Seneste nyheder

Psykisk vold og brutal fysisk vold mod en kvinde på Østsjælland har fredag ført til en dom på fængsel i to år og seks måneder til en 29-årig mand.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ritzau om en afgørelse fra Retten i Næstved.

Kvinden blev krænket, groft nedværdiget og styret i en grad, at der var tale om psykisk vold af samleverens side, har retten slået fast.

I en række måneder blev hun holdt isoleret fra andre og frataget sin selvbestemmelsesret, fremgår det af anklageskriftet.

Manden er også dømt for brutal vold. Blandt andet kastede han en kniv i hendes retning. Den ramte væggen ti centimeter fra hendes hoved.

– Du skal være glad for, at den ikke sad i din pande, så var du død, skal han ifølge tiltalen have sagt.

Andre tilfælde var ifølge retten såkaldt almindelig vold: Da han kastede en lommelygte i maven på den gravide kvinde, og da han smed en dåse i hovedet på hende.

Straffen er en såkaldt tillægsstraf til en anden dom, som lød på fængsel i ni måneder.

Retten er dog nået frem til frifindelse i flere forhold om trusler, tyveri og hærværk.

Den dømte har taget betænkningstid med hensyn til en eventuel anke til Østre Landsret.

Spørgsmålet om tortgodtgørelse til offeret i sagen er udskilt til senere.

De Konservative og SF er generelt glade for udvisningsreformen, som regeringen fremlagde tidligere fredag, men kan endnu ikke love at stemme for lovgivningen.

De Konservatives formand, Mona Juul, siger til Ritzau, at hun er “glad for, at regeringen endelig vil sætte ind på et område, som betyder rigtig meget for de fleste danskere”.

– Det har taget lidt lang tid, men vi hilser det velkommen, at man nu går i gang med at se på, hvordan man kan udvise kriminelle udlændinge i højere grad, siger Mona Juul.

SF’s politiske ordfører, Signe Munk, mener ikke, at lovgivningen er “tilfredsstillende”, som den er i dag.

– Der er en gruppe udlændinge i det her land, som begår grov vold, voldtægter og vold med karakter af mishandling, som vi ikke kan udvise i dag. Det er ikke tilfredsstillende, mener vi i SF, siger hun og tilføjer:

– Derfor er vi sådan set i udgangspunktet positive over for nye tiltag, der kan gøre, at vi kan udvise den her gruppe kriminelle udlændinge i højere grad.

Det betyder dog ikke, at SF er helt klar til at sige, om partiet stemmer for eller imod lovgivningen.

– Det konkrete forslag fra regeringen har jeg brug for at læse mig grundigt ned i, før vi tager en endelig beslutning til det konkrete forslag, siger Signe Munk.

Også De Konservatives formand “tænker umiddelbart”, at partiet kommer til at stemme for lovgivningen, men skal først “dykke rigtig godt ned i de forskellige forslag”.

– Og så vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at få vores egne lidt strammere forslag med, som først og fremmest handler om ikke at frede nogen, der har fået under et års ubetinget fængsel, siger Mona Juul.

Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, er mere kritisk indstillet over for regeringens nye reform.

– Jeg kan forstå, at regeringens store slagnummer i dag er, at man nu vil udvise kriminelle udlændinge efter et års ubetinget fængselsdom. Det er en rigtig fin tanke, men i sidste ende ændrer det absolut intet, når Mette Frederiksen stadig har tænkt sig at tage mere hensyn til de europæiske menneskerettighedskonventioner end til danskerne.

Hun mener derfor, at der er tale om en “tynd kop te”.

– Det viser igen, at regeringen mest af alt bare snakker om en stram udlændingepolitik, siger hun i et skriftligt citat.

Regeringspartierne sagde på fredagens pressemøde, at de går mere utraditionelt til værks og strammer dansk lovgivning så meget, at der er tvivl om, hvorvidt loven vil blive underkendt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD).

– Vi løber en risiko med det her, og den er vi villige til at løbe for at passe på danskerne, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

Hvis regeringen skal have held med at udvise flere kriminelle udlændinge uden at bryde med menneskerettighedskonventionen, kræver det, at domstolen ændrer sin praksis.

Det forventer regeringen, vil ske, og derfor løber regeringen med åbne øjne en “procesrisiko” med sin udvisningsreform.

Søndag genåbnes grænseovergangen ved Rafah i det sydlige Gaza.

Det oplyser Cogat, der er den israelske myndighed, der koordinerer Israels aktiviteter i de palæstinensiske områder.

Ifølge Reuters er det første gang siden maj 2024, at grænseovergangen, som ligger på grænsen mellem Gaza og Egypten, bliver åbnet for civile.

Det var i forvejen kendt, at Israel ville åbne Rafah-overgangen, når liget af det sidste tilbageværende israelske gidsel i Gaza var frigivet. Det skete mandag.

Dagen forinden meddelte det israelske premierministerkontor, at der bliver tale om en begrænset genåbning af grænseovergangen for folk til fods.

Genåbningen af Rafah-grænsen var et centralt punkt i første fase af USA’s præsident Donald Trumps fredsplan, som blev godkendt i oktober, og som førte til en våbenhvile mellem Israel og den militante bevægelse Hamas.

Formålet med at åbne grænseovergangen er ifølge Cogat at lade palæstinensere vende tilbage til Gaza.

– Det vil være tilladt for indbyggere at vende tilbage til Gazastriben fra Egypten – i koordination med Egypten, oplyser myndigheden.

Cogat tilføjer, at det kun gælder for indbyggere, der forlod Gaza under krigen, og at deres tilbagevenden forudsætter, at de bliver sikkerhedsgodkendt af Israel.

Reuters har tidligere berettet, at Israel ønsker at begrænse, hvor mange palæstinensere der kommer tilbage til Gaza gennem Rafah. Målet er at sikre, at flere forlader Gaza, end der kommer ind i området, har nyhedsbureauet skrevet.

Det er ikke en plan, som Egypten har sagt ja til.

En unavngiven kilde med kendskab til situationen siger til Reuters, at der fortsat foregår forhandlinger mellem Israel og Egypten, men at grænseovergangen åbner alligevel.

Israel vil ifølge kilden dagligt lade omkring 150 mennesker komme tilbage til Gaza.

Når det kun er folk til fods, der får lov at krydse grænsen, bliver det sværere at få nødhjælp ind.

Derfor opfordrer nødhjælpsorganisationen Røde Kors til, at rammerne for åbningen af grænsen bliver udvidet.

Reuters

Totalkredit sænker prisen på at have et fastforrentet lån uden afdrag.

Det oplyser Nykredit, der ejer realkreditudbyderen.

Det er det såkaldte tillæg for afdragsfrihed, der er et ekstra gebyr for at have realkreditlånet, som sættes ned.

– Vi er her for at konkurrere, siger koncernchef i Nykredit Michael Rasmussen i en skriftlig kommentar.

Fra 1. april vil både nye og eksisterende kunder hos Totalkredit få adgang til de lavere bidragssatser.

Bidragssatsen er et gebyr, som man løbende betaler for at få administreret sit lån. Hvis man optager et lån uden afdrag, vil et tillæg for afdragsfrihed blive lagt oven i bidragssatsen.

Ved en belåning på 80 procent af boligens værdi vil den samlede sats for et lån uden afdrag komme til at ligge på 0,72 procent. I øjeblikket hedder den 0,81 procent.

Tiltaget kommer, dagen efter at Danske Bank sænkede prisen på både realkreditlån og boliglån.

Her vil boligkøbere mellem 18 og 38 år få den laveste variable rente i rentespændet, når de optager et boliglån i banken.

Man kan låne op til 80 procent af en boligs værdi som realkreditlån og 15 procent som boliglån. Ens egenbetaling skal være mindst fem procent.

Det er de 15 procent, hvor boligkøbere mellem 18 og 38 år fremover sikres en rente på 3,59 procent i Danske Bank.

Derudover vil Realkredit Danmark, der er ejet af Danske Bank, også sænke bidragssatsen – dog kun på nye realkreditlån.

På nye realkreditlån med fast rente og med afdrag vil gebyret blive sænket fra 0,68 procent til 0,57 procent ved en belåning på 80 procent af boligens værdi.

Det gælder for alle kunder uanset alder.

Ændringen giver en årlig besparelse før skat på cirka 2500 kroner ved finansiering af et gennemsnitligt dansk parcelhus til 2,8 millioner kroner.

Til sammenligning ligger denne bidragssats uændret på 0,49 procent hos Totalkredit.

Ifølge beregninger fra Totalkredit giver nedsættelsen en konkret besparelse for boligejere. Ved en belåningsgrad på op til 60 procent svarer ændringen til en årlig besparelse på cirka 1267 kroner per lånt million kroner.

Ved en belåningsgrad på op til 80 procent er besparelsen lidt lavere og udgør cirka 950 kroner årligt per lånt million. Den præcise gevinst afhænger dermed af, hvor stor en del af boligens værdi, der er belånt.

Derudover modtager kunder hos Totalkredit en årlig rabat gennem ordningen Kundekroner. Rabatten udgør 0,25 procent af restgælden, hvilket svarer til cirka 2500 kroner om året per million kroner i realkreditgæld.

Ordningen gælder både nye og eksisterende kunder og er forlænget frem til og med 2029.

Kinesisk rumskrot ude af kontrol kan ramme Europa, men ikke Danmark – som ellers blev frygtet.

Skrottet er lige nu i en højde af næsten 140 kilometer.

– Og så kan det altså gå rigtig hurtigt, siger astrofysiker ved Aarhus Universitet Mads Skakke Fredslund lidt efter klokken 14 fredag.

– Rumskrottet er en løfteraket, som kineserne har brugt til at sende noget ud i rummet med. Og det har de så bare ladet falde mod jorden, tilføjer han.

Det er noget, de tit gør, fortæller Mads Skakke Fredslund.

– Det er en vurdering, de har lavet om, at sandsynligheden er meget lille for, at det kan ramme noget og skabe problemer.

Skrottet har en estimeret længde på 12-13 meter og anslås at veje 11 ton.

Tidligere omkring klokken 13 kunne han fortælle, at skrottet bevægede sig lige syd for Australien.

– Det har lige passeret hen over Danmark for 30 minutter siden, lød det fra Mads Skakke Fredslund.

Men knap en time senere har det vist sig, at banen ser noget anderledes ud.

– Banen har vist sig nok at være lidt elliptisk. Derfor var den tættere på jorden tidligere, og nu har den så bevæget sig lidt væk igen, siger han.

Mads Skakke Fredslund fortæller, at rumskrot sommetider styrter ned på Jorden.

Men det særlige denne gang er, at det kan falde ned over Europa.

Tidligere var det vurderingen, at det ville lande i Stillehavet, men nu er sandsynligheden stor for, at det kan ramme et sted i Europa.

For nuværende befinder det sig over det nordlige Amerika.

– Den vil helt sikkert ikke ramme Danmark, men den kan komme ind over Storbritannien, Holland, Tyskland og ned forbi Østrig og Schweiz.

EU’s Space Surveillance and Tracking-center (EU SST) holder nøje øje med, hvordan rumskrottet bevæger sig. Det skriver centeret på sin hjemmeside.

En 64-årig kvinde idømmes ti års fængsel for at have stukket sin samlever ihjel i deres hjem i Frederiksværk.

Det har Retten i Hillerød afgjort fredag, oplyser retten.

Drabet skete natten mellem 17. og 18. november 2024 efter en uoverensstemmelse mellem parterne, hvor kvinden tildelte manden to knivstik i brystet. Den afdøde var 75 år.

Ifølge Sjællandske Nyheder har kvinden tidligere forklaret, at hun handlede i nødværge.

Men det afviste alle dommere og nævninge.

To af de i alt seks nævninge mente, at kvinden kun var skyldig i vold af særlig farlig karakter med døden til følge. Men flertallet mente, at der var tale om drab.

Parret flyttede sammen i sommeren 2024, efter en længere pause, hvor de havde boet hver for sig, har Sjællandske Nyheder tidligere skrevet.

På dagen for drabet skulle kvinden lave millionbøf med spidskål til aftensmad. Her opstod der en konflikt, fordi manden mente, at kvinden skar spidskålen forkert, har kvinden forklaret i retten.

Efter flere skænderier gik kvinden ind på et værelse for at være for sig selv. Efter eget udsagn drak hun omkring en halv flaske rom.

Da hun senere gik tilbage til stuen for at konfrontere manden, løftede han en kniv fra sofabordet og sagde “skal du have denne her eller hvad”, fortalte kvinden.

Herefter gik hun ud i køkkenet og hentede spidskålkniven. Han fulgte efter, og hun endte med at stikke ham to gange.

Kvinden ringede selv 112 efter episoden. Anmeldelsen løb ind klokken 00.27.

Efter anholdelsen blev hun fremstillet i grundlovsforhør, og hun har siddet varetægtsfængslet siden da.

Udover fængselsstraffen blev kvinden også frakendt retten til at få arv fra manden.

Kvinden anker dommen til landsretten. Hun vil frifindes.

Både kvinden og den afdøde mand er fortsat beskyttet af navneforbud.

USA’s præsident, Donald Trump, nominerer tidligere Fed-medlem Kevin Warsh som øverste chef for USA’s centralbank (Fed).

Det skriver Trump på det sociale medie Truth Social.

– Det glæder mig at kunne meddele, at jeg nominerer Kevin Warsh til at blive formand for styrelsesrådet for Federal Reserve, skriver Trump.

Federal Reserve er navnet på centralbanken.

Det er USA’s præsident, der udpeger bankchefen, og valget skal herefter godkendes af Senatet.

– Jeg har kendt Kevin længe og er ikke i tvivl om, at han bliver en af de store Fed-chefer, måske den bedste, skriver Trump.

Den nuværende Fed-chef Jerome Powells periode udløber i maj.

Trump har gentagne gange kritiseret Jerome Powell i skarpe vendinger for ikke at ville sænke renten, selv om centralbanken sidste år sænkede renten tre gange, så den nu ligger i intervallet 3,5 til 3,75 procent.

Præsidenten har heller ikke lagt skjul på, at han ønskede Powell udskiftet.

Trump ønsker renten sænket med to til tre procentpoint. Målet er at få gang i økonomien og sænke regeringens låneomkostninger.

USA’s præsident, Donald Trump, har bedt Ruslands præsident, Vladimir Putin, om at stoppe alle russiske angreb på Kyiv i en uge indtil 1. februar.

Det siger Dmitrij Peskov, der er talsmand for Kreml, ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

– Præsident Trump har personligt anmodet Putin om at afstå fra at angribe Kyiv i en uge – indtil 1. februar – for at skabe gunstige betingelser for forhandlinger, siger talsmanden.

Torsdag sagde Trump selv, at han havde bedt Putin stoppe angrebene på den ukrainske hovedstad i en uge.

Det fremgik på daværende tidspunkt ikke, hvornår den syv dage lange angrebspause skulle finde sted.

Men hvis Rusland har efterlevet anmodningen, har pausen altså – ifølge Dmitrij Peskov – været i gang siden 25. januar.

Intet tyder dog på, at Putin har valgt at indstille angrebene på Kyiv, for den ukrainske hovedstad blev så sent som onsdag angrebet af Rusland.

Trumps argument for behovet for en pause i angrebene på Kyiv er, at hovedstaden er ramt af ekstrem kulde.

Kulden er blevet forværret af, at store dele af Kyiv i vinter har været uden strøm som følge af russiske angreb på den ukrainske energiinfrastruktur.

Fredag er der omkring minus 10 grader i Kyiv. De kommende dage bliver det endnu koldere, og mandag bliver der ned til minus 24 grader i den ukrainske hovedstad.

– De har aldrig oplevet kulde som det her. Og jeg har personligt bedt præsident Putin om ikke at angribe Kyiv og forskellige byer i en uge, sagde Donald Trump torsdag om behovet for en pause i angrebene.

– Det er han gået med til, og jeg må sige til jer, at det er meget venligt.

Kremls talsmand siger dog ikke, at Trump ønsker en angrebspause på grund af det kolde vejr i Ukraine, og han fortæller ikke, om Ruslands har svaret på Trumps anmodning.

Pandora-aktien er fredag flyvende, efter at prisen på sølv er faldet kraftigt.

Smykkeproducenten er oppe med næsten fem procent på fondsbørsen ved middagstid.

Når prisen på sølv rykker sig meget, smitter det typisk af på selskabets aktiekurs. Ædelmetallet er nemlig et af de mest anvendte af slagsen i Pandoras smykker.

Prisen på en række ædelmetaller – herunder sølv – har i den seneste periode været på himmelflugt. Næsten dagligt er der sat rekord.

Men siden torsdag er prisen på sølv faldet cirka 11 procent.

Der skal være strengere kontrol med kriminelle udlændinge, der opholder sig på et udrejsecenter.

Overtræder de mere end ti gange inden for tre måneder deres kontrolforpligtelser som meldepligt, vil de blive pålagt at bære gps-fodlænke i ét år oven i anden straf for at overtræde forpligtelserne.

Det er en del af regeringens forslag til en udvisningsreform, der præsenteres fredag i Statsministeriet.

Udlændinge uden lovligt ophold i Danmark bor på udrejsecenteret Kærshovedgård i Midtjylland.

Statsminister Mette Frederiksen (S) siger på et pressemøde, at de nye tiltag handler om at passe på naboerne til udrejsecenteret.

– I alt for mange år har de (beboerne, red.) terroriseret et lokalområde.

– Vi ser mennesker, der igen og igen bryder den opholds- og meldepligt, der er pålagt dem. Derfor bliver det nu sådan, at hvis man bryder de regler på Kærshovedgård, så får man en fodlænke på. Det vil sikre, at myndighederne kan følge ens færden, siger statsministeren.

Fjernes gps-fodlænken, vil personen kunne blive idømt en frihedsstraf, der så også som udgangspunkt skal afsones med fodlænke på et udrejsecenter.

Samarbejdes der ikke om fodlænken, vil straffen skulle afsones i fængsel i stedet.

Der bor i dag 226 personer på Kærshovedgård, hvoraf 224 er udlændinge uden lovligt ophold, der er pålagt kontrolforpligtelser.

I 2024 var der 86 udlændinge på udrejsecenteret, der blev dømt for 579 overtrædelser af kontrolforpligtelserne, skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i et faktaark.

Regeringens udvisningsreform blev varslet i Mette Frederiksens nytårstale, hvor hun præsenterede det ene af i alt fem tiltag.

Nemlig at kriminelle udlændinge, der idømmes mindst et års ubetinget fængsel for alvorlig kriminalitet, som “det helt klare udgangspunkt” skal udvises.

Det kræver dog, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ændrer sin fortolkning af menneskerettighedskonventionerne, hvilket regeringen forventer sker. Eksperter på området er dog ikke så sikre.

Danmark genåbner i 2026 ambassaden i Syrien efter en lang og blodig borgerkrig, hvilket sker i et forsøg på at tvangsudsende flere kriminelle udlændinge.

Det fremgår af en pressemeddelelse fredag, hvor udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har orienteret Det Udenrigspolitiske Nævn.

– Med genåbningen af ambassaden i Syrien kan vi bedre påvirke udviklingen i Syrien i en positiv retning. Vi har samtidig et ønske om at øge samarbejdet med den syriske transitionsregering om tvangsmæssige hjemsendelser, siger han.

Ambassaden lukkede i foråret 2012, da borgerkrigen eskalerede markant, efter at de folkelige protester mod styret og præsident Bashar al-Assad blev indledt året før. Han er nu flygtet, og det er lykkedes transitionsregeringen at få mere ro på.

Løkke var i november på besøg i Syrien og tidligere har embedsmænd været på besøg for at gøde jorden for at kunne tvangshjemsende syrere, der har begået kriminalitet i Danmark, og andre uden lovligt opholdsgrundlag.

Tvangshjemsendelser kræver en aftale med den syriske regering, som indtil videre har afvist det.

Efter lukningen har Danmark ikke haft en fast repræsentation i Damaskus, og Udenrigsministeriet har advaret mod alle rejser til Syrien.

Danmark ejer stadig et kontor i Syrien, så ambassaden kan tages i brug forholdsvist hurtigt. Der skal dog udnævnes en ny ambassadør, hvis da det i dag er ambassadøren i Libanon der varetager Syrien.

Der skal også udnævnes en udsendelsesambassadør, men det fremgår ikke af udspillet, om det er den samme.

En uge inden vinter-OL begynder, styrter og udgår alpinveteranen Lindsey Vonn af World Cup-styrtløbet i schweiziske Crans-Montana.

41-årige Vonn mistede fredag balancen og styrtede ud i sikkerhedsnettet.

Hun kom efterfølgende selv tilbage på skiene og kunne selv køre ned ad pisten, men så ud til at have smerter i det ene knæ.

Efter ankomst tilbage i målområdet humpede Vonn ind til en lægeundersøgelse, skriver norske NTB.

– Vi håber, at hun er okay. Vi er ikke helt sikre, hun er ved at blive undersøgt, siger Vonns træner, den tidligere norske alpinstjerne Aksel Lund Svindal, til østrigsk tv.

– Hun har lidt smerter i venstre fod og knæ, men jeg er positiv.

Ifølge NTB var forholdene i Crans-Montana af vanskelig karakter, og flere skiløbere oplevede problemer med at nå målstregen, mens flere styrtede.

Vinter-OL afholdes i Milano og Cortina d’Ampezzo fra 6. til 22. februar.

Lindsey Vonn er en af de største stjerner ved legene, der er hendes femte af slagsen. Hun jagter sin fjerde olympiske medalje.

Veteranen stoppede karrieren i 2019 efter at have døjet med flere skader, men hun gjorde comeback i slutningen af 2024 efter fem års pause med det nært forestående OL som altoverskyggende mål.

Lindsey Vonn vandt guld i styrtløb samt bronze i super-G ved vinter-OL i Vancouver i 2010. Hun vandt desuden bronze i styrtløb ved vinter-OL i 2018 i Pyeongchang.

Melania Trump fulgtes med sin mand, præsident Donald Trump, da der torsdag aften lokal tid var forpremiere på filmen “Melania” i Washington D.C.

Filmen følger Melania Trump i de 20 dage, der ledte op til hendes mands genindsættelse som præsident i januar 2025.

Det skriver CNN og nyhedsbureauet AP.

“Melania” er blevet beskrevet som en dokumentar, men det er en forkert betegnelse, mener hovedpersonen selv.

– Nogle har kaldt det en dokumentar. Det er det ikke. Det er en kreativ oplevelse, som giver perspektiver, indsigter og øjeblikke, sagde Melania Trump ved forpremieren.

En række prominente personer fra USA’s administration var inviteret til forpremieren. Heriblandt forsvarsminister Pete Hegseth, særlig udsending Steve Witkoff og sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr.

Fredag har filmen premiere i 1500 biografer i USA og en række andre lande. Det er uvist, om den kommer til de danske biografer.

“Melania” er blevet produceret af Amazon MGM Studios og bliver senere tilgængelig på streamingtjenesten Amazon Prime.

Ifølge Melania Trump er filmen allerede en succes – uanset hvad biografgæsterne og seerne mener om den.

– Jeg er meget stolt af filmen, så folk kan lide den eller ej, og det er deres valg, sagde Melania Trump til CNN på den røde løber.

Filmen blev vist i Trump Kennedy Center i Washington D.C.

Efter en regulær maratondyst mod tyske Alexander Zverev er verdens nummer et, Carlos Alcaraz, for første gang i karrieren klar til finalen i grand slam-turneringen Australian Open.

Den 22-årige spanier viste i semifinalen mod verdens nummer tre flot fight, da han efter 5 timer og 27 minutters tennis vandt i fem sæt med cifrene 6-4, 7-6, 6-7, 6-7, 7-5.

Undervejs så det sort ud for Alcaraz, da han i tredje sæt blev ramt af problemer med det ene lår. Fra at være på finalekurs blev spanieren hæmmet i sin bevægelighed, og det udnyttede tyskeren til at komme tilbage i opgøret.

Momentum var skiftet, men langsomt kom den spanske verdensetter til hægterne, og i det femte og afgørende sæt kæmpede han sig tilbage.

Alcaraz gik fra at være bagud 3-5 til at kæmpe sig til en matchbold foran 6-5 i Zverevs serv. På første mulighed bookede spanieren finalebilletten med et fremragende forhåndsslag.

Inden årets Australian Open var en kvartfinale det bedste resultat for Alcaraz i Melbourne. Han har vundet de tre øvrige grand slam-turneringer, og søndag kan han fuldende pladen, når enten Jannik Sinner eller Novak Djokovic venter i finalen.

Alcaraz og Zverev var begge skarpe i egen serv i kampens indledning, og derfor var det et spansk brud ved 4-4, der afgjorde første sæt.

I andet sæt virkede Zverev til at have overhånden, og den velservende tysker kom foran 5-2. Derfra kom Alcaraz dog tilbage og fremtvang en tiebreak.

Igen var de to spillere særdeles urørlige i egen serv, men ved 5-5 missede Zverev en stor mulighed med baghånden, og efterfølgende vandt Alcaraz det eneste point i tiebreaken i modstanderens serv.

Jævnbyrdigheden mellem de to fortsatte i tredje sæt, hvor kampen ved 4-4 ændrede karakter med Alcaraz’ fysiske problemer.

Han var tydeligt hæmmet og kunne slet ikke bevæge sig rundt på banen. Det udnyttede Zverev til at komme tilbage i opgøret og sikre sættet.

I fjerde sæt havde spanieren fortsat problemer med låret. Zverev bragte momentum over på sin side og fremtvang et femte og afgørende sæt.

Her så det ud til, at tyskeren red videre på bølgen, men Alcaraz fightede sig tilbage efter flere imponerende dueller og udmarvrende partier.

En ung hanulv blev før nytår fundet død med brækket bagben i skovområdet Klosterheden i Vestjylland.

Nu har en obduktion foretaget af Københavns Universitet vist, at ulven er blevet skudt ulovligt.

Det skriver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i en pressemeddelelse.

– Ulven er skudt, men har i første omgang overlevet, siger dyrlæge Anne Sofie Hammer, der udførte obduktionen af ulven, i en pressemeddelelse.

– Den vurderes at være død tidligst 2-3 dage og muligvis op til 10-12 dage efter skuddet. Ud fra obduktionsfundene vurderes den mest sandsynlige dødsårsag at være blodforgiftning.

Ulven er en fredet art og må kun skydes, hvis den kategoriseres som en såkaldt problemulv, og hvis myndighederne har givet tilladelse.

Men i dette tilfælde er der altså tale om en overtrædelse af den såkaldte artsfredningsbekendtgørelse, siger styrelsen.

Definitionen af en problemulv blev udvidet i foråret 2025.

Det betyder blandt andet, at en ulv, der trods forsøg på bortskræmning viser sig inden for byskiltet, betragtes som en problemulv.

Ulve, der angriber husdyr, defineres også som problemulve, efter at de har angrebet husdyr bag ulvesikrede hegn én gang.

Sagen om den ulovligt skudte ulv er ifølge Jeppe Bruus (S), der er minister for grøn trepart og har ulven som ansvarsområde, blevet anmeldt til politiet.

– Det er ikke bare uetisk i forhold til dyrevelfærd – ulovlig jagt er et brud på loven. Jeg er glad for, at myndighederne har politianmeldt hændelsen, siger han i en skriftlig kommentar.

– I februar skærper vi straffen for naturkriminalitet. Det betyder, at bødestraffen for blandt andet krybskytteri bliver fordoblet, og i de allergroveste tilfælde vil kunne føre til fængselsstraf.

Fire andre døde ulve er også blevet obduceret af Københavns Universitet.

En af dem var lovligt skudt. Her var der tale om en sund hanulv på 38 kilo, hvor der var blevet givet tilladelse til at regulere.

De tre andre døde ulve var blevet dræbt i trafikken.

Resultaterne af de forskellige obduktioner bliver videreformidlet til Naturhistorisk Museum Aarhus, som overvåger og indsamler dokumentation om ulve i Danmark.

Obduktionerne kan være med til at give et indblik i ulvenes sundhed og måde at leve på.

Siden distributionsselskabet Dansk Avis Omdeling (Dao) overtog brevuddelingen fra årsskiftet, har en lang række danskere ventet på forsinkede breve.

Det skriver DR.

Særligt ophobninger af brevene er kommet bag på Dao og er en af forklaringerne bag forsinkelserne, siger Daos direktør, Hans Peter Nissen, til mediet.

Blandt andet kreditkort sendt ud til kunder fra banker og breve til ældre har været blandt de breve, som nogle har måttet kigge langt efter.

Fra Finans Danmark, der er bankernes interesseorganisation, lyder det, at der er tale om “et landsdækkende problem”.

Det siger direktør for investering, digital innovation og samfundsomstilling hos Finans Danmark Line Munkholm Haukrog til DR.

Også Ældre Sagen melder om en stigning i manglende post for organisationens medlemmer til mediet.

Forsinkelserne udgør et særligt stort problem for de 250.000 danskere, der er fritaget fra at modtage digital post, lyder det.

I år 2000 var der ifølge tal fra Trafikstyrelsen 1,44 milliarder brevforsendelser, mens tallet var faldet til 122 millioner i 2024.

Det var også en af årsagerne til, at PostNord meddelte, at selskabet lukkede brevforretningen.

I 2024 blev befordringspligten afskaffet. Den betød indtil da, at PostNord var forpligtet til at omdele breve til hele landet.

Trafikstyrelsen oplyser til Ritzau, at postmarkedet og kvaliteten af Daos brevomdeling bliver overvåget.

Styrelsen gennemfører årligt to kvalitetsmålinger med testafsendelser af breve for at se, hvordan det går med at levere dem ud til alle regioner i Danmark.

Man er i dialog med Dao om “virksomhedens udfordringer med at overholde tidsfristerne for levering”, lyder det.

– Dao har orienteret os om, at der lige nu er problemer med deres levering. Vi har i Trafikstyrelsen indtil nu kun modtaget 14 klager over Daos brevhåndtering i 2026, lyder det i et skriftligt svar.

Dao oplyser til Ritzau, at de i januar har omdelt 4,5 millioner breve og har modtaget 15.000 henvendelser om forsinkede breve.

– Det er vi kede af, for man skal kunne regne med, at et brev sendt med Dao kommer til tiden. Så det tager vi meget alvorligt, lyder det fra kommunikationsansvarlig i distributionsselskabet Steen Breiner.

Udfordringen opstår ifølge ham på brevets vej fra pakkeshop til selskabets sorteringslager i Rødovre.

– Derfor gennemgår vi nu alle de processer, der er, fra man kommer sit brev i en Dao-postkasse, og til det ankommer til sortering. Vi skal have fundet de huller, der er, og så skal vi have dem lukket. Det arbejde er vi i gang med og har fuldt fokus på, siger Steen Breiner.

FC København henter den anden højreback i januar i form af portugisiske Aurélio Buta, der senest har været på kontrakt i tyske Eintracht Frankfurt.

Det oplyser den københavnske fodboldklub på sin hjemmeside.

Det er en kort aftale, som FCK i første omgang har skrevet med Buta. De to parter har papir på hinanden for den resterende del af sæsonen.

Den 28-årige højreback har i indeværende sæson spillet seks kampe for Frankfurt, hvor han har stået i skyggen af den danske landsholdsback Rasmus Nissen Kristensen.

Foruden Buta købte FCK tidligere i januar den 19-årige costaricaner Kenay Myrie til højrebacken.

FCK’s sportsdirektør, Sune Smith-Nielsen, glædes over, at københavnerne nu har lukket hullet på højrebacken, efter at Rodrigo Huescas i september blev korsbåndsskadet.

– Det var et mål for os i det her transfervindue, og med Aurélio får vi nu flere muligheder i vores højre side, siger sportsdirektøren.

– Aurélio har både eksplosivitet og veludviklede offensive evner, og desuden har han en modenhed og rutine, som passer godt til vores trup.

Buta har tidligere i karrieren tørnet ud for Benfica, Royal Antwerp og Stade de Reims.

Foruden de to nytilkomne højrebacks råder FCK også over franske Yoram Zague på positionen.

20-årige Zague blev i sommer lejet i franske Paris Saint-Germain, men det ophold har ikke været en succes, og tidligere i januar bekræftede Sune Smith-Nielsen over for Bold, at Zague har fået muligheden for at afsøge et klubskifte.

Det er stadig ikke lykkedes forhandlere fra Ukraine og Rusland at finde et kompromis i spørgsmålet om, hvem der skal kontrollere Donetsk-regionen, der ligger i det østlige Ukraine.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, til journalister ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Indtil videre har vi ikke været i stand til at finde et kompromis i spørgsmålet om territorium – konkret vedrørende en del af det østlige Ukraine, siger han.

Rusland hævder, at Donetsk hører til Rusland. Landet har indtaget store dele af – men ikke hele – regionen.

Spørgsmålet om territorium var centralt på dagsordenen i sidste weekend, hvor forhandlere fra både Ukraine, Rusland og USA mødtes i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater.

I 2022 afholdt Rusland folkeafstemninger i Donetsk og i de tre andre ukrainske regioner Luhansk, Zaporizjzja og Kherson.

Herefter hævdede Rusland, at et flertal af indbyggerne i de fire regioner havde stemt for at tilslutte sig Rusland, hvorefter det russiske styre meddelte, at det havde annekteret regionerne.

Folkeafstemningerne og de påståede annekteringer er ikke anerkendt internationalt.

Kong Frederik og dronning Mary tager på statsbesøg til Australien i marts.

Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

Besøget finder sted fra 14. til 19. marts.

Statsbesøget skal ifølge kongehuset styrke samarbejdet mellem Danmark og Australien på en række områder – herunder inden for grøn omstilling og økonomisk sikkerhed.

Vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) skal med på besøget.

Derudover rejser repræsentanter for 55 danske virksomheder med til Australien for at deltage i et officielt erhvervsfremstød i forbindelse med statsbesøget.

Erhvervsfremstødet skal fremme samarbejde inden for vedvarende energi og energieffektiv byudvikling, lyder det.

Statsbesøget til Australien kommer, efter at kongeparret har været på en række statsbesøg til blandt andet de baltiske og nordiske lande.

Faktisk har et dansk regentpar ikke før været på og taget imod så mange statsbesøg i løbet af de første omkring to år, som kong Frederik og dronning Mary.

Det skriver Lars Hovbakke Sørensen, der er historiker og lektor i samfundsvidenskab på Professionshøjskolen Absalon, i en kommentar i Jyllands-Posten.

Kongeparret har med de seneste besøg i Estland og Litauen været på ni statsbesøg. Derudover har der været statsbesøg i Danmark fra Island og Egypten.

Statsbesøget til Australien bliver også med deltagelse fra både Dansk Industri og Dansk Erhverv.

Lars Sandahl Sørensen, som er administrerende direktør i Dansk Industri, forventer, at der kommer stor opmærksomhed om Danmark fra både danske og australske medier.

– Derfor er vi også glade for, at kongehuset prioriterer at besøge Australien netop nu. Vi har brug for alle gode kræfter, der kan belyse, hvad Danmark har at byde på i disse tider, siger han i en pressemeddelelse.

Australien har forpligtet sig til at nå en nettonuludledning af CO2 inden 2050, og landet står over for en omfattende grøn omstilling.

Derfor kan der være gode muligheder for danske virksomheder inden for både vedvarende energi og grønne bygninger, mener Lars Sandahl Sørensen.

Også Brian Mikkelsen, som står i spidsen for Dansk Erhverv, forventer positiv opmærksomhed – ikke mindst som følge af dronningens australske oprindelse.

Og det er vigtigt, at Danmark markerer sig internationalt med det, som de danske virksomheder er gode til, mener han.

– Vestas har eksempelvis en af deres største onshore vindparker globalt set her i Australien. Så der er kæmpe muligheder for danske virksomheder hernede. Og det er vigtigt i denne tid, at vi skaber gode forbindelser til andre og nyere markeder, siger Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Dronning Mary er født og opvokset på Tasmanien i Australien.

Den australske premierminister, Anthony Albanese, har tidligere i januar sagt til den australske radiokanal Kiis FM, at det danske kongepar planlagde et besøg til Australien.

Kongehuset har ikke tidligere bekræftet besøget.

Antallet af nye recepter til amerikanske patienter, der får Novo Nordisk-midlet Wegovy i pilleform, fortsætter med at stige.

Det viser ugentlige tal fra Bloomberg ifølge MarketWire. Tallene kommer fra Symphony Health Solutions og dækker forsikringsdækkede patienter.

I uge fire blev der udstedt 26.763 recepter på vægttabspillen til de amerikanske patienter.

Den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed, FDA, godkendte Novos Wegovy-pille 23. december.

Pillen er et vægttabsmiddel, som består af semaglutid. Det er det samme aktive stof, som der er i Wegovy og Ozempic, som skal sprøjtes ind i kroppen.

Novo Nordisk meddelte 5. januar, at pillen nu var tilgængelig på det amerikanske marked.

I den første uge efter lanceringen – det vil sige uge to – blev der udstedt lidt over 4000 recepter på pillen i USA. Det steg til godt 20.000 af slagsen ugen efter.

Væksten er dermed sket i et mere tempo niveau i den seneste opgørelse.