Seneste nyheder

I Berlin Brandenburg Lufthavn i Tyskland er der fortsat forsinkelser og aflysninger efter et cyberangreb, som ramte i weekenden.

Det oplyser lufthavnen til nyhedsbureauet dpa.

– Selskabet har informeret os om, at det kan tage flere dage at få systemet til at fungere fuldt ud igen.

– Det er meget uheldigt og kom som en overraskelse, siger en talsperson for lufthavnen til dpa.

Det vides endnu ikke, præcis hvornår driften i lufthavnen er tilbage til normalen.

Siden angrebet har Berlin Brandenburg Lufthavn haft udfordringer med check-in, boarding og bagagehåndtering. Flyselskaberne har blandt andet håndteret situationen ved at tjekke passagererne ind manuelt.

Onsdag opfordres passagerer til på forhånd at tjekke, om deres fly går som planlagt.

Cyberangrebet ramte fredag aften og påvirkede også Heathrow Lufthavn i London og Bruxelles Lufthavn.

Sidstnævnte var hårdt ramt og måtte mandag bede flyselskaber om at aflyse halvdelen af deres flyafgange.

Onsdag kan angrebet stadig mærkes i Bruxelles Lufthavn – dog i langt mindre grad. I Heathrow Lufthavn afvikles langt de fleste flyafgange som normalt.

Men begge lufthavne opfordrer til, at man som passager tjekker sin flyafgang, inden man tager til lufthavnen.

EU’s agentur for cybersikkerhed, Enisa, identificerede mandag episoderne i de europæiske lufthavne som et cyberangreb.

Det drejede sig om et såkaldt ransomwareangreb.

Det betyder, at en gerningsmand spærrer den retmæssige brugers adgang til et it-system. Adgangen kan gives igen ved udbetalingen af en løsesum eller “ransom” på engelsk – heraf navnet.

Cyberangrebet var rettet mod selskabet Collins Aerospace, som leverer check-in-software til lufthavne.

Det vides endnu ikke, hvem der står bag angrebet.

To 13-årige drenge blev tirsdag aften anholdt efter en eksplosion i Pilestredet i Oslo.

Det skriver nyhedsbureauet NTB.

Tre mindreårige blev anholdt i sagen, men det er kun de to 13-årige, der sættes i forbindelse med sprængningen.

Det blev oplyst på et pressemøde, som norsk politi afholdt onsdag formiddag.

Onsdag aften lyder det, at man har pågrebet yderligere to “unge drenge” i forbindelse med sagen.

– De er begge over den kriminelle lavalder, og de er sigtet for medvirken til grov, ulovlig håndtering af eksplosiver, lyder det ifølge VG i en pressemeddelelse.

Politiet og redningstjenesten rykkede tirsdag aften klokken 20.30 ud til Pilestredet, efter at der havde været en eksplosion.

Bomberyddere fandt ifølge politiet to granater i området – en, som var gået af, og en, som efterfølgende blev uskadeliggjort.

Der blev foretaget en såkaldt kontrolleret sprængning.

Politiet efterforsker sagen som værende et opgør i det kriminelle miljø.

– Teorien om, at det er knyttet til en igangværende konflikt, er blevet styrket, sagde politiinspektør Grete Metlid på pressemødet onsdag formiddag.

De to 13-årige drenge efterforskes af politiet for at have håndteret sprængstoffer.

Onsdag aften lyder det, at man endnu ikke har afhørt dem, men at man vil forsøge torsdag.

De er begge under den kriminelle lavalder og befinder sig i de sociale myndigheders varetægt.

Politiet mistænker, at drengene kan have påtaget sig opgaven på vegne af andre.

– Der kan komme flere anholdelser i sagen, lød det på pressemødet fra politiinspektøren.

Ingen personer kom noget til i forbindelse med hændelsen.

Pilestredet ligger centralt i Oslo og er et sted med mange boliger, butikker og restauranter.

Politiet har natten igennem foretaget undersøgelser på stedet.

– Vi har fuld forståelse for, at dette blev oplevet som skræmmende for dem, der befandt sig i området, siger politichef Ida Melbo Øystese til NTB.

Der er ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) ingen sammenhæng mellem autisme og gravide kvinders brug af det smertestillende middel paracetamol.

Det skriver WHO onsdag i en pressemeddelelse.

– WHO understreger, at der på nuværende tidspunkt ikke findes nogen afgørende videnskabelig dokumentation, der bekræfter en mulig sammenhæng mellem autisme og brug af acetaminophen (paracetamol, red.) under graviditeten, lyder det.

Meldingen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, i mandags sagde, at myndigheder i landet vil bede læger om at fraråde gravide at tage paracetamol under deres graviditet.

Det skyldes, at der ifølge præsidenten kan være en øget risiko for autisme.

– At tage paracetamol er ikke godt. Jeg kan godt sige det – det er ikke godt. Af den årsag anbefaler de kraftigt, at kvinder begrænser brugen af paracetamol under graviditet, medmindre det er medicinsk nødvendigt, sagde Trump.

Præsidenten fremlagde i den forbindelse ikke nogen beviser for sin påstand.

Ifølge WHO er der det seneste årti blevet forsket omfattende i sammenhængen mellem brugen af paracetamol og autisme. Ingen af studierne har fundet en afgørende sammenhæng.

Organisationen anbefaler, at alle gravide kvinder følger råd og anbefalinger fra deres læge.

En lignende melding kom tirsdag fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

– Vores rådgivning er baseret på en grundig vurdering af de tilgængelige videnskabelige data, og vi har ikke fundet beviser for, at indtagelse af paracetamol under graviditet forårsager autisme hos børn, lød det fra EMA’s lægefaglige direktør i en pressemeddelelse.

På verdensplan har næsten 62 millioner mennesker en autismediagnose.

De nøjagtige årsager til autisme er ifølge WHO ikke fastslået. Flere faktorer kan spille ind, lyder det fra organisationen.

I pressemeddelelsen skriver WHO også, at der ikke findes afgørende videnskabelig dokumentation for, at børnevacciner forårsager autisme.

Nationalbanken har ikke længere samme tro på væksten herhjemme i år, som den har haft.

I en ny prognose, som er offentliggjort onsdag, forventer banken, at væksten herhjemme i år bliver 2,0 procent.

Det er noget lavere end den forrige prognose, hvor Nationalbanken forventede en vækst på 3,6 procent.

Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen forklarer den mere pessimistiske prognose med, at Danmarks Statistik har nedjusteret sine tidligere opgørelser af bruttonationalproduktet.

Derfor var udgangspunktet for den forrige prognose anderledes end det nuværende.

Dertil kommer, at væksten i første halvår af i år har ligget helt fladt.

– Vi forventer desuden at se en negativ virkning fra højere told – både direkte gennem lavere eksport til USA og indirekte som følge af lavere vækst på vores øvrige eksportmarkeder, som også bliver ramt af højere told.

– Endelig er der også udsigt til, at fremgangen i den danske medicinalindustri bliver lavere end i de foregående år, siger Christian Kettel Thomsen om de opdaterede forventninger.

Ruslands finansministerium vil hæve momsen for at finansiere landets udgifter til militær.

Det meddeler ministeriet onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I forslaget lyder det, at momsen fra 2026 skal hæves fra 20 procent til 22 procent.

Ud over militærudgifter skal momsstigningen også være med til at balancere Ruslands statsbudget.

Finansministeriet har derudover foreslået en række øvrige skattestigninger, herunder på gambling- og bettingvirksomheder.

I en erklæring fra ministeriet lyder det, at skattestigningen primært vil være “rettet mod finansiering af forsvar og sikkerhed”.

– Den strategiske prioritet er at yde økonomisk støtte til landets forsvar og sikkerhedsbehov samt social støtte til familierne til dem, der deltager i den militære operation.

– De ressourcer, som er planlagt i budgettet, vil gøre det muligt at give væbnede styrker de nødvendige våben og udstyr, betale lønninger til militært personel, støtte deres familier og modernisere virksomheder i forsvarsindustrien, lyder det ifølge Reuters i erklæringen.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har tidligere signaleret, at han er åben for at hæve bestemte skatter for at få økonomien til at hænge sammen, mens landet er i krig med Ukraine.

Her påpegede præsidenten også, at USA ligeledes hævede skatten under både Vietnam- og Koreakrigen.

Ruslands økonomi er hårdt presset af høje militære udgifter til krigen i Ukraine og sanktioner fra Vesten.

I første halvdel af 2025 har landet været præget af økonomisk nedtur med høj inflation og høje renter.

Onsdag meddeler det russiske forsvarsministerium, at budgetudkastet for 2026 er “afbalanceret og bæredygtigt”, skriver Reuters.

Da en partybus i august kørte i København, hang en kvinde med hele overkroppen ud af vinduet.

Det konstaterede politiets Tungvognscenter Øst under en buskontrol 29. august. Tirsdag blev bussen beslaglagt med baggrund i reglerne om vanvidskørsel.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet konstaterede, at der var pillet et vindue af bussen, og at den var indrettet på en måde, så passagererne kunne hænge ud af vinduet, mens bussen kørte.

– Patruljen kunne ved selvsyn se, hvordan en kvindelig passager hang med hele overkroppen ude af vinduet under kørslen, og på den baggrund er chaufføren nu blevet sigtet efter straffelovens bestemmelse om fareforvoldelse, siger politikommissær Michael Sander i pressemeddelelsen.

Bestemmelsen om fareforvoldelse handler om at udsætte andres liv eller førlighed for fare.

Hvis der er tale om fareforvoldelse i forbindelse med en trafikforseelse, kaldes det også vanvidskørsel, og i det tilfælde kan køretøjet beslaglægges.

I sagen om partybussen er politiet kommet frem til den vurdering på baggrund af indretningen af bussen kombineret med chaufførens manglende indgriben.

Københavns Byret har givet politiet medhold i beslaglæggelsen, og derfor blev bussen tirsdag beslaglagt og kørt væk af politiet.

– Det handler om sikkerhed. Når vi kontrollerer køretøjer som partybusser, så er det, fordi man som gæst om bord skal kunne regne med, at man kan feste uden at risikere liv og helbred.

– Derfor skrider vi ind, når vi ser ting, der er så farlige, som det, der er tilfældet her, siger Michael Sander.

Der skal senere tages stilling til sagen mod buschaufføren, ligesom retten skal afgøre, om bussen kan blive endeligt konfiskeret.

Syv undervisere fra landets videregående uddannelser vil onsdag blive overrakt Undervisningsprisen 2025 for at inspirere og engagere studerende.

Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

Underviserne får overrakt prisen onsdag klokken 13.15 af uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) ved en prisoverrækkelse i Operaen i København.

Ifølge ministeren kan de syv prismodtagere være “enormt stolte af deres indsats”.

– Nye teknologier ændrer, hvordan vi kommunikerer, arbejder og lærer. Globalisering og klimaforandringer ændrer vores samfund og arbejdsmarked.

– Det stiller store krav til både undervisere og studerende, og den gode undervisning handler i dag også om at ruste unge mennesker åndeligt og intellektuelt, så de kan navigere i en kompleks og omskiftelig verden, siger hun i meddelelsen.

De syv undervisere kommer fra vidt forskellige videregående uddannelsesinstitutioner.

Men fælles for dem er, at de formår at omsætte teori til praksis, skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det gælder blandt andre Thomas Haahr, adjunkt på Teknika.

– Jeg vil de studerende, og sætter mig i deres sted, når jeg forbereder mig, og når jeg underviser. Det handler om mennesker, ansvar og virkelighedsnær faglighed, siger han ifølge ministeriet.

De øvrige prismodtagere er Alicia Lazzaroni fra Arkitekturskolen Aarhus, Henrik Juul Larsen fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Kim Duus Thøisen fra Erhvervsakademi SydVest, Nenia Zenana fra Københavns Universitet, Ulricha Larsen fra Professionshøjskolen Absalon og Ulrich Krühne fra Danmarks Tekniske Universitet.

Undervisningsprisen uddeles hvert år af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Formålet med prisen er at anerkende betydningen af inspirerende undervisere.

Med prisen følger 500.000 kroner til hver modtager, hvoraf 300.000 kroner går til aktiviteter, der understøtter et godt og engagerende undervisningsmiljø på prismodtagerens uddannelsesinstitution.

De resterende 200.000 kroner er en personlig hæderspris.

Det er ledelserne på de videregående uddannelsesinstitutioner, som indstiller underviserne med hjælp fra de studerende. Herefter vurderes indstillingerne af rektorkollegierne, som udvælger vinderne.

Den amerikanske tv-vært Jimmy Kimmel fortæller, at det aldrig var hans hensigt at bagatellisere drabet på en ung mand.

Det siger værten tirsdag aften amerikansk tid i talkshowet “Jimmy Kimmel Live!”, efter at programmet er tilbage på skærmen.

Talkshowet blev i sidste uge stoppet på ubestemt tid, efter at værten i en monolog omtalte attentatet på den konservative aktivist Charlie Kirk, der blev dræbt tidligere i september.

– Jeg har ingen illusion om at ændre nogens mening, men jeg vil gerne gøre én ting klart, fordi det er vigtigt for mig som menneske – og det er, at I forstår, at det aldrig var min hensigt at bagatellisere drabet på en ung mand, siger Kimmel.

– Jeg synes slet ikke, at der er noget sjovt ved det, siger han videre.

Kimmel har tårer i øjnene og stemmen knækker, mens han taler om drabet på Charlie Kirk.

Kort forinden har tv-værten takket alle de personer, der har støttet ham den seneste uge og ønsket talkshowet tilbage på skærmen.

Talkshowet blev i sidste uge fjernet på ubestemt tid fra ABC’s kanaler efter Kimmels bemærkninger omkring attentatet på aktivisten Charlie Kirk tidligere i september.

Kimmel gjorde i en monolog grin med støtter af USA’s præsident, Donald Trump, i den såkaldte MAGA-bevægelse.

MAGA står for Make America Great Again og har længe været et kendt Trump-slogan.

Efter dage med heftig kritik af lukningen af “Jimmy Kimmel Live”, meddelte Disney, der ejer ABC, mandag, at talkshowet med Kimmel ville vende tilbage til skærmen.

Beslutningen blev tirsdag kritiseret af Donald Trump, der tidligere havde udtrykt stor tilfredshed med, at talkshowet var stoppet.

– Jeg kan ikke fatte, at ABC “Fake News” gav Jimmy Kimmel hans job tilbage. Det Hvide Hus fik at vide af ABC, at programmet var lukket! Jeg tror, at vi kommer til at teste ABC angående det her, skrev Trump tirsdag på sit sociale medie, Truth Social.

USA’s præsident, Donald Trump, vil ifølge eget udsagn teste ABC, der er ejet af Disney, efter at Disney har besluttet at lade “Jimmy Kimmel Live!” vende tilbage til skærmen.

Det skriver han på sit eget sociale medie, Truth Social, tidligt onsdag morgen dansk tid.

– Jeg kan ikke fatte, at ABC “Fake News” gav Jimmy Kimmel hans job tilbage. Det Hvide Hus fik at vide af ABC, at programmet var lukket!

– Jeg tror, at vi kommer til at teste ABC angående det her. Lad os se, hvordan vi klarer det. Sidste gang jeg gik efter dem, gav de mig 16 millioner dollar. Denne her (sag, red.) lyder endnu mere fordelagtig, skriver han.

Jimmy Kimmels program blev i sidste uge lukket på ubestemt tid, efter at han havde udtalt sig om drabet på den konservative aktivist Charlie Kirk.

I den forbindelse gjorde Kimmel grin med støtter af præsident Donald Trump og med præsidenten selv.

Programmet er blandt de største i USA og produceres af ABC, der er ejet af Disney. Begge virksomheder blev voldsomt kritiseret af både politikere og kendisser i massevis, efter at talkshowet blev lukket.

Mediet ABC har tidligere indgået et forlig med Trump på 15 millioner dollar – knap 107 millioner kroner – i en sag om bagvaskelse.

Årsagen var, at en nyhedsoplæser gentagne gange på direkte tv havde sagt, at Trump var blevet fundet skyldig i voldtægt. Det var forkert. Trump var fundet skyldig i et seksuelt overgreb.

Ansatte i ABC har til andre amerikanske medier klaget over, at kanalen indgik forlig. De frygter, at det kan danne præcedens for, at medier bukker under for presset fra Trump.

Kritikerne mener, at det var en krænkelse af ytringsfriheden at stoppe “Jimmy Kimmel Live!”.

Det blev stoppet, efter at Brendan Carr, der er formand for FCC, den amerikanske kommunikationskomité, opfordrede Disney og ABC til at skride til handling over for Jimmy Kimmel.

– Vi kan gøre det på den nemme måde eller på den svære måde.

– De her firmaer kan finde måder at ændre adfærden og gøre noget ved – sagt lige ud – Kimmel, ellers vil der være noget mere arbejde til FCC i fremtiden, sagde Brendan Carr.

Onsdag morgen klokken 05.35 dansk tid er første gang, programmet sendes, siden det blev sat på pause i sidste uge.

Den colombianske præsident, Gustavo Petro, har tirsdag talt til FN’s Generalforsamling i New York, hvor han har opfordret til det, han kalder en strafferetlig proces mod USA’s præsident, Donald Trump.

Det gør han på baggrund af de angreb, som USA den seneste tid har udført mod flere fartøjer i Caribien.

Bådene har ifølge USA været lastet med ulovlige stoffer, og Trump har sagt, at angrebene er en del af USA’s mål om at slå hårdere ned på narkokarteller.

Petro sagde tirsdag, at ubevæbnede unge og fattige mennesker er døde i angrebene.

Flere end 12 personer har ifølge nyhedsbureauet AFP mistet livet i angrebene, der har været rettet mod mindst tre forskellige fartøjer.

Det første kendte angreb skete den 3. september

Donald Trump bør ifølge Petro blive mål for efterforskning for sin ordre til amerikanske styrker om at ramme “unge mennesker, som bare ville flygte fra fattigdom”.

– Der skal indledes en strafferetlig proces mod de embedsmænd, der er fra USA. Dette inkluderer den højtstående embedsmand, der gav ordren, præsident Trump, sagde Petro tirsdag.

Mange af bådene, som er blevet bordet eller angrebet af den amerikanske flåde, er kommet fra Venezuela.

Petro mistænker dog selv, at nogle af de dræbte har været colombianske statsborgere, sagde han tirsdag.

Også Trump har tirsdag i New York udtalt sig om sagen. Det skete tidligere på dagen, hvor han afviste bekymringer om, at drabene på personer på bådene har været ulovlige. Han sagde samtidig, at han vil fortsætte USA’s kamp mod narkosmuglere.

– Til alle terrorbøller, der smugler giftige stoffer ind i USA, I er advaret om, at vi vil udslette jer.

Trump har i forbindelse med indsatsen i Caribien sendt otte krigsskibe og en ubåd til det sydlige Caribien.

AFP

Statsminister Mette Frederiksen (S) er tirsdag ankommet til Grønland, hvor hun onsdag vil give en officiel undskyldning i spiralsagen.

Det skriver statsministeren i et opslag på Facebook.

– Altid godt at være tilbage, selv om det er på en alvorlig baggrund.

– I morgen markerer vi den officielle undskyldning til de berørte kvinder i spiralsagen. En vigtig markering ovenpå et mørkt kapitel i vores fælles historie, skriver Mette Frederiksen.

Statsministeren vil give den officielle undskyldning ved et arrangement i Katuaq i Nuuk onsdag klokken 17.00 dansk tid.

Allerede den 27. august undskyldte Frederiksen til de grønlandske kvinder og unge piger, der blev udsat for systematisk forskelsbehandling.

Spiralsagen handler om, at grønlandske kvinder og unge piger i 1960’erne og 1970’erne fik opsat en svangerskabsforebyggende spiral under den såkaldte spiralkampagne.

Det foregik, mens Danmark havde ansvaret for sundhedsvæsnet i Grønland frem til 1992.

Anslået 4500 unge piger og kvinder fik opsat en spiral under kampagnen.

Flere grønlandske kvinder er senere stået frem i medierne og har fortalt, at spiralen blev opsat uden deres vidende.

143 kvinder, der ufrivilligt fik opsat spiral, stævnede sidste år Danmark for brud på menneskerettigheder. Kvinderne krævede erstatning på samlet 43 millioner kroner.

I forbindelse med undskyldningen i august fremgik det i en pressemeddelelse fra Statsministeriet, at den danske og grønlandske regering sammen ville markere undskyldningen i Grønland.

Det skulle ske, når en uvildig udredning af spiralsagen er færdiggjort. Den er endnu ikke blevet offentliggjort.

Formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, undskyldte også 27. august for de sager, der vedrører perioden, efter at Grønland overtog ansvaret for sundhedsvæsnet.

Efterfølgende skrev han på Facebook, at “det var på tide, at der kom en undskyldning fra det officielle Danmark”.

– Alt for længe er ofrene for spiralsagen blevet tiet ihjel. Det er trist, at en undskyldning først kommer nu – det er for sent og for dårligt, skrev Jens-Frederik Nielsen.

Regeringen oplyste mandag i denne uge, at den ønsker at etablere en forsoningsfond.

Fonden har til hensigt at give individuel økonomisk godtgørelse til grønlandske kvinder i spiralsagen og til andre grønlændere, som har været udsat for svigt og systematisk forskelsbehandling, fordi de er grønlændere, lød det.

En flotille, der er på vej fra Barcelona mod Gaza med nødhjælp, melder om eksplosioner ud for Grækenland, hvor skibene aktuelt befinder sig.

Organisationen Global Sumud Flotilla (GSF), der står bag flotillen, oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP natten til onsdag, at der er observeret droner omkring flotillen.

– Flere droner, uidentificerede genstande blev kastet, kommunikation forstyrret, og eksplosioner hørt fra en række både, skriver GSF.

Det fremgår ikke umiddelbart, om der er nogen tilskadekomne.

Blandt de ombordværende er den kendte svenske miljøaktivist Greta Thunberg.

Den tyske menneskerettighedsaktivist Yasemin Acar, der også er om bord på et af skibene, melder, at fem skibe er blevet angrebet. Det sker ifølge AFP i et videoopslag på det sociale medie Instagram.

Flotillen sejlede tidligere på måneden fra Barcelona i retning mod Gaza med det formål at bryde Israels blokade af det krigshærgede område og levere nødhjælp.

En flotille er en gruppe af typisk mindre skibe, der sejler samlet. Flotillen, der er på vej mod Gaza, består ifølge Reuters af 50 både, der er indregistreret i 44 lande.

To gange tidligere har GSF meldt om droneangreb på flotillen. De formodede angreb skete ud for Tunesiens kyst.

Tunesiens indenrigsministerium har oplyst, at det vil iværksætte en undersøgelse af episoderne.

Grete Thunberg sagde tirsdag til Reuters, at droner konstant følger skibene.

– Der er droner, der flyver over os hver eneste nat, sagde Thunberg til Reuters.

Israel meddelte mandag, at det ikke vil tillade flåden at nå frem til Gaza. Israel har tidligere blokeret to flotiller i at nå Gaza med nødhjælp. Det var i juni og juli.

GSF’s mener, at Gaza er belejret, og dens formål er at levere mad og andet nødhjælp til området.

Ifølge organisationens hjemmeside er GSF en uafhængig organisation, som ikke har tilknytning til hverken en regering eller et politisk parti.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har til FN’s Sikkerhedsråd sagt, at Kina kan presse Rusland til at stoppe krigen i Ukraine.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Kina er ikke part i konflikten mellem Rusland og Ukraine, men Ukraine har flere gange sagt, at Kina leverer varer til Rusland, som Rusland kan bruge i krigen.

Ukraine har også påpeget, at Kina fortsat køber russisk energi.

– Kina er også repræsenteret her, en magtfuld nation som Rusland nu er fuldstændig afhængig af, lød det fra Zelenskyj i FN’s Sikkerhedsråd.

Kina er et af fem permanente lande i Sikkerhedsrådet.

– Hvis Kina virkelig vil have, at den her krig stopper, kunne det tvinge Rusland til at stoppe invasionen. Uden Kina er Putins (Ruslands præsident, Vladimir Putin, red.) Rusland ingenting.

– Alligevel forholder Kina sig alt for ofte tavst og afmålt i stedet for aktivt for fred, sagde den ukrainske præsident.

Kina har afvist, at landet leverer materiale til Rusland til brug i Ukraine.

AFP skriver, at landet fremstiller sig selv som en upartisk mægler, der vil hjælpe med at løse konflikten.

– Siden den første dag af krisen har Kina opretholdt en objektiv og upartisk holdning, der opfordrer til at fjendtlighederne indstilles, og Kina taler for fredsforhandlinger med henblik på en politisk løsning, lød det efterfølgende fra Geng Shuang, som er Kinas FN-viceambassadør.

Tidligere tirsdag krævede USA’s præsident, Donald Trump, at lande i Europa øjeblikkeligt stopper med at købe olie fra Rusland – og han anklagede Kina og Indien for at finansiere krigen i Ukraine.

– De er nødt til øjeblikkeligt at stoppe alle køb af energi fra Rusland. Ellers spilder vi alle en masse tid, sagde Trump.

Ifølge Reuters siger Zelenskyj natten til onsdag dansk tid til Fox News, at han mener, at Trump kan være med til at ændre Kinas præsident Xi Jinpings syn på krigen.

– Jeg tror, at præsident Trump kan ændre Xi Jinpings indstilling til den her krig, fordi vi føler ikke, at Kina ønsker at afslutte den her krig.

Frankrig har afvist at give politisk asyl til hvalaktivisten Paul Watson, der frygter at blive udleveret til retsforfølgelse i Japan, hvis han vender hjem til USA eller Canada.

Ofpra, der er den myndighed, der behandler asylansøgninger i Frankrig, mener, at Watsons frygt er ubegrundet. Det skriver AFP.

74-årige Watson, der er amerikansk og canadisk statsborger, siger til AFP, at han er skuffet over Ofpras beslutning.

Watson blev i juli sidste år anholdt i Grønland på baggrund af en japansk arrestordre.

I mere end fire måneder sad han tilbageholdt i anstalten i Nuuk, inden det danske justitsministerium i december besluttede ikke at udlevere ham til Japan.

Watson boede inden tilbageholdelsen i Frankrig med sin kone og deres to sønner.

Watsons advokat, Emmanuel Ludot, siger, at Paul Watson fortsat er i fare på grund af Japans arrestordre.

Derfor er han skuffet over Ofpras afslag på politisk asyl.

– Frankrig gør ikke sig selv ære ved at nægte Paul Watson politisk asyl, siger Emmanuel Ludot til AFP.

– Japan opretholder sin internationale arrestordre, så han er stadig i fare, uanset hvor han rejser hen, lyder det videre.

Sagen mellem Japan og Watson stammer tilbage fra 2010, hvor Watson ifølge japanske myndigheder var med til at beskadige et hvalfangerskib og forhindre hvalfangere i at udføre deres arbejde.

Politisamarbejdet Interpol fjernede i juli den “red notice”, der har været på Watson, så politimyndigheder verden over ikke længere opfordres til at anholde ham.

Japans regering meddelte efterfølgende, at Interpols beslutning ikke ændrer på, at Japan ønsker Watson udleveret. Det sagde en talsperson for regeringen 23. juli.

– Ophævelsen ændrer ikke på, at Japans arrestordre mod ham er gyldig.

– Vores standpunkt er stadig, at vi vil fortsætte med at opfordre alle involverede parter til at udlevere ham, sagde talspersonen Yoshimasa Hayashi.

Trods store fremskridt inden for uddannelse og nedbringelse af fattigdom i de seneste årtier er der fortsat udfordringer for tilliden til verdens institutioner og demokratiske systemer.

Sådan lyder det tirsdag i en rapport fra International Labour Organization (ILO), som er FN’s arbejdsorganisation, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er 30 år siden, at verdensledere i 1995 samledes i København til det første topmøde om social udvikling. Det var på daværende tidspunkt det største møde mellem verdensledere nogensinde.

I november finder et nyt møde sted i Qatar – og forud for det har FN-agenturet udgivet rapporten om social retfærdighed i verden.

Her lyder det, at verden er blevet rigere og sundere, og at folk er bedre uddannet siden 1995.

– Alligevel er fremskridtene på visse områder fortsat begrænsede, og der er fortsat markante globale uligheder, lyder det.

Også ILO’s generaldirektør, Gilbert Houngbo, melder i en udtalelse, at der siden mødet i 1995 er sket det, han kalder ubestridelige fremskridt.

– Men vi kan ikke ignorere, at millioner fortsat er udelukket fra muligheder og værdighed på arbejdsmarkedet, siger han ifølge AFP i en udtalelse om rapporten.

– Social retfærdighed er ikke kun et moralsk imperativ – det er afgørende for økonomisk sikkerhed, social samhørighed og fred.

I rapporten listes en række fremskridt, der har fundet sted i løbet af de tre årtier.

Antallet af 5- til 14-årige børnearbejdere er blevet halveret, skriver AFP.

Verden har desuden reduceret andelen af den globale befolkning, som er ramt af ekstrem fattigdom fra 39 procent til 10 procent, og andelen af børn, der færdiggør grundskolen, er steget med 17 procentpoint.

Samtidig peger rapporten dog på, at indsatsen for at sikre job af højere kvalitet tilsyneladende er gået i stå. 58 procent af den globale arbejdsstyrke er i såkaldt uformel beskæftigelse, hvilket kun er et fald på to procentpoint siden 1995, lyder det.

Samtidig er antallet af personer i såkaldt tvangsarbejde steget.

Mens arbejdsløsheden i flere – særligt rige – lande har nået rekordlave niveauer, advarer ILO om, at kvaliteten af job er blevet “eroderet”.

– Hvilket underminerer økonomisk sikkerhed, beskyttelse og rettigheder.

Trods fremskridt er der fortsat bred og vedvarende utilfredshed med verdens institutioner, skriver agenturet.

– Regeringer, fagforeninger og virksomheder står over for faldende tillid, hvilket indikerer, at den sociale kontrakt er flosset. Mange mennesker føler i en stigende grad, at deres indsats ikke bliver belønnet, og at samfundet er uretfærdigt.

– For at bevæge os fremad opfordrer denne rapport til en fornyet forpligtelse til social retfærdighed, understøttet af beslutsomme handlinger og en inkluderende udformning af politik.

Rapporten er lavet på baggrund af blandt andet data fra Unesco, der er FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur, fremgår det. Den bygger desuden på interviews fra 17 forskellige lande.

ILO, der blev stiftet i 1919, beskrives på organisationens hjemmeside som dedikeret til at fremme social retfærdighed og menneske- og arbejdsrettigheder.

Den italienske skuespiller Claudia Cardinale er i Frankrig død i en alder af 87 år.

Det oplyser hendes agent til det franske nyhedsbureau AFP.

Cardinale fik sit internationale gennembrud i 1963 med Federico Fellini-filmen “8 1/2”. Samme år spillede hun med i “Leoparden”.

Hun har selv fortalt, at det var udfordrende at optage de to film på samme tid, fordi hun skulle have to forskellige hårfarver.

Efterfølgende åbnede døren til Hollywood sig for alvor, og hun medvirkede i 1968 i “Den lyserøde panter” og Sergio Leones “Vestens hårde halse” med Charles Bronson og Henry Fonda.

Claudia Cardinale blev født i Tunesien af italienske forældre med rødder i Sicilien, og hun voksede op i Tunesiens hovedstad, Tunis.

Som mange andre kvindelige italienske filmstjerner fra samme tid var Claudia Cardinales indtræden i branchen gennem en skønhedskonkurrence.

Da hun var 19 år, blev hun kåret som “Den smukkeste italienske pige i Tunesien”. Førstepræmien var en rejse til Italien, og her åbnede dørene til filmverdenen sig.

I hendes første italienske roller blev hendes stemme dubbet, fordi hun var vokset op med den sicilianske dialekt og havde gået i fransk skole, skriver Reuters.

Hendes tidlige karriere blev desuden udfordret af en hemmelig graviditet, som hun selv har sagt var resultat af et voldeligt forhold.

Hun fødte i 1958 i London sønnen Patrick, som blev opdraget af Cardinales forældre. og i flere år sagde hun, at han var hendes lillebror.

Cardinales karriere led i 1970’erne et knæk, da hun og filmproduceren Franco Cristaldi gik fra hinanden. De var gift fra 1966 til 1975.

Hun fandt i stedet sammen med instruktøren Pasquale Squitieri, som hun fik datteren Claudia med. De var gift frem til hans død i 2017.

Franco Cristaldi var ifølge Reuters vred over, at Cardinale havde forladt ham, og han bad angiveligt folk i branchen om ikke at hyre hende.

– Det var en meget skrøbelig tid. Jeg opdagede, at jeg ingen penge havde på min bankkonto, har hun ifølge Reuters fortalt.

Instruktør Franco Zeffirelli kom hende til undsætning og castede hende i 1977 til tv-miniserien “Jesus fra Nazareth”. Hun fortsatte derefter sin karriere i samarbejde med andre europæiske instruktører.

Cardinale havde ry for at være selvstændig og frisindet. Hun gjorde sig blandt andet bemærket, da hun skulle møde den tidligere pave Paul IV og til anledningen iførte sig det, som Reuters beskriver som et miniskørt.

Claudia Cardinale blev i 2022 tildelt en hæderspris for livsværk ved filmfestivalen i Berlin.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og DF-formand Morten Messerschmidt (DF) skal vidne, når byretten skal behandle en sag om videregivelse af oplysninger om tidligere FE-chef Lars Findsens privatliv.

Det står klart, efter at anklagemyndigheden har besluttet ikke at kære en kendelse, som Retten i Lyngby afsagde for 14 dage siden.

Det oplyser Tomas Ilsøe Andersen, som er partner og advokat hos Kammeradvokaten.

Dermed har Løkke og Messerschmidt pligt til at møde op og vidne i sagen.

Politiken skrev om kendelsen fra Retten i Lyngby tidligere i september. Heri lød det, at Lars Findsen må føre både Lars Løkke Rasmussen og Morten Messerschmidt som vidner.

Ifølge Politiken skrev Retten i Lyngby i kendelsen, at Lars Findsen må stille Løkke og Messerschmidt spørgsmål, der tager udgangspunkt i en artikel fra Berlingske i juni 2022.

Ifølge Tomas Ilsøe Andersen er der tale om fire afgrænsede spørgsmål, og det har været afgørende for beslutningen om ikke at kære kendelsen.

– Det har hele tiden været vores bekymring, om man under en afhøring ville komme ind på forhold, som knytter sig til statens sikkerhed og forholdet til fremmede magter. Det er nu helt tydeligt, at det kan man ikke spørge om, siger han.

Sagen handler om briefinger i Justitsministeriet i februar 2022, hvor PET-chef Finn Borch Andersen ifølge flere medier fortalte partiledere om Lars Findsens seksuelle præferencer.

Løkke og Messerschmidt kan ifølge Politiken blive spurgt til, om de er citeret korrekt i artiklen, hvem der deltog i et bestemt møde, undtagen eventuelle repræsentanter fra efterretningstjenesternes udenlandske samarbejdspartnere, og hvem der kom med oplysninger om Findsen.

Hertil kan de også blive spurgt til om der på mødet blev givet oplysninger om Findsens sexliv, herunder detaljeringsgraden, og om de fik at vide, hvilken relevans oplysningerne havde.

Løkke har tidligere over for Berlingske kaldt oplysningerne, som kom frem på mødet, “meget private”.

– Det er også min opfattelse, at de meget private oplysninger, som blev bragt frem på briefingen, ikke har nogen relevans for sagen, har han sagt til avisen.

Politi og redningstjenester rykkede tirsdag aften ud til Pilestredet i Oslo, efter at der havde været en eksplosion.

Det skriver politiet i Oslo i en opdatering.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med eksplosionen, skriver NRK.

Oslos Politidistrikt oplyser natten til onsdag, at tre personer er i politiets varetægt efter hændelsen. Det skriver NTB.

Klokken 21.11 lød det fra politiet, at beboere i området skulle holde sig væk fra vinduer, og at andre ikke skulle opsøge stedet.

Det skyldtes, at politiet mente, at der var sprængstoffer, som ikke var detoneret.

Ifølge Aftenposten sendte myndighederne et såkaldt nødvarsel ud klokken 21.18. I varslet lød det, at der fortsat var sprængstof i området, og at folk skulle søge væk fra vinduer.

Et nødvarsel bruges til at varsle befolkningen om akutte og alvorlige hændelser. Det er politiet og civilforsvaret i Norge, som sender varslet ud til folks telefoner og afgør, hvilke områder, som skal varsles.

Klokken 21.44 foretog politiet en kontrolleret sprængning af en udetoneret sprængladning.

Indsatsleder Brian Skotnes siger til NRK tirsdag aften, at politiet har en formodning om, at eksplosionen handler om et opgør i det kriminelle miljø.

Politiet i Oslo oplyste ved 22-tiden, at man havde én person i sin varetægt. Personen er ifølge NRK mindreårig. Efter midnat natten til onsdag meddelte politiet, at yderligere to personer er i dets varetægt.

– Der kommer ikke detaljer om disse personer og anholdelserne før morgentimerne, skriver operationsleder Rune Hekkelstrand fra Oslo Politidistrikt ifølge NTB.

Indsatsleder Øyvind Hammarvold siger til NRK, at bomberyddere fandt to granater i området – en, som var gået af, og en, som efterfølgende blev uskadeliggjort.

– Der er indikationer på, at der har været tale om håndgranater, men den nøjagtige mængde og den potentielle fare må eksperterne sige mere om, siger han til mediet.

Politiets sikkerhedstjeneste (PST), som er norsk politis efterretningstjeneste, er blevet rutinemæssigt orienteret om hændelsen. Det skriver Dagbladet.

USA’s præsident, Donald Trump, tror, Ukraine med støtte fra EU er i en position, hvor landet kan vinde hele Ukraine tilbage “i dets originale form”.

Det skriver Trump i et opslag på Truth Social.

– Med tid, tålmodighed og økonomisk støtte fra Europa og især Nato, er de originale grænser, hvor krigen startede fra, i høj grad en mulighed, skriver han.

Han nævner desuden Ruslands økonomi som en årsag til, at Ukraine ifølge Trump lige nu har en mulighed for at sætte ind mod Rusland.

– Putin og Rusland er i store økonomiske vanskeligheder, og det er tidspunktet for, at Ukraine skal handle. Under alle omstændigheder ønsker jeg begge lande det bedste, skriver han.

Den amerikanske præsident skriver desuden i opslaget, at når russerne “finder ud af, hvad der virkelig foregår med denne krig”, hvor “størstedelen af pengene bruges på at bekæmpe Ukraine”, så vil Ukraine kunne tage landet tilbage.

– Og hvem ved, måske kan de endda gå endnu videre, tilføjer den amerikanske præsident.

Meldingen fra Trump kommer i kølvandet på, at han i forbindelse med FN’s Generalforsamling i New York har holdt et møde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Her kaldte Trump Zelenskyj for en “modig mand”, skriver den amerikanske avis The New York Times.

– Vi har stor respekt for den kamp, som Ukraine kæmper, sagde Trump og tilføjede:

– Det er faktisk ret fantastisk.

USA’s præsident havde håbet på, at hans personlige relation til Ruslands præsident, Vladimir Putin, kunne have skabt et gennembrud i forhandlingerne om en afslutning på krigen i Ukraine.

– Desværre betød det forhold ikke noget, siger Trump tirsdag ifølge AFP om relationen til Putin.

I midten af august mødtes Trump og Putin i den amerikanske delstat Alaska for at tale om krigen, men efter mødet har Ruslands militær eskaleret angrebene i Ukraine.

En mand er blevet dømt skyldig i at planlægge at skyde USA’s præsident, Donald Trump, på præsidentens golfbane i Florida.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er den 59-årige Ryan Routh, der er dømt for attentatforsøget.

Han blev anholdt i september sidste år.

Manden blev fundet skyldig i alle tiltalepunkter.

Juryen besluttede tirsdag ifølge Reuters, at Ryan Routh havde til hensigt at dræbe Trump, da han pegede en riffel gennem et hegn, mens Trump spillede golf på banen i West Palm Beach.

Dengang var Trump endnu ikke blevet genvalgt som USA’s præsident, men var i gang med en valgkamp.

Ifølge Reuters risikerer Ryan Routh livsvarigt fængsel.