Seneste nyheder

Selv om jobbet som ældreminister er “det mest betydningsfulde job”, Mette Kierkgaard (M) har haft, har hun valgt at forlade posten tirsdag.

Det siger hun foran Statsministeriet, da en flok journalister fanger hende, kort efter at nyheden er offentliggjort.

Beslutningen skyldes ifølge Mette Kierkgaard, at hendes mand er blevet kræftsyg og døjer med senfølger.

– Det er selvfølgelig en svær beslutning, men på en måde har livet indhentet os. Og når jeg bliver nødt til at vælge familien til, så er der noget andet, jeg må vælge fra, siger hun.

Mette Kierkgaard er ikke skolet i politik og kom derfor ind udefra, da hun blev valgt ind i Folketinget ved 2022-valget. Kort efter blev hun udnævnt som ældreminister.

– Det er det mest betydningsfulde job, jeg nogensinde har haft. Og på et område, som ligger mit hjerte meget nært, siger hun.

Mette Kierkgaard var ansvarlig minister bag ældrereformen, som blandt andet skulle frisætte ældre og sørge for, at de fik færre forskellige plejere i deres hjem.

Aftalen rummer blandt andet øget selvbestemmelse for den enkelte ældre og en større tillid til medarbejdere og ledere i plejesektoren.

Hun genopstiller ikke i forbindelse med det kommende valg og føler derfor, at det er på sin plads at træde tilbage nu.

– Jeg synes, det er mest ordentligt, at når jeg ikke kan forene det med fire år mere i København, at jeg så fortæller i dag, at jeg ikke genopstiller.

– Jeg tror, at alle, der har haft kræft tæt på livet, ved, at så kommer der nogle senfølger, og det er der, det lange seje træk er. Senfølger er på mange måder en familiesport, og det er det, vi går ind i nu, siger hun.

Hun erstattes af folketingsmedlem Henrik Frandsen (M) som ny ældreminister.

Han skal primært fokusere på at implementere ældrereformen, som skal fritstille borgerne og skabe mere selvbestemmelse.

– Jeg skal fortsætte det fantastisk vigtige arbejde, Mette Kierkgaard har lavet, med en ældrelov som skal ud at leve i virkeligheden på alle plejecentre og i ældreplejen. Det er ikke bare noget, man lige gør, siger han.

Ministerrokaden finder sted i et år, hvor der skal være folketingsvalg. Det skal senest finde sted 31. oktober.

Den norske kronprinsesse Mette-Marits søn Marius Borg Høiby har erklæret sig skyldig i flere tiltalepunkter mod ham – men afviser de mest alvorlige anklager.

Det står klart, efter at retssagen mod ham er begyndt tirsdag formiddag.

Her blev alle tiltalepunkterne mod Høiby læst op, hvorefter kronprinsessesønnen erklærede sig skyldig, delvist skyldig eller uskyldig i punkterne.

Ifølge det norske medie VG stod Høiby op i retten i de 24 minutter, det tog at læse de 38 tiltalepunkter op.

Høiby erklærer sig skyldig i at have kørt for hurtigt, at have kørt uden kørekort, for brud på et besøgsforbud og for grov narkotikaovertrædelse.

Samtidig erklærer han sig delvist enig i anklagepunkterne om blandt andet vold og hensynsløs adfærd.

Høiby nægter at have begået flere voldtægter og mishandling i nære relationer.

Statsadvokat Sturla Henriksbø fører sagen for staten.

Under sin forelæggelse understreger han, at der er lighed for loven, og selv om Marius Borg Høiby er kronprinsesse Mette-Marits søn, skal han bedømmes på helt samme måde som enhver anden tiltalt.

– Han er søn af prinsessen og del af kongehuset, siger statsadvokat Sturla Henriksbø i retten og tilføjer:

– Han skal behandles ligesom enhver anden person. Han skal ikke behandles strengere eller mildere, ud fra hvem han er i familie med. Det gælder både skyldsspørgsmålet og strafudmålingen, siger han.

En død kaskelothval, som strandede ved Ålbæk Bugt i Nordjylland, er blevet flyttet fra stranden og ind på land til Bunken Klitplantage nogle kilometer væk.

Det siger skovrider og chef for enheden i Naturstyrelsen Vendsyssel Jesper Blom Hansen tirsdag formiddag.

Den tonstunge og knap 14 meter lange hval blev slæbt omkring to en halv kilometer hen ad stranden, inden den kom op på en blokvogn, som kørte den videre. Hvalen skal obduceres torsdag.

Skovrideren forklarer, at man løbende har måttet tage forholdsregler på grund af eksplosionsfare.

– Der kan stadigvæk være eksplosionsfare nu. Den ligger sandsynligvis og gærer videre, siger Jesper Blom Hansen.

Der bliver ifølge skovrideren spærret af omkring hvalen, hvor den ligger.

– Den stinker i øvrigt ganske forfærdeligt. En af grundene til, at vi flyttede den, var, at den lå op ad et sommerhusområde. Den havde gjort hele sommerhusområdet ganske ubeboeligt, siger han.

Hvalen strandede lørdag og lå på lavt vand.

Ved obduktionen håber fagfolk at blive klogere på hvalens dødsårsag.

At få hvalen ind på land var ifølge skovrideren det mest praktiske – også for de forskere, der skal foretage obduktionen.

– Der er nærmest umenneskeligt koldt ude ved stranden her med minus tre-fire grader og stiv østenvind, så nu ligger den klar til obduktion, siger Jesper Blom Hansen.

Det har tidligere været nævnt, at hvalen kan have været syg eller kan have fejlnavigeret af andre årsager.

Charlotte Bie Thøstesen, der er naturhistorisk fagchef på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, skal deltage i obduceringen og fortalte mandag om arbejdet.

– Jeg glæder mig faktisk til hele processen. Når de her store dyr strander døde langs de danske kyster, så kan de faktisk bidrage til meget forskning og viden om dyrene, sagde hun.

– Det er jo sjældent, vi får muligheden for at få kigget nærmere på de her havets kæmper. Så jeg glæder mig allermest til indsamlingen af viden og data, lød det videre.

Hun fortæller, at der blandt andet vil blive taget prøver af hvalen torsdag, og at den vil blive opmålt efter særlige skemaer. Nogle skeletdele vil blive gemt, mens andre dele af hvalen vil blive kørt til forbrænding.

Senest en kaskelothval strandede ved danske kyster, var i 2016. Det var på Fanø, og også dengang var hvalen død, da den blev fundet.

Opbakningen til den norske kronprinsesse Mette-Marits fremtid som Norges dronning vakler efter de seneste afsløringer om kronprinsessens kontakt til den afdøde rigmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det viser flere meningsmålinger, som norske medier har foretaget de seneste to dage.

Den seneste fra det norske medie VG viser, at 44 procent af de adspurgte ikke mener, at Mette-Marit skal være dronning efter Epstein-afsløringerne.

Kong Frederik besøger tre forskellige byer, når motionsløbet Royal Run i år finder sted for ottende gang.

Det skriver Danmarks Idrætsforbund og DGI i en pressemeddelelse.

Løbet finder sted anden pinsedag – 25. maj – og kongen indleder dagen med at løbe i Randers.

Herefter sætter han kursen mod Middelfart, inden han runder dagen af med at løbe i København/Frederiksberg.

Også dronning Mary skal i aktion ved Royal Run. Hun løber i Helsingør.

Kronprins Christian skal som tidligere også løbe ved arrangementet. Det bliver i Ringkøbing.

Sidste år deltog kongeparrets øvrige børn – prinsesse Isabella, prinsesse Josephine og prins Vincent – også i Royal Run.

De er ikke nævnt i tirsdagens pressemeddelelse, og det står dermed ikke umiddelbart klart, om de skal løbe denne gang.

Årets Royal Run står til at sætte deltagerrekord med 111.500 løbere.

Cirka hver tredje af de tilmeldte har aldrig deltaget i et motionsløb før, skriver Danmarks Idrætsforbund og DGI.

Royal Run har med undtagelse af 2020, hvor det var aflyst på grund af coronapandemien, været afholdt hvert år siden 2018. Det begyndte i anledning af kong Frederiks 50-års fødselsdag.

Der bliver hvert år typisk udvalgt fem værtsbyer i Danmark.

Sidste år var det Ribe, Horsens, Viborg, Korsør og København/Frederiksberg. Her blev der på tværs af byerne sat rekord med knap 98.000 løbere.

I år er byerne Randers, Ringkøbing, Middelfart, Helsingør og København/Frederiksberg, og med 111.500 tilmeldte løbere står rekorden fra sidste år altså til at blive slået.

Der er plads til 50.000 deltagere i København/Frederiksberg og 20.000 i Randers. I Helsingør er der plads til 17.500 løbere, mens der i Middelfart er plads til 14.000 og i Ringkøbing 10.000.

Man kan vælge at løbe tre forskellige distancer ved Royal Run. Distancerne er 1,6 kilometer (1 mile), 5 kilometer og 10 kilometer.

Der er udsolgt i alle byer og på alle distancer.

Royal Run bliver arrangeret af Danmarks Idrætsforbund og DGI i samarbejde med Dansk Atletik.

Aalborg Portland, Danmarks største udleder af CO2, indleverer nu officielt et bud på statens milliardstøtte til fangst og lagring af CO2.

Det oplyser cementproducenten til Ritzau.

Målet er at fange 1,4 millioner ton CO2 årligt fra 2030, hvilket svarer til fabrikkens resterende udledning.

– Vi har ambitionen om at være CO2-neutral i 2030. Derfra kan vi producere en mere eller mindre klimaneutral cement, der forhåbentlig kan give os en konkurrencefordel på markedet, siger direktør Michael Lundgaard Thomsen.

Den endelige frist er onsdag, hvorefter buddet vil blive vurderet af myndighederne.

Buddet er det hidtil eneste offentligt kendte, efter at en række andre aktører har meldt fra.

Det er særligt sket på grund af stramme udbudsbetingelser, hvor en forsinkelse i fangsten vil betyde store bøder.

Den risiko er Aalborg Portland meget bevidst om, og alle underentreprenører i værdikæden har derfor stramme tidsplaner.

– Vi er meget bange for bøden. Vi er selvfølgelig bekymrede for at få den, og vi ved godt, at det er en stor bøde, vi kan stå over for, siger Michael Lundgaard Thomsen.

Alligevel har virksomheden vurderet, at de mulige gevinster overstråler risikoen for en bøde, lyder det.

Fangst og lagring af CO2 fra skorstene har i årevis været udset til at spille en nøglerolle i den danske omstilling.

Rationalet er, at nogle sektorer som eksempelvis cementindustrien og affaldsforbrændingen er så svære at omstille til klimaneutrale praksisser, at man hellere vil filtrere CO2 ud af røgen fra processerne.

Her har Folketinget afsat knap 30 milliarder kroner til at støtte teknologien.

Det er dog stadig en ny og relativt uprøvet teknologi, hvor infrastrukturen med transport og lagring endnu ikke er på plads.

Det vil Aalborg Portland nu etablere.

Virksomheden går efter at skabe den værdikæde på landjorden, hvor man leder efter et passende undergrundslager til at pumpe CO2 ned i.

Dermed signalerer Aalborg Portland, at man tror mere på en hurtig etablering på land frem for til havs, hvor olieselskaber ellers kæmper for at gøre deres gamle oliefelter klar til at lagre den udledte CO2.

– Onshore er alt andet lige en billigere løsning end offshore, siger Michael Lundgaard Thomsen.

Den statslige støttepulje er sat til at levere 2,3 millioner ton CO2 i 2030. Men det vil kræve endnu en byder, hvilket ikke er kendt på nuværende tidspunkt.

Energistyrelsen skal nu behandle Aalborg Portlands ansøgning, inden der træffes endelig beslutning i april.

Ældreminister Mette Kierkgaard (M) udtræder af regeringen, skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse tirsdag.

Hun erstattes af Henrik Frandsen (M) som ældreminister.

– Ældreminister Mette Kierkgaard ønsker at udtræde af regeringen. Statsministeren vil derfor indstille til Hans Majestæt Kongen, at medlem af Folketinget Henrik Frandsen udnævnes til ældreminister.

Ministerrokaden finder sted i et år, hvor der skal være folketingsvalg. Det skal senest finde sted 31. oktober.

Mette Kierkgaard blev valgt ind i Folketinget ved 2022-valget. Hun skriver på Facebook, at hun ikke genopstiller i forbindelse med det kommende valg.

– Min mand, Thomas, har været igennem en omfattende kræftbehandling. Behandlingen er gået godt, men nu melder senfølgerne sig, og de er desværre kun lige begyndt.

– Thomas er stærk, og det er vores to drenge på 17 og 19 år også. Men de vigtigste mennesker i mit liv får mere og mere brug for mig hjemme i Ribe. Derfor har jeg besluttet, at jeg ikke genopstiller til Folketinget, og derfor stopper jeg naturligt også som minister i dag, skriver den afgående minister på Facebook.

Mette Kierkgaard fortsætter i Folketinget frem til valget, tilføjer hun.

Det er på en “bedrøvelig” baggrund, at Mette Kierkgaard stopper som ældreminister, konstaterer statsminister Mette Frederiksen (S) på Amalienborg Slotsplads, efter at hun har præsenteret ministeren for kongen.

– Hun har fået en meget alvorlig sygdom ind i sin nærmeste familie. Mette har ønsket at fratræde som minister, og det har jeg meget stor respekt for, siger Mette Frederiksen.

Udenrigsminister, partistifter og leder for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen har også respekt for Mette Kierkgaards beslutning.

– Jeg har den største respekt for dig – også for dit valg om at vælge familien i Ribe til og dit politiske virke på Christiansborg fra. Det beviser sådan set alt, hvad jeg ved om dig; at du er et gennemført ordentligt menneske, og at du aldrig gør noget halvt, skriver han på Facebook.

Henrik Frandsen har ligeledes siddet i Folketinget siden 2022-valget, hvor Moderaterne for første gang stillede op.

Den tidligere Tønder-borgmester har indtil nu fungeret som regeringspartiets gruppeformand.

Dermed stod han ofte i første række, da Moderaterne undervejs i valgperioden flere gange havde meget omtalte sager, som han skulle kommentere.

Det var eksempelvis sager om det dårlige arbejdsmiljø i partiets sekretariat og personsager om folketingsmedlemmerne Jon Stephensen og Mike Fonseca, som i dag ikke længere er en del af Moderaterne.

Som ældreminister var Mette Kierkgaard blandt andet ansvarlig minister bag ældrereformen. Den blev indgået mellem regeringen, Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative og De Radikale Venstre i 2024.

Den skal hun have tak for, lyder det fra Venstres formand og forsvarsminister, Troels Lund Poulsen.

– Tak for indsatsen og samarbejdet til Mette Kierkgaard, som har været ansvarlig minister for regeringens frisættelse og reform af ældreområdet, skriver han på X.

Der er også ros til Mette Kierkgaard fra kolleger, som ikke sidder i regeringspartier.

Eksempelvis har De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, svaret den afgående minister på Facebook med ordene:

– Du håndterede det at “komme udefra” ekstremt begavet og kom med en oprigtighed, der var befriende. Og så er du også bare et utroligt behageligt menneske. Jeg forstår virkelig godt din prioritering. Alt godt til din familie.

Der var senest ændringer i regeringen i september sidste år. Her indgik socialdemokraterne Rasmus Stoklund, Kaare Dybvad Bek og Ane Halsboe-Jørgensen i en intern S-rokade på ministerholdet.

Retssagen mod den norske kronprinsesse Mette-Marits søn Marius Borg Høiby forventes at begynde tirsdag i Oslo tingrett.

Det skriver flere norske medier, efter der har været meldinger om, at Høiby har været indlagt på sygehuset siden søndag.

– Vi har ikke modtaget nogen anmodning om udsættelse, siger Markus Iestra, der er pressemedarbejder ved tingretten, der svarer til en dansk byret, til det norske nyhedsbureau NTB.

Ifølge nyhedsbureauets oplysninger er Høiby trods indlæggelsen i stand til at møde i retten.

Høiby blev anholdt søndag aften.

Mandag eftermiddag besluttede en dommer, at Høiby skal sidde varetægtsfængslet de kommende fire uger.

Ønsket om varetægtsfængsling fra norsk politi skyldes ifølge det norske medie NRK nye forhold om knivtrusler, overtrædelse af et besøgsforbud og kropskrænkelse, der skal være begået i den forgangne weekend.

Ifølge VG skal tiltalerne mod Høiby fremføres klokken 09.30, ligesom flere advokater kommer med deres indledende bemærkninger.

Det gælder blandt andet statsadvokat Sturla Henriksbø, der fører sagen på vegne af staten, Høibys forsvarer og en af de forurettede kvinders bistandsadvokat.

Derudover skal en af de forurettede kvinder – som i norske medier beskrives som den forurettede “kvinde fra festen” – vidne klokken 12.45 ifølge VG’s tidsplan.

To mænd blev mandag anholdt og sigtet for indsmugling af tusindvis af opioider.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Sagen er efterforsket af den særlige politienhed National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Den ene anholdte, en 46-årig mand fra Vejle, er sigtet for indsmugling af samlet 34.328 oxycontin-tabletter – primært fra Polen. Den anden, en 20-årig mand fra Ærø, er sigtet for indsmugling af 16.800 af pillerne.

Politiet har løsladt den yngste efter afhøring, mens den 46-årige fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Kolding tirsdag. I retsmødet ventes en anklager at kræve ham varetægtsfængslet.

Anholdelserne af de to mistænkte fandt sted i henholdsvis Vejle og Svendborg og er sket på baggrund af efterforskning mod et netværk, som NSK mistænker står bag indsmugling af en større mængde opioider til Danmark.

Tidligere i januar blev to andre anholdt ved den dansk-tyske grænse ved Padborg og sigtet for indsmugling af tusindvis af oxycontin-piller.

Oxycontin er opioider, som er stærkt smertestillende og afhængighedsskabende. Pillerne findes som lovlig, receptpligtig medicin, men der er også et ulovligt marked, hvor de sælges og produceres i strid med loven.

Det danske energiselskab Ørsted skærper nu sit fokus på at opføre og drive havvindmøller.

Ørsted fortæller i en pressemeddelelse, at man har indgået en aftale med Copenhagen Infrastructure Partners om at sælge hele Ørsteds europæiske landvindforretning.

Det drejer sig om vindmøller til en samlet pris på 10,7 milliarder kroner.

Handlen skal have myndighedernes blå stempel, før den kan gennemføres, men det forventes at kunne ske i andet kvartal i år.

Ørsted har for nylig frasolgt 50 procent af havvindparken Hornsea 3 og 55 procent af kinesiske Changhua 2.

Sammenlagt er der i 2025 og 2026 solgt aktiver fra for 46 milliarder kroner.

Pengene skal bruges til at sikre Ørsteds kapitalgrundlag, så der er kapital til at igangsætte nye havvindprojekter.

Den danske lydkoncern Demant vil igangsætte en spareøvelse, der kommer til at påvirke hundredvis af ansatte.

Det bliver meddelt tirsdag, hvor Demant har offentliggjort sit årsregnskab for 2025.

– Tiltagene vil betyde en justering af virksomhedens størrelse i 2026, der på nuværende tidspunkt er påtænkt at påvirke cirka 700 medarbejdere globalt, hvoraf cirka 150 er ansat i Danmark, lyder det i regnskabet.

Koncernen sigter efter en årlig besparelse på 500 millioner kroner, og den regner med at være i mål med rækken af tiltag i 2028.

Af regnskabstallene fremgår det, at Demant omsatte for knap 23 milliarder kroner sidste år. Det er to procent mere end året før.

Til gengæld er overskuddet efter skat faldet med 35 procent til 1,54 milliarder kroner.

It-selskabet Netcompany øgede sin omsætning med 20,7 procent sidste år.

Det viser regnskabet for 2025, som er offentliggjort tirsdag morgen.

En stor del af væksten skyldes dog overtagelsen af det tidligere SDC – nu Netcompany Banking Services – der leverer datainfrastruktur til en lang række banker.

Netcompany opgør selv bankforretningens andel af væksten til 13 procentpoint.

Overskuddet faldt fra i 2025 til 257 millioner kroner mod 468 millioner kroner året forinden.

Det skyldes i høj grad engangsomkostninger i forbindelse med opkøbet af SDC, som Netcompany har opgjort til 355 millioner kroner.

Omkring 660.000 såkaldte fødevarechecks, som i øvrigt ikke nødvendigvis skal bruges på mad, går til den halvdel af befolkningen, der tjener mest.

Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af et svar, som Finansministeriet har sendt til mediet.

Det svarer til 30,4 procent af alle fødevarechecks, som er på mellem 1000 og 2500 kroner per person.

I sidste uge blev regeringen, SF og Enhedslisten enige om en aftale, så bestemte borgere, der i “særlig grad er ramt af højere fødevarepriser”, nu kan se frem til at modtage en skattefri fødevarecheck i maj og juni.

I alt er der afsat 4,5 milliarder kroner til fødevarechecken, som kommer til at blive udbetalt til over to millioner danskere.

Det drejer sig om børnefamilier, folkepensionister, arbejdsløse og udeboende SU-modtagere.

Men, viser svaret til Jyllands-Posten, checken vil altså også havne hos nogle af landets rigeste.

Regeringens plan om en fødevarecheck blev præsenteret i statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale. Den skal afhjælpe stigende fødevarepriser, selv om fødevarepriserne de seneste måneder er faldet.

Jyllands-Posten skriver desuden, at Finansministeriets svar viser, at det, som svarer til cirka 89.000 fødevarechecks, bliver udbetalt til den top-10 procent af befolkningen med de højeste indkomster.

SF’s finansordfører, Sigurd Agersnap, hæfter sig ved, at 70 procent af fødevarechecksene trods alt går til dem, der har mindst.

– Men dem med den allerhøjeste indkomst havde vi gerne været foruden, siger han til Jyllands-Posten.

Fordelingen vækker hovedrysten hos Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, og Danmarksdemokraternes ditto, Inger Støjberg.

Sidstnævnte kan fortælle, at en række folketingsmedlemmer hos Danmarksdemokraterne står til at modtage en fødevarecheck. Heriblandt politisk ordfører Susie Jessen og klimaordfører Mads Fuglede, fordi de henholdsvis er gift med en pedel og en studerende.

Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, afviser kritikken.

– Man kunne sikkert godt lave nogle meget, meget fintmaskede systemer, men det ville betyde, at der ville gå utrolig lang tid, før pengene kom ud. Der ville ikke være nogen garanti for, at trængte pensionister kunne få pengene i år, siger han blandt andet til Jyllands-Posten.

Børnefamilier, hvor begge forældre hver især tjener mindre end cirka 500.000 kroner om året, vil få en fødevarecheck på 5000 kroner.

Tjener den ene forælder over cirka 500.000 kroner om året, får familien stadig en check på 2500 kroner.

Landets folkepensionister med en likvid formue på under 350.000 kroner – samt danskere, der har modtaget en offentlig ydelse per november 2025 – får ligeledes 2500 kroner, mens udeboende SU-modtagere får 1000 kroner.

USA’s præsident, Donald Trump, og hans administration går efter en milliard dollar – 6,32 milliarder kroner – i erstatning fra Harvard University.

Det skriver Trump på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Vi går nu efter en milliard dollar i erstatning og ønsker ikke at have mere at gøre med Harvard University i fremtiden, skriver Trump.

Udtalelsen kommer, efter at avisen The New York Times sent mandag aften skrev, at Trump-administrationen havde droppet et krav om 200 millioner dollar – knap 1,3 milliarder kroner – fra det prestigefyldte universitet.

Avisen citerede fire unavngivne personer med kendskab til sagen, heriblandt embedsmænd i Trumps regering og på Harvard.

Men det er ikke rigtigt, skriver Trump.

– Stærkt antisemitiske Harvard University har fodret det mislykkede New York Times med en masse “sludder”. Harvard har i lang tid opført sig meget dårligt!, skriver Trump.

Den seneste udvikling i sagen fandt sted i slutningen af januar under World Economic Forum i Schweiz, siger fire personer med kendskab til sagen til The New York Times.

Her mødtes Trump ifølge kilderne med forretningsmanden Stephen A. Schwarzman, der har spillet en rolle i forhandlingerne mellem Harvard og Det Hvide Hus.

I sidste uge talte de to sammen.

Trump skal her have gjort det klart, at han ikke længere ville gøre kravet om 200 millioner dollar fra universitetet gældende, hvis det til gengæld ville sikre en aftale mellem de to parter.

Men det afviser Trump altså.

Den amerikanske regering besluttede i april at tilbageholde mere end 2,2 milliarder dollar – svarende til 14,1 milliarder kroner – i føderal støtte til Harvard.

I september afgjorde en dommer dog, at tilbageholdelsen var ulovlig, og at pengene skulle tilbageføres.

En dommer har desuden blokeret en ordre fra Trump-administrationen, der nægtede universitetet retten til at optage internationale studerende.

Trump har sagt, at han vil appellere enhver afgørelse, der går imod ham. Dermed er sidste punktum endnu ikke sat i sagerne.

En føderal dommer har mandag blokeret for USA’s præsident Donald Trumps administrations forsøg på at tilbagekalde juridisk beskyttelse af mere end 350.000 personer fra Haiti.

Dommeren, der hedder Ana Reyes, forhindrer dermed, at haitianerne kan udvises til et land, der hærges af bandevold. Den eskalerede vold har fordrevet over 1,4 millioner mennesker.

Ophævelsen af haitianernes juridiske beskyttelse ville være trådt i kraft onsdag.

Dommeren Ana Reyes blev udpeget af Trumps forgænger, demokraten Joe Biden.

Hun afsagde kendelsen i forbindelse med et søgsmål, som haitianere har anlagt for at forhindre administrationen i at udvise dem.

Den juridiske beskyttelse er tilgængelig for personer, hvis hjemland har været udsat for en naturkatastrofe, en væbnet konflikt eller en anden ekstraordinær begivenhed. Den giver migranter fra de pågældende lande arbejdstilladelse og midlertidig beskyttelse mod udvisning.

Det amerikanske ministerium for indenlandsk sikkerhed (DHS) har forsøgt at ophæve den beskyttelse for over ti lande som led i Trumps hårdere indsats mod immigration.

Trump-administrationen hævder, at den juridiske beskyttelse altid var tiltænkt at skulle være midlertidig.

Første gang Haiti blev udpeget som et land under juridisk beskyttelse var i 2010, da et altødelæggende jordskælv ramte landet. USA har gentagne gange forlænget den status, senest af Biden-administrationen i juli 2024.

DHS forlængede på det tidspunkt den juridiske beskyttelse i yderligere 18 måneder, nemlig frem til og med 3. februar 2026 med henvisning til “samtlige økonomiske, sikkerhedsmæssige, politiske og sundhedsmæssige kriser” i Haiti.

Kort efter Trumps tiltrædelse for godt et år siden forsøgte ministeren for indenlandsk sikkerhed, Kristi Noem, at stoppe den juridiske beskyttelse af haitianerne, så den ville udløbe i august.

En føderal dommer i New York fastslog dog, at Noem manglede lovbestemt myndighed til at gøre det. I november besluttede DHS så at ophæve Haitis status som beskyttet.

Begrundelsen var, at der ikke var “nogen ekstraordinære og midlertidige forhold”, der ville forhindre migranter i at vende tilbage.

Unicef anslog i oktober, at over seks millioner mennesker – over halvdelen af befolkningen, heriblandt 3,3 millioner børn – har brug for humanitær bistand i landet.

Reuters

Bill og Hillary Clinton har indvilliget i at komme med vidneudsagn i Repræsentanternes Hus’ undersøgelse af Epstein-sagen.

Det skriver vicestabschef for ekspræsident Clinton Angel Urena natten til tirsdag i et opslag på X.

Den tidligere amerikanske præsident og den tidligere udenrigsminister modtog i august en indkaldelse om at vidne for en tilsynskomité i Repræsentanternes Hus om den afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein.

I januar skrev avisen New York Times, at Clinton-parret, ifølge et brev sendt til det republikanske kongresmedlem James Comer, havde afvist at vidne i undersøgelsen.

Comer er formand for det tilsynsudvalg, der er i gang med at foretage en undersøgelse af Epstein-sagen.

Det tidligere præsidentpar har ifølge New York Times beskyldt Comer for at være en del af en sammensværgelse, der har til formål at angribe dem, fordi de er politiske modstandere af USA’s nuværende præsident, Donald Trump.

Bill og Hillary Clintons beslutning om alligevel at vidne sker, efter at flere demokratiske medlemmer af tilsynsudvalget har besluttet sig for at bakke op om en afstemning, der kan resultere i en retssag, hvor Clinton-parret anklages for at have udvist foragt for Kongressen.

I en email sendt til Comer skriver Clintons advokater ifølge The New York Times således, at deres klienter vil møde op til afhøringer på gensidigt aftalte datoer.

I emailen beder advokaterne desuden formanden for tilsynsudvalget om ikke at gå videre med en afstemning om udvisningen af foragt, der efter planen skal ske på onsdag.

Både USA’s tidligere præsident Bill Clinton og USA’s nuværende præsident, Donald Trump, var i Epsteins omgangskreds.

Trump er i sin anden embedsperiode kommet under fornyet pres i sagen.

Hans justitsministerium offentliggjorde både i december og januar nogle af Epstein-dokumenterne, efter at Kongressen havde tvunget ministeriet til at handle.

I dokumenterne fra december var der blandt andet billeder af Bill Clinton fra 2000’erne – inden Epstein var blevet dømt.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Epstein blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger. Han afsonede 13 måneder.

Rusland har natten til tirsdag udført luftangreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det melder Tymur Tkatjenko, som står i spidsen for hovedstadens militæradministration, på den krypterede beskedtjeneste Telegram. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Russiske missiler har ifølge Tkatjenko beskadiget flere beboelsesejendomme og en uddannelsesinstitution i områder øst for Dnipro-floden.

Øjenvidner fortæller til Reuters, at de har hørt eksplosioner i Kyiv. Ud over missiler fortæller de, at der er benyttet droner under angrebet.

Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, har beordret akutberedskaber til de berørte dele af byen.

Klitsjko meddeler, at en bygning, der huser en børnehave, er blevet ramt.

I Kharkiv, som er Ukraines næststørste by, melder borgmester Іhor Terekhov om flere russiske angreb med missiler og droner, skriver Reuters.

To personer er blevet såret, melder guvernøren i Kharkiv-regionen.

Guvernøren i den sydøstlige Dnipropetrovsk-region melder også om angreb. Han beretter ifølge Reuters desuden, at luftforsvaret har været i aktion i den nærliggende Zaporizjzja-region.

Den ukrainske tv-station Suspilne rapporterer om eksplosioner i byerne Dnipro og Sumy, der ligger tæt på grænsen til Rusland.

Rusland har ikke kommenteret de ukrainske meldinger om luftangreb.

Polen har som følge af de russiske angreb mod nabolandet sendt kampfly på vingerne. Det oplyser den operative kommando i det polske militær natten til tirsdag på det sociale medie X.

Foranstaltningerne beskrives som forebyggende.

Polen har flere gange sendt fly på vingerne i løbet af Ruslands krig i Ukraine. Det er typisk sket i forbindelse med russiske angreb i det vestlige Ukraine.

Torsdag i sidste uge annoncerede USA’s præsident, Donald Trump, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, var gået med til ikke at angribe Kyiv og andre ukrainske byer i en uge.

Årsagen var ifølge Trump det kolde vintervejr i Ukraine, hvor temperaturen indimellem kan falde til 20 minusgrader.

Der har dog hersket forvirring om, hvornår pausen i angrebene skulle begynde og slutte.

Fredag i sidste uge blev aftalen bekræftet af Putins talsmand Dmitrij Peskov, der tilføjede, at den ugelange pause i russiske angreb ville slutte søndag den 1. februar.

Mandag aften sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en video på det sociale medie X, at Rusland i 24 timer havde afholdt sig fra at angribe ukrainsk energiinfrastruktur – med undtagelse af energianlæg nær frontlinjen.

Det blev af Zelenskyj vurderet som positivt frem mod den næste runde af forhandlinger mellem Ukraine, Rusland og USA om en afslutning på den snart fire år lange krig.

Zelenskyj sagde i videoen, at den russiske deeskalation er med til at skabe offentlig tillid til forhandlingsprocessen.

Ukraine og USA har bekræftet, at der onsdag og torsdag i denne uge afholdes møder med Rusland.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har beordret, at der udføres en hasteundersøgelse af forbindelserne mellem landets tidligere erhvervs- og vicepremierminister Peter Mandelson og den afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein.

Det oplyser Downing Street.

Undersøgelsen skal klarlægge perioden fra 2008 til 2010, hvor Mandelson var minister. I spidsen for undersøgelsen står kabinetssekretær Chris Wormald.

Starmer mener også, at Mandelson bør fratages sin titel som lord og ikke længere sidde i det britiske parlaments Overhus.

En officiel talsmand for Starmer understreger, at premierministeren ikke har beføjelse til at fjerne Mandelson fra sit embede som medlem af parlamentet.

Starmer fyrede sidste år 72-årige Mandelson fra posten som ambassadør i USA på grund af hans forbindelser til Epstein.

Fredag frigav USA’s justitsministerium tusindvis af dokumenter, der genoplivede sagen om rigmanden, der blev fundet død i fængslet i 2019, mens han sad varetægtsfængslet i en sag om misbrug af mindreårige og menneskehandel.

Blandt dokumenterne var kontoudtog, der antydede, at Mandelson sendte en økonomisk briefing, der var tiltænkt den daværende premierminister Gordon Brown, til Epstein.

– Interessant besked, der er sendt til premierministeren, skrev Mandelson til Epstein.

Epstein havde ifølge dokumenterne også overført i alt 75.000 dollar – knap en halv million kroner – i tre betalinger til konti, som tilhørte Mandelson, mellem 2003 og 2004.

Mandelson forlod Starmers parti, Labour, søndag, for at undgå at pådrage det “yderligere skam”, lød det.

Ud over den politiske undersøgelse opfordrer Starmer sine kolleger til at modernisere de disciplinære procedurer og gøre det lettere at fjerne medlemmer af Overhuset, hvis de har gjort det, som Starmer betegner som at sværte parlamentets ry til.

Parlamentsmedlemmet Stephen Flynn, der leder Scottish National Party (SNP), har opfordret chefen for Londons Metropolitan Police til at undersøge, om der er sket embedsmisbrug.

Politiet afviser at nævne navne, men siger i en skriftlig udtalelse:

– Efter denne offentliggørelse og den efterfølgende mediedækning har politiet modtaget en række anmeldelser om påstået embedsmisbrug. Alle anmeldelser vil blive gennemgået for at vurdere, om de opfylder den strafferetlige tærskel for efterforskning.

AFP

Munashe Garananga har ikke fået meget spilletid i FC København i denne sæson, og nu forlader han klubben – i hvert fald for en stund.

I resten af sæsonen skal forsvarsspilleren fra Zimbabwe spille for den skotske klub Hibernian på en lejeaftale.

Det oplyser FCK på sin hjemmeside ved midnatstid på transfervinduets sidste dag.

– Garananga er kommet længere og længere fra spilletid. Derfor er tiden den rigtige til, at han skal videre og få bedre muligheder for at spille regelmæssigt og udvikle sig gennem kampe på et godt niveau i Skotland, siger FCK-sportsdirektør Sune Smith-Nielsen ifølge FCK’s hjemmeside.

Munashe Garananga kom til FCK fra belgiske Mechelen i 2024 og har spillet i alt 33 kampe for FCK – 12 af dem i denne sæson.

Mens han har siddet på bænken, har især Gabriel Pereira og Pantelis Hatzidiakos udgjort midterforsvaret i FCK.

På trods af den begrænsede spilletid er Munashe Garananga en fast del af Zimbabwes landshold. For nylig spillede han således to kampe ved Africa Cup of Nations, hvor Zimbabwe røg ud efter gruppespillet.

Elon Musks rumfartsvirksomhed SpaceX har opkøbt techmilliardærens AI-firma, xAI.

Det fremgår af en udtalelse fra SpaceX mandag.

Formålet med at samle de to virksomheder er at oprette datacentre i rummet.

SpaceX skriver i udtalelsen, at de nuværende fremskridt inden for kunstig intelligens er afhængige af store jordbaserede datacentre, som kræver enorme mængder strøm og køling.

– Det globale elforbrug til kunstig intelligens kan simpelthen ikke dækkes med jordbaserede løsninger, selv ikke på kort sigt, uden at påføre samfundet og miljøet store skader, skriver SpaceX i udtalelsen.

Datacentrene skal efter planen køre på solenergi.

– Ved direkte at udnytte næsten konstant solenergi med lave drifts- og vedligeholdelsesomkostninger vil disse satellitter transformere vores evne til at skalere computere. Der er altid solrigt i rummet, skriver SpaceX.

Ifølge mediet The Information koster opkøbet af xAI rumfartsvirksomheden 250 milliarder dollar. Det svarer til 1583 milliarder danske kroner.

xAI blev i januar vurderet til 230 milliarder dollar, hvilket svarer til 1457 milliarder danske kroner.

I henhold til fusionsaftalen vil xAI, som har skabt den omstridte chatbot Grok, med fusionen blive et datterselskab til SpaceX, siger en unavngiven person med kendskab til sagen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det fusionerede selskab vil ifølge mediet Bloomberg have en værdi på 1250 milliarder dollar. Det svarer til omkring 7900 milliarder kroner.

Musk fusionerede sidste år xAI og X, efter at han i slutningen af 2022 købte det daværende Twitter, som han senere omdøbte X.

SpaceX sigter angiveligt efter en børsnotering senere i år, der kan værdiansætte selskabet til 1500 milliarder dollar. Det siger to unavngivne personer med kendskab til sagen til Reuters.

Musk har tidligere modsat sig en børsnotering af rumfartsvirksomheden, fordi han ikke bryder sig om den kontrol, som hans elbilsvirksomhed Tesla er blevet underlagt, efter at selskabet blev børsnoteret i 2021, skriver AFP.