Seneste nyheder

12. november 2025

Dansk pensionskasse vil ikke længere investere i Israel

Pensionskassen AkademikerPension har besluttet at ekskludere staten Israel fra selskabets investeringsunivers.

Det skyldes, at Israels militære indsats i Gaza overtræder selskabets politik for ansvarlige investeringer.

Det skriver AkademikerPension på sin hjemmeside.

Pensionskassens administrerende direktør, Jens Munch Holst, siger, at Israel har begået brud på menneskerettighederne, og at man ud fra en samlet vurdering har valgt at ekskludere landet.

– Vi har en politik, hvor det fremgår, at vi ikke kan være investeret i lande, der bryder menneskerettighederne, siger han.

– Og så kigger vi selvfølgelig også på, om den pågældende stat har væsentlig indflydelse på vores afkast, lyder det videre.

Jens Munch Holst forklarer, at pensionsselskabet bruger analyser fra eksterne analysebureauer, når det skal vurdere, hvorvidt en stat har brudt menneskerettighederne.

Beslutningen betyder, at AkademikerPension ikke længere vil investere i israelske statsobligationer eller selskaber ejet af den israelske stat.

Pensionsselskabet kan fortsat investere i privatejede israelske selskaber.

AkademikerPension oplyser dog, at man på nuværende tidspunkt heller ikke har investeringer i private selskaber med base i Israel.

Allerede på generalforsamlingen i foråret 2024 var der flere – herunder organisationen Mellemfolkeligt Samvirke, som opfordrede AkademikerPension til at ekskludere Israel.

Det er ikke en bestemt hændelse, som har fået pensionskassen til at tage skridtet nu, siger Jens Munch Holst.

Men overordnet er det pensionskassens vurdering, at situationen er blevet værre blandt andet som følge af Israels blokade af nødhjælp.

– Der har været en forværring af menneskerettighederne. Og det bliver jo bare ved. De brud på menneskerettigheder, som sker, sker kontinuerligt, siger han.

AkademikerPension har en række lande på sin eksklusionsliste. Det gælder blandt andet Rusland, Irak, Iran og Kina.

Ifølge Jens Munch Holst kræver det normalt, at et land forbedrer forholdene over en periode på to år, før AkademikerPension tager landet af eksklusionslisten.

Zelenskyj: Våben bliver udviklet hurtigere end vores forsvar

Verden gennemgår det mest destruktive våbenkapløb nogensinde.

Sådan lyder meldingen fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, under en tale til FN’s Generalforsamling i New York onsdag.

Han kalder krigen i Ukraine for den gnist, som har antændt det nye våbenkapløb.

Under sin tale henviser Zelenskyj desuden til de nylige krænkelser af luftrummet i Europa og advarer om, at våbenteknologi “udvikler sig på en måde, der truer alle nationer”.

Det skriver det amerikanske medie The New York Times.

Zelenskyj pointerer, at der måske en dag vil blive udviklet droner, der kan levere en atombombe.

– Våben bliver udviklet hurtigere end vores evne til at forsvare os selv. Rusland fortjener skylden for det, siger han ifølge den amerikanske avis.

Foruden nye våbenteknologier bruger Zelenskyj også sin tid på FN-talerstolen på at advare mod russiske intentioner om en udvidelse af krigen i Ukraine.

Han fremhæver, at Ukraine har bygget både skoler og hospitaler under jorden og siger, at det vil være “billigere” for andre lande at få stoppet krigen, end selv at skulle igangsætte sådanne byggerier.

– Ukraine er kun den første, og nu flyver russiske droner allerede på tværs af Europa, og russiske operationer spreder sig allerede ud over lande, og Putin vil fortsætte denne krig ved at udvide den, siger Zelenskyj ifølge nyhedsbureauet AP.

Meldingen fra Zelenskyj kommer efter flere europæiske lande har oplevet russiske krænkelser af luftrummet i form af blandt andet kampfly og droner.

For cirka to uger siden trængte et stort antal russiske droner ind i polsk luftrum, og blot få dage efter registrerede Rumænien en russisk drone i sit luftrum.

Estlands luftrum blev fredag ligeledes krænket i 12 minutter af russiske kampfly.

Natten til tirsdag blev der desuden observeret flere større droner over lufthavnen i København, i hvad politiet betegner som et droneangreb.

Ingen danske myndigheder har sagt, hvorvidt man tror, at Rusland står bag, men det er heller ikke blevet afvist.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Københavns Politi har fået over 100 anmeldelser om droner

Københavns Politi efterforsker fortsat sagen om uidentificerede droner, der mandag aften blev observeret over Københavns Lufthavn.

I en status oplyser politikredsen onsdag eftermiddag, at den i løbet af det seneste døgn har fået flere end 100 anmeldelser om droner og dronelignende genstande.

Anmeldelserne vedrører både mandag aften i lufthavnen, men også andre steder og tidspunkter det seneste døgn.

I arbejdet med at opklare hændelsen, der førte til lukning af flytrafik til og fra lufthavnen i flere timer, kigger politiet blandt andet på skibsfarten.

En teori er, at dronerne kan være lettet fra skibe i området, fremgår det af en pressemeddelelse.

Derfor undersøges data både om lufttrafik og om skibsfarten, men politiinspektør Poul Kjeldsen ønsker ikke at give oplysninger om detaljer i efterforskningen.

Flere medier har allerede omtalt bestemte skibe, som kan være interessante i undersøgelsen.

I den senere tid har der været flere rapporter om, at skibe mistænkes for at have opsendt russiske droner.

Således har tyske medier rapporteret om, at fragtskibet “Scanlark” blev tilbageholdt af politiet i Slesvig-Holsten, fordi det var under mistanke for at være centrum for opsendelse af droner.

Det skal være sket, mens skibet i slutningen af august lå for anker ud for Kielerkanalen.

I onsdagens melding udtrykker Københavns Politi forståelse for, at hændelsen mandag aften kan skabe utryghed og ekstra opmærksomhed på droner og dronelignende genstande.

– Det er imidlertid vigtigt for os at understrege, at borgerne kan føle sig trygge ved, at vi sammen med øvrige myndigheder arbejder målrettet for at klarlægge de nærmere omstændigheder ved mandagens hændelse, og at man kan være tryg ved at færdes i og omkring lufthavnens område og i politikredsen i øvrigt, siger politiinspektør Poul Kjeldsen i en pressemeddelelse.

Politiet oplyser, at efterforskningen foregår i tæt dialog med blandt andet PET, Forsvaret samt øvrige nationale og internationale myndigheder.

De ukendte droner og nedlukningen af lufthavnen førte tirsdag til, at partilederne blev indkaldt til en orientering hos justitsministeren.

Politidirektør Anne Tønnes har beskrevet hændelsen som et “droneangreb” og “et anslag”. Ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) er der tale om “det hidtil mest alvorlige anslag mod dansk kritisk infrastruktur.”

Rusland har nægtet at stå bag.

Danske kampfly og fregat deltager i Nato-øvelse med 10.000 deltagere

Danske kampfly, helikoptere og fregatten “Niels Juel” deltager i en fælles Nato-øvelse, der involverer flere end 10.000 deltagere fra 13 lande.

Det skriver Forsvaret på sin hjemmeside.

Øvelsen med navnet “Neptune Strike” er netop indledt og foregår samtidig i både Østersøen, Nordsøen, Middelhavet og Adriaterhavet.

Deltagerne er både soldater, søfolk, piloter og marinesoldater, fremgår det.

Også verdens største hangarskib, amerikanske “Gerald R. Ford” med en besætning på 4500 personer, deltager.

Hangarskibet får selskab af destroyere, fregatter, ubåde og fly fra hele forsvarsalliancen, skriver Forsvaret.

– Overordnet set viser og understreger “Neptune Strike”, at Nato – og derunder det danske og amerikanske militær – bliver stadig tættere knyttet sammen.

– Samarbejdet er vigtigt for alle nationer og for evnen til at forstå hinandens procedurer og sikre, at systemer og personel kan arbejde sammen på tværs af nationer, lyder det.

Som en del af øvelsen vil der være kampfly, der letter fra hangarskibe og flyver på “luftmissioner” over Danmark.

– Der vil være mulighed for at høre og muligvis se kampfly over Midtjylland, når der laves samtræning mellem danske og amerikanske kampfly, skriver Forsvaret.

“Neptune Strike” har også til formål at “styrke afskrækkelsen samt sikre fri sejlads gennem kritiske farvande”, lyder det.

Øvelsen har været planlagt længe og er ifølge Forsvaret “defensiv af natur”.

Italien omdirigerer fregat for at hjælpe nødhjælpsflotille

Italien har sendt assistance til en flotille, som er på vej til Gaza med nødhjælp, efter at organisationen bag har meddelt, at gruppen af skibe er blevet udsat for et angreb.

Det oplyser den italienske forsvarsminister Guido Crosetto i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

Her lyder det, at Italien har sendt en af forsvarets fregatter mod flotillen.

– For at sikre assistance til de italienske borgere på flotillen har jeg talt med premierministeren og godkendt en øjeblikkelig intervention af den italienske flådes fregat, som sejlede nord for Kreta som en del af en sikkerhedsoperation, siger ministeren i erklæringen.

Meldingen fra Italiens forsvarsminister kommer, efter at organisationen Global Sumud Flotilla (GSF) natten til onsdag skrev, at en flotille var blevet angrebet af droner.

En flotille er en gruppe mindre skibe, som sejler samlet. Flotillen, som er på vej mod Gaza, består af 51 både og er sejlet fra Barcelona.

Om bord på flotillen er blandt andre den kendte, svenske miljøaktivist Greta Thunberg.

Angrebet skete ud for Grækenland.

– Flere droner, uidentificerede genstande blev kastet, kommunikation forstyrret og eksplosioner hørt fra en række både, skrev GSF på det sociale medie X.

Ifølge organisationen var der mere end et dusin eksplosioner.

Alle passagerer om bord på flotillen er ifølge nyhedsbureauet Reuters uskadte.

I erklæringen fra den italienske forsvarsminister lyder det, at Crosetto på det kraftigste fordømmer angrebet.

Italiens udenrigsminister, Antonio Tajani, har også kommenteret angrebet på flotillen.

I en erklæring siger Tajani, at han har bedt Israel om at sørge for sikkerheden for de italienske borgere om bord.

Ifølge Reuters er der flere italienere på flotillen, heriblandt italienske medlemmer af EU-Parlamentet.

Nyt stadion koster AGF første underskud i syv år

Selskabet bag superligaklubben AGF præsenterede onsdag et underskud før skat på 21 millioner kroner for perioden 1. juli 2024 til 30. juni 2025.

Resultatet er i overensstemmelse med de senest udmeldte forventninger, der lød på et underskud på mellem 20 og 40 millioner kroner før skat.

Det fremgår af årsrapporten fra AGF A/S.

– Efter seks år i træk med tocifrede millionoverskud kommer vi ud med et kalkuleret underskud, og vi kan nøgternt konstatere, at det er markant dyrere at bygge nyt stadion med mange flere følgeomkostninger, end der oprindelig var lagt op til, siger administrerende direktør Jacob Nielsen.

Omsætningen for det forgangne regnskabsår er steget til 188 millioner kroner, hvilket er 2 millioner kroner mere end året før.

Det er til trods for, at fodboldklubben har spillet halvdelen af regnskabsåret på et stadion med reduceret kapacitet i Vejlby, hvilket har påvirket omsætningen negativt.

Den væsentlige årsag til, at omsætningen alligevel er steget, er en stigning i indtægter fra samarbejdspartnere og sponsorer, lyder det i årsrapporten.

– Forsinkelserne af stadionbyggeriet er en alvorlig streg i regningen, der stiller store krav til vores indtjeningsevne i hele organisationen og vores evne til at skabe resultater på fodboldbanen – både i form af point og udvikling af spillere med et salgspotentiale, siger direktør Jacob Nielsen.

Personaleomkostningerne i det eneste regnskabsår lyder på 133 millioner kroner, hvilket er en stigning på 16 millioner kroner i forhold til året før. Det skyldes primært øgede udgifter til den sportslige sektor, skriver selskabet.

Klubben skilte sig i regnskabsåret af med cheftræner Uwe Rösler og købte Jakob Poulsen fri i Viborg som afløser.

AGF havde ikke nogen store salg i regnskabsperioden. Sommerens farvel til midtbaneprofilen Mads Emil Madsen, der blev solgt for et stort millionbeløb til FC København, hører under det igangværende regnskabsår.

AGF ligger aktuelt på førstepladsen i Superligaen.

Statsministeren ser undskyldning i spiralsag som vigtig for samarbejde

Det er vigtigt for det fremtidige samarbejde mellem Danmark og Grønland, at der bliver sagt undskyld til de kvinder, der har fået opsat en spiral uden samtykke.

Det siger den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), som onsdag er i Grønland for at give en officiel undskyldning.

– Vi har som land og stat begået nogle alvorlige fejltagelser igennem vores fælles historie. Nu har vi åbnet vinduerne op, og vi tør kigge monsteret i øjnene. Det tror jeg, er vigtigt for vores fremtidige samarbejde, siger hun.

Statsministeren har onsdag morgen mødt fem kvinder, som er berørt af den såkaldte spiralsag.

En række af kvinderne var henholdsvis 12 og 14 år, da de fik sat en spiral op uden samtykke, fortæller statsministeren efter mødet, hvor også Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, deltog.

– De vidste ikke, hvad der foregik, og nogle af dem har ikke kunnet få børn efterfølgende. Derfor er spiralsagen vigtig, og de giver også udtryk for, at det er vigtigt, at undskyldningen kommer, så vi kan tage skyld og skam af deres skuldre, siger Mette Frederiksen.

En af de kvinder, som for flere årtier siden fik sat en spiral op uden samtykke, er Naja Lyberth.

Til det grønlandske medie KNR siger hun, at undskyldningen giver hende og andre kvinder i samme situation mulighed for at lægge en kamp for at bevise noget bag sig.

– Den 24. september kan vi ranke ryggen. For de år, vi har været igennem, de tre et halvt år, hvor vi har kæmpet for at få sandheden frem – at der virkelig blev handlet forkert – er nu blevet bekræftet, siger hun til mediet.

Spiralsagen handler om, at grønlandske kvinder og unge piger i 1960’erne og 1970’erne fik opsat en svangerskabsforebyggende spiral under den såkaldte spiralkampagne.

Tidligere i september udgav Indenrigs- og Sundhedsministeriet en udredning af sagen. Her fremgik det, at det vurderes, at mindst 4070 grønlandske piger og kvinder havde fået opsat en spiral ved udgangen af 1970.

Flere grønlandske kvinder er senere stået frem i medierne og har fortalt, at spiralen blev opsat uden deres vidende, eller uden de helt forstod, hvad der skete.

143 kvinder, der ufrivilligt fik opsat spiral, stævnede sidste år Danmark for brud på menneskerettigheder. Kvinderne krævede erstatning på samlet 43 millioner kroner.

Danmark havde ansvar for sundhedsvæsenet i Grønland frem til 1992.

Den danske regering har meldt ud, at man vil oprette en såkaldt forsoningsfond, som skal give økonomisk godtgørelse til grønlændere, der er blevet behandlet uretmæssigt, fordi de er grønlændere.

Det kan eksempelvis være kvinder fra spiralsagen.

Havråd anbefaler stop for al torskefiskeri i danske farvande

Al fiskeri efter torsk i danske farvande bør ophøre, fordi bestandene er presset.

Det er meldingen fra Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES.

Som det er nu, er der kvoter på torsk i Nordsøen og Skagerrak og bifangstkvoter i Kattegat.

Men der bør slet ikke fiskes torsk i danske farvande i 2026, lyder det fra ICES i indstillingen, der kan ses på rådets hjemmeside.

Både WWF Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening (DN) opfordrer regeringen til at følge de videnskabelige anbefalinger og stoppe al torskefiskeri.

Havrådgiver i DN Morten Rosenvold Villadsen kalder meldingen fra eksperterne “dramatisk”.

– Vi har længe vidst, at torsken har det rigtig dårligt i Østersøen og i de indre danske farvande, men det er en kedelig overraskelse, at det heller ikke er muligt at anbefale et torskefiskeri i Nordsøen, siger han i en kommentar.

Seniormarinbiolog i WWF Verdensnaturfonden Thomas Kirk Sørensen betegner meldingen fra ICES som “dybt alarmerende”.

– Torsken var for bare få årtier siden at finde overalt i vores farvande, og den er et utrolig vigtigt toprovdyr i økosystemet.

– Torskens nuværende tilstand vidner om, at vi har tilladt et markant overfiskeri oftest med naturskadelige redskaber, og vores arter og natur i havet betaler prisen, siger han i en pressemeddelelse.

Ifølge Tænketanken Hav er det første gang, at eksperterne i ICES anbefaler, at der slet ikke fanges torsk i danske farvande.

– Det understreger det akutte behov for at regulere fangstmængderne og beskytte og genoprette torskens levesteder, skriver Tænketanken Hav på LinkedIn.

Hos Dansk Fiskeriforening hæfter chefbiolog Michael Andersen sig ved, at ICES faktisk kommer med to anbefalinger.

En, hvor der ud fra et forsigtighedshensyn stoppes helt for torskefiskeri. Og en, hvor forsigtighedshensynet kun gælder den sydlige bestand, og hvor der således fortsat kan fiskes efter torsk i mindre grad.

– Eftersom der er flere torsk i Nordsøen i dag end for tyve år siden, synes vi, det er underligt at anbefale nul. Men vi er indforståede med, at man anbefaler et mindre fiskeri for at beskytte den sydlige torskebestand, siger Michael Andersen i en kommentar.

Torskebestanden i Skagerrak og Nordsøen består af tre underbestande, hvor den sydlige bestand i særdeleshed er presset.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) siger, at han noterer sig indstillingen fra ICES og “vil læse ned i detaljerne i den”.

Han siger også, at “den videnskabelige rådgivning er vigtig”.

– Den videnskabelige rådgivning og EU’s fælles fiskeripolitik er udgangspunktet for de årlige forhandlinger om fiskekvoter, hvor vi arbejder på at finde bæredygtige løsninger, lyder det i en skriftlig kommentar.

ICES er en international organisation, der rådgiver blandt andre EU-Kommissionen om fiskeriforvaltning.

Senere på året mødes fiskeriministrene i EU og forhandler de endelige kvoter på plads på baggrund af et oplæg fra kommissionen.

Kreml: Ukraine kan ikke få tabt territorium tilbage

Det er en stor fejl at tro, at Ukraine kan vinde tabt territorium tilbage.

Sådan siger den russiske præsident Vladimir Putins talsmand, Dmitrij Peskov, onsdag, skriver AFP.

– Idéen om, at Ukraine skal kunne generobre noget, er efter vores opfattelse forkert, siger han ifølge nyhedsbureauet.

Udtalelsen kommer, dagen efter at USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at han tror på, at det er muligt, at Ukraine er i en position, hvor man kan vinde hele landet tilbage “i dets oprindelige form”.

Det skrev han i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Med tid, tålmodighed og økonomisk støtte fra Europa og særligt Nato er de originale grænser, som krigen startede fra, i høj grad en mulighed, lød det fra præsidenten.

Her nævnte Trump også Ruslands økonomi som en af årsagerne til, at Ukraine ifølge ham har mulighed for at sætte ind mod Rusland.

– Putin og Rusland er i store økonomiske vanskeligheder, og nu er det tidspunktet for, at Ukraine skal handle, skrev præsidenten på Truth Social.

Samtidig sagde Trump, at Rusland har “kæmpet formålsløst i tre et halvt år”.

De kommentarer svarer Peskov også på onsdag.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters siger talsmanden, at Ruslands økonomi opfylder militærets behov til fulde, og at krigen ikke er formålsløs.

Peskov siger, at krigen er opstået som resultat af, at USA og EU ikke har lyttet til Ruslands sikkerhedsmæssige bekymringer.

– Så vidt vi forstår, kom Trumps udtalelser efter kommunikation med Zelenskyj og tilsyneladende under indflydelse af en vision, som Zelenskyj har fremlagt.

– Den vision står i skarp kontrast til vores forståelse af den aktuelle situation, siger Peskov, skriver Reuters.

Rusland vil fortsætte sin militære operation i Ukraine, lyder det.

– Vi gør det her både for vores lands nutid og fremtid. For mange kommende genrationer. Derfor har vi ikke noget alternativ, siger Peskov.

En person bragt på hospitalet efter frontalt sammenstød

To biler kørte onsdag formiddag frontalt sammen på Rute 19 – Isterødvejen – nord for Hillerød.

Det oplyser presseafdelingen ved Nordsjællands Politi til Ritzau. Politiet fik anmeldelsen klokken 09.58.

En person er kommet til skade og bragt på hospitalet.

Der er blevet afspærret ved ulykkesstedet, hvor en bilinspektør skal foretage undersøgelser.

En bilinspektør tilkaldes, hvis der er tale om en alvorlig ulykke, hvor der er brug for undersøgelser af, hvordan ulykken kan være sket.

Isterødvejen vil være spærret i begge retninger mellem Gadevangsvej og Hillerødvejen indtil onsdag aften.

Det skyldes, at der skal fjernes en større mængde dieselolie, som er løbet ud på vejen efter ulykken.

Politiet kan umiddelbart ikke komme med nærmere oplysninger om den tilskadekomne person.

Britisk politi anholder mand efter cyberangreb mod lufthavne

Britisk politi har anholdt en mand i det sydlige England som led i efterforskningen af et cyberangreb, der ramte flere europæiske lufthavne i weekenden.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Manden er i 40’erne og blev anholdt tirsdag i West Sussex under mistanke om at have overtrådt loven for misbrug af computere.

Han er siden blevet løsladt mod kaution.

Vicedirektør for det britiske kriminalpoliti Paul Foster siger ifølge nyhedsbureauet dpa, at cyberkriminalitet er en vedvarende trussel, som forårsager betydelige forstyrrelser i Storbritannien.

– Selv om denne anholdelse er et positivt skridt, er efterforskningen af denne hændelse stadig i sin begyndelse, siger han ifølge dpa.

Cyberangrebet ramte fredag aften og påvirkede Bruxelles Lufthavn, Heathrow Lufthavn i London og Berlin Brandenburg Lufthavn.

Det medførte adskillige aflysninger og forsinkelser på flyafgange, som varede weekenden over.

Mandag måtte Bruxelles Lufthavn bede flyselskaber om at aflyse halvdelen af deres afgange.

Og onsdag er Berlin Brandenburg Lufthavn stadig ramt af aflysninger og forsinkelser.

I de to øvrige lufthavne er udfordringerne ved at være løst. Men der opfordres fortsat til, at passagererne tjekker deres flyafgang, inden de tager ud i lufthavnen.

Angrebet var rettet mod det amerikanske selskab Collins Aerospace, som blandt andet leverer check-in-software til lufthavne.

De tre lufthavne havde blandt andet udfordringer med check-in, boarding og bagagehåndtering.

I mandags identificerede EU’s agentur for cybersikkerhed, Enisa, forstyrrelserne i lufthavnene som et cyberangreb.

Ifølge Enisa er der tale om et såkaldt ransomwareangreb.

Det betyder, at en gerningsmand spærrer den retmæssige brugers adgang til et it-system. Adgangen kan gives igen ved udbetalingen af en løsesum – “ransom” på engelsk – heraf navnet.

Mand fængsles for at skaffe lejlighed til hyrede lejemordere

Flere gerningsmænd planlagde i foråret to drab i Nordsjælland, som i sidste ende mislykkedes.

Det mener politiets specialafdeling National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som onsdag oplyser, at en 38-årig mand tirsdag blev anholdt i sagen.

I et retsmøde i Helsingør har en dommer fundet, at der er en begrundet mistanke.

Manden skal være varetægtsfængslet frem til 21. oktober. Tre betingelser er opfyldt, oplyser NSK: At han vil kunne skade politiets efterforskning. At han vil stikke af fra en kommende straffesag. Og at han på fri fod vil gentage forbrydelser.

NSK mistænker, at den 38-årige sammen med både navngivne og ukendte gerningsmænd var med til at planlægge to tilfælde af drabsforsøg forud for 7. maj.

I begge tilfælde er han sigtet for at have sørget for, at to forskellige hvervede skytter kunne benytte en lejlighed i København som led i planlægningen af drab.

Lejligheden skulle ifølge politiet også bruges som et efterfølgende skjulested.

Den 38-årige er desuden sigtet for at have været med til at besidde en skarpladt automatriffel af typen AK-47.

Skydevåbnet blev brugt i forbindelse med et drabsforsøg 7. maj i Kokkedal. Her blev der skudt efter en mand, der af Ekstra Bladet er beskrevet som en fremtrædende Hells Angels-rocker.

Ifølge avisen blev han såret i hånden – enten på grund af skud eller fragmenter fra et vindue i den bil, han sad i.

Der er tidligere sket anholdelse i den sag. I maj blev en 20-årig svensktalende mand sigtet for at have affyret skuddene.

Politiet har tidligere advaret om fænomenet “violence as a service”, hvor kriminelle hyrer andre kriminelle til at udføre personfarlig kriminalitet som drab.

– Det er en dybt alvorlig sigtelse. Som vi tidligere har meldt ud, så holder NSK og resten af dansk politi et skarpt øje med, hvad der foregår.

– Det betyder, at der er et massivt fokus på at forhindre de her drabsforsøg, ligesom vi kommer efter gerningsmændene og de personer, som hjælper dem, siger politiinspektør Henrik Andersen fra NSK onsdag.

Mand fra Esbjerg tjente ifølge anklager seks millioner på ulovligt salg

En mand fra Esbjerg har fået beslaglagt mere end seks millioner kroner i kontanter.

Så mange penge tjente han ifølge anklagemyndigheden på ulovligt salg af lægemidler, ulovlige cigaretter og andre varer.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Syd- og Sønderjyllands Politi onsdag.

Manden er tiltalt for gennem fire år at have solgt euforiserende stoffer, cigaretter og lægemidler.

Ulovlighederne stod ifølge tiltalen på fra sommeren 2021 til anholdelsen, der fandt sted i april i år.

Siden da har den 45-årige været varetægtsfængslet. Over seks retsmøder i november og december skal Retten i Esbjerg afgøre, om han er skyldig. Og om de beslaglagte kontanter skal konfiskeres til statskassen.

Ifølge påstanden i anklageskriftet havde han flere slags varer på hylderne.

For eksempel opioider og benzodiazepiner, men altså også lægemidler og kopicigaretter.

Flere end en million cigaretter beskyldes manden for at have solgt, og dette udløser i sig selv et krav om betaling af afgifter på mere end to millioner kroner.

Mand var hvidt bud i to døgn – får otte måneders fængsel

Bare to døgns arbejde som narkobud i København og besiddelse af forskellige stoffer har onsdag ført til en dom på fængsel i otte måneder.

Ved en straksdom i Københavns Byrets afdeling for grundlovsforhør oplyser dommeren, at en 29-årig mand har fået nedsat straffen, fordi han har aflagt tilståelse. Rabatten er på 20 procent.

Efter dommen løslades manden. Han er tydeligt berørt.

Politiet anholdt tirsdag aften den 29-årige på Snorresgade på Islands Brygge, og allerede dagen efter er sagen altså afgjort i retssystemet.

Han undgår dermed at blive sendt til Vestre Fængsel som varetægtsfængslet.

Fra søndag og frem til anholdelsen tirsdag var han såkaldt hvidt bud, og han havde travlt: I alt afleverede han 135 poser med kokain og 4 poser med ketamin. Mængderne var henholdsvis 66 og 4 gram.

I dommen indgår også, at han havde nogle gram kokain, ketamin, hash og ecstasy på sig.

I den åbne del af retsmødet kommer det ikke frem, om den 29-årige tidligere har været straffet.

I sommer advarede Københavns Politi om, at man oftere i sager om kokainhandel støder på unge mennesker, for eksempel studerende, der bijobber som hvide bude.

– Vi ser flere og flere, som faktisk er totalt ukendte for os, og som ikke har stiftet bekendtskab med politiet før, sagde fungerende politikommissær Kasper Knudsen i juli.

Oversvømmelse fra supertyfon koster 17 personer livet i Taiwan

17 personer har mistet livet i Taiwan i forbindelse med en oversvømmelse forårsaget af en stor tyfon.

Det sker, efter at en sø i bjergene er gået over sine bredder og har sendt store vandmængder ind over byen Guangfu, som ligger i den østlige del af landet.

Det oplyser brandvæsnet i Taiwan.

Antallet af dræbte er dermed blevet opjusteret. Natten til onsdag var tallet 14 personer.

Taiwan rammes hyppigt af tyfoner, og normalt har landet et katastrofeberedskab, som hurtigt evakuerer folk fra potentielt farlige områder.

Men flere af indbyggerne i Guangfu mener ikke, at der blev advaret tilstrækkeligt, da søen gik over sine bredder.

Landets premierminister, Cho Jung-tai har krævet, at sagen bliver undersøgt.

– Det handler ikke om at placere skylden, men om at afdække sandheden, siger han.

Han har ligeledes sagt, at den umiddelbare prioritet er at finde de savnede.

Oprindeligt blev det meldt ud, at 152 personer var savnet efter tyfonen. Antallet er siden blevet nedjusteret til 17 personer.

Søen gik over sine bredder tirsdag eftermiddag lokal tid.

Regeringen i Taiwan anslår, at søen indeholdt 91 millioner ton vand. Det svarer til 36.000 fyldte OL-svømmebassiner.

Da den gik over sine bredder blev omkring 60 millioner ton vand sendt ind over Guangfu.

Tyfonen har fået navnet Ragasa og beskrives som en af de stærkeste tyfoner.

Den har tidligere hærget i den nordlige del af Filippinerne, hvor ti personer ifølge nyhedsbureauet dpa har mistet livet.

Onsdag er den fortsat ind over det sydlige Kina og Hongkong.

I Hongkong er der ingen biler på vejene, efter at myndighederne tidligere opfordrede folk til at holde sig indendørs. Og store bølger har slået mod Hongkongs østlige og sydlige kystlinje.

Tirsdag eftermiddag lokal tid udsendte myndighederne i Hongkong et tyfonvarsel af kategori 8 – det tredjehøjeste niveau.

Reuters

Lego i milliardhandel: Køber 29 oplevelsescentre verden over

Lego-koncernen har indgået aftale om at overtage 29 såkaldte Lego-oplevelsescentre i ni forskellige lande fra Merlin Entertainments, der driver centrene i dag.

Det fortæller den danske legetøjskoncern i en pressemeddelelse, hvor handelsprisen opgøres til 200 millioner pund, svarende til 1,7 milliarder kroner.

Merlin Entertainments skal fortsat drive de 11 Legoland-parker, der indtil videre er bygget.

Administrerende direktør Niels B. Christiansen siger om de 29 centre, som Lego fremover selv skal stå for:

– De bliver en vigtig tilføjelse til vores globale netværk af Lego-butikker og muliggør os at tilbyde fans i alle aldre endnu flere mindeværdige brand- og shoppingoplevelser, siger han.

Godt halvdelen af de 29 indendørs oplevelsescentre befinder sig i amerikanske storbyer, mens resten er fordelt på Europa, Asien og et enkelt i Australien.

Lego-koncernen frasolgte tilbage i 2005 de daværende fire Legoland-parker til Merlin Entertainments mod blandt andet at få en ejerandel på 30 procent af selskabet, der driver flere andre forlystelsesparker.

Siden har man øget ejerandelen, så Lego-familiens holdingselskab, Kirkbi, nu ejer 47,5 procent af Merlin Entertainments.

Merlin Entertainments opnåede sidste år et underskud før skat på 492 millioner pund, svarende til 4,2 milliarder kroner.

Underskuddet var mere end dobbelt så stort som året forinden og skyldtes i høj grad nedskrivninger. Driften i sig selv gav et underskud på 132 millioner pund.

Merlin Entertainments ejer foruden Legoland-parkerne også voksmuseerne Madame Tussauds, Sea Life-akvarierne, Gurli Gris-forlystelsesparkerne og en række enkeltstående attraktioner som London Eye.

Driften i Berlins lufthavn er fortsat ramt af cyberangreb

I Berlin Brandenburg Lufthavn i Tyskland er der fortsat forsinkelser og aflysninger efter et cyberangreb, som ramte i weekenden.

Det oplyser lufthavnen til nyhedsbureauet dpa.

– Selskabet har informeret os om, at det kan tage flere dage at få systemet til at fungere fuldt ud igen.

– Det er meget uheldigt og kom som en overraskelse, siger en talsperson for lufthavnen til dpa.

Det vides endnu ikke, præcis hvornår driften i lufthavnen er tilbage til normalen.

Siden angrebet har Berlin Brandenburg Lufthavn haft udfordringer med check-in, boarding og bagagehåndtering. Flyselskaberne har blandt andet håndteret situationen ved at tjekke passagererne ind manuelt.

Onsdag opfordres passagerer til på forhånd at tjekke, om deres fly går som planlagt.

Cyberangrebet ramte fredag aften og påvirkede også Heathrow Lufthavn i London og Bruxelles Lufthavn.

Sidstnævnte var hårdt ramt og måtte mandag bede flyselskaber om at aflyse halvdelen af deres flyafgange.

Onsdag kan angrebet stadig mærkes i Bruxelles Lufthavn – dog i langt mindre grad. I Heathrow Lufthavn afvikles langt de fleste flyafgange som normalt.

Men begge lufthavne opfordrer til, at man som passager tjekker sin flyafgang, inden man tager til lufthavnen.

EU’s agentur for cybersikkerhed, Enisa, identificerede mandag episoderne i de europæiske lufthavne som et cyberangreb.

Det drejede sig om et såkaldt ransomwareangreb.

Det betyder, at en gerningsmand spærrer den retmæssige brugers adgang til et it-system. Adgangen kan gives igen ved udbetalingen af en løsesum eller “ransom” på engelsk – heraf navnet.

Cyberangrebet var rettet mod selskabet Collins Aerospace, som leverer check-in-software til lufthavne.

Det vides endnu ikke, hvem der står bag angrebet.

To 13-årige drenge mistænkes i sag om eksplosion i Oslo

To 13-årige drenge blev tirsdag aften anholdt efter en eksplosion i Pilestredet i Oslo.

Det skriver nyhedsbureauet NTB.

Tre mindreårige blev anholdt i sagen, men det er kun de to 13-årige, der sættes i forbindelse med sprængningen.

Det blev oplyst på et pressemøde, som norsk politi afholdt onsdag formiddag.

Onsdag aften lyder det, at man har pågrebet yderligere to “unge drenge” i forbindelse med sagen.

– De er begge over den kriminelle lavalder, og de er sigtet for medvirken til grov, ulovlig håndtering af eksplosiver, lyder det ifølge VG i en pressemeddelelse.

Politiet og redningstjenesten rykkede tirsdag aften klokken 20.30 ud til Pilestredet, efter at der havde været en eksplosion.

Bomberyddere fandt ifølge politiet to granater i området – en, som var gået af, og en, som efterfølgende blev uskadeliggjort.

Der blev foretaget en såkaldt kontrolleret sprængning.

Politiet efterforsker sagen som værende et opgør i det kriminelle miljø.

– Teorien om, at det er knyttet til en igangværende konflikt, er blevet styrket, sagde politiinspektør Grete Metlid på pressemødet onsdag formiddag.

De to 13-årige drenge efterforskes af politiet for at have håndteret sprængstoffer.

Onsdag aften lyder det, at man endnu ikke har afhørt dem, men at man vil forsøge torsdag.

De er begge under den kriminelle lavalder og befinder sig i de sociale myndigheders varetægt.

Politiet mistænker, at drengene kan have påtaget sig opgaven på vegne af andre.

– Der kan komme flere anholdelser i sagen, lød det på pressemødet fra politiinspektøren.

Ingen personer kom noget til i forbindelse med hændelsen.

Pilestredet ligger centralt i Oslo og er et sted med mange boliger, butikker og restauranter.

Politiet har natten igennem foretaget undersøgelser på stedet.

– Vi har fuld forståelse for, at dette blev oplevet som skræmmende for dem, der befandt sig i området, siger politichef Ida Melbo Øystese til NTB.

WHO afviser sammenhæng mellem autisme og paracetamol

Der er ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) ingen sammenhæng mellem autisme og gravide kvinders brug af det smertestillende middel paracetamol.

Det skriver WHO onsdag i en pressemeddelelse.

– WHO understreger, at der på nuværende tidspunkt ikke findes nogen afgørende videnskabelig dokumentation, der bekræfter en mulig sammenhæng mellem autisme og brug af acetaminophen (paracetamol, red.) under graviditeten, lyder det.

Meldingen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, i mandags sagde, at myndigheder i landet vil bede læger om at fraråde gravide at tage paracetamol under deres graviditet.

Det skyldes, at der ifølge præsidenten kan være en øget risiko for autisme.

– At tage paracetamol er ikke godt. Jeg kan godt sige det – det er ikke godt. Af den årsag anbefaler de kraftigt, at kvinder begrænser brugen af paracetamol under graviditet, medmindre det er medicinsk nødvendigt, sagde Trump.

Præsidenten fremlagde i den forbindelse ikke nogen beviser for sin påstand.

Ifølge WHO er der det seneste årti blevet forsket omfattende i sammenhængen mellem brugen af paracetamol og autisme. Ingen af studierne har fundet en afgørende sammenhæng.

Organisationen anbefaler, at alle gravide kvinder følger råd og anbefalinger fra deres læge.

En lignende melding kom tirsdag fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

– Vores rådgivning er baseret på en grundig vurdering af de tilgængelige videnskabelige data, og vi har ikke fundet beviser for, at indtagelse af paracetamol under graviditet forårsager autisme hos børn, lød det fra EMA’s lægefaglige direktør i en pressemeddelelse.

På verdensplan har næsten 62 millioner mennesker en autismediagnose.

De nøjagtige årsager til autisme er ifølge WHO ikke fastslået. Flere faktorer kan spille ind, lyder det fra organisationen.

I pressemeddelelsen skriver WHO også, at der ikke findes afgørende videnskabelig dokumentation for, at børnevacciner forårsager autisme.

Nationalbanken nedjusterer vækstskøn for i år

Nationalbanken har ikke længere samme tro på væksten herhjemme i år, som den har haft.

I en ny prognose, som er offentliggjort onsdag, forventer banken, at væksten herhjemme i år bliver 2,0 procent.

Det er noget lavere end den forrige prognose, hvor Nationalbanken forventede en vækst på 3,6 procent.

Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen forklarer den mere pessimistiske prognose med, at Danmarks Statistik har nedjusteret sine tidligere opgørelser af bruttonationalproduktet.

Derfor var udgangspunktet for den forrige prognose anderledes end det nuværende.

Dertil kommer, at væksten i første halvår af i år har ligget helt fladt.

– Vi forventer desuden at se en negativ virkning fra højere told – både direkte gennem lavere eksport til USA og indirekte som følge af lavere vækst på vores øvrige eksportmarkeder, som også bliver ramt af højere told.

– Endelig er der også udsigt til, at fremgangen i den danske medicinalindustri bliver lavere end i de foregående år, siger Christian Kettel Thomsen om de opdaterede forventninger.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]