Seneste nyheder

– Moldova, du har gjort det igen. Intet forsøg på at så frygt eller splid kunne bryde din beslutsomhed.

Sådan skriver EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på det sociale medie X.

Udmeldingen kommer efter et parlamentsvalg i Moldova, som skabte dyb bekymring i Bruxelles for, om russisk påvirkning ville få Moldova til at feje det proeuropæiske regeringsparti, PAS, ud af regeringskontorerne.

Men det skete ikke. Tværtimod.

Med næsten alle stemmerne i søndagens valg optalt står PAS til at få 50,06 procent af stemmerne.

Det fremgår af optællingen hos Moldovas centrale valgkommission, hvor 99,65 procent af stemmerne er optalt.

Nyhedsbureauet AFP skriver, at PAS dermed har vundet valget.

Det har stor betydning for landets fremtid, mener von der Leyen.

– Du har gjort dit valg klart: Europa. Demokrati. Frihed.

– Vores dør står åben. Og vi vil stå ved din side hvert skridt på vejen. Fremtiden er din, skriver von der Leyen på det sociale medie X.

I 2023 fik Moldova sammen med Ukraine status af EU-kandidatland. Dermed er landet på vej til at blive medlem af EU, hvis man fortsætter med at gennemføre de nødvendige reformer.

Med valgsejren til PAS, som er præsident Maia Sandus parti, kan Moldova nu arbejde videre på at indfri det mål.

Maia Sandu har beskrevet valget som et eksistentielt øjeblik for det lille, fattige østeuropæiske land, der i årevis har svinget mellem russisk og europæisk indflydelse.

Med et fortsat flertal i Moldovas parlament, der har 101 pladser, vil PAS kunne fortsætte med at arbejde for målet om EU-medlemskab i 2030 og endegyldigt bryde Moldovas afhængighed af Rusland.

Maia Sandus regering har tidligere advaret befolkningen om, at Rusland skal have forsøgt at påvirke valget ved at sprede misinformation og ved at købe stemmer.

Stanislav Secrieru, som er Sandus nationale sikkerhedsrådgiver, har ifølge Reuters sagt, at blandt andet regeringens hjemmesider er blevet udsat for cyberangreb, og at der har været falske bombetrusler mod valgsteder i Moldova og i udlandet.

Rusland har dog nægtet indblanding.

De 50,06 procent stemmer er en smule mindre, end PAS fik i 2021, hvor partiets andel endte på 52,8 procent.

Prorussiske Blocul Patriotic har fået næstflest stemmer og står i optællingen til 24,25 procent. Herefter følger Alternativa, som nyhedsbureauet Reuters beskriver som proeuropæisk, med 7,98 procent.

Ifølge det britiske medie BBC ligger valgdeltagelsen i søndagens valg på over 52 procent, hvilket er højere, end man har set i landet de seneste år.

Salget hos detailkæden Søstrene Grene har taget endnu et spring.

I det forskudte regnskabsår 2024/25 er omsætningen øget med 31 procent og lander på 2,9 milliarder kroner.

Det skriver Børsen og Finans.

Væksten stammer både fra eksisterende og nye butikker, siger kædens koncernchef og medejer, Mikkel Grene, til Finans.

I løbet af året har Søstrene Grene åbnet 47 nye butikker, og dermed har kæden nu over 350 butikker spredt over 17 lande.

– Ikke mindst har det britiske marked drevet rigtig meget vækst for os med en fremgang i omsætningen på 130 procent i kraft af mange nye butikker det seneste år, siger Mikkel Grene til Finans.

Målet er at nå 500 butikker i Europa i 2027.

Selv om salget i Søstrene Grene-butikkerne er steget, er koncernens indtjening ikke gået samme vej.

I regnskabsåret lyder indtjeningen ifølge Børsen på 154 millioner kroner. Det er over fem procent mindre end året før.

Det er dog helt bevidst, lyder det fra Mikkel Grene. Det skyldes nemlig blandt andet investeringer i nye butikker, et nyt it-system og robotter til et logistikcenter.

– Hele vores strategi har båret frugt. Det er klart, det springer i øjnene, at bundlinjen ikke følger med den store vækst, men det er en bevidst øvelse, så det er ikke noget, der holder os søvnløse, siger Mikkel Grene til Børsen.

Søstrene Grene er et familieejet selskab, som i dag er ejet af blandt andre Mikkel og Cresten Grene.

De er sønner af Inger Grene og Knud Cresten Vaupell Olsen, som grundlagde kæden i 1973. Her blev den første butik i Aarhus åbnet.

Søstrene Grene-konceptet er bygget op om de to søstre Anna og Clara. Det er inspireret af Inger Grenes fars to fastre, der arbejdede i farens butik, som leverede maskiner til landbruget.

Knud Cresten Vaupell Olsen døde i år 2000, og Inger Grene døde i 2021.

Mens Mikkel Grene i dag er koncernchef, er Cresten Grene kreativ direktør. Line Vogdrup er administrerende direktør i Søstrene Grene Import.

En mand er blevet anholdt i Sverige, efter at et fly søndag aften måtte cirkulere i næsten 40 minutter uden for lufthavnen Sundsvall-Timrå, da en drone angiveligt var blevet set i nærheden.

Det skriver flere svenske medier, herunder SVT.

Dronen blev ifølge mediet opdaget, da lufthavnens dronesystem registrerede, at noget var lettet inden for forbudszonen. Politiet blev herefter tilkaldt.

– I dette tilfælde lå flyet og “cirkulerede”, som man plejer at sige. Det flyver, så det ligner en travbane. Da det var uden for fare, valgte piloten at lande, siger Frank Olofsson, der er administrerende direktør for lufthavnen, til SVT.

Meldingen kommer, efter at der i den seneste uge har været flere meldinger om droneaktiviteter i Norden, og observationer af droner har flere gange i løbet af ugen ført til kortvarige lukninger af lufthavne.

Der har ligeledes været droneobservationer over militære faciliteter i Danmark.

Det vides endnu ikke, hvem der står bag droneaktiviteten.

I en videotale torsdag aften sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at der er hybridkrig på dansk grund, og at angrebene har til formål at skabe utryghed og splittelse.

Søndag meddelte Transportministeriet, at hele Danmarks luftrum lukkes for civil droneflyvning i en uge efter flere hændelser med mistænkelig droneaktivitet.

Lukningen af luftrummet træder i kraft mandag 29. september og gælder frem til og med 3. oktober. Forbuddet gælder hele døgnet.

– Vi kan ikke acceptere, at fremmede droner skaber usikkerhed og forstyrrelser i samfundet, som vi har oplevet den seneste tid, sagde transportminister Thomas Danielsen i en pressemeddelelse fra ministeriet.

Lukningen af luftrummet for civil droneflyvning falder tidsmæssigt sammen med det EU-topmøde, som Danmark er vært for i denne uge.

Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, holder mandag pressemøde sammen med udenrigsminister Maria Malmer Stenergard og forsvarsminister Pål Jonson om sikkerhedssituationen i Sverige.

Uddannelsesinstitutioner skal fortsat turde optage studerende fra tredjelande, selv om de presses fra øverste sted.

Det siger De Radikale, der er blevet bekymrede for en aktuel tendens til at blande udlændingepolitik ind i uddannelsessektoren.

– Jeg synes, det er enormt ærgerligt, hvis uddannelsespolitikken skal til at styres af udlændingepolitikken, siger uddannelsesordfører Katrine Robsøe.

Den seneste tid har universiteter som Roskilde Universitet og Syddansk Universitet været udsat for heftig kritik for at have optaget store mængder studerende fra lande som Bangladesh og Nepal.

Universiteterne har blandt andet øget optaget af studerende fra særligt de lande, fordi det gavner økonomien.

Men det kan koste på kvaliteten af uddannelserne, og flere steder på Christiansborg har det vakt stor forargelse.

Statsminister Mette Frederiksen har langet kraftigt ud efter Roskilde Universitet for ikke at tænke på sammenhængskraften og føre sin egen udlændingepolitik.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, foreslog i weekenden, at man helt bør lukke Roskilde Universitet.

Samtidig har man på Syddansk Universitet nu taget den beslutning, at man vil afvise alle 700 studerende fra tredjelande ved vinteroptaget i februar.

– Jeg bliver ret bekymret, når jeg ser, at uddannelsesinstitutioner ikke længere tør optage studerende fra tredjelande, siger Katrine Robsøe.

Partiet anerkender, at det er problematisk at optage studerende med for lave faglige kompetencer af økonomiske årsager.

– Det er vigtigt, at vi har uddannelsesinstitutioner, der er ansvaret bevidst om ikke at optage studerende, der ikke er kvalificerede til at læse på uddannelsen, siger Katrine Robsøe.

Indsatsen for at holde styr på det må dog ikke gå ud over de store fordele, internationale studerende kan have for Danmark, mener Robsøe.

– Det er vigtigt, at vi har mulighed for at optage de mange dygtige internationale studerende, der kan bidrage til, at Danmark bliver endnu klogere og dygtigere.

Det danske band The Minds of 99 satte nye standarder for koncerter herhjemme, da bandet fyldte Parken i København tre dage i træk sidste sommer.

Siden har de ikke optrådt som hovednavn til en koncert, men det bliver der lavet om på nu.

Koncertarrangøren Live Nation fortæller i en pressemeddelelse, at The Minds of 99 spiller seks koncerter i marts og april næste år.

Først gælder det to optrædener i Jyske Bank Boxen i Herning, og herefter følger fire koncerter i Royal Arena i København.

De to koncerter i Herning skal foregå fredag 20. og lørdag 21. marts. De to følgende weekender spiller The Minds of 99 så i København.

Forsanger Niels Brandt tror, at de nye koncerter kan blive endnu mere intense i de indendørs arenaer end i Parken, og så lover han, at bandet har nye sange med til koncertrækken.

– Hvor mange og hvordan de ender med at lyde, kan vi ikke sige endnu – men energien er stærk, siger han.

De tre koncerter i Parken samlede i alt 147.000 koncertgængere, og i februar i år udkom en dokumentarfilm om de tre døgn i juni.

Bandet spillede på en række festivaler denne sommer, herunder Tinderbox i Odense og Northside i Aarhus.

Seneste koncert foregik til Fyrfest i Viborg 30. august. Det var samtidig årets sidste, fremgår det af orkestrets Instagram-profil.

Det officielle billetsalg begynder på fredag. Inden da vil modtagere af bandets og Live Nations nyhedsbrev dog få mulighed for at skaffe sig billetter.

Det skal fremover være muligt for elever på ungdomsuddannelser i alderen 15 til 17 år at få testet ordblindhed uden samtykke fra deres forældre.

Regeringen ønsker nemlig at afskaffe kravet om forældresamtykke i forbindelse med ordblindetest.

Det gælder også samtykket om at videregive testresultaterne og dermed give eleverne adgang til hjælpemidler.

Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en nyhed på sin hjemmeside.

På nuværende tidspunkt er uddannelsesinstitutioner forpligtede til at indhente samtykke fra forældre til en elev, der skal testes for ordblindhed.

Samtidig er samtykket fra forældrene også nødvendigt for, at elevens resultater fra testen kan videregives til relevante myndigheder og institutioner.

Det gælder også, hvis der eksempelvis skal ansøges om læse- og skrivehjælpemidler som følge af ordblindetesten.

Kravet om samtykke kan spænde ben for nogle unge, der ender med ikke at blive testet på grund af manglende samtykke, skriver ministeriet med henvisning til Ordblindeforeningen.

Der er ifølge foreningen tale om en lille gruppe, som ofte er socialt udsatte og vil have gavn af at blive diagnosticeret og få adgang til støtte og hjælpemidler.

Forældre, der ikke giver samtykke, er ofte selv socialt udsatte, lyder det.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) påpeger i nyheden, at tiltaget skal sikre “en lidt lettere vej” hen til støtte og hjælpemidler til elever med ordblindhed.

Gry Kaalund Nicolaisen, der er forperson for Ordblindeforeningen, kalder kravet om forældresamtykke en “alvorlig barriere”.

– Særligt for unge som af personlige eller familiemæssige grunde ikke kan eller ønsker at inddrage deres forældre, siger hun i ministeriets nyhed.

Ministeriet vil udarbejde en konkret model til at afskaffe kravet om samtykke. Når den er på plads, vil regeringen fremsætte et lovforslag om ændringen.

Det forventes at ske i 2026.

Biotekselskabet Genmab vil købe det hollandske selskab Merus, som udvikler kræftbehandling, i en handel til en værdi af omkring 8 milliarder dollar, svarende til 51 milliarder kroner.

Det oplyser Genmab mandag morgen i en selskabsmeddelelse.

Begge bestyrelser har godkendt handlen. Den er betinget af, at aktionærerne i Merus siger ja.

Købet af Merus skal være med til at udvide og sprede Genmabs omsætning samt drive væksten ind i det næste årti, lyder det.

– Det har potentiale til at accelerere vores udvikling frem mod at blive en førende global aktør inden for bioteknologi ved at sikre virksomheden varig vækst godt ind i det næste årti, siger topchef i Genmab Jan van de Winkel i meddelelsen.

Efter knap 20 minutters handel på børsen mandag morgen falder Genmab-aktien med over fem procent.

Merus har et middel til behandling af kræft under udvikling med navnet petosemtamab. Midlet er målrettet personer med hoved- og halskræft.

Jan van de Winkel pointerer, at midlet har potentiale til at være transformerende for personer med hoved- og halskræft.

Ifølge Genmab kan midlet blive både det første og det bedste til behandling af hoved- og halskræft. Midlet er i øjeblikket ved at blive undersøgt i to fase 3-studier.

Genmab ser et potentiale for, at midlet kan komme på markedet i 2027, hvis det opnår de nødvendige godkendelser af myndigheder.

I 2029 forventer Genmab, at petosemtamab vil sælge for mindst en milliard dollar om året. I årene efter ser Genmab potentiale for et årligt salg på flere milliarder dollar.

Genmab planlægger at finansiere købet delvist gennem kontantbeholdning og delvist gennem et lån.

Meddelelsen påvirker ikke tidligere meldinger om Genmabs finansielle forventninger til 2025. Forventningerne til 2026 bliver meldt ud i forbindelse med årsregnskabet i februar 2026.

Genmab har allerede midler til behandling af kræft i sin portefølje.

I august betød succes med midlet Darzalex, som bruges til behandling af knoglemarvskræft, at Genmab skruede op for forventningerne til hele 2025.

Selskabet forventer en omsætning på mellem 3,5 og 3,7 milliarder dollar i hele 2025.

Det er selskabet Johnson and Johnson, som sælger Darzalex, men Genmab modtager royalties for salget.

Med næsten alle stemmerne i søndagens valg optalt står Moldovas proeuropæiske regeringsparti, PAS, til at få 50,05 procent af stemmerne.

Det fremgår af optællingen hos Moldovas centrale valgkommission, hvor 99,60 procent af stemmerne er optalt.

Nyhedsbureauet AFP skriver, at PAS dermed har vundet valget.

PAS er præsident Maia Sandus parti. Hun har beskrevet valget som et eksistentielt øjeblik for det lille, fattige østeuropæiske land, der i årevis har svinget mellem russisk og europæisk indflydelse.

Det prorussiske Blocul Patriotic har fået næstflest stemmer og står i optællingen til 24,25 procent. Herefter følger Alternativa, som nyhedsbureauet Reuters beskriver som proeuropæisk, med 7,99 procent.

Med et fortsat flertal i Moldovas parlament, der har 101 pladser, vil PAS kunne fortsætte med at arbejde for målet om EU-medlemskab i 2030 og endegyldigt bryde Moldovas afhængighed af Rusland.

Maia Sandus regering har tidligere advaret befolkningen om, at Rusland skal have forsøgt at påvirke valget ved at sprede misinformation og ved at købe stemmer.

Stanislav Secrieru, som er Sandus nationale sikkerhedsrådgiver, har ifølge Reuters sagt, at blandt andet regeringens hjemmesider er blevet udsat for cyberangreb, og at der har været falske bombetrusler gældende valgsteder i Moldova og i udlandet.

Rusland har dog nægtet indblanding.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, skal under besøg i Det Hvide Hus mandag holde møde og spise frokost med USA’s præsident, Donald Trump.

De to ledere vil efterfølgende også afholde et fælles pressemøde.

Det viser en tidsplan for dagen fra Det Hvide Hus, skriver det israelske medie Times of Israel.

Programmet mellem Netanyahu og Trump begynder klokken 11 lokal tid – klokken 17 dansk tid – hvor Trump tager imod den israelske premierminister.

Herefter spiser de frokost sammen og holder møde, skriver mediet.

Klokken 13.15 lokal tid – klokken 19.15 dansk tid – skal de efter planen i fællesskab udtale sig til pressen.

Mandagens møde bliver Netanyahus fjerde besøg i Det Hvide Hus, siden Trump i januar blev indsat til sin anden embedsperiode.

Ifølge Times of Israel har Netanyahu søndag mødtes på sit hotel med flere af sine rådgivere for at forberede sig til mødet.

Det ventes, at mødet mellem de to vil handle om krigen mellem Israel og den militante bevægelse Hamas i Gazastriben.

Times of Israel skriver, at mødet vil fokusere på Trumps plan for en afslutning på krigen og etableringen af et såkaldt efterkrigsstyre i Gaza.

Også de 48 gidsler, som Hamas tog med til Gaza efter angrebet på Israel 7. oktober 2023, vil være på dagsordenen. 20 gidsler menes fortsat at være i live.

En unavngiven embedsmand fra Det Hvide Hus har tidligere sagt til nyhedsbureauet Reuters, at mødet finder sted med et mål om at få vedtaget en rammeaftale for en afslutning på krigen.

Mandag sagde Trump i et telefoninterview med Reuters selv, at han har fået “meget god respons” fra israelske og arabiske ledere på et forslag til en fredsplan.

– Alle vil indgå aftalen, sagde Trump.

Hamas’ angreb på Israel i 2023 kostede ifølge Israel over 1200 mennesker livet. I alt 251 personer blev taget som gidsler.

Israels efterfølgende række af angreb har ifølge palæstinensiske tal dræbt mere end 65.000 mennesker i Gaza. Store dele af området er desuden blevet ødelagt.

Københavns Politi er mandag morgen til stede ved en påsat brand ved en kiosk på Valby Langgade i København.

Det oplyser den centrale efterforskningsleder Jesper Schroll.

Han tilføjer, at der ikke er sket større skader, og at branden hurtigt blev slukket. Ingen personer er kommet til skade.

– Vi fik anmeldelsen klokken 03.22, og så sendte vi brandvæsnet afsted til slukning.

– Da man kom frem kort efter, var den brandbare væske, som vi formoder det var, nærmest slukket af sig selv, siger Jesper Schroll.

Han fortæller, at der kun er sket minimale skader udvendigt på kioskens facade.

Politiet har endnu ingen anholdte i forbindelse med den påsatte brand og kender heller ikke motivet.

– Vi kan ikke sige noget om et motiv. Det skal efterforskningen forsøge at afklare, siger Jesper Schroll.

Efterforskningslederen fortæller, at politihunde skal afsøge området omkring kiosken, der ligger på Valby Langgade 151. Derudover vil politiet gennemgå overvågningsmateriale.

– Det skal vi arbejde med i løbet af dagen for at få identificeret en gerningsmand, siger efterforskningslederen.

DSB har siden 2023 udbetalt godt 60 millioner kroner årligt i kompensation for forsinkede og aflyste tog.

Det viser selskabets tal ifølge Jyllands-Posten.

Det er to til tre gange så meget som før coronapandemien i 2019, hvor kompensationerne lå mellem 13 og 27,5 millioner kroner.

I 2025 har DSB indtil videre udbetalt 28,8 millioner kroner i kompensation til passagerer.

Til sammenligning er det private GoCollective blevet pålagt at sende knap 12 millioner kroner retur til staten i forbindelse med aflysninger.

Transportminister Thomas Danielsen (V) meddelte tidligere i september, at man vil udskifte det udskældte togselskab GoCollective med DSB. Det vil give flere tog til tiden, har han sagt.

Danielsen lovede i foråret at præsentere en plan for, hvad der skulle ske med GoCollective, efter at der over en lang periode havde været problemer med forsinkelser og aflysninger.

Der er blevet givet påbud og bøder til selskabet.

Ifølge TV 2 Fyn betjener togoperatøren godt 25 procent af det danske jernbanenet og har cirka ti millioner passagerer om året.

Der er endnu ikke udmeldt nogen dato for skiftet.

Informationschef hos DSB Tony Bispeskov bekræfter over for Jyllands-Posten, at der er sket en stigning i kompensationer i løbet af de seneste fem til seks år.

Årsagen er blandt andet, at man har ændret på reglerne for kompensation, siger han til avisen.

I dag udbetales der kompensation til registrerede pendlere, hvis under 90 procent af kunderne på en strækning er nået frem til tiden. I 2019 var grænsen 83,4 procent.

Han siger videre, at DSB har ændret nogle rejsetider for at begrænse forsinkelser og aflysninger. Det giver flere, men langsommere, tog til tiden.

Jyllands-Posten skrev torsdag, at GoCollective i 2024 overholdt sit mål om, at 88,2 procent af passagererne kom til tiden i 6 ud af 12 måneder. Hos DSB overholdt man et mål om 75 procent i samme tidsrum.

Ifølge avisen har GoCollective historisk haft en højere punktlighed end DSB.

GoCollective hed indtil 2023 Arriva. Selskabet har stået for dele af togdriften i Danmark siden 2003.

Flere oppositionspartier, heriblandt SF og Danmarksdemokraterne, mente, at beslutningen om fyringen af GoCollective havde været for længe undervejs.

Tyfonen Bualoi ramte natten til mandag den nordlige del af det centrale Vietnam.

Her er huse og elnettet blevet beskadiget, og mindst 12 personer er ifølge lokale myndigheder omkommet.

Det skriver flere nyhedsbureauer herunder AFP.

17 fiskere meldes desuden savnet, efter at tyfonen har sendt oversvømmelser og voldsom regn ind over landet.

Tyfonen befandt sig omkring klokken 03 natten til mandag over provinsen Nghe An i det nordlige Vietnam.

Her havde den en vindstyrke på 88 kilometer i timen. Dens vindstyrke var dermed aftaget, efter at den tidligere på natten lå på 117 kilometer i timen, oplyste landets nationale meteorologiske agentur.

Mandag middag dansk tid har stormen mistet mere af sin kraft og er krydset ind i nabolandet Laos.

Inden Bualoi gik i land i Vietnam, havde den i flere timer bevæget sig langs landets kystlinje, hvilket skabte bølger på op til otte meter, lyder det fra agenturet.

Før Bualoi ramte, evakuerede landets regering flere end 28.500 personer. Hundredvis af flyvninger er desuden blevet aflyst eller forsinket, efter at fire lufthavne i provinser i det centrale Vietnam er blevet lukket.

Tyfon og orkan er begge navne for tropiske cykloner, som er roterende vejrsystemer, der dannes over varme havområder.

Bualoi har sendt voldsom regn ind over det meste af Vietnam siden lørdag. Myndighederne har tidligere advaret om risiko for oversvømmelser og jordskred.

Ifølge det meteorologiske agentur viser prognoser, at der flere steder i landet vil falde op til 500 millimeters regn fra søndag aften til tirsdag.

Før tyfonen kom til Vietnam, hærgede den Filippinerne i sidste uge. 400.000 mennesker blev evakueret som følge af stormen der, skriver AFP.

En embedsmand fra det filippinske civilforsvar oplyser mandag ifølge nyhedsbureauet, at dødstallet i Filippinerne er mere end fordoblet til 24.

Mindst fem personer er døde efter et skyderi søndag morgen i en mormonkirke i byen Grand Blanc i den amerikanske delstat Michigan.

Det oplyser politichefen i Grand Blanc, William Renye, søndag aften lokal tid på et pressemøde. Det rapporterer BBC og CNN.

Fire personer, der befandt sig i kirken, har mistet livet, og den formodede gerningsmand er også død.

Gerningsmanden, der nåede at sætte ild til kirken, blev ifølge politichefen uskadeliggjort, otte minutter efter at politiet havde modtaget det første alarmopkald.

En brand, der opstod i kirken efter ildspåsættelsen, har besværliggjort politiets arbejde.

– Vi har fundet yderligere to lig i kirken. Dermed har fire ofre mistet livet. Den mistænkte gerningsperson er også død, så i alt har fem mistet livet i den tragiske hændelse, siger William Renye.

Søgningen efter flere personer i kirken fortsætter.

Tidligere søndag oplyste politiet i Grand Blanc, at mindst to personer havde mistet livet. Derudover lød meldingen, at otte personer var såret.

– Vores tanker og bønner går ud til ofrene for denne hændelse, der kunne være undgået, siger William Renye søndag aften.

Politiet har identificeret den mistænkte gerningsmand som Thomas Jacob Sanford. Sanford var en 40-årig tidligere marinesoldat, der boede i den nærliggende by Burton. Motivet er endnu ukendt.

Skyderiet fandt sted søndag morgen lokal tid under en gudstjeneste, hvor flere hundrede personer ifølge CNN deltog.

Ifølge politiet kørte gerningspersonen en bil ind gennem kirkens hoveddør, hvorefter han affyrede flere skud med en automatriffel. Efterfølgende satte han bevidst ild til kirken.

Politichef William Renye roser flere af kirkens besøgende for at udvise heltemod ved at tage sig af flere børn inde i kirken.

– De beskyttede de børn, som også var til stede i kirken, og førte dem i sikkerhed, siger Renye.

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, har søndag overtaget den videre efterforskning i sagen.

Den amerikanske delstat Oregon har lagt sag an mod flere i den amerikanske præsident Donald Trumps administration, efter at den har beordret, at 200 soldater fra Nationalgarden indsættes i byen Portland.

Det er Oregons demokratiske justitsminister, Dan Rayfield, der har anlagt søgsmålet mod Trump, forsvarsminister Pete Hegseth og minister for indenrigssikkerhed Kristi Noem.

Søgsmålet beskylder Trump for at overskride sine beføjelser.

– Med intet andet end et grundløst, vildt overdrevet påskud siger præsidenten, at Portland er et krigshærget by under belejring af indenrigsterrorister.

– De sagsøgte har således krænket Oregons suveræne magt til at forvalte sin egen håndhævelse af lovgivningen og Nationalgardens ressourcer, lyder det.

På ordre fra Trump underskrev Hegseth søndag et notat, der beordrede 200 soldater indsat i Portland.

Det overraskede mange i Pentagon, at Trump godkendte indsættelsen af Nationalgarden i Portland, siger seks amerikanske embedsmænd, som udtaler sig på betingelse af anonymitet.

Pentagon er USA’s forsvarsministerium, men Trump har udstedt et præsidentielt dekret, der indfører Krigsministerium som sekundær titel. Titlen bliver først permanent, når forslaget er blevet godkendt i USA’s lovgivende forsamling, Kongressen.

Reuters

En fransk appeldomstol vil mandag indlede en ny retssag mod Air France og Airbus, 16 år efter at et fly styrtede ned i Atlanterhavet, og alle 228 ombordværende omkom.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

En fransk domstol frikendte i 2023 begge selskaber for uagtsomt manddrab for flystyrtet, der fandt sted den 1. juni 2009.

Danskeren Christiane Zeuthen var om bord.

Tre år efter ulykken fastslog en rapport, at det var en kombination af menneskelige fejl og tekniske svigt, der var årsag til, at Airbus A330-200-flyet styrtede ned i Atlanterhavet.

Både pilotfejl og fejl på flyets hastighedssensorer bar ansvaret, konkluderede rapporten i 2012. Sensorerne blev blokeret af iskrystaller.

I 2019 fastslog en dom, at flyets piloter blev sat i en krisesituation, som de ikke kunne forudse.

Derfor var der ifølge den franske anklagemyndighed ikke grundlag for at føre sag mod Air France og Airbus.

Den franske anklagemyndigheds beslutning om at opgive anklagerne mod selskaberne i 2019 vakte stor vrede blandt mange af de efterladte til ofrene.

De pårørende mente, at Airbus og Air France ikke havde gjort nok for at uddanne piloterne til at håndtere situationen.

Siden besluttede en domstol i Paris i 2021, at sagen skulle fortsætte.

I 2022 meldte anklagemyndigheden igen ud, at man ikke ville forsøge at få de to selskaber dømt for uagtsomt manddrab.

Efter ni ugers retssag i 2023 konkluderede en domstol herefter, at selv om der blev begået fejl, så kunne det ikke bevises, at der var kausale forbindelser mellem fejlene og styrtet, i en grad så der var tale om uagtsomt manddrab.

Anklagemyndigheden endte med at anke dommen.

Både Air France og Airbus afviser, at de skulle være skyldige i anklagerne om uagtsomt manddrab.

De administrerende direktører for Airbus og Air France, som er en del af det fransk-hollandske selskab Air France-KLM, ventes at udtale sig under det indledende retsmøde, der starter klokken 13.30 mandag. Det skriver AFP.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, vil lukke Roskilde Universitet (RUC).

Det siger han i et interview med Berlingske.

Han siger blandt andet, at han ikke længere tror på, at “man kan få ryddet op på RUC”, og foreslår, at man afvikler universitetet over de næste fem år.

– Hele mit politiske liv, som strækker sig i hvert fald 20 år tilbage, har der været tilbagevendende problemer med lavt akademisk niveau, en ekstrem politisk styring i retning af overvejende woke og venstreorienterede synspunkter, afvigelser fra den almindelige akademiske arbejdsmetode, og jeg kunne blive ved, siger Messerschmidt til Berlingske.

I stedet ønsker han, at man får et helt nyt universitet, der er privatejet, og som har fokus på teknologi, kunstig intelligens, forsvar og naturvidenskabelige fag.

Meldingen kommer, efter at de danske universiteter – og i særdeleshed RUC – er blevet kritiseret for at forbedre deres økonomi ved at optage flere udenlandske studerende. Det gælder særligt fra Bangladesh.

Kritikken har især handlet om, at for mange studerende misbrugte et studievisum til at komme ind på det danske arbejdsmarked.

Rektor på RUC Hanne Leth kalder det over for Berlingske “alvorligt”, at en partileder udtrykker mistillid til RUC.

Hun påpeger, at Roskilde Universitet har været med til at bygge et videnssamfund for de mange, ikke bare for de få. Og “det må man ikke sætte over styr”, understreger hun.

Men hun er “bevidst om vores ansvar for at tydeliggøre vores samfundsbidrag”, siger hun til Berlingske.

I begyndelsen af september krævede Dansk Folkeparti uddannelses- og forskningsminister Christina Egelunds (M) afgang som følge af sagen om de studerende fra Bangladesh.

Efterfølgende præsenterede regeringen syv forslag, som skal dæmme op for den massive tilstrømning fra Bangladesh og Nepal, som er kommet til Danmark via landets universiteter.

Senere i september langede statsminister Mette Frederiksen (S) ud efter universitetet for at svigte sit samfundsansvar.

Efterfølgende meldte tidligere bestyrelsesformand Carsten Toft Boesen, at han trådte tilbage. Samtidig meddelte RUC, at man lukker en kandidatuddannelse fra 2026.

Christina Egelund har flere gange i september været i samråd om sagen.

Sidste år kom hver sjette nyoptagne kandidatstuderende på Roskilde Universitet (RUC) fra Bangladesh, skrev Berlingske i juli.

Der har søndag aften været to F35-jagerfly i luften over Bornholm som led i et afvisningsberedskab.

Det bekræfter Bornholms Politi.

– Vi kan bekræfte, at der har været to F35-fly over Bornholm som en del af afvisningsberedskabet, siger vagtchef Alexander Voltov.

Ritzau har kontaktet Forsvaret, som ikke har nogen kommentar til sagen.

Sent søndag aften udtalte vagtchef hos Bornholms Politi Thomas Elsgaard til TV 2, at et jagerfly fra Forsvaret “først har fløjet den ene vej ind over øen og derefter den anden vej tilbage igen”.

Det skete, efter at der havde været flere anmeldelser fra indbyggere om jagerfly over øen.

Det kan vagtchef Alexander Voltov natten til mandag ikke bekræfte over for Ritzau.

Afvisningsberedskabets opgave består i at hævde og håndhæve dansk suverænitet og yde støtte til civile fly.

Det betyder, at kampflyene både skal vise tilstedeværelse og være i stand til at forsvare det danske luftrum.

Beredskabet består af to piloter, som med få minutters varsel kan lette døgnet rundt i F16- og F35-jagerfly.

Formålet med at have flyene på beredskab er, at de med meget kort varsel kan reagere på aktiviteter i luften, som truer Danmarks sikkerhed eller udgør en trussel mod flytrafikken.

Flyene står på Flyvestation Skrydstrup.

Når afvisningsberedskabet aktiveres, betyder det ikke nødvendigvis, at der har været en krænkelse af dansk territorium eller luftrum, skriver Forsvaret på sin hjemmeside.

I løbet af i år til og med 31. maj har afvisningsberedskabet været aktiveret 33 gange. Alle 33 aktiveringer har været over Østersøen.

Bornholms Politi sagde tidligere søndag aften til TV 2, at det havde fået en del anmeldelser om droner. Ifølge politiet har en stjerneklar himmel forårsaget mange af anmeldelserne.

Den seneste uge er der observeret droner over flere lufthavne og militære lokationer i Danmark.

Det skete senest natten til søndag, hvor Forsvaret søndag oplyste, at der havde været droneaktivitet over flere af Forsvarets lokaliteter.

Det vides endnu ikke, hvem der står bag droneaktiviteten.

I en videotale torsdag aften sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at der er hybridkrig på dansk grund, og at angrebene har til formål at skabe utryghed og splittelse.

For niende gang i de seneste 12 Ryder Cup-opgør kunne det europæiske hold søndag aften dansk tid lade sig hylde som vinder af den prestigefulde golfdyst mod USA. Men det holdt hårdt på sidstedagen.

Europa havde fredag og lørdag sikret sig et stort forspring, men måtte nøjes med en sejr på 15-13.

USA var tæt på et stort comeback, men Shane Lowry sørgede for den europæiske jubel i matchen lige foran danske Rasmus Højgaard.

Europa vandt senest Ryder Cup-trofæet for to år siden, da USA var på besøg i Rom. Nu kan kaptajn Luke Donald, Rasmus Højgaard og resten af holdet bringe trofæet tilbage over Atlanten, hvor det skal stå to år mere.

I både fredagens og lørdagens foursomes og fourballs havde Europa domineret stort. Holdet gik ind til finaledagens 12 singler med en føring på 11,5-4,5.

Det betød, at man blot skulle have 2,5 point ud af 12 mulige for at nå de 14 point, som var påkrævet for at forsvare titlen. USA skulle op på 14,5 point for at fravriste rivalen trofæet.

Allerede inden singlerne kom i gang, blev stillingen ændret til 12-5. Norske Viktor Hovland måtte trække sig med en nakkeskade. Ifølge reglerne betyder det, at den match deles med et halvt point til hver.

Da spillet kom i gang, fortsatte Europas spillere med at tage teten på græsset i Farmingdale, New York.

I størstedelen af den første håndfuld matcher tog Europa en tidlig føring, men amerikanerne svarede flot igen, og pludselig var USA i front i flere af de første matcher.

Da Cameron Young, Justin Thomas og Scottie Scheffler sikrede smalle amerikanske sejre i tre af de fire første singler, og Bryson DeChambeau kæmpede sig til et halvt point, vejrede både det amerikanske hold og publikum morgenluft.

Et sensationelt comeback var inden for rækkevidde.

Svenske Ludvig Åberg, som ellers havde haft det svært fredag og lørdag, tog Europas første sejr kort efter, og dermed skulle europæerne blot finde et halvt point mere for at nå de 14 point.

Det lod vente på sig.

Højgaard gik i den tredjesidste single, så på forhånd tydede meget på, at det hele ville være afgjort, før hans egen match var færdig. Men flere amerikanske sejre bragte Højgaard helt ind i orkanens øje, da det skulle afgøres.

I en tæt match mod Ben Griffin var Højgaard bagud et par gange undervejs og kom tilbage, men på hul 15 tog amerikaneren igen føringen. Og Griffin endte med at tage sejren.

Foran ham var Shane Lowry bagud med en enkelt forud for sidste hul. Men et forrygende putt fra mere end to meter fra Lowry sørgede for, at han tog et halvt point i 11. time i sin match mod Russell Henley.

Dermed nåede Europa op på de nødvendige 14 point, der betød, at Ryder Cup-trofæet forblev på europæiske hænder. Som titelindehaver er uafgjort nok til at beholde trofæet.

Da Tyrrell Hatton lidt senere spillede lige op med amerikanske Collin Morikawa, nåede Europa op på 14,5 point, hvilket sikrede Europa sejren.

I søndagens sidste single delte Robert MacIntyre og Sam Burns, så det endte med en europæisk sejr på 15-13.

USA’s præsident, Donald Trump, udtrykker optimisme om at få en fredsaftale for Gazastriben i hus.

I et telefoninterview med Reuters siger han, at han har fået “meget god respons” fra israelske og arabiske ledere på et forslag til en fredsplan.

– Alle vil indgå aftalen, siger Trump til Reuters og tilføjer, at han håber at kunne færdiggøre forslaget under et møde med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, mandag.

Trump benytter i interviewet Netanyahus kaldenavn, Bibi.

– Vi får meget god respons, for Bibi vil også lave en aftale, siger Trump.

Forslaget omhandler ikke kun Gaza, men en bredere fred i Mellemøsten, siger han.

– Alle er involveret. Alle ønsker det – også Hamas. En af årsagerne er, at alle er trætte af krigen, siger Donald Trump.

Tidligere søndag skrev præsidenten i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, at “vi vil få det gjort!”.

– Vi har en reel chance for storhed i Mellemøsten. Alle er med på noget særligt for første gang nogensinde, lød det i hans opslag.

Mandag mødes Netanyahu med Trump i Det Hvide Hus.

Mødet kommer kun få dage efter, at USA har fremlagt et forslag til en fredsplan bestående af 21 punkter, der skal afslutte krigen i Gazastriben.

En diplomatisk kilde siger til nyhedsbureauet AFP, at Trumps plan indebærer en permanent våbenhvile, løsladelse af gidsler, en israelsk tilbagetrækning fra Gaza og massiv tilførsel af humanitær bistand.

USA har drøftet planen med arabiske og muslimske ledere i forbindelse med FN’s Generalforsamling i New York.

De er åbne over for forslaget, men har også krævet et øjeblikkeligt stop for Israels militæroperationer og enhver form for besættelse af Gaza.

Tidligere søndag meddelte Hamas, at gruppen overhovedet ikke har modtaget forslaget.

Et af planens mest omstridte elementer er inddragelsen af den palæstinensiske myndighed på Vestbredden i fremtidig regeringsførelse i Gaza.

Det har Netanyahu udtrykt skepsis over for, og Hamas har blankt afvist det.

Fredag sagde Trump i en kort udtalelse, at der efter hans opfattelse er ved at være en aftale på plads om at afslutte krigen mellem Israel og Hamas.

– Jeg tror, at vi har en aftale, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP i en kort udtalelse til journalister udenfor Det Hvide Hus.

– Det ser ud til, at vi har en aftale om Gaza, jeg tror, at det er en aftale, der vil få gidslerne hjem, og det er en aftale, der vil afslutte krigen.

Han oplyste ikke umiddelbart yderligere detaljer.

Syddansk Universitet (SDU) kommer til at give afslag til alle udenlandske studerende fra lande uden for EU, der har søgt om optagelse på universitetet til februar.

Det siger rektor Jens Ringsmose i et interview med Politiken.

– Vi har en begrundet mistanke om, at en stor del af de studerende er her af andre grunde end for at studere, og vi ønsker ikke, at en indskrivning på vores uddannelser skal være en bagdør til det danske arbejdsmarked, siger han til avisen.

Rektoren beskriver beslutningen som en pause, hvor universitetet vil analysere ansøgere fra lande uden for EU.

Politiken skriver, at SDU har modtaget omkring 700 ansøgninger fra udenlandske studerende, som har søgt om optagelse til februar. De vil alle få afslag.

Beslutningen kommer, efter at der har været massivt fokus på universiteternes optag af udenlandske studerende, herunder særligt fra Bangladesh.

Især Roskilde Universitet (RUC) er blevet kritiseret.

Berlingske og Frihedsbrevet har tidligere beskrevet, hvordan RUC har opnået betydelig forbedret økonomi ved at optage flere udenlandske studerende.

Kritikken har især handlet om, at for mange studerende misbrugte et studievisum til at komme ind på det danske arbejdsmarked.

SDU’s egne undersøgelser viser også, at studerende fra Bangladesh og Nepal i højere grad dropper ud, og at de får lavere karakterer sammenlignet med andre studerende, skriver Politiken.

Tidligere på måneden præsenterede regeringen syv forslag, som skal dæmme op for den massive tilstrømning fra Bangladesh og Nepal, som er kommet til Danmark via landets universiteter.

Regeringen vil blandt andet have, at adgangskravene til kandidatuddannelserne skærpes, og kontrollen med ansøgernes uddannelsesdokumenter skal styrkes.

Derudover skal det ikke længere være muligt for udenlandske studerende at tage deres ægtefælle og eventuelle børn med, når de rejser til Danmark.

I forbindelse med regeringens forslag sagde daværende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), at man forventer, at der vil komme flere tusinde færre hertil.

– Det har aldrig været meningen, at folk fra andre lande skulle bruge vores studieordninger for at komme til Danmark for at arbejde. Så det stopper vi nu og tager en række vidtgående initiativer for at sikre, at den her trafik bremses, sagde han til Berlingske.