Seneste nyheder

Føderale betjente må under ingen omstændigheder blande sig i demonstrationer i byer, der er ledet af Demokraterne.

Det skriver Trump i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

De nye ordrer er givet til Kristi Noem, der er øverste chef for USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security (DHS).

Immigrationsmyndigheden ICE og det amerikanske grænsepoliti hører begge under DHS.

Betjente fra de to myndigheder har i januar dræbt to amerikanske statsborgere i Minneapolis, hvis borgmester er fra Demokraterne.

Drabene har udløst omfattende demonstrationer i flere byer.

– Jeg har instrueret ministeren for indenrigssikkerhed, Kristi Noem, om, at vi under ingen omstændigheder vil deltage i forskellige dårligt ledede demokratiske byer i forbindelse med deres protester og/eller optøjer, medmindre og indtil de beder os om hjælp, skriver Trump på Truth Social.

Præsidentens nye ordre lægger umiddelbart op til, at de føderale betjente skal undgå konfrontationer med demonstranter på gaden og under razziaer.

Men ICE og grænsepolitiet skal ikke holde sig tilbage, når det gælder om at beskytte føderale bygninger, lyder det fra Trump.

– Jeg har instrueret ICE og/eller grænsepatruljen i at være meget hårdhændede i denne beskyttelse af den føderale regerings ejendom, skriver Trump.

– Der vil ikke blive spyttet i ansigtet på vores betjente, der vil ikke blive slået eller sparket til forlygterne på vores biler, og der vil ikke blive kastet sten eller murbrokker mod vores køretøjer eller mod vores patriotiske krigere. Hvis det sker, vil disse personer lide en tilsvarende eller større konsekvens.

Tusindvis af demonstranter gik fredag på gaden i Minneapolis og andre amerikanske byer for at kræve tilbagetrækning af ICE fra delstaten Minnesota efter drabene på to amerikanske statsborgere.

Trump-administrationen havde sendt 3000 føderale betjente til Minneapolis-området som led i en indsats mod illegal indvandring, og mange er endt i konfrontationer med demonstranter og aktivister.

Den 7. januar blev den 37-årige amerikaner Renée Good skudt og dræbt i Minneapolis af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE.

I sidste weekend blev den 37-årige amerikanske statsborger Alex Pretti dræbt på gaden af skud affyret af betjente fra grænsepolitiet.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger lørdag, at Iran er i gang med at forhandle med USA efter længere tids spændinger mellem de to lande.

– Iran taler med os, og vi må se, om vi kan gøre noget – ellers må vi se, hvad der sker. Vi har en stor flåde på vej derud, siger Trump til Fox News ifølge nyhedsbureauet AFP.

– De forhandler, tilføjer Trump.

Trump har truet med at gribe militært ind i Iran, efter at tusindvis af demonstranter er blevet dræbt under protester mod præstestyret i landet.

Den amerikanske præsident siger, at USA’s allierede i Mellemøsten ikke bliver informeret om planer om eventuelle angreb mod Iran af sikkerhedshensyn.

– Altså, vi kan ikke fortælle dem planen. Hvis jeg fortalte dem planen, ville det næsten være lige så slemt som at fortælle dig planen – faktisk kunne det være værre, siger han i interviewet med Fox News ifølge AFP.

USA har på det seneste oprustet i regionen og har sendt hangarskibet USS “Abraham Lincoln” nær Irans kyst.

Det har skabt spekulationer om, hvorvidt USA forbereder en større aktion i Iran.

Da Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, blev taget til fange i en storstilet amerikanske militæraktion i begyndelsen af januar, skete det netop efter måneders militær oprustning fra amerikanerne ud for Venezuelas kyst.

Donald Trump ønsker, at Iran kommer kommer til forhandlingsbordet omkring en atomaftale.

En dommer har givet ordre til, at en femårig dreng, der i øjeblikket tilbageholdes af de amerikanske immigrationsmyndigheder, skal løslades.

Det fremgår lørdag af en kendelse fra Fred Biery, der er dommer i den amerikanske delstat Texas, hvor drengen og hans far i øjeblikket tilbageholdes i et detentionscenter.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Løsladelsen skal ske senest på tirsdag, fremgår det af kendelsen.

Femårige Liam Conejo Ramos og hans far, Adrian Conejo Arias, der er asylansøgere fra Ecuador, blev i sidste uge tilbageholdt af den amerikanske immigrationsmyndighed ICE i en forstad til Minneapolis i delstaten Minnesota.

Billeder af den femårige dreng iført blå kaninhue og en Spiderman-rygsæk, som en sortklædt ICE-betjent holder fast i, blev efterfølgende delt flittigt på sociale medier.

– Sagen har sin oprindelse i regeringens dårligt gennemtænkte og inkompetente forfølgelse af daglige udvisningskvoter, tilsyneladende selv om det kræver, at børn traumatiseres, skriver Biery.

Biery afsagde tidligere denne uge en kendelse, der satte et midlertidig stopper for, at drengen kan udvises af USA.

Naboer til drengens familie og forstanderen for den skole, hvor Liam Conejo Ramos gik i børnehave, har sagt, at ICE-betjente i forbindelse med tilbageholdelsen brugte den femårige dreng til at forsøge at lokke de mennesker, der opholdt sig i familiens hus, udenfor.

Fra det amerikanske ministerium for indenlandsk sikkerhed lyder det, at drengens far flygtede til fods og efterlod drengen i en tændt bil i familiens indkørsel.

Den amerikanske præsident Donald Trumps administration hævder, at Adrian Conejo Arias kom ulovligt ind i USA i 2024.

Familiens advokat siger modsat, at faren venter på behandlingen af en ansøgning om asyl, hvilket giver ham lovligt ophold i landet.

Minneapolis, hvor den femårige dreng blev tilbageholdt, er i øjeblikket centrum for en anspændt situation omkring den amerikanske føderale regerings igangværende indsats mod immigration.

I januar skød og dræbte føderale betjente fra grænsepolitiet og ICE to gange amerikanske statsborgere i byen.

Hospitalsdramaet “Det andet offer” er kåret til Årets Danske Spillefilm ved Robert Prisen 2026, som blev afholdt i Tivoli Hotel & Congress Center i København lørdag aften.

“Det andet offer” udspiller sig på en neurologisk afdeling, hvor en læge på en hektisk vagt foretager et fejlskøn, der får fatale følger.

“Det andet offer” er instrueret af spillefilmsdebutanten Zinnini Elkington, som kunne fejre debuten med en Robert for Årets Instruktør og fik endnu en til samlingen for manuskriptet til filmen.

Özlem Saglanmak modtog en Robert for sin rolle som lægen i filmen.

Trine Dyrholm var nomineret for sin rolle som mor til den patient, filmen centrerer sig om. Men fik den ikke.

Hun fik dog alligevel en Robert-pris hjem i kategorien, da hun også var nomineret for sin birolle i “Pigen med nålen”, som hun også vandt statuetten for.

Selv om “Det andet offer” blev Årets Danske Spillefilm, var det dog “Pigen med nålen”, som modtog flest Robert-priser. Især i de tekniske kategorier.

Foruden statuetten til Trine Dyrholm var der også en skuespil-pris til Besir Zeciri.

Ud over fejringen af dansk film blev også de bedste serier hyldet og hædret.

Den danske Netflix-serie “Legenden” blev den mest sete serie på streaminggiganten i uge 44 med 11,3 millioner afspilninger, og blandt seerne var også medlemmer af Danmarks Filmakademi. For de belønnede Clara Dessau, Afshin Firouzi og Maria Cordsen med en Robert-pris hver for henholdsvis Årets Kvindelige Hovedrolle, årets mandlige ditto og Årets Kvindelige Birolle.

Alle tre genoptager også deres respektive roller i seriens anden sæson, som Netflix annoncerede for få dage siden.

Årets Mandlige Birolle i tv-kategorien gik til Jan Linnebjerg for DR-dramaet “Generationer”. Skuespilleren, som også kunne fejre sin 66-års fødselsdag lørdag aften, var rørt til tårer over at have fået en chance efter at have været forbundet med – og bundet til – Pyrus-rollen i årtier.

– Jeg blev taget imod fordomsfrit og kærligt. Det bedste er at være tilbage i mit elskede fag og få lov til at arbejde, sagde han i sin takketale.

Det blev ikke “Legenden”, men den anden danske Netflix-serie “Reservatet”, som snuppede titlen som Årets Tv-serie.

Der var også en Robert-pris til “Klovn”. Efter ti sæsoner kunne Casper Christensen og Frank Hvam se deres serie modtage statuette i kategorien Årets Korte Tv-serie.

Det er Danmarks Filmakademi, som står bag Robert Prisen.

Det er medlemmerne, som stemmer om, hvilke film, serier og fagfolk, der skal nomineres til Robert Prisen, ligesom at de i sidste ende stemmer om, hvem der modtager statuetterne.

Akademiet udgøres af flere end 3300 medlemmer, der alle arbejder professionelt i film- og tv-branchen.

Tv-serien “Min klasse i Grønland” har lørdag aften modtaget en Robert-pris i kategorien Årets Kortfilm: Dokumentar.

Holdet, der var på scenen for at modtage statuetten, sender en varm tanke til de grønlandske børn i en tid, hvor USA’s præsident Donald Trump adskillige gange har ytret ønske om at erhverve øen.

– De står igennem en meget, meget hård og voldsom periode. Og det er noget, der vil fylde i dem meget, meget længe. De fortjener vores opbakning og omsorg, lyder det fra scenen i Tivoli Hotel & Congress Center i København.

Holdet sendte også en tak til Danmarks Filmakademi, som står bag Robert Prisen.

Gennem mere end et år har den prisvindende instruktør Ulla Søe fulgt 5.A på Mathias Storch Skolen i Ilulissat i Grønland.

“Min klasse i Grønland” skildrer venskaber og fællesskaber, og kameraet følger blandt andet børnene til hundeslædeløb, kaffemik og julebasar.

Sideløbende har instruktøren også filmet de grønlandske børns venskabsklasse i Svendborg i Danmark.

I tillæg til dokumentarserien er der også blevet produceret undervisningsmateriale til skolernes mellemtrin. Det skal være med til at øge kendskabet til børn og unge i Grønland.

Det skulle give de unge seere mulighed for at lære noget om, hvor meget de har til fælles på tværs af rigsfællesskabet.

“Min klasse i Grønland” havde premiere i DR’s Ramasjang-univers 27. januar 2025 – det var samtidig med, at Trump endnu en gang gentog sit ønske om kontrol over Grønland af hensyn til sikkerhedssituationen.

Den britiske premierminister, Keir Starmer, opfordrer Andrew Mountbatten-Windsor – tidligere prins Andrew – til at vidne for den amerikanske kongres om sine forbindelser til den afdøde finansmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det skriver flere britiske medier samt nyhedsbureauet AFP.

USA’s justitsministerium offentliggjorde fredag tusindvis af dokumenter med forbindelse til Epstein.

Andrew optræder flere gange i dokumenterne.

Lørdag har journalister spurgt Starmer om, hvorvidt Andrew bør svare på amerikanske lovgiveres spørgsmål, der vedrører den tidligere prins’ kendskab til Epsteins handlinger. Hertil svarede Starmer “ja”, skriver AFP.

Derudover understregede han, at “Epsteins ofre skal have førsteprioritet”.

– Om der skal være en undskyldning, er op til Andrew, sagde Starmer under et besøg i Japan ifølge avisen The Guardian.

– Men ja, hvad angår det at vidne, har jeg altid sagt, at enhver, der har oplysninger, bør være parat til at dele dem i den form, de bliver bedt om. Man kan ikke være offercentreret, hvis man ikke er parat til at gøre det, lød det videre.

Andrew Mountbatten-Windsor, der er bror til kong Charles, er blevet kritiseret for sit venskab med Jeffrey Epstein.

I 2019 trak den daværende prins sig fra sine officielle pligter. Og sidste år fik han frataget alle sine titler og privilegier efter beskyldninger om blandt andet voldtægt.

Eksprinsen har løbende afvist at have gjort noget ulovligt i forbindelse med Epstein-sagen.

I de seneste filer er der blandt andet flere billeder bragt af BBC, der viser den tidligere prins, som står bøjet over en påklædt kvinde. Sammenhængen er uklar.

Derudover nævnes kendte navne som USA’s præsident, Donald Trump, Microsoft-grundlægger Bill Gates og den britiske milliardær Richard Branson.

Jeffrey Epstein blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger. Han afsonede 13 måneder.

I juli 2019 blev han anklaget for smugling og misbrug af mindreårige. Han døde i fængslet i august 2019.

Flere hundrede demonstranter har lørdag deltaget i en march i den schweiziske by Lutry, hvor de forlangte “retfærdighed og sandhed” i forbindelse med den dødsbrand, der fandt sted i skisportsområdet Crans-Montana nytårsnat.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

40 personer – hovedsageligt unge – mistede livet i branden, der brød ud på baren Le Constellation. Samtidig kom over 100 andre til skade.

Flere af ofrene kom fra Lutry, som ligger tæt på storbyen Lausanne og cirka 120 kilometer fra Crans-Montana.

En af deltagerne i marchen var Laetitia Brodard-Sitre, der mistede sin søn i branden.

– Jeg vil vide, hvorfor vores børn, heriblandt min søn, ikke kunne komme ud. Hvorfor? sagde hun til AFP.

Lørdagens march begyndte ved et stadion, der tilhører den lokale fodboldklub. Syv af dens spillere blev dræbt i branden.

Derefter stoppede marchen foran en kirke, hvor klokkerne ringede i fem minutter, mens flere demonstranter lagde blomster, hvorefter de vendte tilbage til stadionet.

Borgmesteren i Crans-Montana, Nicolas Feraud, sagde få dage efter branden, at der ikke blev foretaget nogen formelle undersøgelser af sikkerheden på baren fra 2020 til 2025.

– Kommunalbestyrelsen har taget til efterretning, at de periodiske kontroller mellem 2019 og 2025 ikke blev gennemført i overensstemmelse med reglerne, og vi beklager dette dybt, sagde borgmesteren.

Ifølge AFP er der angiveligt indledt en efterforskning mod en person, der har haft ansvaret for sikkerhedskontrollen i baren.

Den foreløbige efterforskning peger på, at branden opstod, da stjernekastere, der var placeret i champagneflasker, kom for tæt på loftet og antændte det, da de blev båret gennem baren.

Der opstod panik blandt gæsterne, og de fleste af dem søgte mod den samme trappe for at slippe ud af baren, der ligger i en kælder.

En bagdør i et personalerum kunne have været brugt som udgang, men den var låst, har Jacques Moretti, hustru til barejeren Jacques Moretti, forklaret under en afhøring.

De er mistænkt for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og uagtsom brandstiftelse.

Begge er franske statsborgere.

Jan Linnebjerg, der er kendt for at spille Pyrus, har modtaget en Robert, karrierens første pris, for sin birolle i DR-dramaet “Generationer”.

Skuespilleren, som også kan fejre sin 66-års fødselsdag lørdag aften, er tydeligt rørt til tårer, da han takker for statuetten foran publikum til Robert Prisen 2026 i Tivoli Hotel & Congress Center i København.

– Jeg er sindssygt stolt, og jeg er dybt taknemmelig. For at være i live, nummer et. Men der er nogle, der har taget en chance – lidt sent, tilgivet – men en stor tak for at turde binde an med mig, lyder det fra Jan Linnebjerg.

– Jeg blev taget imod fordomsfrit og kærligt. Det bedste er at være tilbage i mit elskede fag og få lov til at arbejde.

Det er præcis 40 år siden i år, at Jan Linnebjerg blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København.

I 1994 landede han rollen som Pyrus i julekalenderen “Alletiders jul”. En rolle, han genoptog i tre yderligere julekalendere og i en spillefilm.

Siden han fik rollen, har han haft svært ved at smide nissehuen, og filmbranchen har også haft svært ved at se ham uden den, fortæller han, da han møder den fremmødte presse.

– Jeg troede jo, da jeg landede Pyrus, at de gyldne porte ville åbne sig.

– Jeg tænkte: “Det her må sgu da kunne sparke noget røv”. Det gjorde det også – men bare på en anden måde, end jeg havde forestillet mig.

Siden har han i mange decembermåneder over årenes løb underholdt som Pyrus i storcentre og til julearrangementer.

I 2022 fulgte TV 2 hans kamp for at løsrive sig fra Pyrus i dokumentaren “Nissen flytter altid med”.

Her fortalte han også om sit alkoholmisbrug.

For nogle år siden blev han kontaktet om en casting på en ny DR-serie, og han kunne ikke tro sine egne ører.

– Jeg synes, det er modigt af dem, der har sagt: “Skal vi ikke prøve?”, for det er der ikke andre, der har gjort, fortæller Jan Linnebjerg.

I “Generationer” spiller Jan Linnebjerg enkemanden og familiefaren Jesper.

DR-dramaet centrerer sig om fire kvinder i tre generationer og om fundet af liget af et spædbarn, der optrevler en række hemmeligheder i familien.

Jan Linnebjerg håber, at Robert-prisen kan åbne nogle nye gyldne porte.

– Jeg ville da virkelig ønske, at der er nogle, der ringer med noget og siger: “Skal du ikke være med i dét og dét?”. Og så vil jeg selvfølgelig sige ja. Klart, lyder det fra Jan Linnebjerg, der vil fejre sejren med en alkoholfri øl.

Trine Dyrholm modtager lørdag aften karrierens 11. Robert-pris.

Den 11. statuette får hun for sin birolle i det historiske drama “Pigen med nålen”.

Filmen udspringer af den virkelige historie om Dagmar Overby, der i 1921 blev dømt for drab på ni spædbørn, som kvinder i ulykkelige omstændigheder havde givet hende, i troen på at hun ville finde et bedre hjem til dem.

Trine Dyrholm portrætterer i “Pigen med nålen” Dagmar Overby.

– Det er en af de sværeste roller, jeg har lavet, fordi man skulle finde det menneskelige i det umenneskelige, siger Trine Dyrholm i sin takketale foran filmbranchen, der er samlet til Robert Prisen 2026 i Tivoli Hotel & Congress Center i København.

I kategorien Årets Kvindelige Birolle var Trine Dyrholm oppe imod sin egen præstation i hospitalsdramaet “Det andet offer”.

De tre andre nominerede i kategorien var Mathilde Arcel, som Trine Dyrholm spillede over for i “Det andet offer”, samt Birthe Neumann for “Ingen kære mor” og Maria Rossing for “Min evige sommer”.

Trine Dyrholm har allerede fået international anerkendelse for sin præstation i “Pigen med nålen”.

I 2024 var hun nomineret til en European Film Awards for sin rolle i “Pigen med nålen”.

Filmen var også nomineret til USA’s svar på en Robert, en Oscar, for Bedste Internationale Film sidste år og ligeledes til en Golden Globe.

“Pigen med nålen” havde verdenspremiere i hovedkonkurrencen ved filmfestivalen i Cannes i maj 2024.

– Jeg er så dybt taknemlig over den rejse, vi har været på med denne her film, lyder det fra Trine Dyrholm.

Trine Dyrholm modtog karrierens første Robert-pris i 2005 for filmen “Forbrydelser”. Den første nominering fik hun tilbage i 2003 for sin hovedrolle i dramaet “P.O.V. – Point of View”.

Siden er den 53-årige Dyrholm blevet hædret af Danmarks Filmakademi, der står bag Robert Prisen, for sine roller i blandt andet “En kongelig affære”, “Hævnen”, “Arvingerne” og “Dronningen”.

Hundredvis af holocaust-dokumenter, der oprindeligt skulle have været udbudt ved en auktion, er blevet overdraget til en fond.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Auktionen skulle have fundet sted i november 2025 i den tyske by Neuss nær Düsseldorf.

Auktionshuset Felzmann kom dog under hård kritik, og auktionen blev aflyst.

I alt blev 433 dokumenter fredag overdraget til Auschwitz-Birkenau Foundation. Den arbejder blandt andet for at bevare alle autentiske rester fra koncentrationslejren Auschwitz. Det fremgår af fondens hjemmeside.

Overdragelsen skete under en ceremoni i delstatsparlamentet i den vestlige delstat Nordrhein-Westfalen, skriver dpa med henvisning til en erklæring fra fonden.

Dokumenterne omfatter blandt andet postkort og breve skrevet af gerningsmænd. Det har den lokale regering oplyst ifølge dpa.

Blandt de forskellige genstande, der skulle være kommet på auktion, var nazistiske dokumenter om en tvangssterilisering, som blev udført i koncentrationslejren Dachau, skrev Die Deutsche Welle.

Auktionen omfattede også identitetspapirer og pas på jøder, der formåede at flygte til Chile og Argentina under Anden Verdenskrig.

Den Internationale Auschwitz-komité (IAC) var blandt kritikerne af auktionen.

IAC’s næstformand, Christoph Heubner, sagde, at holocaust-overlevendes historie blev udnyttet til kommerciel vinding.

– Dokumenter vedrørende forfølgelse og Holocaust tilhører familierne til dem, der er blevet forfulgt, sagde han ifølge Die Deutsche Welle.

Auktionshuset præciserede, at de fleste dokumenter og genstande var blevet overdraget til auktion af ofrenes efterkommere. En anden del kom fra en privat forskningssamling, der skulle sælges.

Det var dog også ude at beklage, hvis man havde “såret de efterladtes følelser og de berørte til ofrene for naziterror.”

Nogle af genstandene er ifølge dpa blevet overtaget af en fond, der driver et holocaust-museum i den israelske by Haifa.

Nazistyret dræbte omkring seks millioner jøder i Tyskland og i de lande, Tyskland besatte under Anden Verdenskrig.

I koncentrationslejren Auschwitz og dødslejren Birkenau i det tysk besatte Polen blev omkring 1,1 million mennesker dræbt.

En formodet hval er lørdag strandet i Ålbæk Bugt i Nordjylland. Det oplyser TV2 Nord og Kanal Frederikshavn.

Det er ikke oplyst, hvilken type hval der er tale om.

Skovfoged og vildtkonsulent Mogens Sonne Hansen fra Naturstyrelsen Vendsyssel oplyser til Ritzau, at man formoder, der er tale om en hval.

Men man har endnu ikke haft lejlighed til at komme tæt på dyret.

– Det umiddelbare skøn er, at den er syv til otte meter lang. Men hvilken type hval, der er tale om, om den er død eller levende, det ved vi ikke på nuværende tidspunkt, siger Mogens Sonne Hansen.

Det strandede havdyr ligger cirka 30 meter fra strandkanten på en strækning syd for Ålbæk by.

Forventningen er, at man søndag kan komme tættere på den formodede hval og undersøge dyrets tilstand nærmere.

Når man har besigtiget dyret, vil man tage stilling til, hvad der herefter skal ske, oplyser vildtkonsulenten.

I april sidste år strandede en 8,5 meter lang pukkelhval ved Følle Strand på Djursland.

Hvalen blev obduceret og opskåret ved Kaløvig Bådelaug. Det viste sig, at den var underernæret, mens der også blev fundet parasitter i hvalens tarme.

Den døde pukkelhval vejede 4,3 ton, men normalvægten for dens alder burde lyde på seks til syv ton. Det forklarede biolog og direktør Heiko Buch-Illung fra akvariet og formidlingscenteret Fjord & Bælt.

Pukkelhvalen blev fundet i vandkanten ved Løgten Bugten 25 kilometer nordøst for Aarhus.

Pukkelhvaler er omkring fem meter lange ved fødslen og 15 meter lange som voksne.

Syd- og Sønderjyllands Politi har lørdag indledt en efterforskning efter et fund af menneskeknogler på Rømø.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Anmeldelsen om fundet på Nørre Frankel nord for Havneby på Rømø tikkede ind lørdag ved middagstid.

– De indledende undersøgelser viser, at der er tale om menneskeknogler, lyder det i meddelelsen.

I umiddelbar nærhed af knoglerne har politiet lørdag aften fundet genstande, der formentlig tilhører en efterlyst tysk statsborger.

– Politiet formoder ud fra de foreløbige undersøgelser og de fundne genstande, at det er den efterlyste tyske statsborger, som i dag blev fundet på Rømø, oplyser politiet.

Mandens pårørende er derfor underrettet om sagens omstændigheder.

Undersøgelser kommer dog til at fortsætte for at fastslå identiteten endeligt, lyder meldingen.

Politiet afspærrede lørdag en del af et marskområde og iværksatte en række tiltag for at klarlægge omstændighederne omkring fundet.

Kriminalteknikere og Retsmedicinsk Institut kom efterfølgende til stedet, ligesom der blev gennemført en afsøgning af området med hundepatruljer.

Et område ved Lyngvejen på Rømø blev afspærret i forbindelse med undersøgelsen.

– Der skal gennemføres en række undersøgelser, før vi kan oplyse nærmere, men der er ingen fare for borgere, oplyste politiet tidligere lørdag.

Politiet færdiggjorde deres undersøgelser på stedet lørdag aften omkring klokken 23, fortæller vagtchef Michael Henriksen til Ritzau. Alle afspærringer er blevet fjernet.

Mediet JydskeVestkysten.dk skrev også tidligere lørdag, at politiet havde fundet noget, der kan ligne et menneskeskelet.

Politiets vagtchef, Erik Lindholm, fortalte til mediet, at fundet er gjort i en sivskov ved Havneby på Rømø.

Det var en forbipasserende lørdag formiddag, der slog alarm til politiet.

Politiet behandler indtil videre sagen som et mistænkeligt dødsfald, oplyste vagtchefen til jv.dk.

Han tilføjede også, at der ikke indtil videre er mistanke om, at der er sket noget kriminelt.

26 personer er lørdag blevet dræbt i Gaza i israelske luftangreb.

Det oplyser lokale sundhedsmyndigheder i Gaza ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ti lokale politibetjente og indsatte blev dræbt i et luftangreb mod en politistation, der er kontrolleret af den militante bevægelse Hamas.

Derudover ramte et luftangreb en lejlighed, hvor tre børn og to kvinder blev dræbt ifølge talspersoner fra Shifa-hospitalet i Gaza By.

Et luftangreb blev også gennemført i en teltlejr i Khan Younis, hvor syv personer døde.

Ifølge en anonym kilde i det israelske militær skete luftangrebene som følge af en hændelse fredag, hvor israelske soldater identificerede otte bevæbnede personer komme ud af en tunnel i Rafa i det sydlige Gaza.

Tre af personerne blev dræbt, mens en fjerde blev anholdt. Det israelske militær beskriver den anholdte som en lokal Hamas-leder.

Hamas og den israelske militærkilde beskylder den modsatte part for at bryde den våbenhvile, der er mellem Hamas og Israel.

Våbenhvilen startede i oktober.

Siden da er over 500 personer – de fleste civile – blevet dræbt i israelske angreb ifølge sundhedsmyndigheder i Gaza. Israelske myndigheder har meddelt, at fire israelske soldater er blevet dræbt, siden våbenhvilen startede.

Som en del af USA’s præsident Donald Trumps fredsplan, der førte til våbenhvilen, vil grænseovergangen til Egypten i Rafah i det sydlige Gaza åbne søndag.

Det oplyste Cogat, der er den israelske myndighed, som koordinerer Israels aktiviteter i de palæstinensiske områder, fredag.

Ifølge Reuters er det første gang siden maj 2024, at grænseovergangen, som ligger på grænsen mellem Gaza og Egypten, bliver åbnet for civile.

Det var i forvejen kendt, at Israel ville åbne Rafah-overgangen, når liget af det sidste tilbageværende israelske gidsel i Gaza var frigivet. Det skete mandag.

Reuters

Flere tusinde mennesker trodsede lørdag den bidende kulde og deltog i en protestmarch fra Kastellet til USA’s ambassade i København.

Formålet var at vise utilfredshed med de udtalelser, som den amerikanske præsident, Donald Trump, er kommet med.

Han udtalte i sidste uge, at Nato-soldater i Afghanistan “holdt sig lidt tilbage, lidt væk fra frontlinjen”.

Det er blevet taget ilde op af danske veteraner, der har opfattet det som nedladende i forhold til Danmarks indsats i Afghanistan, der har kostet 44 soldater livet.

Formand for Danmarks Veteraner Carsten Rasmussen satte ord på utilfredsheden, da han stod med en mikrofon i hånden foran ambassaden.

– Danmark har altid stået side om side med USA og været med i verdens brændpunkter, når USA har bedt om det.

– Vi føler os svigtet og latterliggjort af Trumps administration, som bevidst ignorerer Danmarks kamp side om side med USA.

– Ingen ord beskriver, hvor ondt det gør, når Danmarks indsats og ofre i kampen for demokrati, fred og frihed er glemt i Det Hvide Hus, lød det fra formanden.

Budskabet var rettet mod ambassaden, og veteranformanden talte på engelsk.

Demonstrationen begyndte ved Kastellet ved monumentet for soldater, der er omkommet under internationale missioner.

Deltagerne havde medbragt både danske, grønlandske og færøske flag.

“Sig undskyld, Trump,” stod der på et medbragt skilt.

Navnene på 52 danske soldater, der faldt i kamp i både Afghanistan og Irak, blev læst op.

Flag med navnene på soldaterne blev herefter plantet i blomsterkasser foran ambassaden.

Ambassaden fjernede tidligere på ugen 44 flag med navnene på faldne danske soldater i Afghanistan.

Det udløste protester både fra soldater og politikere.

Fra ambassaden lød det efterfølgende, at den ikke ville have fjernet flagene, hvis ambassadens ledelse havde været bekendt med deres betydning.

Der var ingen ond hensigt i det, lød det i et skriftligt svar til Berlingske.

Det var en rørt formand for Danmarks Veteraner, der efterfølgende talte med Ritzau.

– Det er fuldstændig overvældende. Jeg savner ord.

– Det er udtryk for en stærk opbakning til det budskab, vi forsøger at sende – nemlig at nok er nok. Vi gider ikke høre på flere løgne og fornærmelser, sagde Carsten Rasmussen.

650 veteraner fra flere end 20 byer landet over var kørt i busser til København for at deltage i marchen

Men antallet af deltagere var ifølge Danmarks Veteraner op mod 10.000 personer.

Det kan dog ikke be- eller afkræftes af Københavns Politi, der var talstærkt til stede foran ambassaden.

Politiet udtaler sig af princip ikke om deltagerantal, lød det lørdag eftermiddag fra vagtchefen.

Der er blevet færre butikker i næsten hele landet i løbet af de seneste ti år. Men i samme periode er antallet af job i detailhandlen steget.

Det viser en analyse fra erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv, som er baseret på en særkørsel af data fra Danmark Statistik.

I 2014 var der 25.632 butikker på tværs af de danske kommuner. Ti år senere var antallet faldet til 23.088 – et fald på cirka ti procent.

Faldet er sket i det meste af landet. Kun 11 kommuner har på de ti år set en fremgang i antallet af butikker.

Men det faldende antal butikker trækker tilsyneladende ikke antallet af ansatte med ned. Tværtimod.

Fra 2014 til 2024 er antallet af detailjob steget med omkring otte procent til i alt 264.882, viser analysen fra Dansk Erhverv.

Beskæftigelsen i detailhandlen er steget hvert år de seneste ti år med undtagelse af 2020 og 2023.

Analysen viser ikke, om det er kædebutikker, der trækker antallet af ansatte op. Det fremgår heller ikke, hvilke slags butikker der lukker.

Udviklingen peger ifølge Lotte Engbæk, der er branchedirektør for handel i Dansk Erhverv, på, at detailhandlen i stigende grad samles i større butikker.

– De enkelte butikker bliver større, og forklaringen er, at forbrugerne har høje krav til butikkerne, til sortimentet og oplevelsen. Mange vil også gerne have mere, end hvad man kan se på hylderne.

– Samtidig har vi et stigende lovgivningspres med for eksempel løngennemsigtighedsdirektivet. Det lægger også et pres på mindre butikker, og så spiller e-handel også ind, forklarer hun.

Lotte Engbæk hæfter sig dog ved, at der blandt andet på Bornholm, i Ringkøbing-Skjern og Esbjerg er sket en stigning i antallet af butikker.

– Det er interessant, at det sagtens kan lade sig gøre. Man taler ofte om, at storbyerne trækker meget, og det gør de selvfølgelig også, men det er dejligt, at steder langt fra København og Aarhus også kan trække.

Selv om der er blevet færre fysiske butikker i mange dele af landet, mener branchedirektøren alligevel, at detailhandlen overordnet har det godt.

– Vi synes jo grundlæggende, at der er mange fysiske butikker, og selv om der bliver færre, må vi konstatere, at branchen har det godt. Der er butikker over hele landet, og der er steder, hvor butikkerne åbner.

– Vi har talt om e-handel i mange, mange år, men det her viser jo, at e-handel og butikker godt kan leve side om side. Der er selvfølgelig sket et fald, men det er ikke dramatisk, siger hun.

Analysen fra Dansk Erhverv viser, at der i 2014 i gennemsnit var 9,6 ansatte per butik, mens tallet i 2024 var steget til 11,5.

I en sag om en brandbombe, der forleden blev smidt ind i en lejlighed i Vanløse, er en sjette mistænkt lørdag blevet varetægtsfængslet.

Det er sket i et retsmøde i Dommervagten.

Den fængslede er en 23-årig mand. Ligesom fem andre unge, der fredag aften blev fængslet efter et langvarigt retsmøde, sigtes han for forsætlig brandstiftelse.

Politiet mistænker de seks mænd for at have været involveret, da der mandag aften kort før midnat blev kastet en molotovcocktail ind ad køkkenvinduet i en lejlighed på Jyllingevej i Vanløse.

Den kvindelige beboer i lejligheden på første sal kom ikke noget til. Hun fik hurtigt slukket branden.

Både brandvæsenet og politiet rykkede ud, og efterforskningen har altså nu ført til fængslingen af seks unge, der er i alderen fra 22 til 25 år.

Kvinden i lejligheden er 60 år og sygeplejerske. Hun har fortalt Ekstra Bladet om den ubehagelige oplevelse.

– Jeg vågner med et spjæt, og min kat skriger. Den bliver også forskrækket.

Hun har ingen anelse om, hvorfor hun blev mål for brandbomben.

– Som min datter siger: En 60-årig gammel dame med en orange kat er der da ikke nogen, der vil smide sådan noget i hovedet på, siger hun i interviewet.

– Jeg har ingen bekendtskaber, der kommunikerer på den måde.

Retsmøderne fredag og lørdag har været holdt bag lukkede døre af hensyn til politiets fortsatte efterforskning.

/itzau/

For første gang i karrieren kan Elena Rybakina kalde sig mester i Australian Open. Den femteseedede kasakher vandt lørdagens finale i tre sæt over den belarusiske verdensetter, Aryna Sabalenka.

Det skete efter lidt af et drama og en kamp, der vippede frem og tilbage. Rybakina åbnede bedst, men Sabalenka slog tilbage og lignede en triumfator.

Men efter at have været bagud med 0-3 i tredje sæt leverede Rybakina det store comeback og vandt med cifrene 6-4, 4-6, 6-4.

Det er hendes anden grand slam-titel i karrieren. Den første fik hun i Wimbledon i 2022.

For Sabalenka var det den fjerde Australian Open-finale i træk. Hun vandt i 2023 og 2024, men har nu tabt de to seneste.

Kong Frederik har ikke mødt den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det oplyser kongehuset til Ekstra Bladet, efter at det er kommet frem, at kongen flere gange er nævnt i nye Epstein-dokumenter.

Dokumenterne blev fredag eftermiddag offentliggjort af det amerikanske justitsministerium.

– Kongehuset oplyser, at Hans Majestæt Kongen aldrig har mødt Jeffrey Epstein, lyder det i svaret til Ekstra Bladet.

Kong Frederik nævnes første gang i dokumenterne i marts 2012, hvor han var kronprins.

Her fremgår det ifølge Ekstra Bladet, at den britiske rigmand Ian Osborne, der ifølge mediet er en af Epsteins forretningsforbindelser, er i Danmark og skal mødes med “kronprinsen”.

Det skriver Ian Osborne i en mail til Jeffrey Epstein.

Det er uvist, om Osborne og den daværende kronprins mødtes, skriver Ekstra Bladet. Kun hans titel nævnes i det konkrete tilfælde.

Kongehuset ønsker ifølge Ekstra Bladet ikke at oplyse, om kong Frederik og Osborne nogensinde mødtes.

Senere i 2012 optræder den daværende kronprins sammen med sin privatsekretær Morten Roland Hansen på en liste over bekræftede deltagere til en middag, hvor i alt 22 personer skal deltage, skriver Ekstra Bladet.

Det er igen uvist, om de to deltog i middagen, der ifølge mediet skal have fundet sted 26. juli på et etablissement ved navn Loulous.

Tredje gang omtales kronprinsen i en mail fra oktober 2013, som handler om Jerusalem Symfoniorkesters åbning af sæsonen 2013-14. Det blev 30. oktober 2013 markeret med en mindekoncert, der markerede 70-året for jødernes flugt.

Mailen, som blandt andet er sendt til Jeffrey Epstein, og som Ritzau har fundet i filerne, er sendt af komponist Frederic Chaslin, som dirigerede koncerten.

Han skriver blandt andet i mailen, at han hedder Frederic “ligesom prinsen”, fordi hans mor blev reddet af en dansk familie.

Af en pressemeddelelse på kongehusets hjemmeside fra 2013 fremgår det, at den daværende kronprins skulle deltage i begivenheden.

Også grevinde Alexandra er nævnt i filerne.

Ekstra Bladet skriver, at hun ifølge to dokumenter har modtaget post fra Jeffrey Epstein og seksualforbryderens mangeårige partner Ghislaine Maxwell i 2003 og 2004, da Alexandra var prinsesse.

Grevinde Alexandra oplyser i et skriftligt svar til Ekstra Bladet, at hun ingen erindring har om posten.

– Jeg har ingen erindring om det i dag og tager klar afstand fra vedkommende, lyder det.

Den danske klimadebattør Bjørn Lomborg er et andet dansk navn, der nævnes i filerne.

Lomborg mødtes ifølge Ekstra Bladet med Bjørn Lomborg 25. september 2012. Mødet bekræftes over for mediet af Lomborgs manager.

Ved mødet blev der ifølge manageren diskuteret filantropiske investeringer. Det var ifølge manageren det første og eneste møde mellem de to.

Epstein-dokumenter omtales i USA som “The Epstein Files”. De refererer til et omfattende bevismateriale, som justitsministeriet og forbundspolitiet FBI for år tilbage indsamlede under en efterforskning i Florida.

Det førte i 2008 til, at forretningsmanden Jeffrey Epstein tilstod at have betalt en mindreårig pige for seksuelle tjenester og blev idømt 13 måneders fængsel.

Efterforskningen førte også til den senere sigtelse mod ham i New York. Her døde han i et fængsel, mens han afventede en omfattende retssag om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Sagen har udviklet sig til en politisk hovedpine for USA’s præsident, Donald Trump, der var venner med Epstein i 1990’erne og 2000’erne.

Der er Trump-vælgere, som mener, at embedsmænd i Trump-administrationen har dækket over Epsteins forbindelser til magtfulde personer.

Ti sikkerhedsfolk, fem civile og 58 militante separatister er blevet dræbt i Pakistan i forbindelse med separatistangreb, som har ført til sammenstød med myndighederne.

Det oplyser en embedsmand lørdag til nyhedsbureauet AFP.

Han siger, at der var tale om koordinerede angreb i Baluchistan-provinsen – Pakistans fattigste og arealmæssigt største region, som i årtier har været præget af oprørsgrupper.

– Terroristerne gennemførte denne morgen koordinerede angreb mod over 12 forskellige lokationer, siger en højtstående embedsmand til AFP.

Embedsmanden kræver at være anonym, da personen ikke er bemyndiget til at tale med medier.

Han siger, at fem civile fra en familie af baluchisk herkomst blev dræbt af militante. Der var en kvinde og tre børn iblandt.

Omstændighederne er ikke umiddelbart klarlagt.

I hovedstaden Islamabad bekræfter en militærembedsmand, at der har været angreb i provinsen. Embedsmanden kalder angrebene “koordinerede, men dårligt udført”.

Imens roser premierminister Shehbaz Sharif sit lands sikkerhedsstyrker. Han siger, at det lykkedes at “forpurre koordinerede angreb” 12 forskellige steder.

– Jeg og hele nationen er stolte af vores martyrer, siger han i en meddelelse.

Sharif beskylder samtidig Indien for at støtte separatistbevægelser.

– Vi vil fortsætte krigen mod terroren, indtil den er fuldstændig udryddet i dette land, siger premierministeren.

En embedsmand i distriktet Nushki skal være blevet bortført, siger en unavngiven myndighedsperson i byen Quetta. Oplysningen er ikke officielt bekræftet.

Blandt de mest aktive grupper i Baluchistan er den militante separatistbevægelse Baluchistans Befrielseshær (BLA), der i 2019 blev udpeget som en terrorgruppe af USA.

BLA har sendt en udtalelse til AFP, hvor den tager skylden for lørdagens angreb.

Baluchistan ligger sydvestligt i Pakistan.

AFP

I en lejlighed i det centrale Randers blev en mand stukket flere gange med kniv sent fredag aften, oplyser politiet.

Lørdag formiddag lidt efter klokken ni lykkedes det betjente at anholde den mistænkte, som er mandens samlever.

Den 37-årige kvinde er efter et grundlovsforhør blevet varetægtsfængslet i fire uger. Det oplyser Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Både manden og kvinden er fra Ukraine, skriver TV 2 Østjylland.

Manden havde omfattende skader med otte stiksår på arme, nakke, hals, ryg, armhule og brystkasse.

Kvinden nægtede sig ved grundlovsforhøret skyldig i sigtelsen mod hende, skriver mediet.

Hun blev fundet og anholdt efter “en intensiv eftersøgning”, lød meldingen tidligere lørdag fra politikredsen.

Sagen begyndte med et opkald lidt over midnat om, at sygehuset i Randers havde modtaget en såret mand til behandling.

Han er 32 år. Den 37-årige kvinde blev anholdt på gaden.

Ved det efterfølgende retsmøde lørdag afgjorde en dommer, at der er grundlag for at varetægtsfængsle kvinden.