Seneste nyheder

Antallet af danskere, der bliver smittet med kønssygdommene klamydia og gonorré, er faldende.

Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af en opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

SSI registrerede sidste år 5108 gonorrétilfælde, hvilket var et fald på 471 tilfælde i forhold til det foregående år.

29.944 danskere fik sidste år konstateret klamydia mod 37.111 året før.

SSI kan ikke forklare faldet i antallet af registrerede kønssygdomme, men sektionsleder Maria Wessman peger på, at det kan kædes sammen med samtykkeloven, der trådte i kraft den 1. januar 2021.

Samtykkeloven betyder, at begge parter skal sikre sig, at den anden har lyst til sex.

– Det er spekulation, men vi tror, at de unge har mere sikker sex.

– Måske kan det skyldes den nye samtykkelovgivning, som betyder, at det formentlig er blevet mere ok at tale om brug af kondom. Samtidig er det blevet dyrt at gå i byen, og måske er der derfor mindre tilfældig sex uden brug af kondom, siger Maria Wessman til Jyllands-Posten.

Det er ifølge SSI især unge i alderen 15 til 25 år, der har drevet udviklingen.

Selv om smittekurven er faldende, så er antallet af smittede med kønssygdomme fortsat for højt, påpeger SSI.

Tallene er ifølge organisationen Sex & Samfund behæftet med et stort mørketal, da 16 procent af unge mellem 15 og 29 år lader sig teste for klamydia.

Organisationen opfordrer til, at flere lader sig teste, så kønssygdommene opdages tidligt. Hvis klamydia og gonorré ikke bliver behandlet, kan det ramme fertiliteten for både mænd og kvinder.

En tredje kønssygdom syfilis, der næsten var udryddet i 1990’erne, har de senere år været stigende frem til 2022, hvor der var 698 tilfælde. Sidste år blev der registreret 627 tilfælde.

USA’s præsident, Donald Trump, har lørdag haft besøg af sin finske kollega, Alexander Stubb.

Ud over at spille golf har de to præsidenter talt om et salg af et “stort antal” isbrydere fra Finland til USA.

Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social.

– Præsident Stubb og jeg ser frem til at styrke partnerskabet mellem USA og Finland, og det inkluderer indkøb og udvikling af et stort antal hårdt tiltrængte isbrydere til USA, skriver Trump i opslaget på Truth Social.

Han tilføjer, at det vil “bidrage til fred og international sikkerhed for vores lande og for verden”.

Finland er verdens førende producent af isbrydere. Ifølge nyhedsbureauet Reuters er omkring 80 procent af skibene designet af finske virksomheder.

Det finske præsidentkontor meddeler lørdag aften, at Stubbs visit hos Trump på Mar-a-Lago i Florida var et uformelt besøg.

Men de to har drøftet bilaterale forbindelser og udenrigspolitiske anliggender, lyder det videre. Særligt Ukraine var et vigtigt samtaleemne.

Forud for besøget i Florida sagde Stubb, at han håbede at spille golf med Trump, og at isbryder-diplomatiet kan bidrage til, at Finland bevarer et godt forhold til USA.

Trumps opslag på Truth Social indeholder et foto af de to smilende præsidenter iført mere uformelt golftøj.

– Præsident Stubb sagde til mig, med de mest kraftfulde ord, at USA er STÆRKT og TILBAGE IGEN. JEG ER ENIG!

Udover at spille golf spiste de to præsidenter også både morgenmad og frokost sammen, skriver Reuters.

Finland deler EU’s længste grænse med Rusland. Den strækker sig over 1300 kilometer.

Efter Ruslands invasion af Ukraine foretog finnerne en politisk u-vending og søgte Nato-medlemskab sammen med Sverige.

Russiske droner har lørdag aften ramt flere steder i Ukraines andenstørste by, Kharkiv.

Sådan lyder meldingen fra lokale myndigheder i byen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er uklart, hvor mange tilskadekomne der er.

Ifølge lokale myndigheder og det ukrainske militær er to personer døde, mens der er mindst 25 sårede.

Borgmester i Kharkiv Ihor Terekhov oplyser, at en person er fundet død under murbrokker. Ifølge ham er 27 desuden blevet såret, skriver Reuters.

Ukrainsk militær melder, at et militærhospital er blandt målene for droneangrebet.

Flere soldater skal være kommet til skade, oplyser den ukrainske generalstab på beskedtjenesten Telegram. Det fremgår ikke, hvor mange personer eller hvilken type skader der er tale om.

Også butikker og boligblokke er blandt målene, skriver Reuters.

I en tale lørdag har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagt, at Ukraine forventer et “kraftfuldt svar” fra de vestlige lande på de næsten daglige droneangreb fra Rusland.

Inden for en time af hans tale kom de første meldinger om angrebet på Kharkiv, skriver Reuters.

Tirsdag oplyste Det Hvide Hus, at USA havde indgået separate aftaler med Ukraine og Rusland.

Den ene aftale skal sikre sejladsen i Sortehavet. Den anden skal sørge for, at parterne ikke angriber hinandens energimål.

Men begge parter har de seneste dage beskyldt hinanden for at bryde denne våbenhvile.

Kharkiv ligger i det nordøstlige Ukraine. Byen holdt stand mod russiske forsøg på erobring, da Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.

Men som følge af russisk fokus på at tage store dele af det østlige Ukraine har byen været et hyppigt mål for luftangreb, beskriver Reuters.

Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, har dannet en ny overgangsregering lørdag.

Det understreger det nye syriske styres forpligtelse til at “opbygge en stærk og stabil stat”, siger al-Sharaa ifølge AFP.

Hidtil har et hold af ministre taget sig af de opgaver, der har været på regeringsniveau i Syrien, siden oprørere med al-Sharaa i spidsen væltede præsident Bashar al-Assad fra posten i december.

Syriens udenrigsminister og forsvarsminister bliver siddende på deres respektive poster, skriver AFP.

I den nye regering indgår også mindst én kvinde, skriver Reuters.

Hun får posten som social- og beskæftigelsesminister.

Dannelsen af en ny regering er et vigtigt skridt i overgangen til et nyt styre efter mere end et halvt århundrede, hvor Assad-familien har siddet tungt på magten i landet.

Det ventes også at kunne forbedre Syriens forhold til Vesten, skriver Reuters.

Al-Sharaa blev i januar udpeget som midlertidig præsident i Syrien. Det gjorde han med et løfte om at danne en “inkluderende overgangsregering, der repræsenterer forskellige samfund”.

For få uger siden satte præsidenten sin underskrift på en midlertidig forfatning. Den skal gælde i en femårig overgangsperiode og fastholder islamisk retslære som hovedkilde til lovgivning.

Erklæringen fastslår, at kvinder har “ret til uddannelse og deltagelse i arbejdslivet”. De garanteres også “politiske rettigheder” i erklæringen.

Al-Sharaa spillede som leder for oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham en nøglerolle i den lynoffensiv, der i december væltede den tidligere præsident Bashar al-Assads styre.

Der har været stor international opmærksomhed om, hvilken kurs Syrien vælger under de nye ledere efter Assad-styret.

Sejrherrerne i lynoffensiven, HTS, har rødder i Jabhat al-Nusra, som var tæt allieret med den militante gruppe al-Qaeda, der blev grundlagt af Osama bin Laden og har udført flere angreb mod Vesten.

I 2016 brød HTS forbindelserne til Jabhat al-Nusra. Den islamistiske gruppe er kommet med mere moderate udmeldinger, siden den tog magten i Syrien.

Vinderen af det omdiskuterede hundeslædeløb Avannaata Qimussersua er fundet. Han hedder Henrik Jensen.

Det skriver de grønlandske medier KNR og Sermitsiaq.

Løbet begyndte klokken 10.00 lokal tid. Her blev 27 slædekuske sendt afsted.

Henrik Jensen kom i mål klokken 13.52.

Han fortæller til Sermitsiaq, at hans hunde især udmærkede sig, da de skulle passere bakker.

– Jeg førte an, da vi kørte op ad bakken. Når vi begynder at gå lidt op ad, eller når vi kommer op på toppen, får jeg en fordel, siger han til mediet.

Der kom fokus på løbet, da det i sidste weekend blev meddelt, at USA’s vicepræsidents hustru, Usha Vance, skulle overvære løbet og angiveligt lære mere om grønlandsk kultur.

Hun var ikke inviteret af det officielle Grønland, som kritiserede hendes planer. Det samme gjorde den danske regering.

Få dage senere blev det meddelt, at hendes mand, vicepræsident J.D. Vance, også skulle med.

Men planerne blev ændret, så parret alene endte med at besøge den amerikanske militærbase Pittufik fredag.

Besøget fandt sted, samme dag som Grønlands nye, brede regering blev præsenteret. Den får Jens-Frederik Nielsen, der er formand for partiet Demokraatit, i spidsen.

Den nyvalgte regeringschef ønsker lørdag Henrik Jensen tillykke med sejren.

– Starten, der altid giver gåsehud – jeg vil gerne rose alle jer, der har været med til at arrangere og frivillige ved det store hundeslædeløb, for en flot gennemførelse, skriver Jens-Frederik Nielsen på Facebook.

Hamas er gået med til et egyptisk forslag om våbenhvile, som gruppen modtog for to dage siden.

Det siger Hamas-leder Khalil al-Hayya lørdag aften ifølge Reuters.

– For to dage siden modtog vi et forslag fra mæglerne i Egypten og Qatar. Vi har behandlet det positivt og accepteret det, siger han i en udtalelse på tv.

Den militante gruppe er gået med til at frigive fem gidsler til gengæld for at få våbenhvilen i Gazastriben forlænget, skriver den israelske avis Jerusalem Post.

Desuden skal forhandlingerne om anden fase af våbenhvilen i gang.

Nyhedsbureauet dpa skriver, at våbenhvilen vil blive forlænget med 50 dage.

Blandt de fem gidsler, der ventes at blive frigivet, er den israelsk-amerikanske statsborger Edan Alexander.

Israel har ikke sagt, om landet nikker ja til dette forslag.

Premierminister Benjamin Netanyahus kontor meddeler lørdag aften, at Israel har modtaget det egyptiske forslag og stillet et modforslag.

Dette forslag er udarbejdet i samarbejde med USA, skriver avisen videre.

Det er ikke umiddelbart oplyst, hvad modforslaget går ud på.

Ifølge nyhedsmediet Ynet har Israel bedt om at få ti gidsler frigivet.

Den oplysning er ikke officielt bekræftet fra den israelske regerings side.

Den første fase af våbenhvilen mellem Israel og Hamas trådte i kraft 19. januar, da parterne havde været i krig mod hinanden i 15 måneder.

Denne fase indebar et stop for kampene og frigivelse af et antal af de gidsler, som Hamas holder fanget.

Til gengæld er hundredvis af palæstinensiske fanger blevet løsladt fra israelske fængsler.

Fase to ud af tretrinsaftalen skal efter planen handle om betingelserne for at frigive de resterende gidsler. Denne fase ventes også at indeholde en aftale om israelsk tilbagetrækning fra Gazastriben.

Israel og USA kræver, at Hamas lader sig afvæbne. Til det siger Khalil al-Hayya lørdag aften, at det er en rød linje for Hamas, der ikke vil lade sig afvæbne, så længe den israelske “besættelse” fortsætter.

Statsminister Mette Frederiksen (S) besøger Grønland onsdag til fredag i næste uge.

Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Hun skal mødes med Jens-Frederik Nielsen, som er Grønlands nyvalgte regeringschef.

Statsministeren skal også mødes med det kommende Naalakkersuisut, som er den grønlandske regering.

– Grønland har netop været igennem en god demokratisk proces og dannet en bred regering. Det er vigtigt for mig hurtigst muligt at komme på besøg og hilse på den kommende formand for Naalakkersuisut, lyder det fra statsministeren.

Fredag kunne fire partier præsentere en ny, bred regering i Grønland. Det faldt på plads efter ugers forhandlinger.

I spidsen for Naalakkersuisut kommer 33-årige Jens-Frederik Nielsen, formand for partiet Demokraatit, til at stå.

Den brede regering har fundet sammen i en urolig tid, hvor USA’s præsident, Donald Trump, gentagne gange har udtrykt ønske om kontrol over Grønland.

Senest besøgte USA’s vicepræsident, J.D. Vance, Grønland og den amerikanske base Pituffik Space Base fredag.

Vance ankom få timer efter præsentationen af den nye grønlandske regering.

Den nye grønlandske regeringsleder har kaldt amerikanernes besøg “respektløst”.

Mette Frederiksen udtaler lørdag, at grønlændernes håndtering af presset fra USA har “min dybeste respekt”.

– Det er en situation, der kalder på sammenhold på tværs af politiske partier. På tværs af landene i rigsfællesskabet. Og på samarbejde på en respektfuld og ligeværdig måde, lyder det i pressemeddelelsen.

Under besøget i Grønland rettede J.D. Vance kritik mod Danmark og sagde blandt andet, at Danmark “ikke har holdt trit”.

– Vores budskab til Danmark er meget enkelt: I har ikke gjort et godt stykke arbejde for befolkningen i Grønland, sagde Vance.

Den måde at omtale Danmark på er ikke retvisende, sagde Mette Frederiksen efterfølgende.

Danmark er en “god og stærk” allieret, der i mange år har stået side om side med amerikanerne i “meget svære situationer”, lød det fra Frederiksen.

Fra den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), lød det, at “vi er åbne for kritik, men vi sætter ikke pris på den tone, den leveres i”.

– Det er ikke sådan, man taler til sine tætte allierede. Jeg anser stadig Danmark og USA for at være tætte allierede, sagde Løkke i en video delt på sociale medier.

Den danske statsminister besøgte også Grønland for tre år siden. Her ledsagede daværende formand for Naalakkersuisut Múte B. Egede statsministeren.

Han var også med, da Mette Frederiksen sammen med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, besøgte Grønland i marts sidste år.

Fredag sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til TV 2, at han planlægger at besøge Grønland inden for få uger.

– Jeg forventer at komme til at besøge min grønlandske kollega Vivian Motzfeldt inden påske, og det gør jeg for at følge op på de mange ting, vi skal samarbejde om, sagde han med henvisning til nye arktiske investeringer.

Det bliver ikke i FC Midtjylland, at svenske Kristoffer Olsson får sit comeback til fodbolden.

FCM og Olsson er blevet enige om at ophæve samarbejdet, så Olsson kan vende hjem til Sverige i forsøget på at få gang i karrieren igen og være tættere på familien efter sit lange sygdomsforløb.

Det skriver FCM på klubbens hjemmeside.

– Først og fremmest drømmer jeg stadig om at være fodboldspiller. At kunne træne fuldt ud og mærke, at jeg bidrager til et hold, siger Olsson til fcm.dk.

– For hver uge føler jeg fremskridt, og jeg er mere sulten og motiveret end nogensinde. At få muligheden for at gøre det hjemme i Norrköping, tæt på min familie og mine venner, betyder rigtig meget. Følelsen er den helt rigtige.

20. februar 2024 faldt den svenske profil om i sit hjem, med hvad der viste sig at være blodpropper i hjernen.

Han blev reddet, lå længe i respirator og har siden kæmpet en lang kamp for først at genvinde førlighed og siden genoptræne med henblik på at komme tilbage til grønsværen.

Udsigten til at nå tidligere tiders høje niveau er dog endnu så lange, at Olsson har ønsket at komme hjem til Sverige tættere på familien, hvor han har fået mulighed for at træne med sin tidligere klub Norrköping.

Selv om han ikke længere skal være en del af FCM, har han efterladt et kæmpe aftryk, først på banen og sidenhen også udenfor.

– Hans kamp tilbage har været imponerende. Det er ikke bare en fortælling om sport, men om menneskelig styrke, når livet rammer urimeligt hårdt. Han har vist os alle, hvad mod betyder i praksis, lyder det FCM-fodbolddirektør Kristian Bach Bak.

Det er også med en stor portion vemod, Olsson forlader Heden.

– Jeg vil gerne sige en kæmpe tak til alle i og omkring klubben – og især fansene, lyder det fra den svenske midtbanespiller.

– Da jeg kom tilbage efter sygdommen, vajede et stort flag med mig på stadion. Det er der stadig, og det rører mig dybt. Den støtte og kærlighed, jeg har fået fra fansene og hele klubben, glemmer jeg aldrig.

Olsson vil være til stede på stadion søndag for at tage afsked med fansene, når FCM tager imod Brøndby i Superligaens mesterskabsspil.

Hundredtusindvis af tyrkere er lørdag gået på gaden i Tyrkiets største by, Istanbul, for at vise deres modstand mod fængslingen af byens borgmester, Ekrem Imamoglu.

Fængslingen af ham har udløst de største protester, Tyrkiet har oplevet i over ti år.

– Jeg er ikke bange. I står bag mig og ved min side. Jeg er ikke bange, fordi nationen er forenet. Nationen er forenet mod undertrykkeren, skriver Imamoglu i et brev, der blev læst op ved lørdagens store demonstration.

– De kan sætte mig i fængsel og retsforfølge mig, så meget de vil. Nationen har vist, at den vil knuse alle fælder og sammensværgelser, lyder det videre i brevet.

Hundredtusindvis af tyrkere har fulgt oppositionens opfordring til at gå på gaden og vise deres modstand mod fængslingen af Istanbul-borgmesteren, der afventer en retssag for korruption.

Protesterne har været fredelige, men næsten 2000 mennesker er blevet anholdt.

Forud for valget i 2028 er Imamoglu blevet udpeget som præsidentkandidat for sit parti, Det Republikanske Folkeparti (CHP), der er Tyrkiets største oppositionsparti.

Den populære borgmester vurderes at have en god chance for at vinde over Tyrkiets mangeårige præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Både CHP og den øvrige opposition hævder i lighed med menneskerettighedsorganisationer og visse vestlige lande, at sagen mod Imamoglu er politisk motiveret.

De ser det som et forsøg på at fjerne en potentiel trussel mod Erdogans magt.

Den tyrkiske regering afviser at have nogen indflydelse på retsvæsnet og hævder, at domstolene er uafhængige.

Erdogan har affejet protesterne som et “skuespil”. Han advarer om, at der kan komme et retligt efterspil og opfordrer CHP til at stoppe med at “provokere” befolkningen.

Reuters

Den amerikanske regering kræver, at store europæiske virksomheder afskaffer ligestillings- og diversitetsinitiativer.

Det oplyser tre unavngivne kilder til mediet Financial Times, som har set brevene. Det skriver Børsen.

Kravene gælder for virksomheder, som leverer ydelser til den amerikanske regering eller det amerikanske udenrigsministerium.

Det fremgår af et brev sendt til virksomhederne af den amerikanske ambassade i Paris samt andre ambassader i europæiske lande.

De amerikanske ambassader har yderligere sendt virksomhederne et spørgeskema, hvori de skal angive, hvordan de vil imødekomme kravene.

– Leverandører til Udenrigsministeriet må certificere, at de ikke opererer med nogen initiativer, der promoverer DEI, som overtræder gældende antidiskriminationslove, står der blandt andet i brevet ifølge Børsen.

DEI er principper, der skal sikre diversitet, lighed og inklusion hos de ansatte på arbejdspladser.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har forsøgt helt at forbyde DEI-programmer i USA’s føderale agenturer.

I februar blev præsidentens forbud blokeret af distriktsdommer Adam Abelson. Dommeren vurderede, at forbuddet var i strid med den første tillægsparagraf i den amerikanske forfatning.

Paragraffen sikrer religionsfrihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og pressefrihed.

Trump-administrationen valgte at appellere Adam Abelsons blokering af forbuddet. Den appelsag er endnu ikke afgjort.

Indtil appelsagen er afgjort, vil forbuddet mod DEI-praksis fortsat gælde.

Rådgivningsdirektør i erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) Kinga Szabo Christensen siger i en skriftlig kommentar, at “noget tyder på, at der nu kommer lovgivning, som danske virksomheder kan blive tvunget til at overholde”.

Dermed går danske virksomheder i USA “svære tider i møde”.

– I DI tager vi kraftig afstand fra Trumps retning, og det bør ikke betyde, at danske virksomheder sænker niveauet på ambitionerne om diversitet og inklusion på arbejdspladsen, lyder det.

I Paris meddeler det franske handelsministerium, at det finder USA’s indblanding helt “uacceptabel”.

I forvejen er der vrede i Frankrig over Trumps trusler om at forhøje tolden på en række varer fra Europa, blandt andet 200 procent ekstra told på champagne.

– Amerikansk indblanding i franske virksomheders politik om inklusion er uacceptabel, lige som de uberettigede toldsatser er det, meddeler ministeriet til det franske nyhedsbureau AFP.

– Frankrig og Europa vil forsvare deres virksomheder, deres forbrugere samt deres værdier.

Økonomiminister Eric Lombards kontor meddeler, at brevet fra Washington D.C. “afspejler den nye amerikanske administrations værdier”.

– Det er ikke vores. Og det vil ministeren minde sine amerikanske modparter om.

Et jordskælv, der fredag ramte Myanmar og Thailand, har indtil videre kostet flere end 1600 mennesker livet i Myanmar.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Tidligere på dagen blev antallet af døde opgjort til mindst 1002 personer.

Jordskælvet, der blev målt til en styrke på 7,7, havde sit epicenter nær Myanmars næststørste by, Mandalay, med omkring 1,5 millioner mennesker.

Lørdag eftermiddag – 24 timer efter de voldsomme rystelser – fortæller en anonym nødhjælpsmedarbejder til mediet BBC, hvordan overlevendes råb om hjælp stadig kan høres inde fra de sammenstyrtede bygninger.

Foruden sammenstyrtede bygninger er broer kollapset og veje ødelagt i store dele af landet, der ligger i det sydøstlige Asien.

Der venter en enorm opgave med at skaffe nødhjælpsforsyninger ind i landet, lyder det fra generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær.

– Der mangler rent drikkevand og strøm, og der er ikke adgang til internet eller mobiltelefonnetværk, hvilket gør det svært at få informationer.

– Så mangler der husly for dem, der har fået ødelagt deres huse, og så mangler der i virkeligheden basal mad, siger Jonas Nøddekær til Ritzau.

Jordskælvet kunne også mærkes i flere nabolande, herunder Thailand hvor 10 personer ifølge AFP er bekræftet døde.

Myanmar har gennem de seneste år været præget af uroligheder og sammenstød mellem landets militærstyre og oprørsgrupper.

I 2021 tog militæret magten i landet efter et ti år langt forsøg med demokrati.

Militæret kæmper på flere fronter mod væbnede grupper, der har samlet sig i kampen mod styret.

Lederen af landets militærjunta, Min Aung Hlaing, kom fredag med en sjælden bøn om hjælp og donationer fra “ethvert land”.

Tidligere har landets militærjunta undsagt sig udenlandsk hjælp – også efter naturkatastrofer.

Den omstændighed kan muligvis lette arbejdet med at få nødhjælpsforsyninger frem, lyder det fra Jonas Nøddekær.

– Vi afventer så og ser, hvad det betyder i forhold til adgang. Særligt til de områder, som de (militærjuntaen, red.) ikke kontrollerer. Og det får vi nok først at se over de kommende uger, vil jeg sige, siger Jonas Nøddekær.

En 37-årig mand mistænkes for at have stalket sin ekskæreste med adskillige telefonopringninger, beskeder og ved at dukke op hos hende.

Det fortæller advokaturchef hos Københavns Politi Henrik Bergquist, som lørdag mødte som anklager i Retten på Frederiksberg.

Her krævede han manden varetægtsfængslet, hvilket dommeren fulgte. Den mistænkte blev varetægtsfængslet i foreløbigt 26 dage, da der er risiko for, at han vil gentage de påståede forbrydelser.

Foruden stalking sigtes manden også for at have brudt et tilhold, som han havde mod at kontakte kvinden. Desuden sigtes han for at have udsat hende for vold.

Ifølge Ekstra Bladet, som lørdag var til stede i retten, har manden blandt andet kravlet op på ekskærestens altan og knust en rude for at få adgang til hendes lejlighed.

Mediet skriver, at manden nægter sig skyldig i to af forholdene, der omhandler vold, ligesom han nægter sig skyldig i at have overtrådt tilholdet.

Sigtelsen mod manden dækker over forhold, der skal have fundet sted i perioden fra december 2024 til marts 2025, skriver Ekstra Bladet.

Københavns Politi oplyser på det sociale medie X, at manden blev anholdt fredag “efter en intens efterforskning”.

– Københavns Politi tager denne type af anmeldelser om stalking meget seriøst, skriver politiet.

Foreninger bør være på vagt over for telefonsvindel, lyder det fra DGI i en pressemeddelelse.

Det sker, efter at det for nyligt lykkedes svindlere at franarre den aarhusianske idrætsforening Lystrup IF Gymnastik og Fitness over én million kroner.

Det skete, da svindlere kontaktede en frivillig fra foreningen og manipulerede personen til at overføre et stort beløb fra foreningens bankkonto.

– Det er en forfærdelig sag for foreningen, og det er forfærdeligt, at skrupelløse svindlere også går efter frivillige foreninger, siger direktør i DGI Østjylland Bjørn Ruben Pedersen.

– Når vi mødes i foreningerne, så handler det jo om fællesskabet og om at have det sjovt med idrætsaktiviteterne, og pludselig som her bliver frivillige ofre for en forbrydelse, siger han.

Lystrup IF Gymnastik og Fitness har omkring 1400 medlemmer og 110 frivillige.

Formand for foreningen Helle Klüwer siger, at foreningen står i en svær situation som følge af svindlen.

– Lige nu ved vi helt ærligt ikke, hvad vi skal gøre for at kunne udbetale omkostningsgodtgørelser til vores frivillige eller betale husleje, siger hun i meddelelsen.

Foreningens frivillige plejer at få blomster ved forårets gymnastikopvisning, men det bliver der ifølge bestyrelsesformanden ikke råd til i år.

DGI’s advokat, Steen F. Andersen, kalder sagen fra Lystrup IF Gymnastik og Fitness for “ulykkelig”.

Han advarer samtidig alle foreningsmedlemmer om at være på vagt, hvis de bliver ringet op af personer, der foreslår pengeoverførsler eller beder om adgang til personlige oplysninger.

DGI anbefaler, at alle foreninger bruger to-personers-godkendelse, når der skal overføres penge fra en forenings konto. Det vil sige, at to forskellige personer skal godkende overførslen.

– En del foreninger vil pege på, at to-personers-godkendelse er mere besværlig.

– Men det er en klar opfordring fra DGI, blandt andet fordi det kan være med til at forhindre svindel, siger Steen F. Andersen.

Danske soldater kan fremover blive trænet mere virkelighedsnært af laserudstyr, der simulerer kamp.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Det bidrager ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til en bedre kvalitet af soldaternes træning og skaber en hurtigere opbygning af Forsvarets kampkraft.

– Det nye udstyr betyder, at vores soldater kan uddanne og træne langt mere virkelighedsnært. Det er godt, for det giver ikke bare bedre træning, men også mere kampkraft, siger Troels Lund Poulsen.

Simulationssystemet bidrager til at simulere kamp i terræn. Det gør man ved at montere laserudstyr på soldaterne og på køretøj, som kan detektere, når der affyres et simuleret skud.

Det er tale om et laser-duel-system, som udruster en kampbataljon på cirka 1000 mand og 200 køretøjer.

– I-LDS er et moderne simulationssystem bestående af blandt andet lasere og sensorer, der kan monteres på soldater, køretøjer og våben. Systemet giver et meget realistisk billede af, hvorvidt soldaten har ramt og nedkæmpet sit mål, siger hærchef Peter Boysen i pressemeddelelsen.

Han forklarer også, at systemet er så præcist, at det simulerer håndgranater.

– Selv effekten af artilleribeskydning, håndgranater og miner kan simuleres realistisk med I-LDS, siger Peter Boysen.

Systemet er ifølge pressemeddelelsen anskaffet på baggrund af observationer og erfaringer fra Hærens besøg i Ukraine.

Danmark har hjulpet Ukraine med materiel og træning, og det har resulteret i tilbagemeldinger, som hjælper det danske forsvar til at forstå, hvad de har brug for herhjemme eller i forhold til at hjælpe Ukraine.

Den tilbagemelding har ifølge Peter Boysen understreget et behov for at gennemføre en mere realistisk uddannelse af de danske soldater, som det nye system giver mulighed for.

Systemet er anskaffet på forsvarschefens anbefaling med henblik på at opbygge kampkraft hurtigere.

Der er afsat cirka 600 millioner kroner til projektet, som finansieres med midler fra Accelerationsfonden.

Regeringen etablerede Accelerationsfonden på 50 milliarder kroner tidligere på året. Den er lavet med henblik på oprustning af Danmarks forsvar.

Flere hundrede mennesker deltog i en demonstration lørdag foran den amerikanske ambassade på Østerbro i København.

Det skete under parolen “Grønland tilhører grønlænderne”.

På billeder fra demonstrationen kunne man se bannere med udsagn som “Grønland er ikke til salg” og “Back off, USA”.

Demonstrationen kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, flere gange har givet udtryk for, at USA vil have kontrol med Grønland.

Det er et uacceptabelt pres, der lægges på både Grønland og Danmark, lyder det fra en af arrangørerne, Karen Littauer.

– Trump prøver at splitte Danmark og Grønland. Men det skal vi ikke hoppe på. Vi skal i stedet holde sammen.

– Det synes jeg, vi har vist med demonstrationen i dag, hvor både danskere og grønlændere har deltaget side om side og sendt et klart signal om, at vi står sammen, siger Karen Littauer.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, besøgte fredag sammen med sin hustru den amerikanske militærbase Pituffik Space Base i det nordvestlige Grønland.

Her rettede vicepræsidenten kraftig kritik mod Danmark.

– Vores budskab til Danmark er meget enkelt: I har ikke gjort et godt stykke arbejde for befolkningen i Grønland, lød det blandt andet fra Vance.

Vicepræsidenten, der var ledsaget af blandt andre USA’s nationale sikkerhedsrådgiver Mike Waltz, sagde også, at “vi respekterer grønlændernes ret til selvbestemmelse”.

– Vi tror på selvbestemmelse. Men det vil være bedre for Grønland at komme under USA’s sikkerhedsparaply, end de har været under Danmarks sikkerhed, lød det.

USA’s ambassade i Danmark skrev forud for demonstrationen på sin hjemmeside, at en demonstration mod “amerikansk politik” ville finde sted foran ambassaden.

– Hold lav profil og undgå forsamlinger, lød rådet til amerikanske statsborgere.

Vagtchefen ved Københavns Politi oplyser til Ritzau lørdag eftermiddag, at demonstrationen forløb i “god ro og orden”.

Ved lørdagens demonstration var der taler fra blandt andre den tidligere socialdemokratiske minister og forhenværende formand for FN’s Generalforsamling Mogens Lykketoft.

Derudover talte folketingsmedlemmerne Pelle Dragsted og Sascha Faxe fra henholdsvis Enhedslisten og Alternativet.

Også i Aarhus var der indkaldt til støttedemonstration for Grønland. Her var det studenterforeningen Avalak, der stod bag arrangementet, som ifølge TV2 Østjylland trak flere hundrede deltagere.

24 timer efter et voldsomt jordkælv har ramt Myanmar, kan overlevendes råb om hjælp stadig høres inde fra de kollapsede bygninger.

Det fortæller en anonym nødhjælpsarbejde til BBC.

– Vi forsøger stadig at trække resten af de fangede mennesker ud, men vi har brug for store maskiner. De råber stadig, og vi kan stadig høre deres stemmer, men vi kan ikke vide, hvor de er.

I Mandalay, der er Myanmars næststørste by med over 1,7 millioner indbyggere, er flere bygninger ødelagt efter jordskælvet.

En af de bygninger, der frygtes hårdest ramt, er Sky Villa Condominium. Den 12-etagers høje bygning er kollapset til seks etager under naturkatastrofen.

Det fortæller en anonym Røde Kors-nødhjælpsarbejder til AFP.

Ifølge nødhjælpsarbejderen er 44 personer blevet trukket ud af bygningen i live, mens ni er døde. Mere end 90 mennesker menes stadig er være fanget i bygningen.

– Vi indsamler stadig data, eftersom folk informerer os om, at de leder efter deres savnede familiemedlemmer, siger Røde Kors-arbejderen til mediet.

Jordskælvet, der er målt til en styrke på 7,7, havde sit epicenter nær Mandalay. Det ramte fredag eftermiddag lokal tid. Få minutter senere ramte et efterskælv med en styrke på 6,7.

Foruden sammenstyrtede bygninger er broer kollapset og veje ødelagte i store dele af landet, der ligger i det sydøstlige Asien.

Det officielle dødstal har ifølge landets militærstyre passeret 1000, men antallet forventes at stige betydeligt.

Jordskælvet kunne også mærkes i flere nabolande herunder Thailand, hvor 10 personer ifølge AFP er bekræftet døde.

Myanmar har gennem de seneste år været præget af uroligheder og sammenstød mellem landets militærstyre og oprørsgrupper.

I 2021 tog militæret magten i landet efter et ti år langt forsøg med demokrati.

Den civile regering ledet af Aung San Suu Kyis parti, NLD, blev afsat, og sikkerhedsstyrker slog hårdt ned på demonstranter.

Militæret kæmper på flere fronter mod væbnede grupper, der har samlet sig i kampen mod styret.

Christian Nørgaard bliver i Brentford lidt endnu.

Den danske landsholdsspiller, som er anfører i den engelske Premier League-klub, har nemlig forlænget den kontrakt, som ellers stod til udløb til sommer.

Det oplyser Brentford på sin hjemmeside lørdag.

31-årige Christian Nørgaard og klubben fra det vestlige London har nu papir på hinanden frem til sommeren 2027.

– Det var en no brainer for os og Christian. Han har været en afgørende del af den fantastiske rejse, vi har været på de seneste seks år. Han er vores kaptajn og en af vores vigtigste spillere, siger klubbens danske træner, Thomas Frank.

Christian Nørgaard kom til Brentford fra Fiorentina i 2019, da englænderne endnu spillede i den næstbedste række. Siden fulgte en oprykning til Premier League, hvor Brentford nu har etableret sig.

I løbet af de omtrent seks år i Brentford har Christian Nørgaard spillet 187 kampe.

Med kontraktudløb til sommer havde Christian Nørgaard mulighed for at afprøve andre muligheder, men har altså valgt at blive i London. Og det er der flere gode grunde til.

– Vigtigst af alt føler jeg mig tryg her. Her er et miljø, som jeg nyder at være i, og min familie elsker at bo i det vestlige London. Hvis de ikke er glade, så kan jeg ikke præstere, siger Nørgaard.

– Og så nyder jeg ansvaret og den rolle, jeg har i klubben. Jeg har været i andre klubber, hvor jeg ikke spillede så meget, så bare det at spille fodbold er noget, man bør sætte pris på.

– Hele trænerstaben er fantastisk at arbejde med, og det har også spillet en rolle i mit valg, siger Christian Nørgaard.

Han fortæller desuden, at han drømmer om at vinde noget med Brentford eller sikre klubben en plads i en af de europæiske turneringer.

Christian Nørgaard fik sit store gennembrud i Danmark, da han 2013 til 2018 tørnede ud for Brøndby med stor autoritet.

Succesen i udkanten af København førte til et skifte til Fiorentina i Italien, men det ophold blev dog langtfra nogen succes.

Allerede efter et år takkede han ja, da han fik muligheden i Brentford, hvor hans tidligere Brøndby-træner Thomas Frank var blevet cheftræner året forinden.

I 2020 fik Christian Nørgaard debut på det danske landshold og har siden spillet 34 kampe i rødt og hvidt. Senest var han i startopstillingen til begge Nations League-kvartfinaler mod Portugal.

Der er tale om “misundelse” og “smålighed”, når Liberal Alliance kritiseres for at favorisere overklassen med skattelettelser på bekostning af underklassen.

Det siger Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, på partiets landsmøde lørdag i Vejle.

– I politik sker der det magiske, at smålighed og misundelse bliver til en dyd, og her hedder det ikke “brokkerøve”, men “socialister” og “socialdemokrater”, siger han.

Liberal Alliance har i ugen op til landsmødet lanceret en større økonomisk plan, der vil give skattelettelser for over 40 milliarder kroner, samtidig med at udgifterne til Danmarks forsvar skal stige markant.

Finansieringskilderne er blandt andet at skære i dagpengeperioden og udviklingsbistanden.

Det har fået Socialdemokratiet til at kritisere partiet for at føre en skæv og socialt uretfærdig politik.

Finansminister Nicolai Wammen (S) er gået ud i flere aviser for at kritisere Liberal Alliances politik.

Han har fået sit system til at regne på partiets skattelettelser, og resultatet har næsten gjort Wammen mundlam, lyder det.

– At de 100 rigeste i Danmark får en skattelettelse på 12 millioner kroner (hver, red.), samtidig med at man skal lave massive nedskæringer på det danske velfærdssamfund, det er en meget uklog plan. Det er ultraliberalt. Det er så mørkeblåt, som det kan blive, siger Wammen til Politiken.

På landsmødet i Vejle har Alex Vanopslagh noteret sig kritikken.

– Jeg har set, at Socialdemokratiet fjoller rundt på sociale medier med at kalde ethvert forslag, som styrker dansk konkurrenceevne, for Rolex-reformer, siger Alex Vanopslagh.

Han mener, at kritikken er udtryk for en misundelseskultur.

– Det kunne være fint med lidt mere seriøsitet fra statsministerpartiet.

Den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen skal opereres i ryggen og kommer til at holde nogle ugers pause.

Det skriver han i en story på Instagram.

Han går dermed glip af EM på dansk grund og Sudirman Cup, som er VM for blandede hold, bekræfter han over for TV 2 Sport.

Viktor Axelsen røg i midten af marts ud af All England allerede i første runde og afslørede efterfølgende, at han gennem længere tid havde døjet med smerter i blandt andet ryggen. Og det gør han nu noget ved.

I næste uge skal han under kniven.

– Det betyder, at jeg skal bruge et par uger på genoptræning efter operationen, men jeg er sikker på, at jeg kommer stærkere tilbage.

– Jeg har stadig masser af badminton i mig, og jeg er fuldt ud indstillet på at gøre alt for at komme tilbage på banen på mit bedste niveau, skriver Viktor Axelsen på Instagram.

Allerede inden lørdagens udmelding havde OL-guldvinderen proklameret, at man godt kunne forvente, at han ville komme til at holde en længere pause.

Det ligger nu helt fast, og de danske arrangører af EM i Horsens kan dermed ikke bruge den allerstørste stjerne som trækplaster til turneringen, som begynder 8. april.

Danmarks chancer ved VM for blandede hold er desuden forringet med Viktor Axelsens afbud. Danmark er havnet i en svær gruppe med Indonesien, Indien og England ved turneringen, som begynder 27. april i Kina.

I Badminton Danmark har man respekt for Viktor Axelsens beslutning om at blive opereret, selv om landsholdet nu må undvære sit stærkeste kort.

– Vi er naturligvis ærgerlige over ikke at have Viktor med hverken til EM eller VM, men det vigtigste er, at han bliver rask igen, siger sportschef Jens Meibom ifølge forbundets hjemmeside.

– Derfor har vi naturligvis fuld forståelse for, at han har valgt at få en operation og forhåbentlig får bugt med sine rygproblemer, så vi atter kan se ham i topform på banen igen, lyder det.

En raketopsendelse fra Andøya i Nordnorge er endnu engang udsat.

Det skriver Isar Aerospace, et München-baserede rumfirma, der står bag opsendelsen, på dets hjemmeside.

Opsendelsen er en testflyvning af firmaets raket kaldet “Spectrum”, som er bygget til at sende satellitter i kredsløb om Jorden.

Efter planen skulle opsendelsen allerede være sket mandag, men flere gange i løbet af ugen er den blevet udskudt.

Ifølge Isar Aerospace sker forsinkelserne på grund af dårlige vejrforhold.

Næste forsøg på opsendelse vil ifølge rumfirmaet være søndag den 30. marts.

“Spectrum”-raketten er 28 meter høj, måler to meter i diameter og har et lastrum med en kapacitet på op til ét ton.

Under testflyvningen vil raketten dog ikke bære nogen last.

Ifølge Daniel Metzler, der er en af grundlæggerne og administrerende direktør for Isar Aerospace, vil det være en succes, hvis blot raketten kommer i luften.

– Hvert sekund vi flyver er værdifuldt, fordi vi indsamler data og erfaring, siger Metzler til nyhedsbureauet AFP.

Over for nyhedsbureauet forklarer rumfirmaets direktør, at de ikke forventer, at “Spectrum” vil nå i kredsløb om Jorden ved første testopsendelse.

– Faktisk har intet firma endnu formået at sætte sin første orbitale løfteraket i kredsløb, siger han til mediet og tilføjer, at den amerikanske tech-milliardær Elon Musks rumfirma, SpaceX, brugte fire forsøg.

– Vi vil være hurtigere.

Testflyvningen, hvis den lykkedes, vil ifølge det norske nyhedsbureau NTB være den første opsendelse af en orbital løfteraket fra det europæiske fastland.

Ligeledes vil det være den første opskydning af en sådan raket fra det norske rumcenter Andøya Spacesport.