Seneste nyheder

Den danske medicinalgigant Novo Nordisk havde en omsætning på lidt over 309 milliarder kroner i 2025 og en vækst på seks procent.

Det viser selskabets årsregnskab.

Trods den fortsatte stigning i omsætningen gik Novo Nordisks vækst i salget af vægttabsmidler ned i gear i fjerde kvartal.

Salget af supersællerten Wegovy slog dog stadig analytikernes forventninger, skriver MarketWire.

Wegovy-salget endte på 21,9 milliarder kroner i kvartalet mod 21,1 milliard kroner ventet af analytikere ifølge estimater indsamlet af Novo, lyder det.

Med årsregnskabet lander Novo Nordisk et overskud på 102,4 milliarder kroner.

For 2024 lød overskuddet på lige knap 101 milliarder kroner.

Novo Nordisk kæmper med en stigende konkurrence på det vigtige amerikanske marked.

Og netop det var årsagen til, at Novo tilbage i november skruede ned for sine forventninger.

Samtidig med fremlæggelsen af regnskabet for tredje kvartal sænkede selskabet nemlig sin forventning til det samlede salg i 2025.

Hidtil forventede selskabets ledelse at kunne øge salget målt i kroner med mellem 5 og 11 procent.

Men med kvartalsregnskabet snævrede selskabet prognosen ind i nedadgående retning, så vækstforventningen hed mellem 4 og 7 procent.

Og i årsregnskabet offentliggjort tirsdag aften bliver der igen skruet på forventningerne.

Novo Nordisk venter en op til tocifret underliggende tilbagegang i 2026, skriver MarketWire.

Forventningen er en negativ vækst i omsætningen på mellem 5 og 13 procent målt i lokal valuta. Målt i danske kroner bliver væksten tre procentpoint lavere.

Væksten i driftsindtjeningen ventes ligeledes at lande mellem minus 5 og minus 13 procent i lokal valuta. Målt i danske kroner bliver væksten her 5 procentpoint lavere, eller minus 10 til minus 18 procent, skriver MarketWire.

Hvis år 2026 ender, som Novo selv spår, bliver det medicinalkæmpens værste i dette årtusinde, skriver mediet.

Ifølge DR’s økonomikorrespondent Casper Schrøder er det første gang i mindst 25 år, at Novo melder ud, at man forventer et faldende salg i et kommende år.

Offentliggørelsen af årsregnskabet har tirsdag aften fået Novos aktie på børsen i New York til at falde med mere end 14 procent.

Forsvarsalliancen Nato er gået i gang med at planlægge en ny mission i Arktis.

Det siger Nato-talsperson Martin O’Donnell tirsdag ifølge AFP.

– Planlægningen af en forstærket Nato-overvågningsaktivitet kaldet “Arctic Sentry” er gået i gang, siger talspersonen.

I et opslag på X glæder forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) sig over meldingen.

– Meget glædeligt, at Nato nu bekræfter, at den militære planlægning af Nato-missionen “Arctic Sentry” er i gang. Både Danmark og Grønland har kæmpet for en større Nato-tilstedeværelse i og omkring Grønland.

– Det er afgørende, at vi sammen med allierede i Nato laver en fælles indsats for øget sikkerhed i Arktis og Nordatlanten, skriver Troels Lund Poulsen.

Både Troels Lund Poulsen og statsminister Mette Frederiksen (S) har fortalt, at Danmark ønsker en fast Nato-tilstedeværelse i Grønland og Arktis.

Det samme ønske har Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen.

Mette Frederiksen har også fortalt, at situationen omkring Grønland nu kører i to spor.

Et spor handler om Nato og øget militær tilstedeværelse i Arktis, mens et andet spor er de diplomatiske forhandlinger, der er sat i gang mellem Danmark og Grønland på den ene side og USA på den anden side.

Fokusset på Grønland og sikkerheden i Arktis er blevet et tema efter den amerikanske præsident Donald Trumps pres for, at Grønland skal overtages af USA.

Troels Lund Poulsen har tirsdag været i svenske Göteborg for at præsentere en dansk-svensk donation til Ukraine, og her talte han også om Nato-missionen.

– Min forhåbning er, at amerikanerne også bliver en del af “Arctic Sentry”, sagde forsvarsministeren ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Fra den svenske forsvarsminister, Pål Jonsson, lød det, at Sverige “selvfølgelig er klar til at bidrage”.

De seneste uger har en danskledet militærøvelse været i gang omkring Grønland.

Den har navnet “Arctic Endurance”, og flere Nato-lande har deltaget i øvelsen.

Den øgede militære tilstedeværelse i Grønland som følge af øvelsen vil fortsætte resten af 2026.

Den tidligere britiske minister og ambassadør Peter Mandelson forlader sin plads i Overhuset i det britiske parlament, efter at han er sat i forbindelse med den afdøde seksualforbryder og milliardær Jeffrey Epstein.

Det oplyser formanden for Overhuset ifølge avisen The Guardian.

Peter Mandelson blev som Labour-medlem i 2008 udnævnt som livsvarigt medlem af Overhuset af den daværende premierminister, Gordon Brown.

I forbindelse med USA’s justitsministeriums offentliggørelse af Epstein-filer er det kommet frem, at Peter Mandelson tilsyneladende videresendte flere interne regeringsmails til Jeffrey Epstein i sin tid som erhvervsminister.

Mailene indeholdt orienteringer om, hvordan den britiske regering ville håndtere den globale finanskrise i 2008.

Mandag aften oplyser politiet i London, Metropolitan Police, at det har indledt en efterforskning af den i dag 72-årige Peter Mandelson.

Politiet har blandt andet modtaget materiale fra premierminister Keir Starmers regering, for at politiet kan undersøge, om Mandelson lækkede informationer til Epstein under finanskrisen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Jeg kan bekræfte, at Metropolitan Police nu har indledt en efterforskning af en 72-årig mand, en tidligere minister, for embedsmisbrug, siger politichef hos Metropolitan Police Ella Marriott i en udtalelse.

– Metropolitan Police vil fortsætte med at vurdere alle relevante oplysninger, som vi er blevet gjort opmærksomme på som led i denne efterforskning, og vi vil ikke kommentere sagen yderligere på nuværende tidspunkt.

Det fremgår desuden af Epstein-filerne, at Epstein tilsyneladende på et tidspunkt overførte 75.000 dollar til konti, som Mandelson havde adgang til.

Derudover sendte Epstein 10.000 pund til Mandelsons partner og nuværende ægtefælle, Reinaldo Avila da Silva, i september 2009.

Som følge af Epstein-sagen har Mandelson forladt Labour. Det kom frem mandag, hvor uddrag af et brev fra Mandelson til Labours generalsekretær blev offentliggjort af blandt andet BBC.

– Jeg er denne weekend blevet sat i forbindelse med den forståelige furore omkring Jeffrey Epstein, og jeg fortryder og er ked af dette, skrev Mandelson.

Han skrev videre, at han mener, at oplysningerne om, at Epstein for år tilbage overførte penge til ham, er usande.

Den nuværende britiske premierminister, Keir Starmer, har tidligere sagt, at Mandelson burde fratages sin plads i Overhuset. Starmer har desuden bedt om en hasteundersøgelse af Mandelsons relation til Jeffrey Epstein.

Peter Mandelson var handelsminister i 1998, minister for Nordirland fra 1999 til 2001 og erhvervsminister fra 2008 til 2010.

Han blev i februar 2025 udnævnt af Keir Starmer som ambassadør i Washington D.C. I november blev han frataget stillingen. Det skete, efter at det var kommet frem, at han havde haft en relation til Epstein.

Den første retsdag i den omfattende sag mod Marius Borg Høiby har været vanskelig for den norske kronprinsessesøn.

Det siger Marius Borg Høibys ene advokat, Petar Sekulic, til det norske medie VG.

Onsdag fortsætter retssagen, og her skal Marius Borg Høiby afgive forklaring.

Det ser han ikke frem til, siger Petar Sekulic ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

– Han er meget bange for hele situationen. Både for alle jer – medierne – men også fordi det er en alvorlig sag.

Der er 38 tiltaler i anklageskriftet mod Marius Borg Høiby.

Blandt de alvorligste anklager er mishandling i nære relationer, voldtægt og tre tilfælde af voldtægter ved andet seksuelt forhold end samleje.

Den 29-årige Marius Borg Høiby nægtede på retssagens første dag at have begået voldtægter. Han nægtede sig også skyldig i fem tilfælde af seksuelt krænkende adfærd.

Han har erklæret sig skyldig i et tilfælde af seksuelt krænkende adfærd.

Marius Borg Høiby blev anholdt søndag aften – to dage inden retssagen gik i gang. Ifølge det norske medie NRK grundet nye forhold om knivtrusler, overtrædelse af et besøgsforbud og kropskrænkelse.

En dommer besluttede mandag, at han skal sidde varetægtsfængslet de kommende fire uger.

Flere norske medier har skrevet, at der har været meldinger om, at Marius Borg Høiby har været indlagt på sygehuset.

Hans forsvarere vil ikke kommentere på Marius Borg Høibys helbredssituation.

Adspurgt om, hvorvidt varetægtsfængslingen er positiv for Marius Borg Høiby i forhold til at kunne fokusere på retssagen, svarer Petar Sekulic:

– Ja, det ville have været muligt, hvis varetægtsfængslingen havde været normalt overkommelig. Men det er spørgsmålet, om den er det, eller om der er helbredsmæssige årsager, der taler for, at der bør gøres noget ved det.

Retssagen strækker sig efter planen frem til 13. marts.

Marius Borg Høiby er ikke formelt en del af det norske kongehus, da han er født, før kronprinsesse Mette-Marit indgik et forhold og senere ægteskab med den norske tronarving, kronprins Haakon.

Kina forbyder skjulte dørhåndtag på elbiler som det første land i verden.

Det skriver Reuters.

Forbuddet kommer efter en heftig kritik af det særlige design, der blev gjort populært af Teslas grundlægger, Elon Musk.

Ifølge de nye regler gældende fra 1. januar 2027 kan bilerne kun blive solgt, hvis de har mekaniske åbne/lukke-mekanismer både inde og ude.

Biler, der allerede er godkendt af de kinesiske myndigheder eller er i det sidste stadie inden salg, vil have yderligere to år til at opdatere designet.

I september sidste år døde en mand og to børn i Tyskland, da de sad i en Tesla, der brød i brand.

I de efterfølgende dage blev der sat spot på designet af bilens håndtag, som ifølge kritikere gjorde det svært for personerne at komme ud af bilen.

Det beskrev blandt andet det tyske medie WDR.

I tiden efter ulykken meldte Tesla sig på banen med, at bilproducenten ville kigge på, hvordan håndtaget ellers kunne se ud, skrev CNN.

Der er endnu ikke kommet nyt fra de undersøgelser.

I Kina er de skjulte håndtag et udbredt design blandt de kinesiske elbilsmærker.

Og også i Kina har håndtagene altså været et debatteret emne efter flere ulykker. For eksempel i forbindelse med to dødelige uheld med det kinesiske elbilsmærke Xiaomi.

Det anslås, at håndtagene bruges i omkring 60 procent af de bedst sælgende nyenergibiler – en betegnelse som den kinesiske regering bruger om el- og hybridkøretøjer.

Radio IIII vil trække sig fra en såkaldt cash pool-ordning med den privatejede JFM-koncern, hvis Radio- og tv-nævnet finder anledning til bekymring eller tvivl angående den økonomiske konstruktion.

Sådan lyder det fra Nikolai Thyssen, der er chefredaktør og administrerende direktør for public service-radiokanalen Radio IIII.

– Der er ikke nogen tvivl om, at vi skal være renere end sne. Det er udgangspunktet, siger Thyssen, der har meddelt nævnet, at radioen vil trække sig fra ordningen ved tvivl.

Radio- og tv-nævnet er blevet bedt om at undersøge radiokanalens brug af støttekroner i forhold til cash pool-ordningen af kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

Det skete, i forbindelse med at Ekstra Bladet i december i radioens regnskaber fandt frem til, at Radio FM4 A/S, der driver Radio IIII, indgår i en såkaldt cash pool-ordning med den privatejede JFM-koncern.

Her lød det, at “selskabet deltager i koncernens cash pool-ordning, hvor selskabets andel af likvide midler udgør 54,4 millioner kroner”.

Kort fortalt er en cash pool-ordning en aftale, hvor flere selskaber i samme koncern samler pengene et sted.

Radio IIII drives i regi af Radio FM4 A/S, der ejes af blandt andet JFM-koncernen.

Radioen har fået advokatfirmaet Andersen Partners til at udarbejde en redegørelse til Radio- og tv-nævnet.

I redegørelsen fremgår det, at FM4 A/S’ – tidligere Radio FM4 A/S – deltagelse i saldonettingordning – cash pool-ordning – er en “sædvanlig ordning i koncernforhold”, og at det minimerer renteudgifter.

Netop det noterer Nikolai Thyssen sig også.

– Det har stillet radioen relativt godt på et tidspunkt, der var negative renter. Det vil sige, det har givet os en forhandlingsmulighed over for banken til at give gode vilkår, fordi de har forhandlet sammen med en større spiller, siger han og tilføjer, at det har været en god måde at forvalte licenspengene på.

Dog lyder det fra ham, at det afgørende er, hvorvidt der er blevet brugt “en eneste krone af de offentlige midler til Radio IIII på JFM”.

– Og det er der ikke, understreger Thyssen.

Nikolai Thyssen er ærgerlig over, at radiokanalen ikke selv tog kontakt til Radio- og tv-nævnet i 2022, da de trådte ind i ordningen med JFM, for at vende sagen med nævnet, der er tilsynsmyndighed for radioen.

– Det havde løst det her problem på forhånd, siger han.

Adspurgt om, hvorfor det ikke blev gjort, lyder det fra Thyssen, at “det skal jeg ikke kunne svare på”.

Han tiltrådte selv som administrerende direktør og chefredaktør for Radio IIII i 2023.

Da Ekstra Bladet i december kunne beskrive public service-kanalens indgåelse i cash pool-ordningen, lød det fra Jakob Engel-Schmidt, at “offentligt finansierede public service-midler selvfølgelig ikke skal benyttes som kassekredit”.

Advokatfirmaets redegørelse fremhæver, at “der sker ingen overførsel af midler fra FM4 A/S til JFM A/S, medmindre det sker som led i sædvanlige mellemregninger mellem selskaberne”, hvor eksempelvis JFM har udlagt midler for Radio IIII som “led i den daglige drift eller lignende”.

Den statsfinansierede radiokanal får i omegnen af 100 millioner kroner årligt i løbet af sendetilladelsen, der strækker sig fra 2019 og frem til nytårsaften 2027, hvor sendetilladelsen udløber.

Nikolai Thyssen har kontaktet Nykredit, som er banken, JFM og radioen benytter, for at høre til konsekvenserne for JFM, hvis Radio IIII trækker sig fra ordningen.

– Det kommer ikke til at stille JFM anderledes, hvis Radio IIII trækker sig ud af ordningen. Derfor tror jeg sådan set ikke, at det har haft en positiv betydning for JFM, siger han.

Derudover har banken oplyst, at Radio IIII kan trække sig ud af ordningen med “helt kort varsel”.

Thyssen afventer nu nævnets afgørelse og vurderingen, hvorefter radioen så vil handle efter det.

– Hvis de er usikre på det og siger, det er et uklart forhold, så trækker vi os uden ophold. Det synes jeg, er en helt fair og ordenlig måde at gøre det på, siger han.

Den første retsdag er slut i sagen mod den norske kronprinsessesøn Marius Borg Høiby.

Dagen blev indledt med, at de 38 tiltalepunkter mod ham blev læst op.

Blandt de alvorligste anklager er mishandling i nære relationer, voldtægt og tre tilfælde af voldtægter ved andet seksuelt forhold end samleje.

En af kvinderne, som ifølge tiltalen har været udsat for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, vidnede på retssagens første dag.

Det skulle være sket på godset Skaugum, som er det norske kronprinspars officielle residens.

Kvinden var sammen med nogle venner til efterfest hos Marius Borg Høiby.

Politiet har ifølge det norske medie VG fundet videoer på Marius Borg Høibys computer, som angiveligt viser, at han befamler hendes underliv, mens hun lå på en sofa og ikke var i stand til at modsætte sig.

VG har spurgt det norske kongehus, hvordan det forholder sig til, at et af overgrebene skulle være blevet begået i kronprinsparrets officielle residens.

– Sagen er under behandling i retssystemet, så vi ønsker ikke at kommentere dette, skriver Sara Svanemyr fra det norske kongehus til VG.

Marius Borg Høiby nægtede på retssagens første dag at have begået voldtægter. Han nægtede sig også skyldig i fem tilfælde af seksuelt krænkende adfærd.

Han har erklæret sig skyldig i et tilfælde af seksuelt krænkende adfærd.

Han erklærede sig også skyldig i en række andre tiltaler. Han har vedkendt sig at have kørt for hurtigt, at have kørt uden kørekort, for brud på et besøgsforbud og for grov narkotikaovertrædelse.

I nogle andre anklagepunkter har han erklæret sig delvist enig. Blandt andet i nogle af tiltalerne for vold og for hensynsløs adfærd.

Retssagen har enorm interesse, også fra udenlandske journalister.

Den tilstedeværende presse kunne på retssagens første dag berette, at Marius Borg Høiby så berørt ud og rystede.

Det er statsadvokat Sturla Henriksbø, som fører sagen.

Under sin forelæggelse på retssagens første dag understregede statsadvokaten, at der er lighed for loven, selv om Marius Borg Høiby er kronprinsesse Mette-Marits søn.

– Han skal behandles ligesom enhver anden person. Han skal ikke behandles strengere eller mildere, ud fra hvem han er i familie med. Det gælder både skyldsspørgsmålet og strafudmålingen, lød det fra statsadvokaten på retssagens første dag.

Retssagen varer efter planen til 13. marts.

Marius Borg Høiby er ikke formelt en del af det norske kongehus, da han er født, før kronprinsesse Mette-Marit indgik et forhold og senere ægteskab med den norske tronarving, kronprins Haakon.

Ruslands angreb på Ukraine natten til tirsdag “signalerer ikke seriøsitet i forhold til fred” fra russisk side.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, tirsdag eftermiddag under et besøg i Ukraines hovedstad, Kyiv. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Direkte forhandlinger er nu i gang, og det er et vigtigt fremskridt. Men russiske angreb som dem i nat signalerer ikke seriøsitet i forhold til fred, siger Mark Rutte under en tale til det ukrainske parlament.

Ved nattens angreb blev flere beboelsesejendomme og ukrainsk energiinfrastruktur ramt. Efterfølgende har flere hundredtusinde ukrainere ifølge de ukrainske myndigheder været uden varme i deres hjem.

Mark Ruttes besøg i Kyiv finder sted, dagen inden at repræsentanter for Ukraine, Rusland og USA skal mødes i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater til direkte forhandlinger om Ukraine-krigen.

Parterne mødtes også for halvanden uge siden samme sted.

Natos generalsekretær siger i sin tale, at han opfordrer medlemmerne af forsvarsalliancen til at “grave dybt i deres lagre”, så de kan bidrage yderligere til at styrke Ukraines luftforsvar.

Samtidig forsikrer Rutte om, at Natos “opmærksomhed ikke er blevet afledt” fra Ukraine-krigen på trods af, at alliancen den seneste tid har haft fokus på, at USA’s præsident, Donald Trump, har gjort krav på Grønland.

Nato-medlemmerne er villige til at give Ukraine stærke sikkerhedsgarantier og til at sende styrker til Ukraine, når en våbenhvile er indgået, siger Rutte.

– Sikkerhedsgarantierne er solide, og det er afgørende, for vi ved, at en aftale om at afslutte denne forfærdelige krig vil kræve svære valg.

– Ukraine er nødt til at vide med absolut sikkerhed, at uanset hvilke ofre, I har bragt – de liv, som I har mistet, og den ødelæggelse, som I har gennemlevet – vil der ikke være risiko for, at det gentager sig, siger Rutte.

Ruslands angreb natten til tirsdag ramte Kyiv, storbyen Kharkiv og regionen Dnipropetrovsk på et tidspunkt, hvor der er tocifrede minusgrader i Ukraine.

Luftalarmerne var natten til tirsdag aktive i mere end fem timer i Kyiv, og de har igen været aktiveret tirsdag eftermiddag under Mark Ruttes besøg.

Ifølge Ukraines flyvevåben var der risiko for et angreb med ballistiske missiler i den ukrainske hovedstad.

Der har dog ikke været nogen meldinger om, at Kyiv igen er blevet angrebet.

Udnævnelsen af Henrik Frandsen (M) til ny ældreminister kort før det kommende folketingsvalg skal give ham en stærkere platform at føre valgkamp fra.

Det siger Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, efter at ældreminister Mette Kierkgaard har annonceret sit snarlige farvel til dansk politik.

– Når Mette har nået den konklusion, at hun ikke genopstiller, jamen så er det sådan set jo fint nok, at en af dem, der genopstiller, får en mulighed for også at prøve ministergerningen, siger Lars Løkke Rasmussen og fortsætter:

– Altså kan møde vælgerne i det sønderjyske ved det folketingsvalg, som kommer på et eller andet tidspunkt, som minister med den yderligere styrke, det kan give ham i hans valgkamp.

Posten som minister er profileret. Man får sine egne embedsfolk og et helt ministerium at råde over.

Det kan Moderaterne bruge aktivt frem mod det kommende folketingsvalg, hvis dato endnu er ukendt, fremhæver Løkke.

Også den nyudnævnte ældreminister Henrik Frandsen erkender, at ministerposten giver ham en fordel i den kommende valgkamp.

– Det er klart, at det altid er en fordel at føre valgkamp, når man er minister. Det giver selvfølgelig noget tyngde.

– Men jeg tænker ikke, at det er det, der har været drivende i beslutningen, siger han til Ritzau ved ministeroverdragelsen i Ældreministeriet tirsdag eftermiddag.

Meldingen om Mette Kierkgaards stop som ældreminister tirsdag morgen kom som en overraskelse på Christiansborg.

Bevæggrunden for den moderate politiker er, at hendes mand har været gennem et kræftforløb, og nu har hendes familie brug for hjælp til at håndtere hans senfølger.

Derfor vil hun ikke genopstille til næste folketingsvalg, som skal finde sted inden udgangen af oktober.

Det er derfor mest “naturligt”, at hun overdrager ministerposten nu, fremfor at sidde valgperioden ud.

Det siger Mette Kierkgaard til Ritzau efter ministeroverdragelsen.

– Det er mest naturligt og ordentligt at give ansvaret videre til én, der også genopstiller ved næste folketingsvalg.

Det er et aktivt valg at udskifte hende som minister før valgdagen, forklarer Lars Løkke.

Både for at styrke Henrik Frandsens position i valgkampen – men også for at give Mette Kierkgaard sin egen fejring, lyder det.

– Når det skal være, er jeg også glad for, at Mette får sin egen dag, altså frem for at blive siddende til en eller anden dag, hvor der kommer et valg og så træde af ligesom alle os andre, siger Lars Løkke Rasmussen.

Med godt fem måneder til Tinderbox’ begyndelse 25. juni er alle partoutbilletterne allerede solgt.

Det er rekordhurtigt, oplyser den fynske festival i en pressemeddelelse.

– Det vidner om, at rigtig mange af vores gæster gerne vil have den fulde festivaloplevelse med, når de kommer på Tinderbox, og det er vi meget glade for, lyder det i pressemeddelelsen fra festivalchef Brian Nielsen.

– For at imødekomme det har vi fordelt billetterne lidt anderledes end tidligere år og sat flere partoutbilletter til salg end normalt. Det betyder også, at der er tilsvarende færre endagsbilletter til salg, oplyser han.

Tinderbox bliver afholdt i Tusindårsskoven i Odense fra den 25. til 27. juni.

Blandt de internationale navne på plakaten finder man den amerikanske musiker Moby, popsangeren Charlie Puth, rapperen og sangeren Pitbull og bandet The Offspring.

Årets Tinderbox-publikum kan også høre musik fra danske artister. Blandt andre Thomas Helmig, Rasmus Seebach, Aphaca og Jonah Blacksmith.

Tinderbox blev grundlagt i 2015.

I årenes løb er det lykkedes festivalen at få internationale navne som Kylie Minogue, Lenny Kravitz og Green Day til Tusindårsskoven.

De Konservatives formand, Mona Juul, er tirsdag ved en fejl blevet blandet ind i Jeffrey Epstein-sagen.

Flere udenlandske medier – herunder den tyske avis Die Welt – har brugt et billede af den danske partiformand i en historie, der handler om en helt anden Mona Juuls forhold til den afdøde seksualforbryder.

For en norsk Mona Juul er at finde i de Epstein-dokumenter, der blev frigivet fredag af det amerikanske justitsministerium.

Den norske Mona Juul er Norges ambassadør i Jordan og Irak, men er nu blevet fritaget fra jobbet, mens en undersøgelse af hendes forhold til Epstein pågår. Det skriver Berlingske.

Hendes ægtefælle skulle have lånt penge af Epstein, mens parrets børn var testamenteret fem millioner dollar hver fra Epsteins bo ifølge Berlingske.

Et opslag fra Die Welt på X, hvor der linkes til artiklen, benytter stadig et billede af danske Mona Juul.

Men i selve artiklen har mediet nu fjernet billedet og sat et billede af den norske Mona Juul ind i stedet.

– I en tidligere version har vi fejlagtigt brugt et billede af den danske politiker Mona Juul. Vi beklager fejlen, lyder det nu i bunden af Die Welts artikel.

De Konservative oplyser til Ritzau, at de forsøger at komme i kontakt med flere medier, der har forvekslet partiets formand med norske Mona Juul.

Ritzau forsøger også at få en kommentar fra den konservative formand.

Til TV 2 siger Mona Juul, at det er “helt utilstedeligt på alle måder”.

– Jeg er faktisk rigtig vred over det, for jeg vil under ingen omstændigheder være i nærheden af den sag, siger hun til TV 2.

Et bredt flertal i Folketinget har tirsdag indgået en politisk aftale, der skal sikre, at planerne om Energiø Bornholm bliver realiseret.

Det meddeler klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) ved et pressemøde i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Energiø Bornholm skal sørge for grøn strøm til både Danmark og Tyskland. Ifølge ministeriet vil det blive det første projekt i verden, hvor en energiø fungerer som et centralt knudepunkt, der såvel samler som fordeler store mængder strøm fra havvind til flere lande.

– Energiø Bornholm er et fantastisk projekt. Grøn strøm til tre millioner husstande, et bidrag til vores energiuafhængighed, og jeg tror, alle danskere forstår vigtigheden af, at vi kan øge produktionen af grøn energi i Europa.

– Vi øger vores forsyningssikkerhed, fordi projektet også indeholder en udlandsforbindelse, altså en forbindelse mellem Sjælland og Tyskland, der gør, at vi kan være mere sikre på, at der altid er strøm i kontakten, siger Lars Aagaard.

Ud over regeringen er Danmarksdemokraterne, SF, De Konservative, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet med i aftalen.

Energiøen forventes at være klar til at blive taget i brug i 2034.

Der var længe usikkerhed om Energiø Bornholm, men i sidste uge nåede Danmark og Tyskland et afgørende gennembrud og lavede en aftale.

Tyskland kommer til at bidrage med 70 procent af støtten til havvinden, mens Danmark skal bidrage med de resterende 30 procent.

Danmarks bidrag forventes at blive omkring 42 milliarder kroner over de næste 30 år, og netop beløbet fik Liberal Alliance til at meddele, at de ikke kunne bakke op om en aftale.

Lars Aagaard forsvarer at bruge så mange penge fra statens side. Han peger på, at Tyskland til at begynde med ikke var interesseret i at bidrage økonomisk.

– Jeg har stået i spidsen for en forhandling med tyskerne, der gør, at de finansierer op mod 60 milliarder kroner og et støtteloft, der ligger højere for Tyskland, cirka 80 milliarder kroner. Det er også en slags penge at få fra sin nabo i en investering i en havvindmøllepark på dansk territorium.

– Det er sådan, at disse projekter kræver noget offentlig støtte. Vi bliver nødt til at ændre kursen, hvis vi vil have en fortsat udbygning med grøn energi. Det er ikke, fordi jeg ønsker at give statsstøtte. Det gør mig ikke glad. Men det er en nødvendighed i den tid, vi er i. Så hvis vi vil sikre fortsat udbygning med havvind, så skal der statsstøtte til, siger han.

Transmissionsselskaberne, som er danske Energinet og tyske 50Hertz, har aftalt at dele omkostningerne til infrastrukturen med cirka 50 procent til hver.

Energiø Bornholm kommer til at samle og fordele mindst tre gigawatt havvind og vil kunne levere strøm, der svarer til cirka tre millioner husstandes årlige elforbrug.

Det vil mere end fordoble den aktuelle danske havvindskapacitet, meddeler Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Polen vil starte en undersøgelse af mulig russisk involvering i den afdøde sexforbryder og rigmand Jeffrey Epsteins handlinger.

Det siger landets premierminister, Donald Tusk, tirsdag ifølge Reuters.

Derudover skal der iværksættes en undersøgelse af potentielle konsekvenser for Polen, lyder det fra premierministeren.

– Flere og flere spor, flere og flere oplysninger og flere og flere kommentarer i den globale presse er alle relateret til mistanken om, at denne uhørte pædofiliskandale er blevet medorganiseret af den russiske efterretningstjeneste, siger Tusk ifølge nyhedsbureauet.

Han tilføjer, at den ifølge ham stigende sandsynlighed for russisk involvering er alvorlig for den polske stats sikkerhed

– Det kan kun betyde, at de også er i besiddelse af kompromitterende materiale mod mange ledere, der stadig er aktive i dag, siger premierministeren.

Premierministeren uddyber ikke umiddelbart yderligere. Det russiske udenrigsministerium er endnu ikke vendt tilbage på en anmodning fra Reuters om en kommentar.

Meldingen kommer, efter at USA’s justitsministerium offentliggjorde nye Epstein-dokumenter fredag.

De nye dokumenter viser blandt andet Epsteins forbindelser til flere prominente europæere.

Det gælder blandt andre den norske kronprinsesse, Mette-Marit, den britiske politiker Peter Mandelson og Joanna Rubinstein, der var bestyrelsesformand for Sverige for UNHCR, indtil hun mandag trak sig efter sin forbindelse til Epstein.

Også den tidligere norske statsminister Thorbjørn Jagland har haft en tættere kontakt med Epstein, end hvad der tidligere var kendt.

I november 2025 kom det frem, at Jeffrey Epstein i 2018 forsøgte at give en besked til Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, der lød: “Hvis du gerne vil forstå Trump, så tal med mig”.

Det viste en e-mail, som Epstein ifølge mediet Politico var afsender på.

E-mailen er dateret til den 24. juni 2018 og blev sendt til Thorbjørn Jagland, der på daværende tidspunkt var generalsekretær for Europarådet.

Mailen blev sendt, knap en måned før USA’s præsident, Donald Trump, skulle mødes med sit russiske modstykke, Vladimir Putin, i Helsinki i 2018.

I mailen skrev Epstein, at “jeg tror, du måske vil foreslå Putin, at Lavrov (Ruslands udenrigsminister, red.) kan få indsigt ved at tale med mig”.

To svenske statsborgere er i Københavns Byret blevet idømt henholdsvis 12 og 14 års fængsel i en sag om terror begået nær den israelske ambassade i oktober 2024.

De har begge anket dommen på stedet. De vil frifindes for de dele af tiltalen, som de ikke har erkendt.

Svenskerne er i dag henholdsvis 18 og 21 år. På gerningstidspunktet var de 16 og 19 år.

Det er den yngste af de to, der er idømt 12 års fængsel. Ritzau nævner ikke hans navn, da han var under 18 år på gerningstidspunktet.

Fire i nævningetinget mente, at han skulle straffes med ti års fængsel, mens otte mente, at 12 år er den rette straf. Og fordi det er flertallet, der bestemmer, er han idømt 12 års fængsel.

Den i dag 21-årige Eyasu Hajam Semena er idømt 14 års fængsel.

Begge svenske mænd er også blevet udvist af Danmark og må aldrig vende tilbage.

Specialanklager Søren Harbo lagde i sin strafprocedure vægt på, at udmålingen af straffen ikke alene skulle sende et budskab til de to nu terrordømte unge mænd, men også til kriminelle grupper fra blandt andet Sverige.

– Jeg håber, at de forstår budskabet om, at når man sender unge mænd herover for at udføre den slags handlinger, så kommer de rigtig mange år i fængsel, siger han foran Københavns Byret tirsdag.

Det var natten til 2. oktober 2024, at bevogtningspersonale på den israelske ambassade, der ligger i Hellerup lige nord for København, hørte to eksplosioner.

Det viste sig, at to håndgranater havde ramt en tagterrasse tilhørende et hus i nærheden af ambassaden.

Ingen kom til skade ved hændelsen, men der skete materiel skade på huset.

De to svenskere blev anholdt under stort politiopbud på Københavns Hovedbanegård senere på dagen 2. oktober.

I løbet af retssagen har de begge forklaret, at de var blevet hyret til at tage til København og kaste med håndgranaterne.

Den yngste har fortalt, at han ikke vidste, at det var Israels ambassade, der var mål for angrebet. Omkring ni timer inden der blev kastet håndgranater i Hellerup, havde han skudt mod Israels ambassade i Stockholm.

Det har han selv erkendt under retssagen, og han er blevet tiltalt for forbrydelsen i Sverige. Her er han dog ikke tiltalt for terror.

Begge anker dommen, oplyser forsvarerne i byretten tirsdag.

Vintervejret bider sig stadig fast, og kulden fortsætter i hvert fald til og med torsdag, hvor kraftig sne ventes i store dele af landet.

Det siger vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Erik Hansen.

– Det ser ud, som om at landet bliver dækket af sne i løbet af torsdag, siger han.

DMI har tirsdag middag udsendt et forvarsel om kraftigt snefald torsdag.

Allerede torsdag morgen ventes let sne flere steder, men i løbet af formiddagen bevæger et mere markant snevejr sig op over den sydøstlige del af landet.

– I løbet af dagen bevæger det sig op over landet og når Nordjylland om aftenen eller natten til fredag, siger Erik Hansen.

Han tilføjer, at snevejret ser ud til at holde “ret godt ved i den østlige del af landet”.

– Når vi kommer frem til fredag morgen, kan der være kommet 20 til 30 centimeter sne mange steder på Sjælland, Djursland og Nordjylland, siger han.

I den øvrige del af landet ventes mellem 5 og 15 centimeter sne.

– Så vi kan godt se ind i et par døgn med store udfordringer på trafik og transport i det hele taget, siger Erik Hansen.

Til trods for at sneen holder ved, og kulden fortsat kan mærkes i starten af februar, så ventes temperaturen at blive varmere.

Temperaturen vil i forbindelse med snefaldet stige, så den nordlige del af landet holder sig lige under frysepunktet.

Temperaturen i den sydlige del stiger til mellem frysepunktet og et par graders varme, og her kan sneen så gå over i slud eller regn.

Forvarslet for kraftigt snefald fra DMI gælder fra klokken 10 om formiddagen torsdag til samme tidspunkt fredag.

Skattestyrelsen har i Storbritannien fået tilladelse til at anke en dom om krav om erstatning fra blandt andre Sanjay Shah i den såkaldte Udbytteskattesag.

– Skattestyrelsen kan bekræfte, at vi har fået den anketilladelse, vi har anmodet om. Det er vi naturligvis tilfredse med.

– Vi afventer nu Court of Appeals behandling af selve ankesagen, som forventes at finde sted i løbet af efteråret, siger Kim Tholstrup, som er fagdirektør i Skattestyrelsen, i en skriftlig udtalelse.

Sanjay Shah er i Danmark idømt 12 års fængsel for uretmæssigt at have modtaget refusion af udbytteskat.

Ud over straffesagssporet, hvor en række andre mænd også er dømt, har myndighederne kørt et civilretligt spor ved domstole i udlandet.

Her led Danmark i oktober sidste år nederlag ved High Court i London, men nu er der altså givet tilladelse til, at sagen kan blive prøvet ved appeldomstolen.

I dommer Andrew Bakers afgørelse fra oktober indgik det som en del af begrundelsen, at der havde været en nærmest ikkeeksisterende kontrol på området.

Døren til statskassen stod nærmest åben på vid gab, så svindlere frit kunne forsyne sig med milliarder af kroner ved i strid med sandheden at hævde, at de var berettiget til at modtage refusion af udbytteskat.

I USA og i Dubai har danske myndigheder haft succes med at opnå erstatning ved civile søgsmål. Men den største erstatningssag er den i London, og her blev det altså til et nederlag i efteråret.

– Jeg er meget forundret over dommen, som er i modstrid med tidligere domme fra højesteret i Dubai og i retten i New York, lød det dengang fra skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

De danske myndigheders krav var rettet mod 21 personer og 34 selskaber, og påstanden var, at de skulle erstatte den danske statskasses tab.

Sanjay Shah sidder i øjeblikket varetægtsfængslet i Danmark. Han afventer, at hans sag skal behandles ved Østre Landsret. Shah har anket sin dom med krav om frifindelse eller en mildere straf.

Lasse Boje Nielsen, der er politidirektør for National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), bliver ny rigsadvokat.

Det oplyser Justitsministeriet.

Han overtager posten fra Jan Reckendorff, der har været rigsadvokat siden 2018.

Lasse Boje Nielsen har været politidirektør i NSK siden 1. august 2021.

Sjællandske Medier gennemfører en række besparelser, der blandt andet medfører lukning af fire ugeaviser, samtidig med at kontorer i Glostrup og Helsingør lukkes.

Det skriver mediehuset på sn.dk, hvor beslutningen blandt andet begrundes med, at der er brug for at samle kræfterne der, hvor man kan opbygge en sund digital forretning.

– Det her handler ikke kun om økonomi, selv om økonomi naturligvis er en del af beslutningen.

– Det handler om fokus. Vi fravælger aktiviteter, der stjæler opmærksomhed fra den opgave, vi først og fremmest skal lykkes med, siger Louise Pettersson, der er ansvarshavende chefredaktør og direktør hos Sjællandske Medier.

De fire udgivelser, der lukkes i løbet af 2026, er Rødovre Lokal Nyt, Folkebladet Glostrup og Brøndby, Gladsaxe Bladet og Albertslund Posten.

Derudover lægges Sydkysten Nord og Syd sammen og udkommer senest ved årsskiftet som en samlet udgivelse i Greve og Solrød Kommune.

Derudover skal dækningen af Helsingør og Fredensborg fremover foregå fra kontoret i Hillerød.

Ændringerne vil medføre afskedigelser på tværs af både redaktioner, salgsafdelinger og øvrige funktioner.

Det sociale medie X’s franske kontorer bliver tirsdag ransaget.

Det oplyser anklagemyndigheden i Paris i et opslag på netop X.

Her uddybes det desuden, at det er anklagemyndighedens afdeling for cyberkriminalitet, der står for ransagningen.

I samme opslag fra anklagemyndigheden oplyses det, at myndigheden ikke længere vil kommunikere på platformen, men fremover bruge LinkedIn og Instagram.

Anklagemyndigheden oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den amerikanske techmilliardær og ejer af X, Elon Musk, er blevet indkaldt til at vidne i sagen i april.

Europol er ifølge opslaget på X involveret som en del af en efterforskning, der blev åbnet i januar 2025.

Ifølge AFP begyndte efterforskningen, efter at en politiker klagede over en “reduceret mangfoldighed af stemmer og muligheder” på platformen.

Anklagemyndigheden fordømte dengang, at partiske algoritmer i X forvred systemet.

Laurent Buanec, der er direktør for X i Frankrig, har tidligere afvist anklagerne.

Han understregede ifølge AFP, at X havde “strenge, klare og offentlige regler”, som beskyttede platformen mod hadefuld tale og desinformation.

Efterfølgende er efterforskningen blevet udvidet til også at inkludere anklager om seksualiserede billeder fra X’s chatbot “Grok”.

Ifølge Reuters efterforsker anklagemyndigheden blandt andet X for medvirken til besiddelse af pornografiske billeder af mindreårige og æreskrænkelse gennem seksualiserede falske billeder.

Derudover gælder ulovlig udtrækning fra et automatiseret databehandlingssystem samt benægtelse af Holocaust.

Selv om jobbet som ældreminister er “det mest betydningsfulde job”, Mette Kierkgaard (M) har haft, har hun valgt at forlade posten tirsdag.

Det siger hun foran Statsministeriet, da en flok journalister fanger hende, kort efter at nyheden er offentliggjort.

Beslutningen skyldes ifølge Mette Kierkgaard, at hendes mand er blevet kræftsyg og døjer med senfølger.

– Det er selvfølgelig en svær beslutning, men på en måde har livet indhentet os. Og når jeg bliver nødt til at vælge familien til, så er der noget andet, jeg må vælge fra, siger hun.

Mette Kierkgaard er ikke skolet i politik og kom derfor ind udefra, da hun blev valgt ind i Folketinget ved 2022-valget. Kort efter blev hun udnævnt som ældreminister.

– Det er det mest betydningsfulde job, jeg nogensinde har haft. Og på et område, som ligger mit hjerte meget nært, siger hun.

Mette Kierkgaard var ansvarlig minister bag ældrereformen, som blandt andet skulle frisætte ældre og sørge for, at de fik færre forskellige plejere i deres hjem.

Aftalen rummer blandt andet øget selvbestemmelse for den enkelte ældre og en større tillid til medarbejdere og ledere i plejesektoren.

Hun genopstiller ikke i forbindelse med det kommende valg og føler derfor, at det er på sin plads at træde tilbage nu.

– Jeg synes, det er mest ordentligt, at når jeg ikke kan forene det med fire år mere i København, at jeg så fortæller i dag, at jeg ikke genopstiller.

– Jeg tror, at alle, der har haft kræft tæt på livet, ved, at så kommer der nogle senfølger, og det er der, det lange seje træk er. Senfølger er på mange måder en familiesport, og det er det, vi går ind i nu, siger hun.

Hun erstattes af folketingsmedlem Henrik Frandsen (M) som ny ældreminister.

Han skal primært fokusere på at implementere ældrereformen, som skal fritstille borgerne og skabe mere selvbestemmelse.

– Jeg skal fortsætte det fantastisk vigtige arbejde, Mette Kierkgaard har lavet, med en ældrelov som skal ud at leve i virkeligheden på alle plejecentre og i ældreplejen. Det er ikke bare noget, man lige gør, siger han.

Ministerrokaden finder sted i et år, hvor der skal være folketingsvalg. Det skal senest finde sted 31. oktober.