Seneste nyheder

– Det er en situation, jeg ikke mindes, at vi nogensinde tidligere har set.

Det siger Ingeniørforeningens jernbaneekspert Kristian Madsen om det omfattende togkaos, der tirsdag ramte togtrafikken i Østdanmark.

Tusindvis af passagerer blev påvirket, da kørslen med de fleste eltog øst for Odense blev indstillet.

Fejlen er ifølge Banedanmark onsdag blevet udbedret, så togene kan igen køre.

Det har vist sig, at der var en fejl på et ophæng af en kørestrømsledning i Vestsjælland.

Fejlen påvirkede pantograferne, som er strømaftagere, der sidder på taget af togene.

DSB har oplyst, at over 30 togsæt er blevet beskadiget og skal repareres.

– Det er voldsomt, når så mange togsæt bliver beskadiget på én gang. Det mindes jeg ikke, vi har set før, siger Kristian Madsen.

Han har været teknisk chef for jernbanedelen på henholdsvis Storebælts- og Øresundsforbindelsen, ligesom han har arbejdet med vedligehold af jernbaneinfrastruktur hos DSB og Banedanmark.

Kristian Madsen peger på, at der kan have været en svaghed i ophængningen af kørestrømsledningen – altså de ledninger der overfører strøm til eltogenes pantografer.

– Det er nærliggende at kigge på, om der er en generel svaghed i ophængningen.

– Kan det eventuelt ske igen, vil også være et relevant spørgsmål at stille, siger Kristian Madsen.

Han mener også, det kan blive relevant at drøfte, om der skal være en bedre overvågning af, i hvilken grad togenes pantografer kan være beskadiget.

Det kan nemlig være et tegn på, at der er noget galt med køreledningerne.

– Det er jo noget, der tyder på, at det her ikke bare er sket på to timer, men over flere dage, når så mange togsæt er blevet beskadiget.

– Det kunne måske være fanget, hvis man havde en pantografovervågning med brug af kameraer, siger Kristian Madsen.

Det var dog ifølge eksperten “rettidig omhu”, da Banedanmark valgte at indstille den østdanske togtrafik.

– Når man efterfølgende ser, at 30 togsæt var beskadiget, var det nok godt, at man indstillede alt togtrafik. Ellers kunne de jo være kørt videre og have revet flere køreledninger ned, siger Kristian Madsen.

Selv om fejlen nu er udbedret, kører der færre tog, end der plejer. Der kan også være forsinkelser. Derfor er det ifølge Banedanmark en god idé at holde sig orienteret via Rejseplanen.

Den norske tv-personlighed Isak Dreyer er dømt til 120 dages samfundstjeneste for at have taget ulovligt bytte med fra en jagt i Sverige, hvor en bjørnemor og en af hendes unger blev skudt.

Det skriver det svenske medie Aftonbladet onsdag, hvor der i Östersunds byret er faldet dom i sagen.

Dreyer er dømt for at have taget ungens skind med fra jagten.

I sin tid blev i alt seks mænd tiltalt for groft brud på jagtlovgivning for jagten i Midtsverige i 2023.

Tre personer har fået fængselsstraffe i sagen, oplyser byretten.

Dreyers advokat, Sven Severin, har ifølge det norske nyhedsbureau NTB forklaret, at friluftskendissen ikke selv skød nogen af bjørnene, og at han ikke var til stede, da bjørnemoren og ungen blev skudt.

Onsdag er han blevet frifundet for groft brud på jagtlovgivning og dermed ikke dømt for selve jagten.

Men han skal betale en erstatning til den svenske stat, som også beslaglægger skindet.

– Frifundet for jagten!, skriver Dreyer på det sociale medie Instagram.

Dreyer er blandt andet kendt for at have vundet NRK’s realityprogram “Norges tøffeste” (“Norges sejeste”, red.), hvor deltagere dyster mod hinanden i forskellige fysiske og mentale udfordringer.

I Danmark kan man blandt andet se friluftskendissen på DR i programmet “Isak og Hytten”.

Retten på Frederiksberg har onsdag udsat en retssag om drabet på en 17-årig dreng i Valby.

Det skriver Ekstra Bladet.

Udsættelsen sker på anklagerens anmodning, fordi man har brug for en teknisk undersøgelse af teledata i sagen.

I sagen er en nu 20-årig mand tiltalt for drab. Han nægter sig skyldig.

Drabet fandt sted natten til 8. september 2024, hvor den 17-årige dreng blev overfaldet ved en boldbane på Kulbanevej i Valby. Han blev tildelt slag og spark samt tildelt flere stik – formentlig med knive.

Den 20-årige har fortalt, at han godt nok var i området ved Kulbanevej i timerne op til det voldelige sammenstød. Men han var gået derfra med en kammerat inden.

Et af beviserne i sagen er teledata, som ifølge Ekstra Bladet viser den tiltaltes bevægelser og antal skridt op til eller omkring gerningstidspunktet – eller mangel på skridt i det tidsrum.

Forsvarer Peter Secher har ifølge avisen i politiets dataark fundet oplysninger, som ifølge ham støtter tiltaltes forklaring om, hvad tid han bevægede sig.

Anklageren har samtidig fremlagt data fra samme dokumenter, som kunne modsige tiltaltes forklaring.

Ifølge anklageren er det fortolkningsspørgsmål af data, som kræver en teknisk undersøgelse, og det skal nu undersøges.

Forsvareren modsatte sig derimod udsættelse af sagen, men retten besluttede, at det er centralt at få en erklæring om data.

Det var egentlig planen, at sagens anklager og forsvareren skulle have holdt deres afsluttende procedure onsdag.

Ifølge Ekstra Bladet fortsætter sagen nu 6. maj, og skyldkendelsen ventes 13. maj.

En række partier er blevet inviteret til et seminar om kunstig intelligens torsdag på Marienborg, der er statsministerens embedsbolig, nord for København.

Det oplyser Socialdemokratiet onsdag i en pressemeddelelse.

De partier, der hidtil har været inviteret til regeringsforhandlinger, er inviteret til et seminar om kunstig intelligens torsdag fra klokken 10 til 12.

Det er SF, De Radikale, Enhedslisten, Alternativet, Moderaterne, Venstre og De Konservative.

Fra klokken 12.30 er der regeringsforhandlinger. Socialdemokratiet kan over for Ritzau ikke fortælle, hvilke partier der skal forhandle med den kongelige undersøger, fungerende statsminister Mette Frederiksen (S), torsdag.

Der er også regeringsforhandlinger fredag, meddeler Socialdemokratiet.

Søndag i sidste uge bebudede Mette Frederiksen, at hun vil sætte fokus på kunstig intelligens i denne uge.

– Fokus er på kunstig intelligens som mulig dansk styrkeposition, potentialer og udfordringer ved brug af kunstig intelligens i den offentlige sektor samt betydningen for demokrati, medier samt børn og unge.

– Hovedoplægsholder er Abraham Newham, professor ved Georgetown University, om kunstig intelligens ud fra en geopolitisk vinkel. Herunder hvordan Europa må styrke sin strategiske position, står der i pressemeddelelsen fra Socialdemokratiet.

Siden folketingsvalget 24. marts har Mette Frederiksen mest forhandlet med partierne i rød blok og Moderaterne, som sidder med de afgørende mandater.

Frem til fredag i sidste uge, hvor formand Lars Løkke Rasmussen (M) satte foden ned og meddelte, at Moderaterne ikke ville deltage i flere forhandlingsmøder, hvis ikke Mette Frederiksen inviterede Venstre og De Konservative til forhandlingsmøder igen.

Begge partier havde indtil da kun haft et indledende forhandlingsmøde med Mette Frederiksen.

Efterfølgende har Venstre og Konservative været til forhandlinger i Statsministeriet på Christiansborg henholdsvis mandag og tirsdag.

Mandag var Venstre-toppen, dog minus en sygemeldt formand, Troels Lund Poulsen, til forhandlinger i Statsministeriet. Efterfølgende meddelte næstformand Stephanie Lose (V), at hun efter et “fint møde” forventer flere møder fremover.

– Det vil være min forventning, at hvis vi skal nå hele vejen rundt om det, som er vigtigt i en fortsat reformkurs, investeringer i vores virksomheders konkurrenceevne og en ansvarlig økonomisk politik, så kommer det til at kræve nogle flere runder. Men nu må vi se herfra, sagde Lose.

Tirsdag var det så De Konservatives tur. Efter mødet lød det fra formand Mona Juul, at hun havde meddelt Mette Frederiksen, at hun ønsker sig en blå kongelig undersøger.

– Der har vi meddelt, at vi ønsker en blå kongelig undersøger. At afsøge om der kan dannes en regering med blå partier eventuelt over midten. Derfor bliver mødet noget kortere, lød det fra hende.

Derudover tilføjede Mona Juul, at hun ikke forventer, at partiet inviteres tilbage i regeringsforhandlinger.

Tirsdag aften blev DSB’s passagerer opfordret til at kigge efter alternative transportmuligheder, efter at togtrafikken blev så godt som lammet i Østdanmark. Det ser ud til, at flere tog den opfordring til sig.

I hvert fald oplevede landets største taxaselskab, Dantaxi, at der blev kørt op mod 40 procent flere ture end på en normal tirsdag aften.

– Når tog og busser ikke kører, er det klart, at så kigger man på andre transportformer, og så er der nogle, som vælger taxaen, siger Rasmus Krochin, der er kommunikationschef hos Dantaxi.

– Foreløbige tal viser, at vi kørte 30-40 procent flere ture end på en normal tirsdag aften.

Problemerne begyndte tirsdag formiddag, da en køreledning fysisk faldt ned på et tog mellem Ringsted og Køge Nord.

Senere på dagen opstod der problemer på Københavns Hovedbanegård, hvor et intercitytog blev viklet ind i en køreledning.

Derefter blev der taget en beslutning hos Banedanmark om at indstille driften helt. Dels for at bremse fejlen i at brede sig, dels for at undgå flere skader på togene.

Udfordringerne var så omfattende, at man ikke havde mulighed for at indsætte togbusser på de ramte strækninger.

Fejlen blev udbedret onsdag formiddag.

Sverige afviste i 2025 et forsøg på et “ødelæggende” cyberangreb mod et svensk varmeværk fra en prorussisk aktivistgruppe.

Det siger den svenske minister for civilt forsvar, Carl-Oskar Bohlin, ifølge nyhedsbureauet TT onsdag.

– Sikkerhedspolitiet har håndteret det og kunne identificere den bagvedliggende aktør. Lykkeligvis var der ingen alvorlige konsekvenser på grund af en indbygget beskyttelsesmekanisme, siger Bohlin.

Angrebet var rettet mod et varmeværk i Vestsverige.

Myndighederne ser hændelsen som et eksempel på en forandret fremgangsmåde fra Rusland. Der er ikke tale om den eneste hændelse af sin slags, siger ministeren.

Men angrebet adskilte sig fra normale cyberangreb ved, at det var rettet mod såkaldte OT-systemer, skriver TT.

Det er de systemer, der styrer fysiske enheder i for eksempel industrielle processer – og kan spille en helt afgørende rolle i kritisk infrastruktur.

– Prorussiske grupper, der tidligere har gennemført overbelastningsangreb, forsøger at gennemføre ødelæggende cyberangreb mod virksomheder i Europa, siger Bohlin.

Rammes OT-systemer, kan det være alvorligt, fortsætter han.

– Hvis de forstyrres, ødelægges, eller fjernstyres af en trusselsaktør, kan det få alvorlige konsekvenser, siger ministeren.

Han siger videre, at Polen, Danmark og Norge tidligere er blevet ramt af lignende angreb.

De Konservatives bagland har ikke nok indsigt i regeringsforhandlinger til at kunne forholde sig kvalificeret til, hvorvidt partiet skal indgå i en ny regering eller ej.

Det siger partiets kommunalpolitiske næstformand, Michael Ziegler, til Altinget.

Det sker, efter at fem konservative borgmestre tirsdag opfordrede formand Mona Juul til at afsøge muligheden for en midterregering med Socialdemokratiet.

– Der er ikke brug for energiske bagsædepassagerer, der råber højt, om bilen skal trække til højre eller venstre, siger Ziegler, der selv er borgmester i Høje-Taastrup Kommune.

Til Ritzau siger Ziegler, at det udelukkende omhandler hans egen holdning, og at han ikke forholder sig til sine kollegers ytringer i Jyllands-Posten om regeringsdannelse tirsdag.

– Min smag er til, at når man sidder ude i en kommune, så er det det, man fokuserer på. Så har jeg egentlig ikke brug for gode råd fra folketingsgruppen, siger han og tilføjer, at han tænker, at det samme gør sig gældende den anden vej.

– Det er bare sådan, jeg ser på det. Så kan andre se anderledes på det. Det har jeg fuld respekt for.

Han siger, at han har “100 procent tillid” til, at Mona Juul og folketingsgruppen træffer den rette beslutning, da de har overblik over, hvad der er på bordet under forhandlingerne.

Selve opfordringen fra borgmestrene tirsdag i Jyllands-Posten havde Mona Juul tirsdag kun “skimtet med et halvt øje”, sagde hun til TV 2.

– De siger jo, det er fint, at jeg afsøger det og så videre, og det er jeg helt enig i, lød det fra hende tirsdag formiddag.

Senere på dagen var hun så til forhandlinger med kongelig undersøger Mette Frederiksen (S).

– Der har vi meddelt, at vi ønsker en blå kongelig undersøger. At afsøge om der kan dannes en regering med blå partier eventuelt over midten. Derfor bliver mødet noget kortere, lød det fra hende.

En af de K-borgmestre, der tirsdag erklærede sig åben for, at partiet går med i en bred regering, er Kertemindes Michael Nielsen.

– For mig at se står vi i en tid internationalt og nationalt, som kalder på, at man lægger nogle af de gamle parader lidt fra sig, sagde han.

Onsdag erklærer han sig over for Ritzau enig med Ziegler i, at det ikke er en borgmesteropgave at blande sig i regeringsforhandlinger.

Det betyder dog ikke, at han fortryder det, han sagde til Jyllands-Posten.

– Nej, det gør jeg ikke. Det er jo min egen holdning. Den har jeg også luftet ved flere givne lejligheder. Men når det er sagt, så er det da klart, at som borgmester ude i et land skal man ikke blande sig i, hvordan en regering skal sammensættes, siger han.

Han har fuld tiltro til, at Mona Juul og folketingsgruppen gør det “ypperste, de kan, for at sikre, at der kommer konservative resultater”.

Seks kunstnere hædres for deres evner som billedhuggere ved at blive tildelt Legatets Hæderspris.

Det skriver Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat, der står bag prisen, i en pressemeddelelse onsdag.

Det er Olafur Eliasson, Malene Bjelke, Uffe Isolotto, Henrik Plenge Jakobsen, Pia Rönicke og Pernille With Madsen, der i år modtager prisen.

Legatets Hæderspris tildeles som en anerkendelse af det arbejde, som de allerede har udført.

Med prisen følger også en million kroner til hver af dem. Pengene skal hjælpe kunstnerne med deres fremtidige arbejde.

Prisen uddeles hvert år af legatets bestyrelse, og det skifter mellem at være en hyldest til komponister, musikere og billedhuggere.

Den officielle overrækkelse af hædersprisen finder sted den 19. juni på Den Frie Udstillingsbygning i København.

Her vil de seks kunstnere indtage en sal hver, hvor nogle af deres kunstværker bliver udstillet.

– Der er gratis adgang i hele udstillingsperioden for at give så mange som muligt muligheden for at opleve seks kunstnerskaber, der har sat et markant aftryk på skulptur på den danske og internationale samtidskunstscene, skriver legatet i en pressemeddelelse.

Den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson er blandt andet kendt for at stå bag regnbuen oven på kunstmuseet Aros i Aarhus og Cirkelbroen på Christianshavn i København.

Malene Bjelke står bag Venskabstrappen på Hendriksholmskolen i Rødovre, og Uffe Isolotto har permanente udstillinger på Statens Museum for Kunst.

Henrik Plenge Jakobsen har lavet udsmykninger for Metroselskabet og i Trekroner Kirke, mens både Pia Rönicke og Pernille With Madsen har udenlandske udstillinger på cv’et.

Europæiske lande arbejder på en plan B for Nato, hvis USA skulle forlade militæralliancen eller indtage en mere tilbagetrukken rolle.

Det skriver det amerikanske medie Wall Street Journal med henvisning til oplysninger fra unavngivne embedsmænd.

Den svenske udenrigsminister, Maria Malmer Stenergard, siger over for det svenske nyhedsbureau TT, at det handler om at tage øget europæisk ansvar i Nato.

– Det er et skridt i arbejdet med at sikre en justeret byrdefordeling inden for Nato, skriver hun i en kommentar til TT.

Wall Street Journal skriver, at Tyskland bakker op om planerne, og at det skal have sat skub i processen.

Målet er blandt andet at få flere europæere ind i alliancens kommandostrukturer, som i høj grad er domineret af USA. Yderligere skal amerikanske militære aktiver suppleres med europæiske.

Avisen skriver, at der arbejdes på planerne på uformel vis med drøftelser og middagsmøder. Planen skal ifølge embedsmændene ikke være en konkurrent til den nuværende alliance. Nogle embedsmænd kalder det angiveligt et “europæisk Nato”.

Planerne blev i første omgang udtænkt sidste år og har taget fart i forbindelse med præsident Donald Trumps trusler mod Grønland og hans hårde kritik af Europa under krigen i Iran.

Her har han gentagne gange langet ud efter de Nato-allierede for manglende opbakning.

Natten til onsdag dansk tid var han på ny særdeles kritisk over for forsvarsalliancen.

– Nato var der ikke for os og kommer ikke til at være der for os i fremtiden!, skrev Trump på Truth Social.

Trump har i mange år været skeptisk over for Nato.

Under sin første embedsperiode kritiserede han USA’s Nato-allierede gentagne gange for at udnytte USA’s sikkerhedsgaranti og ikke selv bruge nok midler på forsvar.

Siden er forsvarsudgifterne steget markant i mange Nato-lande.

Idéen om et mere europæisk Nato har også været diskuteret offentligt.

For nylig sagde den finske præsident, Alexander Stubb, i en telefonsamtale med Trump, at et mere “europæisk” Nato er ved at tage form.

Det oplyste det finske præsidentkontor i en erklæring til nyhedsbureauet Reuters.

Under samtalen sagde Stubb til Trump, at han ser, at Europa tager ansvar. Stubb er flere gange blevet beskrevet som en, der har et godt forhold til Trump.

Ideen om et mere europæisk Nato vil være på dagsordenen ved Natos årlige topmøde i den tyrkiske hovedstad, Ankara, der finder sted 7. og 8. juli, oplyste Stubbs kontor ifølge Reuters.

To mænd, der tirsdag morgen kom til skade i en ulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse, er uden for livsfare.

Det oplyser Nordsjællands Politis presseafdeling onsdag formiddag til Ritzau.

De tilskadekomne er henholdsvis 18 og 52 år.

De sad i en varevogn, som stødte frontalt sammen med en lastbil tirsdag morgen kort efter klokken 06.30.

Ifølge politiet var de to mænd i varevognen begge ved bevidsthed efter ulykken. På grund af deres skader blev de bragt til behandling på Rigshospitalets Traumecenter.

Lastbilen blev ført af en mandlig chauffør, som slap uskadt fra ulykken.

Ulykkesstedet blev tirsdag undersøgt af en bilinspektør, som skal være med til at klarlægge årsagen til, at de to biler endte i et frontalt sammenstød.

Ulykken skete på Hillerødmotorvejens forlængelse syd for Hillerød, som er en strækning, der har været ramt af flere alvorlige ulykker.

Senest blev to mænd dræbt i en ulykke på strækningen i slutningen af marts. Ulykken skete efter Allerød-afkørslen på motorvejsforlængelsen.

Hillerødmotorvejens forlængelse er en motortrafikvej, men Vejdirektoratet er i gang med at udbygge den til motorvej.

Målet med udbygningen er ifølge Vejdirektoratet blandt andet at nedbringe antallet af ulykker på den 13,5 kilometer lange strækning.

Efter dødsulykken i marts gik en række borgmestre sammen til Vejdirektoratet for at undersøge, hvordan man kan undgå lignende ulykker fremadrettet.

Efter tirsdagens ulykke gentog to nordsjællandske borgmestre over for DR, Vejdirektoratet bør undersøge, om det kan gøre mere for sikkerheden.

Ifølge DR har borgmestrene ikke hørt tilbage fra Vejdirektoratet siden opråbet i marts. Men Vejdirektoratet påpegede dengang i en skriftlig kommentar til DR, at man blandt andet havde sænket hastigheden på strækningen.

– Hastigheden på strækningen er allerede sænket, der er sat oplysningstavler op, og der er øget fartkontrol, mens man er i gang med at ombygge strækningen til motorvej med fysisk midteradskillelse, lød det ifølge DR i en skriftlig kommentar fra Vejdirektoratet.

Ifølge Furesøs Venstre-borgmester Nicolai Bechfeldt er det ikke nok.

– Vi kan jo ikke leve med, at der bliver ved med at ske så fatale ulykker. Så de her foranstaltninger er jo ikke nok, må man konstatere, siger han til DR.

Arbejdet med at udbedre nedrevne køreledninger er nu afsluttet, og togtrafikken kører igen i Østdanmark.

Det skriver Banedanmark onsdag formiddag på mediet X.

Meldingen kommer efter en fejl på køreledninger, der satte de fleste tog øst for Odense ud af spillet tirsdag.

Selv om fejlen er udbedret, skal man regne med uregelmæssigheder, skriver Banedanmark.

– Der kører fortsat færre tog, og der kan være forsinkelser. Så tjek Rejseplanen, lyder opfordringen fra Banedanmark.

Der er udsigt til adskillige ugers forhandlinger endnu, før en ny regering er på plads.

Det vurderer Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, i hvert fald.

– Mit bedste, ærlige gæt er, at det ikke bliver inden for den næste måned, siger han til youtuberen Jonas Laursen, der har delt en kort video med Løkke.

Løkke forklarer, at der er to faser i forhandlingerne. Den første fase, som er den, der er i gang nu, handler om at få på plads, hvilke partier der skal deltage i en kommende regering.

– Jeg tror ikke, det vil blive endelig afgjort før om en uge eller lignende, lyder det fra Løkke i interviewet, der foregår på engelsk.

Derefter forudser han i fase to yderligere uger til at forhandle sig frem til et politisk grundlag mellem de partier, der er nået til enighed om at indgå i en regering.

Løkke fremhæver selv, at han har skubbet den kongelige undersøger, Mette Frederiksen (S), til at invitere centrum-højre-partier til samtaler, da han og Moderaterne ønsker en midterregering.

Siden folketingsvalget 24. marts har Mette Frederiksen mest forhandlet med partierne i rød blok og Moderaterne, som sidder med de afgørende mandater.

Frem til fredag i sidste uge, hvor Lars Løkke Rasmussen satte foden ned og meddelte, at Moderaterne ikke ville deltage i flere forhandlingsmøder, hvis ikke Mette Frederiksen inviterede Venstre og De Konservative til forhandlingsmøder igen.

Begge partier havde indtil da kun haft et indledende forhandlingsmøde med Mette Frederiksen.

Mandag var Venstre-toppen, dog minus en sygemeldt formand, Troels Lund Poulsen, til forhandlinger i Statsministeriet. Efterfølgende meddelte næstformand Stephanie Lose (V), at hun efter et “fint møde” forventer flere møder fremover.

– Det vil være min forventning, at hvis vi skal nå hele vejen rundt om det, som er vigtigt i en fortsat reformkurs, investeringer i vores virksomheders konkurrenceevne og en ansvarlig økonomisk politik, så kommer det til at kræve nogle flere runder. Men nu må vi se herfra, sagde Lose.

Tirsdag var det så De Konservatives tur. Efter mødet lød det fra formand Mona Juul, at hun havde meddelt Mette Frederiksen, at hun ønsker sig en blå kongelig undersøger.

– Der har vi meddelt, at vi ønsker en blå kongelig undersøger. At afsøge om der kan dannes en regering med blå partier eventuelt over midten. Derfor bliver mødet noget kortere, lød det fra hende.

Derudover tilføjede hun, at hun ikke forventer, at partiet inviteres tilbage i regeringsforhandlinger.

Løkke har kaldt det “helt afgørende” for Moderaterne, at en ny regering viderefører og opdaterer SVM-regeringens økonomiske plan. Den har både SF og Enhedslisten kritiseret.

Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Borgernes Parti har ikke været inviteret til forhandlingsmøder.

Nordkorea har gjort markante fremskridt i forbindelse med produktionen af atomvåben.

Det siger Rafael Grossi, som er chef for Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), onsdag på et pressemøde i den sydkoreanske hovedstad, Seoul.

Grossi melder om en række udviklinger i det centrale nordkoreanske atomkompleks Yongbyon.

Det omfatter blandt andet øget aktivitet i flere reaktorer og et anlæg, der genbehandler nukleare materialer fra reaktorerne.

I alt vurderes Nordkorea at have nogle “få dusin” sprænghoveder, siger Grossi, der også ser aktiviteter andre steder end Yongbyon.

– Det hele peger på en meget markant fremgang i Nordkoreas evner inden for produktion af nukleare våben, siger Grossi.

IAEA har blandt andet observeret, at der etableres et nyt anlæg, der minder om de bygninger, der bruges til uranberigelse i Yongbyon.

Analyser peger på, at der er tale om en markant udvidelse af berigelseskapaciteten. Men Grossi tager også det forbehold, at det ikke er let at beregne, hvor stor en forøgelse af kapaciteten der er tale om, når ikke man har besøgt anlægget i det lukkede land.

Beriget uran kan, hvis det har høj nok renhed, bruges i atomvåben.

Grossi siger ligeledes onsdag, at han ikke har set beviser på, at der bruges russisk teknologi i Nordkoreas atomprogram.

En samarbejdsaftale mellem de to lande lader hovedsageligt til at omfatte civile nukleare projekter. Men det er for tidligt at drage endelige konklusioner, siger han.

FN har siden 2006 haft sanktioner mod Nordkoreas våben- og atomprogram. Sanktionerne er løbende blevet skærpet.

Nordkorea har erklæret, at det aldrig vil give afkald på sine atomvåben. I 2009 blev IAEA-inspektører forbudt adgang til nordkoreanske anlæg.

Reuters

Banedanmark regner med at være færdige med oprydningsarbejdet efter tirsdagens togfejl – i løbet af onsdag formiddag.

Det fortæller Banedanmarks vicetrafikdirektør, Nicolai Smidt Sigsgaard.

– Her onsdag morgen har vi fået udbedret den fejl, som vi eftersøgte langt ud på natten i går på Vestsjælland, vi har fået udbedret problemet med den køreledning, der var på Københavns Hovedbanegård, og nu arbejder vi på højtryk for at færdiggøre det køreledningsnedfald, vi så mellem Ringsted og Køge Nord.

– Det er forventningen, at vi er færdige med det her til formiddag, og derved er vi altså helt færdige med at udbedre de fejl, vi havde på vores kørestrømsanlæg i går, lyder det.

Store dele af togtrafikken blev lammet tirsdag eftermiddag på grund af fejl på køreledninger. Længe var det uklart, hvad problemerne skyldtes.

Tirsdag formiddag faldt en køreledning fysisk ned på et tog mellem Ringsted og Køge Nord.

– I den forbindelse begynder arbejdet med at finde årsagen til, hvorfor vi ser den nedrevne køreledning. Så begynder vi at lede efter fejlen.

– Mens det pågår, ser vi et intercitytog på Københavns Hovedbanegård, der bliver viklet ind i en køreledning. Det styrker mistanken om, at der er en fejl på vores kørestrømsanlæg.

Derefter blev der taget en beslutning hos Banedanmark om at indstille driften helt. Dels for at bremse fejlen i at brede sig, dels for at undgå flere skader på togene.

– Det er rigtig mange kilometer jernbane, vi har inspiceret, og det lykkedes så i nat at finde en fejl på et ophæng i Vestsjælland. Fejlen er der, hvor køretråden sidder fast på masten, siger vicetrafikdirektøren.

Fejlen påvirkede pantograferne, som er en strømaftager, der sidder på taget af togene. Det er en anordning, som får tog og lokomotiver til at glide langs den strømførende køreledning.

DSB har oplyst, at over 30 togsæt er blevet beskadiget og skal repareres.

Nicolai Smidt Sigsgaard fortæller, at alt mandskab har været på opgaven for at få genetableret kørestrømsanlægget.

Det er endnu for tidligt at sige noget om årsagen til fejlen.

– Analysen af og baggrunden for hvad der er sket, er et stort stykke arbejde, som vi kommer til at skulle se på bagefter, siger han.

Der er dog ingen indikationer på, at der har været nogen påvirkninger udefra, lyder det.

Vinderen af det ungarske valg, Péter Magyar, vil lave en lang række ændringer i det ungarske mediebillede.

Han vil suspendere udsendelser på statslige medier, vedtage en ny medielov samt oprette en ny mediemyndighed. Derudover siger han, at han vil sikre pressefriheden.

– Alle ungarere fortjener public service-medier, som viser sandheden, siger Magyar onsdag på den statslige radiostation Kossuth ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Magyar og hans parti, Tisza, har fået et såkaldt superflertal på mindst to tredjedele af pladserne i landets parlament.

Dermed kan han ændre i den ungarske forfatning.

Med søndagens valg har Magyar slået Ungarns premierminister gennem 16 år, Viktor Orbán.

Valgvinderen må dog vente nogle uger endnu på at kunne sætte sig på premierministerposten. Efter et møde med præsidenten onsdag siger Magyar, at det nye parlament, som skal vælge premierministeren, ventes at holde sit første møde 6. eller 7. maj.

Under Orbán og hans parti, Fidesz, fik Ungarn kritik for at have et mediebillede, der i høj grad favoriserede regeringen.

Pressefrihedsorganisationen Journalister Uden Grænser (RSF) anslog før valget, at 80 procent af Ungarns presse kontrolleres af “oligarker” med forbindelse til den afgående regeringskoalition.

Statslige annoncemidler går i høj grad til netop de medier.

Magyar er tidligere Fidesz-medlem og på en række punkter konservativ. Han gik til valg på et opgør med korruption og hensigter om at nærme sig EU.

Tisza blev stiftet i 2020, men partiet spillede ikke nogen større rolle i ungarsk politik, før Péter Magyar blev en del af det i 2024 – og kort efter formand. Det gjorde han kort efter sit eget brud med Fidesz.

Partiet har ud over modstanden mod korruption krævet forbedringer af offentlige ydelser, især på sundhedsområdet. Det ønsker en stram migrationspolitik.

Der er stadig en del uvished om Tiszas kurs, da partiet er uprøvet i regeringssammenhænge.

Dets navn er dannet af de ungarske ord for “respekt” – nemlig tisztelet – og “frihed” – szabadság. Tisza er samtidig navnet på en biflod til Donau.

På trods af uforudsete hændelser både i Mellemøsten og herhjemme, er det lykkedes forsikringskoncernen Tryg at forbedre driften med større overskud til følge.

Det viser regnskabet for første kvartal i år, der er offentliggjort onsdag.

Her lyder det såkaldte forsikringstekniske resultat – hvor investeringer og andre finansielle poster ikke er medtaget – på 1,655 milliarder kroner.

Det er en forbedring på 115 millioner kroner sammenlignet med samme kvartal sidste år.

Årets første tre måneder bød på hårdt vintervejr, der har krævet mere vejhjælpsassistance og har forårsaget flere bygningsskader end normalt.

Samtidig har 11.500 af selskabets kunder været påvirket af krigen i Iran og Mellemøsten.

Men de øgede udgifter er blevet opvejet af lavere omkostninger andre steder.

– I Norge lykkes vi for alvor med at vende udviklingen og forbedre lønsomheden markant, og i hele koncernen skalerer vi nu alt fra kundetiltag til indkøbsaftaler på tværs af Skandinavien.

– Det skaber en stærk konkurrencekraft og sænker vores skadesomkostninger. Vi forenkler samtidig vores it-setup, så vi kan skabe bedre kundeoplevelser og frigive tid til kommerciel udvikling og nytænkning, forklarer koncerndirektør Johan Kirstein Brammer.

Når det alligevel ender med et lavere resultat før skat i kvartalet – 1,276 milliarder kroner mod 1,491 milliarder i første kvartal sidste år, skyldes det investeringsresultatet.

Tryg har ligesom alle andre investorer været ramt af modvind på de finansielle markeder og har derfor kun opnået af afkast på to millioner kroner af sine investeringer.

Det er markant lavere end de 320 millioner kroner, som det lykkedes at få formuen til at vokse med i sammenligningskvartalet.

Ikke desto mindre kan Trygs egne investorer se frem til at modtage et udbytte på 2,15 kroner pr. aktie for kvartalet.

Tryg, der er en del af C25-indekset, der omfatter de mest handlede og værdifulde aktier i Danmark, har 68.000 aktionærer.

Det bliver ikke til en jagt på en historisk tredje OL-guldmedalje i træk for den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen.

En drilsk rygskade har givet ham problemer de seneste to år, og han har nu taget konsekvensen. Ketsjeren lægges på hylden efter 16 år på topplan. Det oplyser han på sine sociale medier.

– En del af mig dør i dag. Fordi jeg har valgt at stoppe min karriere. Jeg kommer ikke på banen igen, desværre. Jeg har intet valg. Min ryg kan ikke mere. Det er slut, siger han i et interview med Jyllands-Posten.

32-årige Axelsen nåede at vinde to olympiske guldmedaljer, to VM-titler samt stort set alle andre af sportens største titler gennem sin karriere.

Han havde en drøm om også at få OL i Los Angeles med i 2028, men ryggen tillader det ganske enkelt ikke.

Rygproblemerne har kun tilladt ham at spille sporadisk de seneste to år, hvor han har døjet med nervesmerter i venstre ben som følge af den dårlige ryg.

Han fik et tilbagefald i oktober, og efter endnu en kamp for at komme tilbage på banen, kaster han nu håndklædet i ringen.

– Det er en beslutning, som har været undervejs længe, men det er også rart endelig at give slip, siger han til TV 2 News.

Han seneste turneringer var Denmark Open og French Open tilbage i oktober. Siden har han ikke været i stand til reelt at træne badminton, fortæller han.

Eftersom der ikke var udsigt til bedring, måtte Axelsen sande, at endnu et comeback var umuligt.

– Det allerhårdeste er, at jeg faktisk stadig har masser af motivation, lyst og spilleglæde, siger han til TV 2 Sport.

– Men på grund af mine rygproblemer tillader min krop mig simpelthen ikke at gøre det, jeg skal gøre for at være på det niveau, som det kræves.

Den danske stjernespiller har de seneste år boet og trænet i Dubai.

USA’s præsident, Donald Trump, udtaler sig igen kritisk om pave Leo.

Det sker i et opslag på hans eget sociale medie, Truth Social, tidligt onsdag morgen dansk tid.

Her understreger præsidenten, at det er uacceptabelt, hvis Iran får en atombombe.

– Er der nogen, der venligst vil fortælle pave Leo, at Iran har dræbt mindst 42.000 uskyldige, fuldstændigt ubevæbnede demonstranter de sidste to måneder, og at det er fuldstændig uacceptabelt, at Iran får en atombombe, skriver Trump.

– USA er tilbage, slutter opslaget fra præsidenten.

Mediet Al Jazeera skriver om Trumps opslag, at det er uklart, hvor præsidenten har tallet på 42.000 ofre fra. Ifølge mediet har Irans regering tidligere sagt, 3117 mennesker blev dræbt.

Uden for Iran har rettighedsgrupper ifølge Al Jazeera anslået, at det drejer sig om 7007 personer.

Mai Soto, som er FN’s særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Iran, har sagt, at det drejer sig om mindst 5000 personer, mens det egentlige antal dræbte ifølge hende kan være op mod 20.000.

Pave Leo, der er kendt for at vælge sine ord med omhu, er blevet en åbenlys kritiker af USA’s og Israels krig mod Iran, der begyndte 28. februar.

Trump kom også søndag med et hårdt angreb på pave Leo på Truth Social.

Det var tilsyneladende en reaktion på, at den katolske kirkes overhoved blandt andet har kritiseret Trumps udenrigs- og immigrationspolitik.

– Pave Leo er svag, når det gælder kriminalitet, og elendig i udenrigspolitik, skrev Trump i et længere opslag.

Trump har onsdag morgen i endnu et opslag på Truth Social også gentaget sin kritik af Nato.

– Nato var der ikke for os, og de vil ikke være der for os i fremtiden, skriver han.

Trump har også tidligere sagt, at Nato ikke har været der for USA, og at han ikke mener, at landene i forsvarsalliancen vil være der for USA, hvis landet får brug for dem.

Flere Nato-lande har under krigen afvist at støtte den militære kampagne mod Iran.

Trafikanter skal køre forsigtigt og holde god afstand onsdag, hvor der er udsendt et varsel om tæt tåge i flere dele af landet.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udsendt et varsel om risiko for tæt tåge i det sydlige Jylland, på Fyn samt på Midt- og Vestsjælland.

Den vagthavende meteorolog Klaus Larsen skriver i en opdatering klokken 04.25, at sigtbarheden er under 100 meter mange steder.

– Når solen står op, begynder tågen at aftage. Dermed forbedres sigtbarheden og kommer over 100 meter. Derfor gælder varslet frem til klokken 08.00. Men forvent, at der også kan være stedvis tåget efter dette tidspunkt.

– Så skal du ud i trafikken, er det en god idé at begive dig afsted lidt tidligere, end du ellers ville. Sænk farten, og kør forsigtigt, skriver Klaus Larsen.

Midt- og Vestsjællands Politi advarer i en meddelelse på Politi Update om tågen.

– Husk at afpasse hastigheden og afstanden til den forankørende samt tænde tågelygterne, skriver politiet.

Den amerikanske rapper Kanye West udskyder sin koncert i Marseille i Frankrig på ubestemt tid.

Det meddeler han tidligt onsdag dansk tid i et opslag på det sociale medie X.

– Efter nøje overvejelser er det udelukkende min beslutning at udskyde mit show i Marseille i Frankrig på ubestemt tid, skriver han.

Flere medier har tidligere bragt meldinger om, at Frankrigs indenrigsminister, Laurent Nunez, har forsøgt at forhindre, at West kan gennemføre koncerten, skriver Reuters.

Ifølge The Guardian har en kilde tæt på ministeren tirsdag sagt, at Laurent Nunez var “fast besluttet” på at få aflyst koncerten.

Den 48-årige hiphopmusiker, der nu er kendt som Ye, sætter i sit opslag ikke selv ord på, hvorfor koncerten udskydes.

Den skulle have fundet sted på Stade Vélodrome den 11. juni.

Den 4. marts skrev Benoit Payan, som er Marseilles borgmester, i et opslag på X, at Kanye West ikke var velkommen.

– Jeg nægter at lade Marseille blive en scene for dem, der fremmer had og uforbeholden nazisme. Kanye West er ikke velkommen på Vélodrome, som er vores fælles samlingssted og tilhører alle Marseilles indbyggere, skrev han.

West er blevet kritiseret for flere antisemitiske udtalelser og for at hylde nazisme.

I maj 2025 udgav han en sang med titlen “Heil Hitler”. Det skete få måneder efter, at han på sin hjemmeside havde reklameret for en T-shirt med et hagekors på.

Rapperen sagde efterfølgende, at han fortrød sin opførsel, som ifølge ham skyldtes, at han er diagnosticeret bipolar .

Han skulle til sommer også have spillet på den britiske musikfestival Wireless Festival, men han blev tidligere på måneden nægtet indrejse i Storbritannien.

Ansøgningen blev afvist med den begrundelse, at hans tilstedeværelse ikke vil være til gavn for offentligheden.

Hele Wireless Festival blev aflyst.