Seneste nyheder

Anklagemyndigheden kræver, at Marius Borg Høiby idømmes syv år og syv måneders fængsel i en sag om blandt andet fire voldtægter af fire kvinder, vold og seksuelt krænkende optagelser.

Det siger politiadvokat Andreas Kruszewski onsdag i byretten i Oslo ifølge det norske medie VG.

Den 29-årige norske kronprinsessesøn har nægtet sig skyldig i de mest alvorlige af anklagerne mod ham – altså også voldtægterne.

– Voldtægt kan sætte varige spor og ødelægge liv. Også voldtægter, som sker mod en, som er ude af stand til at modsætte sig det, siger anklager Sturla Henriksbø ifølge NTB.

Høiby er også tiltalt for grove narkotikaforbrydelser og det, der i Norge hedder mishandling i nære relationer.

Det kan omfatte både trusler, tvang, vold eller andre krænkelser over for personer, man er tæt på.

Undervejs i sagen, der har varet syv uger, har anklagerne beskrevet Marius Borg Høiby som voldelig, hensynsløs og jaloux.

Onsdag har anklagere punkt for punkt gennemgået de forskellige forhold, som kronprinsessesønnen er tiltalt for.

Anklager Sturla Henriksbø sagde mandag i sin procedure, at han ser tre røde tråde i Høibys handlinger.

Han ser en person, der for det første ikke tror, at samfundets love og regler gælder for ham, for det andet behandler kvinder, som det passer ham, og for det tredje har problemer med jalousi og vrede.

Høiby har erkendt nogle af forholdene, blandt andet brud på besøgsforbud, fartovertrædelser og det, der i norsk ret hedder kropskrænkelse, mod en af kvinderne.

Senere onsdag ventes de forurettede kvinders bistandsadvokater at procedere og fremlægge påstand om den erstatning, som de mener, at Høiby bør betale.

Forsvarerne holder deres procedure torsdag. Det er planlagt til at være retssagens sidste dag.

Marius Borg Høiby er ikke formelt en del af det norske kongehus, da han er født, før kronprinsesse Mette-Marit indgik et forhold og senere ægteskab med den norske tronarving, kronprins Haakon.

Syddansk Universitet (SDU) har testet droner og termiske kameraer til redningsaktioner i Arktis, hvor refleksioner og sollys besværliggør eftersøgninger.

Pilotprojektet Arcsar er gennemført i samarbejde med Alexandra Instituttet og Arktisk Kommando.

Det skriver SDU i en pressemeddelelse.

Sollys og opvarmning af søgeområder besværliggør eftersøgningen af forsvundne personer, da de termiske kameraer ikke kan skelne mellem terræn og menneske.

Med Arcsar-projektet, som er ledet af seniorspecialist i SDU’s dronecenter, Jussi Hermansen, håber man på, at kunne effektivisere redningsaktioner i Arktis.

Dronerne skal kunne styres delvist automatisk, og i realtid sende billeder til helikopterpiloter og droneoperatører.

– Vi ønsker en situation, hvor vi nødvendigvis ikke behøver en pilot til dronen. Vi vil kunne indtegne et område, og dronen udfører så et søgemønster og sender data tilbage til en central processeringsenhed, fortæller Jussi Hermansen.

I september 2025 blev der foretaget 32 droneflyvninger i Grønland, som skulle teste anvendelsen af droner og termiske kameraer til redningsaktioner og indsamle data til modeller baseret på kunstig intelligens (AI).

Jussi Hermansen fortæller, at projektet er blevet foretaget med kommercielle droner, hvor man ønskede at undersøge, hvordan disse droner kan anvendes i redningsmissioner under arktiske forhold.

– Vi har testet kommercielle droner i arktiske vilkår, primært for at finde ud af, hvor et termisk kamera kan og ikke kan anvendes i redningsmissioner, siger Jussi Hermansen.

– Det handler primært om solrefleksioner og omgivelsernes temperatur, fordi termiske kameraer ser infrarødt lys.

Resultaterne fra projektet skulle vise partnere bag Arcsar, hvilke begrænsninger der vil være for termiske kameraer, når de anvendes i arktiske miljøer.

– I dagslys kan der være visse udfordringer med refleksioner, fra for eksempel vandoverflader – eller bjergsider, som bliver varmet op af lys, og dermed udstråler så meget infrarødt lys, at det drukner at kunne se mennesker, siger Jussi Hermansen.

Selv om Arcsar-projektet er foretaget i den arktiske kulde, så menes det, at flere af testresultaterne vil kunne overføres til andre klimaer.

Ifølge Israels forsvarsminister har landets militær dræbt Irans efterretningsminister, Esmail Khatib, i et angreb natten til onsdag.

Det siger forsvarsministeren, Israel Katz, ifølge Reuters.

Iran har endnu ikke kommenteret eller bekræftet den israelske melding.

Militæret har ifølge forsvarsministeren fået bemyndigelse til at dræbe alle højtstående iranske topfolk, som militæret har færdiggjort en efterretningsvurdering af.

Meldingen fra Katz kommer, dagen efter at Irans øverste sikkerhedschef, Ali Larijani, ligeledes er blevet dræbt i et israelsk angreb.

Larijani var en af ayatollah Ali Khameneis nærmeste rådgivere og fungerede som hans højre hånd, mens Khamenei var Irans øverste leder. Larijani blev ifølge nyhedsbureauet Reuters 67 år.

Ali Khamenei blev ligeledes dræbt i et israelsk angreb 28. februar.

Meldingerne om Larijanis død kom allerede tirsdag morgen, hvor Israels forsvarsminister, Israel Katz, sagde, at den iranske sikkerhedschef var blevet dræbt i et israelsk angreb.

Sent tirsdag aften bekræftede Iran drabet.

Irans hærchef, Amir Hatami, sagde efterfølgende, at Iran vil gengælde drabet på sikkerhedschefen.

Det sagde Hatami ifølge nyhedsbureauet AFP i en udtalelse.

– Irans svar på attentatet mod sekretæren for det øverste nationale sikkerhedsråd vil blive resolut og hårdt, sagde han.

Ud over Larijani er også chefen for den iranske Basij-milits, Gholamreza Soleimani, samt flere andre højtstående personer i militsen blevet dræbt i et israelsk angreb natten til tirsdag.

Det oplyste Israels militær ligeledes tirsdag.

Også Soleimanis død er blevet bekræftet fra iransk side.

Det iranske containerskib “Nora”, der har været tilbageholdt af danske myndigheder i Aarhus Bugt siden februar, har onsdag forladt bugten og befinder sig nu i Kalundborg Havn.

Det fremgår af sporingstjenesten Vesselfinder.

Cirka klokken 10.50 kunne man se, at skibet sejlede øst for Samsø med kurs mod den nordvestlige del af Sjælland, og på Vesselfinder fremgik det, at skibet havde kurs mod Kalundborg.

Onsdag eftermiddag kan man på Vesselfinder se, at skibet har lagt til kaj i Kalundborg Havn.

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) ønsker ikke at udtale sig om sagen.

– Det eneste, vi kan sige, er, at der fortsat er en politiforretning i gang, udtalte NSK’s presseafdeling til TV 2 Østjylland, efter skibet havde forladt Aarhus Bugt onsdag.

Ritzau har kontaktet Kalundborg Havn for at høre mere om omstændighederne. Kalundborg Havn ønsker heller ikke at udtale sig om sagen og henviser til NSK.

TV2 Øst har kontaktet NSK, efter at skibet lagde til kaj i Kalundborg Havn.

– Skibet er fortsat en del af en politiforretning i øjeblikket, og derfor har vi har ingen kommentarer, oplyser NSK til TV2 Øst onsdag eftermiddag.

Sagen med det iranske containerskib i dansk farvand startede 19. februar. Her kunne Søfartsstyrelsen bekræfte over for TV 2, at den havde tilbageholdt et iransk containerskib, der lå for anker øst for Ålbæk i det nordligste Jylland.

Dengang lød det fra styrelsen, at skibet blev tilbageholdt, fordi det ikke var korrekt registreret.

Ifølge TV 2 skiftede skibet inden tilbageholdelsen navn fra “Cerus” til “Nora” og skiftede samtidig fra at sejle under comorisk til iransk flag.

5. marts blev det så meldt ud, at NSK havde tvunget skibet ind i Aarhus Havn for at blive ransaget. NSK ønskede ikke at udtale sig nærmere om omstændigheder.

På Vesselfinder fremgik det, at skibet senest havde været i havn i Sankt Petersborg i Rusland, 48 dage inden NSK tvang skibet ind i Aarhus Havn 5. marts.

Ifølge dokumenter fra USA’s finansministerium er skibet omfattet af internationale sanktioner, og skibet har forbindelser til Dubai-rederiet Reel Shipping LLC.

Rederiet er kontrolleret af Mohammad Hossein Shamkhani, som er søn af Ali Shamkhani, der frem til sin død 28. februar var iransk topembedsmand og rådgiver for ayatollahen.

Ligesom ayatollah Khamenei blev Ali Shamkhani dræbt i USA’s og Israels angreb i Iran, som blev indledt lørdag den 28. februar.

Odense Kommune drosler ned på indsatsen for at bekæmpe egeprocessionsspinder – også kaldet “larven fra helvede”.

Sidste år blev 2500 reder fjernet, og op mod 1400 træer blev behandlet af personer iført beskyttelsesdragter og åndedrætsværn.

Det kostede kommunen cirka to millioner kroner.

I år afsættes der mellem 500.000 og 700.000 kroner til begrænset bekæmpelse af larven.

Det besluttede klima- og miljøudvalget i Odense Kommune på et møde tirsdag.

– Vi havde et håb sidste år om, at vi kunne udrydde egeprocessionsspinder. Men det kan vi ikke. Så nu ændrer vi strategi, siger rådmand for klima og miljø Tim Vermund (S).

Der er ifølge rådmanden ikke noget, der indikerer, at larven er blevet udryddet helt i Odense. Den er højst blevet bremset i sin udbredelse.

Alligevel vælger kommunen nu en anden tilgang.

– Vi kommer til at bekæmpe den, der hvor den kan udgøre en gene for mange mennesker, siger Tim Vermund.

Det vil for eksempel være ved børnehaver, skoler, plejehjem og tætbefolkede områder.

Larven vil derimod ikke blive bekæmpet i områder, hvor den ikke udgør en gene for mange mennesker.

– Det er sådan man gør i andre europæiske lande, for eksempel Holland, hvor man også har problemet, siger Tim Vermund.

Egeprocessionsspinder er en natsommerfugl, der i sit stadie som larve kan være et ubehageligt bekendtskab for mennesker og dyr.

En larve har cirka 60.000 hår, der falder af, når den skifter hud.

Hvis man kommer i kontakt med larvens hår, er der risiko for hudreaktioner som kraftig kløe og udslæt.

Også øjnene og luftveje kan blive irriteret. I sjældne tilfælde kan hårene også udløse vejrtrækningsbesvær.

Det antages, at larven er kommet til Odense med importerede træer fra Tyskland i forbindelse med etablering af letbanen.

Det er formentlig et varmere klima, der gør det muligt for larven at leve i Danmark, lyder det fra Tim Vermund.

– Med et varmere klima ser vi jo, at den lever mere og mere nordligt.

– Der er ikke så meget, vi kan stille op, andet end at leve med bæstet, siger Tim Vermund.

Egeprocessionsspinder blev sidste år også fundet i Horsens og Kerteminde kommuner – dog i mindre omfang end i Odense.

Onsdag starter vaccinationer af universitetsstuderende mod meningitis B i Kent i Storbritannien.

Det bekræfter britiske sundhedsmyndigheder ifølge BBC.

Vaccinationen bliver tilbudt til omkring 5000 studerende på universiteter i Kent efter et udbrud af meningitis omkring byen Canterbury i området.

To personer er døde, mens sundhedsmyndighederne undersøger 20 meningitistilfælde i forbindelse med udbruddet, oplyser det britiske sundhedssikkerhedsagentur i en pressemeddelelse.

Flere britiske medier skriver, at udbruddet formodes at være opstået på natklubben Club Chemistry i Canterbury.

Sundhedsmyndighederne i landet har opfordret alle, der har besøgt natklubben mellem den 5. og 7. marts til at få en forebyggende antibiotikabehandling som et forsigtighedsprincip.

Ifølge sundhedssikkerhedsagenturen er der indtil onsdag formiddag blevet givet over 2500 forebyggende doser til studerende, nære kontakter til smittede og natklubgæster.

En 51-årig mand er onsdag morgen afgået ved døden, da han faldt ned i en gylletank på Mors.

Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Rasmus Poulsen fortæller, at den afdøde var smed.

– Han var ude for at reparere en gylletank. I den forbindelse mister han bevidstheden og falder ned i gylletanken, siger vagtchefen.

Politiet blev alarmeret klokken 08.21, og der blev tilkaldt redning til stedet, men det var ikke muligt at redde mandens liv.

De pårørende er underrettet.

Da der er tale om en arbejdsulykke, skal både politiet og Arbejdstilsynet undersøge ulykken.

For at styrke børns rettigheder i Danmark skal FN’s Børnekonvention inkorporeres i dansk lov.

Det mener De Radikale, der onsdag har præsenteret et børneudspil.

– Det vil gøre, at børn ikke er afhængige af, hvad politikere synes, men har ret til at få en god barndom, siger partiets politiske leder, Martin Lidegaard.

Danmark har allerede ratificeret Børnekonventionen, men det vil gøre en stor forskel, hvis den blev indarbejdet fuldt i dansk lovgivning, siger Martin Lidegaard.

– Hvis vi havde indarbejdet den i dansk lovgivning for længe siden, så vil jeg vove den påstand, at vi ikke ville have set de mange besparelser på børns liv, der har været de seneste 10-15 år, siger han.

Foruden at sikre børn juridiske rettigheder vil partiet også afsætte 15 milliarder kroner årligt til at løfte børns vilkår.

7,1 milliarder kroner afsættes til folkeskolen, 3,7 milliarder til daginstitutioner og 4,3 milliarder til fritidshjem.

De Radikale er ikke det første parti i valgkampen, der er kommet med udspil på skoleområdet.

Det har også SF, Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative og Liberal Alliance.

Martin Lidegaard pointerer, at han langt hen ad vejen er positiv over for eksempel SF’s forslag.

– Men den afgørende forskel er, at vi også sætter penge af til det, der kommer før folkeskolen og til fritidshjemmene, siger han.

De 7,1 milliarder til folkeskolen skal sendes ud til skolerne, siger Martin Lidegaard.

– Det er kommunerne og skolerne selv, der i sidste ende må bestemme, hvad de vil.

– Om det så er et lavere klasseloft, to lærere i klassen eller noget andet, siger han.

De 15 milliarder finansieres inden for De Radikales økonomiske plan.

Her henter man blandt andet 9,5 milliarder ved at udfase efterlønnen og Arne-pensionen.

– Vi beder vores seniorer om at være med til at tage et ansvar for vores børn og unge, siger Martin Lidegaard.

Partiet henter i deres økonomiske plan også ti milliarder på en række forhøjede afgifter på blandt andet fly og “klimabelastende varer”.

Thise Mejeri havde en omsætning på 1,76 milliarder kroner i 2025, hvilket er en stigning på 281 millioner kroner.

Det skriver det økologiske mejeri i en pressemeddelelse onsdag.

En del af stigningen kan tilskrives højere priser på mejerivarer, ligesom det også har set en større efterspørgsel på proteinholdige produkter.

Overskuddet efter skat endte på 32,8 millioner kroner – en stigning på 2,2 millioner kroner fra året før.

– Resultatet er som sådan ok, siger den 58-årige jyde Per Godsk Nielsen, der er administrerende direktør for mejeriet, i meddelelsen.

Heri beskrives det, at markedsudsving og geopolitisk uro i nogen grad påvirker forretningen lige nu. Og det forventes at komme til at spille en større rolle i år, end tilfældet var sidste år.

Alligevel er direktøren fortrøstningsfuld, og han tror fortsat på, at økologiske produkter er vejen frem.

– Tro er ingen strategi, men andelsmejeriet bygger – og består – på troen på økologisk landbrug som den bæredygtige udvikling, siger han.

– Og vi ønsker aktivt at bidrage til både dansk og EU-målsætning om at øge det økologiske areal og forbruget af økologiske produkter.

Mens salgsmængderne ventes at lande i samme niveau i 2026, regner mejeriet med, at omsætningen falder i takt med en lavere mælkepris.

Thise Mejeri blev grundlagt i 1988 som et rendyrket økologisk mejeri. Det ejes af omkring 70 økologiske landmænd i det nordlige og vestlige Jylland.

Blandt produkterne finder man et hav af forskellige oste, mælk, yoghurt, fløde og skyr.

På sin hjemmeside skriver mejeriet, at det udover at sælge sine produkter til danske forbrugere også eksporterer til Sverige, Kina og USA.

Per Godsk Nielsen har været administrerende direktør i et års tid.

Sverige forventer, at truslen fra Rusland stiger.

Det oplyser den svenske efterretningstjeneste Säpo på et pressemøde ifølge mediet Expressen.

– Det er vigtigt, at Sverige som samfund fortsat er årvågent, udtaler chefen for Säpo, Charlotte von Essen, i forbindelse med udmeldingen af Rusland som den største trussel.

Säpo vurderer samtidig ifølge nyhedsbureauet Reuters, at krigen i Iran har øget risikoen mod amerikanske, israelske og jødiske mål i Sverige. Ifølge mediet SVT er Sverige som land ikke det primære fokus for de mulige angreb.

Charlotte von Essen kalder på pressemødet den regelbaserede verdensorden for “udfordret og rystet”.

Säpo vurderer, at udviklingen af truslen mod Sverige generelt vil fortsætte i en forværret retning i løbet af de næste par år.

En mand fra Holbæk blev tirsdag aften anholdt af politiet på grund af grove trusler mod en kandidat til folketingsvalget.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi onsdag.

Den 62-årige blev opsøgt af en politipatrulje og taget med til afhøring, oplyser politiet.

Politiet rykkede ud, fordi det cirka klokken 20.30 modtog en anmeldelse om ordvalget i den 62-åriges kommentar til et opslag på Facebook.

Efter afhøringen blev manden løsladt med en sigtelse for at have overtrådt straffeloven.

Hos politiet ønsker man ikke at oplyse identiteten på offeret i sagen.

Når politiets efterforskning er færdig, skal anklagemyndigheden vurdere, om den 62-årige skal stilles for retten med krav om straf.

I stilhed har Nordea arbejdet på at overtage pensionsselskaberne AP Pension og Velliv. Det skriver Finans, der har talt med unavngivne kilder med indsigt i forløbet.

Mediet skriver, at banken har taget fat i investeringsbanken Carnegie for at få hjælp til at undersøge markedet for opkøbsmuligheder.

Banken har med Nordea Pension en markedsandel på 7,3 procent, viser de seneste tal for 2024 fra pensionsselskabernes brancheforening, Forsikring & Pension.

Det er markant mindre end konkurrenter som PFA og Danske Banks pensionsselskab, Danica Pension. De sidder på henholdsvis 23,3 og 14,4 procent af markedet.

Nordea har ifølge Finans været udfordret af et omfattende og tidskrævende arbejde med at få moderniseret det opkøb, banken lavede hos Topdanmark i 2022.

Her blev Topdanmark Livsforsikring købt for omkring 270 millioner euro svarende til lidt over to milliarder kroner.

Men it-systemet i det nye opkøb levede ikke op til standarden i banken, som derfor har kæmpet med at få det digitaliseret, skriver Finans videre.

Hverken Nordea eller Carnegie har ønsket at kommentere sagen.

Nordeas historie kan spores tilbage til København i 1820, hvor en lokal sparekasse åbnede dørene for første gang. Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, hed den.

Siden er det blevet til en nordisk storbank, som opererer i både Danmark, Finland, Norge og Sverige. Hovedkontoret ligger i Helsinki i Finland.

I januar offentliggjorde den sit årsregnskab, der viste et overskud efter skat på godt 4,8 milliarder euro. Det svarer til lidt over 36 milliarder kroner.

Overskuddet faldt en anelse fra året før. Det var første gang siden 2019, at der var tilbagegang.

En stor del af forklaringen var, at bankens renteindtægter faldt med seks procent i perioden.

Man skal flere år tilbage for at finde en lige så stor stigning i ledigheden, som tilfældet har været fra januar til februar.

Antallet af fuldtidsledige steg med 3300 personer til i alt 93.700 af slagsen. Det svarer til 3,1 procent af arbejdsstyrken.

Det viser sæsonkorrigerede tal fra Jobindsats.dk, der er blevet offentliggjort onsdag morgen.

Erik Bjørsted, der er cheføkonom hos Dansk Metal, vurderer, at ledigheden har nået sit højeste niveau siden 2021 på grund af det kolde vejr i årets første måneder.

– Vintervejret har i år været usædvanligt hårdt og har dæmpet aktiviteten i byggeriet. Det har medført en større stigning i ledigheden i byggeriet end normalt, skriver han i en kommentar.

Han tror dog på, at der er tale om en forbigående effekt, og at ledigheden i byggeriet snart vil falde igen.

Samme konklusion kommer Jesper Grunnet-Lauridsen, der er arbejdsmarkedsøkonom hos 3F, frem til.

Han kan se kuldens indvirkning i fagforeningens egne tal.

– I 3F’s byggefag er ledigheden nu oppe omkring syv procent og dermed på det højeste niveau i fem år. Det viser tydeligt, hvordan vejret slår direkte igennem i de vejrudsatte brancher og dermed også i de samlede ledighedstal, skriver han i en kommentar.

– Når vinteren er så hård og langvarig, bliver byggeprojekter sat på pause, og medarbejdere sendes midlertidigt på dagpenge.

Også i 3F er der en tro på, at der er tale om en midlertidig stigning. I hvert fald når der måles på ledigheden i byggeriet.

Når forårsaktiviteten igen får fat, forventer arbejdsmarkedsøkonomen, at ledigheden falder igen.

– Det vil formentlig allerede kunne ses i næste måneds ledighedstal, spår han.

Angreb fra Iran nær byområder i golfstaterne skyldes, at amerikanske soldater flytter ud af USA’s militærbaser og ind på hoteller i byerne.

Sådan lyder det fra Irans udenrigsminister, Abbas Araqchi, i udtalelser til mediet Al Jazeera, som iranske medier onsdag har viderebragt, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Overalt, hvor amerikanske styrker samlede sig, overalt, hvor der var faciliteter tilhørende dem, blev de mål (for angreb, red.). Det er muligt, at nogle af disse steder lå nær byområder, siger han.

Den iranske udenrigsminister anerkender, at landene i regionen er oprevne over situationen, og at deres befolkninger er blevet skadet eller generet af Irans angreb.

Han tilføjer ifølge Reuters dog, at skylden udelukkende ligger hos USA, som sammen med Israel den 28. februar indledte den første bølge af angreb mod Iran i en omfattende militæroperation.

Herefter rettede Iran angreb mod en række lande i Mellemøsten, hvor USA har militærbaser.

Ifølge Al Jazeera har Qatars forsvarsministerium tirsdag sagt, at dets væbnede styrker har forsvaret landet mod et missilangreb.

Tidligt onsdag morgen har Kuwaits sikkerhedsstyrker ifølge mediet ligeledes meldt, at de her nedskudt en drone, mens Kuwaits hær har sagt, at den har afværget både fjendtlige drone- og missilangreb.

De Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien og Bahrain har ifølge Al Jazeera også rapporteret om afværgede missiler og droner tidligt onsdag.

I interviewet siger Abbas Araqchi ifølge Reuters også, at han ikke tror, at Irans atomvåbenpolitik vil ændre sig væsentligt. Det afhænger dog af landets nye øverste leders synspunkter, siger han.

Da USA og Israel indledte de første militære angreb på Iran, sagde USA’s præsident, Donald Trump, at han ville forhindre Iran i at udvikle atomvåben og langdistancemissiler, der kunne nå USA.

Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei, blev udnævnt til posten den 8. marts. Han efterfølger sin far, ayatollah Ali Khamenei, som blev dræbt i et angreb den 28. februar.

Madleveringsplatformen Wolt er blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden for vildledende markedsføring.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse onsdag.

Ifølge anmeldelsen har Wolt en rabat, som forbrugerne umuligt kunne opnå.

Mellem august og oktober sidste år sendte platformen notifikationer til omkring 45.000 forbrugere om, at de kunne opnå en 25 procents rabat på deres næste køb, hvis de bestilte for mindst 189 kroner.

Rabatten var dog begrænset til 30 kroner, hvilket betød, at forbrugerne maksimalt kunne opnå knap 16 procent i rabat.

– Wolt har vildledt forbrugerne med den hensigt at få brugerne af sin app til at bestille dagligvarer, hvor de ikke opnåede den lovede rabat, siger forbrugerombudsmand Torben Jensen i meddelelsen.

– Derfor er Wolt nu blevet anmeldt til politiet for overtrædelse af markedsføringsloven.

Det er ikke kommet så mange elever i juniormesterlære som forventet.

Det fremgår af en analyse fra erhvervsorganisationen SMVDanmark.

Juniormesterlære er en ordning, der trådte i kraft sidste år, hvor elever i 8. og 9. klasse kan være i praktik nogle dage om ugen hos virksomheder i stedet for i klasselokalet.

Tilbuddet er især tiltænkt skoletrætte elever, der kæmper med motivationen.

Ved lanceringen var forventningen i Børne- og Undervisningsministeriet, at fem procent af eleverne på en årgang ville gå i juniormesterlære.

Men under tre procent er ifølge SMVDanmark kommet med i ordningen.

I 39 ud af 98 kommuner er under to procent af eleverne ifølge analysen med i ordningen, og fem kommuner har slet ingen elever i juniormesterlære.

Analysen viser også, at der er store geografiske forskelle i tilslutningen.

I hovedstads- og storbykommuner er deltagelsen generelt lav. For eksempel er 0,3 procent af årgangen tilmeldt juniormesterlære i Københavns og Aarhus Kommune.

Omvendt er der større tilslutning til ordningen i land- og oplandskommuner.

Lolland og Langeland topper med over 12 procent af årgangen tilmeldt juniormesterlære.

Uddannelseschef i SMVDanmark Kasper Munk Rasmussen mener, at kommunerne generelt gør for lidt for at gøre opmærksom på tilbuddet.

– Tallene viser tydeligt, hvor vigtigt det er, at den enkelte kommune tager ejerskab over ordningen.

– Hvis man ikke lokalt sørger for, at elever, forældre og virksomheder kender til muligheden, så sker der ingenting, siger han i meddelelsen.

Han mener, at kommunerne skal gøre en “mere systematisk” indsats for at øge kendskabet til juniormesterlære.

– Alle elever og forældre bør introduceres til ordningen allerede i 7. klasse, og der bør være en tydelig kontaktperson i kommunen eller på skolen, som kan hjælpe virksomheder og elever i gang, siger Kasper Munk Rasmussen.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) mener, at ordningen overordnet set er “kommet godt fra start”.

– Men vi har nogle store kommuner med København og Aarhus i spidsen, hvor ordningen ikke er kommet i gang, selv om vi ved, at mange unge også i de kommuner vil have gavn af tilbuddet.

– Derfor vil jeg gerne appellere til, at de får sat ordningen på skinner og lærer af de kommuner, der allerede har sat det i system, siger Mattias Tesfaye til Ritzau.

Sikring af dansk drikkevand er et tungt krav i valgkampen – og for røde partier, Moderaterne og De Konservative kalder det på et nationalt sprøjteforbud.

Men selv om Socialdemokratiet og SF som sådan står sammen om det samme ønske, er der hård kritik fra SF-formand Pia Olsen Dyhr mod statsminister Mette Frederiksen (S) for at nøle omkring drikkevandet.

Mette Frederiksen stod i 2022 sammen med de røde partiledere om et sprøjteforbud, men det er endnu ikke blevet indført.

Og nu går Socialdemokratiet til valg på det igen for at dæmme op for mængden af pesticider i drikkevandet.

– Det er skammeligt. Og det er pinligt, at man har haft muligheden, men ikke gjorde det, så det klinger lidt hult, siger Pia Olsen Dyhr til Jyllands-Posten.

Hun tilføjer, at Socialdemokratiet har “svigtet vores fælles drikkevand”.

Ifølge Venstre er det “afgørende, at vi beskytter det danske drikkevand”. Men partiet ønsker ikke et nationalt sprøjteforbud.

Det er først og fremmest den grønne trepart, der skal beskytte drikkevandsområderne, og hvis det slår fejl, skal der være lokale sprøjteforbud.

Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har endnu ikke gjort det klart, om førsteprioritet er en rød regering eller en regering over midten.

Men Pia Olsen Dyhr mener blandt andet, at drikkevandsdebatten gør det klart, at partiet står over for en “klokkeklar korsvej”.

Socialdemokratiet må vælge mellem Olsen Dyhr og SF sammen med et sprøjteforbud eller at gå i regering med Venstre over midten. Frederiksen kan ikke få begge dele.

Det danske drikkevand har også tegnet linjerne hårdt op mellem Venstre og Socialdemokratiet.

I sidste uge fortalte miljøminister Magnus Heunicke (S) til Information, at Venstre i SVM-regeringen skulle have blokeret for at beskytte områderne tæt på drikkevandsboringer med et statsligt forbud.

– Venstre arbejdede mod et statsligt forbud. Direkte i regeringen. Det gjorde Troels Lund selv, sagde Magnus Heunicke til Information torsdag.

Det fik Venstre-formand Troels Lund Poulsen til at sige, at samarbejdet mellem de to partiet har lidt et knæk.

– Jeg anerkender ikke den kritik, og det er trist, at vi nu er nået dertil i valgkampen, at man begynder at rette sådanne angreb og fortælle om, hvad der sker på regeringsmøder, sagde han til DR.

Der vil onsdag og torsdag fortsat være færre tog og forlænget rejsetid mellem Helsingør Station og København H.

Det fremgår på DSB’s hjemmeside onsdag.

Årsagen er et brud på togskinnerne omkring Helsingør Station.

Bruddet skete mandag, og dengang var forventningen hos DSB, at den normale drift ville genoptages tirsdag.

Prognosen fra Banedanmark lød, at arbejdet med at udbedre fejlen ville tage resten af dagen.

DSB skriver onsdag, at Banedanmark forventer, at togene kan genoptage den normale drift fredag morgen.

Ligesom de seneste dage betyder sporarbejdet, at alle tog mellem Næstved og Helsingør via Roskilde er aflyst mellem København H og Helsingør i begge retninger.

Myldretidstogene mellem København H og Helsingør er aflyst mellem Nivå og Helsingør i begge retninger.

Togene mellem Holbæk og Helsingør via København H kører efter planen, skriver DSB.

DSB indsætter supplerende togbusser i myldretiden mellem Nivå og Helsingør.

Banedanmarks pressevagt oplyste mandag til Ritzau, at togene kun kan benytte to spor på Helsingør Station.

Der er tale om et defekt sporskifte, hvor en komponent, der kaldes et hjertestykke, er gået i stykker.

Fejlen betyder desuden, at lokomotivførerne skal have et mundtligt signal om, hvornår de må køre fra perronen.

DSB opfordrer på sin hjemmeside rejsende til at benytte rejseplanen. Derudover henvises der til selskabets rejsegaranti, som træder i kraft, hvis rejsende bliver mere end 30 minutter forsinket.

Cubas præsident, Miguel Diaz-Canel, advarer om, at USA vil møde stor modstand, hvis det forsøger at overtage østaten.

Det sker i et opslag på det sociale medie X.

– Stillet over for det værst tænkelige scenarie har Cuba én garanti: enhver ekstern aggressor vil møde en ubrydelig modstand, skriver præsidenten.

Han uddyber ikke umiddelbart, hvad en sådan modstand præcist vil bestå i.

Cubas regering er under massivt pres fra USA. Den amerikanske regering har blandt andet indført en blokade af Venezuelas olieleverancer til Cuba.

Samtidig har USA’s præsident, Donald Trump, sagt, at han tror, han får “æren af at tage Cuba”, og at han gerne ser et regimeskift i Cuba.

De kommunistiske myndigheder i Cuba har i syv årtier været på det modsatte hold i forhold til USA. Den fattige østat har blandt andet tætte bånd til Rusland.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, sagde ifølge nyhedsbureauet AFP tirsdag, at en beslutning fra Cubas side om at lade eksilcubanere investere og eje virksomheder ikke er nok i USA’s øjne.

Det vil således ikke være tilstrækkeligt til at muliggøre de reformer, som Trumps administration kræver af Cuba.

– Det kommer ikke til at løse det. Så de har nogle store beslutninger at træffe, sagde Rubio, der er cubansk-amerikaner, til journalister i Det Hvide Hus.

AFP

Den danske virksomhed UXV Technologies, der udvikler teknologiske løsninger til forsvarsområdet, har indgået en samarbejdsaftale med australske Electro Optic Systems (EOS).

Med samarbejdet vil UXV kombinere virksomhedens teknologi til styring af ubemandede systemer med australske fjernstyrede våbensystemer, som blandt andet kan monteres på køretøjer.

Det er topchef i UXV Steven Friberg og EOS’ topchef, Lee Kormany, der onsdag har underskrevet den såkaldte strategiske samarbejdsaftale i den australske storby Melbourne.

Underskriften er sat på en dansk-australsk erhvervskonference i forbindelse med det danske kongepars statsbesøg i Australien, der begyndte lørdag og slutter torsdag.

– Aftalen går ud på, at vi leverer subteknologier til deres (EOS, red.) produkter.

– Vi leverer de computerstyringer og controllere, der gør, at de kan styre deres våbenstationer og mange andre ting, siger Steven Friberg.

Fjernstyrede våbensystemer spiller en stadig større rolle i moderne militæroperation og gør det muligt at betjene våben på afstand.

Våbensystemerne bruges blandt andet til at nedskyde fjendtlige droner.

Ifølge Steven Friberg har controlleren en stor effekt for de soldater, der betjener dem. Det skyldes blandt andet lav vægt og stor processorkraft.

– Det betyder, at der kan laves meget mere processering af data direkte ude i felten. Dermed kan der tages bedre beslutninger.

– Det er rigtig vigtigt, at de ting, man ser på skærmen, er rettidige. Der må ikke gå mange millisekunder, uddyber han.

Den Ishøj-baserede virksomhed UXV, der producerer fjernstyringskonsoller og sensorer til en bred vifte af droner og robotter, blev stiftet i 2014 af Steven Friberg. Virksomheden har i dag 180 medarbejdere.

Siden da er virksomheden vokset, og for knap halvandet år siden lød ambitionen fra Friberg, at omsætningen skal vokse til omkring en milliard kroner i dette årti. Det fortalte han til Børsen.

Firmaets årsregnskab for 2025 er endnu ikke blevet offentliggjort, men i 2024 omsatte UXV Technologies for godt 100 millioner kroner.