Seneste nyheder

19. april 2025

Dronningen om afdød ven: Han vil blive savnet af mange

Michael Halbye, der var ven af kongeparret og en del af bestyrelsen i Mary Fonden, døde lørdag i en skiulykke.

– Jeg har med stor sorg modtaget beskeden om Michael Halbyes pludselige død, udtaler dronning Mary i en pressemeddelelse fra Mary Fonden.

– Michael Halbye var et menneske, der besad en sjælden positiv energi, en omfattende viden og et stærkt engagement i at gøre en forskel for dem, der står uden for fællesskabet. Han var også min ven, og han vil blive savnet af mange. Mine tanker går til hans familie og nære venner.

Halbyes indsatsområder i Mary Fonden var mobning, ensomhed, trivsel og vold i hjemmet.

Han har været en del af fonden siden 2007, hvor den blev stiftet.

Michael Halbye har ifølge Mary Fonden haft en central rolle i fondens udvikling og arbejdet tæt sammen med Mary Fondens formand, dronning Mary. Det skriver Mary Fonden, at de er “ham evigt taknemmelige for”.

Michael Halbye var også næstformand i Lego-familiens investeringsselskab, Kirkbi.

Under skituren faldt Halbye på en pist og blev bragt til hospitalet, men på grund af indre blødninger stod hans liv ikke til at redde. Michael Halbye blev 64 år.

Berlingske har tidligere skrevet, at Halbyes forbindelse til kongefamilien også bestod af en relation til kong Frederik.

Kallas forventer hurtig levering af artillerigranater til Ukraine

Et bredt flertal blandt EU-landene er klar til at sende mere artilleriammunition til Ukraine.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, efter udenrigsministermøde i Luxembourg mandag.

– Det skal leveres så snart som muligt. Ukraine har brug for mere luftforsvar og mere artilleriammunition, så de kan stoppe de civile tab, siger Kaja Kallas efter mødet.

Forud for mødet var der håb om, at 26 af de 27 EU-lande ville forpligte sig på at levere to millioner artillerigranater i 2025. Kun Ungarn har fastslået, at man ikke vil bidrage.

Efter mødet blev det dog ikke sagt klart fra Kaja Kallas, at målet nu vil blive indfriet i år af de resterende 26 EU-lande.

Kallas glædede sig dog over, at EU-landene allerede har forpligtet sig på donationer, der sikre to tredjedel af målet. Og mere er på vej.

– Det er afgivet løfter, som nu skal opfyldes. Nogle lande har lovet at sende ammunition, andre have lovet at sende penge til ammunition.

– Tjekkiet har sikret ammunition, som er klar til at blive sendt afsted. Så vi kan bevæge os ret hurtigt, siger Kaja Kallas.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) forventer, at det vil lykkes at indfri målet.

– Der er mange, der har meldt sig. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det vil lykkes at levere de to millioner styk ammunition, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han havde dog håbet på, at alle landene ville stå sammen om løsningen:

– Det bliver et sammenskudsgilde, hvor nogle lande kommer med på en fribillet. Men det må vi se bort fra. Det vigtigste er, at Ukraine får det, de har brug for, siger Lars Løkke Rasmussen.

Ud over Ungarn, der ser en opbremsning i den militære støtte som vejen til fred, har andre lande været skeptiske over for, at regningen skulle fordeles ud fra landenes økonomiske størrelse.

– De har ikke rigtig så dybe lommer, som vi har har. Det er selvfølgelig trist, for det havde været mere fair.

– Men det er vigtigste er, at der bliver leveret, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han ønsker hurtig handling i lyset af de seneste russiske angreb på Ukraine. De viser, at “Putin har et slags dobbelt ansigt”, mener den danske udenrigsminister.

Ifølge Løkke har den russiske præsident på den ene side indledt en dialog om en fredsaftale med USA, samtidig med at han i Ukraine angriber civile og børn.

– Det er jo meget trist, hvad vi har oplevet her i weekenden, og det er jo et signal om, at Putin øjensynligt ikke vil fred, sagde udenrigsministeren om søndagens russiske angreb på den ukrainske by Sumy.

Her blev 34 personer ifølge ukrainske embedsmænd dræbt i det russiske angreb.

Også Kaja Kallas understreger, at EU-landene bliver nødt til at lægge pres på Rusland, hvis man ønsker en fredsaftale. Det kan blandt andet ske gennem fortsat levering af militært udstyr, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sanger Katy Perry er tilbage på Jorden efter smuttur til Rummet

Rumraketten “New Shepard” og en rumkapsel med sanger Katy Perry om bord er mandag eftermiddag dansk tid tilbage på Jorden i Texas.

Det viser direkte tv-billeder fra BBC.

Rumraketten har været afsted i cirka ti minutter.

Det er rumselskabet Blue Origin, som står bag den private rumflyvning. Selskabet er ejet af rigmand og Amazon-stifter Jeff Bezos.

Foruden Katy Perry var Jeff Bezos forlovede, journalist Lauren Sanchez, samt journalist og vært Gayle King, borgerrettighedsaktivist Amanda Nguyen, raketforsker Aisha Bowe og filmproducent Kerianne Flynn om bord.

Ved take-off og landing var flere kendte amerikanere mødt op for at se rumraketten – herunder tv-vært Oprah Winfrey og realitystjernen Kris Jenner

Det er første gang siden 1963, at en besætning, som udelukkende består af kvinder, rejser ud i rummet.

Dengang var det den russiske kosmonaut Valentina Teresjkova, der rejste på en solorejse til rummet. Hun var den første kvinde i Rummet.

FCK-keeper undskylder skalle: Mine følelser var i kog

Da FC København søndag tabte til ærkerivalen Brøndby, endte det i voldsomme sammenstød mellem spillerne på banen.

Særligt FCK-keeper Diant Ramaj lod sig rive med og endte med at nikke Brøndby-reservekeeper Thomas Mikkelsen en skalle.

Balladen har trukket store overskrifter, og FCK har nu følt sig nødsaget til at udsende en undskyldning fra klubbens keeper på sin hjemmeside.

– Det var på ingen måde okay at afslutte kampen på den måde, som jeg valgte at gøre i går. Mine følelser var i kog over resultatet, og dem skal jeg være bedre til at styre, siger Diant Ramaj.

– Det skal på ingen måde betyde, at min opførsel eller handling er okay, men det er forklaringen. Det er udelukkende min fejl, og det skal ikke ske igen.

– Jeg undskylder for min opførsel. Jeg vil give al min support til målmandsteamet og holdet, mens jeg retfærdigvis sidder udenfor de næste par kampe, siger Diant Ramaj.

Balladen brød for alvor ud, da FCK-spillere efter slutfløjt blev rasende på Brøndby-keeper Patrick Pentz, som hoverede ned mod de mest ivrige FCK-fans.

Det fik FCK-spillerne til at flyve i flæsket på østrigeren, og da Thomas Mikkelsen blandede sig, kogte Diant Ramaj over.

Allerede i løbet af kampen havde tyskeren vist, at følelserne sad uden på tøjet. Da Mathias Kvistgaarden i forbindelse med sin scoring kyssede Brøndby-logoet på sin trøje, forlod Ramaj sin plads inde foran mål for at skubbe til Brøndby-angriberen.

Diant Ramaj endte med at få rødt kort for sine handlinger efter kampen. Han står dermed til to dages karantæne, men hvis Fodboldens Disciplinærinstans tager sagen op, skal han formentlig forvente flere dages karantæne.

Patrick Pentz fik sit andet gule kort og dermed rødt efter slutfløjt, hvor også Thomas Mikkelsen blev tildelt et rødt kort. Det røde kort til Mikkelsen har Brøndby appelleret.

Stadig flere udlændinge bygger på danske byggepladser

De seneste år er udlændinge valfartet til den danske byggebranche, hvor mange virksomheder har meldt om mangel på arbejdskraft.

Antallet af fuldtidsansatte udlændinge i bygge- og anlægsbranchen er vokset fra 4300 i 2010 til 26.500 sidste år.

Det viser en analyse fra interesseorganisationen Dansk Erhverv.

– Hvis vi ikke havde haft udenlandsk arbejdskraft, kunne vi ikke have løftet alle opgaverne, vurderer Henrik Friis, der er organisationens branchedirektør for byggeri.

Udviklingen betyder, at udlændinge udgjorde 16,3 procent af den samlede arbejdskraft i byggeriet i 2024. Tallet lød til sammenligning på 3,7 procent i 2010.

Over 60 procent af de internationale arbejdere i byggebranchen kommer fra fire forskellige lande.

Flest kommer fra Polen, mens Rumænien, Litauen og Tyskland indtager de efterfølgende pladser.

En udfordring er imidlertid, at den danske efterspørgsel på polakker er med til at skabe mangel på bygningsarbejdere i Polen.

71 procent af virksomhederne i den polske bygge- og anlægsbranchen angav således i februar i år, at de manglede hænder.

Derfor bør danske virksomheder kigge mod andre lande for at tiltrække flere ansatte i den kommende tid. Det mener Henrik Friis.

– Og vi kommer nok til at kigge uden for EU, for det er et generelt problem, at der bliver mangel på arbejdskraft her, siger han.

Han nævner blandt andet Balkan som et område, hvor der ifølge ham er interesse for at komme til det nordlige Europa for at arbejde.

Den såkaldte beløbsordning kan imidlertid blive en hæmsko for den danske byggebranche, hvis de i fremtiden er nødt til at kigge uden for EU.

Beløbsordningen tilsiger, at udlændinge skal tjene mindst 514.000 kroner årligt for at få opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.

– Hvis man skal ansætte ufaglært arbejdskraft, kan det blive en hindring, siger Henrik Friis.

Rusland beskylder Ukraine for at bruge civile som skjold i Sumy

Rusland siger, at det har ramt et møde med personer fra Ukraines militær i den ukrainske by Sumy med to missiler.

Ifølge Ukraine er mindst 34 personer blevet dræbt i russiske angreb i Sumy søndag, mens 117 personer skal være kommet til skade. Redningstjenester har tidligere oplyst, at der er to børn blandt de dræbte.

Rusland beskylder desuden Ukraine for at bruge civile som skjold ved at placere militærfaciliteter og afholde begivenheder med soldater midt i tætbefolkede byer.

Ukraine har ikke reageret på beskyldningen fra russisk side.

Det russiske forsvarsministerium siger, at det affyrede to Iskander-missiler mod et mødested for det Rusland kalder en operationel taktisk gruppe fra det ukrainske militær.

Ifølge ministeriet blev over 60 ukrainske soldater dræbt i angrebet.

Dmitrij Peskov bliver på et pressemøde spurgt ind til angrebet i Sumy og den amerikanske præsident Donald Trumps udtalelse om, at Rusland kan have “begået en fejl”.

– Vores hær rammer alene militære og militærrelaterede mål, svarer Peskov.

Sumy ligger omkring 30 kilometer fra grænsen til den russiske Kursk-region. I 2022 havde byen 256.000 indbyggere.

Sumy-regionens guvernør, Volodymyr Artjukh, har ifølge nyhedsbureauet Reuters sagt, at russiske angreb på området er steget med 30 procent over de seneste uger.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, krævede søndag, at det internationale samfund kom med et hårdt modsvar til angrebet over for Rusland.

– Kun slyngler kan handle på denne måde ved at tage almindelige menneskers liv, sagde Zelenskyj og tilføjede, at angrebet kom palmesøndag, hvor dele af befolkningen gik i kirke.

Trump har sagt, at han synes, det var et “forfærdeligt” angreb.

– Og jeg er blevet fortalt, at de lavede en fejl, sagde Trump uden at uddybe det yderligere.

– Men jeg mener, at det er en forfærdelig ting.

Reuters

Cirkus Arena står til millionbøde for brug af ulovligt arbejde

Med tv-personligheden Bubber og sangerinden Malene Qvist fra sanggruppen Sukkerchok som sprechstallmeisterduo indtog Cirkus Arena i sommerhalvåret sidste år landet.

Anmeldernes overskrifter emmede af begejstring over årets forestilling og berettede om “tryllebundne tilskuere”, “artister i verdensklasse”, “de mest utrolige stunts” og “fremtidens cirkus” for blot at nævne et par af de eksempler, som cirkusset selv fremhæver på sin hjemmeside.

Men uden for projektørlyset – bag kulisserne – der var situationen ifølge anklagemyndigheden ved Københavns Politi en anden. Her arbejdede ni georgiske statsborgere nemlig uden arbejdstilladelse som arbejdsmænd, lyder det i anklageskriftet.

Ifølge anklagemyndigheden har selskabet bag cirkusset, International Entertainment ApS og direktør Benny Berdino-Olsen ikke bare overtrådt udlændingeloven på almindelig vis – det er sket under “særligt skærpende omstændigheder”.

For overtrædelserne er både sket forsætligt som led i erhvervsudøvelse. Derover er det sket for at få en økonomisk fordel, lyder anklagerne.

Det ulovlige arbejde stod angiveligt på i fem måneder og tre dage frem til 18. august, hvor cirkusteltet i den sidste periode var opslået ved Dragør. Og længden af perioden spiller ind på størrelsen af den bøde, som anklagemyndigheden forlanger.

I 2020 besluttede Folketinget, at straffen for at hyre ulovlig udenlandsk arbejdskraft i grove tilfælde skulle straffes hårdere, og på den baggrund er anklagemyndigheden i Cirkus Arena-sagen nået frem til et udgangspunkt på 4.050.000 kroner.

Bødepåstanden mod selskabet og direktøren lyder imidlertid kun på 2,7 millioner kroner. Ifølge anklager Sara Fasano hænger det sammen med, at domstolene har fastslået, at der gives en reduktion i bødestraffen i sager, som rækker ud over fem måneder.

Sagen opstod, da de ni georgiere den 20. august skulle rejse ud af Danmark via Københavns Lufthavn. I paskontrollen stod det klart, at de allerede fra de tidligste sommerdage havde opholdt sig længere i landet, end man må på et almindeligt tremånedersvisum.

Den videre efterforskning afslørede, hvad mændene havde lavet, mens de var i Danmark, og på den måde blev Cirkus Arena først sigtet og nu altså også tiltalt.

Ritzau har midt i sidste uge henvendt sig til Cirkus Arena via mail, sms og lagt besked på telefonsvarer for at få en kommentar til den rejste tiltale. Cirkus Arena er ikke vendt tilbage på henvendelserne.

Retssagen mod cirkusdirektøren og selskabet er berammet til blive behandlet ved Københavns Byret i april 2026.

Cirkus Arena indledte sine 2025-forestillinger den 22. marts og turnerer frem til den 25. august – undervejs besøger cirkusset 105 byer.

2025 er Cirkus Arenas 70-års jubilæumssæson.

EU-leder holder tæt kontakt til italiensk premierminister før USA-besøg

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er i kontakt med Italiens premierminister, Giorgia Meloni, forud for Melonis besøg i Washington i denne uge.

Det oplyser en talsmand for EU-Kommissionen.

– Von der Leyen og Meloni er i kontakt om Melonis besøg i Washington. Det har de været i de seneste dage, og det vil de også være i de kommende dage op til besøget, siger talsmanden.

Der har været bekymring for, om nogle EU-lande ville gå solo i forsøget på at få en toldaftale med Trump-administrationen til fordel for deres eget land.

Meloni har gjort det klart, at hun vil tale om told på møderne i Washington. Italien har været på linje med 26 af de 27 EU-lande i spørgsmålet om, hvordan EU skal svare igen på Trumps told.

Kun Ungarn har hidtil sagt nej til den fælles linje.

I Bruxelles er indtrykket derfor, at Meloni ikke er på vej til alene at kæmpe Italiens sag i Washington, men tværtimod vil forsvare EU’s linje, både når det gæld told og krigen i Ukraine.

– Von der Leyen har sagt, at enhver kontakt med Washington er velkommen. Men handelspolitikken er en kompetence, som ligger hos EU-Kommissionen ifølge traktaterne, siger talsmanden.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ser klare tegn på, at Europa står samlet om, at den globale samhandel ikke skal ødelægges af toldsatser.

Derfor er han ikke bekymret for, at Meloni går solo i Washington på Italiens vegne.

– Alle gode kræfter, der kan formidler europæiske synspunkter til den amerikanske præsident, er velkomne, så længe at det er synspunkter, der er bred opbakning til Europa.

– Og det fornemmer jeg faktisk, at det er, siger Lars Løkke Rasmussen.

Besøget kommer i den samme uge, som EU-Kommissionens kommissær for handel, Maros Sefcovic, også er i Washington.

Her forhandler han med Trump-administrationen i forsøget på at finde en løsning, der kan afværge en handelskrig mellem EU og USA.

Efter Trumps pause på 90 dage for nye toldsatser har EU-Kommissionen valgt at begrænse kommunikationen om de næste skridt.

Ifølge en talsmand er fokus nu på at forhandle i den 90 dage lange pause for at opnå en “fair” aftale med USA.

EU-Kommissionen arbejder samtidig på at komme med et modsvar, hvis Trump efter de 90 dage genindfører den suspenderede told, oplyser talsmanden.

EU-Kommissionen lægger indtil videre ikke op til at offentliggøre, hvad modsvaret i givet fald vil blive.

– Det eneste, vi kan sige er, at der er to spor. Det ene er forhandlinger. Det andet er forberedelser til, hvad der sker, hvis forhandlingerne slår fejl.

– Vi håber, at forhandlinger lykkes, men hvis de skulle slå fejl, så er alle muligheder for modsvar fortsat på bordet. Når vi kan sige mere, så vil vi gøre det, siger talsmanden.

KIF-formand trækker sig efter tovtrækning i bestyrelse

Det er ikke kun direktør Christian Hjermind, der er færdig i KIF Kolding efter klubbens nedrykning fra mændenes håndboldliga.

Mandag oplyser klubbens bestyrelsesformand, Jan Ulsø Madsen, at han har trukket sig fra sin post.

Det gør han i et opslag på LinkedIn, hvor han giver udtryk for, at der i bestyrelsen har været forskellige holdninger til klubbens retning fremover.

– Efter nedrykningen afholdt bestyrelsen et bestyrelsesmøde i går eftermiddag (søndag, red.), hvor jeg orienterede bestyrelsen om, at jeg ikke længere kunne se mig i bestyrelsen for selskabet, da et flertal i bestyrelsen vil en anden retning end den, jeg står for, skriver Jan Ulsø Madsen.

Den tidligere administrerende direktør i Vestjysk Bank, som i dag varetager flere bestyrelsesposter, nåede kun knap fem måneder på posten som formand i KIF.

Da KIF mandag udsendte en pressemeddelelse om fyringen af Christian Hjermind, var det bestyrelsen, der stod som afsender.

Jan Ulsø Madsen nævner ikke konkret, om det er den beslutning, han er uenig i, og over for Ritzau har han afvist at komme med flere kommentarer end dem, han præsenterer i sit LinkedIn-opslag.

Men han giver i opslaget indtryk af, at et eller flere aspekter vedrørende klubbens fremtid har været til afstemning.

– Jeg respekterer selvfølgelig flertalsbeslutningen og ønsker klubben, alle de dygtige medarbejdere og loyale sponsorer alt det bedste og håber, at holdet snart igen er at finde i den bedste liga, skriver Jan Ulsø Madsen.

KIF Kolding har spillet i mændenes liga i 41 år i træk og er den mest vindende danske klub.

Afsat sydkoreansk præsident afviser statskup i ny retssag

Sydkoreas afsatte præsident, Yoon Suk-yeol, afviser mandag i retten, at der var tale om et statskup, da han indførte militær undtagelsestilstand i Sydkorea i december.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Yoon Suk-yeol forklarer, at der var tale om en “fredelig” militær undtagelsestilstand, der var nødvendig for at advare befolkningen.

– Det var en fredelig militær undtagelsestilstand med et budskab til nationen. Jeg vidste, at denne militære undtagelsestilstand ville slutte inden for en halv til en hel dag, siger den afsatte præsident.

Mandag er en straffesag, hvor Yoon er anklaget for at stå bag et oprør, begyndt i Sydkorea. Det sker, efter at landets forfatningsdomstol afsatte Yoon Suk-yeol som præsident i begyndelsen af april efter en rigsretssag.

Yoon Suk-yeol har tidligere forklaret, at han indførte undtagelsestilstanden, fordi dele af Sydkoreas opposition ifølge ham sympatiserer med nabolandet Nordkorea.

Mandag forklarer han, at han havde kommunikeret sin intention med undtagelsestilstanden til den daværende forsvarsminister, Kim Yong-hyun.

Alligevel var der ifølge Yoon militærfolk, som udførte ordren, som overtrådte beføjelser, fordi de var vant til at træne militær undtagelsestilstand med andre retningslinjer.

Anklagerne mener derimod, at Yoon ikke havde et lovmæssigt grundlag for at erklære militær undtagelsestilstand i december. De anklager ham for at forsøge at paralysere statslige institutioner som eksempelvis parlamentet.

– Den anklagede gjorde det umuligt for forfatningsretlige institutioner at udøve deres bemyndigelse baseret på en ulovlig erklæring, lyder det fra anklageren.

Mandag eftermiddag lokal tid aflagde to højtstående militærembedsmænd vidneforklaring.

De forklarede begge, at de fik ordre fra deres overordnede til at sende soldater ind for at “trække” politikere ud af parlamentet under undtagelsestilstanden.

Yoon afviser, at han har givet en sådan ordre.

Den militære undtagelsestilstand blev ophævet natten til den 4. december. Det skete, fordi det lykkedes sydkoreanske politikere at mødes i parlamentet, hvor de stemte for at blokere for undtagelsestilstanden.

De anklager, som den afsatte præsident står overfor, kan ifølge Reuters give op til livstid i fængsel eller endda dødsstraf. Der er dog ikke blevet henrettet nogen i Sydkorea i flere årtier.

Reuters

Lego-ejers næstformand har mistet livet i skiulykke

Michael Halbye, der er næstformand i Lego-familiens investeringsselskab, Kirkbi, mistede lørdag livet i en skiulykke.

Det oplyser Kirkbi til Ritzau.

Under skituren faldt han på en pist og blev efterfølgende bragt til hospitalet, men på grund af indre blødninger stod hans liv ikke til at redde.

Halbye har været en del af pengetankens bestyrelse siden 2020 og har været næstformand siden 2022.

Formand Thomas Kirk Kristiansen siger i en udtalelse, at det er med stor sorg, at han modtog beskeden om næstformandens pludselige død.

– Vores tanker og omsorg går til Michaels familie og nære, der nu står overfor at skulle bearbejde et uventet tab af en mand, der i alle livets facetter har efterladt et stort og positivt indtryk på sine omgivelser.

– Vi vil savne Michael som næstformand, men først og fremmest som menneske. Æret være hans minde, siger formanden.

Michael Halbye, der blev 64 år, var også en del af bestyrelsen i Mary Fonden, hvor dronning Mary er formand. De primære indsatsområder i fonden er mobning og trivsel, ensomhed og vold i hjemmet.

Berlingske har tidligere skrevet, at Halbyes forbindelse til kongefamilien også bestod af en relation til kong Frederik.

Han blev ifølge mediet udpeget til at give kongen – dengang kronprinsen – en indføring i dansk erhvervsliv. Det udviklede sig siden til at privat venskab.

Michael Halbye har også en lang fortid i konsulentvirksomheden McKinsey, som han var med til at bygge op på dansk grund.

KIF Kolding fyrer direktør Hjermind efter nedrykning

KIF Kolding er rykket ud af herrernes håndboldliga, og det har nu fået store konsekvenser for klubbens direktør, Christian Hjermind.

Han er således blevet fyret.

Det fremgår af en pressemeddelelse, som KIF har udsendt to dage efter nedrykningen, som blev en realitet i grundspillets sidste runde.

– Bestyrelsen ønsker at understrege, at der er et behov for en frisk start, hvor der tages højde for klubbens nye situation og den genopbygning, der venter forude, lyder det i pressemeddelelsen.

Christian Hjermind får også en tak og nogle pæne ord med på vejen.

– Særligt skal fremhæves det store arbejde med partnere og sponsorer, som har udviklet sig meget positivt, siden Hjermind kom til klubben, lyder det.

Christian Hjermind har været direktør i KIF siden december 2020.

KIF har spillet i mændenes håndboldliga i 41 år og er den mest vindende danske klub. Men de seneste år har været hårde for den gamle mastodont, og i denne sæson gik det helt galt.

Klubben har sæsonen igennem ligget i bunden af ligaen og kunne allerede i næstsidste runde være rykket ned. Et mål få sekunder før tid mod den direkte konkurrent om nedrykningen, Grindsted, reddede dog klubben i første omgang.

Men da Grindsted i sidste runde slog Bjerringbro-Silkeborg Håndbold, var der ikke mere at gøre. KIF rykkede ud og er bombet ganske betragteligt tilbage.

Kinesisk eksport skyder i vejret forud for forhøjede toldsatser

Eksport fra Kina strøg i vejret i marts forud for annonceringen af en række toldsatser på varer, der sendes til USA.

I marts var Kinas eksport steget 12,4 procent i løbet af et år. I januar og februar lød den årlige stigning på lidt over 2 procent.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, annoncerede 2. april en række toldsatser på varer, der sendes til USA.

Først lød den amerikanske told på varer fra Kina på 34 procent. Siden er den blevet hævet flere gange, og lyder nu på 145 procent.

Kina har pålagt varer fra USA en told på 125 procent.

Julian Evans-Pritchard, som er chef for kinesisk økonomi hos analyseselskabet Capital Economics, peger ifølge Reuters på, at eksportvæksten satte farten op, fordi producenter fik travlt med at sende varer til USA forud for 2. april.

Men forsendelserne vil falde i løbet af de kommende måneder, vurderer han.

– Vi mener, at det kan tage år, før kinesisk eksport genvinder de nuværende niveauer, skriver Julian Evans-Pritchard i en besked til analyseselskabets kunder.

Lørdag lød det fra USA’s told- og grænsemyndigheder, at Trump ville undtage computere, telefoner og chips fra gengældelsestold. Det skrev CNBC.

Søndag sagde den amerikanske handelsminister, Howard Lutnick, dog i et interview med ABC News, at den beslutning blot var midlertidig.

En række elektronikvarer vil nemlig blive omfattet af “halvledertoldsatser”, som vil blive indført i løbet af “en måned eller to”, lød det.

Halvlederkomponenter anvendes blandt andet i computere.

Økonomisk uro får Sony til at hæve pris på PlayStation 5

Den japanske techvirksomhed Sony har mandag hævet prisen på PlayStation 5 til 500 euro, der svarer til omkring 3700 kroner.

Det skriver MarketWire. Mediet Gamereactor skriver, at der er tale om en prisstigning på 50 euro, svarende til omkring 370 kroner.

Ifølge Sony PlayStations egen blog bliver prisen hævet i Europa, Storbritannien, Australien og New Zealand som følge af økonomisk uro.

Svingende valutakurs og høj inflation bliver nævnt som en del af forklaringen.

Prisstigningen omhandler den såkaldte “Digital Edition” af konsollen, der er en version uden diskdrev.

Det fremgår af bloggen, at standardversionen af PlayStation 5 med Blu-ray diskdrev og det nyeste skud på stammen, PlayStation 5 Pro, er undtaget fra prisstigningerne.

På PlayStations blog opfordres til, at man undersøger om prisen på et givent produkt på et givent marked er steget ved at tjekke hos sin forhandler.

Japans repræsentant i toldforhandlinger med USA, økonomiminister Ryosei Akazawa, ventes at tale med USA om told onsdag. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Han understreger, at de toldsatser på japanske varer, der er trådt i kraft, rammer de japanske virksomheder, som bliver presset på indtjeningen “dag for dag”.

Toldkaos og uro på verdensmarkederne har domineret de seneste uger, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har raslet med toldsablen.

Sidste uge satte Trump dog de højeste udmeldte toldsatser for langt de fleste lande – inklusiv Japan – på pause i 90 dage, så landene kan forhandle med USA.

I den tid er told på blandt andet japansk import blevet sænket til Trumps basistold på 10 procent fremfor de oprindeligt udmeldte 24 procent.

Der gælder stadig en told på 25 procent for amerikansk import af biler, skriver MarketWire.

Japanske Akazawa skal mødes med den amerikanske finansminister, Scott Bessent, og handelsrepræsentant Jamieson Greer til toldforhandlingerne.

– Jeg vil gøre mit bedste og huske på, hvad der er bedst for vores nationale interesser, og hvad der er mest effektivt, siger Akazawa mandag ifølge AFP.

Løkke: Danmark kan droppe forsvarsaftale ved amerikansk Nato-exit

Selv om den omstridte forsvarssamarbejdsaftale mellem Danmark og USA er uopsigelig de første ti år, er der potentielle veje ude af den for Danmark.

Eksempelvis hvis USA melder sig ud af forsvarsalliancen Nato.

Det fremgår af et folketingssvar fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Udenrigsministeren er af Alternativets Sascha Faxe blevet bedt om at bekræfte, at “Danmark ikke har mulighed for at ophæve forsvarssamarbejdsaftalen med USA unilateralt i ti år, selv hvis USA melder sig ud af Nato”.

Men det kan Lars Løkke ikke bekræfte.

Han påpeger, at en traktat godt “kan bringes til ophør på anden måde end ved opsigelse eller fællesaftale”, hvis der er tale om “ganske særlige omstændigheder”.

Det følger af en traktatretskonvention, som Danmark tiltrådte i 1976.

De ganske særlige omstændigheder kan være, hvis “forudsætningerne for en traktat ændrer sig fundamentalt” – eksempelvis “på grund af en af parternes efterfølgende handlinger”.

– For så vidt angår forsvarssamarbejdsaftalen mellem Danmark og USA, må begge landes fortsatte Nato-medlemskab anses som en afgørende forudsætning.

– Det er således vurderingen, at fuld og udtrykkelig amerikansk udtræden af Nato vil berettige Danmark til at bringe forsvarssamarbejdsaftalen til ophør, skriver Lars Løkke i svaret.

Han bemærker afslutningsvist, at “der ingen tegn er på, at USA vil forlade Nato-alliancen”.

Forsvarsaftalen, der blandt andet vil give USA tilladelse til at udstationere amerikanske soldater på dansk jord, blev fredag førstebehandlet i Folketinget.

Aftalen er endt med at blive omstridt på Christiansborg, efter præsident Donald Trumps indtog i Det Hvide Hus. Da aftalen blev indgået, var det Joe Biden, der var amerikansk præsident.

Der er dog et klart flertal for at vedtage aftalen. Kun Alternativet og Enhedslisten er imod.

Analyseinstituttet Voxmeter lavede i marts en undersøgelse for Ritzau, der viste, at befolkningen er splittet, når der bliver spurgt, om Danmark bør annullere eller holde fast i aftalen med USA.

Omkring 41 procent svarede, at Danmark bør holde fast i forsvarsaftalen. Modsat mente 33 procent, at aftalen bør annulleres, mens 27 procent svarede “ved ikke”.

EU’s udenrigschef vil øge pres på Rusland for at stoppe krigen

EU-landene skal lægge pres på Rusland for at få stoppet krigen i Ukraine.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på vej ind til udenrigsministermøde i Luxembourg mandag.

Udmeldingen kommer, dagen efter at et missilangreb på den ukrainske by Sumy, som ifølge ukrainske embedsmænd dræbte 34 mennesker.

– Vi ser de dødeligste angreb i krigen. Civile bliver dræbt. Det sker en måned inde i den periode, hvor Ukraine har sagt ja til en betingelsesløs våbenhvile, siger Kaja Kallas.

Hun mener, at Rusland lige nu tydeligt demonstrerer, at landet ikke har samme vilje til fred som Ukraine.

– Det er tydeligt, at vi skal støtte Ukraine mere, siger Kaja Kallas.

Hun har sat sig selv i spidsen for at få EU-landene til at donerer militærudstyr for flere milliarder euro samt sende to millioner artilleriammunitionsenheder til Ukraine i 2025.

– Jeg er glad for, at vi allerede har to tredjedele af mit ammunitionsinitiativ hjemme, siger Kaja Kallas på vej ind til mødet.

Her ventes 26 af de 27 EU-landene at nå til enighed om at levere de resterende artillerigranater i år.

– Men vi skal gøre mere. I år har EU-landene allerede forpligtet sig på at donerer militært udstyr for 23 milliarder euro. Det er mere end sidste år.

– Men vi bliver også nødt til at lægge pres på Rusland, så de stopper krigen, siger Kaja Kallas.

Tysklands kommende kansler Friedrich Merz har beskylder den russiske præsident, Vladimir Putin, for at begå en alvorlig krigsforbrydelse med missilangrebet på den ukrainske by Sumy.

Merz fremhæve ifølge det tyske nyhedsbureau dpa, at en anden bølge af missiler angiveligt ramte, mens redningsfolk hjalp de sårede.

– Dette er toppen af perfiditet. Det var en bevidst og kalkuleret krigsforbrydelse, siger han ifølge dpa til den offentlige tv-station ARD.

Merz brugte angrebet til at henvende sig til dem i Tyskland, der “naivt” fortsætter med at opfordre til fredsforhandlinger med Putin.

Han tilføjede, at den russiske leder tolker sådanne tilbud som svaghed snarere end som en vej til fred.

Merz gentog også sin mangeårige støtte til at forsyne Ukraine med Taurus-langdistancemissiler – forudsat at en sådan handling koordineres med europæiske allierede.

På vej ind til mandagens møde undlod Kaja Kalla at svare direkte på, om hun mener, at Taurus-langdistancemissiler skal sendes af sted. I stedet siger hun:

– Hvert medlemsland giver, hvad de kan. Men budskabet er meget klart: Vi skal give mere, så Ukraine kan forsvare sig selv, og så civilbefolkningen ikke dør.

– Det kræver to parter at tø situationen op, men det kræver kun
én part, der ønsker krig, for at den fortsætter. Og vi ser, at Rusland i virkeligheden ønsker krig, siger Kaja Kallas.

Danske aktier fortsætter med at stige efter turbulent periode

De seneste to uger har skiftende toldmeldinger fra den amerikanske præsident, Donald Trump, sat skub i de globale aktiemarkeder, som har bølget frem og tilbage.

De store udsving har også ramt det hjemlige aktiemarked. Mandag starter det danske C25-indeks med en stigning på 2,5 procent.

Øverst i indekset ligger selskaber som GN Store Nord, Zealand Pharma, Rockwool og Novo Nordisk.

De skiftende meldinger fra Trump har – sammen med en eskalerende toldkrig med Kina – fået frygten for en recession til at stige, og det fik i første omgang drevet kurserne langt ned.

Onsdag i sidste uge lød det så fra præsidenten, at han satte sine toldplaner delvist i bero i 90 dage.

Det skabte en sådan lettelse på markederne, at den amerikanske fondsbørs i Wall Street i New York endte med de højeste stigninger siden 2008.

Dagen efter fulgte det danske C25-indeks trop med sin største stigning nogensinde.

Katy Perry vil synge på rumrejse med kvindelig besætning

Popstjernen Katy Perry har planer om at synge, når hun senere mandag sammen med fem andre kvinder er en del af besætningen på en rumflyvning.

Det siger Katy Perry i en video, som hun har lagt på Instagram.

– Jeg tror, jeg vil synge. Jeg kommer til at synge lidt. Jeg bliver nødt til at synge i rummet, siger hun.

Det er rumselskabet Blue Origin, som står bag de private rumflyvninger. Selskabet er ejet af rigmand og Amazon-stifter Jeff Bezos.

Ud over Katy Perry er også Bezos’ forlovede, journalist Lauren Sanchez, en del af besætningen.

Under flyvningen vil de seks kvinder krydse Kármán-linjen, der er grænsen mellem Jordens atmosfære og det ydre rum. Rejsen kommer til at vare omkring ti minutter.

I sin video viser Katy Perry rundt i en rumkapsel, som besætningsmedlemmerne ifølge popstjernen har brugt til træning de seneste dage. Hun siger også, at hendes kaldenavn er Fjer (Feather på engelsk, red.)

– Jeg tror på det her. Jeg kommer ikke til at sige, at jeg ikke kan tro, at jeg er her. For jeg tror, at det at tro på sine drømme og sige det højt faktisk er måden at få ens drømme til at komme til virkelighed på, siger Katy Perry.

I beskrivelsen af videoen skriver den amerikanske popstjerne, at hun har drømt om at komme ud i rummet i 15 år.

Det er første gang siden 1963, at en besætning, som udelukkende består af kvinder, skal rejse ud i rummet.

Dengang var det den russiske kosmonaut Valentina Teresjkova, der rejste på en solorejse til rummet. Hun var desuden den første kvinde i rummet.

En kosmonaut er det samme som en astronaut. Betegnelsen kosmonaut blev brugt af Sovjetunionen og bruges nu af Rusland.

Foruden Katy Perry og Lauren Sanchez er også journalist og vært Gayle King, borgerrettighedsaktivist Amanda Nguyen, raketforsker Aisha Bowe og filmproducent Kerianne Flynn en del af besætningen, der mandag sendes på rumrejse.

Rejsen står til at begynde mandag klokken 15.30 dansk tid.

Trods bred kritik vil Gade drøfte psykolog-forslag med partier

Folketingets formand, Søren Gade (V), har bemærket, at hans forslag om psykologhjælp til folketingspolitikere, der ikke bliver genvalgt, har mødt bred kritik fra kolleger.

Men det får ham ikke til at opgive forslaget, som han fortsat vil drøfte med Folketingets partier.

– Hvis vi skal gå videre med forslaget, skal der naturligvis være et ønske om det fra Folketingets partier. Jeg har noteret mig modstand af forslaget fra nogle af mine kolleger.

– Emnet kommer på dagsordenen på førstkommende møder i Præsidiet og i Udvalget for Forretningsordenen, siger Søren Gade i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Søren Gade fortalte lørdag i DR’s politiske podcast “Slotsholmen”, at det har gjort indtryk på ham, at “nogle af mine tidligere kolleger faktisk havde fået en depression eller en depressionslignende tilstand, efter de var røget ud af Folketinget”.

Derfor har han som formand for Folketinget bedt om at få et bud på, hvordan man eventuelt vil kunne hjælpe vragede folketingspolitikere.

Eksempelvis kunne det være en model, hvor man i en periode efter valget har adgang til otte psykologtimer, eller at man får en time med en headhunter, lød det til “Slotsholmen”.

– Jeg har rejst en debat, om vi kan give et begrænset tilbud til medlemmer, der ikke bliver genvalgt, siger Søren Gade mandag.

– Vi har allerede et tilbud om onboarding til nye medlemmer. Derfor synes jeg, at det er naturligt at diskutere i Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen, om vi også skal have et tilbud om offboarding. Helt i tråd med det, man tilbyder medarbejdere på mange andre arbejdspladser.

Forslaget mødte dog hurtig kritik fra en bred vifte af partier i Folketinget.

Politikere fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, De Konservative og Alternativet hældte alle forslaget ned ad brættet.

Også hos regeringspartiet Moderaterne var der undren over forslaget. Politisk ordfører Mohammad Rona (M) mente ikke, at det er et godt forslag.

– Vi skal ikke have en særordning og slet ikke, når vi kan betale for det selv, skrev han på X søndag.

En folketingspolitiker har ret til et eftervederlag, der svarer til grundvederlaget, i 6 til 24 måneder. Perioden afhænger af, hvor længe politikeren har været medlem af Folketinget.

Grundvederlaget er ifølge Folketingets hjemmeside på knap 66.800 kroner per måned.

Der sker dog en modregning for eventuelle lønindtægter eksempelvis fra første dag. Men der er ikke en modregning for indtægter på op til 170.000 kroner det første år, hvis en politiker i forbindelse med et valg må forlade Folketinget.

Stabil inflation og lav ledighed giver danskere appetit på boligkøb

Danskernes lyst til at bevæge sig ud i boligkøb er tilsyneladende stigende.

I marts blev der i alt indhentet 5192 lånetilbud til boligkøb. Det viser en opgørelse fra Finans Danmark, der er udkommet mandag.

Det er en stigning på 40 procent i forhold til samme måned sidste år.

Generelt er danskernes interesse for boligkøb steget markant siden sidste år. En del af forklaringen skal findes i det seneste års stabile inflation, lave ledighed og lønstigninger.

Det vurderer Peter Jayaswal, der er direktør for realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark.

– Derudover har de faldende renter også været med til at gøre boligkøb mere interessant for danskerne, lyder det.

Det er det højeste antal indhentede lånetilbud i marts siden 2022, hvor der blev givet 6394 lånetilbud til boligkøb.

Selv om danskerne viser større appetit på boligkøb i marts måned i år, er det ikke et tegn på, at lånetilbuddene “ligefrem spæner derudad”.

Det siger Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en skriftlig kommentar.

– I en historisk sammenligning ligger lånetilbuddene ikke vildt prangende til. Men vi hæfter os ved fremgangen, som altså både er at finde indenfor interessen for boligkøb og låneomlægninger, lyder det.

Det samlede antal lånetilbud i hele 2024 var på 157.625, hvilket var det laveste antal i statistikkens 28-årige historie.

Ifølge Finans Danmark blev der givet 8496 lånetilbud til boligejere inden for kategorien “øvrige formål”, der typisk er drevet af omlægning af lån.

Det er 30 procent højere end i februar, men “historisk set dog ikke højt”, pointerer Jeppe Juul Borre.

– Det er i øjeblikket nedkonverteringer til en lavere rente, som er på dagsordenen, siger han.

En såkaldt nedkonvertering går kort fortalt ud på, at man lægger lånet om til et nyt fastforrentet lån med en lavere rente. På den måde får man en lavere ydelse på lånet. Ulempen er, at restgælden stiger.

Jeppe Juul Borre peger dog på, at mulighederne for nedkonverteringer den seneste tid er blevet forringet, da renten på fastforrentede lån er steget igen.

Potentielle nedkonverteringer kan stige, hvis renten på fastforrentede lån tager et nyt fald.

– Her er vi dog ikke lige nu, og usikkerheden for renterne har taget et stort nøk op – særligt efter de voldsomme toldudmeldinger fra USA, siger han.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]