Seneste nyheder

Weekendens vejr bliver tørt og med fine muligheder for at mærke solen.

Det siger Mette Zhang, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt fredag morgen.

– Man skal i weekenden bare komme ud og nyde sol og lys, inden efteråret for alvor kommer, siger hun.

Fredag vil de fleste stå op til en morgen med solskin, selv om der lokalt kan ligge lidt skyer – særligt over Sjælland – mens der nede over de sydligste egne kan ligge høje, tynde skyer.

I fredagens løb vil der desuden brede sig lidt skyer over Nordjylland.

– Men vi forventer, at det er en kortere intermezzo, før det klarer op, og vi får en ganske fin efterårsdag.

Temperaturerne vil ligge på 14-17 grader, og vinden bliver ude ved kysterne frisk og muligvis hård fra en øst- og sydøstlig retning.

Lørdag vil vejrmæssigt ligne fredagen – her venter endnu en dag med sol, lidt skyer og 14-17 grader.

– Det overordnede indtryk vil være en ret solrig dag. Lørdag bliver ganske behagelig, især hvis man kan finde en krog med både sol og læ, siger meteorologen.

Ugens sidste dag kan byde på lidt flere skyer, men det bliver alligevel en tør dag med sol flere steder og 15-17 grader, siger Mette Zhang.

– Alle får solen at se i en eller anden udgave. Og til gengæld vil der søndag være lidt mindre vind. Den aftager en smule til svag til jævn vind fra østlig eller sydøstlig retning.

Weekendens tørre vejr med fine solchancer skyldes et højtryk, der aktuelt ligger over Sydsverige. Det holder fronter og regnvejr væk fra Danmark.

– Jeg synes, man skal tage ud og gå en tur, måske ved stranden. Og hvis man hører til de friske, kunne man godt nyde en dukkert, men man skal nok være beredt på lidt bølger på grund af vinden, siger hun.

Der er dansk deltagelse i to kategorier, når der lørdag afvikles semifinaler i World Tour-badmintonturneringen Korea Open.

Mixeddoublen med Mathias Christiansen og Alexandra Bøje spillede sig i overlegen stil blandt turneringens sidste fire doubler ved fredag at tæve malaysierne Wong Tien Ci og Lim Chiew Sien.

Det tog danskerne en halv time at vinde med de overlegne cifre 21-12, 21-8.

I lørdagens semifinale kommer de useedede danskere på en vanskelig opgave, når andenseede Ya Xin Wei og Zhen Bang Jiang fra Kina står på den anden side af nettet.

Også herresinglestjernen Anders Antonsen er en del af semifinalerne i Super 500-turneringen.

Han havde dog en endnu lettere arbejdsdag, for Antonsen var slet ikke i kamp fredag. Kvartfinalemodstanderen, den sjetteseedede japaner Kodai Naraoka, trak sig fra opgøret.

Den topseedede aarhusianer skal møde Chou Tien-chen fra Taiwan i lørdagens semifinale.

De to spillere har mødt hinanden 14 gange tidligere, og Antonsen har et lille efterslæb i statistikken med sine seks sejre. Til gengæld kan han finde optimisme i, at han har vundet spillernes to tidligere møder i 2025.

Sydkoreansk militær har affyret varselsskud, efter at et nordkoreansk skib sejlede ind i sydkoreansk farvand.

Det oplyser den sydkoreanske generalstab fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge generalstaben var der tale om et nordkoreansk handelsskib, der krydsede den nordlige grænselinje (NLL), som er en omstridt maritim grænse.

Det skal være sket omkring klokken 05.00 lokal tid – klokken 22.00 torsdag aften dansk tid.

– Vores styrker udsendte advarsler og affyrede varselsskud, hvorefter skibet trak sig tilbage uden for vores farvande, skriver generalstaben i en udtalelse ifølge AFP.

Her lyder det videre, at man reagerede i overensstemmelse med procedurerne, mens man nøjagtigt overvågede skibets færden.

Nordkorea anerkender ikke officielt NLL, skriver AFP.

Hændelsen fandt sted, to dage efter at Sydkorea gennemførte militærøvelser ved den omstridte maritime grænse.

Nordkorea og Sydkorea er stadig de facto i krig, da konflikten mellem dem i årene 1950 til 1953 sluttede med en aftale om en våbenhvile. En fredstraktat er aldrig indgået.

Sydkoreas præsident, Lee Jae-myung, der tiltrådte i juni, har lovet at forbedre forholdet til naboen mod nord.

Det er et løfte, som han tirsdag gentog på en tale ved FN’s Generalforsamling i New York.

Mere konkret lød det, at han vil bryde det, som han kaldte en ond cirkel af unødvendige militære spændinger med Nordkorea.

Han sagde desuden, at han er indstillet på, at en afvikling af det nordkoreanske atomprogram ikke kan opnås på kort sigt.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, er langt fra indstillet på at opgive landets atomprogram. Det sagde han søndag i en tale for Den Øverste Folkeforsamling, der er den lovgivende forsamling i Nordkorea.

Her lød det, at USA, der er allieret med Sydkorea, må droppe sine nedrustningskrav, hvis USA ønsker en dialog med Sydkorea.

– Hvis USA dropper den absurde besættelse af at “afnuklearisere” os, accepterer virkeligheden og ønsker en reel fredelig sameksistens, så er der ingen grund til, at vi ikke skal kunne sætte os ned med USA, sagde Kim.

En 50-årig mand, som er dømt for drab på en kvinde i 1997, er i den amerikanske delstat Alabama natten til fredag blevet henrettet.

Det skriver det amerikanske medie AP.

Geoffrey Todd West blev henrettet i fængslet William C. Holman Correctional Facility i byen Atmore. Det skete ved brug af nitrogen, som er en metode, delstaten tog i brug i 2024.

West er dømt for drabet på den dengang 33-årige Margaret Parrish Berry i 1997.

Han blev af fængselsinspektøren inden nattens henrettelse spurgt, om han ville sige nogle sidste ord.

– Nej, lød svaret.

Herefter blev Geoffrey Todd West fastspændt til en båre og iført en gasmaske, der dækkede hans ansigt, inden han vendte en tommelfinger opad i retning af sin advokat.

Henrettelsen begyndte omkring klokken 17.56 lokal tid i Alabama, skriver AP.

Klokken 18.01 begyndte han at trække vejret langsommere, inden han klokken 18.22 blev erklæret død.

I en afsluttende erklæring, der er delt af Wests advokat, lyder det:

– Jeg har undskyldt privat til Margaret Parrish Berrys familie og er ydmyg over den tilgivelse, hendes søn, Will, har vist.

Her står der også, at Geoffrey Todd West tidligere på året blev døbt i en katolsk kirke, og at han derfor følte fred, fordi han “vidste, hvor han skulle hen”.

Margaret Parrish Berry var mor til to og blev skudt i baghovedet under et røveri på en tankstation den 28. marts 1997.

West udtalte sig i sidste uge om sagen til AP i et telefonopkald. Her nægtede han sig ikke skyldig men sagde, at han og hans kæreste var desperate efter penge, da de besluttede sig for at røve tankstationen, hvor han tidligere selv havde arbejdet.

Alabama var den første delstat, der udførte en henrettelse med nitrogen. På landsplan er metoden blevet brugt syv gange – seks gange i Alabama og en gang i Louisiana.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er der i 2025 sket i alt 31 henrettelser inden henrettelsen af Geoffrey Todd West. Det er det højeste antal siden 2014.

Også natten til fredag skal den 35-årige Blaine Milam efter planen henrettes ved en dødelig indsprøjtning i delstaten Texas.

Han er dømt for drabet på den 13-måneder gamle Amora Carson. Amora Carson var hans kærestes datter, og hun blev ifølge AFP slået ihjel under en “eksorcisme” i 2008.

USA’s præsident, Donald Trump, varsler nye toldsatser på en række varer, heriblandt 100 procent importtold på flere patenterede lægemidler.

Det sker natten til fredag i en række opslag på præsidentens sociale medie, Truth Social.

De nye toldsatser skal efter planen træde i kraft 1. oktober.

Toldsatser på lægemidler vil ikke gælde for lægemiddelselskaber, der producerer lægemidler i USA, lyder det.

– Fra 1. oktober vil vi indføre en toldsats på 100 procent på alle brandede og patenterede lægemidler, medmindre selskabet er i gang med at opføre produktionsfabrik i USA.

– Der vil ikke blive lagt told på lægemidler, hvis opførelsen er påbegyndt, skriver han.

Flere danske lægemiddelproducenter har en stor omsætning på det amerikanske marked, men det er langt fra alt, der bliver importeret ind over USA’s grænser.

Danmarks største virksomhed, Novo Nordisk, har eksempelvis en stor produktion af lægemidler i USA.

Blandt Trumps netop varslede toldsatser er desuden en importtold på 25 procent på store lastbiler.

Det sker ifølge Trump for at sikre de amerikanske lastbilproducenter mod det, som præsidenten omtaler som uretfærdig konkurrence fra udlandet.

– Dermed vil vores store lastbilproducenter, såsom Peterbilt, Kenworth, Freightliner, Mack Truck og andre, blive beskyttet mod angreb fra udenlandske konkurrenter, skriver Trump.

Også fast inventar til køkkener og badeværelser vil ifølge præsidenten blive pålagt en toldsats på 50 procent den 1. oktober.

Det gælder blandt andet den type skabe, der fastmonteres i rummene.

Trump vil desuden indføre told på 30 procent på polstrede møbler.

Præsidenten begrunder toldsatserne på møbler og fast inventar med, at USA ifølge præsidenten i øjeblikket “oversvømmes” med denne type af produkter fra andre lande.

– Vi er nødt til at beskytte vores produktion af hensyn til national sikkerhed og andre årsager, skriver Trump.

James Comey, der var direktør for USA’s forbundspoliti, FBI, fra 2013 til 2017, er blevet tiltalt for falsk vidnesbyrd og hindring af en kongresundersøgelse.

Det skriver USA’s justitsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP i en udtalelse.

Det var Comey, der godkendte en undersøgelse af mulig russisk indblanding i præsidentvalget i USA i 2016, som blev vundet af USA’s nuværende præsident, Donald Trump. Comey blev fyret i maj 2017, hvilket var i starten af Trumps første periode.

Trump skriver i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social, at Comey er blevet tiltalt for flere handlinger, som han kalder ulovlige.

– Han har været så dårlig for vores land i så lang tid, og han er nu ved begyndelsen af at blive holdt ansvarlig for sine forbrydelser mod vores land, skriver Trump.

Den amerikanske justitsminister, Pam Bondi, skriver i et opslag på X, at ingen er hævet over loven.

– Dagens tiltale afspejler justitsministeriets forpligtelse til at holde dem, der misbruger deres magt, ansvarlige for at vildlede det amerikanske folk, skriver hun, men hun nævner ikke Comey ved navn.

Hvis Comey bliver dømt, risikerer han op til fem års fængsel, har den føderale anklager Lindsey Halligan, der blev udpeget af Trump for få dage siden, sagt.

Det skriver både AFP og nyhedsbureauet Reuters.

I en video delt på det sociale medie Instagram natten til fredag siger Comey, at han er uskyldig.

– Jeg har stor tillid til det føderale retssystem, og jeg er uskyldig, så lad os få en retssag og bevare troen, siger den tidligere FBI-direktør.

Siden Trump fyrede Comey, har Trump kritiseret Comeys håndtering af FBI-undersøgelsen, der beskrev kontakter mellem russere og Trumps kampagnefolk.

Siden Trump vendte tilbage til præsidentembedet i januar, har hans justitsministerium undersøgt det vidneudsagn, som Comey gav til Senatets retsudvalg i 2020.

Her forsvarede han ifølge Reuters Rusland-undersøgelsen over for Republikanerne og nægtede desuden at have godkendt en videregivelse af følsomme oplysninger til medierne.

Ifølge Reuters er sagen mod Comey det mest markante eksempel på, at Trump-administrationen bruger sin magt mod fremtrædende kritikere.

Forsøget på at gå efter Comey blev set på med skepsis i det østlige distrikt i Virginia, hvor det amerikanske anklagekontor, der håndterer sagen, ligger.

Distriktets øverste føderale anklager, Erik Siebert, trådte i sidste uge tilbage, efter at han havde udtrykt sin tvivl om, hvor stærk sagen mod Comey var.

Luftrummet over Aalborg Lufthavn er tidligt natten til fredag genåbnet, efter at det sent torsdag aften blev lukket på baggrund af mistanke om droneflyvning.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Området over lufthavnen genåbnede natten til fredag klokken 00.35, efter at det var blevet lukket omkring klokken 23.40.

– Vi har ikke kunnet finde noget derude og har ikke kunnet verificere nogen droner i området, siger vagtchefen.

Spørgsmål: Kan du sige, hvad det så var, man observerede?

– Nej, svarer vagtchefen.

Det var politiet selv, der torsdag aften observerede det, der blev mistænkt for at være en drone. Det fortalte vagtchefen tidligere på natten.

– Vi har været til stede i lufthavnen hele dagen, og det er vi stadig, og nu har vi på baggrund af det her sendt nogle flere derud, sagde han.

Ifølge flyhjemmesiden FlightRadar24 blev to flyvninger påvirket af lukningen af luftrummet.

Det skriver flyhjemmesiden i et opslag på X.

Der drejer sig om et fly, der er vendt om og er på vej retur mod Amsterdam og en flyafgang fra København, der er blevet aflyst.

Om man skal vente flere nedlukninger af luftrummet over Aalborg Lufthavn er ifølge vagtchefen ved Nordjyllands Politi uvist.

– Jeg kan jo ikke spå ud i fremtiden, men vi er i hvert fald meget opmærksomme derude, og det er alle andre også. Og vi får jo en del henvendelser omkring droneaktivitet – det gælder faktisk hele landsdelen, siger han.

Han understreger, at det er lufthavnen selv, der træffer beslutningen, når lufthavnen bliver lukket.

– Og på den mistanke, der var i dag, valgte de så at lukke ned i en lille time. Så har vi været ude og søge intensivt derude med de styrker, vi nu har, og vi har ikke kunnet verificere nogen ting derude.

Vagtchefen afviser at sætte ord på, hvilken slags arbejde, der pågår, når man forsøger at verificere mistanke om observation af droner.

Det var anden aften i træk, at luftrummet over Aalborg Lufthavn lukkede. Det samme skete onsdag aften, efter at droner var blevet observeret nær lufthavnen.

Onsdag aften og natten til torsdag blev der desuden observeret droner nær en række lufthavne i Syd- og Sønderjylland.

Mandag aften og natten til tirsdag blev luftrummet over Københavns Lufthavn lukket i flere timer, efter at der var blevet observeret to til tre droner i luftrummet.

USA’s præsident, Donald Trump, har torsdag underskrevet en bekendtgørelse, som erklærer, at en aftale om en amerikansk version af det sociale medie TikTok vil opfylde gældende lovkrav.

Der er tale om lovgivning, der ellers kan medføre et forbud mod appen i USA.

Da Trump torsdag underskrev bekendtgørelsen i Det Hvide Hus sagde han, at den amerikanske version af appen vil blive drevet af det, han kalder meget sofistikerede investorer.

Det gælder blandt andet Larry Ellison, som er grundlægger af den amerikanske techgigant Oracle, forretningsmanden Michael Dell og mediemogul Rupert Murdoch.

Investeringsselskaberne Silver Lake Partners og Andreessen Horowitz menes også at være en del af aftalen, skriver AFP.

De navngivne investorer er alle Trump-støtter – men præsidenten understregede torsdag, at den amerikanske version af appen ikke vil følge en bestemt politisk linje.

– Hvis jeg kunne lave den 100 procent Maga (Make America Great Again, red.), ville jeg gøre det, men det kommer ikke til at blive på den måde desværre. Nej, hver gruppe, hver filosofi, al politik vil blive behandlet meget retfærdigt, sagde Trump.

En aftale om salg af TikTok i USA sker som svar på en lov, der blev vedtaget under Trumps forgænger, den demokratiske Joe Biden.

Loven tvinger den kinesiske ejer ByteDance til at sælge sine amerikanske aktiviteter, hvis ikke appen skal blive forbudt i USA, som er TikToks største marked.

Trump blev torsdag spurgt om, hvorvidt de kinesiske myndigheder har nikket ja til aftalen. Til det svarede Trump, at landets præsident, Xi Jinping, gav grønt lys i et telefonopkald i sidste uge.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, siger, at TikTok i USA vil blive værdisat til omkring 14 milliarder dollar – omkring 90 milliarder kroner. Han tilføjer dog, at det vil være op til investorerne at finde ud af prisen.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er de 14 milliarder dollar væsentligt mindre, end det flere analytikere har estimeret.

AFP

USA’s præsident, Donald Trump, vil ikke give Israel lov til at annektere Vestbredden.

Det siger Trump torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters til journalister i Det Ovale Værelse.

Den amerikanske præsident bringer emnet op efter en telefonsamtale med Israel premierminister, Benjamin Netanyahu. Her drøftede de to statsledere ifølge Trump en løsning på situationen i Gaza.

– Jeg vil ikke tillade, at Israel annekterer Vestbredden. Det kommer ikke til at ske, siger han.

Netanyahu er i øjeblikkeligt under pres fra dele af den israelske højrefløj, der ønsker, at Israel annekterer Vestbredden, skriver Reuters.

Det har vakt bekymring blandt arabiske ledere, hvoraf flere mødtes med Trump torsdag i forbindelse med FN’s Generalforsamling i New York.

– Jeg vil ikke tillade Israel at annektere Vestbredden. Der er sket nok. Det er tid til at stoppe nu, siger Trump torsdag.

Strømmen er vendt tilbage på Københavns Hovedbanegård, efter at en strømafbrydelse torsdag aften mørklagde dele af banegården.

Det oplyser pressevagten ved DSB til Ritzau tidligt fredag morgen.

Strømmen og lyset vendte tilbage omkring klokken 03.30 natten til fredag, lyder det.

Strømafbrydelsen skyldtes ifølge DSB vedligeholdelsesarbejde fra elleverandøren Radius’ side.

I første omgang var hele Hovedbanegården mørklagt. Kort inden midnat satte DSB en reservegenerator i gang, der gav strøm og dermed lys til banegårdshallen, inden strømmen senere på natten vendte retur.

Mens reservegeneratoren var tændt, var der dog stadig mørkt og ingen strøm nede på perronerne.

DSB parkerede et tændt S-tog på et af sporene, der skulle give lys til perronerne, oplyste pressevagten omkring midnat.

Personale gik desuden rundt for at hjælpe rejsende.

Elevatorer, rulletrapper og andre elektriske faciliteter uden for banegårdshallen var under strømafbrydelsen desuden ude af drift.

DSB’s pressevagt kan tidligt fredag morgen ikke oplyse, hvorfor vedligeholdelsesarbejdet foregik torsdag aften og nat, men understreger, at der ikke er tale om “noget alvorligt” eller noget, der “skyldes et angreb”.

Politiet opfordrer borgere, der ringer ind og anmelder droneaktivitet, til at dokumentere det med enten video eller billede.

Det siger vagtchef ved Københavns Politi Jesper Frandsen, der understreger, at politikredsen de seneste dage har modtaget en del flere anmeldelser om droner end vanligt.

– Det kan være et rigtig godt virkemiddel for os til at prøve at kvalificere, om der rent faktisk er tale om en drone eller ej, siger han.

I mørket kan det være svært for almindelige borgere at vurdere, om der er tale om en drone, lyder det.

– Det kan være sindssygt svært at vide, om man ser en skorsten med et lys, der blinker, eller et fly under indflyvning til Københavns Lufthavn, siger han.

Derfor bruger politiet meget tid på at stille borgere spørgsmål, når de ringer ind med anmeldelser om droner, for at finde ud af, om der er tale om en reel drone.

– Vi tager dronesituationen med den allerstørste alvor de her dage, så derfor er vi omhyggelige med alle anmeldelser, siger han.

Hos Københavns Vestegns Politi får man også flere anmeldelser om droner end normalt.

Vagtchef Lars Guldborg siger, at politiet inden for en time torsdag aften havde modtaget ti anmeldelser om droner. Ingen af dem har politiet kunnet bekræfte.

Han understreger, at hver enkel anmeldelse bliver vurderet. Politiet har blandt andet krydstjekket med anmeldelser om droner og flyovervågningen Flightradar.

– Her kan vi se, at nogle af de observationer, som anmelderne gør sig, hænger sammen med de fly, der kommer ind, siger han og påpeger, at dybdeperspektiv kan være rigtig svært, når det er mørkt.

Jesper Frandsen fra Københavns Politi siger, at hvis politiet vurderer, at der er den mindste flig af sandsynlighed i en anmeldelse, sender politiet en patrulje afsted.

Styrelsen for Samfundssikkerhed opfordrer også borgere til, at man dokumenterer droneaktivitet.

– Undlad at zoome ind, så man kan placere dronen i landskabet eller området. Film gerne lange sekvenser, skriver styrelsen på sin hjemmeside.

Derudover skriver styrelsen en række spørgsmål, som politiet vil spørge ind til, hvis man ringer 114.

Det gælder blandt andet spørgsmål til størrelsen på dronen, om den har vinger eller rotorer, om der er lys og i hvilke farver, kendetegn og hvordan dronen fløj.

European Broadcasting Union (EBU) indkalder til ekstraordinær generalforsamling om Israels deltagelse i musikkonkurrencen Eurovision.

Det viser en mail fra EBU, som både den amerikanske avis The New York Times og det norske medie VG har set.

Ifølge The New York Times skal generalforsamlingen finde sted i begyndelsen af november.

Her skal medlemsstationerne stemme om, hvorvidt Israel skal deltage i musikkonkurrencen i 2026.

Mødet kommer, efter at flere europæiske lande har truet med at boykotte konkurrencen, hvis Israel deltager.

Det gælder Spanien, Irland, Slovenien, Island og Holland.

Den hollandske tv-station Avrotros har tidligere udtalt, at dens boykot af et Eurovision med israelsk deltagelse skyldes “den igangværende alvorlige menneskelige lidelse i Gaza”.

Præsidenten for den spanske tv-station RTVE, José Pablo Lopez, har ligeledes sagt, at “det folkedrab, der finder sted lige nu, gør det umuligt for os at se den anden vej”.

Det er DR, som finder den danske deltager til Eurovision, og derfor har ansvaret for, om Danmark vælger at deltage eller ej.

Ifølge Gustav Lützhøft, der er ledende redaktionschef i DR Kultur, Debat og Musik, har DR meddelt European Broadcasting Union (EBU), at Danmark vil deltage.

Det sagde han tidligere i september til Ritzau.

– Vores deltagelse er hverken en støtte til eller en protest mod noget enkelt land, men det er et ønske om at fastholde fællesskaber på tværs af grænser og på tværs af Europa, sagde Lützhøft.

Han forklarede dog, at den danske deltagelse kommer med en række betingelser.

– DR bakker op om ESC (Eurovision, red.) som en kulturel begivenhed, der siden midten af 1950’erne har samlet nationer gennem musik, sagde han og tilføjede:

– Vores deltagelse er betinget af, at der fortsat er et stærkt internationalt fællesskab rundt om sangkonkurrencen, at der er styr på sikkerheden, og at der er en apolitisk ramme om konkurrencen.

Danmark har de seneste dage været udsat for hybridangreb, og der udspiller sig i øjeblikket en hybridkrig på dansk grund.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i en videotale efter de seneste dages dronehændelser i dansk luftrum blandt andet ved lufthavne.

– Droner er set flere steder ved kritisk infrastruktur, militært og civilt. Det er angreb, som vi må forvente, at der kan komme flere af, siger hun i videotalen.

Hun tilføjer, at det er angreb, der har vist sårbarheder og som har til formål at skabe utryghed og splittelse.

– Det er angreb, der skal ryste os som mennesker og samfund.

De seneste dage har hun været i kontakt med en række af sine europæiske kolleger.

– Vi er nu fra dansk side i tæt dialog med Nato-allierede om, hvordan de i den aktuelle situation kan bistå Danmark, så vi kan beskytte og forsvare vores luftrum, siger hun.

Hun understreger, at hybridkrig ikke er en krig i traditionel forstand. Angrebene er til for at forvirre og gøre os usikre.

– Og det er fra en fej fjende, som ikke tør give sig til kende, lyder det.

– Jeg er nødt til at sige – særligt til nogle af partierne i Folketinget – at målet med hybride angreb, det er ikke kun at teste vores myndigheder og beredskab. Det er også for at se, hvordan vi reagerer som samfund og politisk, siger hun.

Derfor skal Danmark være på vagt, men det er vigtigt at bevare roen, tilføjer hun.

– Tiden er ikke til hurtige meldinger, politisk overbud eller mistillidserklæringer til myndigheder eller politiet.

Mette Frederiksen slutter af med at konkludere, at Danmark er i den indledende fase i at håndtere en krise -og det har vi i Danmark gjort før, konstaterer hun.

Derfor ser statsministeren sig nødsaget til at gentage et budskab, som hun også havde i forbindelse med håndteringen af coronapandemien:

– I enhver håndtering af en svær krise, der er der en risiko for, at man kommer til at begå fejl, og det er ikke altid, at vi hurtigt kan give gode svar på de spørgsmål, der løbende vil opstå, siger hun.

Men hun understreger, at regeringen vil bestræbe sig på at fortælle offentligheden så meget, som den kan løbende med det in mente, at de, “der vil os det ondt”, også lytter med.

– Selv om myndighederne ikke kan konkludere, hvem der står bag, så kan vi i hvert fald konstatere, at der primært er ét land, der udgør en trussel for Europas sikkerhed, og det er Rusland, siger hun.

Statsministeren forstår godt, at befolkningen har mange spørgsmål på baggrund af de seneste dages dronehændelser i dansk luftrum.

Blandt andet, hvorfor droner ikke er blevet skudt ned, og hvorfor blev de ikke opdaget tidligere. Men svarene lader vente på sig.

– Der kommer et tidspunkt, hvor vi må kigge tilbage i de seneste dages hændelser. Men her og nu har vi som regering og myndigheder en altoverskyggende opgave, og det er at passe på Danmark, siger hun.

Holland og Uganda har underskrevet en hensigtserklæring om et hjemsendelsescenter for afviste asylansøgere.

Det skriver Hollands regering i en pressemeddelelse.

De to lande vil med erklæringen arbejde på at hjemsende migranter, som er forpligtede til at forlade Holland, til deres oprindelsesland via Uganda.

Samarbejdet er blandt andet målrettet afviste asylansøgere, som ikke har tilladelse til at blive i landet, men som heller ikke forlader landet frivilligt, og hvor tvangshjemsendelse ikke er muligt, skriver regeringen.

– De opfordres til at rejse frivilligt, men hvis de undlader at gøre det, er tvangshjemsendelse næste skridt, skriver regeringen i pressemeddelelsen.

De understreger, at hvis det ikke lykkes at arrangere en sådan hjemsendelse “inden for en rimelig tidsramme”, fordi enten personen eller oprindelseslandet nægter at samarbejde, så er der ofte ingen yderligere muligheder for myndighederne.

– I sådanne tilfælde kan hjemsendelsescentret give Holland en ekstra mulighed for at sikre personens hjemrejse.

Det er langt fra første gang, at et EU-land forsøger at oprette et hjemrejse- eller modtagecenter i et land uden for EU.

I 2019 luftede den daværende danske, socialdemokratiske regering første gang forslaget om et modtagecenter i Rwanda, der skulle stå for asylbehandling.

De danske planer har dog i store træk været sat på standby længe, efter at regeringen blev udvidet i 2022 med Venstre og Moderaterne, hvor sidstnævnte er imod et modtagecenter i Rwanda.

Senest i maj sagde udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), at man håber, at et modtagecenter i et land uden for EU vil kunne være klar “inden for nogle år”.

Også Storbritannien har haft et ønske om at sende migranter og asylansøgere til landet.

Aftalen blev dog droppet, efter at partiet Labour i 2024 vandt det britiske parlamentsvalg, og Keir Starmer blev landets premierminister.

Forslagene om at sende migranter og asylansøgere til Rwanda har gennem tiden fået kritik af flere menneskerettighedsorganisationer.

De danske myndigheder har endnu ikke oplysninger nok til at kunne pege på, hvem der står bag de seneste dages dronehændelser i Danmark.

Det siger chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Thomas Ahrenkiel, på et pressemøde med Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og forsvarschef Michael Hyldgaard.

– Det er vigtigt for mig at understrege, at vi ikke har oplysninger, der tillader os at pege på, hvem der står bag de seneste dages begivenheder, siger Ahrenkiel.

Rigspolitichef Thorkild Fogde påpeger, at der i øjeblikket er omfattende efterforskningsoperationer i gang.

Han tilføjer, at samtlige kapaciteter arbejder på at finde ud af, hvor dronerne kom fra, hvem der opererede dem, og hvor de efterfølgende forsvandt hen.

PET-chef Finn Borch supplerer og understreger, at risikoen for russisk sabotage i Danmark er høj, og at man ser hændelserne i lyset af de efterretninger, som man har.

– Det ligner en model for hybrid krigsførelse, som vi har set andre steder i Europa, siger han.

Borch tilføjer, at medarbejdere fra aktionsstyrken i helikoptere har været med ved dronehændelserne i lufthavnene i København og Aalborg.

De har ifølge Borch set objekter og fulgt dem, men lykkedes ikke med at bringe dem til standsning.

Adspurgt, om der er indikationer på, at det kan være en statslig aktør, der står bag, svarer Borch igen, at han endnu ikke kan svare på det.

Hvorvidt det kan være en privat aktør, kan myndighederne heller ikke besvare, men teoretisk set kan det godt være, lyder det fra rigspolitichef Thorkild Fogde.

Han understreger, at hvis den umiddelbare aktør hypotetisk set er privat, kan det være med tråde til et andet sted.

Her nævner han blandt andet, at der potentielt kan være tale om hybride operationer by proxy – en handling, der foretages af en mellemmand.

PET-chef Finn Borch understreger, at droneudviklingen går hurtigt, og at myndighedernes kapacitet ikke er tilstrækkelig.

– Vi ville gerne have været et bedre sted. Det er vi ikke. Nu må vi gøre noget, der er effektivt for os alle sammen, siger han.

Thorkild Fogde afslutter pressemødet med at understrege, at danskerne kan gå “trygt i seng i aften”, da politiet har taget de skridt, der skal til.

Han bliver spurgt til, hvad man vil stille op, hvis der sker en ny dronehændelse torsdag aften og nat.

– Vi kommer til at prioritere befolkningens tryghed og sikkerhed over alt andet, siger han og påpeger, at hvis det betyder aflysninger i flytrafikken eller nedskydning af droner, så gør myndighederne det.

To personer er blevet dræbt af et israelsk luftangreb i Yemens hovedstad, Sanaa, torsdag.

Det oplyser en talsperson for Houthi-sundhedsministeriet til nyhedsbureauet AFP.

48 meldes desuden at være blevet såret.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, bekræfter i et opslag på X, at Israel har angrebet Yemens hovedstad.

Ifølge Katz var angrebet målrettet flere Houthi-mål i landet.

I en udtalelse fra det israelske militær i kølvandet på angrebet, oplyses det, at houthiernes kommandocentral, sikkerheds- og efterretningsanlæg og militærlejre var blandt målene, skriver AFP.

Anderledes lyder det dog fra sundhedsministeriet i Yemen, der ifølge nyhedsbureauet oplyser, at angrebet både ramte “civile og offentlige faciliteter”.

Angrebet kommer, dagen efter at Houthierne tog ansvaret for et droneangreb mod den israelske ferieby Eilat.

Her var meldingen fra den israelske ambulancetjeneste, Røde Davidsstjerne, at 20 personer blev såret.

Houthi-bevægelsen i Yemen har gentagne gange affyret droner og missiler mod Israel, siden krigen i Gaza brød ud i oktober 2023.

Ifølge houthierne sker angrebene i solidaritet med palæstinenserne.

Det er usædvanligt, at houthiernes droner og missiler reelt når deres mål i Israel, før de bliver afværget, men på det seneste er flere droner ramt ned omkring byen Eilat.

Inden onsdagens angreb ramte en drone afsendt af houthierne i starten af måneden lufthavnen Ramon uden for byen Eilat i det sydlige Israel.

Dronen slog ned i lufthavnens ankomsthal, meddelte israelske myndigheder.

Israel har det seneste år ligeledes gennemført flere angreb mod Yemen.

Et israelsk angreb, der 10. september dræbte 31 journalister og mediefolk i Yemen, var det dødeligste angreb på journalister globalt i 16 år.

Det oplyste ngo’en Komitéen til Beskyttelse af Journalister (CPJ) efterfølgende i en pressemeddelelse.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) maner til besindighed i sagen om de seneste dages dronehændelser ved danske lufthavne.

Hverken regeringen, myndigheder eller borgere skal lade sig skræmme unødigt.

Det siger han til DR fra New York City, hvor han er til FN’s Generalforsamling.

– Hele formålet er jo at skræmme os. Det må vi ikke falde for. Så derfor: Stay calm and carry on, lyder det fra udenrigsministeren.

I løbet af torsdagen har der været spekuleret i, hvorvidt regeringen ville aktivere Natos artikel 4.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) varslede tidligere torsdag, at regeringen ville drøfte, hvorvidt man skulle aktivere artiklen.

Artikel 4 i den Nordatlantiske Traktat er den såkaldte konsultationsproces. Den giver alle allierede mulighed for at bringe et emne, som vurderes at være et sikkerhedsspørgsmål, på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd.

Et Nato-medlemsland kan aktivere artikel 4, hvis det mener, at der er en trussel mod landets “territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed”.

DR’s interview med Lars Løkke Rasmussen giver ikke i første omgang svar på, hvorvidt regeringen har tænkt sig at gøre det.

Men udenrigsministeren forklarer, at Nato-samarbejdet fungerer fint i sin nuværende form.

– Vi har Nato for at samarbejde, og vi skal passe på ikke at skabe en situation, hvor det virker som om, at vi skal genopfinde Nato-samarbejdet hver gang, vi får brug for det, siger han til DR.

Han understreger, at forsvarsalliancen er klar og beredt.

– Det (samarbejdet, red.) er der, vi tager det meget alvorligt, og det gør man også hos generalsekretæren og hos vores allierede.

Udenrigsministeren forklarer videre, at han onsdag aften var til middag hos den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio.

Her stod det klart, at amerikanerne også er bevidste om dronehændelserne.

Det er sjældent, at man ser cykelstjernen Tadej Pogacar i tovene, men det var han på søndagens VM-enkeltstart i Rwanda, da sloveneren blev sat til vægs og overhalet Remco Evenepoel, der endte med igen at tage guld i disciplinen.

På søndag gælder så linjeløjet, hvor Pogacar er forsvarende mester efter hans triumf i schweiziske Zürich i fjor. Og enkeltstartsskuffelsen betyder ikke noget for sloveneren forud for titelforsvaret.

– Enkeltstarten var noget andet. Jeg er kommet for linjeløbet, så forventningerne er høje. Jeg forventer meget af mine ben, og vi skal sigte efter det bedste, siger Pogacar på et pressemøde torsdag.

– Jeg synes, at vi har et af de stærkeste hold, så vi bør betragtes som topkandidater.

Rwandas hovedstad, Kigali, ligger i 1500 meters højde. Det mener Pogacar har spillet en smule ind. Selv om det ikke er 2000 meters højde, har det stadig været noget, man har kunnet mærke.

– Da jeg ankom, trænede jeg to dage på min enkeltstartscykel og kørte så enkeltstarten. Jeg fandt ikke rytmen eller de gode ben. Men efter i søndags er jeg kommet over på min almindelige landevejscykel.

– Jeg har ikke haft nogen problemer i denne uge. Jeg har vænnet mig til området, højderne, vejret og alt andet, og samtidig føles mine ben gode hver dag, siger Pogacar.

Han fremhæver belgiske Evenepoel, britiske Tom Pidcock og UAE-holdkammeraterne Isaac del Toro og Pavel Sivakov som de største konkurrenter til søndagens verdensmesterskab.

Men det vigtigste for Pogacar og det slovenske hold, som blandt andre indeholder Primoz Roglic, er at holde fokus på dem selv, understreger han.

– Vi skal ikke fokusere meget på konkurrenterne, men holde fokus på vores eget løb. Det bliver langt og hårdt, så man skal spare energi gennem hele løbet og køre klogt, siger den forsvarende verdensmester.

Tog mellem Nyborg og Korsør holder torsdag sen eftermiddag stille efter en personpåkørsel.

Det skriver DSB på sin hjemmeside klokken 17.13.

– Vi arbejder på at få togbusser frem til at køre mellem de to stationer, skriver DSB.

Togene vil køre mellem Nyborg og Fyn og Jylland, samt mellem Korsør og København.

Fyns Politi skriver på X, at der er tale om en personpåkørsel på togsporet på Storebæltsbroen i østgående retning.

– Personen er ikke identificeret endnu, og togtrafikken holder stille, skriver politiet.

Letlands udenrigsminister siger, at Danmark har fortalt sine allierede, at en “statslig aktør” er forbundet til dronekrænkelserne.

Det siger udenrigsminister Baiba Braze ifølge Reuters.

– Den danske regering sagde, at det er en statslig aktivitet, der står bag, siger Braze til nyhedsbureauet og tilføjer:

– Så vi venter på yderligere vurderinger fra vores danske kolleger, men det er meget klart, at på de allieredes side, på vores side, skal vi alle investere i droneforsvar.

Tidligere har meldingen fra dansk side lydt, at en “professionel aktør” står bag.

Siden mandag er uidentificerede droner flere gange blevet observeret i luftrummet over danske lufthavne.

Mandag aften fløj flere store droner over Københavns Lufthavn, og flytrafikken blev standset i omkring fire timer.

Det er endnu uklart, hvem der sendte dronerne ind over lufthavnen.

Onsdag eftermiddag oplyste Københavns Politi, at man det seneste døgn havde modtaget over 100 anmeldelser om droner og dronelignende genstande.

Torsdag reagerer den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), på dronerne ved danske lufthavne onsdag aften.

I et kortfattet opslag på det sociale medie X forklarer statsministeren, at hun netop haft en snak med generalsekretæren for forsvarsalliancen Nato, Mark Rutte.

– Har lige talt med generalsekretæren i Nato om den seriøse situation angående droner over danske lufthavne. Vi blev enige om, at Nato vil arbejde med Danmark om, hvad vi kan gøre sammen for at sikre tryghed og sikkerhed, citerer Statsministeriet Mette Frederiksen.