Seneste nyheder

FN har natten til søndag genindført sanktioner mod Iran, efter at landet ikke er gået med til en ny aftale om landets omstridte atomprogram.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Tyskland, Frankrig og Storbritannien – der også går under navnet E3 – indledte for en måned siden processen med at genindføre FN’s sanktioner mod Iran.

De tre lande anklager Iran for at bryde en aftale fra 2015, som skal forhindre, at landet udvikler en atombombe.

Iran har afvist, at det forsøger at anskaffe sig atomvåben.

Sanktionerne indebærer blandt andet, at iranske midler i udlandet indefryses, og at køb og salg af våben stoppes.

Irans banker, atomprogram og oliesektor rammes også.

Genindførelsen af sanktionerne var ventet.

Den britiske FN-ambassadør, Barbara Woodward, oplyste fredag ifølge Reuters, at sanktionspakken ville træde i kraft søndag klokken 02.00 dansk tid.

Tyskland, Frankrig og Storbritannien advarer natten til søndag, umiddelbart efter sanktionerne er trådt i kraft, Iran mod at tage eskalerende skridt.

– Indførelsen af FN’s sanktioner er ikke afslutningen på diplomatiet.

– Vi opfordrer Iran til at afstå fra enhver eskalerende handling og vende tilbage til at overholde de juridisk bindende sikkerhedsforpligtelser, skriver udenrigsministrene for de tre lande i en fælles udtalelse ifølge AFP.

De tre europæiske lande har benyttet sig af en mekanisme, der kaldes “snapback”. Den er udarbejdet, så den ikke kan stoppes af et veto i FN’s Sikkerhedsråd.

“Snapback” betyder, at sanktionerne bliver genaktiveret, men de enkelte lande skal opdatere deres lovgivning, så de følger sanktionerne.

Iran har været under pres for at indgå en ny aftale i stedet for den atomaftale fra 2015, som USA’s præsident, Donald Trump, amputerede markant ved at trække USA ud i 2018.

I Europa og USA er der stigende uro over Irans atomprogram – og over, at Iran afbrød kontakten med FN’s Internationale Atomenergiagentur (IAEA) efter den 12 dage lange krig mellem Iran og Israel i juni.

Tyskland, Frankrig og Storbritannien havde tilbudt at udskyde indførelsen af sanktioner i et halvt år.

Til gengæld skulle Iran tillade IAEA’s inspektører adgang til landets atomanlæg, oplyse om sit lager af beriget uran og indlede samtaler med USA.

IAEA genoptog i denne uge inspektionerne på atomanlæggene i Iran. Det oplyste atomvagthunden fredag.

Militærstyret i Guinea vil 28. december i år afholde landets første præsidentvalg siden et kup i 2021.

Det meddeler landets midlertidige præsident, Mamady Doumbouya, ifølge nyhedsbureauet AFP i et dekret, der lørdag blev læst op på guineansk stats-tv.

Meddelelsen kommer, efter at Guineas højesteret fredag godkendte resultatet af en folkeafstemning om en ny forfatning.

Oppositionen i det vestafrikanske land havde opfordret vælgerne til at boykotte folkeafstemningen, der blev afholdt den 21. september.

Oppositionen hævder, at Mamady Doumbouya vil bruge præsidentvalget som et redskab til at forblive ved magten.

Guineas højesteret afviste fredag en anmodning om at annullere resultatet af folkeafstemningen om den nye forfatning.

Det var netop oberst Mamady Doumbouyas hær, der i 2021 væltede den daværende præsident Alpha Conde i et kup.

Doumbouya har tidligere lovet, at ingen fra den midlertidige regering – inklusive ham selv – vil få lov til at stille op til fremtidige valg.

Ifølge AFP er der ikke noget, der umiddelbart tyder på, at obersten har tænkt sig at holde det løfte.

Militærkuppet i 2021 blev indledningsvist budt velkommen af mange guineanere. Men siden er utilfredsheden vokset, efter at militærstyret ikke har ladet et civilt styre komme til magten.

Oprindeligt lød det fra militærstyret, at der senest ville blive indført et civilt styre i landet i 2024.

FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Volker Turk, opfordrede torsdag militærstyret i Guinea til at ophæve et forbud mod oppositionspartier og medier.

Han kritiserede samtidig det, som han kaldte et bredere angreb på de grundlæggende rettigheder siden kuppet. Blandt andet har der ifølge FN været en stigning i antallet af vilkårlige anholdelser, ligesom flere personer er forsvundet.

Guinea ligger i Vestafrika. Der bor omkring 14 millioner mennesker i landet. Landet opnåede uafhængighed fra Frankrig i 1958.

To personer har mistet livet i forbindelse med en bilulykke i Bollnäs i det østlige Sverige.

Det oplyser svensk politi søndag morgen til avisen Aftonbladet.

Begge de omkomne er kvinder. De er omkring 20 til 25 år.

Sent lørdag aften berettede beredskabschef Jimmy Andersson Taylor, at der var sket en alvorlig ulykke.

De første meldinger lød, at den ene af de i alt tre biler, der var involveret i ulykken, var brudt i brand, og at mindst otte personer var kommet til skade.

– Alle otte har behov for behandling. Der er tale om varierende skader, sagde Jimmy Andersson Taylor til Aftonbladet sent lørdag.

Trafikulykken skete på motorvej 83 i Bollnäs, hvor to biler ifølge politiet kolliderede frontalt ved høj hastighed.

– Og så var yderligere en bil involveret i ulykken, men jeg ved ikke præcis hvordan, sagde Magnus Jansson Klarin, der er talsperson for politiet, lørdag til TT.

Politiet har beslaglagt bilerne for at kontrollere dem for tekniske fejl. Vejen blev efterfølgende spærret i begge retninger, og en redningshelikopter var i luften.

Politiet takker for befolkningens opmærksomhed i forhold til de seneste dages droneaktivitet.

Det skriver Rigspolitiet i et opslag på X.

– Hos politiet modtager vi i disse dage ekstraordinært mange henvendelser vedrørende mistanke om ulovlig eller mistænkelig droneaktivitet.

– Vi sætter stor pris på jeres opmærksomhed på området og jeres velvilje til at kontakte os, lyder det.

Den øgede droneaktivitet har givet ekstra travlhed hos politiet, der fredag meldte ud, at man havde modtaget over 500 anmeldelser fra borgere, der mente at have observeret droner i dansk luftrum.

Det lyder dog, at langt de fleste observationer blandt andet omhandler lovlige droner, og tallet er derfor ikke sigende for, hvor mange hændelser, der reelt har været med ulovlige eller mistænkelige droner.

På den baggrund oplyser politiet lørdag aften heller ikke et opdateret tal for antallet af anmeldelser det seneste døgn.

Det siger Peter Ekebjærg, der er chefpolitiinspektør ved Rigspolitiet, i et skriftligt svar til Ritzau.

– Når det er sagt, opfordrer vi stadig alle til at holde øjne og ører åbne. Man skal altid hellere kontakte politiet en gang for meget end en gang for lidt. Vi tager alle henvendelser om mulige droner alvorligt, lyder det.

Henvendelserne er sket, efter at politiet har opfordret alle til at henvende sig, hvis der foregår ulovlig droneaktivitet.

I opslaget på X mindes der da også endnu en gang om, hvad man som borger skal stille op, hvis man tror, at man er vidne til mistænkelig droneaktivitet.

Først og fremmest beder politiet om, at anmelderne så godt som muligt dokumenterer det, de ser, hvorefter man skal ringe 1-1-4, hvor man vil blive spurgt ind til hændelsen.

Det understreges, at størstedelen af droner i dansk luftrum ikke udgør en lovovertrædelse, og i det tilfælde skal man altså ikke foretage sig noget, lyder det.

Nato sender mindst én luftforsvarsfregat til Østersøregionen og øger overvågning efter blandt andet dronehændelser i Danmark.

Det meddeler Nato til Reuters.

I en erklæring sendt til nyhedsbureauet oplyser den vestlige forsvarsalliance, at de nye ressourcer omfatter “efterretnings-, overvågnings- og rekognosceringsplatforme samt mindst én luftforsvarsfregat”.

En talsperson for Nato afviser over for Reuters at gå i detaljer om, hvilke lande der skal bidrage til den øgede overvågning.

Tiltaget i Østersøregionen er en styrkelse af operation “Baltic Sentry”, der blev lanceret i januar efter flere hændelser med blandt andet brud på kabler på havbunden.

I forvejen har Nato-lande indsat blandt andet fregatter, fly og droner, der skal beskytte vigtig infrastruktur.

Ritzau forsøger lørdag aften at få en kommentar fra Forsvarsministeriet.

Meldingen fra Nato kommer efter et møde i Letland lørdag. Her er stabscheferne i Natos Militærkomité lørdag for at tale om russiske luftbårne provokationer.

Ud over Danmark har flere andre lande meldt om russiske krænkelser af Natos luftrum.

Mødet i Natos Militærkomité har været planlagt igennem noget tid.

Lørdag opfordrede Letlands præsident, Edgars Rinkevics, Nato til at øge beskyttelsen af de baltiske lande i kølvandet på de russiske krænkelser af alliancens luftrum.

– Rusland fortsætter et mønster af provokationer, senest ved på uforsvarlig vis at krænke luftrummet over Polen og Estland, sagde han ifølge Reuters.

På mødet sagde admiral og formand for komitéen Giuseppe Cavo Dragone, at Nato støtter alle lande, der har oplevet luftrumskrænkelser.

– Alliancens reaktion har været robust og vil blot fortsætte med at blive styrket.

– Disse handlinger er eskalerende, skødesløse og sætter liv i fare, og Rusland har det fulde ansvar, lød det videre fra admiralen ifølge nyhedsbureauet dpa.

Rusland har løbende afvist at stå bag.

En lang række lande har meldt om luftrumskrænkelser. Det gælder blandt andet Polen, Finland, Letland, Litauen, Norge og Rumænien. Flere har oplevet krænkelser med russiske militærfly.

Jagerfly fra Nato har siden 2004 patruljeret luftrummet over de baltiske lande. Jagerflyene står klar til at gå på vingerne, hvis andre fly trænger ind i Nato-luftrum.

Efter hændelsen over Polen lancerede Nato tidligere i september operation “Eastern Sentry” for at styrke forsvaret langs hele sin østlige flanke. Men de baltiske lande har sagt, at de stadig har brug for mere beskyttelse.

Danmark har den seneste uge meldt om droneflyvninger ved blandt andet lufthavne.

Myndighederne har ikke konkluderet, hvem der står bag. Det vides heller ikke, om der er tale om en eller flere personer eller aktører.

Mindst 31 mennesker er omkommet og over 50 andre er kommet til skade i forbindelse med et valgmøde med den kendte skuespiller Vijay, der stiller op til valg i delstaten Tamil Nadu i Indien.

Det meddeler politi og embedsmænd i delstaten.

Mange mennesker var mødt op til valgmødet med skuespilleren, der kun er kendt under sit fornavn.

Tilsyneladende er dødsofrene blevet trampet eller mast ihjel, siger delstatspolitiker Senthil Balaji på et pressemøde.

Han tilføjer, at der tilsyneladende udbrød panik i menneskemængden. Ud over de omkomne er 58 mennesker blevet indlagt, oplyser han.

I et opslag på det sociale medie X sender den indiske premierminister, Narendra Modi, sine tanker til ofrenes familier.

Han nævner ikke umiddelbart, hvad der var årsag til, at de mange mennesker mistede livet.

Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, advarer i en tale i FN lørdag om, at Rusland vil komme med et “beslutsomt” svar på “enhver aggression” mod landet.

Hans melding kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har bakket op om opfordringer til at skyde russiske fly og droner ned, hvis de krænker Nato-landes luftrum.

– Rusland bliver anklaget for næsten at planlægge et angreb på Nato og EU-landene, siger Lavrov i sin tale ved FN’s Generalforsamling.

– Rusland har aldrig haft og har heller ikke nogen sådanne intentioner. Men enhver aggression mod mit land vil blive mødt med et beslutsomt svar, tilføjer han.

Lavrov tilføjer ifølge det statslige nyhedsbureau Tass, at Europa tillader, at Ukraine begår “terrorhandlinger” og står bag “tortur og henrettelser”.

Han mener også, at det er Vesten, der truer ikke blot Rusland og Kina, men hele det såkaldte Eurasien. Det er en fællesbetegnelse for Europa og Asien.

Det er anklager, som Vesten oftest retter mod Rusland.

I de seneste uger har russiske kampfly og droner flere gange krænket Nato-landes luftrum. Det har ført til beskyldninger om, at Rusland er ved at teste forsvarsalliancens grænser og sammenhold.

Russiske styrker invaderede Ukraine i februar 2022. Krigen menes at have kostet hundredtusinder af soldater livet og tusindvis af civile. Den har sendt millioner af mennesker på flugt fra Ukraine.

Landets præsident, Vladimir Putin, er efterlyst af Den Internationale Straffedomstol (ICC) i en sag, der handler om bortførelse af tusindvis af ukrainske børn, der er blevet tvunget med til Rusland.

AFP

Folketingsmedlem Victoria Velasquez (EL) er en del af besætningen på det danske nødhjælpsskib Milad, som lørdag aften har sat kursen mod Gaza.

Skibet er kort efter klokken 19.00 dansk tid sejlet fra havnen i den sicilianske by Catania.

Båden sejler afsted som del af en international nødhjælpsflotille. Milad er et af to danske skibe, der er en del af flotillen, som det internationale humanitære initiativ Thousand Madleens to Gaza står for.

En flotille er en samling af skibe.

Natten til onsdag meddelte en anden flotille på vej til Gaza med nødhjælp, at de var blevet angrebet af droner.

Men når et nødhjælpsskib har en parlamentariker om bord, er båden og besætningen bedre beskyttet. Ifølge Velasquez har det derfor været vigtigt for Thousand Madleens to Gaza at få parlamentarikere med på alle bådene.

– Det, at jeg er parlamentariker, har gjort, at de har rakt ud og spurgt mig, om jeg ville være med på flåden for at øge beskyttelsen af de modige sygeplejersker, lærere, jurister og journalister om bord, siger hun.

Det andet danske skib hedder Umm Saad. Begge skibe er købt for indsamlede penge og sejler under dansk flag.

Det betyder, at andre stater ikke må gå om bord på skibet uden samtykke fra Danmark medmindre der er tale om pirateri, slavehandel eller narkotikasmugling, forklarer Kristina Siig, der er professor i Søret ved SDU, til TV 2 Kosmopol.

For Velasquez er troen på at nå frem med nødhjælpen svingende. Men uanset hvad, er missionen meningsfuld for folketingsmedlemmet, siger hun.

– Den ene ting er, at båden har medicin med. Det er en del af den nødhjælp, der er brug for. Den anden del handler om at have øjne på Gaza, og hvad der sker, og lægge et politisk pres, siger hun.

Hvis skibet bliver stoppet af israelere, vil det ifølge Velasquez vise, “at der er behov for at ophæve Israels ulovlige blokade”.

Såfremt at skibet når frem bliver Velasquez ikke en del af det hold, som skal få nødhjælpen ind på land, fortæller hun.

USA’s præsident, Donald Trump, har godkendt indsættelsen af soldater i byen Portland i delstaten Oregon.

Det skriver han i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

– Efter anmodning fra minister for hjemlig sikkerhed Kristi Noem instruerer jeg krigsminister Pete Hegseth i at stille alle nødvendige tropper til rådighed for at beskytte det krigshærgede Portland og alle vores ICE-faciliteter, der er under angreb fra Antifa og andre indenlandske terrorister, skriver Trump.

I sidste uge blev én person dræbt og to andre hårdt såret under et skyderi ved et kontor, der tilhører de amerikanske immigrationsmyndigheder (ICE) i Dallas i den amerikanske delstat Texas.

– Jeg godkender også brugen af fuld styrke om nødvendigt, tilføjer han uden at præcisere, hvad “fuld styrke” betyder.

Portland, der er kendt for sine relativt progressive politiske værdier, har i flere måneder været præget af protester mod ICE.

Som i mange andre byer er ICE også i Portland i færd med at anholde og udvise migranter uden papirerne i orden.

Portlands borgmester, Keith Wilson, har ikke umiddelbart kommenteret Trumps beslutning lørdag.

På et pressemøde fredag sagde Wilson, at en stigning i antallet af føderale betjente ikke er sket på byens foranledning. Han kalder det en overreaktion og en afledning.

Præsident Trump er i stigende grad begyndt at bruge militæret i USA’s byer.

Siden drabet på den højreorienterede debattør og aktivist Charlie Kirk tidligere i september har Trump optrappet sine tiltag imod det, han betegner som “den radikale venstrefløj”.

I sidste uge satte han sin underskrift på et dekret, der stempler den venstreorienterede aktivistbevægelse Antifa som en stor terrororganisation.

Tidligere på måneden beskrev han byen Portland som “et helvede” at bo i. I samme ombæring truede han med at sende soldater til byen.

Det samme har han gjort med flere andre storbyer i USA, blandt andet Chicago og Baltimore.

I forvejen har han indsat Nationalgarden i USA’s hovedstad, Washington D.C., angiveligt for at frigøre politiressourcer til at kunne bekæmpe kriminalitet.

I sommer vakte det store protester i Los Angeles, at han sendte Nationalgarden til byen.

Et begivenhedsrigt og uforudsigeligt VM i linjeløb for kvinder endte lørdag eftermiddag med canadisk vinder.

24-årige Magdeleine Vallieres var højst overraskende først over målstregen på den hårde rute i Rwanda, hvor newzealandske Niamh Fisher-Black og spanske Mavi García tog de øvrige medaljer.

Med sin bare anden sejr i karrieren overtager Vallieres tronen efter belgiske Lotte Kopecky, som havde vundet de to foregående år, men ikke var til start i Kigali.

Solbjørk Minke Anderson stillede op som eneste dansker, fordi Cecilie Uttrup Ludwig, der ellers var udråbt som kaptajn, tidligere på ugen meldte fra på grund af sygdom.

I forvejen havde Danmark valgt at stille til start med et stærkt decimeret mandskab på grund af rutens beskaffenhed og de økonomiske muskler.

Alene mod resten af verdenseliten kunne 21-årige Anderson ikke stille noget op på den 165 kilometer lange rute.

Hun sad i favoritgruppen, så længe hun kunne, men de mange højdemeter åd af kræfterne, og med omkring 80 kilometer igen røg kontakten til favoritterne. Senere stod hun helt af.

Kvindernes linjeløb var langt hen ad vejen præget af et soloudbrud.

Østrigske Carina Schrempf kørte tidligt væk og lå længe som forreste kvinde. Hun troede næppe selv på projektet, for hun havde god tid til at vinke og tale til kameraet, mens hun langsomt blev halet ind af feltet.

Hollænderen Shirin van Anrooij blev spillet ud som første alvorlige kort fra favoritgruppen, og det tvang Italien til at tage ansvar nede bagved.

Hollænderen blev hurtigt hentet, og en spansk-schweizisk duo fløj i stedet afsted, men også det forsøg blev neutraliseret.

Angrebene begyndte at komme fra højre og venstre, og adskillige grupper jagtede hinanden, da der manglede 20 kilometer.

Favoritterne Demi Vollering fra Holland og Elisa Longo Borghini fra Italien var næsten to minutter efter som en del af feltet, men også her blev tempoet øget.

García, Fisher-Black og Vallieres rev sig løs og førte løbet ved foden af Côte de Kimihurura med få kilometer igen.

Afgørelsen faldt på den stejle bakke, hvor Vallieres havde held med et tidligt angreb. Fisher-Black forsøgte at svare igen, men kunne ikke matche canadierens acceleration.

Herfra gjaldt det om at bide syren i, før Vallieres højst overraskende kunne lade sig hylde som første kvindelige vinder af et VM i Afrika.

Stabscheferne i den vestlige militæralliance Nato er lørdag samlet, mens der er stort fokus på en række landes meldinger om russiske krænkelser af Natos luftrum.

Ved mødet i Natos Militærkomité, der har været planlagt igennem et stykke tid, siger admiral og formand for komitéen Giuseppe Cavo Dragone, at Nato støtter alle lande, der har oplevet luftrumskrænkelser.

– I dag udtrykker jeg fuld og utvetydig solidaritet med alle allierede, hvis luftrum er blevet krænket, siger Dragone ifølge nyhedsbureauet dpa.

– Alliancens reaktion har været robust og vil blot fortsætte med at blive styrket.

– Disse handlinger er eskalerende, skødesløse og sætter liv i fare, og Rusland har det fulde ansvar, lyder det videre fra admiralen.

Rusland har løbende afvist at stå bag.

En lang række lande har meldt om luftrumskrænkelser. Det gælder blandt andet Polen, Finland, Letland, Litauen, Norge og Rumænien. Flere har oplevet krænkelser med russiske militærfly.

Danmark har den seneste uge meldt om droneflyvninger ved blandt andet lufthavne. Myndighederne har ikke konkluderet, hvem der står bag. Det vides heller ikke, om der er tale om en eller flere personer eller aktører.

Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), sagde tidligere på ugen:

– Jeg kan i hvert fald ikke afvise på nogen som helst måde, at det er Rusland.

Både Ruslands ambassadør i Danmark og Kreml-talsperson Dmitrij Peskov har afvist, at Rusland står bag.

Der ventes pressemøde klokken 18.00 i aften efter mødet i militærkomitéen, som rådgiver Det Nordatlantiske Råd om militærstrategi.

Der er en øget tilstedeværelse af droner over dele af Tyskland.

Det siger den tyske indenrigsminister, Alexander Dobrindt, lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters og melder om en “høj” trussel.

– Der er en trussel, der kan klassificeres som høj, når det handler om droner. Det er en abstrakt trussel, men meget konkret i individuelle tilfælde, siger han på et pressemøde i Berlin.

Ministeren nævner ikke umiddelbart, hvor dronerne er set, eller hvor mange tilfælde, der er registreret.

Han siger, at Tyskland ønsker at gøre mere for at kunne forsvare sig mod droner.

Netop et øget droneforsvar udtalte han sig også om fredag.

Han sagde, at Tyskland vil styrke sine “operationelle evner ved at udvikle droneforsvarssystemer”.

– Vi er involveret i et våbenkapløb mellem truslen fra droner og værktøjerne til at håndtere dem, sagde han ifølge AFP.

Blandt de tiltag, Tyskland nu overvejer, er at give mulighed for at lade militæret skyde droner ned.

– Det handler om at være forberedt, så eksempelvis vigtig infrastruktur eller store forsamlinger af mennesker kan beskyttes, siger Dobrindt.

I det nordlige Tyskland var der natten til fredag flere observationer i Slesvig-Holsten, skrev mediet NDR.

Delstatens indenrigsminister sagde, at der var mistanke om spionage, og at de tyske myndigheder samarbejder i sagen.

Ifølge nyhedsbureauet dpa siger Dobrindt lørdag til mediet Rheinische Post, at målet er at oprette et center, der har droner som fokus. Både føderale myndigheder og delstater samt militæret skal være en del af det.

Han lægger også op til lovændringer.

– Jeg ønsker at gøre det til en del af loven om luftfartssikkerhed, at militæret kan hjælpe politiet inden for landets grænser, siger Dobrindt til Rheinische Post.

Både i Danmark og Norge har der lørdag været nye meldinger om droner, som der i løbet af hele ugen har været stort fokus på.

Mistanken retter sig mod Rusland, men der er ikke fremlagt beviser offentligt for, hvem der har indsat dronerne.

Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, står fast på sin uforbeholdne støtte til Israel.

Også på trods af meldinger om mange drab på civile i Gaza, siger hun lørdag i Herning Kongrescenter, hvor hun har holdt tale ved partiets landsmøde.

Spørgsmål: Kan du godt bakke Israel fuldstændig fuldtonet op på samme måde, som du gjorde for et år siden?

– Jeg bakker Israel fuldtonet op. Det er et demokrati, og er der nogle ting, der ikke er, som de skal være, så vil man i et demokrati løse det, også med de internationale regler, der er på det her område. Og det er jeg ikke i tvivl om, at man kommer til.

– Det kan ikke passe, at israelerne ikke kan leve deres liv i frihed. Det er også det, jeg har adresseret i dag, siger hun efter talen.

I sin landsmødetale sidste år sagde Inger Støjberg under store klapsalver, at Israel skulle “have lov til at gøre arbejdet færdigt”, og at hun ønskede “en total israelsk sejr” i konflikten mellem Israel og palæstinensere.

Inger Støjberg peger på, at antisemitismen også har vist sit ansigt i Danmark, og at hun fortsat ønsker en nedkæmpelse af den palæstinensiske militante organisation Hamas.

Spørgsmål: Men kan det godt retfærdiggøre det, der foregår i Gaza? Læger uden Grænser i Danmark har senest trukket sig ud, fordi de israelske soldater kommer for tæt på?

– Ligegyldigt hvilke civile tab, man måtte se, så er det forfærdeligt. Det er lige meget, om det er ukrainske børn, palæstinensiske børn eller israelske børn, det kan der ikke være to meninger om. Men lad os nu få de internationale spilleregler til at vurdere, hvad der er op og ned.

– Man skal huske på, at Hamas sidder fuldstændig på kommunikationen, og det er en terrororganisation. Så man skal ikke tage alt for gode varer, når det kommer fra Hamas, faktisk skal man ikke tage noget som helst for gode varer, når det kommer fra Hamas. Men israelerne skal selvfølgelig efterleve de internationale spilleregler, siger hun.

Brandvæsenet er lørdag rykket ud for at bekæmpe brand i taget på en bygning på Hejrevej i København.

Det oplyser Hovedstadens Beredskab.

Politiet oplyste kort før klokken 13.00, at der var spærret af, så brandvæsenet kunne få plads til indsatsen.

Omkring klokken 17.00 lyder meldingen fra Hovedstadens Beredskab, at der vil være afspærret “timer endnu”.

Årsagen er, at man ikke kan komme ind i bygningen af frygt for, at noget kan styrte sammen, siger den vagthavende operationschef.

– Vi slukker udefra, og så tager vi den derfra. Det tager lang tid, men hellere det, end at nogen kommer til skade, lyder det.

Ifølge vagthavende ved Københavns Politi er taget på bygningen ved at gennemgå en renovering.

Omkring klokken 17.00 lyder meldingen, at den nærliggende Frederikssundsvej er farbar igen.

Brandvæsnet har i løbet af dagen været massivt til stede med omkring 40 mand fra fem forskellige stationer.

Flammerne er nedkæmpet, og der er ikke fare for, at branden i bygningen på Hejrevej 5 breder sig til andre bygninger.

Indsatsen vil dog fortsætte mange timer endnu, lyder det.

Hvis blå blok vinder valget, vil Dansk Folkeparti insistere på at gå med i en regering, efter at partiet har lært af fortidens fejl.

Det siger gruppeformand Peter Kofod (DF) i sin tale til partiets årsmøde i Viborg, hvor der fejres 30 års jubilæum for partiet, som har medvind i meningsmålingerne.

– Vi er så klar til at gå i regering, og det er faktisk også vores forventning.

– Lad det være sagt helt klart: Hvis eller når blå blok vinder valget, og der skal dannes regering, så skal Dansk Folkeparti saftsuseme være en del af den, siger han fra talerstolen.

Dansk Folkeparti fik 21 procent af stemmerne ved folketingsvalget i 2015 og blev det største parti i blå blok.

Kort efter indtog grupper af flygtninge- og migranter danske motorveje, uden at regeringen gjorde noget, og nedturen begyndte for det store folkeparti.

Dansk Folkeparti blev blandt andet kritiseret for ikke at gå i regering, når opbakningen var til det.

Det medførte en bitter kamp om formandsposten, og at flere folketingsprofiler forlod partiet til fordel for Danmarksdemokraterne, som ligeledes holder årsmøde i Herning denne weekend.

Ved valget i 2022 ramte partiet bunden og fik to procent af stemmerne, hvilket er partiets værste resultat nogensinde.

Men under Morten Messerschmidts formandskab står partiet aktuelt til 8,4 procent af stemmerne ifølge den seneste meningsmåling fra Voxmeter.

Blå blok står til under halvdelen af stemmerne, men et magtskifte kan blive svært, for Morten Messerschmidt har utvetydigt afvist at danne regering med eller være støtteparti for Moderaterne.

Valgkampen til folketingsvalget er startet, mener Kofod.

– Det handler om håb, optimisme og troen på en fremtid. Socialdemokraternes (valgkamp, red.) har indtil videre handlet om Morten Messerschmidt.

– Forleden var jeg bekymret, fordi der var gået et døgn, hvor de ikke havde skrevet noget dårligt om Morten. Det viser, at de ikke har opgivet kampen om magten, siger Peter Kofod.

De ternede duge og den stegte flæsk er ikke længere at finde på årsmødet.

I stedet har partiet ladet sig inspirere af amerikanske rally’er med internationale gæster og et mere festligt program akkompagneret af video og lyd.

Da årsmødet indledes klokken 12, bliver lyset slukket over de flere hundrede delegerede, mens en dramatisk videopræsentation tændes på tre skærme.

Peter Kofod indtager scenen og råber til partiets delegerede, “om de er klar til valg”, “om de er klar til at fyre Mette Frederiksen”, og “om de er klar til at tage Danmark tilbage”.

Det tændte publikum svarer højlydt ja til alle tre spørgsmål, hvorefter Peter Kofod konstaterer, at så er de “det rette sted”.

Partiet kan ikke lave om på fortidens fejl, erkender han og konstaterer, at de nuværende ledere ikke var en del af dem.

– Det er godt, at os, der er her i dag, er det nye Dansk Folkeparti, vi kommer aldrig til at begå de fejl igen, siger han.

Efter Peter Kofods tale lyder der tak for samarbejdet de seneste 30 år fra organisationer som Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer og FH, hvor formand Morten Skov Christiansen står med et dannebrogsflag.

Også partiformænd i blå blok og politiske kommentatorer takker Dansk Folkeparti for, at partiet er skyld i, at “Danmark ikke har svenske tilstande”.

En mandlig bilist blev erklæret død natten til lørdag, efter at han var kørt galt på det sydlige Langeland.

Ingen andre trafikanter var involveret i ulykken, skriver Fyns Politi på det sociale medie X, og man vil nu forsøge at finde årsagen.

Cirka kvart i et opdagede en forbipasserende personbilen på en mark. Kort efter blev bilisten, der var 72 år, erklæret død.

Norsk politi har set nærmere på droneobservationer ved Ørlands hovedflyvestation og oplyser lørdag eftermiddag, at de har en “høj grad af troværdighed”.

Det oplyser Mattis Hamborg, der er indsatsleder i politidistriktet Trøndelag ifølge NTB.

Tidligere lørdag skrev norsk politi, at det har været til stede i forbindelse med en mulig droneobservation ved Ørlands hovedflyvestation.

Herefter igangsatte politiet en efterforskning.

– Der er observationer foretaget af Forsvarets eget personale og observationer foretaget af politibetjente. Beskrivelsen af det, de har set, giver os grundlag for at sige, at det har en høj grad af troværdighed, siger Hamborg.

Observationerne fandt sted over to og en halv time.

Efterforskningen i samarbejde med Forsvaret pågår endnu.

Ørland er Norges største militære flybase og hovedstation for de norske F-35-kampfly.

Politiet understreger, at droneaktivitet ikke er blevet bekræftet.

– Vi får mange henvendelser om droneaktivitet for tiden.

– Der bør være en lav tærskel for at anmelde hændelser, og politiet har en lav tærskel for at foretage undersøgelser, skriver norsk politi.

– Det er for tidligt at sige noget om, hvad dette er. Politiet tager meldingen alvorligt og har igangsat en efterforskning.

Flyvestationen Ørland ligger ved mundingen af Trondheimsfjorden på den norske vestkyst.

Norsk politis efterretningstjeneste, PST, er også blevet involveret, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

– PST bliver rutinemæssigt orienteret og er i tæt dialog med vores nationale partnere såsom politiet og Forsvaret. Vi arbejder nu på at finde ud af dette her, oplyser seniorrådgiver Eirik Veum til NTB.

På det norske forsvars hjemmeside står der, at Ørland er “helt central for Forsvarets operative aktiviteter”.

Danmark har flere gange i løbet af den seneste uge meldt om ulovlig droneflyvning nær lufthavne og flyvepladser.

Seneste melding omhandler droneflyvning fredag aften ved den militære lufthavn Flyvestation Karup. Den ligger mellem Herning og Viborg og huser alle Forsvarets helikoptere, luftrumsovervågning, Flyveskolen og en række støttefunktioner.

Også i det nordlige Tyskland har der været droneobservationer.

Mediet NDR skriver, at der natten til fredag var flere observationer i Slesvig-Holsten.

Delstatens indenrigsminister melder, at der er mistanke om spionage, og at de tyske myndigheder samarbejder i sagen.

Der var fredag aften endnu et tilfælde af ulovlig droneflyvning ved en lufthavn, oplyser politiet.

Denne gang ved Flyvestation Karup, der ligger mellem Herning og Viborg.

Hændelsen fandt sted fredag klokken 20.15, men først lørdag formiddag har Midt- og Vestjyllands Politi besluttet at fortælle offentligheden om hændelsen. I første omgang til TV Midtvest.

Vagtchefen siger til Ritzau, at politiet var involveret i “en indsats” på grund af ulovlig droneflyvning både indenfor og udenfor flyvestationens område.

I en periode var luftrummet lukket for civil lufttrafik på grund af hændelsen. Dette fik dog ikke den store praktiske betydning.

– Der var en eller måske to droner, siger vagtchef Simon Skelkjær.

Han siger også, at politiet har samarbejdet med Forsvaret om sagen.

Om myndighederne var i stand til at opspore dronen eller dronerne og følge efter dem, ønsker han ikke at kommentere.

Vagtchefen har i øvrigt en opfordring til borgerne om hjælp.

– Vi er interesseret i henvendelser fra folk, der har observeret noget fredag aften efter mørkets frembrud nær flyvestationen, siger Simon Skelkjær.

Sent onsdag aften og natten til torsdag var der ulovlige droneflyvninger ved Flyvestation Skrydstrup og i Aalborg Lufthavn, som militæret ligeledes benytter.

Myndighederne har betegnet flyvningerne onsdag aften og natten til torsdag som et eksempel på hybridangreb.

Allerede mandag aften var der ulovlige droner ved Københavns Lufthavn. Her var konsekvensen, at der blev lukket for civil lufttrafik i omkring fire timer. Omkring 20.000 rejsende blev forsinket.

Hændelserne har udstillet en dansk sårbarhed, har Ole Kværnø fastslået. Han er tidligere brigadegeneral og direktør i Danish Centre for Defense Robotics and Autonomy.

En længe vente dronestrategi fra regeringen kan dæmpe problemet, vurderer han.

– Regeringen har nu i to år arbejdet med strategien. Men den sidder fast imellem forskellige styrelser under ministerierne, som er uenige om reguleringen på området, sagde Ole Kværnø forleden.

– Det skal på plads i en pokkers fart, så der bliver klarhed over, hvem der har bemyndigelse til at gøre noget ved de droner, der måtte komme ind, sagde han.

Usikkerhed eller ej: Der er ingen tvivl om, at Forsvaret må skyde droner ned over områder med Forsvarets egne installationer.

Forleden sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at såvel Forsvaret som politiet har været for langsomme i forbindelse med indsatsen.

Hver femte mellem 15 og 74 år har ulovligt streamet eller downloadet indhold inden for de seneste 12 måneder.

Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv.

Tallet er fordoblet siden 2018, hvor det var hver tiende.

Der er også sket en stigning siden 2022, hvor 15 procent havde streamet eller downloadet ulovligt.

Ulovlig streaming og download defineres som streaming eller download af indhold, der bliver fremvist, delt eller downloadet, uden at rettighedshaverne har givet tilladelse til det.

Det er særligt udbredt blandt den unge aldersgruppe.

45 procent af de adspurgte mellem 15 og 29 år har streamet eller downloadet indhold ulovligt inden for de seneste 12 måneder.

Serier, film eller lignende er den kategori, som flest har streamet eller downloadet ulovligt det seneste år. Det er cirka hver tredje.

Den ulovlige streaming truer den kreative branche og mediebranchen, mener vicedirektør for Dansk Erhverv, Jakob Ellemann-Jensen.

– Når indhold bliver misbrugt eller delt uden tilladelse, undermineres forretningsmodellerne bag medieproduktionen. Indtægter udebliver, investeringer bliver mindre attraktive, og både arbejdspladser og innovation trues. Derfor er det helt afgørende, at vi som samfund værner om og håndhæver ophavsretten, lyder det i rapporten.

Undersøgelsen er lavet af Norstat på vegne af Dansk Erhverv.

Den er baseret på 2012 respondenter.

Dansk Erhverv skriver i rapporten, at der kan være et stort mørketal, da nogle respondenter enten ikke ved, at de foretager sig noget ulovligt eller ikke ønsker at oplyse om ulovlig adfærd.

Når man som bruger streamer eller downloader indhold, uden at rettighedshaverne har givet tilladelse, bryder man ophavsretsloven, skriver Forbrugerrådet Tænk.

Det er også ulovligt, hvis man stiller ulovlig streaming til rådighed for andre.

Retten i Glostrup har for eksempel i januar dømt en virksomhed og tre mænd for at have solgt adgang til flere hundrede tv-kanaler på et ulovligt grundlag.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde fredag, at rekognosceringsdroner kan have krænket Ukraines luftrum ved at flyve ind fra Ungarn.

Det førte hurtigt til, at Ungarn tog til genmæle.

– Præsident Zelenskyj er ved at miste forstanden på grund af sin anti-ungarske besættelse, skriver Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjarto, på det sociale medie X.

– Han er begyndt at se ting, der ikke er der.

Zelenskyj henviste til en foreløbig militær vurdering af droneaktiviteten i området.

Han sagde ikke, hvornår dronerne var blevet set.

– Ukrainske styrker har registreret krænkelser af vores luftrum af rekognosceringsdroner, som sandsynligvis er ungarske, skrev Zelenskyj på X.

– Foreløbige vurderinger peger i retning af, at de kan have udført rekognoscering af det industrielle potentiale i Ukraines grænseområder.

– Jeg har krævet, at al information skal verificeres, og at der skal laves hasterapporter om hver registreret hændelse, skrev han.

Senere fredag nævnte Zelenskyj de påståede krænkelser i sin aftentale.

Her kaldte han dem “for meget mærkelige hændelser” ved den ungarske grænse.

Zelenskyj har nu krævet en “grundig” gennemtjekning, siger han. Og “hvis den slags droner dukker op igen”, så ønsker præsidenten et “passende modsvar for at forsvare vores stat”.

Ungarn er medlem af både EU og Nato – to organisationer, som er allieret med Ukraine. Men forholdet mellem den ungarske og ukrainske regering har ofte været anstrengt.

Efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 er mange større ukrainske industriselskaber rykket vestpå og andre steder i landet, som er mere sikre end de sydlige og østlige områder.

Ungarns premierminister, Viktor Orban, har udtrykt skepsis vedrørende vestlig militærstøtte til Ukraine. Han har også et langt bedre forhold til Ruslands præsident, Vladimir Putin, end andre Nato- og EU-lande.

Reuters