ned på svindelcentrene i 2023.

I en sag om et drab på en 71-årig mand i København erkender den ene af de to tiltalte mænd sig skyldig.

Det sker i Retten på Frederiksberg torsdag, hvor sagen indledes.

Forbrydelsen blev begået om eftermiddagen 18. juli 2024 i en lejlighed på Birkedommervej.

Da betjente kom frem, fandt de offeret liggende på ryggen med en kniv i brystet. I lejligheden fandt de samtidig et sværd, som også menes at have været brugt mod den 71-årige.

Politiet var blevet alarmeret af en bekendt til offeret. Han var løbet hen til en Coop-forretning, hvor han lånte en telefon og fik ringet til politiet.

Under opkaldet forklarede han politiet, at den 71-årige blev holdt som gidsel af to mænd i lejligheden, og at det var lykkedes ham at flygte.

To mænd er sat under tiltale. Den ene er 36 år, og det er ham, der gennem sin forsvarer, advokat Jacob Kiil, erkender sig skyldig.

Han står ikke til fængsel. På grund af hans sygdom beder anklagemyndigheden om, at han i stedet dømmes til anbringelse i psykiatrisk afdeling.

Den anden tiltalte er en høj og slank 49-årig, der sidder iført en sort rullekravetrøje ved siden af sin forsvarer, advokat Jesper Storm Thygesen.

Han nægter sig skyldig i drab. Derimod erkender han at have sparket den 71-årige i ansigtet og at have slået ham med knyttet næve, oplyser forsvareren.

Retten har afsat ti retsmøder til at behandle sagen, som i øvrigt drejer sig om en række overfald på blandt andre en buschauffør, en sygeplejerske og fængselsbetjente.

Ifølge anklageskriftet er der 16 ofre ud over den 71-årige.

I sin præsentation af sagen siger specialanklager Maria Cingari til de tre juridiske dommere og til de seks nævninger, at et centralt spørgsmål er, om den 49-årige havde forsæt til drab, da han begik volden mod manden i lejligheden.

Under kong Frederik og dronning Marys statsbesøg i Litauen sætter danske og litauiske virksomheder og universiteter sig torsdag med pennen i hånden og underskriver et væld af samarbejdsaftaler og hensigtserklæringer.

Alene torsdag på statsbesøgets anden dag bliver mere end otte aftaler mellem landene og danske og litauiske virksomheder og universiteter underskrevet.

Det er særligt et dansk-litauisk erhvervsforum, der danner rammen om de mange underskrifter på kryds og tværs.

Forummet foregår i den litauiske hovedstad, Vilnius, på byens energi- og teknologimuseum i det, der tidligere var byens første kraftværk.

18 danske og mere end 70 litauiske virksomheder deltager i konferencen for at afsøge fælles forretningsmuligheder og indgå partnerskaber.

Fra dansk side deltager blandt andre den danske astronaut, Andreas Mogensen.

– Jeg er her for at støtte statsbesøget og hjælpe til at skabe nogle forbindelser især inden for teknologi og selvfølgelig også rummet, hvor Litauen også er en del af ESA (Den Europæiske Rumorganisation, red.), siger han til Ritzau.

Efter konferencen skal han blandt andet ud på litauiske tekniske universiteter for at tale om rumfart og forsvar.

12 af de 18 danske virksomheder på besøget kommer fra forsvarsbranchen.

Det siger direktør for forsvar og sikkerhed i Dansk Industri Joachim Finkielman.

– Det er indlysende, at med Litauens beliggenhed er landets suverænt højeste prioritet at sikre overlevelse gennem et stærkt forsvar. Og der kan danske virksomheder hjælpe og indgå samarbejder omkring avancerede forsvarsteknologier og rumbaserede løsninger.

En af de otte aftaler, der indgås torsdag, er en samarbejdsaftale mellem Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og universitetet i den litauiske by Kaunas.

Koncerndirektør i DTU Carsten Orth Gaarn-Larsen fremhæver, at statsbesøg er vigtige, fordi man møder mennesker, virksomheder og universiteter, man ellers ikke ville blive stillet over for.

– Det handler om at knytte nogle forbindelser, siger han.

Det var formelt set den litauiske præsident, Gitanas Nausėda, og Danmarks forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), der med korte taler åbnede konferencen.

Begge fokuserede på samarbejdet mellem landene i forhold til energisikkerhed, energiuafhængighed og den grønne omstilling.

Litauen ligger som den demokratiske verdens frontlinje, klemt inde mellem Belarus og den russiske eksklave Kaliningrad, og er et land, som i den grad vil lægge så meget afstand til Rusland som muligt som tidligere besat af det gamle Sovjetunionen.

Litauen var i april 2022 også det første land i EU, der stoppede med at importere russisk naturgas.

Siden Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine i 2022 har Litauen og de to andre baltiske lande, Estland og Letland, arbejdet målrettet for at blive uafhængige af Rusland og særligt russisk energi.

For knap et år siden var det endegyldigt slut med at være en del af det russiske elnet for de tre lande, da de blev tilkoblet det europæiske elnet.