Seneste nyheder

Syv personer er blevet anholdt efter et “større slagsmål” på Aarhus Universitetshospital i Skejby i udkanten af Aarhus fredag aften.

Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Michael Hamann.

Slagsmålet er sket på skadestuen på hospitalet og er en udløber af en hændelse med de samme personer tidligere fredag i Viby J.

– Det er de samme personer, som vi har truffet derude, hvor der også har været uro og uorden. Så mødes de igen ved skadestuen, og så opstår der tilsyneladende et større slagsmål mellem dem, siger han.

Der er tale om mænd og kvinder i forskellige aldre fra “ung til gammel”, lyder det fra vagtchefen.

Han siger, at de syv personer er blevet anholdt efter politiloven.

Ifølge den kan ordensmagten i nogle tilfælde frihedsberøve borgere, hvis det er nødvendigt, for at afværge en fare for den offentlige orden.

– De er indtil videre taget for politiloven, og så er vi i gang med at oprette sager på dem. Så det bliver formentlig overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, siger vagtchefen med henvisning til slagsmålet.

– Flere af dem ude fra det andet sted (Viby J., red.) havde allerede fået at vide, at de var bortvist, og at vi ikke ville se dem mere i dag. Når man så gør det, så har vi anledning til at tage dem på politiloven og holde dem i seks timer, tilføjer han.

Politiet kender endnu ikke til årsagen for slagsmålet mellem parterne, men Michael Hamann afviser, at der er tale om en banderelateret hændelse.

Politiet skrev på X fredag aften omkring klokken 20, at alt igen “er roligt, og vi har forladt stedet.

Lægemidler fra de lande, der har indgået en toldaftale med USA, bliver fremover pålagt en toldsats på 15 procent – som det er aftalt.

Det meddeler Det Hvide Hus fredag ifølge Reuters.

Meldingen kommer, efter at præsident Donald Trump natten til fredag dansk tid varslede told på en række nye varer.

Blandt andet skrev han på Truth Social, at importerede lægemidler vil blive pålagt en told på 100 procent, medmindre medicinalproducenten er ved at etablere en fabrik i USA.

Flere danske lægemiddelproducenter har en stor omsætning på det amerikanske marked, men det er langt fra alt, der bliver importeret ind over USA’s grænser.

Danmarks største virksomhed, Novo Nordisk, har eksempelvis en stor produktion af lægemidler i USA.

Hos Dansk Industri (DI) kalder Peter Bay Kirkegaard, der er seniorchefkonsulent for global handel og investeringer, fredagens melding fra Det Hvide Hus for vigtig.

– Det er godt og vigtigt at få bekræftet, at EU’s toldaftale med USA sikrer os en maksimal straftold på europæiske lægemidler på 15 procent, siger han i en udtalelse.

– Det er dog stadig langt fra en ønskesituation, for Trumps bombastiske udmeldinger skaber samlet set stor usikkerhed hos erhvervslivet, lyder det videre.

Blandt Trumps netop varslede toldsatser er desuden en importtold på 25 procent på store lastbiler.

Også fast inventar til køkkener og badeværelser vil ifølge præsidenten blive pålagt en toldsats på 50 procent den 1. oktober.

Det gælder blandt andet den type skabe, der fastmonteres i rummene.

Trump vil desuden indføre told på 30 procent på polstrede møbler.

Det er ikke umiddelbart oplyst fra Det Hvide Hus fredag, om disse toldsatser også gælder for lande, der har indgået handelsaftale med USA.

Den danske fregat “Esben Snare” har fredag nedskudt en øvelsesdrone med skibets kanon nær Sjællands Odde.

Det er sket i forbindelse med en planlagt skarpskydningsøvelse med droner ud for Søværnets Center for Våben, der ligger på Gniben på Sjællands Odde.

Det skriver Forsvaret i en nyhed på sin hjemmeside, hvor det understreges, at træningen har været planlagt siden starten af september og er en fast del af fregattens træningsforløb.

Træningen, der også vil foregå over den kommende weekend, foregår ved, at der bliver opsendt øvelsesdroner i luften, som simulerer de flyvemønstre, man ofte ser, når krigsskibe er under angreb.

Fregattens opgave er så at detektere, følge og om nødvendigt nedkæmpe og nedskyde dronen.

– Fregattens planlagte træning sikrer, at skibet og besætningen jævnligt træner alle skibets offensive og defensive kapaciteter, skriver Forsvaret.

Flere medier har fredag berettet, at “Esben Snare” torsdag forlod flådestationen i Frederikshavn og senere om aftenen befandt sig ud for København.

I den forbindelse har DR blandt andet spurgt Forsvaret, om fregatten er blevet sendt af sted for at patruljere efter flere dronehændelser i dansk luftrum de seneste dage.

Det har Forsvaret ikke svaret på.

Her bemærker mediets forsvarskorrespondent, Mads Korsager, at fregatten både har radar og forskellige kamerasystemer, der gør, at den er god til at spotte droner i nattemørket.

Observation af droner har flere gange denne uge ført til kortvarige lukninger af flere lufthavne.

Dronehændelserne har også afsløret, at Danmark ikke er godt nok rustet til den slags hybride angreb.

På et pressemøde torsdag med både justitsminister Peter Hummelgaard (S) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) lød erkendelsen, at vi skal anskaffe “nye kapaciteter til at detektere og neutralisere droner”.

Chef for Politiets Efterretningstjeneste, PET, Finn Borch understregede også ved et pressemøde torsdag, at droneudviklingen går hurtigt, og at myndighedernes kapacitet ikke er tilstrækkelig.

– Vi ville gerne have været et bedre sted. Det er vi ikke. Nu må vi gøre noget, der er effektivt for os alle sammen, siger han.

Læger uden Grænser har fredag besluttet at evakuere samtlige ansatte fra Gaza By.

Det oplyser organisationens danske afdeling til Ritzau.

Beslutningen skyldes, at det ikke længere er sikkert for de ansatte at opholde sig i byen, efter at israelske soldater er rykket tættere på, lyder det.

– Vi har ikke andet valg end at stoppe vores aktiviteter, da vores klinikker er omringet af israelske styrker.

– Dette er det sidste, vi ønsker, fordi behovene i Gaza By er enorme, og de mest sårbare patienter – for tidligt fødte spædbørn, personer med alvorlige traumeskader og livstruende sygdomme – er ikke i stand til at søge andre steder hen og er i alvorlig fare, siger Jacob Granger i en pressemeddelelse.

Han er katastrofekoordinator i Læger uden Grænser i Gaza.

Læger uden Grænser kan ikke oplyse, hvor mange ansatte der er i Gaza By.

I alt er der omkring 1000 personer, der arbejder for organisationen i Gazastriben.

De fleste er sundhedspersonale, for eksempel læger og sygeplejersker, men der er også nødhjælpsuddelere og chauffører ansat.

Tidligere har organisationen været nødt til midlertidigt at lukke enkelte klinikker eller trække folk fra visse områder. Men det er første gang, at Læger uden Grænser har set sig nødsaget til helt at forlade Gaza By, oplyser organisationen.

Personalet vil blive evakueret sydpå, og der er ikke nogen tidshorisont for, hvornår de ansatte kan vende tilbage.

Tilbagetrækningen kommer til at koste liv, siger Gitte Rønde, forperson i Læger uden Grænser Danmark.

Hun kalder situationen det værst tænkelige scenarie.

– Alene i sidste uge tilså vi flere end 3500 patienter i Gaza By og behandlede 1655 for underernæring. Det er mennesker som disse, som vi nu ikke længere kan hjælpe.

– Situationen bliver mere og mere umenneskelig, og det må stoppe nu. Vi har igen og igen opfordret til en varig våbenhvile – men intet sker. Det er på tide, at verdenslederne tager situationen alvorligt og får stoppet det folkedrab, som lige nu finder sted i Gaza, siger Gitte Rønde i pressemeddelelsen.

Flere internationale organisationer har anklaget Israel for at begå et folkedrab i Gazastriben.

Desuden kom der i sidste uge en rapport fra en uafhængig undersøgelseskommission, der konkluderer, at Israel begår folkedrab i Gazastriben.

Israelske styrker indledte tidligere i september en landoffensiv i Gaza By. Samtidig har der løbende været luftangreb på mål i byen.

Ifølge Israel er formålet med offensiven at besejre den militante Hamas-bevægelse. Landet afviser, at det står bag et folkedrab i Gaza.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har bedt USA’s præsident, Donald Trump, om at få Tomahawk-missiler for at forsøge at presse Rusland til fred.

Det oplyser unavngivne kilder med kendskab til sagen til det britiske medie The Telegraph og det amerikanske medie Axios.

Anmodningen skal være blevet fremsat, da de to præsidenter mødtes i forbindelse med FN’s Generalforsamling i New York tidligere i denne uge.

Oplysningen kommer blandt andet fra en unavngiven ukrainsk embedsmand.

Det er uvist, om Trump har planer om at opfylde ønsket om mere langtrækkende missiler, skriver The Telegraph.

I et separat interview med Axios siger Zelenskyj, at han har bedt Trump om en særlig type våben. I interviewet afviser han at oplyse, hvilken type der er tale om.

– Jeg kan ikke sige, hvad det var. Men jeg kan sige, at han svarede: “Vi vil arbejde på det”, fortæller Zelenskyj til Axios.

Tomahawk-missiler har en rækkevidde, der går ud over, hvad der i dag findes i Europa.

De kan med stor præcision ramme mål mere end 2000 kilometer væk.

Det ville betyde, at ukrainske styrker vil kunne ramme mål i Ruslands hovedstad, Moskva.

I interviewet med Axios siger Zelenskyj videre, at “hvis vi havde langtrækkende våben fra USA, ville vi bruge dem” mod mål i Rusland.

– De får brug for at vide, hvor deres beskyttelsesrum er. Hvis de ikke vil stoppe krigen, får de brug for dem, siger han.

Den ukrainske præsident understreger, at hans land “kender krigens love” og kun vil angribe legitime, militære mål i Rusland.

Danmark har takket ja til et tilbud om svenske antidronesystemer til EU-topmøde i København i næste uge.

Det oplyser Forsvarsministeriet i et skriftligt svar til Ritzau.

I lyset af de seneste dages dronehændelser i dansk luftrum har det danske forsvar været i kontakt med en lang række allierede, lyder det.

– I den forbindelse har Sverige tilbudt at låne Danmark en militær antidrone-kapacitet. Det har Danmark naturligvis takket ja til, skriver ministeriet.

Det svenske statsminister, Ulf Kristersson, sagde tidligere fredag sen eftermiddag, at svensk antidroneteknologi har til formål at hjælpe med at sikre, at topmødet kan afholdes.

Fra 30. september til 2. oktober er Danmark vært for to europæiske topmøder med stats- og regeringschefer fra EU.

Møderne finder sted i København.

Det svenske tilbud kommer i forlængelse af forsvarsminister Troels Lund Poulsens (V) møde med sine nordiske kolleger torsdag aften, skriver ministeriet.

– Og er et stærkt signal på den store internationale opbakning til Danmark, lyder det videre.

Observation af droner har flere gange denne uge ført til kortvarige lukninger af flere lufthavne.

Dronehændelserne har også afsløret, at Danmark ikke er godt nok rustet til den slags hybride angreb.

På et pressemøde torsdag med både justitsminister Peter Hummelgaard (S) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) lød erkendelsen, at vi skal anskaffe “nye kapaciteter til at detektere og neutralisere droner”.

Ved et pressemøde fredag lød det fra chefpolitiinspektør Peter Ekebjærg, at politiet “selvfølgelig” er gearet til at håndtere topmødet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) fortalte torsdag aften, at der udspiller sig
en “hybridkrig” på dansk grund. Det er ikke en krig i traditionel forstand, men angreb, som er for at forvirre og gøre os usikre.

USA’s præsident, Donald Trump, siger fredag, at der efter hans opfattelse er faldet en aftale på plads om at afslutte krigen mellem Israel og Hamas i Gazastriben.

– Jeg tror, at vi har en aftale, siger Trump ifølge nyhedsbureauet AFP i en kort udtalelse til journalister udenfor Det Hvide Hus.

– Det ser ud til, at vi har en aftale om Gaza, jeg tror, at det er en aftale, der vil få gidslerne hjem, og det er en aftale, der vil afslutte krigen.

Der var ikke umiddelbart yderligere detaljer.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters skal Trump have sagt, at en aftale er “tæt på”.

Han har dog ikke givet nogen begrundelse for sin fornyede tro på, at flere måneders hårdknude i forhandlingerne kan løses op.

Trump kom med udtalelsen, da han var ved at forlade Det Hvide Hus og tage til New York, hvor han skal overvære golfturnering Ryder Cup.

Imens talte Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, ved FN’s Generalforsamling i New York.

Her afviste han blandt andet, at det kunne komme på tale at etablere en palæstinensisk stat. Han understregede også, at Hamas på ingen måde skal belønnes “for at slå jøder ihjel”.

Netanyahu talte i telefon med Trump tidligere torsdag. På mandag er der planlagt et møde mellem de to ledere i Det Hvide Hus.

På hjemmefronten er Netanyahu under stigende pres fra gidslernes familier og en befolkning, der ifølge meningsmålinger er trætte af den fortsatte krigstilstand.

Den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse har tilbudt at frigive de resterende gidsler til gengæld for, at Israel indvilger i at stoppe krigen og trække sig ud af Gazastriben.

Der er ifølge Israels militær 48 gidsler tilbage i Gazastriben. Af dem menes omkring 20 stadig at være i live.

Tidligere på ugen fremlagde Trumps udsending Steve Witkoff en fredsplan bestående af 21 punkter, der skal få afsluttet den næsten to år lange krig mellem Israel og Hamas.

Forslaget blev tirsdag sendt til repræsentanter for Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Qatar, Egypten, Jordan, Tyrkiet, Indonesien og Pakistan, har Witkoff oplyst.

Den 32-årige kvinde, der har anklaget komiker og tv-vært Jonatan Spang for at have begået et overgreb mod hende i 2009, har valgt at politianmelde ham.

Det fortæller kvinden til Berlingske, som også har været i kontakt med hendes bistandsadvokat.

– Jeg har været i tvivl om at anmelde, fordi det skete for så mange år siden. Jeg troede, at sagen var forældet, men nu hvor jeg er blevet informeret om, at der ikke er nogen forældelsesfrist, føles det som det rigtige at gøre, siger kvinden, der udtaler sig anonymt.

Bistandsadvokat Helle Hald oplyser til Berlingske, at hun er i dialog med politiet om anmeldelsen.

Det kom tirsdag frem, at DR har valgt at stoppe samarbejdet med Jonatan Spang. Han er dermed færdig som vært på satireprogrammet “Tæt på sandheden”.

Dagen efter fortalte komikeren selv i et opslag på Instagram, at han for år tilbage havde en “kortvarig intim relation” til en 15-årig pige.

Spangs fyreseddel kom, efter at den i dag 32-årige kvinde havde kontaktet DR, hvor hun anklagede ham for at have begået et overgreb mod hende tilbage i 2009.

Til Berlingske har kvinden sagt, at hun kontaktede DR, efter at Jonatan Spang sidste år var begyndt at skrive til hende igen efter årrække uden nogen kontakt mellem dem.

Hun konfronterede ham med episoden fra den gang. Hans svar lød, at de havde oplevet situationen forskelligt.

Jonatan Spang skrev også i sit opslag onsdag, at han ikke kan genkende kvindens udlægning af hændelsen for 16 år siden.

Han tilføjede dog, at han burde have handlet mere ansvarligt dengang og aldrig have indledt en relation med “så ungt et menneske”.

Dengang var Spang 31 år gammel og direktør på Nørrebro Teater.

I sit opslag kom han ikke nærmere ind på, hvad overgrebsanklagen bestod i, og pressemedarbejderen David Birch oplyste til Ritzau på vegne af Spang, at han ikke havde yderligere kommentarer.

Den anonyme kvinde er omvendt gået i detaljer.

I en artikel udgivet af Berlingske onsdag fortalte hun, at hende og Jonatan Spang begyndte at skrive beskeder til hinanden, da hun gik i 9. klasse.

Hun mener, at han groomede hende.

Relationen kulminerede i, at han inviterede hende hjem til sig. Derefter skal der være sket et seksuelt overgreb, hvor han blandt andet tog kvælertag på hende på en sofa i komikerens lejlighed, har kvinden fortalt Berlingske.

Mange landes repræsentanter er udvandret fra salen ved FN’s Generalforsamling i New York, hvor Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, fredag eftermiddag dansk tid er gået på talerstolen.

Det viser tv-billeder på blandt andet BBC.

Lange rækker af mennesker bevæger sig ud af salen, der i forvejen ikke var fyldt.

Over for dem, der blev siddende i salen og lyttede til Netanyahus tale, afviser den israelske premierminister, at det kan komme på tale med etablering af en palæstinensisk stat.

Det vil være “nationalt selvmord” for Israel, mener Netanyahu.

Store lande som Frankrig, Canada og Storbritannien har formelt anerkendt en selvstændig palæstinensisk stat i forbindelse med FN’s Generalforsamling.

– Israel vil ikke lade jer proppe en terrorstat ned i halsen på os, siger Netanyahu fra FN’s talerstol fredag.

– Vi vil ikke begå nationalt selvmord, fordi I ikke har modet til at stå op imod de fjendtlige medier og de antisemitiske folkemængder, der kræver Israels blod.

Netanyahu siger videre, at Israel har knust den palæstinensiske Hamas-bevægelses “terrormaskine”.

Han gentager sin opfordring til Hamas om at lægge våbnene.

– Hvis I gør, overlever I. Ellers skal vi nok finde jer, lyder det fra Netanyahu.

Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag har udstedt en arrestordre på Netanyahu for formodede krigsforbrydelser begået i krigen mod Hamas i Gazastriben.

Desuden kom der i sidste uge en rapport fra en uafhængig undersøgelseskommission, der konkluderer, at Israel begår folkedrab i Gazastriben.

Den kritik affejer Netanyahu i sin tale fredag som “grundløs”.

I sin tale siger den israelske premierminister videre, at der er opstillet højttalere i Gazastriben, der sender hans tale i FN videre ud over det palæstinensiske område.

– Jeg har omringet Gaza med massive højttalere i forhåbning om, at vores kære gidsler kan høre dette budskab, siger Netanyahu.

Der er stadig 48 gidsler i Gazastriben. Den seneste vurdering fra israelsk militær lyder på, at kun omkring 20 af dem fortsat er i live.

Knap 1,6 milliarder kroner yderligere er på vej til Ukraine som del af en ny donationspakke fra Danmark.

Det har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) fredag orienteret Udenrigspolitisk Nævn om.

Foruden de 1,6 milliarder sættes der også omkring 1,1 milliard af til andre donationer, skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Ukraine har været i krig siden 2022, hvor nabolandet Rusland indledte en invasion.

Mere end tre år med krig har tæret på det ukrainske militær. Behovet for støtte er stort, siger Troels Lund Poulsen.

– Ukraines behov for militær støtte er fortsat massivt, og en af de bedste mådersom vi kan hjælpe på, er at bidrage mere til den ukrainske forsvarsindustri. Og vi ved, at der fortsat er uudnyttet kapacitet i den ukrainske forsvarsindustri.

– Derfor afsætter vi i dag knap 1,6 milliarder kroner til den såkaldte danske model, siger Troels Lund Poulsen.

Med den nye donationspakke er der blevet sat 5,9 milliarder af til den danske model mellem 2024 og 2027.

Den danske model går ud på, at europæiske penge går til produktion af ukrainske våben i Ukraine.

Donationspakken er den 27. i rækken og finansieres af Ukrainefonden.

Samlet set har de danske politikere lavet aftaler om donationer til ukrainerne for omkring 70,3 milliarder kroner i perioden 2022 til 2028, skriver Forsvarsministeriet.

De omkring 1,6 milliarder til forsvarsindustrien i Ukraine kan blandt andet bruges på at producere droner, missiler og ammunition.

At investere i den ukrainske industri – frem for eksempel at indkøbe og donere amerikanske våben – er den mest fornuftige måde at hjælpe det krigsramte land, mener udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

– Vi styrker bedst Ukraines forsvarsevne nu og her ved at understøtte landets egen forsvarsindustri. Jeg har netop været i Kyiv (Ukraines hovedstad, red.) og set med egne øjne, hvilken forskel landets våbenproducenter gør.

– Vi investerer nu i de ukrainske virksomheder, der fremstiller det, som Ukraine konkret har behov for, siger udenrigsministeren.

Regeringen har overvejet at aktivere Natos artikel 4, der vil samle forsvarsalliancens medlemslande til drøftelse, og besluttet at lade være.

Det står klart fredag eftermiddag efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn.

Her slog udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fast over for pressen, at regeringen ikke ville aktivere mekanismen.

– Det har vi ingen planer om at gøre, siger han.

Udtalelsen falder, dagen efter at forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) torsdag sagde, at regeringen overvejede at gøre det.

– Vi har ikke truffet endelig beslutning om det endnu. Det er noget af det, som vi overvejer. Vi kommer også til at have møder senere i dag om det spørgsmål, sagde Troels Lund Poulsen torsdag.

Siden har både statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen talt direkte med generalsekretæren for Nato-alliancen, Mark Rutte.

Samtalerne har forsikret regeringslederne om, at der er fuld opmærksomhed på droneforstyrrelserne i Danmark, og at der er støtte at hente i forsvarsalliancen.

– Vi har ikke brug for at afholde et helt særligt møde for at sikre den her bevågenhed, siger Lars Løkke Rasmussen fredag.

Artikel 4 i den Nordatlantiske Traktat er den såkaldte konsultationsproces. Den giver alle allierede mulighed for at bringe et emne, som vurderes at være et sikkerhedsspørgsmål, på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd.

Et Nato-medlemsland kan aktivere artikel 4, hvis det mener, at der er en trussel mod landets “territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed”.

Udenrigsministeren betoner, at den blot har været aktiveret ni gange, siden alliancen blev skabt.

– Vi er i god kontakt med vores Nato-allierede på alle niveauer, siger Lars Løkke Rasmussen.

Efter en aflyst U12-kamp mellem Brønshøj Boldklub og den jødiske klub Hakoah i sidste uge, opfordrer DBU, DBU København og Københavns Kommune nu til en række handlepunkter.

Det skriver DBU København i en pressemeddelelse.

– Det er trist, at vi overhovedet skal have den snak, og at børnefodbold og politik ikke kan skilles ad, siger Tabita Sonne-Dalsø, direktør i DBU København, i pressemeddelelsen.

Den aflyste børnefodboldkamp skulle være spillet på Brønshøj Boldklubs hjemmebane.

Da udeholdet har jødisk baggrund, gik der ifølge DBU København et rygte om, at nogle ville bruge kampen som anledning til at demonstrere eller lave hærværk.

Derfor aflyste hjemmeholdet kampen.

Det, der gik rygter om, har ifølge DBU København ikke noget med fodbold at gøre.

Nu vil man forsøge at klæde alle parter bedre på til at håndtere lignende situationer i fremtiden.

Der gør man med fire handlepunkter:

1. Den holdansvarlige i den afviklende klub indleder en dialog med den anden holdansvarlige.

2. Involvér begge klubledelser.

3. Rådfør jer med DBU København.

4, Tag eventuelt kontakt til relevante myndigheder, for eksempel SSP eller politiet.

– Det er sørgeligt, at kræfter udefra kan finde på at gøre børnefodbold til en skueplads for storpolitiske slagsmål.

– Det skal vi tage kraftig afstand fra – også i klubberne, siger Tabita Sonne-Dalsø fra DBU København i pressemeddelelsen.

Formand for Brønshøj Boldklub Peer Goe Jacobsen oplyser til Ritzau, at klubben er tilfreds med de nye retningslinjer fra DBU.

Han har ikke yderligere kommentarer til episoden.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har fredag orienteret forsvarsministrene fra en række EU-lande om de seneste dages dronehændelser i Danmark.

Det skete, da ministrene var samlet for at diskutere en mulig etablering af en europæisk “dronemur” langs Europas østlige flanke.

Det skriver Forsvarsministeriet på det sociale medie X.

Landene blev enige om at gå videre med planerne om et forsvarsværk rettet mod droner, lyder det fra ministeriet.

– Et europæisk samarbejde om en dronemur vil kunne styrke Europas forsvar og kan både bidrage til at understøtte produktion og innovation af droneområdet på europæisk plan.

– Derudover vil koalitionen kunne trække på de ukrainske erfaringer, når det kommer til vidensdeling og læring, skriver forsvarsministeriet.

På mødet deltog – foruden Danmark – repræsentanter fra Bulgarien, Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet og Ukraine.

Det er uklart, hvad “dronemuren” skal udgøres af. Det er tilsyneladende noget, som landene senere skal finde ud af.

– Der var enighed om, at det nu er tid til at sætte skub i planerne. De skal konkretiseres og accelereres. Og Danmark er klar til at bidrage, skriver Forsvarsministeriet.

EU-kommissær for forsvar Andrius Kubilius siger, at EU-landene nu går fra diskussioner til handling.

Dronemuren ventes at indgå i EU-Kommissionens køreplan for oprustningen af Europa frem mod 2030.

Den skal efter planen diskuteres på næste uges EU-topmøde i København og derefter efter planen vedtages på det formelle EU-topmøde i Bruxelles i slutningen af oktober:

– Vi står foran klare udfordringer. Og vores svar må være klart og utvetydigt.

– Vi har besluttet os at flytte os fra diskussioner til konkrete handling. Vi vil prioritere en dronemur med detektion af droner, siger Andrius Kubilius.

Han fastslår, at det første skridt bliver at sikre detektion af droner. Her er håbet, at Ukraines erfaringer fra krigen mod Rusland kan bruges.

– Vores nuværende systemer er gode til at opdage kampfly og missiler. Men vi mangler evnen til at opdage mindre ting som droner. Der har Ukraine ekspertise, som kan bruges, siger Andrius Kubilius.

Han opfordrer EU-landene til at bruge penge fra EU’s såkaldte SAFE-program til at finansiere dronemuren.

Der er også allerede afsat penge i EU’s EDIP-program, som kan brugs til fælles EU-forsvarsprojekter, siger Andrius Kubilius.

– Vores første opgave skal være at oprette et netværk af detektorer. Vores systemer for overvågning skal integreres, så vi kan se, hvad der kommer ind også i vores nabolande, siger Andrius Kubilius.

Han peger på, at eksperter forventer, at den første del af muren kan bygges på et år.

– Vi må se, om den tidsplan er realistisk. Vi skal først tale med Ukraine om deres produktion af droner og antidronesystemer, siger Kubilius.

En 16-årig pige er fredag blevet løsladt i en sag om et knivstikkeri, der i juni fandt sted i et solcenter i Herning.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

– Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi har i dag valgt at løslade en af de tre fængslede i sagen om det knivstikkeri, der blev begået den 16. juni i et solcenter i Herning, skriver politiet på det sociale medie X.

Pigen er fortsat sigtet for grov vold i sagen.

To mænd, som er sigtet for drabsforsøg, er fortsat varetægtsfængslet.

Ved knivstikkeriet, der fandt sted 16. juni om aftenen, blev en 16-årig dreng overfaldet og stukket flere gange med kniv.

Pigen blev efterfølgende anholdt og varetægtsfængslet. I de følgende dage blev en 21-årig mand anholdt i Tyskland, og en 23-årig mand blev anholdt i Holland.

Efter anholdelserne fortalte politiet, at man mente at have alle mistænkte i sagen.

– Vi mener, vi har fat i de personer, der har haft en rolle i forbindelse med drabsforsøget mandag. Men efterforskningsarbejdet fortsætter naturligvis, og derfor kan jeg heller ikke udelukke, at der kan komme flere sigtelser.

– Jeg vil i den forbindelse også gerne takke offentligheden for den hjælp, vi har fået – både i forhold til videooptagelser, vidneforklaringer og opkald til 114, sagde politikommissær Lars Boe Larsen, der er efterforskningsleder ved lokalpolitiet i Herning, i juni.

Der er fortsat ingen militær trussel mod Danmark, og der er fortsat ingen grund til, at folk skal føle sig utrygge.

Sådan siger Henrik Brodersen, der er fungerende direktør i Styrelsen for Samfundssikkerhed, på et pressemøde fredag eftermiddag om situationen med observation af droner.

– Det er vigtigt at sige, at der ikke er nogen grund til, at folk skal føle sig utrygge. Det gælder også flypassagerer, siger direktøren.

Han suppleres af chefpolitiinspektør Peter Ekebjærg, der også deltager i pressemødet.

– Der er ikke noget, der indikerer, at dronerne vil angribe personer, siger politichefen.

De italesætter også EU-topmødet, der afholdes i København i næste uge. Politiet er selvfølgelig gearet til at håndtere topmødet, lyder det fra Peter Ekebjærg.

Statsminister Mette Frederiksen (S) fortalte torsdag aften, at der udspiller sig
en “hybridkrig” på dansk grund. Det er ikke en krig i traditionel forstand, men angreb, som er for at forvirre og gøre os usikre.

Observation af droner har flere gange denne uge ført til kortvarige lukninger af flere lufthavne.

Senest blev luftrummet over Billund Lufthavn meget kortvarigt lukket fredag morgen efter en anmeldelse om mulig droneaktivitet, men som viste sig at være en lysende stjerne på himlen.

Torsdag aften var Aalborg Lufthavn også kortvarigt lukket på grund af mistanke om droneflyvning.

Mandag aften og natten til tirsdag var der droneaktivitet over Københavns Lufthavn, som resulterede i, at lufthavnen var lukket i flere timer.

Sent onsdag og natten til torsdag blev der så observeret droner nær lufthavne i både Nordjylland og Syd- og Sønderjylland.

Politiet har siden opfordret borgere til at anmelde observationer, hvis man mistænker ulovlig droneflyvning.

Det seneste døgn har politiet modtaget over 500 anmeldelser fra borgere og andre om observationer af droner, fortæller politiinspektør Peter Ekebjærg fra Rigspolitiet, som også deltager på pressemødet.

– Vi skal ikke anmelde alt, siger han og fortæller, at politiet skal overveje, hvor der skal lægges ressourcer.

Han opfordrer dog fortsat til, at man anmelder, hvis man ser mistænkelig droneaktivitet.

– Men hvis borgerne er i tvivl, så skal de hellere overlade den vurdering til os, siger Peter Ekebjærg.

De seneste dages droneaktivitet har givet travlhed hos politiet, der får mange opkald fra borgere og andre, der mener at have observeret droner i luften over Danmark.

Rigspolitiet fortæller på politiets hjemmeside, at man det seneste døgn har modtaget mere end 500 henvendelser fra borgere på den konto.

Chefpolitiinspektør Peter Ekebjærg fortæller dog fredag eftermiddag på et pressemøde, at politiet ret hurtigt har kunnet afkræfte langt de fleste observationer.

Faktisk er det indtil videre ikke lykkedes at få bekræftet nogen af observationerne endnu.

Observationerne er sket på tværs af politikredse i det meste af landet.

Blandt andet skete det i Billund, hvor Sydøstjyllands Politi fredag morgen fik henvendelse om mulig droneaktivitet, hvorefter luftrummet over Billund Lufthavn blev lukket ned.

Det viste sig dog at være en lysende stjerne på himlen, der udløste anmeldelsen, og derfor blev luftrummet hurtigt lukket op igen.

Henvendelserne er sket, efter at politiet har opfordret alle til at henvende sig, hvis der foregår ulovlig droneaktivitet.

Opfordringen gælder fortsat, og politiet beder om, at anmelderne så godt som muligt dokumenterer det, de ser.

Og så opfordrer politiet alle private droneoperatører til ikke blot at respektere de gældende flyveforbudszoner, men også at tænke sig om, inden de sætter en drone i luften.

Det handler blandt andet om ikke at flyve i nærheden af lufthavne eller andre steder af betydning for samfundet.

Tiltalen om brud på terrorlovgivningen mod den irske rapper Mo Chara fra rapgruppen Kneecap blev rejst for sent, og derfor annulleres sagen.

Det fastslår en dommer ved Westminster Magistrates’ Court fredag formiddag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mo Chara var tiltalt for terrorbilligelse, i forbindelse med at et Hizbollah-flag blev vist frem på scenen under en koncert i London i november 2024.

Tiltalen mod Mo Chara blev rejst i maj. Den skulle være rejst inden for seks måneder efter hændelsen, og denne frist blev lige netop ikke overholdt.

Derfor erklæres sagen for ugyldig.

Mo Chara – med det borgerlige navn Liam Óg Ó hAnnaidh – var tiltalt for brud på den britiske terrorlovgivning, der gør det ulovligt at udtrykke støtte til en terrororganisation.

Hizbollah, der har base i Libanon, har siden 2019 været stemplet som en terrororganisation i Storbritannien.

– Tiltalen er ulovlig og ugyldig, og denne domstol har ingen jurisdiktion til at behandle tiltalen, sagde dommer Paul Goldspring under retsmødet.

Ifølge Reuters udløste afgørelsen jubel fra tilhørerpladserne i retssalen i den britiske hovedstad.

Mo Chara ankom til Westminster Magistrates’ Court iført elefanthue i det irske flags farver – grøn, hvid og orange.

Han er født i Belfast i Nordirland, som er en del af Storbritannien, men opfatter sig som irer og omtales derfor som sådan.

Kneecap rapper både på engelsk og irsk og har base i Belfast.

Mo Chara har nægtet sig skyldig, og Kneecap har bedyret, at Hizbollah-flaget blev kastet op på scenen under koncerten sidste efterår.

Selv har Mo Chara sagt, at han ikke vidste, hvordan Hizbollah-flaget så ud.

På grund af fredagens retsmøde meddelte Kneecap i august, at gruppen ville aflyse sin planlagte efterårsturné i USA.

Kneecap har tidligere givet udtryk for, at gruppen mener, at retssagen er et politisk forsøg på at lukke munden på medlemmerne. Gruppen har flere gange udtrykt sig politisk i forbindelse med sine koncerter.

Det skete blandt andet på festivalen Glastonbury i England i juni, hvor Mo Chara på scenen råbte “Israel er krigsforbrydere” og “befri, befri Palæstina”.

Hændelsen fik britisk politi til at iværksætte en efterforskning. Efterforskningen blev dog senere lagt ned, da politiet manglede beviser for en egentlig lovovertrædelse.

Fredag eftermiddag får offentligheden en ny status på hændelserne med observationer af droner.

Rigspolitiet, Forsvaret og Styrelsen for Samfundssikkerhed har indkaldt til et nyt pressemøde, som indledes klokken 13 på Polititorvet i København.

Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Politiet oplyser, at pressemødet omhandler dronesituationen, men det er uvist, hvad der nærmere vil komme frem.

Til stede er chefpolitiinspektør Peter Ekebjerg samt en repræsentant fra Forsvaret og en repræsentant fra Styrelsen for Samfundssikkerhed.

Mandag aften og natten til tirsdag var der droneaktivitet over Københavns Lufthavn, som resulterede i, at lufthavnen var lukket i flere timer.

Sent onsdag og natten til torsdag blev der så observeret droner nær lufthavne i både Nordjylland og Syd- og Sønderjylland.

Den første observation af droner i Jylland fandt sted ved Aalborg Lufthavn klokken 21.44 onsdag aften. Senere kom der flere anmeldelser om droneaktivitet ved lufthavnene i Esbjerg, Sønderborg og Skrydstrup.

Lufthavnen i Skrydstrup er hjemmeadresse for Danmarks F-16- og F-35-kampfly.

Torsdag aften var Aalborg Lufthavn kortvarigt lukket på grund af mistanke om droneflyvning.

Luftrummet over Billund Lufthavn var meget kortvarigt lukket fredag morgen efter en anmeldelse om mulig droneaktivitet, hvilket viste sig at være en lysende stjerne på himlen.

Tidligere torsdag aften var der pressemøde, hvor chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvaret deltog.

Da blev det oplyst, at man fortsat ikke ved, hvem der står bag droneflyvningerne.

– Det er vigtigt for mig at understrege, at vi ikke har oplysninger, der tillader os at pege på, hvem der står bag de seneste dages begivenheder, sagde FE-chef Thomas Ahrenkiel.

Det står endnu ikke klart for Novo Nordisk, hvordan Trumps udmelding om told på medicin spiller sammen med handelsaftalen mellem EU og USA.

Det siger selskabets topchef, Mike Doustdar, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Novo Nordisk ser frem til at samarbejde med den amerikanske administration for at sikre en politik, som understøtter blandt andet innovation, lyder det videre.

Natten til fredag dansk tid skrev den amerikanske præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social, at USA vil lægge 100 procent told på medicinske mærkevarer og patenteret medicin, dog undtaget virksomheder, som opfører produktion i USA.

Men EU og USA blev allerede i juli enige om en handelsaftale, hvor der som udgangspunkt lægges en told på 15 procent på varer fra EU, som sendes til USA.

Hertil blev parterne i august enige om yderligere detaljer i tillæg til aftalen. Her lød det i en fælles udtalelse, at netop lægemidler også ville blive pålagt 15 procent i told. Det samme gjaldt biler.

Fra Dansk Industri lyder det, at man ikke antager, at medicin produceret i EU vil blive ramt af en told på 100 procent. Det siger Peter Bay Kirkegaard, som er seniorchefkonsulent for global handel og investeringer i Dansk Industri.

– Vi tager afsæt i toldaftalen mellem EU og USA, hvor det klart fremgår, at pharma (lægemiddelindustrien, red.) maks. vil blive pålagt 15 procent told. Det blev skrevet ind, fordi man vidste, at denne her undersøgelse var på vej, siger han.

Den svenske tv-station SVT og den norske pendant NRK oplyser, at de ikke tager politisk stilling til Eurovision.

Det fremgår af udtalelser fra de to nordiske medier ifølge henholdsvis det svenske nyhedsbureau TT og norske NRK.

– SVT er uafhængigt – det er en af vores grundpiller. Vi tager ikke politisk stilling, skriver SVT’s administrerende direktør, Anne Lagercrantz, ifølge TT.

Charlo Halvorsen, indholdschef i NRK, siger til NRK, at det, “der sker i Gaza lige nu, kaster en skygge over arrangementet”.

– Det er et åbenlyst problem, og så må vi tage de konsekvenser, der følger, siger Charlo Halvorsen til NRK.

– Vi står fast på, at vi som nyhedsformidler og public service-station ikke kan tage politisk stilling.

– Men vi må vurdere, hvordan konflikten i Mellemøsten og Gaza påvirker selve Eurovision, som skal være en festlig og glædesfyldt begivenhed, siger NRK’s indholdschef.

Meldingen kommer, efter at European Broadcasting Union (EBU), som står bag sangkonkurrencen, ifølge AFP fredag har meddelt, at Eurovision-medlemmerne skal stemme om Israels deltagelse i november.

Det er tv-stationerne, der er medlemmer af EBU, som afgør, om deres lande deltager i Eurovision.

De har både retten til at beslutte, om de vil deltage, og ansvaret for at vælge det bidrag, der skal repræsentere landet.

Det er ikke lykkedes TT at få svar på, hvordan SVT agter at stemme i spørgsmålet om Israels deltagelse.

– Vi forstår, at mange gerne vil have en øjeblikkelig afklaring af, hvad SVT vil gøre, og der er mange holdninger til, hvad der er den rigtige vej, skriver Anne Lagercrantz i sin udtalelse.

Hun fortsætter:

– SVT’s deltagelse afhænger af, at de grundlæggende forudsætninger er på plads, skriver Lagercrantz.

– Derfor vil vi bruge tid på at lytte til EBU og de andre medlemslande. Det er at vise respekt – både for et svært spørgsmål og for den smukke idé om en kulturel arena, der ønsker at forene mennesker gennem musik.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra DR om den kommende afstemning, men det er endnu ikke lykkedes at få svar.

Tv-stationerne fra Holland, Spanien og Irland har meldt ud, at de vil boykotte konkurrencen, hvis Israel får lov at deltage.

Den hollandske tv-station Avrotros har tidligere udtalt, at dens boykot af et Eurovision med israelsk deltagelse skyldes “den igangværende alvorlige menneskelige lidelse i Gaza”.

Præsidenten for den spanske tv-station RTVE, José Pablo Lopez, har ligeledes sagt, at “det folkedrab, der finder sted lige nu, gør det umuligt for os at se den anden vej”.

Også Island og Slovenien har truet med boykot.

Det er DR, som finder den danske deltager til Eurovision, og derfor har ansvaret for, om Danmark vælger at deltage eller ej.

Ifølge Gustav Lützhøft, der er ledende redaktionschef i DR Kultur, Debat og Musik, har DR, før der blev meldt ud om afstemning, meddelt EBU, at Danmark vil deltage.

Dog med en række betingelser:

– Vores deltagelse er betinget af, at der fortsat er et stærkt internationalt fællesskab rundt om sangkonkurrencen, at der er styr på sikkerheden, og at der er en apolitisk ramme om konkurrencen, sagde Gustav Lützhøft tidligere i september til Ritzau.

Eurovision 2026 afholdes i maj næste år. Det er Østrigs hovedstad, Wien, der skal være vært for sangkonkurrencen.

Israel har deltaget i Eurovision i mere end 50 år, siden landet fik sin debut i 1973.