Seneste nyheder

Den 37-årige forvaringsdømte drabsmand Philip Denié Dahl Petersen nåede at være på fri fod i knap en måned, inden Københavns Politi anholdt ham mandag lidt efter klokken 10.

Det oplyser Københavns Politi på sin hjemmeside.

Anholdelsen skete på en adresse i Sydhavn i København og forløb uden dramatik.

Vicepolitiinspektør René Gaardsvig fortæller, at der ligger en stor indsats bag, at politiet mandag kunne anholde flugtfangen.

– Det gør, at vi kan stå, hvor vi gør nu, hvor vi har fanget ham ude på en adresse ude på Københavns Sydhavn, siger han til Ritzau.

Han er glad for de mange henvendelser fra borgere, men vil ikke kommentere på, hvad der konkret gør, at politiet mandag fandt ham i Sydhavnen.

Anholdelsen skete i en kolonihaveforening.

– Jeg ved ikke, hvor han har været henne i hele perioden. Jeg kan bare konstatere, hvor han har været i dag, siger René Gaardsvig.

Den 37-årige mand flygtede fra Vestre Fængsel, der ligger i København, natten til 4. februar.

Han kom ud af sin celle og derfra ud i gården på Vestre Fængsel, hvorfra han klatrede over ydermuren, har politiet tidligere oplyst.

René Gaardsvig afviser at svare på, om andre sigtes for at hjælpe drabsmanden under fangeflugten.

Philip Denié Dahl Petersen er idømt forvaring for et drab på en 31-årig mand begået den 8. juni 2022.

I februar 2024 idømte Retten på Frederiksberg den 37-årige forvaring for drabet, og i efteråret 2025 blev dommen stadfæstet i Østre Landsret.

Drabet fandt sted i forbindelse med et voldeligt sammenstød uden for et værtshus i Sydhavnen i København.

Han er også dømt for drabsforsøg på en dengang 37-årig mand.

Vestre Fængsel huser fortrinsvis varetægtsarrestanter, der er frihedsberøvede enten i forbindelse med politiets efterforskning eller i forbindelse med, at deres sag venter en endelig afgørelse i retten.

Men Philip Denié Dahl Petersens sag er endeligt afsluttet.

Lea Bryld, der er fungerende kredsdirektør for Fængselskreds Øst i Danmarks Fængsler, har tidligere oplyst til Ritzau, at han var i Vestre Fængsel, fordi han ventede på, at der skulle blive en ledig plads, så han kunne afsone sin forvaringsdom.

De fleste forvaringsdømte afsoner i Herstedvester Fængsel.

En forvaringsdom bruges kun i sager, hvor en domstol har vurderet, at den dømte er så farlig, at man ikke vil risikere at udsætte samfundet for den fare, når vedkommende måtte blive løsladt.

En forvaringsdom gør det muligt at holde personen indespærret på ubestemt tid, og først når en speciallæge i psykiatri og i sidste ende en dommer finder det forsvarligt, kan den dømte komme ud igen.

Philip Denié Dahl Petersen blev dels idømt forvaring på baggrund af drabet og drabsforsøget ud for bodegaen, men også fordi han har en fortid med en række domme for vold.

Med anholdelsen er Philip Denié Dahl Petersen nu tilbage i fængslet, hvor han skal afsone sin straf.

Drikkevandet i Danmark er i fare, og der skal derfor indføres et totalt sprøjteforbud på sårbare, grundvandsdannende områder.

Sådan lyder kravet fra SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet.

Mandag formiddag har de fire partier præsenteret et udspil om sprøjteforbud ved en drikkevandsboring i Ishøj.

Og her lyder meldingen, at man er træt af den afgående SVM-regerings nølen.

– Det er på tide, der sker noget. Flere og flere drikkevandsboringer lukker, og det er helt uacceptabelt. Det er et helt centralt krav til en rød-grøn regering, siger SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, til Ritzau.

Samme kritik kommer fra Alternativet.

– I årtier har skiftende regeringer svigtet deres ansvar og sat særinteresser i det konventionelle landbrug over det rene vand og befolkningens sundhed, siger partileder Franciska Rosenkilde i en pressemeddelelse.

Konkret kræver de fire partier, der traditionelt hører til i rød blok, at der skal indføres et forbud mod sprøjtegift og i visse tilfælde gødning over grundvandsdannende områder.

Ifølge en ny rapport fra Miljøministeriet vil det koste landbruget cirka 360 millioner kroner i “erhvervsøkonomiske omkostninger”.

Og her er det fortsat uklart, om og hvordan det skal kompenseres.

– Det må vi kigge på. Som regel er det forureneren, der betaler. Men det kan godt være, at vi må kigge på en overgangsordning. Vi skal nok finde en løsning, siger Pia Olsen Dyhr.

Også politisk leder i De Radikale, Martin Lidegaard, siger, at landbruget skal kompenseres.

– Spørgsmålet er, om ikke vi kan klare det inden for den nuværende landbrugsstøtte. Det er i hvert fald vores udgangspunkt. Men det er ikke noget, vi har koordineret mellem partierne her. Det er mit bedste bud på det.

Det er ikke første gang, at partier fra rød blok har krævet et forbud mod sprøjtegift for at beskytte drikkevandet.

Og ifølge Enhedslisten har Socialdemokratiet svigtet på dagsordenen.

– Socialdemokratiet løb fra sit løfte om at beskytte danskernes drikkevand efter sidste valg, selv om vi andre fire partier stod klar med de nødvendige, grønne mandater, siger politisk ordfører Pelle Dragsted.

Ifølge rapporten fra Miljøministeriet vil det koste mellem 6 og 18 milliarder kroner årligt, hvis man i stedet for at indføre et forbud mod sprøjtegift skal rense drikkevandet.

Mindst 555 mennesker er blevet dræbt i Iran, siden USA og Israel begyndte angreb mod landet.

Det oplyser Røde Halvmåne i Iran mandag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP. Røde Halvmåne er søsterorganisation til Røde Kors.

Tallene er ikke umiddelbart bekræftet fra anden side.

En omfattende amerikansk-israelsk militæroperation i Iran begyndte lørdag morgen.

I et opslag på Telegram skriver Røde Halvmåne, at 131 byer er blevet påvirket af angrebene, og at det også gælder flere regioner.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt i angrebene.

USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at målet med militæraktionen er at sikre, at Iran ikke får atomvåben.

Både Trump og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har talt om, at det igangværende angreb kan åbne for et regimeskifte i Iran.

Trump sagde søndag i interview med flere medier, at de amerikansk-israelske angreb kan vare over fire uger.

– Kamphandlinger fortsætter aktuelt med fuld styrke, og de fortsætter indtil alle vores mål er nået, sagde han søndag aften i en video på Truth Social.

Det blev søndag bekræftet, at tre amerikanske soldater har mistet livet. Det skete på en base i Kuwait, oplyste to anonyme kilder på sikkerhedsområdet til nyhedsbureauet Reuters.

Mandag morgen er der fortsat angreb en række steder i Mellemøsten.

Israel har sagt, at landet udfører nye luftangreb i Iran, samtidig med at der også rettes angreb mod den iranskstøttede Hizbollah-milits i Libanon.

Imens siger Iran, at landet har sendt en ny bølge af missiler mod Israel.

Der har også været meldt om droner og nedstyrtede kampfly i Kuwait, hvor USA har flere baser.

Investeringsplatformen Nordnet var mandag formiddag ramt af driftsproblemer, som skyldtes massiv trafik på Nordnets hjemmeside og i appen.

Problemerne er siden blevet løst, og platformen fungerer igen som normalt.

Det oplyser Nordnets pressechef i Danmark, Jonas Melander, til Ritzau.

Nedbruddet er blevet koblet til urolighederne i Mellemøsten, hvor USA og Israel lørdag angreb Iran, som derefter svarede igen med angreb på Israel og flere arabiske golfstater. Angrebene er fortsat mandag.

Mange har tilsyneladende villet tage et kig på deres aktier som følge af urolighederne.

– Vi oplever massiv trafik på vores hjemmeside, som vi formoder har at gøre med situationen i Mellemøsten, sagde Jonas Melander mandag formiddag.

Når kunderne loggede ind på deres konti hos Nordnet, oplevede mange, at de ikke kunne se deres beholdninger af aktier og fonde.

Det betød dog ikke, at kunderne havde mistet deres beholdninger, forsikrede pressechefen. De var bare ikke synlige.

– Man skal ikke være bekymret for, at noget, man tidligere har købt, pludselig er blevet solgt uden ens viden, sagde Jonas Melander.

Ifølge pressechefen var aktiviteten på Nordnets platforme usædvanligt stor mandag formiddag.

– Det er meget større, end hvad vi er vant til selv på dage med stor handelsaktivitet, sagde Jonas Melander efter nedbruddet.

Krigen i Mellemøsten brød ud, mens børserne i Europa og USA i weekenden var lukket, og det var ventet, at urolighederne ville kunne aflæses på aktiemarkederne og i oliepriserne mandag.

Inden de europæiske aktiemarkeder åbnede mandag formiddag, blev der i Asien noteret store stigninger i olieprisen.

Her steg prisen på Brent-olie, som er en type råolie, med 13 procent sammenlignet med prisen, da handlen lukkede fredag.

Mellemøsten er den region, der har den største produktion af olie, og derfor påvirker regionens konflikter ofte priserne på olie. Det sker blandt andet, hvis transporten af olie ud af regionen bliver vanskeliggjort.

Hvis udbuddet af olie falder, stiger prisen, og når prisen på olie stiger, smitter det typisk negativt af på aktiemarkederne.

Det danske C25-indeks faldt med 0,6 procent mandag morgen, hvor 19 af de 25 eliteaktier var mindre værd end ved børsluk fredag.

Nordnet rundede sidste efterår 600.000 danske kunder.

Kim Fournais træder tilbage som administrerende direktør for Saxo Bank og bliver bestyrelsesformand i stedet.

Det sker i forbindelse med, at schweiziske J. Safra Sarasin Group øger sin ejerandel i selskabet til 71 procent.

Handlen, hvor den schweiziske bank køber blandt andet Geely Financials og Mandatum Groups ejerandele, er ifølge en pressemeddelelse blevet godkendt og gennemført.

Kim Fournais, der var med til at stifte Saxo Bank med Lars Seier Christensen, ejer fortsat 28 procent af Saxo Bank.

Om handlen og sit rolleskifte siger han:

– Jeg er utrolig stolt af, hvad vi har bygget sammen siden jeg stiftede Saxo Bank i 1992, og jeg er meget tryg ved, at Saxo Bank har fundet sin ideelle aktionær på lang sigt.

Kim Fournais afløses på direktørposten af brasilianeren Daniel Belfer, der i dag er topchef i J. Safra Sarasin Bank.

Den fremtidige direktion vil derudover bestå af driftsdirektør Henrik Juel Villberg, finansdirektør Mads Dorf Petersen og Julio Carloto, der bliver direktør for risiko og compliance.

Det var allerede i marts sidste år, at J. Safra Sarasin offentliggjorde, at man havde indgået en aftale om at overtage en betydelig ejerandel i Saxo Bank.

Lægger man værdien af Saxo Bank-kundernes porteføljer og indeståender oven i dem, som J. Safra Sarasin Group allerede forvalter, når man op på et beløb på mere end 460 milliarder dollar.

Det danske aktiemarked reagerer behersket på uroen i Mellemøsten, efter at USA og Israel har angrebet Iran.

Det danske C25-indeks falder med 0,6 procent mandag morgen, hvor 19 af de 25 eliteaktier er mindre værd end ved børsluk fredag.

Størst falder Rockwool og FLSmidth med kurstab på henholdsvis 4,4 procent og 3,3 procent, mens A.P. Møller Mærsk-aktierne omvendt stiger med 4,4 procent.

Tidligere på dagen viste de asiatiske aktier kursfald på mellem én og to procent, og aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank forventer ikke, at uroen giver anledning til større børsuro end det, vi har set indtil videre.

– Aktiemarkedet har i de seneste år reageret meget afdæmpet på andre krigshandlinger.

– Olieprisstigninger kan skubbe til indtjeningen, men vi forventer ingen voldsomme indtjeningstilbageslag, skriver han i en kommentar til markedssituationen.

Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension, forudser, at den videre udvikling i konflikten kan føre til flere udsving i aktiekurserne.

– Vi ved dog, at geopolitiske begivenheder, herunder krige i Mellemøsten, sjældent sætter langvarige negative spor på aktiemarkederne.

– Tværtimod kan indledende fald hurtigt vende. Derfor er det vigtigt, at man som privat investor ikke agerer overilet eller for drastisk, siger han i en markedskommentar.

Butikkerne opnåede et større salg i januar end i december – i hvert fald når man korrigerer for sæsonudsving, den generelle prisudvikling og antallet af handelsdage.

Det viser Danmarks Statistiks månedlige opgørelse af detailsalget.

Stigningen udgjorde 0,7 procent fra måned til måned og kommer oven på et fald på 1,3 procent i december.

Ser man på de tre måneder fra november til januar, er der tale om en stigning på 0,8 procent.

Sammenligner man med januar sidste år, var salget 3,8 procent højere i år – også selv om inflationen pilles ud af regnestykket.

Kigger man på de enkelte brancher, har der været fremgang over hele linjen det seneste år – dog med undtagelse af tankstationer.

De seneste tre måneder er det særligt butikker, der sælger forbrugerelektronik – fjernsyn, mobiltelefoner og computere – der har mærket omsætningsfremgang.

Morten Granzau, der er vicedirektør i Dansk Industri, siger i en kommentar til tallene, at udviklingen meget vel kan fortsætte de kommende måneder.

– I løbet af det kommende år forventer vi, at privatforbruget stiger yderligere, hjulpet på vej af skatte- og afgiftslettelser, selv om forbrugertilliden i øjeblikket er på et meget lavt niveau, og usikkerheden i verden er større end længe, siger han.

Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv, ser også et muligt adfærdsskifte blandt de danske forbrugere i år.

Tendensen har de senere år været, at vi i højere grad har sparet op end øget forbruget, når rådighedsbeløbet er blevet større.

– Jeg forventer, at optimismen blandt forbrugerne vil tage til de kommende måneder, og det vil formentlig få forbrugerne til at lægge knap så mange penge til side hver måned.

– Det vil for de fleste danskere være forsvarligt. Hvis danskerne sparer lidt mindre op hver måned, vil det med stor sandsynlighed give øget salg i detailbutikkerne, siger Kristian Skriver.

Det britiske forsvarsministerium melder om minimale skader på Akrotiri-basen på Cypern, efter at en drone har ramt den.

Det skriver BBC.

Basens operationer fortsætter som normalt, og undersøgelser er i gang for at fastslå, hvor dronen kom fra.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har talt med Cyperns præsident, Nikos Christodoulides, om situationen.

– Selv om Cypern ikke var målet, så lad mig gøre det klart: Vi står samlet, fast og utvetydigt sammen med vores medlemslande over for enhver trussel, skriver hun på X.

Cypern er EU-medlem. Men både Akrotiri- og Dhekelia-basen, som ligger mod nordøst, betragtes som britisk territorie.

Familiemedlemmer til soldater bliver sendt til “alternative” indkvarteringsmuligheder tæt på basen og ligeledes på Cypern, siger ministeriet.

Det britiske forsvarsministerium siger, at dets styrker reagerede på droneangrebet ved midnat lokal tid.

Akrotiri ligger sydvest for kystbyen Limassol og er en af to baser, som Storbritannien har beholdt i den tidligere koloni, der blev selvstændig i 1960.

Angrebet er det første på den britiske militærbase siden et raketangreb fra libyske militante i 1986, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Alle republikkens kompetente tjenester er i alarmberedskab og fuldt ud operationelt klar, siger den cypriotiske præsident, Nikos Christodoulides.

Han tilføjer, at det var en drone af typen Shahed – en iranskproduceret drone – der ramte de militære faciliteter klokken 00.03. Det står ikke klart, hvorfra den blev affyret.

– Lad mig gøre det klart: Vores land deltager ikke på nogen måde og ønsker ikke at være del af nogen militæroperation, siger Christodoulides.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har sagt, at han stiller britiske militærbaser til rådighed for USA i den militære operation i Iran til det, der betegnes som defensive angreb. Det kan være til angreb mod iranske missiler, der er opmagasineret eller på affyringsramper, lyder det.

Siden 2014 har Bavarian Nordics administrerende direktør heddet Paul Chaplin, men det ændrer sig inden for en overskuelig fremtid.

Chaplin træder ifølge en fondsbørsmeddelelse tilbage af personlige årsager efter 12 år på posten.

Han fortsætter dog indtil udgangen af i år eller indtil en afløser er fundet.

– Min familie ønsker at flytte tilbage til Australien, men jeg forbliver fuldt engageret i selskabet gennem resten af året for at sikre en stabil overgang til dets næste administrerende direktør, siger Chaplin.

Han har arbejdet for Bavarian Nordic siden 1999 og har været med til at udvikle de koppe- og mpoxvacciner, der udgør kernen i den nuværende forretning.

Og han har været med til at omdanne selskabet fra at være en forskningsbaseret virksomhed til at være en stor vaccineproducent.

– Paul har ydet et værdifuldt bidrag – ikke kun til Bavarian Nordics videnskabelige fremskridt, men også til de senere års kommercielle succes og til folkesundheden globalt.

– Paul har ledet selskabet gennem en transformation til at blive en førende og profitabel vaccinevirksomhed, lyder det fra bestyrelsesformand Anne Louise Eberhard.

Før sin ansættelse som administrerende direktør var Paul Chaplin, der er brite, leder af selskabets immunologiske forskning.

Bavarian Nordics første vaccine blev godkendt i 2013, og siden er porteføljen blevet udvidet igennem egen forskning og via opkøb.

Den amerikanske ambassade i Kuwait By opfordrer amerikanske statsborgere i Kuwait til at søge tilflugt efter angreb i landet.

Imens melder Kuwaits forsvarsministerium, at flere amerikanske kampfly er styrtet ned, og at deres mandskab har overlevet.

USA’s ambassade kommer på sin hjemmeside mandag med en sikkerhedsopdatering.

– Der er fortsat trussel om missil- og UAV-angreb (droneangreb, red.) over Kuwait. Kom ikke til ambassaden.

– Søg dækning i din bolig på den lavest tilgængelige etage og væk fra vinduer. Gå ikke udenfor, lyder det fra ambassaden.

Meldingen kommer, efter at flere medier har skrevet om røg, der skulle stige op fra ambassaden i Kuwait By.

Ambassaden skriver ikke noget om, hvorvidt den er blevet ramt af angreb, men skriver blot, at de ambassadeansatte har søgt tilflugt på stedet.

CNN har analyseret en videooptagelse, der viser, at et kampfly er styrtet ned over Kuwait. Optagelserne viser også en person, der lader til at have skudt sig ud med en faldskærm.

– Flere amerikanske kampfly styrtede ned i morges. Bekræfter, at alle besætningsmedlemmer overlevede, siger en talsperson for Kuwaits forsvarministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Myndighederne iværksatte med det samme eftersøgnings- og redningsaktioner, evakuerede besætningerne og transporterede dem til et hospital til undersøgelse og behandling, siger talspersonen og tilføjer, at deres tilstand er stabil.

Det står ikke klart, om ministeriets udtalelse omhandler et af de fly, som CNN har bragt video af.

Tilsyneladende styrtede det fly, som CNN omtaler, ned inden for ti kilometer af Ali al-Salem-basen, som er en amerikansk militærbase.

Flyet er ifølge CNN’s analyse et kampfly af typen F-15E eller F/A-18, men det fremgår ikke, hvilket land kampflyet tilhører, eller hvorfor det er styrtet ned.

Luftalarmerne lød tidligt mandag morgen over Kuwait By efter de seneste iranske angreb, som begyndte lørdag i hele Golfregionen.

De iranske angreb er et modsvar på den omfattende amerikanske og israelske militæroperation i Iran, som begyndte lørdag morgen.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt i angrebene.

USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at målet med militæraktionen er at sikre, at Iran ikke får atomvåben.

Der er mandag morgen meldinger om kraftige eksplosioner i storbyer på tværs af Mellemøsten.

Det gælder blandt andet Doha i Qatar samt Dubai og Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater, skriver blandt andre CNN og nyhedsbureauet AFP.

Irans øverste sikkerhedschef, der også var rådgiver for Irans øverste leder, har natten til mandag skrevet på det sociale medie X, at Iran ikke vil forhandle med USA.

De amerikanske og israelske angreb i weekenden kom efter længere tids forhandlinger mellem Iran og USA om det iranske atomprogram.

31 personer er blevet dræbt i israelske angreb i Libanon, mens yderligere 149 er blevet såret.

Det skriver det statslige libanesiske nyhedsbureau NNA mandag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Libanons sundhedsministerium melder mandag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP om præcis samme antal dræbte og sårede.

I udtalelsen fra ministeriet fremgår det, at der både er tale om dræbte og sårede i israelske angreb på Libanons hovedstad, Beirut, og i den sydlige del af Libanon.

Det israelske militær meddelte natten til mandag, at det var gået i gang med at bombe den shiamuslimske Hizbollah-milits på tværs af Libanon.

Sidenhen har der været meldinger om eksplosioner i de sydlige forstæder til Libanons hovedstad, Beirut. Området er højborg for Hizbollah.

Natten til mandag opfordrede det israelske militær desuden beboere i 50 byer og landsbyer i Libanon til at søge væk forud for angreb mod Hizbollah-militante.

Angrebene fra det israelske militær sker, efter at der kort forinden var blevet affyret raketter mod Israel fra Libanon.

Hizbollah har i en udtalelse natten til mandag bekræftet, at bevægelsen har sendt missiler og en sværm af droner mod Israel.

Det har militsen gjort som hævn for drabet på Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, fremgår det af udtalelsen.

En højtstående israelsk general skriver tidligt mandag morgen i en udtalelse, at militæret vil intensivere angrebene i Libanon.

– Hizbollah valgte det iranske regime frem for staten Libanon og iværksatte et angreb på vores civile. De vil betale en høj pris, skriver Rafi Milo, der er leder af det israelske militærs nordlige kommando.

– Angrebene fortsætter, og deres intensitet vil øges, tilføjer Milo.

Libanons præsident, Joseph Aoun, sagde natten til mandag, at raketangrebene på Israel skader hans regerings indsats for at skåne Libanon for en regional krig.

– Affyringen af missiler fra libanesisk territorium er et angreb på alle de bestræbelser og anstrengelser, som den libanesiske stat har gjort for at holde Libanon ude af de farlige militære konfrontationer, skrev han i en udtalelse.

Der er momentum til den røde blok i Folketinget. Det viser den første politiske meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har foretaget for Ritzau efter valgudskrivelsen torsdag i sidste uge.

Den røde blok står i mandagens måling til at få 85 mandater, mens den blå blok får 78 mandater. Rød blok får samlet 48,7 procents vælgeropbakning i målingen, mens der er 44,2 procent til den røde blok.

Midt i det hele står Moderaterne og formand Lars Løkke Rasmussen med anslået 7,0 procents vælgertilslutning og 12 mandater i målingen, der har en vis statistisk usikkerhed.

Usikkerheden er med 2,6 procentpoint størst blandt partierne hos Socialdemokratiet, der ifølge målingen ville få 22,1 procent af stemmerne, hvis der var folketingsvalg i morgen.

SF bliver målt som det næststørste parti med 13,2 procent.

I den blå blok bliver Venstre med formand og statsministerkandidat Troels Lund Poulsen med 9,4 procent kun målt som det næststørste parti.

Liberal Alliance, hvis formand, Alex Vanopslagh, ikke vil afvise at pege på sig selv som statsministerkandidat, får 11,7 procent og er størst i blå blok.

Begge blokke vil kunne få flertal i Folketinget, hvis de får lokket Moderaterne med over i folden.

For blå blok besværliggøres det imidlertid af, at Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, igennem lang tid har nedlagt et absolut, ufravigeligt og ultimativt krav om, at Lars Løkke Rasmussen ingen indflydelse må få på en regering, der baserer sig på Dansk Folkepartis mandater.

Alle de nuværende 12 partier i Folketinget står i øvrigt til at komme ind, hvis der var folketingsvalg i morgen.

Nederst i fødekæden er Alternativet med 2,5 procents vælgertilslutning, mens Borgernes Parti, der stiller op for første gang, får 2,2 procent.

Voxmeter-målingen er foretaget i perioden fra mandag 23. februar til og med søndag 1. marts blandt 1003 repræsentativt udvalgte personer over 18 år.

Der er mandag morgen meldinger om kraftige eksplosioner i Dubai, Abu Dhabi og Doha.

Det skriver det amerikanske medie CNN samt nyhedsbureauet AFP.

Doha er hovedstaden i Qatar, mens Dubai og Abu Dhabi ligger i De Forenede Arabiske Emirater.

Der er også meldinger om eksplosioner i Kuwait, hvor luftalarmerne lyder ifølge Al Jazeeras journalister i området.

Ifølge en korrespondent fra AFP stiger der røg op fra den amerikanske ambassade i Kuwait By.

Et øjenvidne fortæller nyhedsbureauet Reuters, at vedkommende har set røg stige op fra området omkring USA’s ambassade i Kuwait By. Brandfolk og ambulancer er set i området, siger øjenvidnet ifølge Reuters.

Der er også eksplosioner i Bahrains hovedstad, Manama, skriver AFP.

Ifølge Bahrains indenrigsministerium har én person mistet livet.

– Vi opfordrer borgere og beboere til kun at bruge hovedvejene, når det er nødvendigt, for at opretholde offentlig sikkerhed og for at give de relevante myndigheder mulighed for at bruge vejene effektivt, lyder det fra Bahrains indenrigsministerium på X.

Israels militær oplyser mandag morgen, at flere iranske missiler er på vej mod Israel.

– Forsvarssystemerne opererer for at opsnappe truslen, lyder det fra det israelske militær ifølge CNN.

I Irak siger en milits, der er allieret med Iran, at den tidligt mandag morgen har angrebet en amerikansk militærbase i Iraks hovedstad, Bagdad, med en drone. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Iran har de seneste døgn rettet missiler og droner mod Israel og amerikanske militærbaser i Mellemøsten. Angrebene har desuden ramt golflandene Bahrain, Kuwait, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater og Jordan.

Gengældelsesangrebene kommer, efter at USA i samarbejde med Israel lørdag indledte et omfattende angreb mod Iran. Her blev Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, dræbt.

Den israelsk-amerikanske operation har fået navnet “Operation Epic Fury”.

USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at målet med operationen er at sikre, at Iran ikke får atomvåben. Angrebet kommer efter flere uger med forhandlinger mellem USA og Iran om det iranske atomprogram.

Årets første forårsuge begynder med skyer og en smule småregn, inden vejret midt på ugen slår om i solskin og temperaturer på omkring ti grader.

Det fortæller Rasmus Stoltze Hansen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt mandag morgen.

– Selv om vi ifølge kalenderen er gået ind i foråret, vil man landet over mandag vågne op til en grå og overskyet dag, siger meteorologen.

Stedvis vil der være regn og finregn i luften i morgen- og formiddagstimerne, mens dis og tåge kan hænge i luften lokalt i Jylland.

– Det vil føles rigtig gråt og fugtigt mange steder, siger Rasmus Stoltze Hansen.

Senere på dagen vil en opklaring brede sig fra sydvestlig retning til hele landet. Temperaturen vil i løbet af dagen ligge mellem 5 til 12 grader.

Opklaringen betyder, at der ikke er så mange skyer til at holde temperaturerne oppe om natten, og derfor vil temperaturerne her nærme sig frysepunktet.

Tirsdag lægger ud med solskin, men skyer og en smule småregn vil også passere ind over landet i løbet af dagtimerne, inden en ny opklaring venter.

– Tirsdag eftermiddag og aften er startskuddet til, hvad der bliver en rigtig flot og tør uge mange steder, siger meteorologen.

Onsdag bliver det formentligt solrigt i hele landet med temperaturer omkring 10 til 12 grader. Det samme gør sig gældende for torsdag og fredag.

– Der kan godt hænge lidt havgus langs kysterne både torsdag og fredag, siger Rasmus Stoltze Hansen.

Selv om vi nu er nået ind i årets første forårsmåned, vender nattefrosten tilbage denne uge, og meteorologen anbefaler, at man ikke pakker vinterjakken helt væk endnu.

– Når solen kommer på himlen, begynder den også at få fat og vil føles varm. Der kan hurtigt være stor forskel på, om man er i sol eller skygge, hvilket er et klassisk forårstegn.

– Man kan godt smide vinterjakken i dagtimerne, men det er stadig koldt om morgenen, når man skal afsted, siger han.

Iran ønsker ikke at forhandle med USA.

Det skriver Irans øverste sikkerhedschef, Ali Larijani, på det sociale medie X ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Udmeldingen kommer, efter at der har været meldinger i medier om, at iranske embedsmænd skulle have forsøgt at genoptage forhandlinger med USA’s præsident Donald Trumps administration efter weekendens angreb.

USA indledte lørdag et storstilet luftangreb mod Iran i samarbejde med Israel. Siden er flere højtstående iranske ledere blevet dræbt, blandt andre Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Ali Larijani fungerede også som rådgiver for Irans øverste leder.

Iran har gengældt angrebene ved at sende missiler og droner mod Israel og andre mål i Mellemøsten.

Den iranske sikkerhedschef skriver på X, at det, han betegner som Trumps vrangforestillinger, har kastet Mellemøsten ud i kaos.

Amerikanske og iranske udsendinge var i gang med forhandlinger om en mulig atomaftale, da USA og Israel rettede missilerne mod Iran i weekenden.

Den israelsk-amerikanske operation har fået navnet “Operation Epic Fury”.

Trump har sagt, at målet med operationen er at sikre, at Iran ikke får atomvåben.

Søndag sagde udenrigsministeren i Oman, som har fungeret som mægler i de seneste atomforhandlinger mellem USA og Iran, at der stadig er en diplomatisk vej – selv efter de omfattende angreb mod Iran lørdag.

De seneste atomforhandlinger fandt sted i den schweiziske by Genève.

– Samtalerne i Genève gjorde reelle fremskridt hen imod en hidtil uset aftale mellem Iran og USA, og selv om håbet var at undgå krig, bør krig ikke betyde, at håbet om fred slukkes.

– Jeg tror fortsat på diplomatiets evne til at løse den her konflikt, lød det fra Omans udenrigsminister, Badr Albusaidi, på det sociale medie X.

USA og Iran har forhandlet om at lande en aftale, der skal erstatte atomaftalen fra 2015, som USA trak sig fra i 2018, da Trump var præsident første gang.

Vampyrthrilleren “Sinners” vinder natten til mandag hovedprisen ved Actor Awards i Los Angeles i USA.

Filmen slog favoritten “One Battle After Another” i kampen om prisen for bedste rollebesætning i en spillefilm.

– Hver eneste dag bragte vi os selv, vores hjerter, vores sjæle, vores ånd med ind i dette projekt, siger Delroy Lindo, der flankeret af sine medskuespillere fra “Sinners” modtager prisen på scenen i Los Angeles.

– At blive anerkendt af jer alle – tak er slet ikke dækkende for den taknemmelighed, vi føler, tilføjer han.

Actor Awards er tidligere kendt som Screen Actors Guild Awards. Priserne uddeles af medlemmer af skuespillernes fagforening SAG-AFTRA, hvilket gør det til en pris givet af skuespillere til skuespillere.

Actor Awards hylder præstationer inden for både tv og film.

Vinderne af Actor Awards følges tæt, fordi skuespillere udgør den største vælgergruppe ved Oscaruddelingen den 15. marts. Oscaruddelingen anses som den mest prestigefulde af dem alle.

Michael B. Jordan vinder også prisen for Bedste Mandlige Hovedrolle for sin præstation i “Sinners”.

Bedste Kvindelige Hovedrolle går til Jessie Buckley for skuespillet i “Hamnet”.

I tv-kategorierne hyldede skuespillerne afdøde Catherine O’Hara, der blev hædret med prisen for Bedste Kvindelige Skuespiller i en tv-komedieserie for rollen som filmproducer i Hollywood-satiren “The Studio”.

Seth Rogen, der er forfatter og hovedrolleindehaver i “The Studio”, modtog prisen på hendes vegne.

Catherine O’Hara er især kendt for rollen som mor til Kevin, som familien glemmer, i filmene “Alene hjemme”, som sendes hver jul. Hun døde 30. januar i en alder af 71 år.

“The Studio” vandt prisen for bedste rollebesætning i en tv-komedieserie, mens “The Pitt” vandt prisen for bedste rollebesætning i en tv-dramaserie.

Reuters

USA’s og Israels angreb i Iran kan om muligt fortsætte i fire til fem uger på det nuværende niveau.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, til avisen The New York Times.

Trump fortæller, at USA råder over masser af missiler og bomber til at fortsætte angrebene i en måned.

– Vi har planlagt med fire til fem uger.

– Det vil ikke være svært for os. Vi har store mængder ammunition. Vi får opbevaret ammunition i forskellige lande over hele verden, siger Donald Trump til avisen.

USA indledte lørdag morgen et storstilet luftangreb mod Iran i samarbejde med Israel. Siden er flere højtstående iranske ledere blevet dræbt. Blandt andre Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

I interviewet med The New York Times siger Donald Trump, at han også har gjort sig tanker om, hvem der skal lede landet, når militæroperationen er overstået.

Præsidenten siger, at han har “tre meget gode valg”, men han ønsker ikke at navngive dem.

Trump nævner også flere modeller for en mulig fremtidig magtoverdragelse i Iran.

Her nævner præsidenten Venezuela som eksempel. I januar tog amerikansk militær landets præsident, Nicolás Maduro, til fange. Maduro står anklaget i en sag om narkotikahandel i USA.

Vicepræsident, Delcy Rodríguez, har midlertidigt overtaget præsidentposten i Venezuela og forsøger at imødekomme krav fra Trumps administration.

– Det, vi gjorde i Venezuela, tror jeg, er det perfekte scenarie, siger Donald Trump til The New York Times.

Tre amerikanske soldater har foreløbig mistet livet, efter at USA og Israel lørdag indledte angrebene.

Donald Trump sagde søndag aften i en video på sit sociale medie, Truth Social, at flere amerikanere formentlig vil miste livet, før operationen er slut.

– Sådan vil det formentlig være. Men vi vil gøre alt for, at det ikke bliver tilfældet, sagde han.

Golfspilleren Nicolai Højgaard leverede en stærk afslutning og endte på en sjetteplads i turneringen Cognizant Classic på PGA Tour.

Med en runde i 65 slag – seks under par – kæmpede den 24-årige dansker sig 17 placeringer frem i stillingen på sidstedagen i West Palm Beach i den amerikanske delstat Florida.

Højgaard var seks slag fra at matche colombianeren Nico Echavarria, der vandt turneringen.

Sjettepladsen sikrer Nicolai Højgaard 324.000 dollar svarende til godt to millioner kroner.

Den gode slutspurt betyder, at Nicolai Højgaard sandsynligvis er i spil til at få tildelt en startplads i invitationsturneringen Arnold Palmer Invitational, der spilles i den kommende uge.

Turneringen er af PGA Tours såkaldte Signature Events, hvor der er få inviterede spillere og mange penge i præmiepuljen.

Tvillingbroren Rasmus Højgaard deltog også i Cognizant Classic. Han brugte et enkelt slag mere Nicolai Højgaard og sluttede på en delt niendeplads.

Rasmus Højgaard kan rejse hjem fra West Palm Beach med 252.000 dollar svarende til 1,6 millioner kroner.

Thorbjørn Olesen og Rasmus Neergaard sluttede side om side på en delt 40.-plads.

Det israelske militær er natten til mandag begyndt at bombe den shiamuslimske Hizbollah-milits på tværs af Libanon.

Det oplyser militæret ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hizbollah-militsen henter en stor del af sin støtte fra Iran, som også spillede en rolle i grundlæggelsen af gruppen.

Der er samtidig meldinger om eksplosioner i Libanons hovedstad, Beirut. Der er hørt eksplosioner i de sydlige forstæder, hvilket er en højborg for Hizbollah, skriver nyhedsbureauet.

Udmeldingen fra det israelske militær kommer, efter at der kort forinden er blevet affyret raketter mod Israel fra Libanon.

Hizbollah har taget ansvaret for angrebet og sagt, at militsen har affyret missiler og droner mod nabolandet Israel som gengældelse for drabet på Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Khamenei blev i weekenden dræbt i et storstilet angreb, som USA indledte mod Iran i samarbejde med Israel.

Luftalarmer gik natten til mandag i gang flere steder i det nordlige Israel på grund af luftangreb fra Libanon.

Det melder Israels militær, IDF, i en besked på det sociale medie X.

– Sirener lyder i det nordlige Israel efter affyring af projektiler fra Libanon, skriver IDF.

Til mediet The Times of Israel oplyser IDF, at alarmerne kunne høres i byen Haifa og flere andre steder i det nordlige Galilæa.

En raket blev ifølge IDF afvist, mens flere andre raketter ramte ned i åbent landskab.

Der var umiddelbart ingen ødelæggelser eller tilskadekomne, lyder det fra IDF.

IDF hævder ifølge lokale israelske medier, at det var Hizbollah-militsen, der stod bag angrebene. Det er senere blevet bekræftet af den militante shiamuslimske gruppe.

I en udtalelse skriver Hizbollah ifølge nyhedsbureauet AFP, at den havde sendt missiler og en sværm af droner mod Israel som hævn for drabet på Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

IDF har natten til mandag ifølge Reuters svaret igen ved at angribe flere Hizbollah-mål i Libanon. Der høres eksplosioner i hovedstaden, Beirut, lyder det.

I Libanon har Israel i flere år været i konflikt med Hizbollah-militsen, som henter en stor del af sin støtte fra Iran, som også spillede en rolle i grundlæggelsen af gruppen.

I november 2024 indgik Israel en våbenhvile med Hizbollah.

Alligevel har Israel med jævne mellemrum gennemført angreb mod den militante gruppe i særligt den sydlige og østlige del af Libanon.

Israel indledte lørdag morgen i samarbejde med USA et storstilet luftangreb mod Iran. Siden er flere højtstående iranske ledere blevet dræbt. Blandt dem er Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Khamenei har været Irans øverste leder siden 1989.

Iran har som modsvar til de israelske og amerikanske angreb angrebet både mål i Israel og en række lande, hvori der ligger amerikanske militærbaser.