Seneste nyheder

Nigeria importerer køer fra Danmark som en del af en plan for at blive mere selvforsynende med mælk.

Nigerias minister for kvægbrug, Idi Maiha, fortæller til nyhedsbureauet Reuters, at det afrikanske land vil fordoble mælkeproduktionen og begrænse en stor import af mælkeprodukter.

– Vores mål er ambitiøst, men opnåeligt: Vi vil fordoble Nigerias mælkeproduktion fra 700.000 ton til 1,4 millioner ton årligt inden for de næste fem år, siger han.

Selv om Nigeria har en af de største kvægbestande i Afrika, så producerer landets mere end 20 millioner køer ikke store mængder mælk og slet ikke nok til at imødekomme behovet.

Med et årligt forbrug på 1,6 millioner ton mælk må Nigeria derfor importere 60 procent af den mælk, som landets befolkning drikker.

En nigeriansk farm har ifølge ministeren for kvægbrug allerede importeret mere end 200 kvier fra Danmark.

Kvierne skal ifølge Idi Maiha bruges til at opbygge en stor besætning af malkekøer gennem “intensiv avl”.

Det er ikke kun danske kvier, der skal hjælpe Nigeria med at nå målsætningen om en fordobling af mælkeproduktionen. Der arbejdes også på at forbedre kvaliteten af foder.

Det afrikanske land har for nylig registreret otte nye græsarter. Det er første gang i 48 år, at der er registreret nye græsarter.

Der er desuden udarbejdet en national strategi for animalske ressourcer.

Ministeren for kvægbrug har en forhåbning om, at Nigeria kan nå sine målsætninger.

– Vi har i forvejen mere end 20,9 millioner kvæg, 60 millioner får og 1,4 millioner geder, så vi starter ikke fra nul. Vi bygger på fra et stærkt ståsted, siger Idi Maiha.

Nigeria er Afrikas største land befolkningsmæssigt med omkring 230 millioner indbyggere.

Syriens udenrigsministerium afviser tirsdag aften, at landet udgør en trussel mod “nogen parter i regionen” i Mellemøsten.

Det siger videre, at det fordømmer et israelsk angreb på landet.

Det statslige nyhedsbureau Sana rapporterer, at angrebet ifølge udenrigsministeriet har ramt Daraa-provinsen i det sydvestlige Syrien, og at der er “betydelige menneskelige og materielle tab”.

Angrebet finder sted, efter at det israelske militær, IDF, tidligere på aftenen meldte, at to projektiler havde krydset grænsen fra Syrien mod Israel og var faldet ned i åbne områder.

Det er uklart, hvem der står bag afsendingen af projektilerne.

Syriens udenrigsministerium udtaler, at meldingerne om projektilerne “ikke er blevet bekræftet endnu”.

– Vi mener, at der er mange parter, som kan forsøge at destabilisere regionen for at fremme egne interesser, lyder det i udtalelsen.

IDF oplyste kort tid efter, at det havde angrebet det sydlige Syrien med artilleriild.

I en række angreb blev “våben tilhørende det syriske regime” ramt, lyder det fra IDF.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, sagde efterfølgende, at Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, er “ansvarlig for enhver trussel mod Israel”.

– Vi betragter præsidenten af Syrien som direkte ansvarlig for enhver trussel og ethvert angreb mod staten Israel, og der vil snart komme et fuldt svar. Vi vil ikke tillade en tilbagevenden til virkeligheden fra den 7. oktober, sagde han.

Katz henviste her til den 7. oktober 2023, hvor den militante gruppe Hamas angreb Israel.

Flere andre militser, heriblandt houthierne i Yemen og Hizbollah i Libanon, har efterfølgende udført angreb i solidaritet med Hamas. Begge er støttet af Iran.

I december sidste år væltede oprørere – med præsident Ahmed al-Sharaa i spidsen – den syriske præsident Bashar al-Assad. Siden har landet været igennem hastige omvæltninger.

Nu arbejder Syrien på at genopbygge landet og skabe stabilitet efter mere end et halvt århundrede med Assad-familiens brutale styre og 13 års krig. Det forsøger nu at skabe et demokrati, har regeringen sagt.

Reuters

Familien til den 45-årige mand, som er mistænkt for et angreb på en proisraelsk demonstration i Boulder i Colorado, er blevet tilbageholdt af de amerikanske immigrationsmyndigheder.

Det oplyser Kristi Noem, som er amerikansk minister for indenrigssikkerhed, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge ministeren vil myndighederne undersøge, om familien havde kendskab til angrebet. Den 45-årige, som hedder Mohamed Sabry Soliman, har selv sagt, at han handlede alene.

Det samme er det amerikanske politis vurdering.

I et opslag på sine sociale medier skriver Kristi Noem, at familien ikke opholder sig lovligt i USA.

Det Hvide Hus skriver ligeledes om sagen på de sociale medier. Her lyder det, at familien til den 45-årige muligvis allerede kan blive deporteret tirsdag.

– Seks envejs-billetter til Mohammeds kone og fem børn, lyder det i et opslag på det sociale medie X.

45-årige Soliman, som boede sammen med sin kone og fem børn i Colorado Springs, stammer fra Egypten.

Ifølge myndighederne kom den 45-årige til USA på et turistvisum, søgte om asyl og er blevet i landet, efter at hans visum udløb.

12 mennesker kom til skade ved angrebet, som fandt sted søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Reuters var mange af de tilskadekomne ældre mennesker.

Demonstrationen var en gruppe, der demonstrerede for at skabe opmærksomhed om de israelske gidsler i Gazastriben.

Soliman menes at have kastet to tændte molotovcocktails mod demonstrationen.

Efterfølgende er den 45-årige blevet sigtet for blandt andet drabsforsøg og for at have begået en hadforbrydelse.

Ifølge en politierklæring har den 45-årige mand oplyst til politiet, at han tog våbentræning, men at han endte med at beslutte sig for at bruge molotovcocktails i stedet.

Det skyldtes angiveligt, at han ikke kunne købe et våben, da han ikke er amerikansk statsborger.

Ifølge AFP er det forventningen, at den 45-årige mand skal møde i retten torsdag. Her vil han officielt blive præsenteret for anklagerne imod sig.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) opfordrer Israel til at sikre uhindret adgang for nødhjælp til Gaza.

Hvis ikke det sker, så mener udenrigsministeren, at “alle vil blive dømt af historien”.

Det skriver han tirsdag aften i et opslag på det sociale medie X.

– Det er mere end på høje tid, at Israel skifter kurs, begynder at samarbejde med verdenssamfundet og giver uhindret adgang for nødhjælp til en civilbefolkning i Gaza, der lider så voldsomt, at vi alle bliver dømt af historien, hvis kursen ikke ændres, skriver Lars Løkke Rasmussen.

Tirsdag morgen blev 27 palæstinensere meldt dræbt, da de ventede på uddeling af nødhjælp i Gazastriben. Det oplyste Gazas civilforsvar ifølge AFP.

Hændelsen skete nær byen Rafah tæt på grænsen til Egypten.

Efter meldingen fra Gazas sundhedsministerium bekræftede det israelske militær, at det havde affyret skud mod enkeltpersoner omkring en halv kilometer fra det sted, hvor den amerikansk- og israelskstøttede organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF) holder til i Rafah.

Palæstinensere bevægede sig mod soldaterne på en måde, der “udgjorde en trussel mod dem”, lød det fra militæret.

Generalsekretær for FN, António Guterres, har ifølge AFP kaldt angrebet på palæstinenserne for “uacceptabelt”.

Generelt er Israel blevet mødt af en voksende international kritik som følge af den humanitære situation i Gaza.

Igennem knap tre måneder gjorde en israelsk blokade af nødhjælp den i forvejen kritiske humanitære situation i Gaza endnu værre.

Blokaden er blevet lempet de seneste dage, efter at nødhjælpsorganisationer længe har advaret om truende hungersnød.

FN’s Sikkerhedsråd ventes onsdag at stemme om en resolution, der kræver “øjeblikkelig, ubetinget og permanent” våbenhvile i Gaza.

I et udkast til resolutionen, som nyhedsbureauet Reuters har set, står der, at alle restriktioner for humanitær hjælp skal ophæves i Gaza, så distributionen af nødhjælp kan ske i stor skala.

USA’s præsident, Donald Trump, deltager i Nato-topmødet, som afholdes i den hollandske by Haag senere i juni.

Det fortalte pressesekretær i Det Hvide Hus Karoline Leavitt på et pressemøde tidligere tirsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Jeg kan bekræfte, at han tager til Nato-topmødet, ja, svarede Karoline Leavitt direkte adspurgt af en journalist fra AFP.

Trump har længe kritiseret de øvrige Nato-lande for ikke at bidrage tilstrækkeligt til Natos fælles forsvar og har krævet, at de andre medlemslande øger deres investeringer i militæret.

Trump kræver, at alle Nato-lande bruger fem procent af deres bnp (bruttonationalprodukt) på forsvar. Ingen af Natos 32 medlemmer – heller ikke USA – bruger så mange penge på militæret.

Hans krav om øgede forsvarsbudgetter ventes at dominere dagsordenen på topmødet i Haag. Mødet finder sted fra 24. til 26. juni.

Det er første gang, Trump deltager i et Nato-møde siden sin indsættelse på præsidentposten i januar.

Foruden medlemslandenes forsvarsbudgetter kommer Ruslands krig i Ukraine til at fylde dagsordenen.

Tidligere tirsdag bekræftede Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at Ukraine er inviteret til mødet.

Det fremgår endnu ikke, om Zelenskyj selv møder op.

Trumps deltagelse i Nato-topmødet skal ses i lyset af hans til tider meget anstrengte forhold til forsvarsalliancen.

Under sin første præsidentperiode truede Trump med at trække USA ud af Nato, og siden har han truet med kun at ville beskytte de allierede, som ifølge ham bruger nok penge på forsvar.

Hans nuværende administration har luftet idéen om at flytte amerikanske styrker fra Europa for i stedet at flytte det amerikanske militærs fokus mod andre dele af verden – eksempelvis mod Kina.

Dertil kommer, at Trump har ytret ønske om at overtage både Canada og Grønland og dermed har truet to Nato-allieredes territorier.

Tirsdag aften i Stockholm er formentlig en aften, de kvindelige danske fodboldkvinder vil glemme hurtigst muligt.

Der var en førsteplads på spil i sidste spillerunde af Nations League, men det kunne ikke ses på de danske landsholdsspilleres indsat i opgøret mod Sverige, der blev tabt med rungende 1-6.

Allerede i første minut startede det danske mareridt, der varede helt til sidste fløjt tirsdag aften.

Da Italien samtidig bankede Wales med 4-1 i den anden gruppekamp, ender danskerne på gruppens tredjeplads.

Det betyder, at Danmark i efteråret skal spille playoff om at overleve i Nations Leagues A-lag mod en endnu ukendt modstander fra B-laget.

Danmarks fodboldkvinder skal hurtigt op på hesten mentalt. Netop Sverige er nemlig modstanderen i næste landskamp, der er første gruppekamp ved EM i Schweiz om lidt over en måned.

Og der skal andre danske boller på suppen 4. juli, hvis det ikke skal ende i en ny ydmygelse, som tirsdag aften begyndte allerede kort efter første fløjt.

Efter mindre end 40 sekunder kom Sverige i front efter en stribe af ringe danske aktioner.

Isabella Obaze lignede i en duel en, der mentalt stadig sad i omklædningsrummet, inden Maja Bay Østergaard mellem stængerne heller ikke så god ud på svenske Stina Blackstenius’ afslutning.

Man skulle tro, at det ville vække de danske spillere, men da uret havde passeret fire minutter, blev der delt en ny dansk gave ud.

Sara Holmgaard forærede bolden til Johanna Rytting-Kaneryd, der takkede for gavmildheden og omsatte den store foræring til en 2-0-scoring.

De to tidligere scoringer chokerede danskerne, og efter ti minutter blev ondt værre. Denne gang var det takket være svensk dygtighed og ikke en dansk fejl.

Værterne strøg afsted i en omstilling. Bolden blev lagt til rette for Filippa Angeldal, der uden for feltet klaskede læderet i kassen.

Trods den miserable start insisterede de selvtillidsforladte danskere på at spille bolden op nede fra, og det gik galt gang på gang.

Kort inden pausen fik danskerne en smule håb, da Janni Thomsen udnyttede svensk sløseri og reducerede.

Den danske optimisme varede dog kort. Minutter efter blev den punkteret, da den svenske angriber Blackstenius drejede bolden i kassen efter et indlæg.

Der var ikke mange danske spillere, der lignede nogen, der glædede sig til at spille anden halvleg, og der gik heller ikke længe, før Stina Blackstenius efter 53 minutter fuldendte sit hattrick og øgede til 5-1.

Derfra slap svenskerne foden fra speederen, men ikke grebet om kampen.

Danmark forsvarede fortsat på egen banehalvdel, og i dommerens tillægstid blev ydmygelsen total, da Lina Hurtig sendte bolden op i nettaget.

Amerikanerne kommer til at lide under et uholdbart stort budgetunderskud med præsident Donald Trumps store lovpakke, som for nylig blev stemt igennem i Repræsentanternes Hus.

Det mener techmilliardæren Elon Musk, der indtil fredag i sidste uge stod i spidsen for den amerikanske administrations Departement for Regeringseffektivitet (Doge).

– Jeg beklager, men jeg kan bare ikke holde det ud længere, skriver Musk på det sociale medie X med henvisning til lovpakken.

Han skriver videre, at lovpakken, som Trump selv kalder en “stor, smuk lov”, er “skandaløs” og “en afskyelig vederstyggelighed”.

– Skam jer, jer der stemte for den, skriver Musk.

Lovpakken forlænger blandt andet skattelettelser fra Trumps første præsidentperiode.

Den vil ifølge Musk “øge det allerede gigantiske budgetunderskud” og “bebyrde de amerikanske borgere med en knusende, uholdbar gæld”.

I tillæg til skattelettelser fjerner loven flere af de incitamentsordninger for vedvarende energi, som blev indført under præsident Joe Biden.

Den kommer også med finansiering af tiltag mod immigration.

Samtidig vil den gøre det sværere at få adgang til sundheds- og fødevareprogrammer for de fattigste i USA.

Overordnet anses den for at være af stor betydning for, at Trump kan få gennemført sin politiske dagsorden.

Doge, hvor Musk har spillet en central rolle, blev etableret efter Trumps indsættelse på præsidentposten i januar.

Departementet har til formål at effektivisere det offentlige system i USA.

Musk har tidligere lovet, at Doge ville finde besparelser i de statslige budgetter for to billioner dollar. Det er 2000 milliarder dollar.

Der hersker dog en del uklarhed om, hvor store beløb der reelt er sparet på de offentlige budgetter indtil videre.

Den uafhængige hjemmeside Doge Tracker har talt sig frem til besparelser for 12 milliarder dollar indtil videre, har nyhedsbureauet AFP tidligere beskrevet.

Det amerikanske magasin The Atlantic har regnet sig frem til besparelser for et noget lavere beløb – nemlig to milliarder dollar.

Det var fra begyndelsen meningen, at Elon Musk kun midlertidigt skulle være en del af Doge.

Musk donerede næsten 300 millioner dollar til Trumps valgkampagne op til præsidentvalget i november sidste år.

Inden han involverede sig i amerikansk politik, var han kendt for sit opkøb af det daværende Twitter, for sin rolle som administrerende direktør for Tesla og for at have grundlagt rumfartsvirksomheden SpaceX.

Google har sendt en nødopdatering ud til browseren Google Chrome, efter at der er opdaget en sårbarhed i browseren, som er blevet brugt i angreb.

Det skriver det amerikanske magasin Forbes.

Ifølge magasinet er det Google selv, som har opdaget fejlen, der kan påvirke samtlige tre milliarder brugere af browseren.

Over for B.T. understreger Peter Kruse, der arbejder med it-sikkerhed, vigtigheden af at opdatere sin browser.

I Danmark vil browseren for langt de flestes vedkommende opdatere sig selv.

– Det eneste, man skal gøre, er derfor ikke at afvise en opdatering, siger han til B.T.

Ifølge mediet Cybernews har Google markeret sårbarheden som “høj alvor” eller et 8,8 ud af 10.

Cybernews skriver, at den type fejl, der er tale om, betyder, at man vil kunne tilføje kode direkte til browserens hukommelse, hvilket ikke er hensigten.

Google skriver i et blogindlæg om opdateringen, at selskabet er bekendt med sårbarheden, men at man ikke vil oplyse detaljer om den, indtil flertallet af brugere er opdateret.

Google Chrome er en gratis internetbrowser, som blev udgivet i 2008.

Ifølge statistiksiden Statcounter har browseren aktuelt en markedsandel på omkring 66 procent på verdensplan.

Regeringen vil have fjernet Hafiz Muhammad Idrees fra et lovforslag, der ellers ville have givet den højtstående muslimske leder dansk statsborgerskab.

Det oplyser udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) til Berlingske tirsdag aften.

– Der er opstået politisk debat om en konkret ansøger på det lovforslag, Folketinget er ved at behandle. Regeringen foreslår at fjerne personen fra lovforslaget med henblik på at undersøge sagen nærmere, siger ministeren i et skriftligt svar til Berlingske.

Hafiz Muhammad Idrees er en højtstående leder i den danske afdeling af den muslimske organisation Minhaj-ul-Quran og har rødder i Pakistan. Men han lever samtidig op til de faste kriterier for at blive dansker.

Derfor er han automatisk blevet optaget på det lovforslag, der to gange om året tildeler udlændinge dansk statsborgerskab.

Ender Folketinget med at nægte statsborgerskab til en person alene på baggrund af vedkommendes sindelag, er det tale om et nybrud.

– Dansk statsborgerskab er en stor tillidserklæring fra det danske samfund. Vi kan ikke være tjent med, at personer med antidemokratiske holdninger får tildelt statsborgerskab, siger Kaare Dybvad Bek.

Hafiz Muhammad Idrees er på det seneste endt som et symbol på debatten om, hvem der egentlig fortjener at blive dansker.

De borgerlige partier anført af Dansk Folkeparti ønsker at tage et opgør med automatikken og nægte manden statsborgerskab.

Han kritiseres for at have promoveret bøger, der bygger på teokratiske og islamistiske idéer. Det gælder blandt andet nedskrevet tankegods om “sharia”, “stening” og “piskeslag” for utroskab, som Berlingske har beskrevet.

Der har længe været en politisk diskussion om, hvorvidt der skulle ske en grundigere gennemgang af ansøgerne.

Da statsborgerskaberne senest blev tildelt for et halvt år siden, blev tre personer inviteret, fordi deres adfærd på sociale medier vakte opsigt i udvalget. De endte alle med at blive tildelt statsborgerskab.

Den liberale præsidentkandidat, Lee Jae-myung fra Det Demokratiske Parti, vinder præsidentvalget i Sydkorea.

Det står klart, efter at 97 procent af stemmerne er talt op, skriver nyhedsbureauerne AFP og Yonhap.

Den konservative kandidat ved valget, Kim Moon-soo, erkendte tidligere tirsdag aften dansk tid sit nederlag.

Kim Moon-soo sagde på en pressekonference, at han havde lykønsket sin modstander ved valget.

Med 97 procent af stemmerne optalt har Lee Jae-myung fået 49,17 procent af stemmerne, viser valgdata ifølge Yonhap.

Kim Moon-soo fra partiet PPP har opbakning fra 41,53 procent af vælgerne.

Med så stor afstand mellem de to kandidater er det ikke matematisk muligt for Kim Moon-soo at indhente hans modstander.

Kort tid inden at Kim Moon-soo erkendte sit nederlag, holdt Lee Jae-myung en tale, hvor han sagde, at han som præsident vil genoprette Sydkoreas økonomi og sikre, at landet bliver sikkert igen.

Han sagde samtidig, at præsidentvalget beviser, at magten kommer fra folket, og at hans første opgave som præsident bliver at genskabe det sydkoreanske demokrati efter et tumultarisk halvt år.

– Vi har bevist, at magt ikke skal bruges til at fremme præsidentens egne interesser, men til fordel for landets lyse fremtid, lød det fra Lee Jae-myung.

Valget ventes at sætte et punktum for de seks måneders politiske uro, der fulgte den nu afsatte præsident Yoon Suk-yeols beslutning om at erklære militær undtagelsestilstand i Sydkorea i december sidste år.

En enstemmig forfatningsdomstol nåede i april frem til, at Yoon skulle afsættes som følge af beslutningen. Hans præsidentperiode stod til at udløbe i 2027.

Som konsekvens af Yoons afsættelse blev der udskrevet præsidentvalg.

Derefter indtog Sydkoreas premierminister, Han Duck-soo, rollen som landets fungerende præsident.

Lee Jae-myung var også den liberale kandidat ved det forrige præsidentvalg, der blev afholdt i 2022. Her tabte han snævert til Yoon Suk-yeol fra PPP.

Ifølge Reuters har næsten 80 procent af Sydkoreas vælgere stemt ved dette præsidentvalg.

Det er den højeste deltagelse ved et præsidentvalg siden 1997.

Præsidenten i Sydkorea er både statsoverhoved, regeringsleder og øverste chef for de væbnede styrker.

Under præsidenten rangerer premierministeren. Han eller hun kan handle på vegne af præsidenten, er med til at formulere regeringens politik og kommer med anbefalinger til præsidenten om mulige nye ministre.

Grusspecialisten Lorenzo Musetti fortsætter storspillet i grand slam-turneringen French Open.

Tirsdag spillede den ottendeseedede italiener sig i semifinalen efter en sejr over amerikanske Frances Tiafoe i fire sæt, 6-2, 4-6, 7-5, 6-2.

Dermed red Musetti videre på bølgen, fra da han i ottendedelsfinalen sendte danske Holger Rune ud.

Rune og Musettis kamp var på et højt niveau, hvor begge spillere storspillede, og italieneren havde taget de gode takter med i kvartfinalen, selv om han undervejs viste store frustrationer.

Efter at have vundet første sæt sikkert var Musetti presset i andet sæt. Det fik italieneren til i ren frustration at sparke til en bold, som efterfølgende ramte linjedommeren.

Det kostede Musetti en advarsel, men efter et tungt andet sæt fandt han igen rytmen i et langt og velspillet tredje sæt.

Foran 6-5 tilspillede italieneren sig to sætbolde, og han udnyttede den første med et skarpt bagåndsslag ved nettet.

Derfra var der ikke den store tvivl om kampens udfald. Italieneren sikrede sig en semifinaleplads med et effektivt fjerde sæt.

Her skal Musetti møde vinderen af opgøret mellem spanske Carlos Alcaraz og Tommy Paul fra USA. De to spiller kvartfinale senere tirsdag.

Inter siger farvel til succestræner Simone Inzaghi.

Det oplyser den italienske fodboldklub tirsdag.

– Inter og Simone Inzaghi går hver til sit. Beslutningen er truffet efter gensidig aftale, skriver Inter på klubbens hjemmeside.

Udmeldingen kommer tre dage efter, at Inter med Inzaghi på sidelinjen led et ydmygende 0-5-nederlag i Champions League-finalen til Paris Saint-Germain.

Inzaghi har dog siden sin tiltrædelse i 2021 været en stor succes i Milano-klubben.

– Tiden er kommet til, at jeg skal sige farvel til klubben efter fire år, hvor jeg har givet alt, siger Inzaghi i en udtalelse på Inters hjemmeside.

– De seks trofæer, vi vandt, inklusiv mesterskabet og vores Champions League-rejser i 2023 og for blot et par dage siden, er et levende bevis på, hvor meget mit arbejde blev støttet af en fælles forståelse fra staben og alle dele af klubben.

Med Inzaghi på sidelinjen har Inter vundet et italiensk mesterskab, to pokaltitler, tre italienske Super Cup-titler og været i to Champions League-finaler.

Begge europæiske finaler er dog blevet tabt. Senest lørdag, hvor holdet blev tromlet over af PSG.

Ifølge flere italienske medier fortsætter Inzaghi trænerkarrieren i Saudi-Arabien, hvor han skal stå i spidsen for Al-Hilal.

Planen er angiveligt, at den italienske træner allerede skal stå i spidsen for det saudiarabiske mandskab til det nært forestående klub-VM.

Her spiller Al-Hilal første kamp 18. juni mod Real Madrid.

En 71-årig mand er erklæret død, efter at han tirsdag eftermiddag kørte i grøften i en fejemaskine i byen Skjød nord for Hammel.

Det oplyser vagtchef Peter Tholstrup fra Østjyllands Politi, der fik anmeldelsen klokken 13.54.

Årsagen til mandens død er ikke fastlagt, men ifølge politiet er der formentlig tale om, at manden har fået et ildebefindende, da han kørte i fejemaskinen.

– Han er afgået ved døden i fejemaskinen, som ender i grøften, siger vagtchefen.

Mandens pårørende er underrettet om dødsfaldet.

Da han var på arbejde, er Arbejdstilsynet tilkaldt og skal undersøge ulykken. Også en bilinspektør er tilkaldt, da der er tale om en alvorlig ulykke.

En afghansk mand blev i 2021 varetægtsfængslet efter sin ankomst til Danmark fra Afghanistan.

Tirsdag har Københavns Byret afgjort, at manden tilkendes 77.000 kroner i erstatning for den tid, han sad i fængsel.

Det siger mandens advokat, Kenn Jørgensen.

Manden blev anholdt, da han sammen med sin kone og børn landede i Københavns Lufthavn i august 2021 med et dansk evakueringsfly fra Afghanistan.

Han havde på det tidspunkt et indrejseforbud til Danmark, som gjaldt frem til februar 2023, og blev derfor varetægtsfængslet.

Han tildeles erstatning, da både byretten og landsretten senere kom frem til, at han var straffri.

Han krævede derfor erstatning for den tid, han tilbragte i et dansk arresthus.

– Retten kom frem til at tilkende ham en erstatning på det halve af, hvad man takserer som normal takst.

– På den ene side siger retten, at han var klar over, at han var udvist, da han rejste ind i landet. På den anden side havde de danske myndigheder stillet ham i udsigt, at det var helt okay, at han rejste til Danmark.

– På den baggrund er retten kommet frem til at give ham 50 procent i erstatning, siger Kenn Jørgensen.

Den 34-årige fik oprindeligt sit indrejseforbud i 2016, efter at han blev dømt for at sætte ild til sin madras på et asylcenter.

Da sagen om overtrædelsen af indrejseforbuddet var for retten, kom den frem til, at manden var skyldig i at overtræde det, men en række omstændigheder gjorde, at han slap for straf.

Blandt andet fordi det ikke kunne udelukkes, at der var en aktiv trussel mod ham fra Taliban.

Danmark evakuerede omkring 1100 personer fra Afghanistan til Danmark i sensommeren og efteråret 2021.

En af dem var den 34-årige mand, da han i knap et år havde arbejdet som sikkerhedsvagt på den danske ambassade i Kabul. Han kom på de danske myndigheders kriseliste efter kontakt med Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet.

Men det stoppede altså ikke politiet i at anholde ham, da han landede i København med sin kone og to små børn.

Kenn Jørgensen ved på nuværende tidspunkt ikke, hvordan manden forholder sig til afgørelsen.

– Vi har muligheden for at tage sagen til landsretten, så vi må se, hvad det ender med, siger han.

Når kraftigt nedbør og stigning i grundvandet truer med at drukne dele af Danmark, skal ny såkaldte højkapacitetspumper sættes ind.

I denne uge er der skrevet kontrakt på indkøb af seks nye pumper, som kan indsættes ved oversvømmelser. Det skriver Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i en pressemeddelelse.

Indkøbet er den første materielanskaffelse i forbindelse med den politiske aftale om beredskabsområdet, som blev indgået i januar.

Pumperne, som kan pumpe op til 50.000 liter vand i minuttet, skal placeres på Beredskabsstyrelsens beredskabscentre og ventes at kunne blive taget i brug næste år.

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) påpeger, at klimaet bliver voldsommere og vådere i de kommende år.

– Derfor er det vigtigt, at redningsberedskabet råder over kraftige pumper, der hurtigt kan få vandet væk, siger han i meddelelsen.

Pumperne indkøbes af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, FMI, på vegne af Beredskabsstyrelsen.

Det er ikke kun hunde, der skal beskyttes mod dårlige gener, som kan give vejrtrækningsproblemer, dårlige hofter eller rygproblemer.

Det bør også gælde for andre kæledyr som eksempelvis katte, kaniner og marsvin.

Det siger familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse Jens Jokumsen.

– Der er også katte og kaniner, der avles med flade snuder, og som har vejrtrækningsproblemer og øjne, der løber.

– Det er ikke kun en lidelse, vi ser hos hunde, og derfor så vi gerne, at de nye regler ville gælde alle kæledyr, siger Jens Jokumsen.

1. juli træder nye avlsregler i kraft, og de gælder for alle hunde i Danmark.

Reglerne betyder blandt andet, at visse hunderacer skal undersøges af en dyrlæge, inden de må bruges til avl.

Det skal forhindre, at der avles på hunde med specifikke arvelige lidelser eller skadelige fysiske træk.

Eksempelvis skal hunderacer som golden retriever, labrador og schæfer undersøges for hofteleds- og albueledsdysplasi, inden der kan gives grønt lys til en parring.

Gravhunde skal undersøges for risiko for diskusprolaps, mens racer som engelsk bulldog, fransk bulldog og mops skal gennemgå en vejrtrækningstest.

Men det er ikke rimeligt, at man kun tilgodeser hundene og lader andre kæledyr i stikken, lyder det fra familiedyrschefen i Dyrenes Beskyttelse.

– Der er både katte og kaniner, der er avlet med ønsket om et særligt udseende, som udfordrer deres helbred.

– Det er for eksempel kaniner med hængende ører, som nogle synes ser meget nuttet ud, men som giver problemer med kroniske lidelser i øregangene.

– Det betyder, at de ikke kan komme af med ørevoks, siger Jens Jokumsen.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) vil ikke udelukke, at de nye regler for hundeavl på sigt kan udvides til at omfatte flere kæledyr.

– Nu tager vi ét skridt ad gangen og laver regler i forhold til ekstrem avl på hunde.

– Det gør vi, fordi der er god forskning og gode data på, hvor man kan sætte ind, når man skal lave kriterier for avl på hunde.

– De erfaringer, vi samler op, kan selvfølgelig bruges, hvis man senere vælger at gå videre, siger Jacob Jensen.

Udover dyrlægetjek af visse hunderacer indføres der også regler for, hvor mange kuld en tæve må føde, og hvornår en tæve tidligst må parres første gang.

Reglerne gælder både for professionelle opdrættere og private hundeejere.

Danmark danser alt for meget efter USA’s præsident, Donald Trumps, pibe ved ukritisk at ville øge udgifterne til forsvar og sikkerhed markant.

Det mener Enhedslisten, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) mandag meldte ud, at regeringen støtter, at hvert Nato-land fremover skal bruge 3,5 procent af deres bruttonationalprodukt (bnp) på forsvarsudgifter samt 1,5 procent på andre sikkerhedsudfordringer.

– Hun burde afvise Trumps diktater sammen med resten af Europa og holde fast i en tilgang, hvor det er vores egne behov, vores egne interesser, der er styrende for, hvor mange penge vi skal bruge, siger politisk ordfører Pelle Dragsted (EL).

– Vi er generelt kritiske over for, at man starter med at tænke på en procentdel. Det gør vi ikke på andre områder, for eksempel klima, sundhed og uddannelse. Man finder ud af, hvad behovene er, siger han.

Ved forsvarsalliancen Natos topmøde senere i juni i Haag skal det besluttes, hvor mange procent af bnp medlemslandene skal bruge på forsvar og sikkerhed.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, har fremlagt forslaget for Nato-landene forud for topmødet. Det er sket i et forsøg på at indfri Donald Trumps krav om, at Nato-landene fremover skal bruge fem procent af bnp på forsvar.

Det tal er dog reelt uspiseligt for en række europæiske lande. Og muligvis også for USA selv, fordi Trump både ønsker at give skattelettelser og bringe den nationale gæld ned.

Derfor er Mark Ruttes kompromisforslag, at der skal bruges 3,5 procent direkte på forsvar. Det er i sig selv en stor stigning fra den nuværende Nato-målsætning på to procent af bnp.

De resterende 1,5 procent bruger mange Nato-lande muligvis allerede på en lang række andre sikkerhedsudfordringer, som er relateret til forsvar.

Enhedslisten går ind for, at Danmark skal have et stærkt territorialforsvar, så Danmark kan forsvare sig selv og sine allierede.

– Men vi har også andre opgaver i vores samfund, som er vigtige. Der er velfærd, grøn omstilling, og folk skal kunne gå på pension, inden de går direkte fra arbejdslivet til sygesengen.

– Der er andre vigtige prioriteringer. Derfor skal der også være grænser for galskaben i forhold til, hvor mange penge vi skal bruge på krudt og kugler, siger Pelle Dragsted.

Hollands premierminister, Dick Schoof, træder tilbage, efter at Geert Wilders’ parti, Frihedspartiet (PVV), har trukket sig fra regeringen.

Det meddeler Dick Schoof ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Wilders trak sit parti ud af den hollandske regering tidligere tirsdag på grund af en strid om indvandringspolitik.

Den eksisterende regering uden Frihedspartiet fortsætter som midlertidig regering, oplyser den afgående premierminister.

Dick Schoof siger samtidig, at han mener, at det var unødvendigt af Wilders at trække Frihedspartiet ud af regeringen.

Koalitionsregeringen blev dannet i juni sidste år.

Den bestod foruden Frihedspartiet af tre andre konservative partier: Folkepartiet for Frihed og Demokrati (VDD), Ny Social Kontrakt (NSC) og Bonde-Borger-Bevægelsen (BBB).

Dick Schoof, der er tidligere efterretningschef og embedsmand, tilhører ingen af de fire partier. Han er partiløs.

Forud for koalitionsregeringens dannelse gik der flere måneders regeringsforhandlinger. Parlamentsvalget i Holland blev afholdt i november 2023 – altså syv måneder inden, at regeringen blev dannet.

Frihedspartiet blev det største parti ved valget, men Geert Wilders måtte efter nogle måneders forhandlinger erkende, at han ikke kunne få et flertal til at pege på ham som premierminister.

En 26-årig mand er blevet varetægtsfængslet for medvirken i en sag, hvor en håndgranat blev sprængt ved en neglesalon i København i april.

Det er blevet afgjort under et grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg tirsdag.

I forvejen sidder to andre fængslet i sagen.

Angrebet var rettet mod neglesalonen Do Salon & Do Nails i krydset mellem Frederikssundsvej og Tomsgårdsvej.

Flere ruder blev beskadiget ved eksplosionen, som skete natten til 21. april lidt efter klokken tre. Ingen mennesker kom noget til.

I slutningen af april blev en 31-årig irakisk mand anholdt og siden varetægtsfængslet for at have detoneret håndgranaten.

Under retsmødet nægtede han sig skyldig, men ville ikke udtale sig.

Efter eksplosionen ringede flere vidner til politiet. En person blev set løbe fra stedet.

Politiet spærrede efterfølgende af ved neglesalonen. Både politiets kriminalteknikere, ansatte fra Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) og folk fra Beredskabsstyrelsens kemiske beredskab foretog undersøgelser.

De skulle klarlægge, hvad der forårsagede eksplosionen, og det har altså vist sig at være en håndgranat.

Den 24. maj blev en 18-årig mand så anholdt i sagen.

Han blev sigtet for sammen med en anden at have været i besiddelse af håndgranaten, inden den blev overgivet til den person, som bragte den til sprængning.

Også han nægtede sig skyldig.

Kan Danish Crown gøres erstatningsansvarlig for, at tre ansatte på slagteriet i Ringsted blev smittet med covid-19?

Det bliver et spørgsmål for landets øverste dommere i Højesteret.

Det oplyser Procesbevillingsnævnet, der har givet Danish Crown tilladelse til at kære landsrettens delafgørelse i sagen.

Østre Landsret afgjorde i januar, at Danish Crown er erstatningsansvarlig for den smitte med covid-19, som de tre ansatte var udsat for i 2020.

Alle tre, en mestersvend og to servicemænd, blev testet positiv for covid-19 i juli og august 2020. De har fået anerkendt sygdommen som en arbejdsskade.

Løbende blev ledelsen gjort opmærksom på problematiske forhold i produktionen.

Alligevel iværksatte ledelsen ikke “tilstrækkelige foranstaltninger til at mindske risikoen for smittespredning blandt produktionsmedarbejderne”, vurderede landsretten.

Medarbejdere arbejdede tæt sammen i slagteriproduktionen og stod tæt sammen ved omklædningsfaciliteterne og på den ene skærestue.

Den høje støj gjorde det nødvendigt for folk at råbe til hinanden, når de skulle kommunikere om deres arbejdsopgaver.

Desuden brugte medarbejdere de samme redskaber uden afspritning mellem forskellige ansattes brug.

Først da de tre ansatte var blevet smittet, blev der opstillet spritspande i kantinen.

Og til trods for et grundlæggende højt hygiejnisk niveau på slagteriet fandt landsretten, at virksomheden havde udvist forhold, der gjorde den erstatningsansvarlig.

Antallet af sygemeldte steg dramatisk i 2020. I begyndelsen af august 2020 var næsten 150 ansatte smittede. Ledelsen beslutte at lukke virksomheden 8. august foreløbigt i en uge.

Den usædvanlige retssag er anlagt af Fødevareforbundet NNF på vegne af de tre.

Retten i Roskilde henviste spørgsmålet om Danish Crowns erstatningsansvar til landsretten på grund af dets principielle betydning, og nu når den del af sagen så helt til Højesteret.

Erstatningens størrelse skal fastsættes på et senere tidspunkt.