Seneste nyheder

Der var ikke tale om et vildsvin på fri fod, da et dyr sen eftermiddag blev skudt og dræbt af en jæger i Brabrand nær Aarhus.

Det var en ungarsk uldgris, som tilhørte godset Constantinsborg, hvor Bestseller-ejer og milliardær Anders Holch Povlsen bor.

Det oplyser Henrik Møller Pedersen, som er daglig leder på Constantinsborg, til TV 2 Østjylland.

– Vi havde lige fået den, og den fandt selv ud, siger han til mediet og tilføjer, at de på godset er “lidt trætte af”, at uldgrisen er blevet dræbt.

Naturstyrelsen oplyste onsdag tidlig aften, at den var blevet kontaktet af Østjyllands Politi, der bad om hjælp til at aflive et vildsvin.

En konsulent fra styrelsen fik efterfølgende formidlet kontakt til en jæger, der skød dyret med en riffel.

Dyret blev i første omgang observeret af flere borgere i området, der efterfølgende kontaktede politiet.

Ifølge politiets døgnrapport modtog Østjyllands Politi klokken 15.29 en anmeldelse om et dyr, der gik løst i Brabrand, og som i første omgang blev antaget at være et vildsvin.

Politiet kørte til stedet, da der var bekymring for, om dyret kunne være til fare for trafikken.

– Det blev resolveret, at dyret skulle aflives, og Fødevarestyrelsen tilkaldte via Naturstyrelsen en jæger, skriver politiet i døgnrapporten.

Ifølge Naturstyrelsen skal vildsvin i naturen skydes hurtigst muligt for at forhindre spredning af sygdommen afrikansk svinepest.

Ungarsk uldgris er det populære navn for grisen af svineracen mangalitza, som er en race af grise, der har tyk og krøllet pels.

I Ungarn er grisen særligt populær og endda blevet officielt registreret som en af landets nationalskatte. Det er ikke mindst på grund af grisens fedtmarmorerede kød, som har fået kælenavnet “Kobe-svin”.

Henrik Møller Pedersen fortæller til TV 2 Østjylland, at den skudte gris befandt sig i et skov- og naturområde øst for Constantinsborg sammen med en anden ungarsk uldgris, før den slap fri.

Der var efter aftale med Aarhus Kommune ikke indhegning ned mod en sø ved området. Man formoder, at grisen har svømmet over søen for at slippe fri.

Den døde ungarske uldgris er torsdag i Herning. Her skal den ifølge TV 2 Østjylland testes for klassisk svinepest og afrikansk svinepest.

Der er ingen planer om, at der skal transporteres nødhjælp ind i Gaza via Rafah-overgangen, der ligger på grænsen mellem det sydlige Gaza og Egypten.

Det meddeler Cogat, som er et departement under Israels militær, der varetager civile forhold i de palæstinensiske områder, skriver Reuters.

Nødhjælp vil i stedet blive bragt ind i Gaza via grænseovergangen Kerem Shalom og andre grænseovergange.

– Det skal understreges, at humanitær nødhjælp ikke bliver sendt via Rafah-grænseovergangen. Det er ikke blevet aftalt på noget tidspunkt, skriver Cogat i en udtalelse til Reuters.

Til gengæld forbereder Israel og Egypten sig på at åbne grænsen for mennesker, der vil rejse ind og ud af Gaza.

Flere nødhjælpsorganisationer har gjort lastbiler klar til at køre fra Egypten ind i Gaza via Rafah med nødhjælp, men med den seneste melding fra Israel ser det ud til, at lastbilerne ikke får adgang fra Egypten.

Israel har tidligere advaret om, at landet ville holde Rafah-grænsen lukket, fordi den militante bevægelse Hamas’ tilbagelevering af afdøde israelske gidsler er gået for langsomt.

Hamas har forpligtet sig til at overdrage 28 afdøde gidsler til Israel som led i aftalen om våbenhvile i Gaza.

Men siden våbenhvilen trådte i kraft, har Hamas kun overdraget ti lig, hvoraf ét har vist sig ikke at matche nogen af de israelere, som den militante bevægelse tog til fange eller dræbte 7. oktober 2023.

Israel kan endnu ikke sige, hvornår Rafah-grænsen bliver åbnet for personer.

En del af aftalen mellem Israel og Hamas handler om, at Israel skal øge mængden af nødhjælp, der må komme ind til Gaza, hvor der har været en ekstrem mangel på mad under krigen.

I weekenden begyndte lastbiler med nødhjælp at køre ind over grænsen til Gaza fra Israel, rapporterede flere medier, mens lastbiler holdt i kø ved Rafah.

EU-Domstolen giver Danmark medhold i, at det ikke var i strid med EU-retten, da Danmark indførte en begrænsning for cabotagekørsel med bus.

Sagen drejer sig om en administrativ praksis, som Danmark indførte i november 2019. Sagen er anlagt af EU-Kommissionen.

Praksissen medfører, at ikkedanske transportvirksomheder kun må udføre cabotagekørsel med bus, hvis transporten finder sted inden for “syv på hinanden følgende dage i en kalendermåned”.

Konkret betyder det, at en udenlandsk transportvirksomhed ikke må udføre to cabotagekørsler med bus i Danmark i løbet af en kalendermåned, hvis der er mere end en uge mellem transporterne.

Kommissionen mener, at Danmark ved at indføre den praksis har begrænset transportvirksomhedernes muligheder for at udføre cabotagekørsel i Danmark.

Cabotagekørsel er transport af gods eller passagerer mellem forskellige destinationer i samme land med et transportmiddel fra et andet land.

Den danske praksis og dommen fra EU-Domstolen relaterer sig til bustransport.

I afgørelsen fra EU-Domstolen lyder det, at den danske praksis ikke er i strid med EU-retten.

Domstolen mener ikke, at EU-Kommissionen har bevist, at Danmark har tilsidesat sine forpligtelser i forbindelse med praksissen.

Da den danske regel blev indført i 2019 var det ifølge en pressemeddelelse fra Transportministeren et initiativ for at forhindre social dumping i vejtransportsektoren.

I den forbindelse lød det også, at reglerne i EU er uklare og upræcise, og at der ikke var nogen fælles retningslinjer for, hvordan reglerne skulle fortolkes.

I EU’s forordning om cabotagekørsel fremgår det, at det er tilladt ved “lejlighedsvis kørsel”.

I dommen lyder det, at begrebet “lejlighedsvis kørsel” er defineret på en måde, så medlemsstaterne selv kan beslutte, hvordan det skal anvendes.

For interesseorganisationen Dansk Erhverv er det positivt, at Danmark har vundet sagen, fordi det skaber klarhed om reglerne om cabotagekørsel med busser.

– Nu hvor dommen falder ud til Danmarks fordel, er det afgørende, at der bliver ført en effektiv håndhævelse, så konkurrencevilkårene er lige, siger Jesper Kronborg, branchedirektør for Dansk Erhverv Transport, i en skriftlig udtalelse.

En person er blevet begæret fængslet in absentia, mistænkt for drabet på Salwan Momika, der blev skudt og dræbt i januar.

Det oplyser senioranklager Rasmus Öman til det svenske nyhedsbureau TT.

– Vi har et godt billede af hændelsesforløbet, og efter omfattende tekniske undersøgelser og gennemgang af indsamlede overvågningsoptagelser er en person blevet begæret fængslet in absentia på stærke beviser, mistænkt for mord, siger han.

– På nuværende tidspunkt vides det ikke, hvor den mistænkte befinder sig, tilføjer Rasmus Öman, som leder efterforskningen.

Den nu afdøde Salwan Momika kom til Sverige fra Irak i 2018.

Han blev offentligt kendt i Sverige såvel som i andre lande, da han i 2023 brændte flere koraner af.

Sent om aftenen den 29. januar i år blev han skudt og dræbt i en lejlighed i den svenske by Södertälje. Han blev 38 år.

På tidspunktet for drabet var han i gang med en livestream på det sociale medie TikTok.

Ifølge vidner, der fulgte med i udsendelsen, gik han ud på altanen for at ryge, hvorefter der blev hørt skud. Det skriver TT.

Fem mænd blev anholdt få timer efter drabet, men de blev senere løsladt, og i marts indgik de ikke længere i efterforskningen.

Siden da har politiet ikke haft nogen mistænkte. I maj sagde anklageren til TT, at mordet kunne ende som en såkaldt “kold sag” efter sommeren, hvis der ikke kom et gennembrud.

Nu ser det ud til, at man har fundet en ny mistænkt. Ifølge den svenske avis Expressen befinder vedkommende sig i Iran.

Der vil ifølge anklagemyndigheden være grundlovsforhør om den nye varetægtsfængsling fredag.

Dagen efter mordet i januar skulle Stockholms tingsrätt – svarende til byretten i Danmark – have afsagt dom i en sag, hvor Salwan Momika var tiltalt for “hetz mod en befolkningsgruppe”.

Han var tiltalt sammen med Salwan Najem. De to trampede blandt andet på koraner, pakkede dem ind i svinekød og satte ild til dem.

Najem blev i februar idømt en betinget dom samt dagsbøder. Retten vurderede, at hensigten med koranafbrændingerne var at udtrykke foragt mod muslimer.

TT

Rusland laver gentagne angreb de samme steder i Ukraine for at såre brandfolk og andre, der arbejder der, hvor missiler og bomber allerede én gang har ramt.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X.

Han fortæller samtidig, at Rusland natten til torsdag har angrebet Ukraine med mere end 300 droner og 37 missiler.

– Og det er bekræftet, at russerne begår dobbeltterror ved at angribe med Shahed-droner udstyret med klyngebomber og lave gentagne angreb for at såre brandfolk og energiarbejdere, som genopbygger beskadigede faciliteter, skriver Zelenskyj på X torsdag formiddag.

Shahed-droner er angrebsdroner, som produceres i Iran. Rusland har ofte brugt dronerne i sine angreb på Ukraine.

Flere personer er blevet såret forskellige steder i landet i nattens angreb.

Angrebene har ramt regionerne Vinnytsja, Sumy, Poltava, Tjernihiv og Kharkiv.

Det er primært Ukraines energisektor og civile infrastruktur, der er blevet ramt i de russiske angreb, skriver Zelenskyj.

– Dette efterår udnytter russerne hver eneste dag til at angribe vores energiinfrastruktur, skriver den ukrainske præsident.

Den administrerende direktør for det statslige ukrainske energiselskab Naftogaz, Sergij Koretskyj, fortæller ifølge nyhedsbureauet AFP, at der alene i oktober har været seks større angreb på gasfaciliteter i Ukraine.

Det seneste angreb har ramt anlæg, der allerede var beskadigede.

– Dette påvirker direkte omfanget af den ukrainske gasproduktion, hvilket vi er tvunget til at kompensere for gennem import, siger Koretskyj.

Ukraines luftvåben oplyser, at 14 missiler og 37 droner ramte mål i landet i løbet af natten. 283 droner og fem missiler blev skudt ned.

Bavarian Nordic stiger torsdag pænt på børsen, efter at der er blevet afgivet et forbedret købstilbud på det danske medicinalselskab.

Kort efter børsåbning ligger selskabet til at stige mere end fire procent.

Kapitalfondene Permira og Nordic Capital lagde tilbage i slutningen af juli et tilbud på bordet, der lød på 233 kroner per aktie.

Det blev efterfølgende kritiseret af aktionærer for at være for lavt, og onsdag aften blev tilbuddet så hævet til 250 kroner per aktie.

For at gennemføre opkøbet kræves der opbakning fra 75 procent af virksomhedens aktionærer.

Til at begynde med var målet, at mindst 90 procent skulle sige ja til tilbuddet om at sælge deres aktier, før fondenes tilbud stod ved magt.

Den ændring skyldtes formentlig, at virksomhedens hovedaktionær, pensionsselskabet ATP, meldte ud, at man ikke var interesseret i at sælge på baggrund af det gældende tilbud.

ATP ejer mere end 10 procent af Bavarian Nordic i dag og kunne dermed reelt blokere for en gennemførelse af det oprindelige købstilbud.

I og med at de to kapitalfonde går efter et ejerskab på 75 procent af aktierne, åbner det en mulighed for, at ATP og andre aktionærer også kan beholde deres aktier efter en eventuel gennemførelse af købstilbuddet.

Det nye og forbedrede tilbud er torsdag morgen blevet mødt af en ny kold skulder fra ATP. Det har pensionskassen oplyst til Børsen.

ATP har en intention om at være langsigtet ejer i selskabet, lyder det.

Bavarian Nordics bestyrelse har gennem hele forløbet opfordret aktionærerne til at sige ja til tilbuddet. Den opfordring har bestyrelsen gentaget torsdag.

– Baseret på vores opfattelse af selskabets fundamentale værdi og i lyset af aktiekursens niveau over en længere periode forud for offentliggørelsen af konsortiets overtagelsestilbud, finder vi fortsat tilbuddet rimeligt og attraktivt, siger Luc Debruyne, der er formand for bestyrelsen, i en meddelelse.

En 32-årig mand er død, og flere end 100 personer er blevet såret under regeringskritiske demonstrationer i Perus hovedstad, Lima.

Det fortæller landets fungerende præsident, Jose Jeri, på X og Perus ombudsmands kontor, skriver nyhedsbureauet AFP.

Blandt de sårede er flere end 50 politibetjente.

Demonstrationerne begyndte i september, efter at Perus parlament vedtog en pensionsreform, som kræver, at landets unge betaler til en privat pensionsfond.

Siden har en generel utilfredshed med landets magthavere, korruption og kriminalitet fået de unge til at gå på gaden.

Fredag stemte medlemmerne af parlamentet for at stille den daværende præsident, Dina Boluarte, for en rigsret. Hun blev umiddelbart derefter afsat.

Boluarte har af kritikere fået skylden for, at Peru er plaget af udbredt kriminalitet, og hun står over for flere anklager om korruption og magtmisbrug.

Anklagemyndigheden har krævet, at Boluarte bliver i Peru, mens hun bliver efterforsket for mulig hvidvask og embedsmisbrug.

Boluarte nægter sig skyldig og afviser, at hun har planer om at forlade landet.

– Medierne rapporterer om, at jeg ville forsøge at søge asyl. Intet af dette er sandt, sagde hun i weekenden ifølge AFP.

– De sager, der er under efterforskning, er jeg ikke ansvarlig for. Jeg er fattet, jeg er derhjemme, og jeg vil blive i landet permanent, lød det videre.

Efter Dina Boluartes afsættelse blev Jose Jeri indsat midlertidigt på præsidentposten. Han skal være præsident, indtil der er valg i april næste år.

Under demonstrationerne onsdag i Lima kastede demonstranter sten, tændte fyrværkeri og forsøgte at bryde igennem afspærringer uden for parlamentet.

Politiet svarede igen med tåregas, skriver AFP.

Det fremgår ikke, hvordan den 32-årige, der har mistet livet, døde.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har afsat Odesas borgmester, Hennadij Trukhanov, og sat storbyen under militær administration.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Zelenskyj har desuden frataget Trukhanov sit ukrainske statsborgerskab, med den begrundelse af borgmesteren havde et russisk pas.

Trukhanov har været borgmester i Odesa i over ti år.

I et dekret, der er udstedt onsdag, har Zelenskyj oprettet en ny militær administration i Odesa. Han har desuden udnævnt efterretningsgeneralen Serhij Lysak til leder af administrationen, skriver dpa.

Lysak forlader samtidig sin stilling i Dnipropetrovsk-regionen, hvor han har været militærguvernør i over to år.

Borgmesteren nægter at være i besiddelse af et russisk pas og vil sagsøge Zelenskyj for beslutningen i forsøget på at bibeholde sit embede, siger han ifølge Reuters.

Ukrainske embedsmænd må ikke have dobbelt statsborgerskab.

– Alt for mange sikkerhedsproblemer i Odesa forblev ubesvarede alt for længe, sagde Zelenskyj ifølge nyhedsbureauet tirsdag, men uddybede ikke yderligere.

Han tilføjede, at byen har brug for stærkere beskyttelse og mere støtte.

Trukhanov, der gentagne gange har fordømt Rusland for dets talrige angreb på Odesa, har været borgmester i den strategisk vigtige havneby med over en million indbyggere siden 2014.

Han har ifølge Reuters udtalt sig i en video.

– Jeg vil appellere beslutningen om at fratage mig mit ukrainske statsborgerskab til højesteret. Og hvis det ikke er nok, vil jeg appellere til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, har han sagt.

Undersøgende journalister fra det russiske medie The Insider har sået tvivl om ægtheden af dokumenter, der er fremlagt af den ukrainske efterretningstjeneste, SBU, og som peger på, at Trukhanov har et russisk pas.

Deres verifikation af pasnummeret viste ifølge dpa, at passet var blevet udstedt fem år tidligere til en kvinde. Dette har ikke været muligt for dpa at verificere.

Ifølge dpa har kritikere af Zelenskyj beskyldt ham for i stigende grad at erstatte folkevalgte embedsmænd med militære administrationer, der er ledet af personer tæt på ham.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har nedsat et ekspertudvalg for en såkaldt sundhedsfond, hvori der er afsat 22 milliarder kroner.

Fondens midler løber fra 2026 og 2035 og skal bruges til at vedligeholde og modernisere landets sygehuse.

Det oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse torsdag morgen.

I spidsen for ekspertudvalget på fem personer er Mikkel Kjær Jensen, der er anlægsdirektør i Metroselskabet.

Sammen med en forskningsprofessor, en direktør fra Sjællands Universitetshospital, en arkitekt og en revisionsdirektør skal han “sikre, at milliardbeløbet bruges klogt og bedst muligt”.

– Med milliardinvesteringen fra sundhedsfonden kan vi de kommende år give vores sygehuse et stort kvalitetsløft og dermed sikre, at vi fortsat kan tilbyde patienter sygehusbehandling i international topklasse i moderne og tidssvarende rammer, siger Sophie Løhde i meddelelsen.

– Og med udpegningen af ekspertudvalgets medlemmer, der hver især har stærke kompetencer inden for byggeri og økonomi, står vi godt rustet til arbejdet.

Den såkaldte sundhedsfond, som er ministeriets navn for den pulje penge, der afsættes til vedligeholdelse og modernisering af sygehuse, samt medfølgende ekspertudvalg blev besluttet i forbindelse med en stor sundhedsreform i november 2024.

– Ekspertpanelet skal indhente danske og internationale erfaringer, herunder fra eksisterende kvalitetsfondsbyggerier.

– Ekspertpanelet skal blandt andet på den baggrund komme med forslag til, hvordan regionerne kan blive endnu bedre til at økonomistyre og organisere arbejdet med at bygge og vedligeholde sygehuse, lyder det om ekspertudvalget i sundhedsreformens aftaletekst.

Det var også i sundhedsreformen, at det blev besluttet, at Region Sjælland og Region Hovedstaden skal sammenlægges til en ny Region Østdanmark fra 1. januar 2027.

Israel har bekræftet identiteterne på to døde gidsler, der blev frigivet af den militante bevægelse Hamas onsdag aften.

Det skriver nyhedsbureauet AFP og mediet The Times of Israel.

De to gidsler blev overdraget til Røde Kors i Gaza By og derefter overdraget til den israelske hær.

Da ligene ankom til Israel, blev kisterne inspiceret af hæren, beklædt med israelske flag og hædret i en kort ceremoni, som en rabbiner fra militæret stod i spidsen for, skriver The Times of Israel.

Ifølge mediet eskorterede politiet kisterne til et retsmedicinsk institut i Tel Aviv for at identificere gidslerne og fastslå dødsårsagen. Flere timer senere blev ligene identificeret.

Hamas har udleveret sammenlagt ti lig til Israel.

Et af ligene matcher dog ifølge det israelske militær ikke nogen af de gidsler, der har været i Hamas’ varetægt.

Ifølge den aftale om våbenhvile mellem Israel og Hamas, der trådte i kraft fredag, er Hamas forpligtet til at udlevere alle 28 døde israelske gidsler.

Hamas meldte onsdag ifølge Reuters, at man har overdraget alle gidsler og lig, som det indtil videre har været muligt at finde.

Den militære gruppe oplyste videre, at der er brug for en indsats og særligt udstyr for at finde de resterende gidslers lig.

Israel har kritiseret Hamas for ikke at overdrage alle lig med det samme.

Det kan mærkes hos Nordea, at renteniveauet efterhånden er et pænt stykke fra sit højeste niveau.

I tredje kvartal er bankens nettorenteindtægter således faldet med seks procent sammenlignet med den tilsvarende periode sidste år.

Det viser Nordeas kvartalsregnskab torsdag morgen.

Det har været medvirkende til, at overskuddet efter skat er faldet med tre procent til godt 1,2 milliarder euro. Det svarer til knap 9,2 milliarder kroner.

Den Europæiske Centralbank (ECB) og dermed også Nationalbanken gennemførte en lang række renteforhøjelser i 2022 og 2023 i forsøget på at tøjle den tårnhøje inflation.

Mens det blev dyrere for forbrugerne at låne penge, gav det flere penge i kassen hos bankerne.

I regnskabet siger Nordeas topchef, Frank Vang-Jensen, at skiftende politiske vinde og stigende globale spændinger er med til at minde om, at verdensøkonomien kan være skrøbelig.

– Ikke desto mindre føltes tredje kvartal mere roligt og stabilt efter årets turbulente første måneder.

En del af usikkerheden har ifølge topchefen fortaget sig, efter at EU og USA er kommet frem til aftaler på toldområdet.

Derudover har Nordea oplevet, at nordiske virksomheder har haft fornyet investeringslyst i tredje kvartal. Det har ført til øget efterspørgsel efter lån.

– Også husholdningernes aktivitet viste tegn på fremgang, om end på et afdæmpet niveau, hvor kundernes primære fokus var på opsparing og at styrke deres økonomiske situation, siger Frank Vang-Jensen.

Nordea har i forbindelse med sit regnskab annonceret et tilbagekøbsprogram til en værdi af 250 millioner euro.

Et aktietilbagekøb fungerer ved, at en virksomhed – eller bank – køber sine egne aktier på børsen og derefter annullerer dem. På den måde bliver værdien af de tilbageværende aktier mere værd.

Det er en måde at fordele overskud til aktionærerne på linje med udbytte.

Journalister forlod onsdag deres arbejdskontorer i USA’s forsvarsministerium, Pentagon, efter at flere amerikanske medier har nægtet at underskrive nye adgangsregler.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AP.

Forsvarsministeriet havde krævet, at medierne senest tirsdag underskrev en ny adgangspolitik i Pentagon, hvis journalisterne skulle beholde deres adgangskort og arbejdspladser i bygningen.

Mere end 30 medier har afvist at underskrive den nye politik, da de mener, at den udgør en trussel mod pressefriheden.

Senest klokken 16.00 lokal tid – 22.00 dansk tid – skulle journalisterne have forladt kontorerne, og efterhånden som tidspunktet nærmede sig, begyndte de at fjerne alt fra stole til bøger og kopimaskiner.

Kort efter klokken 16.00 forlod omkring 40-50 journalister Pentagon, efter at de havde afleveret deres adgangskort, skriver AP.

De nye regler for journalister, der arbejder i Pentagon, betyder blandt andet, at de skal have en officiel ledsager med sig, når de færdes i det meste af bygningen.

Reglerne betyder også, at medierne ikke må videregive oplysninger, som regeringen ikke har godkendt til offentliggørelse.

Bryder journalisterne reglerne, vil forsvarsministeriet kunne inddrage adgangen til ministeriet.

Uruguay har onsdag som det første latinamerikanske land gjort det lovligt at udføre aktiv dødshjælp på personer, der er uhelbredeligt syge.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og AP.

20 ud af 31 tilstedeværende lovgivere stemte for forslaget i landets senat. Forslaget blev godkendt af parlamentets underhus i august med et stort flertal, skriver AP.

Uruguay er dermed det første land i Latinamerika, der har legaliseret aktiv dødshjælp.

Forslaget blev vedtaget efter ti timers debat om emnet.

Debatten forløb roligt, men blev ofte følelsesladet undervejs, skriver AFP. Nogle tilskuere, der overværede debatten, råbte “mordere”, efter at forslaget var vedtaget.

Forslaget var fremsat af den regerende koalition i Uruguay, den venstreorienterede Bred Front. Det har været undervejs i årevis og blev modarbejdet af især den religiøse højrefløj.

Latinamerika er overvejende katolsk. Den katolske kirke har udtrykt det, som den betegner som tristhed, over, at forslaget er blevet stemt igennem i Uruguay.

En ny meningsmåling viser ifølge AFP, at over 60 procent af uruguayanerne støtter aktiv dødshjælp, mens 24 procent er imod.

Loven vil tillade aktiv dødshjælp for voksne personer i Uruguay, udført af en sundhedsfaglig person. Et krav er, at patienten skal være psykisk stabil og være i den afsluttende fase af en uhelbredelig sygdom.

Patienten kan også ansøge, hvis den er ramt af en uhelbredelig sygdom, der påfører det, der betegnes som ulidelig smerte, skriver både AFP og AP.

Lovgivningen tillader ikke assisteret selvmord, hvor en patient selv administrerer en dødelig dosis ordineret medicin, skriver AP.

Det er ikke decideret forbudt at udføre aktiv dødshjælp på personer med psykiske lidelser som depression, men patienten skal i så fald vurderes af to læger.

Uruguay har gennem tiden været regional frontløber på flere socialliberale love og har lovliggjort blandt andet abort og ægteskaber mellem to personer af samme køn længe før sine nabolande.

I 2013 blev marihuana desuden afkriminaliseret i et forsøg på at svække narkokartellerne.

I Uruguay er det desuden forbudt at omtale gud i embedet, og landet har omdøbt jul til “Familiedag”.

Colombia og Ecuador har afkriminaliseret praksissen gennem afgørelser i højesteret. Cuba, der ligger i Mellemamerika, tillader døende patienter at nægte at blive holdt kunstigt i live.

Eliteuniversitetet Brown University i USA har onsdag afvist at gå med til tiltag på uddannelsesområdet fra landets præsident, Donald Trump.

Han vil for eksempel have topuniversiteter i USA til at begrænse optaget af udenlandske studerende.

De skal også droppe at tage køn og race med som en faktor i beslutninger om optagelser eller ansættelser, mener Trump.

Hvis de efterlever hans ønsker, vil han til gengæld sørge for, at de har bedre mulighed for at få finansiering fra staten. Vælger de at gå en anden vej, kan det betyde et farvel til støtte fra staten.

Men den pakke siger Brown University altså nej til.

For Trumps tiltag vil indskrænke den akademiske frihed og underminere universitetets selvbestemmelse, mener rektor Christina Paxson. Det skrev hun onsdag i et brev til uddannelsesminister Linda McMahon.

Brown er det andet topuniversitet i rækken til at afvise Trumps krav, efter at MIT – Massachusetts Institute of Technology – gjorde det i sidste uge.

Donald Trumps krav fremgår af et notat, som er blevet sendt til ni af de mest prestigefyldte universiteter i landet.

Trump har som mål at rydde ud i det, han omtaler som venstrefløjsekstremisme på amerikanske universiteter.

Han har anklaget flere uddannelsesinstitutioner for at fostre antiamerikanske holdninger og antisemitisme. Det er universiteter, hvor mange studerende har deltaget i propalæstinensiske demonstrationer.

I notatet står også, at universiteterne skal definere køn ud fra biologi.

Trump-administrationen har tidligere annulleret flere kontrakter om støtte til store universiteter for at få dem til at ændre deres politikker.

I weekenden skrev han på sociale medier, at han vil blive ved med at slå ned på skoler, der med hans ord på ulovlig vis diskriminerer ud fra race eller køn.

På mange uddannelsesinstitutioner er der politikker, som har til formål at fremme mangfoldigheden blandt de ansatte og studerende.

Som led i de politikker bliver ansøgernes køn og race taget i betragtning.

Reuters

Danmarks sidste reelle minister for Grønland, Tom Høyem, vil lægge sag an mod Grønlands tidligere regeringschef Múte B. Egede for injurier og bagvaskelse.

Det siger Tom Høyem til Ekstra Bladet.

Baggrunden for søgsmålet er, at Múte B. Egede i december beskyldte Danmark for at have begået folkedrab i sagen om grønlandske piger og kvinder, som fik opsat svangerskabsforebyggende spiraler i livmoderen.

Men det har ingen gang på jord, siger Tom Høyem, som også tidligere har udtalt sig om sagen.

– Jeg bor i Tyskland. Jeg er ikke Hitler, siger han til Ekstra Bladet.

Sagen skal dermed anlægges ved en tysk domstol.

Tom Høyem var gennem fem år Danmarks sidste minister for Grønland, inden ministeriet blev nedlagt i 1987.

Múte B. Egede har selv reageret på sagen i et opslag på Facebook, efter at Tom Høyem i weekenden udtalte til Politiken, at han overvejede at sagsøge Múte B. Egede.

– Man kan ikke true sig til, at jeg tier stille eller trækker mine ord tilbage om spiralsagen. Den tid er for længst ovre. Mine udtalelser er rettet mod den danske stat og ikke mod enkeltpersoner.

– Derfor er jeg mere end klar til, hvad der end kommer, skrev han i et opslag tirsdag.

Tom Høyems advokat, Dan Shefet, siger som reaktion på opslaget til Ekstra Bladet, at det er “skammeligt”, at Múte B. Egede “på den måde tydeligvis fastholder sin anklage”.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var i september i Grønland for at give en officiel undskyldning til kvinderne i spiralsagen.

Også den grønlandske regering Naalakkersuisut vedkendte sig et ansvar, som regeringschef Jens-Frederik Nielsen undskyldte for.

I starten af september udgav Indenrigs- og Sundhedsministeriet en udredning af sagen. Her fremgik det, at det vurderes, at mindst 4070 grønlandske piger og kvinder havde fået opsat en spiral ved udgangen af 1970.

143 kvinder, der ufrivilligt fik opsat spiral, stævnede sidste år Danmark for brud på menneskerettigheder. Kvinderne krævede erstatning på samlet 43 millioner kroner.

Danmark havde ansvar for sundhedsvæsenet i Grønland frem til 1992.

Tom Høyem sagde i januar til Berlingske, at han finder det urimeligt, at man skal dømme fortiden med nutidens briller, fordi spiralkampagnen ifølge ham var en positiv ting.

– Det var en meget væsentlig faktor i den positive udvikling i Grønland, sagde han til Berlingske.

Han sagde også, at han tager “250 procent” afstand fra alle overgreb, hvor piger og kvinder mod deres vilje fik opsat en spiral.

Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, fordømmer natten til torsdag dansk tid det, han omtaler som et statskup orkestreret af den amerikanske efterretningstjeneste CIA.

Det sker, kort tid efter at USA’s præsident, Donald Trump, har bekræftet, at han vil lade CIA udføre operationer i det sydamerikanske land.

Han overvejer også at udføre militære angreb på land mod narkokarteller, fremfor blot på havet, lød det tidligere fra Trump.

Det bliver taget skidt imod af Venezuelas præsident.

– Nej til krig i Caribien. Nej til regimeskifte. Nej til statskup orkestreret af CIA, siger Maduro til en komité.

Den er blevet nedsat som reaktion på, at USA har sendt krigsskibe til Det Caribiske Hav. Ifølge den amerikanske regering er det for at bekæmpe narkosmugling.

Men den venezuelanske regering fremfører altså, at amerikanerne i virkeligheden er ude på at gennemføre et kup.

I en pressemeddelelse fra regeringen lyder det natten til torsdag dansk tid, at USA vil have et regimeskifte for at få fat på landets olie. Det skriver Reuters.

Trumps udmelding udgør et brud på international lovgivning, står der videre. Venezuela vil derfor klage til FN’s Sikkerhedsråd.

Mindst 27 personer er blevet dræbt i amerikanske angreb i Caribien.

Onsdag blev endnu en båd angrebet af det amerikanske militær. Det fik Maduro til at sætte militærøvelser i gang flere steder. Han sagde samtidig, at han var ved at mobilisere militæret, politiet og en civil milits til at forsvare landet.

Donald Trump har hævdet – uden at fremlægge beviser – at det er narkoterrorister, som USA angriber.

Den amerikanske præsident anklager desuden Maduro for at stå i spidsen for et narkokartel. Det nægter venezuelaneren sig skyldig i.

I august fordoblede den amerikanske regering en dusør for informationer, der kan føre til en anholdelse af Nicolas Maduro. Den lyder nu på 50 millioner dollar – over 320 millioner kroner.

Maduro blev sidste år genvalgt til præsidentposten. Internationale valgobservatører har dog kritiseret valget for ikke at være frit.

AFP

Hos lønmodtagerne er købekraften i dag tilbage på samme niveau som før inflationskrisen.

Men det samme gælder ikke for personer på overførselsindkomst.

Først i 2029 vil de have indhentet den tabte købekraft.

Det viser en analyse fra Rockwool Fonden, skriver Information.

Under inflationskrisen i 2021 og 2022 kom fødevarepriserne på himmelflugt, og især personer med lav indkomst havde svært ved at få enderne til at mødes.

De bruger en større procentandel af deres månedlige budget på mad og andre fornødenheder, og priserne i supermarkedet ramte dem derfor ekstra hårdt.

Og ser man specifikt på personer på overførselsindkomst, er de altså yderligere udfordret af, at de stadig ikke har indhentet den tabte købekraft.

Det skyldes blandt andet, at overførselsindkomster som kontanthjælp og førtidspension sættes op med forsinkelse. Når lønmodtagernes løn stiger, går der to år, før overførselsindkomsterne følger med.

Der har desuden været en årrække frem til 2023, hvor den procentvise stigning i overførselsindkomsterne ikke helt fulgte lønstigningerne.

Det var en politisk beslutning tilbage fra 2012.

Samlet set er købekraften hos mennesker på overførselsindkomst i dag 5,9 procent lavere end i 2020, skriver Information.

Hos lønmodtagerne er den 2,5 procent højere end dengang.

Købekraft er et udtryk for, hvor langt ens penge rækker. Når der er inflation – stigende priser – kan man købe færre varer end før for de samme penge, og ens købekraft er altså blevet mindre.

Under inflationskrisen steg priserne markant.

Inflationen er siden kommet ned på et normalt niveau igen, men ser man alene på fødevarer, stiger priserne stadig en del.

I september var madpriserne steget med 4,5 procent på et år.

Den samlede inflation lå på 2,3 procent.

Især kød og mejeriprodukter er blevet dyrere. Oksekød og kalvekød er blevet 24,1 procent dyrere på 12 måneder, mens ost er steget 9,3 procent i pris.

Indien har lovet at stoppe med at indkøbe russisk olie, som indgår i landets energiforsyning.

Det hævder USA’s præsident, Donald Trump, efter en samtale med Indiens premierminister, Narendra Modi, onsdag. Det skriver nyhedsbureauerne AFP og AP.

– Han har forsikret mig om, at der ikke vil blive købt olie fra Rusland, siger Trump ifølge AFP.

– Det vil ikke ske øjeblikkeligt. Det er en proces, men den proces vil være kort.

Indien har umiddelbart ikke kommenteret meldingen fra USA’s præsident.

Trump har længe presset på for at få Indien til at stoppe indkøbene af russisk olie med den begrundelse, at oliepengene er med til at finansiere Ruslands krig i Ukraine.

Det er mere end tre år et halvt år siden, at Rusland invaderede nabolandet, og alle hidtidige forsøg på at få stoppet krigen har været forgæves.

Rusland er den største leverandør af olie til Indien, der er verdens tredjestørste importør og forbruger af olie. Omkring 35 procent af Indiens samlede olieforsyning kommer fra Rusland.

I slutningen af august fordoblede Trump den amerikanske importtold på indiske varer fra 25 til 50 procent på grund indiske indkøb af russisk olie.

– De er ligeglade med, hvor mange mennesker i Ukraine der bliver dræbt af den russiske krigsmaskine. På grund af dette vil jeg markant forhøje den told, som Indien betaler til USA, lød det dengang fra Trump.

Det fremgår ikke umiddelbart, om Trump agter at sænke tolden på indiske varer efter onsdagens samtale.

Onsdag kalder USA’s præsident den indiske premierminister for en god mand.

– Jeg ønsker ikke at ødelægge hans politiske karriere, siger Trump ifølge AFP om Modi.

75-årige Modi har været premierminister i Indien siden 2014.

– Jeg har fulgt Indien gennem mange år. Det er et fantastisk land, og hvert eneste år får de en ny leder. Min ven har nu siddet på posten i lang tid, siger Trump.

USA’s præsident, Donald Trump, har godkendt, at den amerikanske efterretningstjeneste CIA kan operere i Venezuela.

Det bekræfter den amerikanske præsident ifølge Reuters.

Meldingen kommer, efter at New York Times onsdag rapporterede, at efterretningstjenesten havde fået lov at udføre operationer i Venezuela.

Den amerikanske præsident vil ifølge Reuters ikke kommentere en mulig operation mod Venezuelas præsident, Nicolas Maduro.

Det amerikanske militær har flere gange udført angreb på skibe i Caribien, hvor der angiveligt skulle være narkosmuglere fra Venezuela om bord.

Donald Trump har kaldt dem for “narkoterrorister”.

Det seneste angreb mod et skib blev udført tirsdag, hvor der ifølge Donald Trump blev dræbt seks narkohandlere.

Mindst 27 er blevet dræbt som følge af amerikanske angreb mod skibe, der angiveligt har transporteret ulovlige stoffer, skriver BBC.

Donald Trump udtaler onsdag ifølge AFP, at han også overvejer at udføre militære angreb på land mod venezuelanske narkokarteller.

– Vi kigger bestemt på land nu, fordi vi har havet meget godt under kontrol, siger han.

Spændingerne mellem de mangeårige fjender Venezuela og USA har den seneste måned nået nye højder, efter at Trump har sendt adskillige krigsskibe til Det Caribiske Hav.

USA’s præsident, Donald Trump, har i et notat til Kongressen erklæret, at USA er i “væbnet konflikt” med narkokarteller.

Flere juridiske eksperter har dog sået alvorlig tvivl om, hvorvidt angrebene er lovlige.

Colombias præsident, Gustavo Petro, har opfordret til en “strafferetlig proces” mod Donald Trump, da han mener, at uskyldige colombianske statsborgere er omkommet under angrebene.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, har instrueret landets militær i at forberede en omfattende plan for at “besejre Hamas” i Gaza, hvis krigen begynder igen.

Det oplyser ministeren i en udtalelse ifølge Reuters.

Meldingen kommer, kort efter at USA’s præsident, Donald Trump, over for det amerikanske medie CNN onsdag aften har sagt, at han vil overveje at lade Israel genoptage kampene i Gaza, hvis ikke Hamas overholder sin del af våbenhvileaftalen.

Det gælder både en afvæbning og en returnering af alle gidsler – også de døde.

– Hvis Israel kunne gå ind og banke dem, ville de gøre det, siger Trump til mediet og tilføjer:

– Jeg var nødt til at holde dem tilbage. Jeg havde et opgør med Bibi (Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, red.).

Trump har tidligere truet med at afvæbne Hamas, hvis de ikke frivilligt gør det.

– Hvis de ikke afvæbner sig, vil vi afvæbne dem. Og det vil ske hurtigt og måske voldeligt, sagde præsidenten ifølge Reuters tirsdag uden at uddybe yderligere, hvem der skulle være involveret i en sådan afvæbning.

Hamas har indtil videre afvist at lægge våbnene.

Onsdag aften har gruppen udleveret yderligere to døde gidsler til Israel.

Dermed har Hamas udleveret sammenlagt ti lig.

Et af ligene matcher dog ifølge det israelske militær ikke nogen af de gidsler, der har været i Hamas’ varetægt.

De to lig, som Hamas har udleveret onsdag, er endnu ikke blevet identificeret.

Ifølge den aftale om våbenhvile mellem Israel og Hamas, der trådte i kraft fredag, er Hamas forpligtet til at udlevere alle 28 døde israelske gidsler.

Hamas melder selv onsdag ifølge Reuters, at man har overdraget alle gidsler og lig, som det indtil videre har været muligt at finde.

Den militære gruppe oplyser videre, at der er brug for en indsats og særligt udstyr for at finde de resterende gidslers lig.

Israel har efterfølgende kritiseret Hamas for ikke at have afleveret alle ligene.