Seneste nyheder

Hvis blå blok vinder valget, vil Dansk Folkeparti insistere på at gå med i en regering, efter at partiet har lært af fortidens fejl.

Det siger gruppeformand Peter Kofod (DF) i sin tale til partiets årsmøde i Viborg, hvor der fejres 30 års jubilæum for partiet, som har medvind i meningsmålingerne.

– Vi er så klar til at gå i regering, og det er faktisk også vores forventning.

– Lad det være sagt helt klart: Hvis eller når blå blok vinder valget, og der skal dannes regering, så skal Dansk Folkeparti saftsuseme være en del af den, siger han fra talerstolen.

Dansk Folkeparti fik 21 procent af stemmerne ved folketingsvalget i 2015 og blev det største parti i blå blok.

Kort efter indtog grupper af flygtninge- og migranter danske motorveje, uden at regeringen gjorde noget, og nedturen begyndte for det store folkeparti.

Dansk Folkeparti blev blandt andet kritiseret for ikke at gå i regering, når opbakningen var til det.

Det medførte en bitter kamp om formandsposten, og at flere folketingsprofiler forlod partiet til fordel for Danmarksdemokraterne, som ligeledes holder årsmøde i Herning denne weekend.

Ved valget i 2022 ramte partiet bunden og fik to procent af stemmerne, hvilket er partiets værste resultat nogensinde.

Men under Morten Messerschmidts formandskab står partiet aktuelt til 8,4 procent af stemmerne ifølge den seneste meningsmåling fra Voxmeter.

Blå blok står til under halvdelen af stemmerne, men et magtskifte kan blive svært, for Morten Messerschmidt har utvetydigt afvist at danne regering med eller være støtteparti for Moderaterne.

Valgkampen til folketingsvalget er startet, mener Kofod.

– Det handler om håb, optimisme og troen på en fremtid. Socialdemokraternes (valgkamp, red.) har indtil videre handlet om Morten Messerschmidt.

– Forleden var jeg bekymret, fordi der var gået et døgn, hvor de ikke havde skrevet noget dårligt om Morten. Det viser, at de ikke har opgivet kampen om magten, siger Peter Kofod.

De ternede duge og den stegte flæsk er ikke længere at finde på årsmødet.

I stedet har partiet ladet sig inspirere af amerikanske rally’er med internationale gæster og et mere festligt program akkompagneret af video og lyd.

Da årsmødet indledes klokken 12, bliver lyset slukket over de flere hundrede delegerede, mens en dramatisk videopræsentation tændes på tre skærme.

Peter Kofod indtager scenen og råber til partiets delegerede, “om de er klar til valg”, “om de er klar til at fyre Mette Frederiksen”, og “om de er klar til at tage Danmark tilbage”.

Det tændte publikum svarer højlydt ja til alle tre spørgsmål, hvorefter Peter Kofod konstaterer, at så er de “det rette sted”.

Partiet kan ikke lave om på fortidens fejl, erkender han og konstaterer, at de nuværende ledere ikke var en del af dem.

– Det er godt, at os, der er her i dag, er det nye Dansk Folkeparti, vi kommer aldrig til at begå de fejl igen, siger han.

Efter Peter Kofods tale lyder der tak for samarbejdet de seneste 30 år fra organisationer som Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer og FH, hvor formand Morten Skov Christiansen står med et dannebrogsflag.

Også partiformænd i blå blok og politiske kommentatorer takker Dansk Folkeparti for, at partiet er skyld i, at “Danmark ikke har svenske tilstande”.

En mandlig bilist blev erklæret død natten til lørdag, efter at han var kørt galt på det sydlige Langeland.

Ingen andre trafikanter var involveret i ulykken, skriver Fyns Politi på det sociale medie X, og man vil nu forsøge at finde årsagen.

Cirka kvart i et opdagede en forbipasserende personbilen på en mark. Kort efter blev bilisten, der var 72 år, erklæret død.

Norsk politi har set nærmere på droneobservationer ved Ørlands hovedflyvestation og oplyser lørdag eftermiddag, at de har en “høj grad af troværdighed”.

Det oplyser Mattis Hamborg, der er indsatsleder i politidistriktet Trøndelag ifølge NTB.

Tidligere lørdag skrev norsk politi, at det har været til stede i forbindelse med en mulig droneobservation ved Ørlands hovedflyvestation.

Herefter igangsatte politiet en efterforskning.

– Der er observationer foretaget af Forsvarets eget personale og observationer foretaget af politibetjente. Beskrivelsen af det, de har set, giver os grundlag for at sige, at det har en høj grad af troværdighed, siger Hamborg.

Observationerne fandt sted over to og en halv time.

Efterforskningen i samarbejde med Forsvaret pågår endnu.

Ørland er Norges største militære flybase og hovedstation for de norske F-35-kampfly.

Politiet understreger, at droneaktivitet ikke er blevet bekræftet.

– Vi får mange henvendelser om droneaktivitet for tiden.

– Der bør være en lav tærskel for at anmelde hændelser, og politiet har en lav tærskel for at foretage undersøgelser, skriver norsk politi.

– Det er for tidligt at sige noget om, hvad dette er. Politiet tager meldingen alvorligt og har igangsat en efterforskning.

Flyvestationen Ørland ligger ved mundingen af Trondheimsfjorden på den norske vestkyst.

Norsk politis efterretningstjeneste, PST, er også blevet involveret, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

– PST bliver rutinemæssigt orienteret og er i tæt dialog med vores nationale partnere såsom politiet og Forsvaret. Vi arbejder nu på at finde ud af dette her, oplyser seniorrådgiver Eirik Veum til NTB.

På det norske forsvars hjemmeside står der, at Ørland er “helt central for Forsvarets operative aktiviteter”.

Danmark har flere gange i løbet af den seneste uge meldt om ulovlig droneflyvning nær lufthavne og flyvepladser.

Seneste melding omhandler droneflyvning fredag aften ved den militære lufthavn Flyvestation Karup. Den ligger mellem Herning og Viborg og huser alle Forsvarets helikoptere, luftrumsovervågning, Flyveskolen og en række støttefunktioner.

Også i det nordlige Tyskland har der været droneobservationer.

Mediet NDR skriver, at der natten til fredag var flere observationer i Slesvig-Holsten.

Delstatens indenrigsminister melder, at der er mistanke om spionage, og at de tyske myndigheder samarbejder i sagen.

Der var fredag aften endnu et tilfælde af ulovlig droneflyvning ved en lufthavn, oplyser politiet.

Denne gang ved Flyvestation Karup, der ligger mellem Herning og Viborg.

Hændelsen fandt sted fredag klokken 20.15, men først lørdag formiddag har Midt- og Vestjyllands Politi besluttet at fortælle offentligheden om hændelsen. I første omgang til TV Midtvest.

Vagtchefen siger til Ritzau, at politiet var involveret i “en indsats” på grund af ulovlig droneflyvning både indenfor og udenfor flyvestationens område.

I en periode var luftrummet lukket for civil lufttrafik på grund af hændelsen. Dette fik dog ikke den store praktiske betydning.

– Der var en eller måske to droner, siger vagtchef Simon Skelkjær.

Han siger også, at politiet har samarbejdet med Forsvaret om sagen.

Om myndighederne var i stand til at opspore dronen eller dronerne og følge efter dem, ønsker han ikke at kommentere.

Vagtchefen har i øvrigt en opfordring til borgerne om hjælp.

– Vi er interesseret i henvendelser fra folk, der har observeret noget fredag aften efter mørkets frembrud nær flyvestationen, siger Simon Skelkjær.

Sent onsdag aften og natten til torsdag var der ulovlige droneflyvninger ved Flyvestation Skrydstrup og i Aalborg Lufthavn, som militæret ligeledes benytter.

Myndighederne har betegnet flyvningerne onsdag aften og natten til torsdag som et eksempel på hybridangreb.

Allerede mandag aften var der ulovlige droner ved Københavns Lufthavn. Her var konsekvensen, at der blev lukket for civil lufttrafik i omkring fire timer. Omkring 20.000 rejsende blev forsinket.

Hændelserne har udstillet en dansk sårbarhed, har Ole Kværnø fastslået. Han er tidligere brigadegeneral og direktør i Danish Centre for Defense Robotics and Autonomy.

En længe vente dronestrategi fra regeringen kan dæmpe problemet, vurderer han.

– Regeringen har nu i to år arbejdet med strategien. Men den sidder fast imellem forskellige styrelser under ministerierne, som er uenige om reguleringen på området, sagde Ole Kværnø forleden.

– Det skal på plads i en pokkers fart, så der bliver klarhed over, hvem der har bemyndigelse til at gøre noget ved de droner, der måtte komme ind, sagde han.

Usikkerhed eller ej: Der er ingen tvivl om, at Forsvaret må skyde droner ned over områder med Forsvarets egne installationer.

Forleden sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at såvel Forsvaret som politiet har været for langsomme i forbindelse med indsatsen.

Hver femte mellem 15 og 74 år har ulovligt streamet eller downloadet indhold inden for de seneste 12 måneder.

Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv.

Tallet er fordoblet siden 2018, hvor det var hver tiende.

Der er også sket en stigning siden 2022, hvor 15 procent havde streamet eller downloadet ulovligt.

Ulovlig streaming og download defineres som streaming eller download af indhold, der bliver fremvist, delt eller downloadet, uden at rettighedshaverne har givet tilladelse til det.

Det er særligt udbredt blandt den unge aldersgruppe.

45 procent af de adspurgte mellem 15 og 29 år har streamet eller downloadet indhold ulovligt inden for de seneste 12 måneder.

Serier, film eller lignende er den kategori, som flest har streamet eller downloadet ulovligt det seneste år. Det er cirka hver tredje.

Den ulovlige streaming truer den kreative branche og mediebranchen, mener vicedirektør for Dansk Erhverv, Jakob Ellemann-Jensen.

– Når indhold bliver misbrugt eller delt uden tilladelse, undermineres forretningsmodellerne bag medieproduktionen. Indtægter udebliver, investeringer bliver mindre attraktive, og både arbejdspladser og innovation trues. Derfor er det helt afgørende, at vi som samfund værner om og håndhæver ophavsretten, lyder det i rapporten.

Undersøgelsen er lavet af Norstat på vegne af Dansk Erhverv.

Den er baseret på 2012 respondenter.

Dansk Erhverv skriver i rapporten, at der kan være et stort mørketal, da nogle respondenter enten ikke ved, at de foretager sig noget ulovligt eller ikke ønsker at oplyse om ulovlig adfærd.

Når man som bruger streamer eller downloader indhold, uden at rettighedshaverne har givet tilladelse, bryder man ophavsretsloven, skriver Forbrugerrådet Tænk.

Det er også ulovligt, hvis man stiller ulovlig streaming til rådighed for andre.

Retten i Glostrup har for eksempel i januar dømt en virksomhed og tre mænd for at have solgt adgang til flere hundrede tv-kanaler på et ulovligt grundlag.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde fredag, at rekognosceringsdroner kan have krænket Ukraines luftrum ved at flyve ind fra Ungarn.

Det førte hurtigt til, at Ungarn tog til genmæle.

– Præsident Zelenskyj er ved at miste forstanden på grund af sin anti-ungarske besættelse, skriver Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjarto, på det sociale medie X.

– Han er begyndt at se ting, der ikke er der.

Zelenskyj henviste til en foreløbig militær vurdering af droneaktiviteten i området.

Han sagde ikke, hvornår dronerne var blevet set.

– Ukrainske styrker har registreret krænkelser af vores luftrum af rekognosceringsdroner, som sandsynligvis er ungarske, skrev Zelenskyj på X.

– Foreløbige vurderinger peger i retning af, at de kan have udført rekognoscering af det industrielle potentiale i Ukraines grænseområder.

– Jeg har krævet, at al information skal verificeres, og at der skal laves hasterapporter om hver registreret hændelse, skrev han.

Senere fredag nævnte Zelenskyj de påståede krænkelser i sin aftentale.

Her kaldte han dem “for meget mærkelige hændelser” ved den ungarske grænse.

Zelenskyj har nu krævet en “grundig” gennemtjekning, siger han. Og “hvis den slags droner dukker op igen”, så ønsker præsidenten et “passende modsvar for at forsvare vores stat”.

Ungarn er medlem af både EU og Nato – to organisationer, som er allieret med Ukraine. Men forholdet mellem den ungarske og ukrainske regering har ofte været anstrengt.

Efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 er mange større ukrainske industriselskaber rykket vestpå og andre steder i landet, som er mere sikre end de sydlige og østlige områder.

Ungarns premierminister, Viktor Orban, har udtrykt skepsis vedrørende vestlig militærstøtte til Ukraine. Han har også et langt bedre forhold til Ruslands præsident, Vladimir Putin, end andre Nato- og EU-lande.

Reuters

Iran har hjemkaldt sine ambassadører i både Storbritannien, Frankrig og Tyskland til samtaler.

Det beretter iransk stats-tv ifølge nyhedsbureauet AFP.

Fredag aften dansk tid stod det klart, at FN genindfører sanktioner mod Iran. De ventes at træde i kraft natten til søndag.

Frankrig, Tyskland og Storbritannien satte gang i processen med at genindføre sanktionerne for en måned siden.

– Efter den uansvarlige handling fra de tre europæiske lande om at genindføre de afskaffede FN-sanktioner er Irans ambassadører i Tyskland, Frankrig og Storbritannien blevet hjemkaldt til Teheran til konsultationer, lyder det på iransk stats-tv.

De tre europæiske lande mener, at Iran bryder en aftale fra 2015, som skal forhindre, at landet udvikler en atombombe.

Begrundelsen er, at Iran endnu ikke er gået med til en ny aftale om landets omstridte atomprogram.

Iran afviser selv, at landet forsøger at udvikle en atombombe.

De tre europæiske lande benytter sig af en mekanisme, der kaldes “snapback”.

Den er udarbejdet, så den ikke kan stoppes af et veto i FN’s Sikkerhedsråd.

Fredag aften skulle Sikkerhedsrådet forholde sig til et forslag fra Rusland og Kina om at udskyde genindførslen af sanktioner.

Forslaget fik kun opbakning fra fire ud af 15 lande i FN’s Sikkerhedsråd.

“Snapback” betyder, at sanktionerne bliver genaktiveret, men de enkelte lande skal opdatere deres lovgivning, så de følger sanktionerne.

Resolutioner i FN’s Sikkerhedsråd og de medfølgende sanktioner er bindende. Sanktionerne overtrædes dog jævnligt.

Ifølge AFP forventer flere europæiske lande, at Rusland ikke vil følge sanktionerne.

Techmilliardær Elon Musk står nævnt i dokumenter, der fredag er blevet offentliggjort af Demokraterne i Repræsentanternes Hus i USA og som har relation til Epstein-sagen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dokumenterne omfatter blandt andet den nu afdøde seksualforbryder Jeffrey Epsteins daglige tidsplaner for årene 2014 til 2019.

Tidsplanerne viser ifølge Reuters, at Epstein i år 2014 havde planer om at mødes med Musk, rigmanden Peter Thiel og tidligere Trump-rådgiver Steve Bannon.

Det fremgår af dokumenterne ikke, om der rent faktisk fandt et sådant møde sted.

Musk har ifølge mediet BBC tidligere sagt, at Epstein på et tidspunkt inviterede ham til sin ø, men at techmilliardæren afslog invitationen.

En linje i dokumenterne, der er dateret til den 6. december 2014, lyder det ifølge BBC:

– Påmindelse: Elon Musk til øen 6. december (sker det stadig?).

Reuters skriver, at det ikke fremgår af dokumenterne, at Musk skulle have foretaget sig noget ulovligt.

I et opslag på det sociale medie X, hvor en bruger henviser til en artikel om dokumenterne, skriver Musk natten til lørdag:

– Dette er falskt.

Også den britiske prins Andrew står nævnt i de nyeste Epstein-dokumenter, skriver Reuters.

Her fremgår det af tidsplanerne, at prinsen fløj med Epsteins privatfly i år 2000.

Andrew blev for år tilbage lagt på is af det britiske kongehus og har mistet sine militære titler og protektorroller. Det skete efter nyligt afdøde Virginia Giuffre anklagede prinsen for misbrug og overgreb, som skulle være sket i 2001.

Dengang var hun 17 år og angiveligt kontrolleret af Epstein, som prins Andrew var i omgangskreds med.

Prinsen indgik i 2022 et forlig med Giuffre, som han skulle betale i alt 12 millioner pund til.

Elon Musk stod fra januar til maj i spidsen for USA’s præsident Donald Trumps afdeling for regeringseffektivitet (Doge).

Herefter røg Trump og Musk i totterne på hinanden på sociale medier.

Elon Musk anklagede under striden i et opslag på X Trump for at fremgå i dokumenter i den såkaldte Epstein-sag.

Musk fremlagde ingen beviser for sin påstand og to dage efter den alvorlige anklage, blev opslaget slettet.

USA’s udenrigsministerium vil fratage Colombias præsident, Gustavo Petro, hans visum til USA.

Det skriver udenrigsministeriet lørdag på det sociale medie X, efter at Petro fredag talte til demonstranter i New York.

Ifølge ministeriet opfordrede Petro fredag på gaden amerikanske soldater til at trodse ordrer. Samtidig mener ministeriet, at han har opildnet til vold.

– Vi vil inddrage Petros visum på grund af hans hensynsløse handlinger, skriver ministeriet på X.

Colombias præsident har de seneste dage befundet sig i New York, hvor han har deltaget i FN’s Generalforsamling.

Fredag overværede han en propalæstinensisk demonstration nær FN’s hovedkvarter, skriver nyhedsbureauet Reuters. På billeder ses han tale i en megafon til demonstranterne.

– Jeg beder alle soldater i det amerikanske militær om ikke at pege deres våben mod folk. Nægt Trumps (USA’s præsident, Donald Trump) ordrer. Adlyd menneskehedens ordrer, sagde Gustavo Petro ifølge Reuters.

Gustavo Petro har ikke umiddelbart kommenteret inddragelsen af visummet.

Colombias præsident talte tirsdag til FN’s Generalforsamling, hvor han beskyldte Trump for at bidrage til folkedrab i Gaza.

En uafhængig FN-kommission, flere lande og organisationer har tidligere betegnet Israels ageren i Gaza som folkedrab.

Under sin tale i FN opfordrede Petro desuden til en strafferetlig proces mod Trump, efter at USA den seneste tid har udført flere angreb mod flere både i Caribien.

Petro sagde tirsdag, at ubevæbnede unge og fattige mennesker er døde i angrebene.

Bådene har ifølge USA været lastet med ulovlige stoffer, og Donald Trump har sagt, at angrebene er en del af USA’s mål om at slå hårdere ned på narkokarteller.

Kai Trump, der er USA’s præsident Donald Trumps ældste barnebarn, har denne uge lanceret et tøjmærke i eget navn.

Flere af billederne på tøjmærkets hjemmeside er taget omkring Det Hvide Hus.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

På billederne ses 18-årig Kai Trump iført en af sine egne sweatshirts, der kan købes for en pris på 130 dollar. Det svarer til omkring 830 danske kroner.

På et af billederne ses barnebarnet posere foran en statue af den tidligere amerikanske præsident Abraham Lincoln, mens hun på et andet billede står med præsidentens embedsbolig som baggrund.

Kai Trump er datter af præsidentens ældste søn, Donald Trump Junior, og præsidentsønnens ekskone, Vanessa Trump.

Barnebarnet brugte desuden en stor del af fredagen sammen med sin 79-årige præsidentbedstefar.

Hun stod således ved siden af Trump, mens præsidenten svarede på spørgsmål fra journalister foran Det Hvide Hus, skriver AFP.

– Det her er forresten Kai, sagde Trump.

Ved denne lejlighed havde det 18-årige barnebarn også en af sine egne sweatshirts på, hvor det nye tøjmærkes logo er påtrykt.

Både Kai Trump og Donald Trump er entusiastiske golfspillere. Efter et kort møde med pressen steg de om bord på en helikopter, der fløj dem til golfturneringen Ryder Cup, der i øjeblikket afvikles i Farmingdale i USA.

Kai Trump lancerede i første omgang det nye tøjmærke på sociale medier torsdag, skriver AFP. Her blev billederne foran Det Hvide Hus også brugt.

Siden Trump i januar for anden gang blev taget i ed som præsident har han flere gange måtte høre for sager, der har handlet om mulig sammenblanding af hans og hans families privatøkonomi og hans rolle som USA’s præsident.

Blandt andet er præsidenten og hans familie involveret i kryptovaluta, der har øget hans formue. Samtidigt arbejder Trumps regering aktivt for af fremme kryptovaluta i USA.

Dertil kommer salg af rettigheder til at sælge alt fra bibler, ure, sko og parfumer i præsidentens navn. Foretagenderne har ifølge Reuters indbragt Trump millioner af dollar på få måneder.

USA’s justitsminister, Pam Bondi, indsætter føderale betjente på kontorer tilhørende de amerikanske immigrationsmyndigheder (ICE).

Det skriver Bondi natten til lørdag i et opslag på det sociale medie X.

Det sker, efter at et ICE-kontor i storbyen Dallas i delstaten Texas onsdag blev beskudt. En person mistede livet, mens to andre blev såret.

– Justitsministeriet vil ikke stå magtesløs over for denne lovløshed.

– På min ordre indsættes føderale betjente på ICE-faciliteter, og overalt hvor ICE udsættes for angreb, skriver Pam Bondi.

Den 29-årige gerningsmand Joshua Jahn skød fra taget af en nærliggende bygning ned mod ICE-kontoret, inden han tog sit eget liv.

Det oplyste distriktsanklager Nancy Larson i det nordlige Texas torsdag på et pressemøde ifølge AFP.

Her fortalte distriktsanklageren samtidig, at gerningsmanden havde notater på sig. De viste, at han gik målrettet efter at skyde ICE-ansatte.

– Det fremgår tydeligt af disse noter, at han gik efter ICE-personale.

– Den tragiske ironi ved hans ondsindede plan var, at det var en tilbageholdt person, der blev dræbt, mens de to sårede også var tilbageholdte personer, sagde Nancy Larson på pressemødet.

Kong Charles og dronning Camilla rejser i slutningen af oktober til Vatikanstaten for at mødes med pave Leo.

Det meddeler Buckingham Palace natten til lørdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Deres majestæter kongen og dronningen vil aflægge et statsbesøg ved Den Hellige Stol (paveembedet, red.) i slutningen af oktober 2025, skriver Buckingham Palace i en udtalelse.

Statsbesøget finder sted omkring seks måneder efter, at det britiske kongepar besøgte pave Frans i april. Besøget var egentlig blevet aflyst på grund af pavens skrantende helbred, men det blev alligevel til et kort visit.

To uger efter døde pave Frans efter 12 år som overhoved for den katolske kirke.

Den 8. maj blev pave Leo valgt som efterfølger for pave Frans.

Statsbesøget i slutningen af oktober bliver det britiske kongepars første besøg hos pave Leo, skriver AFP.

Hvilke datoer statsbesøget skal finde sted, eller hvor lang en periode besøget vil strække sig over, fremgår ikke af udtalelsen fra Buckingham Palace.

Under besøget vil Charles, der er overhoved for den anglikanske kirke, og Camilla sammen med paven deltage i fejringen af det såkaldte jubelår.

2025 er i den katolske kirke blevet udpeget som et særligt helligt år. Jubelår forekommer normalt hvert 25. år. Denne gang er temaet håb.

Året igennem er der mange arrangementer, ikke mindst i Peterskirken i Vatikanstaten, hvor mange valfarter til.

– Besøget vil også fejre det økumeniske arbejde, som den engelske kirke og den katolske kirke udfører, hvilket afspejler jubelårets tema om at vandre sammen som håbet pilgrimme, skriver Buckingham Palace ifølge AFP.

Charles har gennem sit liv også mødt pave Benedikt, der var pave fra 2005 til 2013, og pave Johannes Paul, der var pave fra 1978 til 2005.

“Jimmy Kimmel Live” vender fredag tilbage på skærmen i hele USA, efter at tv-selskaberne Nexstar og Sinclair har afsluttet en boykot af programmet.

Det oplyser tv-selskaberne fredag ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Programmet vendte i denne uge tilbage på skærmen i dele af USA, efter Disney, der ejer ABC, onsdag i sidste uge meldte ud, at man stoppede produktionen af talkshowet.

Produktionen blev stoppet efter Kimmels udtalelser om drabet på den konservative aktivist Charlie Kirk.

I den forbindelse gjorde Kimmel grin med støtter af præsident Donald Trump og med præsidenten selv.

Tirsdag vendte showet dog tilbage på skærmen i dele af USA efter flere dage med heftig kritik.

Men både Sinclair og Nexstar afviste tidligere på ugen at genoptage visningerne af programmet på lokale ABC-tilknyttede tv-kanaler, som tv-selskaberne ejer.

Samlet set dækker kanalerne ifølge Reuters 23 procent af de amerikanske husstande.

Både Sinclair og Nexstar har de seneste dage været under pres fra blandt andet amerikanske politikere, og fredag fik piben så en anden lyd.

Sinclair var den første af de to tv-selskaber til at meddele, at Kimmel ville vende tilbage til selskabets tv-kanaler.

– Vores mål har gennem hele den her proces været at sikre, at programmerne forbliver nøjagtige og engagerende for det bredest mulige publikum, lød det fra tv-selskabet fredag.

Kort tid efter fulgte Nexstar trop.

– Vi har haft drøftelser med ledelsen hos Disney og værdsætter deres konstruktive tilgang til at imødekomme vores bekymringer, skriver Nexstar i en udtalelse ifølge AFP.

Kimmels talkshow, som er blandt de største i USA, produceres af tv-stationen ABC, der er ejet af Disney.

Begge virksomheder er blevet voldsomt kritiseret af både politikere og kendisser de seneste dage.

Kritikerne mener, at det var en krænkelse af ytringsfriheden at stoppe talkshowet.

Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) har i denne uge genoptaget inspektioner på atomanlæg i Iran.

Det oplyser IAEA fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Inspektionerne er fortrolige, og vi kan ikke bekræfte deres placering, men vi kan bekræfte, at inspektioner har fundet sted i denne uge, skriver atomagenturet i en udtalelse.

IAEA holder blandt andet opsyn med, hvor store mængder beriget uran Iran er i besiddelse af.

Samarbejdet mellem IAEA, der beskrives som FN’s atomvagthund, og det iranske styre blev i juli suspenderet af Iran, efter at Israel og USA havde udført militære angreb i Iran.

USA angreb i juni fra luften tre iranske atomanlæg, efter at Israel flere dage forinden havde angrebet Iran.

Fredagens melding fra IAEA kommer, få timer efter at et flertal i FN’s Sikkerhedsråd stemte for at genindføre sanktioner mod Iran.

Frankrig, Tyskland og Storbritannien pressede på for at få indført sanktionerne, mens Rusland og Kina forsøgte at få dem udskudt.

Sanktionerne vil blandt andet omfatte Irans banksektor og olieindustri.

Frankrig, Tyskland og Storbritannien anklager Iran for at bryde en aftale fra 2015, der skal forhindre landet i at udvikle en atombombe.

– FN-sanktioner rettet mod iransk spredning af atomteknologi vil blive genindført i denne weekend, siger Storbritanniens FN-ambassadør, Barbara Woodward.

– Vi er klar til at fortsætte drøftelserne med Iran om en diplomatisk løsning for at imødekomme det internationale samfunds bekymringer omkring dets atomprogram. Til gengæld kan dette åbne op for en ophævelse af sanktionerne i fremtiden, siger hun videre.

Iran afviser, at det forsøger at anskaffe sig atomvåben.

Trods sanktionerne sagde Irans præsident, Masoud Pezeshkian, fredag, at Iran ikke vil forlade traktaten om ikke-spredning af atomvåben (NPT).

De økonomiske sanktioner mod Iran træder i kraft klokken 02.00 natten til søndag dansk tid.

AFP

Hvis ikke Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) ændres og moderniseres markant inden næste valgperiodes udløb, bør Danmark udtræde af konventionen.

Sådan lyder det fra Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, til Jyllands-Posten inden partiets landsmøde i weekenden.

Det er nye toner fra formanden, der hidtil blot har haft fokus på et ønske om at træde ud af statsborgerretskonventionen og statsløsekonventionen.

Støjberg understreger, at det kræver markante ændringer af EMRK, hvis hun skal acceptere, at Danmark fortsat tilslutter sig konventionen.

Hun nævner over for mediet flere områder, der skal “endegyldigt moderniseres”.

– Det skal være sådan, at konventionen ikke længere skal tvinge os til at huse kriminelle, fordi de har ret til et familieliv. De skal sendes ud af landet, nævner hun.

Derudover skal Udrejsecenter Kærshovedgård kunne aflåses ifølge formanden.

Udmeldingen fra Støjberg er en del af et katalog med 45 stramninger af udlændingepolitikken, som Danmarksdemokraterne præsenterer på partiets landsmøde.

I juni lød det dog anderledes fra Støjberg, der på daværende tidspunkt ikke ville, at Danmark trådte ud af EMRK, da det kan få konsekvenser for Danmarks medlemskab af EU.

Det sagde hun til Ritzau i forbindelse med, at hun præsenterede en kursændring i Danmarksdemokraternes forhold til internationale konventioner.

Danmarksdemokraterne var klar til at melde sig ud af de to internationale konventioner statsborgerretskonventionen og statsløsekonventionen, lod Støjberg forstå.

Det kom på baggrund af partiets ønske om at gøre dansk statsborgerskab betinget i de første ti år, så det kan fratages igen, hvis den nye statsborger begår grov kriminalitet i perioden.

Det vil dog kræve, at Danmark melder sig ud af de to konventioner, som Støjberg meddelte, at partiet nu var klar til.

FN genindfører sanktioner mod Iran. De vil træde i kraft natten til søndag klokken 02.00 dansk tid – svarende til lørdag klokken 20.00 New York-tid.

Det er konklusionen, efter at et forsøg fra Kinas og Ruslands side på at få udskudt sanktionerne ikke opnåede flertal i FN’s Sikkerhedsråd.

Det oplyser den britiske FN-ambassadør, Barbara Woodward, ifølge Reuters.

Det indebærer blandt andet, at iranske midler i udlandet indefryses, og at køb og salg af våben stoppes. Irans banker, atomprogram og oliesektor rammes også.

Frankrig, Tyskland og Storbritannien vil have genindført sanktionerne.

De tre lande anklager Iran for at bryde en aftale fra 2015, der skal forhindre landet i at udvikle en atombombe.

Iran afviser, at det forsøger at anskaffe sig atomvåben.

Tyskland, Frankrig og Storbritannien – der også går under navnet E3 – indledte for en måned siden processen med at genindføre FN’s sanktioner mod Iran.

Begrundelsen er, at Iran endnu ikke er gået med til en ny aftale om landets omstridte atomprogram.

De tre europæiske lande benytter sig af en mekanisme, der kaldes “snapback”.

Den er udarbejdet, så den ikke kan stoppes af et veto i FN’s Sikkerhedsråd.

Iran har været under pres for at indgå en ny aftale i stedet for den atomaftale fra 2015, som USA’s præsident, Donald Trump, amputerede markant ved at trække USA ud i 2018.

I Europa og USA er der stigende uro over Irans atomprogram – og over, at Iran har afbrudt kontakten med FN’s Internationale Atomenergiagentur (IAEA) efter den 12 dage lange krig mellem Iran og Israel i juni.

Tyskland, Frankrig og Storbritannien havde tilbudt at udskyde indførelsen af sanktioner i et halvt år.

Til gengæld skulle Iran tillade IAEA’s inspektører adgang til landets atomanlæg, oplyse om sit lager af beriget uran og indlede samtaler med USA.

Reuters

Ukraine vil hjælpe Danmark efter de seneste dages dronehændelser i dansk luftrum, som har blottet sårbarheder i dansk droneforsvar.

Sådan lyder det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) fredag efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn, skriver Politiken.

Helt konkret har Ukraine tilbudt at stiller personer til rådighed i forhold til at styrke det danske droneberedskab, forklarer han.

– Og man bliver jo en smule berørt over, at et land i krig, som kæmper for deres egen frihed – at selv i så svær en situation vælger de at sige til Danmark, at vi vil gerne hjælpe jer, fordi I har gjort så meget for os, siger han ifølge mediet.

Det fremgår ikke, om Danmark har takket ja til tilbuddet, og hvad tilbuddet helt konkret indebærer.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde også torsdag aften i en videotale, at Danmark er i dialog med Ukraine omkring de seneste dages dronehændelser.

Her pointerede hun, at Danmark bliver ved med at støtte Ukraine.

– Som jeg tror kan hjælpe os i denne situation. For hvis der er nogen, der har forstand på at bekæmpe droner, så er det vores venner i Ukraine, lød det.

De danske myndigheder har endnu ikke viden om, hvem der foretager droneflyvningerne, som har ramt Danmark.

Regeringen kalder det en “professionel aktør” og mener, at der er tale om de hidtil største anslag mod kritisk infrastruktur.

Flere lande i Europa har været udsat for lignende, efter at Rusland invaderede Ukraine fuldtonet for tre år siden.

Samme dag som Ukraine har tilbudt Danmark hjælp, har Troels Lund Poulsen orienteret Udenrigspolitisk Nævn om, at der er flere penge på vej til Ukraine.

Der er tale om knap 1,6 milliarder kroner yderligere til Ukraine som del af en ny donationspakke fra Danmark.

Samlet set har de danske politikere lavet aftaler om donationer til ukrainerne for omkring 70,3 milliarder kroner i perioden 2022 til 2028, skriver Forsvarsministeriet.

Syv personer er blevet anholdt efter et “større slagsmål” på Aarhus Universitetshospital i Skejby i udkanten af Aarhus fredag aften.

Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Michael Hamann.

Slagsmålet er sket på skadestuen på hospitalet og er en udløber af en hændelse med de samme personer tidligere fredag i Viby J.

– Det er de samme personer, som vi har truffet derude, hvor der også har været uro og uorden. Så mødes de igen ved skadestuen, og så opstår der tilsyneladende et større slagsmål mellem dem, siger han.

Der er tale om mænd og kvinder i forskellige aldre fra “ung til gammel”, lyder det fra vagtchefen.

Han siger, at de syv personer er blevet anholdt efter politiloven.

Ifølge den kan ordensmagten i nogle tilfælde frihedsberøve borgere, hvis det er nødvendigt, for at afværge en fare for den offentlige orden.

– De er indtil videre taget for politiloven, og så er vi i gang med at oprette sager på dem. Så det bliver formentlig overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, siger vagtchefen med henvisning til slagsmålet.

– Flere af dem ude fra det andet sted (Viby J., red.) havde allerede fået at vide, at de var bortvist, og at vi ikke ville se dem mere i dag. Når man så gør det, så har vi anledning til at tage dem på politiloven og holde dem i seks timer, tilføjer han.

Politiet kender endnu ikke til årsagen for slagsmålet mellem parterne, men Michael Hamann afviser, at der er tale om en banderelateret hændelse.

Politiet skrev på X fredag aften omkring klokken 20, at alt igen “er roligt, og vi har forladt stedet.

Lægemidler fra de lande, der har indgået en toldaftale med USA, bliver fremover pålagt en toldsats på 15 procent – som det er aftalt.

Det meddeler Det Hvide Hus fredag ifølge Reuters.

Meldingen kommer, efter at præsident Donald Trump natten til fredag dansk tid varslede told på en række nye varer.

Blandt andet skrev han på Truth Social, at importerede lægemidler vil blive pålagt en told på 100 procent, medmindre medicinalproducenten er ved at etablere en fabrik i USA.

Flere danske lægemiddelproducenter har en stor omsætning på det amerikanske marked, men det er langt fra alt, der bliver importeret ind over USA’s grænser.

Danmarks største virksomhed, Novo Nordisk, har eksempelvis en stor produktion af lægemidler i USA.

Hos Dansk Industri (DI) kalder Peter Bay Kirkegaard, der er seniorchefkonsulent for global handel og investeringer, fredagens melding fra Det Hvide Hus for vigtig.

– Det er godt og vigtigt at få bekræftet, at EU’s toldaftale med USA sikrer os en maksimal straftold på europæiske lægemidler på 15 procent, siger han i en udtalelse.

– Det er dog stadig langt fra en ønskesituation, for Trumps bombastiske udmeldinger skaber samlet set stor usikkerhed hos erhvervslivet, lyder det videre.

Blandt Trumps netop varslede toldsatser er desuden en importtold på 25 procent på store lastbiler.

Også fast inventar til køkkener og badeværelser vil ifølge præsidenten blive pålagt en toldsats på 50 procent den 1. oktober.

Det gælder blandt andet den type skabe, der fastmonteres i rummene.

Trump vil desuden indføre told på 30 procent på polstrede møbler.

Det er ikke umiddelbart oplyst fra Det Hvide Hus fredag, om disse toldsatser også gælder for lande, der har indgået handelsaftale med USA.

Den danske fregat “Esben Snare” har fredag nedskudt en øvelsesdrone med skibets kanon nær Sjællands Odde.

Det er sket i forbindelse med en planlagt skarpskydningsøvelse med droner ud for Søværnets Center for Våben, der ligger på Gniben på Sjællands Odde.

Det skriver Forsvaret i en nyhed på sin hjemmeside, hvor det understreges, at træningen har været planlagt siden starten af september og er en fast del af fregattens træningsforløb.

Træningen, der også vil foregå over den kommende weekend, foregår ved, at der bliver opsendt øvelsesdroner i luften, som simulerer de flyvemønstre, man ofte ser, når krigsskibe er under angreb.

Fregattens opgave er så at detektere, følge og om nødvendigt nedkæmpe og nedskyde dronen.

– Fregattens planlagte træning sikrer, at skibet og besætningen jævnligt træner alle skibets offensive og defensive kapaciteter, skriver Forsvaret.

Flere medier har fredag berettet, at “Esben Snare” torsdag forlod flådestationen i Frederikshavn og senere om aftenen befandt sig ud for København.

I den forbindelse har DR blandt andet spurgt Forsvaret, om fregatten er blevet sendt af sted for at patruljere efter flere dronehændelser i dansk luftrum de seneste dage.

Det har Forsvaret ikke svaret på.

Her bemærker mediets forsvarskorrespondent, Mads Korsager, at fregatten både har radar og forskellige kamerasystemer, der gør, at den er god til at spotte droner i nattemørket.

Observation af droner har flere gange denne uge ført til kortvarige lukninger af flere lufthavne.

Dronehændelserne har også afsløret, at Danmark ikke er godt nok rustet til den slags hybride angreb.

På et pressemøde torsdag med både justitsminister Peter Hummelgaard (S) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) lød erkendelsen, at vi skal anskaffe “nye kapaciteter til at detektere og neutralisere droner”.

Chef for Politiets Efterretningstjeneste, PET, Finn Borch understregede også ved et pressemøde torsdag, at droneudviklingen går hurtigt, og at myndighedernes kapacitet ikke er tilstrækkelig.

– Vi ville gerne have været et bedre sted. Det er vi ikke. Nu må vi gøre noget, der er effektivt for os alle sammen, siger han.