Seneste nyheder

Efter en regulær maratondyst mod tyske Alexander Zverev er verdens nummer et, Carlos Alcaraz, for første gang i karrieren klar til finalen i grand slam-turneringen Australian Open.

Den 22-årige spanier viste i semifinalen mod verdens nummer tre flot fight, da han efter 5 timer og 27 minutters tennis vandt i fem sæt med cifrene 6-4, 7-6, 6-7, 6-7, 7-5.

Undervejs så det sort ud for Alcaraz, da han i tredje sæt blev ramt af problemer med det ene lår. Fra at være på finalekurs blev spanieren hæmmet i sin bevægelighed, og det udnyttede tyskeren til at komme tilbage i opgøret.

Momentum var skiftet, men langsomt kom den spanske verdensetter til hægterne, og i det femte og afgørende sæt kæmpede han sig tilbage.

Alcaraz gik fra at være bagud 3-5 til at kæmpe sig til en matchbold foran 6-5 i Zverevs serv. På første mulighed bookede spanieren finalebilletten med et fremragende forhåndsslag.

Inden årets Australian Open var en kvartfinale det bedste resultat for Alcaraz i Melbourne. Han har vundet de tre øvrige grand slam-turneringer, og søndag kan han fuldende pladen, når enten Jannik Sinner eller Novak Djokovic venter i finalen.

Alcaraz og Zverev var begge skarpe i egen serv i kampens indledning, og derfor var det et spansk brud ved 4-4, der afgjorde første sæt.

I andet sæt virkede Zverev til at have overhånden, og den velservende tysker kom foran 5-2. Derfra kom Alcaraz dog tilbage og fremtvang en tiebreak.

Igen var de to spillere særdeles urørlige i egen serv, men ved 5-5 missede Zverev en stor mulighed med baghånden, og efterfølgende vandt Alcaraz det eneste point i tiebreaken i modstanderens serv.

Jævnbyrdigheden mellem de to fortsatte i tredje sæt, hvor kampen ved 4-4 ændrede karakter med Alcaraz’ fysiske problemer.

Han var tydeligt hæmmet og kunne slet ikke bevæge sig rundt på banen. Det udnyttede Zverev til at komme tilbage i opgøret og sikre sættet.

I fjerde sæt havde spanieren fortsat problemer med låret. Zverev bragte momentum over på sin side og fremtvang et femte og afgørende sæt.

Her så det ud til, at tyskeren red videre på bølgen, men Alcaraz fightede sig tilbage efter flere imponerende dueller og udmarvrende partier.

En ung hanulv blev før nytår fundet død med brækket bagben i skovområdet Klosterheden i Vestjylland.

Nu har en obduktion foretaget af Københavns Universitet vist, at ulven er blevet skudt ulovligt.

Det skriver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i en pressemeddelelse.

– Ulven er skudt, men har i første omgang overlevet, siger dyrlæge Anne Sofie Hammer, der udførte obduktionen af ulven, i en pressemeddelelse.

– Den vurderes at være død tidligst 2-3 dage og muligvis op til 10-12 dage efter skuddet. Ud fra obduktionsfundene vurderes den mest sandsynlige dødsårsag at være blodforgiftning.

Ulven er en fredet art og må kun skydes, hvis den kategoriseres som en såkaldt problemulv, og hvis myndighederne har givet tilladelse.

Men i dette tilfælde er der altså tale om en overtrædelse af den såkaldte artsfredningsbekendtgørelse, siger styrelsen.

Definitionen af en problemulv blev udvidet i foråret 2025.

Det betyder blandt andet, at en ulv, der trods forsøg på bortskræmning viser sig inden for byskiltet, betragtes som en problemulv.

Ulve, der angriber husdyr, defineres også som problemulve, efter at de har angrebet husdyr bag ulvesikrede hegn én gang.

Sagen om den ulovligt skudte ulv er ifølge Jeppe Bruus (S), der er minister for grøn trepart og har ulven som ansvarsområde, blevet anmeldt til politiet.

– Det er ikke bare uetisk i forhold til dyrevelfærd – ulovlig jagt er et brud på loven. Jeg er glad for, at myndighederne har politianmeldt hændelsen, siger han i en skriftlig kommentar.

– I februar skærper vi straffen for naturkriminalitet. Det betyder, at bødestraffen for blandt andet krybskytteri bliver fordoblet, og i de allergroveste tilfælde vil kunne føre til fængselsstraf.

Fire andre døde ulve er også blevet obduceret af Københavns Universitet.

En af dem var lovligt skudt. Her var der tale om en sund hanulv på 38 kilo, hvor der var blevet givet tilladelse til at regulere.

De tre andre døde ulve var blevet dræbt i trafikken.

Resultaterne af de forskellige obduktioner bliver videreformidlet til Naturhistorisk Museum Aarhus, som overvåger og indsamler dokumentation om ulve i Danmark.

Obduktionerne kan være med til at give et indblik i ulvenes sundhed og måde at leve på.

Siden distributionsselskabet Dansk Avis Omdeling (Dao) overtog brevuddelingen fra årsskiftet, har en lang række danskere ventet på forsinkede breve.

Det skriver DR.

Særligt ophobninger af brevene er kommet bag på Dao og er en af forklaringerne bag forsinkelserne, siger Daos direktør, Hans Peter Nissen, til mediet.

Blandt andet kreditkort sendt ud til kunder fra banker og breve til ældre har været blandt de breve, som nogle har måttet kigge langt efter.

Fra Finans Danmark, der er bankernes interesseorganisation, lyder det, at der er tale om “et landsdækkende problem”.

Det siger direktør for investering, digital innovation og samfundsomstilling hos Finans Danmark Line Munkholm Haukrog til DR.

Også Ældre Sagen melder om en stigning i manglende post for organisationens medlemmer til mediet.

Forsinkelserne udgør et særligt stort problem for de 250.000 danskere, der er fritaget fra at modtage digital post, lyder det.

I år 2000 var der ifølge tal fra Trafikstyrelsen 1,44 milliarder brevforsendelser, mens tallet var faldet til 122 millioner i 2024.

Det var også en af årsagerne til, at PostNord meddelte, at selskabet lukkede brevforretningen.

I 2024 blev befordringspligten afskaffet. Den betød indtil da, at PostNord var forpligtet til at omdele breve til hele landet.

Trafikstyrelsen oplyser til Ritzau, at postmarkedet og kvaliteten af Daos brevomdeling bliver overvåget.

Styrelsen gennemfører årligt to kvalitetsmålinger med testafsendelser af breve for at se, hvordan det går med at levere dem ud til alle regioner i Danmark.

Man er i dialog med Dao om “virksomhedens udfordringer med at overholde tidsfristerne for levering”, lyder det.

– Dao har orienteret os om, at der lige nu er problemer med deres levering. Vi har i Trafikstyrelsen indtil nu kun modtaget 14 klager over Daos brevhåndtering i 2026, lyder det i et skriftligt svar.

Dao oplyser til Ritzau, at de i januar har omdelt 4,5 millioner breve og har modtaget 15.000 henvendelser om forsinkede breve.

– Det er vi kede af, for man skal kunne regne med, at et brev sendt med Dao kommer til tiden. Så det tager vi meget alvorligt, lyder det fra kommunikationsansvarlig i distributionsselskabet Steen Breiner.

Udfordringen opstår ifølge ham på brevets vej fra pakkeshop til selskabets sorteringslager i Rødovre.

– Derfor gennemgår vi nu alle de processer, der er, fra man kommer sit brev i en Dao-postkasse, og til det ankommer til sortering. Vi skal have fundet de huller, der er, og så skal vi have dem lukket. Det arbejde er vi i gang med og har fuldt fokus på, siger Steen Breiner.

FC København henter den anden højreback i januar i form af portugisiske Aurélio Buta, der senest har været på kontrakt i tyske Eintracht Frankfurt.

Det oplyser den københavnske fodboldklub på sin hjemmeside.

Det er en kort aftale, som FCK i første omgang har skrevet med Buta. De to parter har papir på hinanden for den resterende del af sæsonen.

Den 28-årige højreback har i indeværende sæson spillet seks kampe for Frankfurt, hvor han har stået i skyggen af den danske landsholdsback Rasmus Nissen Kristensen.

Foruden Buta købte FCK tidligere i januar den 19-årige costaricaner Kenay Myrie til højrebacken.

FCK’s sportsdirektør, Sune Smith-Nielsen, glædes over, at københavnerne nu har lukket hullet på højrebacken, efter at Rodrigo Huescas i september blev korsbåndsskadet.

– Det var et mål for os i det her transfervindue, og med Aurélio får vi nu flere muligheder i vores højre side, siger sportsdirektøren.

– Aurélio har både eksplosivitet og veludviklede offensive evner, og desuden har han en modenhed og rutine, som passer godt til vores trup.

Buta har tidligere i karrieren tørnet ud for Benfica, Royal Antwerp og Stade de Reims.

Foruden de to nytilkomne højrebacks råder FCK også over franske Yoram Zague på positionen.

20-årige Zague blev i sommer lejet i franske Paris Saint-Germain, men det ophold har ikke været en succes, og tidligere i januar bekræftede Sune Smith-Nielsen over for Bold, at Zague har fået muligheden for at afsøge et klubskifte.

Det er stadig ikke lykkedes forhandlere fra Ukraine og Rusland at finde et kompromis i spørgsmålet om, hvem der skal kontrollere Donetsk-regionen, der ligger i det østlige Ukraine.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, til journalister ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Indtil videre har vi ikke været i stand til at finde et kompromis i spørgsmålet om territorium – konkret vedrørende en del af det østlige Ukraine, siger han.

Rusland hævder, at Donetsk hører til Rusland. Landet har indtaget store dele af – men ikke hele – regionen.

Spørgsmålet om territorium var centralt på dagsordenen i sidste weekend, hvor forhandlere fra både Ukraine, Rusland og USA mødtes i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater.

I 2022 afholdt Rusland folkeafstemninger i Donetsk og i de tre andre ukrainske regioner Luhansk, Zaporizjzja og Kherson.

Herefter hævdede Rusland, at et flertal af indbyggerne i de fire regioner havde stemt for at tilslutte sig Rusland, hvorefter det russiske styre meddelte, at det havde annekteret regionerne.

Folkeafstemningerne og de påståede annekteringer er ikke anerkendt internationalt.

Kong Frederik og dronning Mary tager på statsbesøg til Australien i marts.

Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

Besøget finder sted fra 14. til 19. marts.

Statsbesøget skal ifølge kongehuset styrke samarbejdet mellem Danmark og Australien på en række områder – herunder inden for grøn omstilling og økonomisk sikkerhed.

Vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) skal med på besøget.

Derudover rejser repræsentanter for 55 danske virksomheder med til Australien for at deltage i et officielt erhvervsfremstød i forbindelse med statsbesøget.

Erhvervsfremstødet skal fremme samarbejde inden for vedvarende energi og energieffektiv byudvikling, lyder det.

Statsbesøget til Australien kommer, efter at kongeparret har været på en række statsbesøg til blandt andet de baltiske og nordiske lande.

Faktisk har et dansk regentpar ikke før været på og taget imod så mange statsbesøg i løbet af de første omkring to år, som kong Frederik og dronning Mary.

Det skriver Lars Hovbakke Sørensen, der er historiker og lektor i samfundsvidenskab på Professionshøjskolen Absalon, i en kommentar i Jyllands-Posten.

Kongeparret har med de seneste besøg i Estland og Litauen været på ni statsbesøg. Derudover har der været statsbesøg i Danmark fra Island og Egypten.

Statsbesøget til Australien bliver også med deltagelse fra både Dansk Industri og Dansk Erhverv.

Lars Sandahl Sørensen, som er administrerende direktør i Dansk Industri, forventer, at der kommer stor opmærksomhed om Danmark fra både danske og australske medier.

– Derfor er vi også glade for, at kongehuset prioriterer at besøge Australien netop nu. Vi har brug for alle gode kræfter, der kan belyse, hvad Danmark har at byde på i disse tider, siger han i en pressemeddelelse.

Australien har forpligtet sig til at nå en nettonuludledning af CO2 inden 2050, og landet står over for en omfattende grøn omstilling.

Derfor kan der være gode muligheder for danske virksomheder inden for både vedvarende energi og grønne bygninger, mener Lars Sandahl Sørensen.

Også Brian Mikkelsen, som står i spidsen for Dansk Erhverv, forventer positiv opmærksomhed – ikke mindst som følge af dronningens australske oprindelse.

Og det er vigtigt, at Danmark markerer sig internationalt med det, som de danske virksomheder er gode til, mener han.

– Vestas har eksempelvis en af deres største onshore vindparker globalt set her i Australien. Så der er kæmpe muligheder for danske virksomheder hernede. Og det er vigtigt i denne tid, at vi skaber gode forbindelser til andre og nyere markeder, siger Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Dronning Mary er født og opvokset på Tasmanien i Australien.

Den australske premierminister, Anthony Albanese, har tidligere i januar sagt til den australske radiokanal Kiis FM, at det danske kongepar planlagde et besøg til Australien.

Kongehuset har ikke tidligere bekræftet besøget.

Antallet af nye recepter til amerikanske patienter, der får Novo Nordisk-midlet Wegovy i pilleform, fortsætter med at stige.

Det viser ugentlige tal fra Bloomberg ifølge MarketWire. Tallene kommer fra Symphony Health Solutions og dækker forsikringsdækkede patienter.

I uge fire blev der udstedt 26.763 recepter på vægttabspillen til de amerikanske patienter.

Den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed, FDA, godkendte Novos Wegovy-pille 23. december.

Pillen er et vægttabsmiddel, som består af semaglutid. Det er det samme aktive stof, som der er i Wegovy og Ozempic, som skal sprøjtes ind i kroppen.

Novo Nordisk meddelte 5. januar, at pillen nu var tilgængelig på det amerikanske marked.

I den første uge efter lanceringen – det vil sige uge to – blev der udstedt lidt over 4000 recepter på pillen i USA. Det steg til godt 20.000 af slagsen ugen efter.

Væksten er dermed sket i et mere tempo niveau i den seneste opgørelse.

Med en video, der torsdag blev offentliggjort, er demonstranten Alex Prettis aktier styrtdykket. Med andre ord: Hans anseelse er faldet markant.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social, hvor han kommenterer videoen, der viser et sammenstød mellem grænsebetjente og Alex Pretti i den amerikanske storby Minneapolis.

Episoden fandt sted, halvanden uge inden at Alex Pretti blev skudt og dræbt af grænsebetjente i forbindelse med en demonstration i den samme by.

– Agitator og måske oprører Alex Prettis aktie er styrtdykket med den netop offentliggjorte optagelse af ham, der skriger og spytter en meget rolig og kontrolleret ICE-betjent i ansigtet for derefter som en vanvittig at sparke til et nyt og meget dyrt statsejet køretøj – så hårdt og voldsomt, at baglygten faktisk gik i stykker.

– Det var en sand fremvisning af misbrug og vrede, som alle kunne se – vanvittigt og ude af kontrol, skriver Trump på Truth Social.

På optagelsen ser man blandt andet, at Alex Pretti råber skældsord, spytter mod en betjent og sparker to gange til baglygten på en politibil, så lygten går i stykker. Herefter stiger to betjente ud af bilen og tvinger ham ned på jorden.

37-årige Alex Pretti blev dræbt af grænsebetjente i Minneapolis 24. januar – 11 dage efter at den senest offentliggjorte video blev optaget.

Pretti deltog i protester rettet mod grænsemyndigheden ICE både ved det første sammenstød med betjente, og da han blev dræbt halvanden uge senere.

Han er den anden civile, der i januar er blevet dræbt af grænsebetjente i Minneapolis, som ligger i delstaten Minnesota. Tidligere på måneden blev 37-årige Renee Nicole Good også skudt og dræbt.

Torsdag skrev Reuters, at grænsebetjentene i Minneapolis havde fået besked på fremover at undgå konfrontationer med såkaldte urostiftere.

– Kommuniker ikke med urostiftere. Det tjener ikke noget andet formål end at eskalere situationen, lyder det i opdaterede interne retningslinjer hos ICE.

Ændringerne i retningslinjerne for ICE-betjentene i Minnesota kom, efter at Donald Trump tidligere på ugen meddelte, at hans administration vil nedtrappe situationen i Minneapolis.

Selv om renterne ligger på et højere niveau end for bare få år siden, er boligejerne stadig gode til at betale deres boliglån til tiden.

Det viser en ny opgørelse af den såkaldte restanceprocent, som Finans Danmark har offentliggjort fredag morgen.

I tredje kvartal sidste år lå restanceprocenten på 0,12 procent.

Tallet fortæller, hvor stor en del af realkreditlånene, der ikke er betalt senest tre en halv måned efter den aftalte frist.

Det svarer til, at boligejerne i gennemsnit manglede at betale 12 øre for hver 100 kroner i terminsydelse.

– At restanceprocenten er på så lavt et niveau afspejler en stærk privatøkonomi blandt danske boligejere, siger Peter Jayaswal, der er underdirektør for Realkredit og Ejendomsfinansiering i Finans Danmark.

– Det viser samtidig, at penge- og realkreditinstitutternes kreditvurderinger sikrer, at boligkøbere har både økonomisk råderum og robusthed.

Restanceprocenten har længe ligget på et lavt niveau. Siden 2009 er den gradvist faldet.

Ifølge Brian Friis Helmer, der er privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank, ligger den i øjeblikket på det laveste niveau i næsten to årtier.

– De virkelig stærke nøgletal for tilstanden i privatøkonomien kommer i en lind strøm i øjeblikket og skyldes i høj grad det stærke arbejdsmarked med lav ledighed og rekordhøj beskæftigelse, skriver han i en kommentar.

– De få betalingsproblemer på realkreditlånet smitter i den grad også af på tvangsauktionerne, som endte 2025 med det laveste i mindst 32 år.

Hvis man som boligejer alligevel har udfordringer med at betale sit boliglån til tiden, opfordres de af Peter Jayaswal fra Finans Danmark til at kontakte deres bankrådgiver i tide.

– Rådgiveren kan ofte hjælpe med at skabe overblik, finde løsninger og få privatøkonomien tilbage på sporet, siger han.

Børn og unge, der er udsat for vold, kan nu med fuld anonymitet tale med den samme rådgiver over en længere periode hos Børnetelefonen.

Det skriver Børns Vilkår, som driver Børnetelefonen, i en pressemeddelelse.

Formålet med det nye rådgivningstilbud er ifølge Børns Vilkår at styrke børn og unges forudsætninger for at søge hjælp.

Julie Bek, som er psykolog hos Børnetelefonen, påpeger, at en enkelt samtale sjældent er nok til at rådgive om et alvorligt emne som vold.

Derfor kontakter nogle børn Børnetelefonen flere gange, men indtil nu har de ikke haft mulighed for at tale med den samme rådgiver.

– Det er derfor, vi nu har udviklet et tilbud, hvor barnet gennem et samtaleforløb med samme rådgiver løbende kan støttes i den vigtige erkendelsesproces og selv vælger, om og hvornår det opgiver sin anonymitet, siger Julie Bek i pressemeddelelsen.

Børnetelefonen er et rådgivningstilbud til børn og unge, som har det svært. Man kan både ringe eller skrive til Børnetelefonen, og tilbuddet er bemandet af frivillige døgnet rundt.

Børnetelefonen blev oprettet i 1987.

Det nye rådgivningstilbud er blevet muligt efter en bevilling fra Offerfonden, skriver Børns Vilkår.

Rådgiverne er fagpersoner med særlig viden om vold, underretninger og det kommunale system, lyder det.

Det er strafbart for forældre at udsætte deres børn for både fysisk og psykisk vold.

Alligevel er hver sjette elev i 8. klasse blevet slået, skubbet eller udsat for eksempelvis nedværdigende ord eller trusler i hjemmet inden for det seneste år, viser tal fra Børns Vilkår fra 2025.

En tredjedel af børnene udsat for vold har ikke fortalt nogen om det, viser undersøgelsen.

Ifølge Julie Bek har børn og unge, som er udsat for vold, ofte en frygt for at blive mødt med mistro og afvisning.

– Vores rådgivning skal ses som et tilbud, der kan så et frø, som kan styrke børn og unges handleparathed og forudsætninger for at søge yderligere hjælp, siger hun i pressemeddelelsen.

Det kølige vintervejr fortsætter ind i weekenden, hvor der venter frost, blæst og lidt sne hist og her.

Det fortæller Hans Peter Wandler, som er vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) fredag morgen.

– Hvis man skal udenfor, er det nok en rigtig god idé at pakke sig godt ind med hue, handsker og en varm vinterjakke. Måske også nogle varme sko, siger meteorologen.

Fredag byder på skyet vejr, og der er mulighed for en smule sne. I de sydlige og sydøstlige egne er der risiko for snefygning.

Temperaturen vil ligge mellem frysepunktet og tre graders frost.

– Vi får en let til frisk vind fra østlig retning. Ved kysterne kan vinden godt blive hård. Lokalt kuling, siger Hans Peter Wandler.

Det skyede og kolde vejr fortsætter natten til lørdag, hvor der ligeledes kan falde stedvis sne.

– Det fortsætter også lørdag, hvor det bliver mest skyet med lidt sne hist og her. Der er ikke tale om de store mængder, siger meteorologen.

Temperaturen vil her ligge mellem frysepunktet og fem graders frost, ligesom vinden fortsat vil være let til frisk.

Søndag tager temperaturen endnu et lille dyk, og man vil i dagtimerne kunne opleve temperaturer på ned til seks graders frost.

Den tiltagende vind betyder, at det vil føles væsentligt koldere, end det reelt er.

– Søndag kan det føles, som om temperaturen ligger mellem 10 og 15 frostgrader, fortæller Hans Peter Wandler.

Januar har i år været præget af kølige temperaturer, ligesom der er faldet sne mange steder rundt omkring i landet.

Umiddelbart ser det ud til, at det kolde vintervejr fortsætter ind i begyndelsen af februar.

– Mandag og tirsdag bliver også kølige. De bliver nok lidt mere tørre, og der kan måske også være kig til solen i ny og næ, men det vil fortsat være blæsende og koldt, siger meteorologen.

Iran vil komme med et hurtigt militært modsvar, hvis landet bliver angrebet af USA.

Det siger en talsmand for det iranske militær ifølge nyhedsbureauet AFP.

Til iransk stats-tv tilføjer den iranske brigadegeneral Mohammad Akraminia ifølge AFP, at Iran vil angribe amerikanske hangarskibe og baser i regionen, hvis USA’s præsident, Donald Trump, beordrer et angreb.

– Hvis amerikanerne begår en sådan fejlvurdering, vil det bestemt ikke forløbe, som Trump forestiller sig – at der udføres en hurtig operation, så han to timer senere kan tweete, at operationen er overstået, siger Mohammad Akraminia til stats-tv.

Hangarskibene og baserne er ifølge brigadegeneralen sårbare, og de vil kunne nås af iranske mellemdistancemissiler.

Donald Trump truede onsdag Iran med et angreb, hvis ikke det iranske styre kommer tilbage til forhandlingsbordet omkring en atomaftale.

Samtidig advarede Trump Iran om, at tiden var ved at rinde ud.

Tidligere har USA’s præsident også truet med at angribe Iran i forbindelse med de demonstrationer, som har været i landet siden slutningen af december.

Ifølge menneskerettighedsgruppen HRANA, der har base i USA, er mindst 3000 demonstranter og 300 soldater blevet dræbt.

Natten til fredag dansk tid siger Trump, at han forventer at indgå i en dialog med styret i Iran og undgå et militært angreb.

– Det har jeg planer om – ja.

– Vi har mange meget store, meget kraftfulde skibe på vej til Iran lige nu, og det ville være fantastisk, hvis vi ikke behøvede at bruge dem, siger Trump ifølge nyhedsbureauet Reuters.

EU satte torsdag Irans Revolutionsgarde på unionens terrorliste efter den sidste tids demonstrationer i landet.

Revolutionsgarden blev oprettet af præstestyret i 1979 og er den mest magtfulde enhed inden for Irans sikkerhedsstyrker.

EU’s beslutning bliver kritiseret af Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, på det sociale medie X.

– Flere lande forsøger i øjeblikket at forhindre, at der bryder en fuldskala-krig ud i vores region. Ingen af dem er europæiske.

– Europa er i stedet optaget af at puste til ilden, skriver Araghchi på X.

USA’s præsident, Donald Trump, har torsdag sagsøgt det amerikanske finansministerium og det amerikanske skattevæsen, IRS, for 10 milliarder dollar.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Præsidenten mener ikke, at ministeriet og IRS tog de nødvendige forholdsregler for at forhindre, at hans skattedokumenter blev lækket til flere medier i 2019 og 2020.

Det fremgår af søgsmålet, der er indgivet til en domstol i Miami i delstaten Florida.

Bag søgsmålet står både præsidenten selv, hans to ældste sønner – Donald Trump Jr. og Eric Trump – og Trumps forretningsimperium, The Trump Organization.

Sagsøgerne hævder, at deres omdømme og økonomiske interesser har lidt væsentlig og uoprettelig skade. De mener også, at lækket enten var bevidst eller skete som følge af grov uagtsomhed.

Indgivelsen af søgsmålet sætter Donald Trump i den usædvanlige situation, at han lægger sag an mod statslige myndigheder, der er en del af den udøvende magt, som han som præsident står i spidsen for.

IRS er en del af det amerikanske finansministerium. Hverken ministeriet eller skattevæsnet er natten til fredag umiddelbart vendt tilbage på en henvendelse fra Reuters.

Der er ikke lagt sag an mod USA’s finansminister, Scott Bessent, der også er den øverste chef for IRS.

I 2024 blev en 38-årig mand idømt fem års fængsel for at have lækket Trumps selvangivelser til amerikanske medier. Manden lækkede også skatteoplysninger på tusindvis af andre velhavende amerikanere.

Det var på baggrund af de lækkede dokumenter, at avisen New York Times i 2020 kunne afsløre, at Trump ikke betalte indkomstskat i 10 ud af 15 år, inden han blev præsident for første gang.

I to af de øvrige fem år betalte han kun 750 dollar årligt i skat.

I The Trump Organization havde han brugt tilsyneladende tvivlsomme metoder til at minimere sin skattebetaling.

Den 38-årige mand var ansat i et konsulentfirma, der udførte opgaver for det amerikanske skattevæsen.

Burkina Fasos militærstyrede regering har opløst alle politiske partier.

Det fremgår af et dekret, som er blevet godkendt af det vestafrikanske lands ministerråd torsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er det seneste skridt i de militære lederes bestræbelser på at stramme kontrollen i landet, som de tog magten over i september 2022.

Før militærkuppet havde Burkina Faso over 100 registrerede politiske partier, hvoraf 15 var repræsenteret i parlamentet efter valget i 2020.

Burkina Fasos indenrigsminister, Emile Zerbo, siger ifølge Reuters, at beslutningen er en del af en bredere indsats for, hvad han betegner som en genopbygning af staten.

Han mener, at landets flerpartisystem har været dysfunktionelt og er blevet misbrugt.

Dekretet opløser alle politiske partier og afskaffer det juridiske grundlag for deres aktiviteter, lyder det. Alle aktiver fra de opløste partier vil blive overført til staten, skriver nyhedsbureauet AFP.

Burkina Faso har ligesom nabolandene Mali og Niger, der ligger i den centrale Sahel-region, forsøgt at bekæmpe islamistiske oprør med tilknytning til Al-Qaeda og Islamisk Stat, som har dræbt tusinder og fordrevet millioner i løbet af det seneste årti.

Burkina Faso har været ledet af Ibrahim Traoré siden militærkuppet i 2022.

Siden Traoré overtog magten, har han ført en anti-vestlig politik og distanceret landet fra den tidligere kolonimagt, Frankrig, samtidig med at han har styrket båndene til lande som Rusland og Iran.

I september sidste år trak Burkina Faso sig fra Den Internationale Straffedomstol (ICC).

Det gjorde landet med den begrundelse, at domstolen i landets øjne er blevet et “nykolonialistisk undertrykkelsesværktøj”.

I december lød det fra de militære ledere i Burkina Faso, at man ville genindføre dødsstraffen i landet, som blev afskaffet i 2018.

Der bor lidt over 23,2 millioner mennesker i Burkina Faso, der fik sin uafhængighed fra Frankrig i 1960.

Det Hvide Hus og Demokraterne har torsdag indgået en aftale for at undgå en delvis nedlukning af regeringsapparatet i USA.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Parterne er blevet enige om at adskille bevillingerne til ministeriet for indenrigssikkerhed fra resten af lovgivningen i forhandlingerne om en budgetpakke.

Demokraterne ønsker begrænsninger for immigrationsmyndigheden ICE, der hører under ministeriet.

Det sker, efter at to borgere i Minneapolis i januar er blevet dræbt af ICE-betjente og det amerikanske grænsepoliti.

I weekenden blev 37-årige Alex Pretti dræbt af grænsepolitiet på gaden i Minneapolis. Tidligere på måneden dræbte en betjent fra ICE den 37-årige Renée Good.

Drabene er blevet kritiseret af lokale ledere i Minneapolis og delstaten Minnesota og fået folk til at demonstrere i gaderne.

Torsdagens aftale mellem Demokraterne og Det Hvide Hus betyder, at ministeriet for indenrigssikkerhed vil være sikret finansiering i to uger.

Aftalen er kommet i stand, efter at en budgetpakke torsdag blev nedstemt i Senatet, der er det ene af de to kamre i Kongressen.

Budgetpakken skal ifølge nyhedsbureauet Reuters vedtages af Kongressens to kamre inden midnat fredag – lørdag klokken 06 dansk tid – hvis USA’s regeringsapparat skal undgå en delvis nedlukning.

Den demokratiske minoritetsleder i Senatet Chuck Schumers kontor bekræfter over for mediet CNN, at der er indgået en aftale.

Hvis aftalen bliver godkendt i Senatet, skal den også til afstemning i Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus.

Præsident Donald Trump opfordrer på sit sociale medie, Truth Social, lovgiverne til at stemme ja.

– Forhåbentlig vil både Republikanere og Demokraterne levere et nødvendigt tværpolitisk ja, skriver Trump.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, vil fredag morgen lokal tid offentliggøre, hvem der skal blive ny chef for USA’s centralbank (Fed).

– Jeg vil offentliggøre Fed-formanden i morgen tidlig, siger Trump torsdag.

Jerome Powells periode som chef for den amerikanske centralbank udløber i maj.

Det er USA’s præsident, der udpeger bankchefen, og valget skal herefter godkendes i Senatet i den amerikanske kongres.

Trump har gentagne gange kritiseret Jerome Powell i skarpe vendinger for ikke at ville sænke renten. Præsidenten har også givet udtryk for, at han ønsker Powell udskiftet på posten.

USA’s centralbank har sidste år sænket renten tre gange, så den nu ligger i intervallet 3,5 til 3,75 procent.

Trump ønsker renten sænket med to til tre procentpoint. Han ser gerne, at renten sænkes markant for at få gang i økonomien og sænke regeringens låneomkostninger.

På det seneste har Trump-administrationen skruet op for presset på Powell.

Tidligere i januar meddelte USA’s centralbankchef, at Fed havde modtaget stævninger og trusler om en strafferetlig tiltale.

Det sker ifølge Powell på baggrund af udtalelser, som han fremsatte under kongreshøringer i juni 2025. Kongreshøringerne handlede om en renovering af centralbankens hovedkvarter.

Det Hvide Hus begyndte sidste år at kritisere renoveringen af to bygninger i Washington D.C. for 2,5 milliarder dollar, hvilket svarer til omkring 16 milliarder kroner.

Trump har også luftet tanker om en mulig fyring af Powell på grund af budgetmæssige overskridelser.

Der er ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP fire kandidater i spil til at blive USA’s næste centralbankchef. Det drejer sig om Kevin Warsh, Christopher Waller, Rick Rieder og Kevin Hassett.

Christopher Waller er styrelsesrådsmedlem i USA’s centralbank, mens Kevin Warsh er tidligere Fed-medlem. Kevin Hassett er Trumps økonomiske chefrådgiver, mens Rick Rieder er investeringsdirektør i kapitalfonden BlackRock.

Den amerikanske centralbank har det, som AFP kalder en dobbelt bemyndigelse: Den skal holde priserne i USA stabile og arbejdsløsheden lav.

Dens vigtigste værktøj er at fastsætte renten, som påvirker prisen på statsobligationer og låneomkostninger.

Reuters

En 29-årig kvinde er død efter røgudvikling i familiens hjem i Augustenborg, der ligger på Als i Sønderjylland.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet fik klokken 22.44 en anmeldelse om, at kvinden havde fået vejrtrækningsproblemer.

– Allerede inden redningsberedskabet og politiet ankom til adressen, blev kvinden bevidstløs og blev efterfølgende erklæret død af en læge fra redningsberedskabet, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Et mindreårigt barn på bopælen er blevet indlagt på hospitalet med vejrtrækningsproblemer. Men barnet er ikke kommet alvorligt til skade, lyder det fra politiet, som ikke oplyser relationen mellem kvinden og barnet.

Politiet efterforsker i øjeblikket, hvad der er sket, og årsagen til røgen i familiens hjem er endnu ukendt.

– Der er umiddelbart intet, der tyder på en kriminel handling, skriver politikredsen i pressemeddelelsen.

De øvrige medlemmer af familien er nu blevet genhuset. Bygningen er spærret af og bliver bevogtet af Hjemmeværnet, oplyser politiet.

Isbjørne på den norske øgruppe Svalbard har taget på i vægt på trods af, at havisen er blevet mindre i området.

Det fremgår af et nyt studie, der torsdag er blevet publiceret i tidsskriftet Scientific Reports.

Isbjørne er normalt afhængige af havisen, hvorfra de kan jage de sæler, som de spiser for at få deres fedtrige måltider.

Bjørnenes fedtdepoter giver energi, isolerer mod kulden og gør det muligt for mødrene at producere fed mælk til deres unger, skriver BBC.

Barentshavet ved Svalbard har mistet havis hurtigere end andre områder med isbjørne, lyder det i studiet.

Forskerne mener, at isbjørnene på Svalbard har tilpasset sig den skrumpende havis ved at spise flere byttedyr på land, herunder rensdyr og hvalrosser.

De stigende temperaturer har også gjort det lettere for isbjørnene at jage ringsæler, som nu samles i mindre områder med havis.

Forskerne har vejet og målt 770 voksne isbjørne mellem 1995 og 2019 for at fastslå, hvor meget eller lidt fedt, de bærer rundt på.

De fandt ud af, at bjørnenes såkaldte Body Condition Index (BCI) faldt frem til 2000, men steg i de efterfølgende år.

– Stigningen i BCI i en periode med betydeligt tab af havis var en overraskelse, siger Jon Aars, studiets hovedforfatter og forsker ved Norsk Polarinstitutt (NPI).

Den samlede bestand af isbjørne i Barentshavet blev i 2004 anslået til mellem 1900 og 3600 og kan være steget siden da, lyder det i studiet.

Stigningen i lufttemperaturen har i de seneste årtier været to til fire gange højere i Arktis end det globale gennemsnit.

Barentshavet har oplevet endnu større temperaturstigninger end andre arktiske områder i løbet af de seneste fire årtier og er i nogle områder blevet op til to grader varmere per årti.

Undersøgelsen fra Svalbard kommer også bag på andre forskere.

– Det kan være overraskende, fordi de modsiger resultaterne af studier foretaget i andre isbjørnebestande, siger Sarah Cubaynes, forsker ved det franske miljøforskningscenter CEFE.

Det overraskende studie fra Svalbard understreger vigtigheden af ikke at overføre forskningsresultater fra én region til en anden, hedder det i studiet.

AFP

USA’s præsident, Donald Trump, vil pålægge told på varer fra lande, der sælger eller leverer olie til Cuba.

Det oplyser Det Hvide Hus på sin hjemmeside.

Trump har torsdag underskrevet et dekret, der fastlægger en proces, der har til hensigt at straffe lande, der leverer olie til Cuba.

Det fremgår ikke, hvilke lande der leverer olie til Cuba. Og toldsatsen bliver heller ikke nævnt.

Tiltaget sker for at beskytte USA’s nationale sikkerhed og udenrigspolitik mod det, der betegnes som Cubas skadelige handlinger og politikker.

Det Hvide Hus beskylder blandt andet det kommunistiske styre i Cuba for at huse et russisk efterretningsanlæg, som ifølge Det Hvide Hus har til formål at stjæle følsomme oplysninger omkring USA’s nationale sikkerhed.

Den amerikanske regering mener også, at Cuba tilbyder et fristed til de militante grupper Hizbollah og Hamas.

– Disse handlinger udgør en usædvanlig og ekstraordinær trussel mod USA’s nationale sikkerhed og udenrigspolitik og kræver en øjeblikkelig indsats for at beskytte amerikanske borgere og interesser, skriver Det Hvide Hus.

Cubas udenrigsminister, Bruno Rodriguez, kalder det nye tiltag fra Trump-administrationen for brutalt.

– Vi fordømmer over for verden denne brutale aggressionshandling mod Cuba og dets folk, som i mere end 65 år har været underlagt den længste og mest grusomme økonomiske blokade, der nogensinde er blevet pålagt en hel nation, og som man nu truer med at udsætte for ekstreme levevilkår, skriver han på X.

Mediet The Wall Street Journal skrev i sidste uge, at USA’s regering aktivt leder efter personer med indflydelse i den cubanske regering, som kan hjælpe med at afsætte landets kommunistiske styre, inden året er omme.

Det sagde amerikanske embedsmænd med kendskab til sagen til mediet.

Trumps administration mener ifølge embedsmændene, at Cubas økonomi er tæt på et sammenbrud, og at landets ledelse aldrig har været så sårbar som nu, efter at Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, for nylig blev afsat af USA.

Venezuela er hovedleverandør af olie til Cuba, og cubanerne har med afsættelsen af Maduro mistet en afgørende støtte.

Venezuelas olie er en grundpille i Cubas økonomi. Ifølge økonomer kan Cuba løbe tør for olie inden for få uger, skrev The Wall Street Journal.

Den amerikanske præsident Donald Trumps administration har torsdag lempet nogle sanktioner mod Venezuelas olieindustri.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Trump-administrationen vil gerne udvide olieproduktionen i Venezuela, efter at amerikanske specialstyrker i begyndelsen af januar afsatte Venezuelas præsident, Nicolás Maduro.

Det amerikanske finansministerium har udstedt en generel licens, der godkender transaktioner, som involverer Venezuelas regering og det statslige olieselskab PDVSA.

Det gælder blandt andet udvinding, eksport, køb, salg, raffinering og transport af olie med oprindelse i Venezuela.

Beslutningen om at udstede en generel licens markerer et skifte fra en tidligere plan om at give individuelle undtagelser fra sanktionerne til virksomheder, der ønsker at gøre forretninger i landet.

Olieproducenterne Chevron, Repsol og ENI har i de seneste uger søgt om licenser til at udvide olieproduktionen eller eksporten fra Venezuela.

Torsdag har Venezuelas parlament desuden vedtaget et lovforslag, der åbner landets olieindustri for private investorer, skriver nyhedsbureauet AFP.

Dermed bliver årtiers stram statslig kontrol med udenlandske investeringer i oliesektoren rullet tilbage i Venezuela. Venezuelas midlertidige leder, Delcy Rodríguez, kalder det historisk.

Den nye lov fastslår, at private virksomheder med base i Venezuela vil kunne udvinde olie uden at skulle samarbejde med det statslige energiselskab PDVSA.

Efter at USA tog Maduro til fange og bragte ham med til USA har amerikanske embedsmænd sagt, USA vil lempe de sanktioner, der er pålagt Venezuelas oliesektor.

Delcy Rodríguez er under pres fra USA’s præsident for at give amerikanske oliegiganter adgang til Venezuelas værdifulde undergrund.

Trump har støttet Rodríguez, selv om hun var Maduros vicepræsident, på betingelse af, at hun følger den amerikanske præsidents dagsorden.

Venezuelas oliereserver er verdens største, og landet sidder på cirka en femtedel af verdens samlede reserver. Landet udvinder dog kun knap én procent af den olie, der udvindes på globalt plan.

Trump har ikke lagt skjul på, at han ønsker at have fuld adgang til Venezuelas råolie.