Seneste nyheder

Et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om otte initiativer, der skal styrke beskyttelsen af blandt andet folkevalgte politikere, offentligt ansatte og deres pårørende.

Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse mandag.

Aftalen er indgået mellem regeringen, Danmarksdemokraterne, SF, De Konservative og De Radikale.

Aftalen indeholder blandt andet, at politiet kan få mulighed for at flytte “meningstilkendegivende forsamlinger”, der finder sted tæt på en privat bolig.

Det betyder, at politiet kan give påbud om, at sådanne forsamlinger, eksempelvis demonstrationer, skal afholdes i en afstand af mindst 200 meter til en privat bolig.

Påbuddet kan tages i brug, hvis det vurderes, at det er rettet mod en beboer i boligen.

I oktober blev der for eksempel afholdt en propalæstinensisk demonstration foran statsminister Mette Frederiksens (S) private bolig i det indre København.

Den nye aftale forbedrer også politiets mulighed for at flytte demonstrationer, når dette sker for at varetage andre “væsentlige interesser”.

Herunder at beskytte andres rettigheder og friheder.

Aftalen indeholder også en særskilt strafferetlig beskyttelse af politikeres og offentligt ansattes pårørende.

Det kan fremover straffes, hvis man “uberettiget” kontakter pårørende.

Det skal ifølge aftalen også være en skærpende omstændighed, hvis kontakten er rettet mod et barn.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) understreger, at man aldrig skal acceptere, at folkevalgte og offentligt ansatte udsættes for vold, trusler og chikane på grund af deres arbejde.

– Det samme gælder naturligvis deres pårørende – og de helt almindelige mennesker, som bliver udsat for politisk motiveret kriminalitet alene på grund af deres arbejde, siger han i en pressemeddelelse.

Med aftalen vil det også være muligt for kommuner og regioner at bevilge “tryghedsskabende tiltag” til medlemmer af kommunalbestyrelser og regionsråd.

Det kunne for eksempel være en overfaldsalarm.

Desuden vil kandidater til folketingsvalg og regions- og kommunalvalg også få en skærpet beskyttelse i straffeloven.

Den gælder i dag for aktive politikere.

Når en statslig samlefabrik til militærskibe er opført i Frederikshavn, skal den samle de fem nye arktiske patruljeskibe, som Forsvaret skal indkøbe for at erstatte de gamle skibe, som er slidte.

Det fremgår af en pressemeddelelse mandag fra Forsvarsministeriet.

– Med beslutningen om en byggestrategi, hvor vi får flere danske produktionsfaciliteter i spil samt en samlefacilitet i Frederikshavn, sikrer vi, at Danmarks position inden for skibsbygning styrkes, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Han uddyber, at det på længere sigt styrker Danmarks forsyningssikkerhed at samle skibene i Danmark.

For et år siden blev et politisk flertal enig om at købe tre nye arktiske skibe, der skulle erstatte de knap 40 år gamle skibe i Thetis-klassen. Siden blev det udvidet til to ekstra, som skulle bruges i Østersøen og i Arktis samt Grønland.

Flere politikere har kritiseret, at der endnu ikke er lavet en aftale med en leverandør.

Forsvarsministeriet oplyser mandag, at der skal komme en militærfaglig indstilling i forhold til, hvad de skal kunne, og at man skal blive enig om, hvem der skal bygge skibene.

Hvilken klasse og hvilke kapaciteter skibene skal udrustes med er en afgørende faktor i forhold til pris og de opgaver, de skal kunne løse.

Spørgsmålet er eksempelvis, hvilken dronekapacitet de skal have, og om de skal kunne spore og bekæmpe ubåde.

Det har tidligere været fremme, at det første nye skib efter planen skal være klar i 2030.

Der er også truffet beslutning om, at staten skal eje samlefaciliteten i Frederikshavn. Den skal udformes, så den i fremtiden vil kunne bruges til at producere større skibe end de arktiske skibe.

Beslutningerne er truffet med afsæt i en analyse fra et konsulenthus.

Forsvarsforligskredsen drøfter fortsat anskaffelse af nye fregatter, som er større og slagkraftige krigsskibe. Forsvarsministeren mener ikke, at Danmark er i stand til at bygge dem alene.

Danmark er en stor maritim nation, men råder ikke over værfter, der kan bruges til at bygge eller samle større maritime kapaciteter, har argumentet lydt.

Danmark er ved at opruste særligt sin tilstedeværelse i Arktis, ligesom regeringen og Forsvaret håber og venter, at også forsvarsalliancen Nato vil øge sin permanente tilstedeværelse.

Det skyldes i høj grad amerikanske krav, hvor USA’s præsident, Donald Trump, tidligere ikke har villet afvise at bruge magt til at overtage Grønland, men siden afvist det.

Danmark og Grønland forhandler i øjeblikket med USA om at finde en løsning.

Den norske kronprinsesse Mette-Marits søn Marius Borg Høiby er mandag blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Marius Borg Høiby blev anholdt af politiet søndag aften, sigtet for en række nye lovbrud.

Politiet i Norges hovedstad, Oslo, bekræfter over for det norske medie NRK, at Høiby er blevet anholdt og sigtet for trusler med kniv, brud på tilhold og tilfælde af det, der i den norske straffelov kaldes kropskrænkelse.

Kropskrænkelse er at udøve vold eller på anden måde udsætte en person for en fysisk krænkelse.

Anholdelsen af Marius Borg Høiby skete blot to dage, inden han skal sidde på anklagebænken i en omfattende sag, hvor han er tiltalt for 38 lovovertrædelser, deriblandt fire voldtægter, mishandling, vold og trusler.

Sagen begyndte, da han i august 2024 blev anholdt og sigtet for vold mod en ung kvinde.

Siden er anklagerne mod ham blevet flere, mens skandalen har grebet om sig og kastet mørke skygger over hele det norske kongehus.

Retssagen, hvor Høiby sidder på anklagebænken, begynder tirsdag den 3. februar i Oslo Tingrett.

Ellen Holager Andenæs, der er forsvarer for Høiby, har bekræftet over for det norske nyhedsbureau NTB, at den 29-årige bonusprins er blevet anholdt, og at politiet ønsker at varetægtsfængsle ham.

Hun ønsker ikke at oplyse, hvordan Høiby stiller sig over for de nye sigtelser, eller hvor han blev anholdt.

Den 29-årige nægter sig skyldig i de mest alvorlige af de forhold, han er tiltalt for – heriblandt voldtægt og mishandling.

Han erkender sig dog skyldig i vold mod en tidligere samlever samt for transport af cannabis.

En polsk chauffør på en svinetransport frifindes ved Retten i Kolding i en sag om 67 smågrise, der døde som følge af overophedning.

Manden var tiltalt for brud på dyrevelfærdsloven.

Men retten finder det ikke bevist, at chaufføren har handlet i strid med regler eller praksis på området.

Sagen går tilbage til september 2020, hvor chaufføren en tidlig morgen skulle transportere 680 smågrise fra en landmand i Skanderborg til en samlestald i Egtved.

Fra samlestalden skulle grisene eksporteres videre til aftagere i udlandet.

Grisene omkom ifølge eksperters vurdering som følge af overophedning, kredsløbskollaps og chok.

Nogle var døde ved ankomsten til samlestalden, mens andre øjeblikkeligt blev aflivet.

Dyrene blev ifølge anklageskriftet udsat for “den højeste grad af smerte, lidelse og angst”.

Den polske chauffør var tiltalt for “grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling”.

Temperaturen på et af lastbilens fem dæk blev målt til 38,4 grader under læsningen af grisene den pågældende septembermorgen.

Temperaturer over 28,9 grader er kritiske for grise, der ikke kan svede, fremgår det af en udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd.

Specialanklager Pernille Moesborg krævede manden idømt 60 dages fængsel.

– Hans (chaufførens, red.) vigtigste opgave er at passe på de her grise, når han transporterer dem.

– Han burde have lyttet til lyde fra vognen. Var der uro? Han kunne også have tændt den mekaniske ventilation eller holdt en pause for at få luftet ud. Det gjorde han heller ikke, lød det fra anklageren i retten.

Chaufføren nægtede sig skyldig.

Hans advokat, Niels Christian Strauss, argumenterede i retten for, at både manden og vognmandsvirksomheden skulle frifindes.

Han henviste til, at der ikke er en lovbestemt maksimumtemperatur, når det gælder transporter under otte timer.

– Vi ved, at grisene har haft det varmt, men alle regler er blevet fulgt.

– Man kan ikke straffe min klient, når man ikke har fortalt ham, hvad han har gjort forkert, sagde advokaten.

Anklageren krævede selskabet idømt en bøde på mindst 50.000 kroner.

Men heller ikke her fik anklageren medhold af dommeren og de to domsmænd, der frifandt selskabet.

Frifindelsen ærgrer dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse Ditte Erichsen, der fra tilhørerpladserne har fulgt retssagen.

– Jeg er faktisk chokeret. For mig er det åbenlyst, at de her grise døde af mangel på luft. Der har ikke været en ventilation, der kunne holde temperaturen nede eller sørge for, at de fik ilt.

– Alligevel er der tilsyneladende ikke belæg i lovgivningen for, at nogen kan holdes ansvarlig. Det er jo absurd, siger Ditte Erichsen.

Hvis det er retstilstanden, er der efter dyrlægens vurdering tale om et “kæmpe hul i loven”, som politikerne bør lukke.

Pernille Moesborg siger efter domsafsigelsen, at hun vil nærlæse dommens præmisser.

– Så må vi på den baggrund vurdere, om vi skal tage dommen til efterretning eller indstille til, at den ankes, siger hun.

Iran har indkaldt alle europæiske ambassadører, efter EU torsdag satte Irans Revolutionsgarde på EU’s terrorliste.

Det oplyser Ismail Baghai, der er talsperson for det iranske udenrigsministerium ved et pressemøde mandag, skriver nyhedsbureauet dpa.

Ifølge talspersonen er indkaldelsen af ambassadørerne den “mindste reaktion”. Baghai uddyber, at yderligere reaktioner vil komme, dog uden at blive mere specifik om, hvad disse vil være.

Blandt årsagerne til terrorstemplingen af Revolutionsgarden refererede EU-landene mere konkret til “sikkerhedsstyrkernes brug af vold, vilkårlige tilbageholdelser og intimideringstaktikker” over for demonstranterne.

– Undertrykkelse kan ikke stå ubesvaret hen. EU’s udenrigsministre har netop taget det afgørende skridt mod at udpege Irans Revolutionsgarde som en terrororganisation, skrev EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, i sidste uge på det sociale medie X om beslutningen.

– Ethvert regime, der dræber tusinder af sine egne borgere, arbejder mod sin egen undergang.

Revolutionsgarden blev oprettet af præstestyret i 1979 og er den mest magtfulde enhed inden for Irans sikkerhedsstyrker.

EU har tidligere sat Revolutionsgarden på en sanktionsliste med indefrysning af aktiver på grund af krænkelser af menneskerettigheder.

At sætte Revolutionsgarden på terrorlisten er dog en markant skærpelse.

Menneskerettighedsgruppen HRANA, der holder til i USA, oplyste i slutningen af januar, at mere end 26.000 mennesker er blevet anholdt i forbindelse med protesterne, som tog til i begyndelsen af det nye år.

Gruppen sagde desuden, at 5002 personer indtil videre er blevet bekræftet dræbt i forbindelse med demonstrationerne, hvor de iranske sikkerhedsstyrker er blevet anklaget for at skyde mod fredelige demonstranter.

Selv har de iranske myndigheder tidligere oplyst, at 3117 mennesker er blevet dræbt.

Mandag oplyser iranske myndigheder ifølge stats-tv, at også fire udlændinge af uoplyst nationalitet er blevet arresteret for “at deltage i optøjerne”, skriver AFP.

Myndighederne beskylder blandt andet Israel og USA for at have medvirket til de omfattende demonstrationer.

Statsrevisorerne retter mandag deres skarpeste kritik mod Forsvarsministeriet.

Det sker efter en beretning fra Rigsrevisionen om beskyttelse af de særligt væsentlige netværk, som Forsvarsministeriet bruger til at kommunikere om klassificeret information.

– Vi statsrevisorer retter en meget hård kritik i dag, det er faktisk den hårdest mulige kritik, vi kan tage i brug. Det gør vi, fordi de netværk, man bruger i Forsvaret til at kommunikere om klassificerede oplysninger, altså oplysninger, som har et særligt beskyttelsesbehov. De netværk er ikke sikre nok, de er ikke beskyttede nok.

– Når man ser på den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation, vi står i nu, så er det alvorligt. Det er også derfor, vi henleder Folketingets opmærksomhed på denne sag, siger Mette Abildgaard (K), der er formand for Statsrevisorerne.

Selve indholdet af kritikken er stemplet fortroligt og bliver ikke lagt frem.

Ifølge Rigsrevisionen har undersøgelsen givet anledning til en række kritiske bemærkninger.

Forsvarsministeriet har med henvisning til den “aktuelle udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation” vurderet, at resultaterne ikke kan offentliggøres.

Den vurdering har Rigsrevisionen ikke haft grundlag for at tilsidesætte. I stedet er der afgivet et fortroligt notat til Statsrevisorerne.

Det er ellers sædvane, at Statsrevisorernes kritik offentliggøres, når der rettes alvorlige anmærkninger mod ministerier og styrelser.

Mette Abildgaard oplyser, at Statsrevisorerne, fordi oplysningerne er fortrolige, heller ikke kan drøfte dem med hele Folketinget.

Statsrevisorerne vil i stedet drøfte sagen med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Det er et udvalg med et medlem fra hvert af de syv største partier i Folketinget, og hvor Mette Abildgaard selv er medlem.

Forsvarsministeriet har nu to måneder til at svare på kritikken, hvilket formentlig også vil være fortroligt.

Mette Abildgaard regner med at se forbedringer.

– Jeg tror, de fleste danskere har en forventning om, at når Forsvarsministeriet har et behov for at udveksle klassificerede informationer, at det så foregår på måder, som er ekstremt sikrede.

– Det er oplysninger, der kan have store sikkerhedsmæssige konsekvenser, hvis de kommer ud, i mange tilfælde, siger hun.

Statsrevisorerne består af seks medlemmer, der er politisk udpeget, men de er ikke nødvendigvis medlemmer af Folketinget. De har til opgave at kontrollere statens udgifter.

Det gør Statsrevisorerne i samarbejde med Rigsrevisionen, der ikke er politikere, men embedsmænd.

EU-parlamentariker Anders Vistisen (DF) stiller op til Folketinget.

Det skriver han på Facebook.

Han bliver spidskandidat for Dansk Folkeparti i Nordjyllands Storkreds.

– Jeg stiller op for at holde Mette Frederiksen ansvarlig for hendes svigt på udlændingeområdet og for den måde, hendes regering igen og igen overhører danskerne uden for de store byer, skriver Vistisen.

Anders Vistisen skifter storkreds.

Ved folketingsvalget i 2022 stillede han op i Østjylland som spidskandidat. Dengang blev han slået af Nick Zimmermann, som fik omkring 300 flere stemmer.

Inden Anders Vistisen blev valgt til Europa-Parlamentet første gang i 2014, havde han job i et par år som juridisk konsulent i parlamentet.

– Det er vemodigt at tage afsked med arbejdet i Europa-Parlamentet, hvor jeg har kæmpet for danskernes interesser med alt, hvad jeg havde. Men jeg gør det med sindsro – for der står en stærk og loyal suppleant, DF’s næstformand, Majbritt Birkholm, er klar til at tage over og fortsætte det vigtige arbejde i Bruxelles, siger Anders Vistisen i en pressemeddelelse.

Der skal være folketingsvalg senest 31. oktober.

Den norske kronprinsesse Mette-Marits protektion i Norges Røde Kors er til diskussion efter de seneste afsløringer om kronprinsessens kontakt til den afdøde rigmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Andreas Bjørnstad, der er kommunikations- og samfundsdirektør i Røde Kors, siger ifølge nyhedsbureauet NTB til norsk TV 2, at det er en alvorlig sag.

– Det er afgørende at tage tydelig afstand fra de overgreb, som Epstein blev dømt for. Børn og unge skal være trygge ved, at samfundet har nultolerance over for seksuelle overgreb, lyder det fra ham.

Han understreger, at det derfor er “vigtigt”, at kronprinsessen selv har udtrykt, at hun har udvist dårlig dømmekraft i sin kontakt med Epstein.

Kronprinsessen har været protektor siden 2005 og skal efter planen indtil videre fortsætte i rollen frem til 2030.

Det var i hvert fald indtil, det kom frem, at kronprinsessen nævnes hundredvis af gange i Epstein-dokumenter, som USA’s justitsministerium offentliggjorde fredag.

– Det er for tidligt for Røde Kors at vurdere, om det, som indtil nu er kommet frem, vil påvirke hendes kongelige protektion, siger Andreas Bjørnstad til norsk TV 2.

Danske kommuner har med brugen af Google-produkter ikke beskyttet folkeskoleelevers personoplysninger tilstrækkeligt.

Det vurderer Datatilsynet, der mandag har udtalt alvorlig kritik af 51 kommuner for kommunernes behandling af personoplysninger ved brug af Googles produkter til undervisning i folkeskolen.

Det skriver tilsynet i en nyhed, hvor det fremgår, at tilsynet dermed har truffet afgørelse i den såkaldte Chromebook-sag om 51 kommuners brug af Google-produkter.

En Chromebook er en bærbar computer, der kører med Googles Chrome-system.

Afgørelsen er sidste led i tilsynets sagskompleks om en række kommuners brug af Google Workspace for Education og Google Chrome Education til undervisningsformål i de danske folkeskoler.

Tilsynet har undersøgt kommunernes håndtering af det ansvar, der følger med brugen af Google som databehandler – altså den, der behandler oplysninger om borgerne.

Det er særligt med fokus på den data, som Google videresender til deres underdatabehandlere i tredjelande.

Pia Færch, der er kontorchef i Kommunernes Landsforening, KL, siger i en skriftlig kommentar, at kommunerne tager tilsynets pointer “meget alvorligt”.

– Vi har sammen med kommunerne lagt et stort arbejde i at sikre, at produkterne kan bruges i folkeskolen, siger hun med henvisning til en aftale, KL indgik med Google i 2024.

Der var tale om en aftale, som betød, at kommunerne ikke længere videregav personoplysninger, som der ikke er hjemmel til i dansk lovgivning, til Google.

KL vil nu sammen med det kommunalt ejede it-fællesskab Kombit kigge på, “hvad der skal til for, at vi kan lave den sidste vurdering af underdatabehandlingerne, som Datatilsynet efterlyser”, siger Pia Færch.

Datatilsynet blev opmærksom på sagen, da en far i 2019 klagede over, at man kunne se hans otteårige søns navn og skole på platformen YouTube.

Oplysningerne endte på YouTube, fordi en af sønnens venner havde lånt hans Chromebook og skrevet en besked på platformen.

Efterfølgende har Datatilsynet undersøgt kommunernes behandling af data i forbindelse med brug af Chromebooks og Google Workspace.

KL bider særligt mærke i, at tilsynets afgørelse mandag slår fast, at den databehandleraftale, KL har indgået med Google i 2024, lever op til reglerne.

– Folkeskolen anno 2026 kan ikke baseres på pen og papir, og derfor er det godt, at vi nu har fået afklaret, at kommunerne godt kan bruge de pågældende digitale løsninger i undervisningen, lyder det fra Pia Færch.

Tilsynet advarer dog kommuner om, at det formentlig vil være i strid med databeskyttelsesforordningen, hvis kommunerne ikke har konfigureret deres opsætning, som aftalen mellem Google og KL foreskriver.

Da selskabet GoMore så dagens lys i 2005, var det for at give danskerne muligheden for at få et lift af en fremmed bilist.

Siden har markedet for langdistancekørsel ændret sig, og GoMore taber i dag penge på sin samkørselsforretning.

Derfor lukker selskabet ved udgangen af februar den del af forretningen, lyder det mandag i en pressemeddelelse.

Konceptet om samkørsel har haft det svært, efter at markedet for langdistancekørsel blev dereguleret, lyder det fra GoMore.

Det gav busselskaberne muligheden for at tilbyde konkurrencedygtige priser, og derfor har de sat sig på en stor del af markedet.

Og så har coronakrisen haft varige konsekvenser for samkørslen.

– I dag udgør samkørsel mindre end én procent af GoMores forretning, og siden de store tab af passagerer under corona har konceptet været en underskudsforretning, siger selskabets administrerende direktør, Matias Møl Dalsgaard.

– Nu går den desværre ikke længere. For fortsat at kunne vokse som virksomhed og fokusere der, hvor vi for alvor kan gøre en forskel og indfri vores mission, er vi nødt til at træffe den svære beslutning at lukke samkørsel.

GoMore kommer fremover til at fokusere på den primære del af forretningen, der handler om privat biludlejning.

Det gik bedst for GoMores samkørselsforretning i årene mellem 2013 og 2018. Selskabet faciliterede mere end to millioner lift i Danmark.

Direktøren siger i meddelelsen, at han selv var en flittig bruger af konceptet.

– Jeg vil gerne takke alle jer, som gennem årene har bakket op om den gode, bundsympatiske og helt igennem positive idé, som samkørsel virkelig er, lyder det videre.

– Vi må bare erkende, at der samlet set ikke er nok opbakning til idéen til at sikre en bæredygtig forretning.

Moderaterne oplever efter nogle ugers optur tilbagegang i den seneste meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.

Her står Moderaterne til 5,0 procent af stemmerne, hvis der var folketingsvalg i morgen.

For en uge siden blev Moderaterne målt til 7,0 procent. Men ellers har Moderaterne haft stor fremgang i det nye år. Partiet sluttede 2025 med 2,8 procent i Voxmeter-regi.

Også statsministerpartiet Socialdemokratiet går tilbage i den nye måling – fra 23,1 til 22,3 procent – mens der er fremgang for Venstre, det sidste parti i regeringen. Venstre står til 12,0 procent mod 10,8 procent for en uge siden.

Regeringen er som helhed de seneste uger gået frem i målingerne. Det skete efter en måned, hvor sagen om Grønlands fremtid har fyldt en stor del i dansk politik, efter at USA’s præsident, Donald Trump, havde gentaget sit ønske om ejerskab af Grønland.

I den seneste uge er der blevet mere stille om Grønland, og der har været fokus på andre sager.

Eksempelvis blev der præsenteret en aftale om en såkaldt fødevarecheck, og i fredags præsenterede regeringstoppen sit udspil til en udvisningsreform, hvis formål er at udvise flere kriminelle udlændinge.

Der er en statistisk usikkerhed i forbindelse med den landspolitiske måling, som er udkommet mandag.

Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier er på +/-2,6 procentpoint. Det gør sig gældende for Socialdemokratiet. Hvad Moderaterne angår, er den på +/-1,4 procentpoint, og for Venstre er den på +/-2,0 procentpoint.

Målingen er baseret på en kombination af telefoninterview og webinterview med 1001 repræsentativt udvalgte personer over 18 år i perioden 26. januar til 1. februar.

De politiske partier følger generelt en del med i meningsmålingerne i disse tider, fordi der senere i år skal være folketingsvalg. Det skal senest finde sted 31. oktober.

Joanna Rubinstein, der indtil nu var bestyrelsesformand for Sverige for UNHCR, har trukket sig fra sin stilling efter Epstein-sag.

Det bekræfter Ulrika Belin, der er kommunikationschef for Sverige for UNHCR, der er FN’s flygtningeorganisations (UNHCR) svenske partner, over for Expressen.

Ifølge mediet viser nye Epstein-dokumenter, som USA’s justitsministerium offentliggjorde fredag, at Rubinstein i 2012 sammen med sin familie besøgte den nu afdøde rigmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epsteins private ø.

I en mail fra december 2012 takker Rubinstein Epstein for hans gæstfrihed og “en vidunderlig frokost og en eftermiddag i paradis”.

Det viser et dokument offentliggjort af det amerikanske justitsministerium.

Epstein blev allerede i 2008 dømt for handel med mindreårige piger. Han afsonede 13 måneder.

Han døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Over for Expressen fortæller Rubinstein, at hun og hendes familie var på ferie i nærheden, da hun blev inviteret af Epstein.

Hun understreger desuden, at besøget var første og eneste gang, hun mødte Epstein.

Den nu tidligere FN-chef bekræfter ifølge mediet, at hun kendte til Epsteins dom fra 2008, da hun besøgte rigmandens caribiske ø.

– Det som senere er kommet frem om omfanget af overgrebene, er forfærdeligt og noget, som jeg på det kraftigste tager afstand fra, siger Rubinstein til Expressen.

Flere fremtrædende personer er i den seneste tid kommet i søgelyset efter offentliggørelse af flere Epstein-dokumenter.

Eksempelvis har den britiske politiker Peter Mandelson meldt sig ud af regeringspartiet Labour på grund af sine forbindelser til den nu afdøde seksualforbryder.

Også den norske kronprinsesse, Mette-Marit, har måttet svare på flere spørgsmål, efter at hun ifølge norske medier hundredvis af gange blev nævnt i Epstein-dokumenterne.

En yngre mand stak i juni 2024 sin 25-årige barndomsven ihjel på en parkeringsplads ved Aarhus.

Mandag blev den i dag 26-årige Ahmed Abdirahman Ahmed idømt 12 års fængsel for drab. Det skriver Århus Stiftstidende.

Desuden udvises Ahmed Abdirahman Ahmed, der har somaliske forældre og har boet i Danmark, siden han var spæd. Udvisningen gælder for altid.

Dommen kom, efter at retten tidligere mandag kendte den 26-årige skyldig i drab.

Drabet fandt sted på en parkeringsplads ved Grøfthøjparken i Viby J i det sydlige Aarhus 26. juni 2024.

Det 25-årige offer døde efter at være blevet overfaldet og stukket flere gange med kniv. Han fik skader i ansigtet, brystet, ryggen og armene.

Ifølge TV2 Østjylland var nævningetinget enige om at kende den 26-årige skyldig.

Skyldkendelsen fastslår, at den 26-årige jagtede offeret rundt på parkeringspladsen.

Sagen har været behandlet over flere retsmøder i januar.

Der er ifølge skyldkendelsen afgivet troværdige, detaljerede og samstemmende forklaringer fra flere vidner, skriver TV2 Østjylland.

Retten har også lagt vægt på videooptagelser fra en parkeret Tesla, som viser offeret og den tiltalte på parkeringspladsen. Videoen er blevet afspillet for lukkede døre og er derfor ikke vist for pressen.

Den 26-årige har under retssagen nægtet sig skyldig i manddrab. Han har forklaret, at offeret havde en kniv, og at der var tale om nødværge.

Århus Stiftstidende har tidligere beskrevet, at den 26-årige mand og offeret kendte hinanden i forvejen. Den tiltalte har forklaret, at de havde været venner, siden de var små.

Ifølge mediet har sagens anklager i retten tegnet et billede, som tyder på, at de begge var medlemmer af en gruppering i det nordlige Aarhus.

I en afhøring med politiet efter drabet i 2024 spurgte en politibetjent den tiltalte, hvorfor han ikke løb væk, da han så, at offeret havde en kniv.

– Jeg har altid været den type, at hvis jeg trækker en kniv op, så gør jeg det for at dræbe, lød svaret ifølge Århus Stiftstidende.

Herefter konstaterede betjenten, at svaret ikke hang sammen med, at han fortalte, at drabet blev begået i selvforsvar.

Ahmed Abdirahman Ahmed anker dommen til landsretten. Han vil frifindes.

Forretningsmanden Martin Malm, som medvirker i TV 2-dokumentaren “Den sorte svane”, er tiltalt for hvidvask og momssvig.

Hvidvasken drejer sig om sammenlagt 17 millioner kroner, mens der er rejst tiltale for momssvig for 6 millioner kroner.

Anklagemyndigheden ved National enhed for Særlig Kriminalitet rejste tiltale kort før jul, men på grund af et navneforbud i sagen har det ikke været tilladt at røbe identiteten på den tiltalte.

Men mandag har Retten i Glostrup valgt at ophæve navneforbuddet, som blev nedlagt ved et retsmøde tilbage i september 2024.

Ved mandagens retsmøde oplyste forsvarsadvokat Anders Boelskifte, at hans klient nægter sig skyldig.

Unge mænd og kvinder er mandag morgen mødt op på Haderslev Kaserne for at påbegynde deres værnepligt, som strækker sig over de næste 11 måneder.

Dermed har mere end 100 frivillige mandag tyvstartet på den nye forlængede værnepligt, der i princippet først træder i kraft til sommer.

Det var et bredt flertal i Folketinget, der med forsvarsforliget i juni 2023 blev enige om at styrke værnepligten med flere værnepligtige, øget ligestilling og forlænget tjenestetid.

Med den længere værnepligt vil der være op mod 7500 værnepligtige om året i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Med den nuværende model er der omkring 5000 værnepligtige hvert år.

Det er ikke blot værnepligten på Haderslev Kaserne for hæren, der bliver taget hul på i februar.

Fremrykningen gælder også i Frederikshavn for søværnet og i Karup og Skalstrup for flyvevåbnet.

Alle værnepligtige, som begynder på den nye forlængede værnepligt i februar, har meldt sig frivilligt.

Chefen for værnepligtsprogrammet, oberst Kenneth Strøm, understreger, at den nye forlængede værnepligt giver mulighed for, at de værnepligtige kan løse andre funktioner end det, de kan i dag med fire måneders værnepligt.

– De kan i langt højere grad blive specialiseret end det, som man kan i værnepligten i dag, siger han.

– Det vil sige, at mange værnepligtige kommer til at indgå sammen med fastansatte for eksempel på søværnets skibe, siger han og nævner også muligheden for at være en del af droneafdelingen og jordbaseret luftforsvar.

Han fortæller, at de 11 måneder er inddelt i 5 måneders basisuddannelse og derefter 6 måneders yderligere uddannelse i operativ opgaveløsning.

De yderligere 6 måneders såkaldte specialisering vælger man allerede på Forsvarets Dag, der tidligere blev kaldt session.

– Her bliver man præsenteret for alle værnepligtslinjer, og der vælger man, hvad man godt kunne tænke sig at arbejde med, siger obersten.

Det er ønsket, at så mange som muligt bliver inspireret til at blive i Forsvaret efter deres værnepligt.

– Vi har mere end 40 uddannelser, som man kan vælge, så det at få folk ind på den rette hylde er centralt for os, siger Kenneth Strøm.

Rafah-grænseovergangen mellem Gaza og Egypten er åben for ind- og udrejse for personer til fods.

Det oplyser israelske myndighedspersoner til både nyhedsbureauet AFP og Reuters.

Meldingen kommer efter en “begrænset åbning” søndag.

Ifølge Reuters er mandagens melding om en åbning af overgangen dog ikke ensbetydende med, at alle, der gerne vil krydse grænsen, får mulighed for det.

Både Israel og Egypten forventes ifølge nyhedsbureauet at indføre begrænsninger på antallet af rejsende.

Derudover kræver Israel sikkerhedskontrol af palæstinensere, der rejser ind og ud, lyder det.

Ifølge det statslige egyptiske medie al-Qahera News, der er tilknyttet statens efterretningstjeneste, vil 50 mennesker kunne krydse grænsen fra Egypten til Gaza, ligesom 50 mennesker vil kunne krydse den modsatte vej, skriver AFP.

Det samlede investeringsafkast for de danske forsikrings- og pensionsselskaber endte på 225 milliarder kroner i 2025.

Det viser en opgørelse fra Nationalbanken.

Til sammenligning lød afkastet på 344 milliarder kroner i 2024 og 337 milliarder kroner i 2023.

Afkastet i 2025 var blandt andet drevet af udenlandske aktier.

Andreas Østergaard Hartington, der er underdirektør i brancheforeningen for pensionsselskaber (F&P), peger på tech-aktierne som drivkraft.

– 2025 viser meget tydeligt, at globale aktier – særligt inden for teknologi – fortsat er en vigtig kilde til afkast for pensionsopsparingen, siger han i en skriftlig kommentar.

Det var formentlig ikke mange, der havde spået den udvikling for året, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, præsenterede sin toldplan.

I april præsenterede han told på en lang række importerede varer, og det fik aktierne til at styrtdykke. Det smittede af på de danske pensionsopsparinger.

Men siden rettede det hele sig op, og aktierne såvel som pensionsopsparingerne endte året med at være mere værd.

Ifølge Nationalbanken har det også været afgørende, at sektoren har afdækket sin valutarisiko.

Det foregår i praksis ved, at man aftaler at bytte dollar til kroner til en fast kurs engang i fremtiden.

På den måde ved selskabet nogenlunde, hvad investeringerne er værd i kroner, uanset hvordan dollaren opfører sig.

Nationalbanken forklarer, at valutaafdækningen overordnet set giver positive afkast i de år, hvor valutakurserne falder.

– At dollaren er faldet gennem året, har isoleret set givet kurstab på de amerikanske investeringer, men samtidig har sektorens omfattende afdækning af dollarpositioner udløst store gevinster, siger Andreas Østergaard Hartington.

– Valutaafdækning bidrog alene med 87 milliarder kroner til årets afkast.

Herningmotorvejen er mandag morgen kun farbar i et spor ved Ikast i vestgående retning.

Det skyldes en ulykke, fremgår det af Vejdirektoratets hjemmeside.

Afspærringen er mellem afkørsel 37 Ikast Ø og 38 Ikast C.

På et tidspunkt var der helt spærret på motorvejen, men omkring klokken 08 er der et farbart spor.

Ulykkesstedet kan passeres med forsigtighed, skriver Vejdirektoratet.

DR P4 skrev tidligere, at en lægehelikopter landede på selve motorvejen, og at der holdt flere redningskøretøjer.

Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Gorm Lauridsen fortæller, at en person er kommet til skade i ulykken. Han afviser dog umiddelbart at oplyse nærmere om vedkommendes tilstand.

– Jeg har fået en melding om, at der har været fire parter impliceret, siger Gorm Lauridsen, der ikke kan oplyse nærmere om årsagen til ulykken.

Politiet fik meldingen om ulykken klokken 07.03, og to timer senere er politiet fortsat på stedet.

Lidt senere skete et nyt uheld på motorvejen ved frakørslen til Bording. Det var umiddelbart ikke alvorligt, fortæller vagtchefen.

Danmarks bidrag på 105 millioner kroner i 2026 til UNRWA, der er FN’s hjælpeorganisation for palæstinensere, og som står for den centrale infrastruktur for humanitære aktiviteter i Gaza, udbetales nu.

Det oplyser Udenrigsministeriet.

– Vi bakker fuldt op om UNRWA’s uundværlige arbejde med at levere humanitær bistand, sundhed og uddannelse til millioner af palæstinensere i regionen – ikke mindst i Gaza.

– Støtten er afgørende, ikke mindst lige nu, hvor situationen i Palæstina er yderst skrøbelig, og UNRWA er under hårdt pres, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i en skriftlig kommentar.

Samlet set har Udenrigsministeriet udbetalt 578,1 million kroner til UNRWA siden 2023.

Støtten plejer at blive udbetalt senere på året, men i år får UNRWA altså hele den danske støtte i ét hug og tidligt på året.

Tilbage i 2024 var der stort postyr om UNRWA, som var udsat for kritik af Israel for at være for tæt forbundet med Hamas.

Konkret beskyldte Israel FN-organet for at have været involveret i Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023.

Udenrigsministeriet valgte dog at fastholde sin støtte til organisationen, fordi den betragtes som den afgørende institution til at opretholde levevilkår i Gaza.

UNRWA var også til heftig debat i Folketinget efter afsløringer af, at flere ansatte har været affilierede med Hamas.

Primært sørger UNRWA for nødhjælp, husly og sundhedsydelser og giver blandt andet palæstinensiske børn undervisning.

Ifølge Udenrigsministeriet skal “kernebidraget til UNWRA” gå til fem indsatsområder. Det er foruden Gaza og Vestbredden, inklusive Østjerusalem, også Jordan, Libanon og Syrien.

UNRWA har i Gaza omkring 11.000 medarbejdere, skriver Udenrigsministeriet.

Tibetanernes åndelige leder, Dalai Lama, er taknemmelig for at have vundet en pris ved søndagens amerikanske musikshow Grammy Awards.

Det skriver den 90-årige buddhist på sociale medie X.

Dalai Lama blev ved showet i Los Angeles tildelt prisen i kategorien for bedste lydbog, oplæsning og fortælling med bogen “Meditations: The Reflections of His Holiness the Dalai Lama”.

På dansk kan bogtitlen oversættes til “Meditationer: Hans hellighed Dalai Lamas refleksioner.”

– Jeg modtager denne anerkendelse med taknemmelighed og ydmyghed. Jeg ser det ikke som noget personligt, men som en anerkendelse af vores fælles, universelle ansvar, skriver Dalai Lama på X.

Den buddhistiske leder skriver videre, at fred, medfølelse og omsorg for miljøet er forudsætninger for, at verdens otte milliarder mennesker kan trives.

– Jeg er taknemmelig for, at denne Grammy-anerkendelse kan hjælpe med at sprede disse budskaber, skriver han.

Dalai Lama var ikke til stede i Los Angeles, hvor prisen ifølge nyhedsbureauet AFP blev modtaget af den canadisk-amerikanske musiker Rufus Wainwright, der har bidraget til lydbogen.

Dalai Lama, der lever i eksil i Indien, har gennem det meste af livet kæmpet for øget tibetansk selvstændighed fra Kina.

Han blev født ind i en bondefamilie i den tibetanske landsby Taksar i juli 1935.

Som toårig blev han identificeret som inkarnationen af den tibetanske buddhismes spirituelle leder. Det skete, efter at han havde udpeget et objekt, som tilhørte hans forgænger.

To år efter ankom han til Tibets hovedstad, Lhasa, hvor han officielt blev indsat som den 14. Dalai Lama.

I 1950 blev han som 15-årig indsat som statsleder, da den kinesiske hær invaderede Tibet.

I 1959 flygtede Dalai Lama til Indien efter et mislykket tibetansk oprør mod Kina. Her etablerede han en eksilregering.

Mens Kina mener, at Dalai Lama er en oprører og separatist, beskriver Dalai Lama sig selv som en “simpel buddhistisk munk”.