Seneste nyheder

29. april 2026

Italienere vil købe tysk bank for 261 milliarder kroner

Den italienske bank UniCredit har budt 35 milliarder euro for tyske Commerzbank.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Buddet, der svarer til cirka 261 milliarder kroner, har været undervejs i en længere periode.

Planerne om en overtagelse har imidlertid mødt modstand fra blandt andet den tyske regering.

Tyskland har en ejerandel på 12,1 procent i Commerzbank. Det er et levn fra 2008, hvor regeringen holdt hånden under banksektoren i forbindelse med finanskrisen.

Den tyske kansler, Friedrich Merz, har omtalt tilnærmelserne som “uacceptable” og “fjendtlige”.

Derudover har ansatte i Commerzbank tidligere protesteret over den mulige overtagelse, ligesom ledelsen i banken har sagt fra.

Alligevel har UniCredit hurtigt fået opbygget en ejerandel i banken, der gør, at den i dag er den største aktionær.

For knap et år siden deltog omkring 200 ansatte i en protest, der fandt sted på samme tid som den årlige generalforsamling i Commerzbank. De var iført tøj med bankens gule farve.

– Vi ønsker at forblive uafhængige, fordi vi mener, det er bedre for os, sagde en 52-årig kvindelig ansat til AFP under protesterne.

Hun havde taget et banner med, hvorpå der på italiensk stod “mit gule hjerte banker”.

UniCredit sidder i dag på 26 procent af aktierne i den tyske bank, og den har intentioner om at hæve den andel til over 30 procent.

På grund af tysk lovgivning betyder det ifølge AFP, at italienerne er forpligtede til at afgive et opkøbstilbud.

Reuters har tidligere skrevet, at UniCredit blev storaktionær i september 2024, og at den siden da har øget ejerandelen hurtigt – blandt andet ved at købe aktier af den tyske regering.

Andrea Orcel, der er administrerende direktør i den italienske bank, har ifølge nyhedsbureauet tidligere talt om muligheden for at skabe en ny storbank i Tyskland.

Aagaard med på statsbesøg: Ministeren tager de politiske snakke

Mundvigene var brede, og de små rød-hvide dannebrogsflag vajede, da flere hundrede mennesker mandag var mødt op for at tage imod det danske kongepar i Australiens hovedstad, Canberra.

Kong Frederik og dronning Mary er i gang med et seks dage langt statsbesøg i dronningens fødeland.

Med på besøget er også klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), der mandag sad med ved bordet, da kongeparret besøgte Australiens premierminister, Anthony Albanese, i det australske parlament.

Deltagelse af en eller flere ministre er helt afgørende under et statsbesøg, forklarer Lars Aagaard.

– Når der er statsbesøg, skal der være en regeringsrepræsentant. Lige så snart emnerne bliver politiske, så formidler eller modtager jeg de politiske budskaber, siger han og tilføjer:

– Kongeparret taler selvfølgelig også med politikerne, men hvis det bliver en politisk samtale, så træder regeringsrepræsentanten til.

Egentlig skulle udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) også have deltaget i statsbesøget, men udskrivelsen af folketingsvalget fik dem til at melde afbud.

Tidligere minister og nuværende direktør for Dansk Erhverv Brian Mikkelsen vurderede inden statsbesøget, at afbuddet fra to ministre ville få en betydning, som han dog kaldte marginal.

– Under et statsbesøg er det kongeparret, som er i fokus. Uanset om der er en eller to ministre med, så er det dem (kongeparret, red.), der formår at få Danmark til at stråle.

– Men selvfølgelig vil der være nogle politiske elementer i et konkret samarbejde, som vil være lidt sværere at gennemføre, fordi den relevante minister er hjemme og føre valgkamp, sagde han.

Fokus for statsbesøget er blandt andet den grønne omstilling.

Størstedelen af de mere end 50 virksomheder, der ledsager kongeparret på besøget, er inden for brancher som vedvarende energi og grønt byggeri.

Spørgsmål: Hvad er det præcis for nogle døre, du kan åbne som klimaminister under et statsbesøg?

Lars Aagaard sammenligner et statsbesøg med, når man i skoletiden skulle aflevere en opgave.

– Så var det ret godt, at der var en deadline.

– For eksempel er den australske klimaminister til stede i morgen ved et møde, der er med den danske energisektor. Så det giver nogle muligheder for at lukke nogle dialoger og nogle aftaler, siger han.

Selv om Lars Aagaard har måttet afbryde sin folketingsvalgkamp på Fyn, hvor han er opstillet, i fem dage, er han ikke voldsomt bekymret for, om turen til Australien får konsekvenser for hans personlige valg.

– Jeg håber, at fynboerne også har respekt for, at jeg er et menneske, der passer mit arbejde, og kan se at det har værdi for Danmark, siger Lars Aagaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dan Jørgensen: Europa er i priskrise men energiforsyningen er sikret

Europa er i en “priskrise”, når det gælder energi. Men der er ikke tale om en “forsyningskrise”, og det dæmper behovet for vidtgående indgreb.

Det siger EU-kommissær for energi og boliger – Dan Jørgensen – forud for et møde for EU-landenes energiministre mandag i Bruxelles.

– Vi er i en meget bedre situation i EU nu, end vi var i 2022 (da Rusland invaderede Ukraine, red.).

– Det skyldes, at vi har mere vedvarende energi nu. Og vi har diversificeret vores forsyning generelt, siger Dan Jørgensen.

De høje priser på især gas betyder dog, at EU må se på “målrettede initiativer”, som kan virke på kort sigt, siger Dan Jørgensen.

Han ønsker ikke at gå i detaljer med, hvilke initiativer der er tale om, forud for at EU-landenes ledere samles til topmøde i Bruxelles torsdag i denne uge.

Derudover vil EU fortsætte med den langsigtede omstilling af energiforsyningen, hvilket er temaet for mandagens ministermøde i Bruxelles.

Det vil i sidste ende være det afgørende for prisniveauet, mener Dan Jørgensen.

– Der er to ting, som kan få energipriserne ned. Det er mere vedvarende energi, så hurtigt som muligt, så vi skal hurtigere give tilladelser til opførelsen af det.

– Og det andet er et mere sammenkoblet energimarked i EU. Jo mere sammenkoblede vi er, og jo mere vedvarende energi vi har, jo lavere vil priserne være, siger Dan Jørgensen.

Israels hær bekræfter militære landoperationer i Libanon

Israels hær siger mandag, at den er i gang med “begrænsede og målrettede” militæroperationer på landjorden i Sydlibanon mod militsen Hizbollah.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Formålet er at udvide det “fremskudte forsvarsområde” i det sydlige Libanon.

– Denne aktivitet er en del af en bredere defensiv indsats for at etablere og styrke en fremskudt defensiv position, skriver militæret.

Libanon blev trukket ind i konflikten i Mellemøsten 2. marts, da militsen Hizbollah angreb Israel som reaktion på, at Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, var blevet dræbt.

Siden har Israel og Hizbollah angrebet hinanden, og der har været meldt om sammenstød mellem landtropper i weekenden.

I Libanon er der bekymring for en større offensiv fra israelsk side.

Mediet Axios skrev i weekenden, at Israel har planer om en udvidet militær offensiv på landjorden. Mediets oplysninger kom fra anonyme amerikanske og israelske embedsmænd og er således ikke officielt bekræftede.

Målet med den mulige større offensiv skulle være at indtage hele området syd for floden Litani og ødelægge Hizbollah-militsens militære infrastruktur.

Imens har medier også skrevet, at forhandlinger snart kan være på vej.

Og Frankrig erklærede sig i weekenden klar til at spille en rolle i at hjælpe fredsforhandlinger på vej.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, skrev på det sociale medie X, at Israel må stoppe sin offensiv, og Hizbollah må stoppe med sine angreb.

– Alt må gøres for at forhindre, at Libanon glider ned i et kaos, skrev Macron.

Under de israelske angreb er hundredtusindvis blevet sendt på flugt i Libanon.

Konflikten mellem Israel og Libanon trækker tråde helt tilbage til den libanesiske borgerkrig, som Israel blev involveret i, da det invaderede Libanon i 1978.

Byret udskyder igen dom i sag mod tv-kendt nabo

Det bliver heller ikke mandag, at Retten i Holbæk afsiger dom i sagen mod Markus Hvass, der er kendt fra tv-programmet “Naboen fra helvede”.

Det skriver TV2 Øst.

Dommen er udsat til fredag 20. marts klokken 12 på grund af sygdom. Det oplyser Markus Hvass’ forsvarer, Anja Hedegaard Nielsen, til det regionale medie.

Det er ikke første gang, at dommen i sagen bliver udsat. Først lød det, at dommen skulle falde 11. marts. Dernæst blev den programsat til mandag middag, og nu altså først senere på ugen.

Markus Hvass blev landskendt, da han sidste år medvirkede i TV 2-programmet “Naboen fra helvede”, som skildrede hans konflikt med naboen, en minigolfpark og parkens ejer, Simon Larsen.

Efterfølgende blev Markus Hvass tiltalt i straffesagen, som behandles af Retten i Holbæk.

Anklagemyndigheden har blandt andet tiltalt ham efter stalkingbestemmelsen ved at have chikaneret minigolfparken, personalet og ejeren, Simon Larsen.

Desuden er han anklaget for at bryde et tilhold, som forbyder ham at tage kontakt til minigolfparken og parkens personale.

Konkret drejer anklageskriftet sig i forhold til chikanen og tilholdet om 28 tilfælde.

Det handler blandt andet om, at Markus Hvass afspillede høje råb og skrig i en megafon. Flere af de episoder er også vist i tv-programmet på TV 2.

Markus Hvass nægter sig skyldig og vil frifindes.

Droner og missiler rammer igen De Forenede Arabiske Emirater

I flere emirater – blandt andet olieknudepunktet Fujairah – meldes der mandag om nedslag fra missiler eller droner.

Et missil er faldet ned på et civilt køretøj i Abu Dhabi, og en palæstinensisk statsborger er blevet dræbt.

Det oplyser Abu Dhabis mediekontor på det sociale medie X.

– Myndigheder i Abu Dhabi har reageret på en hændelse med et missil, der faldt ned på et civilt køretøj i al-Bahyah-området, og en palæstinensisk borger blev dræbt, skriver mediekontoret.

Myndighederne kommer ikke umiddelbart med yderligere oplysninger om hændelsen, men opfordrer borgere til kun at få information “fra officielle kilder og undgå at sprede rygter”.

Området al-Bahyah er en forstad til Abu Dhabi, som er hovedstaden i De Forenede Arabiske Emirater.

Iran har affyret over 1800 missiler og droner mod De Forenede Arabiske Emirater over de seneste uger.

Det er ifølge nyhedsbureauet AFP dermed det land, som Iran har angrebet flest gange i konflikten, der begyndte 28. februar.

I emiratet og olieknudepunktet Fujairah er en brand brudt ud i en industrizone efter et droneangreb.

Det oplyser Fujairahs mediekontor.

Beredskab er sendt til området for at forsøge at kontrollere branden.

To anonyme kilder siger til nyhedsbureauet Reuters, at lastning af olie er midlertidigt indstillet.

Angrebene kommer, mens oliepriserne mandag er steget yderligere. Der er tale om den anden større forstyrrelse af driften i den vigtige oliehavn på blot få dage, da der også var et droneangreb i weekenden.

Ingen er blevet dræbt eller er kommet til skade mandag ifølge mediekontoret.

Fujairah, hvorfra der dagligt udskibes omkring en million tønder olie, ligger ud til Omanbugten tæt på Hormuzstrædet.

Det travle stræde er blevet stort set lukket under den igangværende uro i Mellemøsten. Det har haft stor indflydelse på de stigende oliepriser.

I løbet af natten lukkede den internationale lufthavn i Dubai, som er den største by i De Forenede Arabiske Emirater. Det var efter et droneangreb.

Mandag morgen dansk tid meldes der ifølge nyhedsbureauet AFP om en “gradvis” genåbning af lufthavnen.

GN Store Nord sælger høreapparatforretning i milliardhandel

GN Store Nord har indgået en aftale om at sælge sin høreapparatforretning i en handel, der har en værdi af 17 milliarder kroner.

Det oplyser selskabet i en børsmeddelelse mandag formiddag.

Forretningen er blevet solgt til det italienske selskab Amplifon.

GN Store Nord modtager godt 12,6 milliarder kroner – og derudover 56 millioner aktier i Amplifon for frasalget, fremgår det.

Handlen mangler at få grønt lys fra konkurrencemyndighederne, og den forventes endeligt afsluttet inden udgangen af året.

Bilbrand lukkede Øresundsbroen i retning mod Danmark

En bilbrand satte mandag morgen en stopper for biltrafikken på Øresundsbroen fra Sverige mod Danmark.

Grundet bilbranden blev der lukket i retning mod Danmark, oplyste pressevagten ved Øresundsbrons trafikcenter til Ritzau.

Klokken 07.24 skriver DR P4 Trafik, at branden er kommet under kontrol. Derfor er broen genåbnet mod Danmark, men der vil fortsat være et spor spærret ved uheldsstedet.

Ifølge DR P4 Trafik brød bilen i brand på Peberholm i retning mod Danmark.

Herefter ankom brandvæsenet til stedet, fortalte Øresundsbroens pressevagt til Ritzau.

Politiet jagter spor efter 68-årig mand blev dræbt på landejendom

Tøv ikke med at kontakte politiet, hvis du ligger inde med oplysninger.

Sådan lyder Sydøstjyllands Politis opfordring i sagen om en 68-årig mand, som for to uger siden blev fundet dræbt i sit hjem – en landejendom ved Taps nær Christiansfeld.

Søndag aften og frem til mandag morgen var politiet i lokalområdet for at tale med borgere og undersøge, om nogen kan have set eller hørt noget, der kan hjælpe med at opklare sagen.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

– Vi har siden anmeldelsen den 2. marts modtaget flere nyttige henvendelser fra borgere, og dem takker vi meget for.

– I går aftes, i nat og her til morgen har vi været i Taps og Ødis for at tale med borgere, der måske kan have viden om noget, de har set eller hørt, som kan være relevant for efterforskningen, siger vicepolitiinspektør Carsten Vester.

Han opfordrer samtidig borgere til at kontakte politiet på telefon 114, hvis de har oplysninger til sagen. Og han understreger, at man ikke skal tøve med at tage kontakt.

– Man skal endelig ikke tøve med at kontakte os – heller ikke, hvis oplysningerne måske virker ubetydelige. Vi skal nok vurdere, om de kan bidrage til efterforskningen, siger vicepolitiinspektøren.

Konkret er politiet særligt interesseret i at høre fra folk, som har observeret noget mistænkeligt i nærområdet omkring Nefgårdvej i tidsrummet fra søndag 1. marts klokken 18 og frem til anmeldelsen 2. marts klokken 19.30.

– Jeg vil også opfordre til, at man tjekker eventuelle videooptagelser fra biler eller bygninger, for at se om der kan være noget af interesse, siger Carsten Vester.

Cirka en uge efter drabet blev seks personer anholdt og sigtet i sagen. To af dem er varetægtsfængslet, mens de andre er løsladt igen.

De varetægtsfængslede er en 25-årig mand, der er fængslet for drab, mens en 35-årig mand er fængslet for at medvirke.

Alle seks sigtede nægter sig skyldige.

Coop tilbagekalder kød efter salmonella-mistanke

Dagligvarevirksomheden Coop tilbagekalder flere typer kød og færdigretter grundet mistanke om forekomst af salmonella.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Coop.

Konkret drejer det sig om Coop 3-stk mørbrad af gris, Coop grillraket med gyros/hvidløg og Coop bbq marineret mørbrad med flødekartofler.

For 3-stk mørbrad af gris drejer tilbagekaldelsen sig om pakkerne med holdbarhedsdato til 23. marts 2026.

For grillraket med gyros/hvidløg gælder det pakkerne med holdbarhedsdato til 28. marts 2026, og for bbq marineret mørbrad med flødekartofler er det 18. marts 2026.

Symptomerne på infektion med salmonella er diarré, mavesmerter, feber, hovedpine og eventuelt kvalme og opkast. Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger.

Produkterne bør derfor kasseres eller leveres tilbage til butikken, lyder det.

Produkterne er solgt i Kvickly, Brugsen, SuperBrugsen og 365discount.

Brud på togskinner ved Helsingør giver aflysninger hos DSB

Et brud på togskinnerne ved Helsingør Station fører mandag til aflysninger og mulige forsinkelser på toglinjer mellem Helsingør og København H.

Det skriver DSB mandag morgen på sin hjemmeside.

Togene mellem Næstved og Helsingør via Roskilde er aflyst mellem København H og Helsingør i begge retninger.

Myldretidstogene mellem København H og Helsingør er aflyst mellem Nivå og Helsingør i begge retninger.

Togene mellem Holbæk og Helsingør via København H kører efter planen, skriver DSB.

DSB indsætter supplerende togbusser i myldretiden mellem Nivå og Helsingør.

Ifølge DSB forventer Banedanmark tidligst, at alle tog kan køre igen tirsdag.

Banedanmarks pressevagt bekræfter over for Ritzau, at man forventer, at arbejdet med at udbedre fejlen vil tage resten af mandagen.

Det betyder, at togene kun kan benytte to spor på Helsingør Station.

Der er ifølge pressevagten tale om et defekt sporskifte, hvor en komponent, der kaldes et hjertestykke, er gået i stykker.

Fejlen betyder desuden, at lokomotivførerne skal have et mundligt signal om, hvornår de må køre fra perronen, oplyser pressevagten.

Onsdag smager det af forår – men nattefrosten lurer

Der bliver godt plads til solen i den kommende uge, hvor temperaturerne kan runde 15 grader de varmeste steder.

Men selv om det kan smage af forårsvejr midt på ugen, skal man være påpasselig med at plante til i haven og pakke huen væk.

Det fortæller Mette Zhang, vagthavende meteorolog ved DMI.

– Onsdag har vi nok ugens højdespringer i forhold til temperaturer. Det ligner, at vi får 10 til 14 grader, måske 15 grader lokalt, siger hun.

Det bliver jyderne, der har størst chance for at ramme 15 grader onsdag, mens der på Sjælland forventes 12 til 13 grader, hvor det er varmest.

– Hvis du har 12 grader, fuld sol og læ, så tænker jeg, at det kan føles ganske behageligt, siger meteorologen.

På Bornholm og ved kysterne bliver det dog stadig noget koldere på grund af det kolde havvand, der holder temperaturerne nede, fortæller Mette Zhang.

Det klare og solrige vejr får temperaturerne til at falde, når mørket falder på.

– Når vi nu får bedre plads til solen, øger det risikoen for nattefrost, siger meteorologen.

Særligt natten til tirsdag og natten til fredag kan termometeret lokalt snige sig under frysepunktet.

– Det er ikke hård frost, men hvis nogen fik en idé om, at de skulle plante forårsblomster i haverne, så er det måske en god idé at vente et par dage eller et par uger, siger Mette Zhang.

Ugen begynder med en front med regn, der i løbet af mandagen trækker ind over landet fra vest. Når fronten har passeret, begynder det at klare op fra vest, og der kommer solskin til store dele af landet.

Mandag ligger temperaturerne i den kolde ende på mellem fire og syv grader i dagtimerne.

– Det er absolut ikke prangende temperaturer, hvis man gerne vil have lidt mere mildt forårsvejr, siger Mette Zhang.

Tirsdag begynder med skyer, dis og tåge nogle steder, men det klarer op i løbet af dagen med solskin. Også onsdag ligger skyerne tungt fra morgenstunden, men solen trænger igennem i løbet af dagen.

Selvom det bliver en mild onsdag, tager temperaturerne et dyk nedad igen om torsdagen, hvor det bliver mellem 6 og 11 grader.

Japan og Australien vil ikke hjælpe Trump med at sikre vigtigt oliestræde

Hverken Australien eller Japan har tænkt sig at sende flådefartøjer til Hormuzstrædet for sammen med USA at hjælpe med at sikre olietrafikken gennem det vigtige stræde.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Catherine King, der er minister i Australiens regering, afviser at sende skibe til regionen.

– Vi vil ikke sende et skib til Hormuzstrædet. Vi ved, hvor utroligt vigtigt det er, men det er ikke noget, vi er blevet bedt om, eller som vi bidrager til, siger hun i et interview med tv-stationen ABC.

Japans premierminister, Sanae Takaichi, planlægger heller ikke at udsende flådefartøjer for at eskortere skibe i Hormuzstrædet.

– Vi har ikke truffet nogen beslutninger overhovedet om at udsende eskorteskibe, siger Takaichi ifølge Reuters.

– Vi fortsætter med at undersøge, hvad Japan selv kan gøre, og hvad der kan gøres inden for den juridiske ramme, tilføjer hun.

Premierministeren kalder det “ekstremt vanskeligt juridisk” at sende skibe til Hormuzstrædet, skriver nyhedsbureauet AFP.

USA’s præsident, Donald Trump, opfordrede lørdag lande, herunder Japan, til at sende forstærkninger til Mellemøsten, efter at han tidligere havde lovet at begynde at eskortere tankskibe gennem Hormuzstrædet.

Konflikten i regionen har stort set lukket Hormuzstrædet. Det er en strategisk flaskehals for omkring en femtedel af verdens olie og flydende naturgas. Oliepriserne verden over er siden da eksploderet.

Japan er den femtestørste importør af olie i verden. 95 procent af olien kommer fra Mellemøsten, og 70 procent passerer gennem Hormuzstrædet, skriver AFP.

Trump skrev i weekenden på Truth Social, at han håbede, at Kina, Frankrig, Japan, Sydkorea, Storbritannien og andre ville sende skibe til området.

Sydkorea har endnu ikke truffet nogen beslutning, skriver Reuters.

Storbritanniens regering tøver ifølge The Guardian med at sende flådefartøjer afsted.

Regeringen overvejer i stedet at sende droner, der er særligt designede til at lokalisere og ødelægge miner, til Hormuzstrædet, skriver The Guardian.

Flere amerikanske medier har rapporteret om, at miner enten kan blive lagt i Hormuzstrædet – eller allerede er ved at blive placeret der.

Dansk energiselskab åbner solcellepark under royalt besøg i Australien

Det danske energiselskab European Energy har mandag slået dørene op til selskabets anden solcellepark i Australien.

Og tidspunktet er nøje planlagt.

Det danske kongepar er i øjeblikket i gang med et statsbesøg i dronningens fødeland.

Et besøg, hvor der blandt andet er fokus på den grønne omstilling.

– Vi synes, at statsbesøget er en rigtig god mulighed for at få fejret den succes, som det er at få sat solcelleparken i drift, siger Thorvald Spanggaard, der er markeds- og projektudviklingschef i European Energy.

Solcelleparken ligger i Lancaster i den sydaustralske delstat Victoria.

Parken er energiselskabets anden solcellepark i Australien og har en kapacitet på 106 megawatt. Det er nok energi til at kunne forsyne 35.000 husstande med elektricitet samtidig.

Vedvarende energi dækker aktuelt 10 procent af det samlede energibehov i Australien, mens det dækker 45 procent af det danske energibehov.

Over de næste årtier står Australien foran en stor grøn omstilling. Den australske regering har sat et lovpligtigt mål om at være klimaneutrale inden 2050.

Det var under coronapandemien, at European Energy besluttede sig for at afsøge muligheden for at bygge grønne energiprojekter såsom solenergi og vindenergi i Australien.

Bag den beslutning lå blandt andet nem adgang til naturressourcer, der kan veksles til grøn energi, forklarer Spanggaard.

– Australien er makroøkonomisk og geopolitisk et stabilt land, som kulturelt minder meget om os, hvor det er nemt at gøre forretning. Samtidig har man gode naturressourcer i form af sol og vind.

– Man har også en energikrævende industri, og det giver gode muligheder for at bygge grøn energi, siger han.

Selv om Australien på mange måder minder om Danmark, har der været en væsentlig forskel både i processen med at bygge solcelleparken og ved indvielsen af den mandag.

Parken er nemlig blevet opført i et område, der traditionelt tilhører Yorta Yorta-folket, der er en af de oprindelige folk i Australien.

– Vi rakte som noget af det første ud til Yorta Yorta-folket for at indgå en aftale med dem i forhold til at dele de goder, der er ved at bygge sådan en park.

– Til gengæld har vi et stærkt samarbejde med stærk opbakning, siger han.

Ved mandagens åbning af solcelleparken deltog også repræsentanter fra Yorta Yorta-folket. Her velsignede de parken ved en smoking-ceremoni, hvor der blev brændt lokale planter af.

Ceremonien bruges ofte ved officielle begivenheder for at byde gæster velkommen til traditionelt land.

Det danske statsbesøg i Australien strækker sig over seks dage frem til torsdag den 19. marts.

Mere end 50 danske virksomheder gør dem selskab under besøget, der rummer et erhvervsfremstød med fokus på vedvarende energi og grønt byggeri.

Film om revolutionære aktivister vinder Oscar for Bedste Film

Filmen “One Battle After Another”, der er instrueret af Paul Thomas Anderson, vandt søndag en Oscar i kategorien Bedste Film.

Filmen, der handler om en gruppe revolutionære aktivister i USA, har Leonardo DiCaprio i hovedrollen.

I alt ti film var nomineret i kategorien for Bedste Film – blandt andre “Marty Supreme”, “F1” og “Sinners”.

“One Battle After Another” var den film, der med seks priser hentede flest statuetter ved Oscar-showet i Dolby Theatre i Hollywood.

Paul Thomas Anderson var også på scenen for at modtage prisen for Bedste Instruktør.

Dubais internationale lufthavn indstillede flyvninger efter droneangreb

Fly til og fra Dubais internationale lufthavn blev natten til mandag indstillet.

Det oplyste mediekontoret for regeringen i De Forenede Arabiske Emirater på det sociale medie X.

– Dubais civile luftfartsmyndighed meddeler den midlertidige suspension af flyvninger i Dubais internationale lufthavn som en forholdsregel for at sikre sikkerheden for alle passagerer og medarbejdere, lød det fra mediekontoret.

– Rejsende rådes til at kontakte deres respektive flyselskaber for de seneste opdateringer vedrørende deres flyvninger, tilføjede kontoret.

Meldingen kom, kort efter at der havde været et droneangreb i nærheden af lufthavnen.

Det var en brændstoftank, der var blevet ramt, og branden var under kontrol, oplyste mediekontoret. Ingen kom til skade, lød det.

Omkring klokken 07.30 dansk tid er det meddelt, at flyvninger “gradvist” genoptages. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Flyselskabet Emirates, der flyver ind og ud af Dubai, bekræftede tidligere mandag på X, at alle flyvninger til og fra Dubais lufthavn var indstillet.

– Tag venligst ikke til lufthavnen. Sikkerheden for vores passagerer og besætning er vores højeste prioritet og vil ikke blive kompromitteret, skrev Emirates på X.

Dubais politi skrev på X, at en større vej og en tunnel ved lufthavnen også var blevet lukket.

Den internationale lufthavn i Dubai er en af de travleste i verden og et vigtigt knudepunkt for internationale rejsende.

Flere flyvninger fra lufthavnen blev omdirigeret til Al Maktoum-lufthavnen i Jebel Ali, oplyste mediekontoret på X.

Iran har affyret over 1800 missiler og droner mod De Forenede Arabiske Emirater over de seneste uger. Det er ifølge nyhedsbureauet AFP dermed det land, som Iran har angrebet flest gange i konflikten, der begyndte 28. februar.

Her indledte USA og Israel et større angreb på Iran, hvilket har fået iranerne til at svare igen med angreb på tværs af flere lande i Mellemøsten.

Iran har primært rettet sine angreb mod amerikanske mål i regionen, men også lufthavne, havne og olieanlæg er blevet angrebet af iranske droner og missiler.

Onsdag oplyste Dubais myndigheder, at to nedfaldne droner sårede fire personer nær lufthavnen.

Ifølge forsvarsministeriet i De Forenede Arabiske Emirater har i alt seks personer mistet livet i landet under konflikten – fire civile og to militærfolk, skriver AFP.

Film med dansk-norsk instruktør modtager Oscar

Filmen “Affektionsværdi”, der er instrueret af dansk-norske Joachim Trier, modtager en Oscar i kategorien Bedste Internationale Film.

Det er ifølge NTB første gang, at en norsk spillefilm bliver tildelt en Oscar. Det er også første gang, at Trier tager en oscarstatuette.

– Jeg er bare en lille filmskaber fra Norge. Det her betyder alt for mig, sagde Trier ifølge nyhedsbureauet NTB fra scenen.

– Filmen handler om en dysfunktionel familie, og det er det modsatte af, hvad jeg følte med de folk, der står bag mig, sagde han.

“Affektionsværdi”, der på engelsk har fået titlen “Sentimental Value”, er en bittersød og melankolsk historie om en aldrende, fraværende far, der beder sine døtre om tilgivelse, efter at de har lært at klare sig uden ham.

Flere år efter at have forladt sin familie dukker faren, der spilles af svenske Stellan Skarsgård, pludselig op ved sin ekskones begravelse.

Det var en følelsesmæssig oplevelse for Trier at indspille filmen, sagde han sidste år til nyhedsbureauet AFP.

– Det lyder klichéagtigt, men jeg græd meget, mens vi lavede den her film, fordi jeg var så rørt af skuespillerne.

– Skuespillerne er mine venner. Jeg ved, at halvdelen af tiden var de deres karakter, og halvdelen af tiden var de sig selv, siger han.

Joachim Triers film “Verdens værste menneske” blev nomineret i samme kategori i 2022, men tabte til den japanske film “Drive My Car”.

På rollelisten i “Affektionsværdi” er blandt andre svenske Stellan Skarsgård, norske Renate Reinsve, amerikanske Elle Fanning og danske Jesper Christensen. Filmen var nomineret i otte kategorier.

Der var også flere andre danske folk på produktionen.

Danske Sisse Graum var med til at producere filmen for produktionsselskabet Zentropa. Bag kameraet var danske Kasper Tuxen, og Esben Syberg har været filmens VFX-supervisor.

“Affektionsværdi” var desuden nomineret til hovedprisen for Bedste Film. Her tog “One Battle After Another” prisen.

Joachim Trier var også nomineret i kategorien Bedste Instruktør. Også her måtte Trier dog se sig slået af “One Battle After Another”, som Paul Thomas Anderson har instrueret.

Danske Olivier Bugge Coutté var desuden nomineret for Bedste Klipning, men vandt heller ikke.

“Affektionsværdi” slog alle biografrekorder for en norsk film, skriver NTB.

Kongeparret mindes faldne australske soldater med dansk forbindelse

Tusindvis af røde valmuer er sat ind i den store bronzevæg ved Australian War Memorial i den australske hovedstad, Canberra, til ære for faldne australske soldater.

Mandag blev yderligere to valmuer placeret i mindevæggen, da kong Frederik og dronning Mary besøgte mindesmærket under deres igangværende statsbesøg i landet.

Mere end 100.000 faldne australske soldaters navne står skrevet på væggen. De to valmuer blev mandag placeret ud for navnene på to soldater, der mistede livet under Anden Verdenskrig, hvor de gjorde tjeneste nær Danmark.

Kort forinden havde kongeparret i fællesskab lagt en krans ved den ukendte soldats grav. Traditionen med at placere valmuer i bronzevæggen stammer fra 1993, hvor den ukendte soldats grav blev indviet.

De to soldater gjorde under krigen tjeneste for Australiens luftvåben, RAAF.

Flyverløjtnant Geoffrey Herbert Brandon Slinn mistede livet i november 1944, efter at han havde været med til at kaste forsyninger og en agent ned til en dansk modstandsbevægelse i nærheden af Assens.

Nedkastningen lykkedes, men flyet blev efterfølgende skudt ned af et tysk militærfly.

Flyverløjtnant Henry James Brock mistede livet i februar 1945, efter at der var opstået problemer med hans fly under en patrulje.

Derfor forsøgte han at nå til Skotland for at springe ud med faldskærm over land. Vinden førte imidlertid Brock ud over havet.

Måneder senere skyllede hans lig i land i Danmark, hvor lokale fandt ham og begravede ham i Hune nær Blokhus.

Omkring 40.000 australske soldater mistede livet i Anden Verdenskrig.

Flere hundrede mennesker er mandag mødt op i den australske hovedstad, Canberra, for at hilse på det danske kongepar, der er i gang med et seks dage langt statsbesøg i Australien.

Senere mandag mødes kongeparret med den australske premierminister, Anthony Albanese, i det australske parlament.

Lørdag indledte kongeparret statsbesøget med et besøg ved stenformationen Uluru. Senere besøger de også storbyen Melbourne og øen Tasmanien, hvor dronning Mary er opvokset.

Mere end 50 danske virksomheder gør dem selskab under besøget, der rummer et erhvervsfremstød med fokus på vedvarende energi og grønt byggeri.

Oscarvinder om skoleskyderier har dansk islæt

Filmen “All the Empty Rooms” vinder en Oscar for Bedste Korte Dokumentarfilm ved søndagens prisuddeling.

Filmen, der handler om skoleskyderier i USA, har en dansk medproducent i form af Sigrid Dyekjær.

Dyekjær er én af små 20 medproducenter på “All the Empty Rooms”.

Den danske lyddesigner Peter Albrechtsen har desuden været involveret i filmens lydside.

Det er Joshua Seftel, der har instrueret dokumentarfilmen, som dvæler ved de mange rum, der står tomme hen, efter at amerikanske børn er blevet offer for skoleskyderier.

I dokumentarfilmen følges journalisten Steve Harman og fotografen Loui Bopp, mens de rejser rundt i USA for at dokumentere børnenes soveværelser, som stadig står, som de gjorde den dag, børnene døde.

Det er medlemmerne af oscarakademiet, der nominerer kandidaterne og finder vinderne ved prisuddelingen, der foregår i Hollywood.

Medlemmerne af akademiet arbejder selv i filmbranchen som for eksempel instruktører, producere, skuespillere og klippere.

Oscar-uddelingen, der officielt hedder The Academy Awards, er blevet afholdt 98 gange. Første gang var i 1929.

Danskproduceret dokumentar om det russiske skolesystem modtager Oscar

“Mr. Nobody Against Putin”, der er produceret af blandt andre danske Helle Faber fra produktionsselskabet Made in Copenhagen, modtager en Oscar i kategorien Bedste Dokumentar.

Filmen følger den russiske lærer Pavel eller “Pasha” Talankin, som også er filmens medproducer.

Læreren dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.

Filmen følger folkeskolelæreren i to år, hvor han i protest har smuglet optagelser af propaganda- og krigsundervisning af elever på den skole, han underviste på, ud af Rusland.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]