Seneste nyheder

USA har torsdag indført nye sanktioner mod Iran.

Det gælder ifølge det amerikanske finansministerium myndighedspersoner, som ifølge ministeriet er involveret i Irans nedkæmpelse af demonstranter i landet, og banknetværk.

Det skriver finansministeriet i en pressemeddelelse.

– Efter præsident Trumps anvisning indfører Finansministeriet sanktioner mod centrale iranske ledere, der er involveret i den brutale undertrykkelse af det iranske folk, siger den amerikanske finansminister, Scott Bessent, i pressemeddelelsen.

USA har allerede flere sanktioner mod Iran. Dagens sanktioner rammer blandt andre Irans øverste sikkerhedschef, Ali Larijani.

– Larijani var en af de første iranske ledere, der opfordrede til vold som svar på det iranske folks legitime krav, lyder det i pressemeddelelsen.

Derudover er der blevet indført sanktioner mod 18 personer og virksomheder, som ifølge USA står bag et “skyggebanknetværk” tilknyttet allerede sanktionerede iranske finansinstitutioner.

Den norske ngo Iran Human Rights (IHR) meddelte onsdag, at mindst 3428 demonstranter er blevet dræbt af de iranske sikkerhedsstyrker, siden protesterne begyndte 28. december.

Opgørelsen er ikke bekræftet af uafhængige kilder.

Demonstrationerne opstod på grund af utilfredshed med høj inflation i Iran, men har siden udviklet sig til generelle protester mod det iranske præstestyre.

USA’s præsident, Donald Trump, har advaret om, at USA vil gribe ind, hvis demonstranter bliver dræbt. Men trods de høje rapporterede dødstal har USA foreløbig ikke gjort alvor af truslerne.

Onsdag advarede Iran om, at landet vil angribe amerikanske baser i Mellemøsten, hvis amerikansk militær angriber Iran.

Derefter sagde en unavngiven amerikansk embedsmand ifølge nyhedsbureauet Reuters, at USA var begyndt at fjerne personale fra sine baser i regionen.

Siden bekræftede Qatar, at USA havde trukket dele af sit personale fra den amerikanske al-Udeid-base.

Der er udstationeret 10.000 soldater på basen.

Flere flagproducenter har de seneste dage berettet om en markant stigende efterspørgsel efter det grønlandske flag.

Det gælder blandt andet Aalborg Flagfabrik, som DR har talt med.

Lederen af flagfabrikken, Charlotte Pii Rasmussen, beretter om “en meget større efterspørgsel på det grønlandske flag”.

Det er både private og firmaer, der ifølge lederen af den nordjyske flagvirksomhed i stor stil bestiller Grønlands flag, Erfalasorput.

Hos Dahls Flagfabrik i København og Langkilde & Søn i Herlev, som Radio IIII og TV 2 Kosmopol tidligere på ugen talte med, ser man samme tendens.

– Jeg kan se, at omkring 90 procent af alle vores onlineordrer i denne uge har været med grønlandske flag.

– Det er en kraftig stigning fra de normale tre til fem procent, siger administrerende direktør i Dahls Flagfabrik Peter Østerbye til Radio IIII’s hjemmeside.

Den store interesse for det grønlandske flag kommer i kølvandet på den amerikanske præsident, Donald Trump, der har udtrykt interesse for at erhverve verdens største ø.

Flere kommuner flagede onsdag med det grønlandske flag i forbindelse med den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), og den grønlandske udenrigsminister Vivian Motzfeldts besøg i USA.

De to udenrigsministre holdt møde med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio.

Her drøftede parterne præsidentens ønske om at erhverve sig Grønland.

Lars Løkke Rasmussen kunne efterfølgende berette, at det er besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe med embedsmænd, der skal søge at rede trådene ud.

Fredag flages der med det grønlandske flag i Rigsdagsgården foran Christiansborg.

Det har Folketingets Præsidium torsdag meddelt.

Årsagen er et møde mellem en række grønlandske, danske og amerikanske politikere fra Inatsisartut, Grønlands parlament, Folketinget og Kongressen i USA.

Flagningen foregår fra fredag klokken 8.28, hvor solen er stået op, og frem til solnedgang samme dag.

Folketingets Præsidium meddeler torsdag, at der fredag bliver flaget med det grønlandske flag, Erfalasorput, i Rigsdagsgården foran Christiansborg.

Årsagen til flagningen er et møde mellem en række grønlandske, danske og amerikanske politikere fra Inatsisartut, Grønlands parlament, Folketinget og Kongressen i USA.

– Det er en ny virkelighed for Kongeriget og Grønland, og dette møde er en særlig anledning, siger Folketingets formand, Søren Gade (V).

– Danmark har altid troet på de demokratiske værdier og dialog. Og derfor er jeg glad for, at Præsidiet har besluttet at hejse det grønlandske flag for at støtte grønlændernes ret til Grønland og for at vise dansk opbakning i det nuværende, amerikanske politiske pres.

Flagningen foregår fra fredag klokken 08.28, hvor solen er stået op, og frem til solnedgang samme dag.

Onsdag var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, til møde i Washington D.C. for at drøfte Grønland med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio.

Det skete, fordi USA’s præsident, Donald Trump, har gentaget sit ønske om ejerskab af Grønland.

Medlemmer af Folketinget, et grønlandsk udvalg og en delegation af amerikanske kongresmedlemmer mødes fredag i Folketinget for at drøfte samarbejdet mellem de tre lande.

Der er mødestart klokken 14 med et efterfølgende kort pressemøde klokken 15.

Folketinget oplyser til Ritzau, at den amerikanske delegation består af 11 kongresmedlemmer.

Det drejer sig om senatorerne Chris Coons, Dick Durbin, Peter Welch og Jeanne Shaheen fra Det Demokratiske Parti samt Thom Tillis og Lisa Murkowski fra Det Republikanske Parti.

Fra Repræsentanternes Hus kommer demokraterne Steny Hoyer, Gregory Meeks, Madeleine Dean, Sara Jacobs og Sarah McBride.

Fra Grønland deltager det udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg i parlamentet, Inatsisartut.

Holland slutter sig til det danske forsvars tilstedeværelse og øgede øvelsesaktivitet i Grønland.

Landet sender en officer fra den hollandske flåde afsted.

Det oplyser Hollands forsvarsminister, Ruben Brekelmans, torsdag eftermiddag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det danske forsvars øgede øvelsesaktivitet, som foregår i tæt samarbejde med Nato-allierede, sker som følge af de sikkerhedspolitiske spændinger i Arktis.

Også Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Norge og Sverige har oplyst, at man sender personel til Grønland som en del af den danske øvelse “Operation Arctic Endurance”.

De militære øvelsesaktiviteter vil i den kommende tid foregå til lands, til vands og i luften, meldte forsvarschef Michael Hyldgaard på et pressemøde onsdag.

Formålet er “at træne evnen til at operere under de særegne arktiske forhold samt styrke alliancens aftryk i Arktis til gavn for både den europæiske og transatlantiske sikkerhed”, havde Forsvarsministeriet forinden oplyst i en pressemeddelelse.

Frankrig sender yderligere militære midler til Grønland foruden det første hold franske soldater, som allerede er ankommet til øen.

Det oplyser Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på et pressemøde torsdag eftermiddag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Et første hold franske soldater er allerede på stedet og vil blive forstærket de kommende dage, siger han.

Forstærkningerne gælder både til lands, til vands og i luften, oplyser Macron.

Tidligere torsdag indkaldte den franske præsident til et hastemøde i forsvarskabinettet. Blandt andet for at diskutere USA’s præsident Donald Trumps erklærede ønske om at gøre Grønland amerikansk.

Ifølge Trump er amerikansk kontrol over Grønland “afgørende” for “Den gyldne kuppel”. Et missilforsvarssystem, som hans administration står bag.

Frankrig er blandt de Nato-allierede lande, som samarbejder med det danske forsvar om øget øvelsesaktivitet i Grønland grundet sikkerhedspolitiske spændinger i Arktis.

Foruden Frankrig har også Sverige, Norge, Tyskland og Storbritannien oplyst, at man sender personel til Grønland som en del af den danske øvelse “Operation Arctic Endurance”.

Også Holland slutter sig til det danske forsvars tilstedeværelse og øgede øvelsesaktivitet i Grønland.

Det siger landets forsvarsminister ifølge nyhedsbureauet Reuters torsdag.

Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, og Forsvarsministeriet oplyste onsdag, at man har besluttet at fortsætte Forsvarets øgede øvelsesaktivitet på øen.

Udmeldingen kom, få timer inden Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) onsdag mødtes med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og udenrigsminister Marco Rubio i Washington D.C.

Her drøftede parterne den amerikanske præsident Donald Trumps udtalte ønske om at erhverve sig Grønland.

Trump ønsker at få Grønland i sin besiddelse af hensyn til sikkerhedssituationen i Arktis-området, hvor han ser Rusland og Kina som trusler mod USA.

Ifølge Donald Trump kan Danmark ikke “gøre noget som helst, hvis Rusland eller Kina vil besætte Grønland”, men det kan USA, mener han.

Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, kalder arbejdsgruppe og dialog for vigtige skridt efter mødet med USA, skriver han på Facebook.

Onsdag var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, til møde i Washington for at drøfte Grønland med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, fordi USA har gentaget sit ønske om ejerskab af Grønland.

– Mødet er gennemført i en alvorlig, men konstruktiv tone. Dialogen er nu i gang, og der er enighed om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal arbejde videre med de uenigheder, der er mellem parterne.

– Det er et vigtigt skridt. Samtale og diplomati er den rigtige vej frem, også når interesserne er store og presset mærkbart, skriver han.

Det er USA’s præsident, Donald Trump, som har gentaget sit ønske om at overtage Grønland. Det skal ske af nationale sikkerhedshensyn, siger han.

Det budskab er ikke ændret efter onsdagens møde, hvor Løkke efterfølgende kunne sige, at der nedsættes en arbejdsgruppe med embedsmænd, som ifølge Løkke skal forsøge at afklare problemerne.

De nærmere detaljer om arbejdsgruppen, og hvad Trump og amerikanerne mener om den, udestår fortsat.

Jens-Frederik Nielsen gentager ligeledes, at Grønland ikke er til salg.

– Grønland ønsker fredeligt og dialogbaseret samarbejde med USA og med vores internationale partnere. Men dialog forudsætter respekt for vores konstitutionelle placering, for folkeretten og for vores ret til vores eget land.

– Grønland er ikke til salg. Grønland vil ikke ejes af USA. Grønland vil ikke styres fra USA. Grønland vil ikke være en del af USA, skriver han.

Det er samme budskab, som Jens-Frederik Nielsen og statsminister Mette Frederiksen (S) leverede på et fælles pressemøde i København i tirsdags.

Frederiksen har også været på banen torsdag med en reaktion på onsdagens møde.

Der er ifølge statsministeren fortsat en “fundamental uenighed” om Grønland. Det samme budskab leverede Løkke onsdag efter mødet.

– Det ændrer imidlertid ikke ved, at der er en fundamental uenighed, fordi den amerikanske ambition om at ville overtage Grønland er intakt.

– Det er selvsagt alvorligt, og derfor fortsætter vi vores indsats for at forhindre det scenarie i at blive til virkelighed, har statsministeren udtalt i en skriftlig kommentar.

Danskere opfordres til at forlade Iran, da situationen i landet er “meget alvorlig og uforudsigelig”, og da det ikke er sikkert, at det i den kommende tid fortsat vil være muligt at rejse ud af det uroplagede land.

Det skriver Udenrigsministeriet på det sociale medie X.

– Udrejsemuligheder kan ophøre uden varsel, skriver ministeriet.

I rejsevejledningen på sin hjemmeside skriver Udenrigsministeriet desuden, at der er høj risiko for vilkårlige anholdelser i Iran.

– Der er forøget risiko for at blive anholdt eller tilbageholdt af iranske myndigheder uden nogen umiddelbar årsag, lyder det.

Ministeriet har i længere tid frarådet alle rejser til Iran, men sikkerhedssituationen i landet er blevet forværret, efter at demonstrationer brød ud i slutningen af december.

Siden er demonstrationerne fortsat.

– Vær opmærksom på, at ambassaden har yderst begrænset mulighed for at hjælpe dig, hvis du kommer i en nødsituation i Iran, lyder det i rejsevejledningen for Iran.

Den norske ngo Iran Human Rights (IHR) meddelte onsdag, at mindst 3428 demonstranter er blevet dræbt af de iranske sikkerhedsstyrker, siden protesterne begyndte 28. december.

Opgørelsen er ikke bekræftet af uafhængige kilder.

Demonstrationerne opstod på grund af utilfredshed med høj inflation i Iran, men har siden udviklet sig til generelle protester mod det iranske præstestyre.

USA’s præsident, Donald Trump, har advaret om, at USA vil gribe ind, hvis demonstranter bliver dræbt. Men trods de høje rapporterede dødstal har USA foreløbig ikke gjort alvor af truslerne.

Onsdag advarede Iran om, at landet vil angribe amerikanske baser i Mellemøsten, hvis amerikansk militær angriber Iran.

Derefter sagde en unavngiven amerikansk embedsmand ifølge nyhedsbureauet Reuters, at USA var begyndt at fjerne personale fra sine baser i regionen.

Siden bekræftede Qatar, at USA havde trukket dele af sit personale ud fra den amerikanske al-Udeid-base.

Der er udstationeret 10.000 soldater på basen, der ligger i Qatar.

Rosenborg Slot, der huser kronjuvelerne i Kongens Have i centrum af København, får et nyt underjordisk skatkammer.

Det er en del af et større projekt for over en halv milliard kroner, som Den Kongelige Samling har præsenteret torsdag.

Projektet, der går under navnet “Rigets Skatkammer”, består foruden det nye skatkammer af en genetablering af slottets voldgrav, så den fremover vil gå hele vejen rundt om slottet.

A.P. Møller Fonden bidrager med 450 millioner kroner til projektet, som også får 131 millioner i statslig støtte og 80 millioner kroner fra Augustinus Fonden.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Den Kongelige Samling, som er organisationen bag Rosenborg Slot.

Museumsdirektør for Den Kongelige Samling Thomas Thulstrup understreger, at projektet markerer et nyt kapitel.

– Det nye skatkammer skal gøre det muligt at vise langt flere skatte end i dag, herunder genstande fra museets magasiner, som hidtil har været utilgængelige. Vores ambition er at formidle monarkiets historie i rammer, der matcher internationale standarder, siger han i pressemeddelelsen.

Hvornår projektet ventes færdigt fremgår ikke. Men på Den Kongelige Samlings hjemmeside fremgår det, at der er tale om et uvist antal år.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er også blandt talerne til præsentationen af projektet torsdag som følge af den statslige støtte.

Han kalder Rosenborg Slot for “et helt fantastisk sted” og en “kulturhistorisk perle”.

– Pladsen er trang på det lille slot, så nu investerer vi massivt i nye faciliteter, så flere kan besøge slottet, og det bliver muligt at vise endnu flere af de historiske genstande frem for publikum, siger han i pressemeddelelsen.

Rosenborg Slot blev opført i 1606-1634 som kong Christian IV’s lysthus “på landet” lige uden for Københavns vold.

Det var her kongen døde i 1648 ifølge kongehusets hjemmeside.

Ifølge Den Kongelige Samling tager slottet hvert år imod over 500.000 gæster.

Det står skidt til med arbejdsvilkårene inden for renovationsbranchen.

Siden 2021 er antallet af anmeldte ulykker steget med 30 procent, oplyser Arbejdstilsynet i en pressemeddelelse.

I 2021 blev der anmeldt 375 ulykker, og sidste år var antallet 498 ulykker. Det svarer til et gennemsnit på ni ulykker om ugen året rundt.

Det får nu Arbejdstilsynet til at opfordre boligejere til at gøre mere for at skabe ordentlige arbejdsforhold for skraldemændene.

– Skraldemændenes arbejde er en forudsætning for, at vores samfund hænger sammen.

– Men deres arbejde er fysisk krævende og forbundet med risici, og her kan boligejerne faktisk gøre en markant forskel, siger kontorchef i Arbejdstilsynet Helle Klostergaard i meddelelsen.

Boligejere bør ifølge tilsynet sikre, at adgangsveje til skraldespanden er ryddet for sne, nedfaldsblade og andre forhindringer.

Det er også vigtigt, at der er god belysning og plads til, at skraldespanden kan flyttes frem og tilbage, lyder det.

Borgerne opfordres også til at binde knude på affaldsposerne, så indholdet ikke vælter ud, når poserne håndteres.

Renovationsbranchen er generelt overrepræsenteret i statistikkerne over arbejdsulykker, lyder det fra Arbejdstilsynet.

I flere år har branchen således haft over tre gange så mange anmeldte ulykker pr. 10.000 ansatte som gennemsnittet for alle andre brancher.

– Hver dag flytter en skraldemand mellem 300 og 500 affaldsbeholdere.

– Løst underlag, dårlig belysning, affald, der blæser op i skraldemandens hoved, og forhindringer i indkørslen øger risikoen for, at skraldemændene kommer til skade eller belaster kroppen, skriver Arbejdstilsynet i meddelelsen.

Det er ifølge tilsynet en belastning, der over tid slider på kroppen og kan give anledning til længere sygefravær og nedsat arbejdsevne.

Rederiet Mærsk vender retur på fast basis gennem Det Røde Hav og Bab al-Mandeb-strædet med flere af rederiets skibe.

Det oplyser Mærsk til ShippingWatch og uddyber, at rederiets tilbagevenden konkret omhandler alle dets skibe på den såkaldte MECL-service.

Det tæller 14 skibe, som forbinder Mellemøsten og Indien med den amerikanske østkyst.

Mærsk besluttede i begyndelsen af 2024 at droppe ruten gennem Det Røde Hav, efter at houthibevægelsen i Yemen var begyndt at angribe kommercielle skibe i området.

Skibene blev i stedet dirigeret syd om Afrika og ud på en længere rute.

I december sejlede Mærsk sit første containerskib gennem Bab al-Mandeb-strædet efter knap to års fravær.

Efter den sejlads og en anden tidligere denne uge, som Mærsk kalder “vellykkede”, har rederiet besluttet at “gennemføre den første strukturelle ændring af en service tilbage til ruten gennem Suez-kanalen”.

Det skriver rederiet i en pressemeddelelse.

Siden den første omdirigering af et af rederiets skibe har Mærsk haft en intention om at vende tilbage – men først, når forholdene tillod det.

– Ruten gennem Suezkanalen, Det Røde Hav og Bab al-Mandeb-strædet er den hurtigste, mest bæredygtige og mest effektive måde at betjene kunder med transport mellem Asien og Europa, begrunder Mærsk.

Rederiet vil fortsat overvåge sikkerhedssituationen i Mellemøsten tæt, da sikkerheden for “besætning, materiel og kundernes last” fortsat er rederiets højeste prioritet, lyder det.

Det var blandt andet Mærsks skib “Maersk Hangzhou”, der blev udsat for angreb i Det Røde Hav.

Det skete 30. december 2023, hvorefter medlemmer af houthibevægelsen forsøgte at gå om bord på skibet.

Houthierne har sagt, at bevægelsen angreb fragtskibe i Det Røde Hav for at udvise solidaritet med palæstinenserne i Gaza.

Angrebene har fået flere rederier, herunder Mærsk, til at droppe ruten gennem Bab al-Mandeb-strædet og Det Røde Hav og i stedet sejle den længere vej syd om Afrika.

Men i oktober sidste år blev Israel og Hamas enige om den første del af en fredsplan for Gaza.

Siden har der formelt været våbenhvile, men begge parter har beskyldt modparten for at bryde aftalen.

Urolighederne i og omkring Det Røde Hav har medført højere fragtrater verden over, fordi det har været sværere at efterkomme efterspørgslen.

Det har bidraget positivt til indtjeningen hos Mærsk, der i 2024 tjente knap 45 milliarder kroner, hvilket var en forbedring på 59 procent fra året før.

Kort efter Mærsks pressemeddelelse torsdag – omkring klokken 11.30 – er aktiekursen faldet med over fem procent.

Søndag den 18. januar er der officiel afsked med de danske F-16-kampfly ved et offentligt arrangement på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland.

Det skriver Forsvaret i en pressemeddelelse.

Flyene har tjent Danmark i 46 år og er de senere år blevet erstattet med F-35-kampfly.

I efteråret besluttede Danmark at købe yderligere 16 F-35-fly, så den samlede flåde når op på 43 fly.

En del af F-16-flyene er doneret til Ukraine, og de resterende er blevet solgt til Argentina, der modtog de første i december.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) medvirker ved farvelarrangementet, der finder sted søndag eftermiddag.

Ud over tale fra ministeren vil der være kaffe og kage til de fremmødte.

Der vil også være mulighed for at tage et nærmere kig på et F-16-fly og en model af F-35-flyet.

– Man kan også se en masse af det udstyr, som bruges til kampfly-operationer og vedligehold.

– Vores dygtige bevogtningsassistenter fremviser også deres arbejde med flyvestationens hunde, skriver Flyvevåbnet i et opslag på Facebook.

Om formiddagen er der planlagt et lukket arrangement for Forsvarets chefer, medarbejdere og eksterne kontakter, fremgår det af pressemeddelelsen.

Her vil chefen for Flyverkommandoen, generalmajor Jan Dam, “formelt udfase F-16-kampflyene i Danmark og dermed tage dem ud af operativ drift”, skriver Forsvaret.

Det var tilbage i 2016, at beslutningen om at anskaffe de første 27 F-35-kampfly blev truffet.

Flyene er produceret af amerikanske Lockheed Martin og benyttes af en række lande i forsvarsalliancen Nato.

De første eksemplarer af det højteknologiske kampfly blev modtaget i oktober 2023.

I oktober sidste år oplyste Forsvaret, at Danmark aktuelt råder over 15 F-35-fly, mens seks er placeret på en uddannelsesbase i USA.

De resterende fly ventes overdraget til Danmark i perioden frem til 2028.

De danske kampfly varetager blandt andet afvisningsberedskabet.

Det er fly, der sendes på vingerne, når eksempelvis et uidentificeret fly er på vej mod dansk luftrum.

Endnu en lomme i undergrunden under den danske Nordsø skal nu undersøges for at kortlægge, hvorvidt der kan lagres CO2.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har torsdag tildelt en ny tilladelse til, at olie- og gasselskabet Total Energies kan efterforske mulig lagring af CO2 i Inez-området.

Det meddeler Energistyrelsen.

Dermed tages der endnu et skridt i forsøget på at etablere den nye praksis, der skal gemme CO2-udledning fra industri og affaldsforbrænding væk i undergrunden.

– Bedre adgang til lagring i forskellige dele af Danmark giver bedre forudsætninger for at realisere CO2-fangst og dermed bidrage med reelle reduktioner til gavn for klimaet, siger vicedirektør i Energistyrelsen, Peter Christian Baggesgaard Hansen, i en pressemeddelelse.

Inez-området ligger omkring 50 kilometer ud fra kysten i Thyborøn.

Her vil Total Energies nu gå nærmest direkte til testboringer, fordi undergrunden vurderes så attraktiv.

Det afsætter olie- og gasselskabet et trecifret millionbeløb til at investere i.

Satset på CO2-lagring er en del af en langsigtet strategi for olieselskabet, i lyset af at den grønne omstilling i fremtiden kan minimere forretningen med at producere fossile brændsler.

– Det er jo en langtidsinvestering, men det er stadig en stor finansiel investering “up front”, der skal foretages, siger Esbern Hoch, leder af forretningsudvikling for CO2-fangst og lagring i Total Energies.

Teknologien er løbende blevet mødt med skepsis fra klimaorganisationer, fordi den søger at modvirke klimaforandringerne ved en ny, uprøvet teknologi frem for at omstille de industrielle processer.

Men hos Total Energies sigter man særligt mod de dele af industrien og affaldsforbrændingen, der betragtes som meget svære at omstille, fordi de er så energikrævende.

Det nye felt vurderes til at kunne modtage 10 millioner ton CO2 om året, og det er Total Energies’ håb, at det kan stå klar i 2035.

Inden da har selskabet efter egne mål allerede åbnet to andre felter for CO2-lagring ved udgangen af 2030.

Samtidig er potentialet i den danske del af Nordsøen større, end landets egne CO2-udledninger kan opfylde.

Derfor er det planen, at CO2 fra andre europæiske lande også skal flyde mod den danske undergrund.

– Det er et marked, der vil udvikle sig meget signifikant, for at vi kan levere på den klimadagsorden, der ligger bagved, siger Esbern Hoch.

Medlemmer af Folketinget, et grønlandsk udvalg og en delegation af amerikanske kongresmedlemmer mødes fredag i Folketinget for at drøfte samarbejdet mellem de tre lande.

Det skriver Folketinget i en pressemeddelelse.

– Mødet har fokus på centrale udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner, der har betydning for både rigsfællesskabet og det transatlantiske forhold, lyder det i meddelelsen.

Der er mødestart klokken 14 med et efterfølgende kort pressemøde klokken 15.

Folketinget oplyser til Ritzau, at den amerikanske delegation består af 11 kongresmedlemmer.

Det drejer sig om senatorerne Chris Coons, Dick Durbin, Peter Welch og Jeanne Shaheen fra Det Demokratiske Parti samt Thom Tillis og Lisa Murkowski fra Det Republikanske Parti.

Fra Repræsentanternes Hus kommer demokraterne Steny Hoyer, Gregory Meeks, Madeleine Dean, Sara Jacobs og Sarah McBride.

Fra Grønland deltager det udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg i parlamentet, Inatsisartut.

Formanden for udvalget, Pipaluk Lynge (IA), har tidligere kritiseret manglende grønlandsk inddragelse i danske udvalgsdrøftelser om konflikten.

Et andet møde om situationen i Grønland finder også sted fredag.

Regeringen har indkaldt Folketingets partiledere og de nordatlantiske medlemmer til en orientering i Statsministeriet om situationen. Det oplyser statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag.

Ifølge Ritzaus oplysninger er orienteringen planlagt til at begynde klokken 16 fredag eftermiddag.

De to møder fredag følger mødet onsdag i Washington D.C., hvor udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) talte om Grønland med USA’s vicepræsident, J.D. Vance.

Også Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, deltog.

Efterfølgende sagde Lars Løkke, at Kongeriget Danmark og USA har “fundamentale uenigheder” om Grønland. En arbejdsgruppe med embedsmænd skal nu ifølge Løkke forsøge at afklare problemerne.

Der er ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) fortsat en “fundamental uenighed” efter et møde onsdag om Grønland i USA, hvor der blev nedsat en arbejdsgruppe.

Statsministeren er blevet orienteret om mødet, da hun ikke selv deltog i samtalerne om, at USA fortsat ønsker at overtage verdens største ø, selv om de to lande er allierede.

– Det ændrer imidlertid ikke ved, at der er en fundamental uenighed, fordi den amerikanske ambition om at ville overtage Grønland er intakt.

– Det er selvsagt alvorligt, og derfor fortsætter vi vores indsats for at forhindre det scenarie i at blive til virkelighed, siger hun i en skriftlig kommentar.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, mødtes onsdag med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio.

De blev enige om at nedsætte en arbejdsgruppe mellem landene for at håndtere uenighederne.

Forventningen fra dansk side er, at den vil kunne mødes første gang inden for nogle uger. Det er endnu uvist, hvad den mere nøjagtigt skal afklare. Ifølge Løkke skal den bestå af topembedsmænd.

– Nu nedsættes en arbejdsgruppe, hvor vi skal drøfte, hvordan sikkerheden i Arktis kan styrkes, siger Mette Frederiksen.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen var samtalen mellem parterne direkte, men konstruktiv.

– Vi er enige om at være uenige, sagde han på et pressemøde efterfølgende.

Målet med mødet var ifølge Løkke at få afmonteret de argumenter, som præsident Donald Trump bruger, når han taler om, at USA er nødt til at kontrollere Grønland.

Donald Trump ønsker at få Grønland på amerikanske hænder af hensyn til sikkerhedssituationen i Arktis-området, hvor han ser Rusland og Kina som trusler mod USA.

Flere eksperter og Danmark har afvist påstandene om, at Rusland og Kina har skibe, der opererer i farvandet.

Onsdag kort før mødet i USA meddelte Forsvarsministeriet, at Danmark og Nato-allierede vil udstationere flere styrker til Grønland og fortsætte øvelser og træning fra sidste år, hvor den største øvelse nogensinde blev afholdt.

– Der er enighed i Nato-alliancen om, at en styrket tilstedeværelse i Arktis er afgørende for europæisk og nordamerikansk sikkerhed. Danmark har investeret markant i nye arktiske kapaciteter.

– Jeg vil gerne kvittere for, at en række allierede i disse dage bidrager til fælles øvelsesaktiviteter i og omkring Grønland. Forsvaret og beskyttelsen af Grønland er et fælles anliggende for hele Nato-alliancen, siger Frederiksen.

Regeringen vil fredag orientere partiformænd og de nordatlantiske medlemmer af Folketinget om situationen på et møde i Statsministeriet.

Også fredag kommer et grønlandsk udvalg og amerikanske politikere til Danmark, hvor de skal drøfte samarbejdet mellem de tre lande, som har lidt et stort knæk, fordi Donald Trump ikke har afvist at ville bruge magt.

Rusland udtrykker “alvorlig bekymring” over Nato-allieredes øgede tilstedeværelse i Grønland.

Det udtaler den russiske ambassade i Belgien, hvor Natos hovedkvarter ligger, i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Situationen, der udspiller sig i det høje nord, er af alvorlig bekymring for os, lyder det i udtalelsen.

Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, og Forsvarsministeriet oplyste onsdag, at man har besluttet at fortsætte Forsvarets øgede øvelsesaktivitet i Grønland i tæt samarbejde med Nato-allierede grundet sikkerhedspolitiske spændinger i Arktis.

Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig og Storbritannien har oplyst, at man vil sende personel til Grønland som en del af den danske øvelse Operation Arctic Endurance.

Udmeldingen kom, få timer inden Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) onsdag mødtes med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og udenrigsminister Marco Rubio i Washington D.C.

Her drøftede parterne den amerikanske præsident Donald Trumps udtalte ønske om at erhverve sig Grønland.

Trump ønsker at få Grønland i sin besiddelse af hensyn til sikkerhedssituationen i Arktis-området, hvor han ser Rusland og Kina som trusler mod USA.

Det afviser den russiske ambassade i Belgien og skriver i erklæringen, at Nato “opbygger sin militære tilstedeværelse under det falske påskud af en voksende trussel fra Moskva og Beijing”.

Lars Løkke Rasmussen sagde tidligere i januar, at der “fra amerikansk side bliver tegnet et forkert billede af, at der er en masse russiske og kinesiske skibe omkring Grønland, og at Kina yder stor indflydelse gennem investeringer”.

– Den her situation beror på en fejllæsning af, hvad der er op og ned. Vi passer på kongeriget, sagde han.

Ifølge Donald Trump kan Danmark ikke “gøre noget som helst, hvis Rusland eller Kina vil besætte Grønland”, men det kan USA, lyder det fra den amerikanske præsident.

Desuden mener Trump, at amerikansk kontrol over Grønland er “afgørende” for “den gyldne kuppel”. Et missilforsvarssystem, som hans administration står bag.

En rumkapsel med fire besætningsmedlemmer fra missionen Crew 11 om bord er torsdag landet i Stillehavet ud for San Diego i Californien.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Astronauterne er vendt tilbage til Jorden mere end en måned tidligere end planlagt på grund af et helbredsproblem hos et af besætningsmedlemmerne.

Bag missionen står den amerikanske rumfartsmyndighed Nasa og rumfartsvirksomheden SpaceX.

Nasa og SpaceX meddelte i weekenden, at astronauterne ville forlade Den Internationale Rumstation onsdag.

Crew 11 består af de amerikanske astronauter Zena Cardman og Mike Fincke, den japanske astronaut Kimiya Yui og den russiske kosmonaut Oleg Platonov.

Det fremgår ikke, hvilket af besætningsmedlemmerne der har fået problemer med helbredet.

Astronauterne har opholdt sig på Den Internationale Rumstation siden august sidste år, hvor de blev sendt afsted fra den amerikanske delstat Florida.

Onsdagens møde mellem udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og udenrigsminister Marco Rubio er et godt, men stadig utilstrækkeligt skridt mod en løsning i konflikten om Grønland.

Sådan betragter forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) situationen dagen efter mødet.

– Jeg glæder mig over, at der nu er en dialog med den amerikanske regering, siger han indledningsvist til DR.

– Men det er ikke sådan, at faren nu er drevet over.

Onsdag kulminerede længere tids stigende pres fra USA om at få kontrol over Grønland med et møde mellem den danske og amerikanske regering.

Herfra har Lars Løkke Rasmussen kunnet referere, at den amerikanske præsident, Donald Trump, stadig har et stærkt ønske om at erhverve sig Grønland på den ene eller anden måde.

Som modsvar er parterne blevet enige om at nedsætte en arbejdsgruppe for embedsfolk på højt niveau.

Her skal der søges fælles fodslag i den ellers betændte situation.

Troels Lund Poulsen er igen delvist begejstret og skeptisk.

– Det er et skridt i den rigtige retning, siger Troels Lund Poulsen.

– Men det betyder ikke, at præsidenten ikke giver udtryk for synspunkter, jeg er dybt uenig med præsidenten i.

USA kan på ingen måde tillade sig at overtage et andet Nato-lands territorie, lyder det.

– Det er en fuldstændig fundamental rød linje, påpeger Troels Lund Poulsen.

Efter onsdagens møde understregede Lars Løkke Rasmussen, at der stadig ikke er en fælles løsning i sigte, selv om mødets karakter kan give positive anelser.

– Jeg siger ikke, at al bekymring skal forsvinde som dug for solen. Men givet det, vi har været oppe imod, står vi, håber jeg, et bedre sted i dag, sagde han onsdag.

Efter en velbesøgt december opjusterer Tivoli sine forventninger til indtjeningen i 2025.

Nu forventer selskabet en indtjening før skat på 155 millioner kroner, hvor den tidligere forventning lød på 145 millioner kroner.

Det skriver Tivoli i en selskabsmeddelelse.

Dermed forventer Tivoli at få sit bedste ordinære resultat i forlystelsesparkens historie, lyder det.

I en pressemeddelelse skriver Tivoli, at december 2025 blev den bedste måned nogensinde målt på omsætning og resultat.

Julesæsonen blev blev i denne omgang forlænget med fire dage ind i 2026. Også halloween-sæsonen blev udvidet i 2025 og blev en uge længere.

Forlystelsesparken har da også afsluttet året med en besøgsfremgang i forhold til året før. I alt var 4,3 millioner gæster forbi Tivoli.

Det er det højeste antal siden coronapandemien, skriver Tivoli.

Tivoli har også givet forventningerne til omsætningen i 2025 et lille nøk op. Her venter man nu en omsætning på 1,345 milliarder kroner mod tidligere ventet 1,325 milliarder.

– Resultatet for 2025 er meget tilfredsstillende og afspejler en stærk kommerciel gennemslagskraft kombineret med disciplineret omkostningsstyring, siger Tivolis administrerende direktør, Susanne Mørch Koch, i pressemeddelelsen.

200.000 soldater er aktuelt deserteret fra det ukrainske militær. De har altså forladt militæret uden tilladelse.

Samtidig er to millioner ukrainere, der er blevet indkaldt til at gøre militærtjeneste, ikke mødt op.

Det anslår det ukrainske militær ifølge Ukraines forsvarsminister, Mykhajlo Fedorov, skriver CNN.

Fedorov fremlagde tallene under en tale i det ukrainske parlament onsdag, hvor han også blev udpeget som ny forsvarsminister.

Ifølge CNN er det første gang, at en ukrainsk minister eller en anden officiel ukrainsk kilde sætter tal på, hvor mange ukrainere der ulovligt har forladt militæret, og hvor mange der ikke er mødt op til tjeneste.

Alle ukrainske mænd mellem 18 og 60 år er ifølge ukrainsk lovgivning forpligtede til at lade sig registrere hos militæret.

Samtidig må ukrainske mænd mellem 23 og 60 år, som er i stand til at gøre militærtjeneste, ikke forlade Ukraine som følge af krigen mod Rusland.

Det er uklart, hvor mange soldater der aktuelt er i det ukrainske militær, men i januar sidste år sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at der på daværende tidspunkt var 880.000 ukrainske soldater.

Den nuværende krig i Ukraine har snart varet i fire år. Rusland invaderede landet 24. februar 2022, og trods gentagne forsøg på at forhandle en våbenhvile på plads er det endnu ikke lykkedes at indgå en sådan aftale.

I februar 2025 sagde Zelenskyj, at flere end 46.000 ukrainske soldater dengang var blevet dræbt, mens 380.000 var blevet såret under krigen.

Der findes ikke verificerede oplysninger fra uafhængige kilder om, hvor mange ukrainske soldater der er blevet dræbt i krigen, og oplysninger, der kommer fra Ukraine og Rusland, mistænkes for at nedtone tabene.

Forskellige medier har dog på baggrund af offentligt tilgængelige kilder -herunder retsdokumenter – lavet optællinger af tab på den russiske side.

Ifølge en opgørelse foretaget af BBC’s afdeling i Rusland og det uafhængige russiske medie Mediazona var der i november 2025 registreret mindst 152.100 dræbte russiske soldater i Ukraine.

Der er nu installeret fem gigawatt solcellekraft i Danmark.

Det viser tal, som brancheforeningen Dansk Solcelleforening har fået indsigt i.

I en pressemeddelelse skriver foreningen, at udbygningen primært er sket ved etablering af solceller på markarealer.

Omvendt falder udbygningen af solceller på bygninger, lyder det.

Samlet set er der blevet installeret 807 megawatt solcellekapacitet i 2025.

Ud af det er 643 megawatt jordbaseret, skriver Dansk Solcelleforening. Dermed blev der etableret 23 procent mere solenergi på jorden i 2025 sammenlignet med året før.

Samtidig blev der installeret 164 megawatt solceller på bygninger. Det er et fald på cirka en fjerdedel sammenlignet med 2024.

Samlet set kan de fem gigawatt installeret solcellekapacitet forsyne, hvad der svarer til cirka 1,25 millioner husstandes årlige elforbrug, skriver Dansk Solcelleforening.

Flemming V. Kristensen, som er formand for Dansk Solcelleforening, mener, at der er grund til at være stolte over udviklingen i solenergi i Danmark.

– Det er en vigtig milepæl i den grønne omstilling at runde de fem gigawatt, og vi arbejder videre med at indfri målsætningen om at firedoble vedvarende energi på land i 2030, siger han i pressemeddelelsen.

De fem gigawatt blev nået, da European Energy sluttede et solcelleprojekt i Glebjerg i Vejen Kommune op til årsskiftet.

Årsagen til, at det ikke går lige så hurtigt med at etablere solceller på bygninger, som på marker, er ifølge Flemming V. Kristensen “lovgivningsmæssige benspænd”.

Han mener, at EU’s bygningsdirektiv er en mulighed for at få udbygningen af solceller på bygningstage op i højere fart.

Bygningsdirektivet stiller krav til, at flere bygninger skal have solceller.

Det skal implementeres i dansk lovgivning senest 29. maj 2026.