Seneste nyheder

Tog mellem Nyborg og Korsør holder torsdag sen eftermiddag stille efter en personpåkørsel.

Det skriver DSB på sin hjemmeside klokken 17.13.

– Vi arbejder på at få togbusser frem til at køre mellem de to stationer, skriver DSB.

Togene vil køre mellem Nyborg og Fyn og Jylland, samt mellem Korsør og København.

Fyns Politi skriver på X, at der er tale om en personpåkørsel på togsporet på Storebæltsbroen i østgående retning.

– Personen er ikke identificeret endnu, og togtrafikken holder stille, skriver politiet.

Letlands udenrigsminister siger, at Danmark har fortalt sine allierede, at en “statslig aktør” er forbundet til dronekrænkelserne.

Det siger udenrigsminister Baiba Braze ifølge Reuters.

– Den danske regering sagde, at det er en statslig aktivitet, der står bag, siger Braze til nyhedsbureauet og tilføjer:

– Så vi venter på yderligere vurderinger fra vores danske kolleger, men det er meget klart, at på de allieredes side, på vores side, skal vi alle investere i droneforsvar.

Tidligere har meldingen fra dansk side lydt, at en “professionel aktør” står bag.

Siden mandag er uidentificerede droner flere gange blevet observeret i luftrummet over danske lufthavne.

Mandag aften fløj flere store droner over Københavns Lufthavn, og flytrafikken blev standset i omkring fire timer.

Det er endnu uklart, hvem der sendte dronerne ind over lufthavnen.

Onsdag eftermiddag oplyste Københavns Politi, at man det seneste døgn havde modtaget over 100 anmeldelser om droner og dronelignende genstande.

Torsdag reagerer den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), på dronerne ved danske lufthavne onsdag aften.

I et kortfattet opslag på det sociale medie X forklarer statsministeren, at hun netop haft en snak med generalsekretæren for forsvarsalliancen Nato, Mark Rutte.

– Har lige talt med generalsekretæren i Nato om den seriøse situation angående droner over danske lufthavne. Vi blev enige om, at Nato vil arbejde med Danmark om, hvad vi kan gøre sammen for at sikre tryghed og sikkerhed, citerer Statsministeriet Mette Frederiksen.

Tyskland vil bruge 35 milliarder euro på rumforsvar inden 2030, oplyser landets forsvarsminister, Boris Pistorius.

Det svarer til omkring 261 milliarder danske kroner.

Forsvarsministeren tilskriver en trussel fra både Rusland og Kina som bevæggrund for beslutningen.

– Rusland og Kina har i de seneste år hastigt udvidet deres evner til at føre krig i rummet, siger ministeren under en rumkongres for tysk industri og tilføjer:

– De kan forstyrre, blokere, manipulere eller endda fysisk ødelægge satellitter. Der er ingen grænser eller kontinenter i rummet. Rusland og Kina er vores direkte naboer der.

Tyskland vil derfor ifølge forsvarsministeren bygge “militære strukturer”, som gør det muligt for landet “effektivt at forsvare sig selv og afværge eventuelle fjender i rummet”.

Sikkerhedsarkitekturen for Tyskland i rummet vil ifølge Pistorius bestå af både satellitkonstellationer og jordstationer.

Samtidig skal opsendelseskapaciteter sikres, og der skal fokus på cybersikkerhed for alle rumsystemer.

Under kongressen fremhæver Pistorius, at rummet generelt giver mange muligheder.

Han nævner blandt andet global kommunikation, vejrudsigter og navigation, men understreger, at nogle nationer i stigende grad bruger rummet til “uhæmmet at udvide deres geopolitiske indflydelse”.

Vestlige lande samt Kina og Rusland anklager ofte hinanden for at forsøge at militarisere rummet.

– Det er et sted, hvor konflikter og trusler er meget reelle, siger forsvarsministeren under kongressen.

Afslutningsvis fortæller Pistorius, at “39 kinesiske og russiske rekognosceringssatellitter har overfløjet os” i den tid, det tog forsvarsministeren at holde sin tale.

Satellitterne sender ifølge ministeren observationsdata i realtid.

Han tilføjer desuden, at kinesiske satellitter allerede gennemfører “smidige og dynamiske manøvrer” og at Rusland “positionerer rekognosceringssatellitter” tæt på Tyskland og dets allieredes rumsystemer.

AFP

Natos generalsekretær giver grønt lys for nedskydning af russiske luftfartøjer om nødvendigt, hvis de krænker Natos luftrum.

Sådan lyder svaret fra generalsekretær Mark Rutte under et interview med Fox News torsdag.

Det skriver Reuters.

– Hvis nødvendigt. Så jeg er fuldstændig enig med præsident Trump. Hvis nødvendigt, siger Rutte i interviewet.

Han tilføjer desuden, at Nato-ansatte er trænet til at vurdere sådanne trusler og beslutte, om de kan eskortere russiske fly ud af alliancens luftrum, eller om der er behov for yderligere handling.

Ifølge nyhedsbureauet AFP følger Rutte dermed Nato-linjen i forhold til magtanvendelse. Hvis alliancen vurderer, at et luftfartøj udgør en trussel, er den klar til at skyde.

På sidelinjen af FN’s Generalforsamling opfordrede USA’s præsident, Donald Trump, onsdag Nato-landene til at skyde russiske luftfartøjer ned, hvis de krænker Natos luftrum.

Adspurgt om, hvorvidt USA vil støtte en sådan nedskydning, svarede Trump ifølge Reuters, at det kommer an på omstændighederne.

Men selv om Nato-linjen er klar, er udmeldingerne fra de allierede lande forskellige.

Polens premierminister, Donald Tusk, understreger, at landet vil “reagere hårdt” på enhver krænkelse, mens Polens udenrigsminister advarer Rusland om ikke at “klynke”, hvis deres kampfly bliver skudt ned.

Samme toner lyder fra Litauens forsvarsminister, Dovile Sakaliene. Hun fremhæver Nato-landet Tyrkiet, som ifølge hende “gav et eksempel for 10 år siden”, da det skød et russisk kampfly ned, som havde krænket dets luftrum.

Mere blødt lyder retorikken fra Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, der advarer allierede mod at falde i “eskalationsfælden”, mens Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, siger at Nato bør tage sit modsvar “skridtet videre”.

Samtidig understreger den franske præsident dog, at hvis Frankrig står over for prøvelser fra Rusland, kommer landet “ikke til at åbne ild”.

Der har ikke umiddelbart været noget officielt svar fra Rusland på opfordringen fra Trump om at nedskyde indtrængende fly.

Ruslands ambassadør i Frankrig, Alexey Meshkov, advarer dog om, at en sådan handling ville betyde krig.

Det siger han ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

– En hel del fly krænker vores luftrum både ved et uheld og med vilje. Ingen skyder dem ned, siger Meshkov ifølge Tass.

AFP

Den danske statsminister Mette Frederiksen (S) reagerer nu for første gang på droneforstyrrelserne ved danske lufthavne onsdag aften.

Hun har netop haft en snak med generalsekretæren for forsvarsalliancen Nato, Mark Rutte.

Det forklarer hun i et kortfattet opslag på det sociale medie X.

– Har lige talt med generalsekretæren i Nato om den seriøse situation angående droner over danske lufthavne. Vi blev enige om, at Nato vil arbejde med Danmark om, hvad vi kan gøre sammen for at sikre tryghed og sikkerhed, citerer Statsministeriet Mette Frederiksen.

Danmark har i de seneste dage oplevet en række hændelser, der har sat alarmberedskabet i rødt.

Mandag aften blev Københavns Lufthavn overfløjet af to til tre droner, og onsdag aften blev flere civile og militære lufthavne rundt om i landet overfløjet af droner, som ikke blev nedtaget, fordi det var for farligt.

De danske myndigheder har ikke viden om, hvem der foretager droneflyvningerne, som har ramt Danmark.

Regeringen kalder det en “professionel aktør” og mener, at der er tale om de hidtil største anslag mod kritisk infrastruktur. Flere lande i Europa har været udsat for lignende, efter at Rusland invaderede Ukraine fuldtonet for tre år siden.

Generalsekretær Mark Rutte bekræfter i sit eget opslag, at han er i dialog med Mette Frederiksen.

– Har lige talt med Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, om dronesituationen, som vi tager meget alvorligt, skriver han på X.

Han fortsætter:

– Nato-allierede og Danmark arbejder sammen om, hvordan vi kan sikre tryghed og sikkerhed for vores kritiske infrastruktur.

Den danske regering overvejer i øjeblikket, om Danmark skal aktivere den såkaldte artikel 4 i forsvarsalliancen Nato.

Det sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) torsdag ved et pressemøde i Forsvarsministeriet.

– Vi har ikke truffet endelig beslutning om det endnu. Det er noget af det, som vi overvejer. Vi kommer også til at have møder senere i dag om det spørgsmål, siger Troels Lund Poulsen.

Artikel 4 i den Nordatlantiske Traktat er den såkaldte konsultationsproces. Den giver alle allierede mulighed for at bringe et emne, som vurderes at være et sikkerhedsspørgsmål, på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd.

Et Nato-medlemsland kan aktivere artikel 4, hvis det mener, at der er en trussel mod landets “territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed”.

Da flytrafikken natten til torsdag blev lukket ned i Billund Lufthavn, skyldtes det observation af droner tæt på – men ikke på – lufthavnens område.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi torsdag eftermiddag.

Politiet fik anmeldelsen om, at der var observeret droneaktivitet i området tæt på lufthavnen klokken 04.21.

På grund af observationerne lukkede Billund Lufthavn af sikkerhedsmæssige hensyn for flytrafikken fra klokken 04.30 til 05.41, mens de nærmere omstændigheder blev undersøgt af politiet.

– Vi ser med stor alvor på sager, hvor der observeres droner i nærheden af kritisk infrastruktur, herunder lufthavne.

– Det er både ulovligt og potentielt farligt, når droner flyves i områder, hvor de kan udgøre en risiko for lufttrafikken.

– Vi har iværksat en efterforskning, og hvis nogen er i besiddelse af oplysninger af betydning for efterforskningen, opfordrer vi til, at man kontakter os på telefon 114, siger politiinspektør Kristian Juliussen fra Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Onsdag aften og natten til torsdag er der blevet observeret droner ved lufthavne i både Nordjylland og Syd- og Sønderjylland. Aalborg Lufthavn var også lukket en periode natten til torsdag.

Regeringen har endnu ikke beviser for, hvem der står bag de droner, der de seneste dage har fløjet tæt på kritisk infrastruktur og militære anlæg i Danmark.

Men man behøver ikke kigge i retning af Rusland – hævder russerne i hvert fald selv.

Ruslands ambassadør i Danmark afviser i hvert fald i et skriftligt svar til Jyllands-Posten, at Rusland står bag nattens droneflyvninger.

– Den russiske side afviser bestemt de absurde spekulationer om involvering i hændelserne, lyder det blandt andet i svaret fra ambassaden.

Den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy får fem års fængsel, efter at han blev fundet delvist skyldig i en sag om kampagnestøtte fra Libyens regering.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

I retssagen er den tidligere præsident blevet fundet skyldig i sammensværgelse. Han er blevet frifundet for korruption.

Sarkozy vil anke dommen, siger han ifølge Reuters. Han mener, at han er uskyldig.

– Hvis de absolut vil have mig til at sove i fængslet, vil jeg sove i fængslet. Men jeg vil holde mit hoved højt, siger han til fremmødte journalister efter domsafsigelsen.

Dommen betyder ifølge AFP, at Sarkozy skal i fængsel, også selv om han vil anke sagen.

Anklagemyndigheden havde krævet en straf på syv års fængsel. Sarkozy har selv nægtet sig skyldig i sagen.

Dommeren har fundet det bevist, at Sarkozy som siddende minister og partileder på det pågældende tidspunkt tillod tætte samarbejdspartnere og politiske støtter at række ud til libyske myndigheder “for at få fat i eller forsøge at få fat i økonomisk støtte”.

Til gengæld mener dommeren ikke, at det er bevist, at penge fra den libyske regering i sidste ende blev brugt i Sarkozys præsidentkampagne til valget i 2007, som han endte med at vinde.

Nicolas Sarkozy var præsident i Frankrig fra 2007 til 2012. I 2005 var han indenrigsminister.

Anklagerne har i løbet af retssagen påstået, at Sarkozy i 2005 lavede en aftale med den daværende libyske leder, Muammar Gaddafi, om at modtage penge til sin politiske kampagne op til det franske præsidentvalg i 2007.

Den økonomiske støtte løb ifølge anklagerne op i omkring 50 millioner euro – godt 370 millioner kroner.

Sarkozy skulle til gengæld have tilbudt nu afdøde Gaddafi at støtte den libyske regering, som på det tidspunkt var isoleret på den internationale scene.

Gaddafi var Libyens leder fra 1969 til 2011, hvor han blev afsat og dræbt.

Sarkozy er tidligere blevet dømt i to andre sager og fik i maj i år fjernet en fodlænke i forbindelse med en dom for korruption. Denne dom fik han første gang i 2021 for blandt andet at forsøge at bestikke en dommer.

I en anden sag blev Sarkozy sidste år idømt et års fængsel for ulovlig finansiering af sin præsidentkampagne ved valget i 2012, som han tabte. Han har anket den dom.

Norlys har afskediget 137 medarbejdere og har dermed gennemført en fyringsrunde, der blev varslet i august.

Det skriver tele- og energiselskabet i en pressemeddelelse.

Her fremgår det, at fyringerne skyldes en organisationsændring efter flere år med fusioner og opkøb.

Norlys overtog teleselskabet Telia i 2024. Siden da har man været i gang med at sammenlægge de to selskaber til én.

Sammenlægningen har ifølge Norlys “helt naturligt medført”, at der er kommet “dobbeltfunktioner og muligheder for synergier”.

Kathrine Forsberg, direktør for kundeforretningen i Norlys, siger i meddelelsen, at det har store menneskelige konsekvenser, når medarbejdere skal afskediges.

– At skulle opsige medarbejdere er bestemt ikke en beslutning, vi har taget let på, derfor har vi afsøgt muligheden for at omplacere nuværende medarbejdere til ledige stillinger eller arbejdsopgaver, som i dag varetages af eksterne konsulenter, siger hun.

Afskedigelserne har hele tiden skulle finde sted i slutningen af september. Det orienterede Norlys sine medarbejdere om i august.

Fra oktober vil en særordning i Aarhus Kommune, som giver elbiler gratis parkering i fire timer, ikke længere gælde.

Det oplyser Teknik og Miljø i kommunen i en pressemeddelelse.

– Fra 1. oktober vil man ikke længere kunne vælge rabatordningen for elbiler i parkeringsapps og ved automater, hvor man plejer at registrere sin parkering.

– Taksterne for elbiler bliver de samme som for alle andre køretøjer, som varierer alt efter zone, siger afdelingsleder Felix Vestergaard i meddelelsen.

Siden 2021 har den særlige parkeringsordning givet elbiler fire timers gratis parkering på kommunale parkeringspladser i Aarhus Kommune.

Særordningen blev vedtaget til at gælde en fireårig periode. Det har derfor hele tiden været kendt, at den ophører fra udgangen af september 2025.

Da byrådet vedtog beslutningen, vurderede man, at man som minimum ville gå glip af ni millioner kroner i indtægter fra parkering.

Aarhus Kommune er ikke den første kommune, som tilbageruller særlige parkeringsregler for elbiler.

I Københavns Kommune var det gratis at parkere elbiler, elmotorcykler og brintbiler på offentlige parkeringspladser i København fra 1. januar 2020 til 1. januar 2024.

Året inden afskaffede Frederiksberg Kommune også elbilers særlige parkeringsregler, så det igen kostede det samme som for en benzinbil.

I en række andre kommuner er der fortsat gratis parkering for elbiler.

I Esbjerg Kommune er det gratis at parkere en elbil, mens man i Roskilde Kommune kan holde gratis i tre timer.

Politiet er i “forhøjet beredskab”, efter at der onsdag aften og natten til torsdag er observeret flere droner ved lufthavne.

Og den Nationale Operative Stab (Nost) er gået op i niveau efter droneaktivitet flere steder i landet.

– Nost går op i operationsberedskab. Det vil sige, at den besættes døgnet rundt, lød det fra rigspolitichef Thorkild Fogde på et pressemøde torsdag formiddag i Forsvarsministeriet.

Staben træder sammen, når Danmark påvirkes af kriser, og kan koordinere indsats på tværs af myndigheder. Den kan være aktiveret i forskellige niveauer.

Da der mandag var blevet observeret droner over Københavns Lufthavn, så lufthavnen blev lukket, blev Nost aktiveret på laveste niveau – kaldet informationsberedskab.

Operationsberedskabet, som nu er aktuelt efter droneobservationer i flere andre lufthavne, er trin tre – det højeste niveau.

Det bruges, når der er behov for “fuldt etableret krisestyringsorganisation til at varetage krisestyringsrelevante opgaver og funktioner for en kortere eller længere periode”.

– Det betyder, at vi også øger samarbejdet med andre sektormyndigheder – herunder energi- og transportsektoren, sagde rigspolitichefen på pressemødet.

Til DR Nyheder fortæller Thorkild Fogde, at hele dansk politi er i “forhøjet beredskab”.

– Det handler selvfølgelig om at få optimeret det beredskab, som vi har klar til i aften. Det bliver mørkt igen i aften.

– Politiet er hele tiden nødt til at optimere beredskabet for at bruge kræfterne på ilden og ikke på røgen, siger han til mediet.

Mandag førte det til lukning af Københavns Lufthavn, da der blev observeret droner der.

Sent onsdag og natten til torsdag blev der set droner nær lufthavne i både Nordjylland og Syd- og Sønderjylland.

Det er usædvanligt, at dansk politi hæver beredskabet. Et lignende beredskab blev ifølge DR iværksat ved terrorangrebene i København i februar 2015.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er klar til at forlade præsidentposten, hvis der bliver fred i Ukraine.

Det siger han i et interview med mediet Axios.

Adspurgt om han ser sig selv lede Ukraine i fredstid, eller om han vil træde af, svarer Zelenskyj:

– Hvis vi afslutter krigen med russerne, er jeg klar til ikke at stille op (ready not to go på engelsk, red.). Fordi valg er ikke mit mål.

– Mit mål er at afslutte krigen, lyder det.

Zelenskyj lover samtidig, at han vil presse på for, at der bliver udskrevet valg i Ukraine, hvis der bliver indgået en aftale om en våbenhvile på flere måneder.

Zelenskyj blev valgt som Ukraines præsident i 2019. Under normale omstændigheder ville hans periode være udløbet efter fem år i maj 2024.

Men valget er blevet udskudt på ubestemt tid som følge af den igangværende krig med Rusland.

Det har blandt andet fået USA’s præsident, Donald Trump, til at kritisere Zelenskyj for ikke at være en legitim leder. I februar kaldte Trump endda Zelenskyj for en diktator.

– En diktator, der ikke afholder valg. Zelenskyj må hellere handle hurtigt, ellers vil han ikke længere have et land, skrev Trump på sit sociale medie, Truth Social, i februar.

Efterfølgende sagde Zelenskyj, at han var klar til at trække sig som præsident, hvis Ukraine fik tildelt et Nato-medlemskab.

Det lader dog til at luften nu er noget varmere mellem Trump og Zelenskyj end i løbet af vinteren.

Tirsdag aften dansk tid lød det fra den amerikanske præsident, at han nu mener, at Ukraine kan vinde hele landet tilbage i “dets originale form”. Det skrev Trump på Truth Social.

Efterfølgende har Zelenskyj hyldet udmeldingen som et stort retningsskifte.

Zelenskyj vandt præsidentvalget i 2019 med 75 procent af stemmerne.

I begyndelsen af krigen steg opbakningen til ham til omkring 90 procent, skriver Axios.

De seneste målinger peger ifølge mediet på, at han på nuværende tidspunkt har opbakning fra over 60 procent af den ukrainske befolkning.

Brøndby præsenterer et underskud på 131 millioner kroner før skat for perioden 1. juli 2024 til 30. juni 2025.

Det er i overensstemmelse med det, klubben tidligere har meldt ud, men det er stadig alt for dårligt, lyder det fra klubbens ledelse.

– Et negativt resultat i den størrelsesorden er naturligvis ikke tilfredsstillende. Lad os bare kalde en spade for en spade, siger Brøndby-formand Jan Bech Andersen.

Blandt årsagerne til det negative resultat er et manglede europæisk gruppespil i efteråret 2024.

Men i højere grad skyldes resultatet køb af nye spillere samt lavere indtægter fra salg af spillere.

Salgene af spillere som Yuito Suzuki, Mathias Kvistgaarden og flere andre kan først aflæses i det kommende årsregnskab.

Brøndbys formand er dog optimistisk, når det kommer til fremtiden. Også selv om Brøndby igen i dette efterår har misset et europæisk gruppespil.

– Når det er sagt, er hovedårsagen til resultatet en række af bevidste og nødvendige valg og investeringer, der styrker klubben på både kort og lang sigt.

– Valg og investeringer, der er afgørende for, at vi i det regnskabsår, vi er midt i nu, har mulighed for sorte tal på bundlinjen på trods af, vi ikke deltager i et europæisk ligaspil i efteråret 2025, siger Jan Bech Andersen.

Den franske ekspræsident Nicolas Sarkozy er fundet delvist skyldig i en sag om ulovlig kampagnestøtte fra Libyens regering.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

AFP skriver, at domstolen i Paris har fundet Sarkozy skyldig i sammensværgelse på grund af beskyldningerne om, at han tog imod ulovlig kampagnestøtte i løbet af præsidentvalget i 2007.

Han er blevet frifundet for en separat anklage om korruption, skriver AFP.

Anklagerne har i løbet af retssagen påstået, at Sarkozy i 2005 lavede en aftale med den daværende libyske leder, Muammar Gaddafi, om at modtage penge til sin politiske kampagne op til det franske præsidentvalg i 2007.

Sarkozy skal have tilbudt nu afdøde Gaddafi at støtte den libyske regering, som på det tidspunkt var isoleret på den internationale scene.

Den økonomiske støtte løb ifølge anklagerne op i omkring 50 millioner euro – godt 370 millioner kroner.

Straffen til Sarkozy ventes at blive afsagt senere ved dagens retsmøde.

Anklagemyndigheden har krævet syv års fængsel til den tidligere præsident.

Nicolas Sarkozy var præsident i Frankrig fra 2007 til 2012. Han har nægtet sig skyldig.

Anklagerne mod Sarkozy kan spores tilbage til 2011, hvor et libysk nyhedsbureau og Gaddafi selv sagde, at den libyske stat i hemmelighed havde doneret millioner af euro til Sarkozys valgkamp i 2007.

Gaddafi var Libyens leder fra 1969 til 2011, hvor han blev afsat og dræbt.

Sarkozy er tidligere blevet dømt i to andre sager og fik i maj i år fjernet en fodlænke i forbindelse med en dom for korruption. Denne dom fik han første gang i 2021 for blandt andet at forsøge at bestikke en dommer.

I en anden sag blev Sarkozy sidste år idømt et års fængsel for ulovlig finansiering af sin præsidentkampagne ved valget i 2012, som han tabte. Han har anket den dom.

Den danske rock- og metalfestival Copenhell har torsdag offentliggjort 14 nye navne, som skal spille på festivalen næste år.

Heriblandt er den amerikanske rocksanger Alice Cooper, som tidligere i år fyldte 77 år.

Det oplyser Copenhell i en pressemeddelelse.

Det er anden gang, at Alice Cooper skal optræde på den danske festival. Første gang var ti år tidligere i 2016.

Han slutter sig dermed til det verdensberømte heavy metal-band Iron Maiden, som tidligere på ugen blev annonceret som hovednavn på Copenhell 2026.

Blandt de nye navne er også de to metalbands Bring Me The Horizon fra Storbritannien og Anthrax fra USA.

Det bliver tredje gang, at sidstnævnte optræder på Copenhell, mens det bliver første gang for Bring Me The Horizon.

Forskere estimerer, at Nordkorea nu har op mod to ton højt beriget uran, som kan bruges til at lave atomvåben.

Det siger Sydkoreas minister for forening, Chung Dong-young.

– Selv i dette øjeblik er Nordkoreas urancentrifuger i gang på fire lokationer, siger ministeren.

Det er ifølge den sydkoreanske minister eksperter fra blandt andet The Federation of American Scientists (FAS), som estimerer mængden af beriget uran i Nordkorea.

FAS er en forskningsorganisation med fokus på atomvåben og sikkerhed.

Ifølge Chung Dong-young vil mængden af højt beriget uran i Nordkorea være nok til at lave “en enorm mængde atomvåben”, hvis det alene bruges til at producere plutonium.

Beriget uran er hovedkomponenten, hvis man vil lave atomvåben. Beriget uran kan nemlig blive lavet om til plutonium ved at blive behandlet i en atomreaktor.

Ifølge Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) skal der bruges 42 kilo højt beriget uran til et enkelt atomvåben.

Dermed vil to ton – 2000 kilo – være nok til rundt regnet 47 atombomber.

Chung Dong-young siger, at det er en hastesag, at standse Nordkoreas atomudvikling, men han mener ikke, at sanktioner er den rette vej at gå.

I stedet peger han på, at et topmøde mellem Nordkorea og USA er den eneste mulige løsning.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un har denne uge ifølge det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA sagt, at han er åben for at mødes med USA, forudsat at han kan beholde sit atomarsenal.

– Hvis USA dropper den absurde besættelse af at atomafvæbne os, accepterer virkeligheden og ønsker oprigtig fredelig sameksistens, så er der ingen grund for os til ikke at sætte os ned med USA, sagde han ifølge KCNA.

Efterfølgende lød det ifølge Reuters fra en amerikansk embedsmand, at det fortsat er USA’s politik, at Nordkorea skal atomafvæbnes fuldstændig, og at der ikke er planer på nuværende tidspunkt om et møde mellem Kim Jong-un og USA’s præsident, Donald Trump.

AFP

Dronerne, som natten til torsdag blev observeret ved blandt andet flere jyske lufthavne, blev ikke skudt ned.

Det skyldes en militærfaglig vurdering, fortæller forsvarschef Michael Hyldgaard. De var klar til at gøre det, men besluttede ikke at gøre det, lyder det.

– Det var en samlet vurdering, siger han og tilføjer, at det var af hensyn til borgernes sikkerhed.

Sent onsdag og natten til torsdag er der blevet observeret droner nær lufthavne i både Nordjylland og Syd- og Sønderjylland.

Blandt andet blev der observeret droner ved flyvestationen i Skrydstrup, som er et militært område, hvor danske F-16- og F-35-kampfly har hjemmeadresse.

Forsvarschefen forklarer videre, at det skyldes et “hensyn til proportionalitet”, at man ikke nedskød dronerne.

– Vi kan ikke bare rende rundt og skyde op i luften. Det kommer ned igen. Det hjælper ikke noget at skyde en drone ned, med den mængde vi ser her, siger forsvarschefen.

Han tilføjer også:

– Vi kommer til at finde de mennesker, der står bag det.

Pressemødet i Forsvarsministeriet torsdag afholder forsvarschefen sammen med rigspolitichef Torkild Fogde, justitsminister Peter Hummelgaard (S) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Sidstnævnte kalder droneaktiviteten for hybride angreb, og forsvarschefen ser en vis systematik i det.

– Som militærmand vil jeg karakterisere det som egentlige operationer, siger Michael Hyldgaard.

Troels Lund Poulsen bliver på pressemødet også spurgt til, om dronerne ikke skulle være skudt ned, og hvad der skal til, før man gør det.

– Det er ikke landets forsvarsminister, der tager stilling til, hvornår vi neutraliserer droner, siger ministeren.

Der er ingen direkte militær trussel mod Danmark, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) efter nattens droneaktivitet over Danmark.

Der er tale om et hybridt angreb, og en “professionel aktør” står bag.

– Der er fortsat ingen direkte militær trussel mod Danmark, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et pressemøde i Forsvarsministeriet.

Forsvarsministeren har torsdag morgen holdt møde med justitsministeren, rigspolitichefen og forsvarschefen.

De har drøftet nattens observationer af droneaktivitet ved lufthavne og militære områder.

Det er kun få dage siden, at der blev observeret droneaktivitet i Københavns Lufthavn mandag aften, da man nedlukkede luftrummet i nogle timer.

I ingen af tilfældene har man fået fat i dronerne. Man har heller ikke skudt dem ned.

– Der er tale om det, som jeg vil definere som et hybridt angreb, siger forsvarsministeren.

Regeringen og myndighederne har fortsat ingen forklaring på, hvem der står bag.

– Koblingen direkte til Rusland har vi ikke belæg for at lave, siger Troels Lund Poulsen.

Forsvarsministeren lægger vægt på, at de mange observationer af droner over hele landet er sket næsten samtidig. Det er “systematisk”, og derfor er det en “professionel aktør”, som står bag.

Det havde ifølge forsvarschef Michael Hyldgaard været muligt at skyde dronerne ned, men man besluttede ikke at gøre det.

Det var et hensyn til mulige uhensigtsmæssige følger af at skyde dronerne ned.

At skyde en drone ned kan ifølge forsvarsministeren ikke sammenlignes med at nedskyde en “gås”, og der er ikke tale om en “Fætter BR-drone”.

– Vi taler om, at det er mørkt. Vi taler om, at hvis man skal neutralisere en drone, så skal man også være klar over, hvor den så potentielt falder ned.

– Hvis man neutraliserer en drone på en forkert måde, så kommer vi til at have en meget stor diskussion, siger Troels Lund Poulsen.

Regeringen overvejer ifølge forsvarsministeren, om artikel 4 skal aktiveres, hvilket vil være kun tiende gang i forsvarsalliancens historie – dog er det sket to gange inden for de seneste 2-3 uger.

Der skal anskaffes “nye kapaciteter til at detektere og neutralisere droner”.

Det siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) på et pressemøde, som finder sted efter de seneste droneaktiviteter i Jylland.

– Målet med den her slags hybride angreb er at skabe frygt, skabe splid og gøre os bange. Det er vigtigere end nogensinde, at vi står sammen, siger Hummelgaard.

Danmark har allerede udstyr til at neutralisere droner, men der skal anskaffes yderligere, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

– Vi gør, hvad vi kan, og vi kommer også til at gøre mere. Vi ser med stor alvor på det, siger Lund Poulsen.

Forsvarsministerens vurdering er, at der er tale om et hybridangreb. Det er ikke blot en drone fra Fætter BR, som “flyver rundt et tilfældigt sted”, lyder det fra Lund Poulsen.

Sent onsdag og natten til torsdag er der blevet observeret droner nær lufthavne i både Nordjylland og Syd- og Sønderjylland.

I mandags og natten til tirsdag var der også droneaktivitet over Københavns Lufthavn.

Det er fortsat uvist, om de seneste hændelser kan kædes sammen med hændelsen i Københavns Lufthavn mandag aften. Her blev luftrummet lukket i omkring fire timer, efter at der blev observeret to til tre uidentificerede droner i området. Men det kan ikke udelukkes, siger forsvarsministeren.

På pressemødet torsdag morgen i Forsvarsministeriet deltager også forsvarschef Michael Hyldgaard og rigspolitichef Thorkild Fogde.

Flere militære områder er beliggende nær de danske lufthavne, hvor der onsdag aften og natten til torsdag har været spottet droner.

I nærheden af Aalborg Lufthavn ligger Flyvestation Aalborg, som er hjemsted for Forsvarets transportfly og Jægerkorpset.

Flyvestation Skrydstrup er et militært område, hvor danske F-16- og F-35-kampfly har hjemmeadresse.

Hyldgaard siger, at der var overvejelser om at skyde droner ned, som fløj rundt over de militære områder.

Det er fortsat uvist, hvem der står bag ugens dronehændelser i Danmark.

– Vi udelukker ikke noget, i forhold til hvem der står bag, siger Hummelgaard.

Samme melding kommer fra Troels Lund Poulsen (V), som dog tilsyneladende har blikket rettet mod Rusland:

– Når det er sagt, er der lande, som har en interesse i at underminere opbakningen til Ukraine. Det er afgørende, at vi ikke lader os intimidere af Rusland.

Det er ikke kun i og omkring jyske lufthavne, at der natten til torsdag er observeret droner. Politiet har talt med vidner, der natten til torsdag også har set en drone flyve rundt ved Jydske Dragonregiments kaserne i Holstebro. Det skriver Dagbladet Holstebro Struer.

Det er ikke kun i og omkring jyske lufthavne, at der natten til torsdag er observeret droner.

Natten til torsdag blev der også observeret droner ved flere militære installationer – herunder ved Flyvestation Skrydstrup og Jydske Dragonregiments kaserne i Holstebro.

Det bekræfter Forsvaret torsdag eftermiddag.

– Af hensyn til operationssikkerheden og den igangværende efterforskning ønsker Forsvaret ikke at svare udtømmende på, hvor der i øvrigt er observeret droner nær militære installationer, lyder det i en pressemeddelelse.

Tidligere torsdag skrev Dagbladet Holstebro Struer, at politiet havde talt med vidner, der natten til torsdag havde set en drone flyve rundt ved kasernen i Holstebro.

Politikommissær David Dyrmose fra lokalpolitiet i Holstebro fortalte, at der ved 03-tiden indløb en anmeldelse om droneaktivitet ved kasernen.

Efterfølgende rykkede en patrulje ud til stedet og talte med vidner, der bekræftede, at der havde fløjet en drone rundt i området.

Jydske Dragonregiment har ingen kommentarer til oplysningerne, siger presseofficer Ole Navntoft til Dagbladet Holstebro Struer.

TV MidtVest har været i kontakt med en række andre politistationer i Midt- og Vestjylland, og her er der flere steder også meldt om observationer af droner, dog ikke ved andre militære anlæg.