Seneste nyheder

Silkeborgmotorvejen blev søndag spærret i østgående retning i nærheden af Silkeborg.

Kort før klokken 14.00 oplyste Vejdirektoratet, at strækningen var genåbnet.

Afspærringen skyldtes en ulykke, som blev anmeldt klokken 12.37.

Umiddelbart efter anmeldelsen lød det fra vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jeppe Holgersen, at der muligvis var tale om en spøgelsesbilist.

Og det bekræfter vagtchef ved samme politikreds Viggo Rækby senere søndag eftermiddag.

– En person var kommet på afveje og ville foretage en vending. I den forbindelse kørte to biler sammen, forklarer han.

Det var en kvinde født i 1946, der ville foretage vendingen. Hun stødte sammen med en mandlig bilist fra 1994.

Kvinden blev efterfølgende ført på hospitalet til tjek, men der var ikke sket noget alvorligt, fortæller vagtchefen. Også den mandlige bilist slap uskadt fra ulykken.

Afspærringen var mellem afkørsel 29 Høje Kejlstrup og 27 Silkeborg Ø.

Sidste mulighed for at dreje af på motorvejen var ved Høje Kejlstrup.

– Motorvejen er spærret og vil være det et godt stykke tid endnu, sagde Jeppe Holgersen klokken 13.00.

Han fortalte, at der ville blive åbnet op for et spor, så snart det var muligt.

Raketten “Spectrum”, der søndag lettede fra Andøya i det nordlige Norge, faldt ned kort tid efter opsendelsen. Det viser direkte billeder fra stedet.

“Spectrum” mistede fremdrift efter omkring 25 sekunder, hvorpå den styrtede mod jorden.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB og netmediet VG.

Rumfirmaet Isar Aerospace, der har base i München i Tyskland, står bag raketten.

Opsendelsen skulle være en testflyvning af den ubemandede raket. Den er bygget til at sende satellitter i kredsløb om Jorden.

– I dag var den første integrerede test af alle systemer. Testen har resulteret i et ton data, som teamet nu kan evaluere og lære fra, siger kommentatoren fra Isar Aerospace i den direkte sending fra opsendelsen.

Selv om raketten styrtede til jorden, var testen vellykket, mener professor Kjellmar Oksavik, som er leder af rumfysikgruppen ved Universitetet i Bergen.

– Jeg vil sige, at det var en kæmpesucces, fordi ingenting eksploderede på affyringsrampen, og den formåede at komme flere hundrede meter op i luften, siger han til norsk TV 2.

Norsk politi oplyser til NTB, at der ikke skete skader på hverken personer eller infrastruktur, da raketten styrtede til jorden.

Efter planen skulle opsendelsen allerede være sket mandag, men flere gange i løbet af ugen er den blevet udskudt på grund af dårlige vejrforhold.

“Spectrum”-raketten er 28 meter høj, måler to meter i diameter og har et lastrum med en kapacitet på op til ét ton.

Under søndagens testflyvning skulle raketten dog ikke bære nogen last, har Isar Aerospace tidligere meddelt.

Daniel Metzler, der er en af grundlæggerne og administrerende direktør for Isar Aerospace, har betegnet det som en succes, hvis blot raketten kommer i luften.

Han sagde lørdag til nyhedsbureauet AFP, at han ikke forventede, at “Spectrum” ville nå i kredsløb om Jorden ved første testopsendelse.

Hvis testflyvningen var lykkedes, ville det ifølge NTB være den første opsendelse af en orbital løfteraket fra det europæiske fastland.

Ligeledes ville det have været den første opskydning af en sådan raket fra det norske rumcenter Andøya Spacesport.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, vil onsdag besøge Ungarn. Det fremgår af en meddelelse fra hans kontor.

Besøget vil finde sted, på trods af at Den Internationale Straffedomstol (ICC) har udsendt en arrestordre på ham.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Netanyahu skal efter planen mødes med Orbán og flere andre ungarske ledere, inden han rejser tilbage til Israel 6. april.

Ungarn er et af ICC’s 125 medlemslande og har dermed formelt set forpligtet sig til at anholde Netanyahu, hvis han ankommer til landet.

I november sidste år udsendte ICC en international arrestordre på Netanyahu og Israels tidligere forsvarsminister Yoav Gallant.

De er efterlyst for mulige krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begået i konflikten mellem israelere og palæstinensere.

Det samme er en leder fra den militante palæstinensiske gruppe Hamas, Mohammed Deif. Han formodes at være blevet dræbt i krigen i Gazastriben.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har meddelt, at han ikke vil adlyde ICC’s krav om at anholde Netanyahu.

Orbán – der regnes som en af Israels nære allierede i EU – sagde i november, at han ville invitere Netanyahu på besøg i Ungarn for at trodse ICC.

Han betegnede på det tidspunkt arrestordren fra ICC som “kynisk” og anklagede domstolen for at have en politisk dagsorden.

Den israelske premierminister afviser selv anklagerne om krigsforbrydelser og anklager ICC for antisemitisme.

Ifølge ICC er Netanyahu og Gallant mistænkt for at have begået forbrydelser mod menneskeheden og for krigsforbrydelser. Det skal være sket i perioden 8. oktober 2023 til 20. maj 2024 – og muligvis også derefter.

Konkret mener ICC, at Netanyahu og Gallant med vilje har forhindret civile i Gaza i at få adgang til mad, vand, medicin og andre fornødenheder.

Derudover har de ifølge ICC været skyld i nedbrud i elnettet og mangel på brændstof, hvilket har gjort det svært for blandt andet hospitaler at operere.

Netanyahu og Gallant har ifølge ICC indirekte påført patienter stor smerte ved at hindre, at tilstrækkelig medicinsk udstyr og medicin – herunder især medicin og udstyr, der bruges til bedøvelse – indføres til Gaza.

Endelig vurderer straffedomstolen, at der er rimelige grunde til at konstatere, at Netanyahu og Gallant i hvert fald i to tilfælde er ansvarlige for målrettede angreb rettet mod den civile befolkning i Gaza.

Unge mellem 18 og 24 år skal have ret til hurtigere psykologhjælp.

Det mener sundhedsminister Sophie Løhde (V), der ifølge TV2.dk vil give unge i målgruppen ret til at komme til en privat psykolog, hvis ventetiden i det offentlige overstiger 30 dage.

– Alt for mange unge mennesker med angst eller depression venter i dag helt enormt lang tid på at kunne komme til psykolog. Det kan vi ikke være bekendt, siger Sophie Løhde til TV 2.

Det har siden 2021 været muligt for unge mellem 18 og 24 år at få gratis psykologhjælp til angst eller depression efter henvisning til egen læge.

Men Dansk Psykolog Forening har ifølge TV2.dk opgjort, at ventetiden er cirka 26 uger på at komme i behandling.

Den lange ventetid skaber ifølge sundhedsministeren ulighed, da dem med en god sundhedsforsikring eller mange penge på bankbogen kan komme foran i køen.

Sophie Løhde vil i stedet skabe “lighed i adgangen til sundhed – også blandt de unge mennesker, som har angst og depression”.

Forslaget vil gøre en forskel for de unge i målgruppen, vurderer forperson i Dansk Psykolog Forening Dea Seidenfaden.

– Vi ved, at de unge står alt for længe på venteliste og risikerer at få det dårligere i den tid, hvor de ikke får behandling.

– Det er unge, der hænger i med det yderste af neglene og risikerer at falde ud af uddannelse eller job, hvis de ikke får hjælp, siger hun til Ritzau.

Det er ifølge Dea Seidenfaden ikke antallet af psykologer, der har været den begrænsende faktor, men snarere økonomien i ordningen.

– Hver en krone, der er blevet afsat til formålet, er blevet brugt. Men der har ikke været økonomi nok i ordningen til at få ventelisterne ned.

– Det skyldes, at behovet er langt større, end de midler der er afsat fra politisk side, siger Dea Seidenfaden.

Regeringen lægger også op til fordoble den nuværende årlige ramme på 47,2 millioner kroner, der er afsat til gratis psykologhjælp til unge.

Det skal ifølge forslaget fra regeringen være regionerne, der skal stå for ordningen.

De skal indgå aftaler med praktiserende psykologer, der kan tage imod de unge, hvis ventetiden i det offentlige overstiger 30 dage.

Retten til hurtigere hjælp er ifølge TV 2 en del af regeringens kommende plan for psykiatrien, som ventes præsenteret i løbet af de kommende uger.

Lørdagens nederlag til Borussia Mönchengladbach fik bægeret til at flyde over.

Søndag oplyser bundesligaklubben RB Leipzig, at man har afskediget cheftræner Marco Rose, som har været i klubben siden 2022.

Det betyder, at den danske angriber Yussuf Poulsen skal have sig en ny træner.

– Vi har troet på vores samarbejde med Marco og hans team i rigtig lang tid – helt indtil nu. Og vi har prøvet alt for at vende skuden, siger Marcel Schäfer, der er sportsdirektør i klubben.

– Men på grund af udviklingen og de manglende resultater er vi alle overbeviste om, at vi har brug for et nyt skub i resten af sæsonen for at opnå vores mål, siger han.

Klubben har i stedet ansat ungarske Zsolt Löw som cheftræner frem til sommer. Löw er Head of Soccer Development i Red Bull-koncernen, der ejer RB Leipzig. Den stilling returnerer han til, når sæsonen er færdigspillet.

RB Leipzig er lige nu placeret på sjettepladsen i Bundesligaen med 23 point op til Bayern München på førstepladsen.

Der er imidlertid ikke så langt op til de Champions League-givende placeringer i top-4. Bo Henriksens Mainz er kun tre point væk på fjerdepladsen.

RB Leipzig skuffede dog i Champions League, hvor klubben ikke nåede videre fra den indledende fase.

Blandt andet derfor er det farvel og tak til Marco Rose, som blev ansat i RB Leipzig i september 2022. Han nåede 125 kampe i spidsen for klubben.

Det giver god mening, at den danske regering afventer Nato i forhold til sine planer for at bygge nye krigsskibe.

Det mener militærhistoriker Søren Nørby, der er adjunkt ved Forsvarsakademiet.

– Det bliver man nødt til, for hvis vi begynder at bygge antiubådsfregatter, og Nato kommer og siger, at der er brug for luftforsvarsfregatter, så risikerer man at spilde måneders arbejde.

Regeringen har søndag morgen fremsat et delvist forslag til planerne for udbygningen af den danske flåde.

Det var ifølge TV 2 ventet, at de også skulle indeholde et forslag til byggeriet af nye fregatter og andre store krigsskibe.

Ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) var det ikke tilfældet, fordi man fra dansk side afventer nogle styrkemål fra Nato.

Natos styrkemål, der ventes at komme i løbet af 2025, er konkrete krav til den transatlantiske forsvarsalliances forsvar og et forsøg på at koordinere det fælles forsvar.

Styrkemålene fastlægger de militære styrker, Nato skal kunne indsætte i fællesskab i tilfælde af et angreb på et eller flere Nato-lande.

Lige nu har Danmark i alt fem fregatter. Tre af dem er såkaldte luftfartsfregatter, der kan bruges til at nedskyde missiler og droner, mens de to øvrige er anti-ubådsfregatter.

En mission i Det Røde Hav i 2024, hvor fregatten Iver Huitfeldt oplevede systemsvigt og defekt ammunition, gjorde det klart, at den danske flåde i øjeblikket er udfordret.

– De tre luftforsvarsfregatter har ligget stille, siden skibet kom hjem fra Det Røde Hav sidste år, fortæller han.

– Skibene kan, som de står i dag, godt gå til søs og gøre noget af det, man regner med, men i en kamp mod russerne har man ikke længere tiltro til dem.

De danske fregatter er i nyere tid blevet brugt til at forsvare international skibsfart mod angreb fra houthibevægelsen eller for at jagte pirater.

Men på grund af truslen fra Rusland er der nu brug for dem i Østersøen, lyder det fra militærhistorikeren. De ændrede behov kan potentielt være med til at ændre byggeplanerne, mener han.

– Iver Huitfeldt kan sejle fra København til Singapore uden at tanke, men det har man jo ikke brug for, hvis man kun skal sejle rundt ude omkring Bornholm.

– Så kan man i stedet bruge pladsen på våbensystemer. Eller man kan gøre dem mindre og dermed billigere.

USA’s præsident, Donald Trump, er i et nyt interview klar i mælet, når det kommer til Grønland.

– Vi kommer til at få Grønland. Ja, 100 procent, siger USA’s præsident, Donald Trump, i et interview med NBC News.

Han tilføjer, at der er en “god mulighed for, at vi kan gøre det uden brug af militær magt”, men at han ikke afviser noget.

– Jeg tager ikke noget af bordet, siger præsidenten.

Trump fortæller også, at han “absolut” har haft reelle samtaler om at annektere Grønland. Det fremgår ikke, hvem han har haft de samtaler med.

På et spørgsmål om, hvad en amerikansk overtagelse af Grønland vil sende af signaler til Rusland og den øvrige verden, svarer Trump:

– Jeg tænker ikke rigtigt på det. Jeg er egentlig ligeglad. Grønland er et helt separat spørgsmål, helt anderledes. Det handler om international fred. Om international sikkerhed og styrke.

Udtalelserne falder, efter at vicepræsident J.D. Vance fredag besøgte Grønland og den amerikanske base Pituffik Space Base.

Vance ankom få timer efter præsentationen af den nye grønlandske regering.

Den nye grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, har kaldt amerikanernes besøg “respektløst”.

Under besøget rettede J.D. Vance kritik mod Danmark og sagde blandt andet, at Danmark “ikke har holdt trit”.

– Vores budskab til Danmark er meget enkelt: I har ikke gjort et godt stykke arbejde for befolkningen i Grønland, sagde Vance.

Den måde at omtale Danmark på er ikke retvisende, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) efterfølgende.

Danmark er en “god og stærk” allieret, der i mange år har stået side om side med amerikanerne i “meget svære situationer”, lød det fra Frederiksen.

Lørdag udtalte hun, at grønlændernes håndtering af presset fra USA har “min dybeste respekt”.

– Det er en situation, der kalder på sammenhold på tværs af politiske partier. På tværs af landene i rigsfællesskabet. Og på samarbejde på en respektfuld og ligeværdig måde, sagde hun i en pressemeddelelse.

Statsministeren besøger Grønland onsdag til fredag i næste uge.

En person er fundet omkommet efter en brand på Lundholmvej i Holstebro.

Branden er sket i en lejlighed, der er tilknyttet en industribygning, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jeppe Holgersen.

Det var et vidne, der klokken 01.18 anmeldte branden. På det tidspunkt var der allerede flammer gennem taget på bygningen.

– Her til morgen har vi fundet en person omkommet i brandtomten. De nærmere omstændigheder skal vi først til at søge nu.

– Vi har ingen indikation på, hvad der skulle have startet branden, siger Jeppe Holgersen.

Den udbrændte lejlighed lå på første sal i bygningen.

Brandslukningsarbejdet har stået på i løbet af natten. Søndag morgen er branden slukket.

Den afdøde person er endnu ikke identificeret. Men de pårørende til den person, der bor i lejligheden, er underrettet.

Tyrkiet bekræfter, at de anklager den fængslede svenske journalist Joakim Medin for terrorforbrydelser og hævder, at han har forbindelser til det kurdiske arbejderparti (PKK).

Det skriver nyhedsbureauet TT søndag morgen.

TT skriver, at ifølge en officiel meddelelse fra det tyrkiske præsidentkontor fremgår det, at den svenske journalist formelt er anklaget for deltagelse i den kurdiske organisation PKK og for at have fornærmet Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Der stod i samme meddelelse, at anholdelsen af den svenske journalist ikke havde noget at gøre med hans journalistiske arbejde.

I meddelelsen står der også, at den svenske journalist “er kendt for sine anti-tyrkiske nyheder”.

Joakim Medin ankom til Istanbul i torsdags for at dække de seneste dages demonstrationer.

Han blev anholdt kort efter sin ankomst. Fredag bekræftede den tyrkiske statsanklager, at Medin er fængslet i Tyrkiet.

Det svenske nyhedsbureau TT skriver, at Joakim Medins kone har fået at vide fra de svenske myndigheder, at han efter omstændighederne har det godt.

Tyrkiet forbinder Joakim Medin med en demonstration i Stockholm i 2023. Ved demonstrationen blev en dukke af præsident Erdogan hængt uden på rådhuset.

Den protest blev afholdt af en kurdisk aktivistgruppe, som efterfølgende har meddelt, at Joakim Medin ikke var en del af af aktionen og aldrig har været medlem af gruppen.

Tyrkiet har slået hårdt ned på de demonstrationer og protester, der foregår i landet.

Demonstrationerne eskalerede efter fængslingen af Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, i onsdags i sidste uge.

Han er udpeget som præsidentkandidat for Det Republikanske Folkeparti, som er et oppositionsparti til præsident Erdogan.

Oppositionen har efterfølgende opfordret folk til at gå på gaden for at vise deres modstand mod fængslingen.

Danmark skal hurtigst muligt anskaffe sig udstyr, der vil gøre Forsvaret i stand til at overvåge kritisk infrastruktur under havets overflade.

Det foreslår regeringen i en plan for udbygningen af det danske forsvar. Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse søndag morgen.

En del af planen går desuden på at få stablet et udviklingsprogram for droner på benene, hvilket skal komme Søværnet til gode på både kort og lang sigt.

– Den sømilitære kampplads er præget af et mere sammensat risiko- og trusselsbillede end tidligere, en hastig teknologisk udvikling og et Rusland, der er blevet mere villig til at eskalere sin kurs over for Vesten, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i meddelelsen.

– Derfor sætter vi med flådeplanen gang i flere hastende anskaffelser, som imødegår specifikke udfordringer og trusler, vi står over for nu og i de kommende år.

Regeringen foreslår desuden, at der straks anskaffes 21 fartøjer til Marinehjemmeværnet samt fire nye havmiljøskibe.

Sidstnævnte skal bruges militært til både farvandsovervågning og minelægning, lyder det.

Ifølge TV 2 er regeringen derimod ikke klar med en plan for byggeriet af nye fregatter og andre store krigsskibe. Denne del af planen var ellers ventet, skriver mediet.

Planerne for krigsskibene udsættes, fordi man fra regeringens side afventer nogle styrkemål fra Nato. De kommer til at omhandle krav til Forsvarets styrke.

Derudover har man heller ikke fået finansieringen helt på plads.

– Nu afventer vi NATO’s styrkemål, som falder på plads her i juni måned. Og når vi kender dem, træffer vi beslutning om, hvad vi skal anskaffe, når det gælder de nye fregatter og arktiske patruljeskibe, siger Troels Lund Poulsen til TV 2.

Denne del af den samlede flådeplan ventes at komme på plads i løbet af “de kommende måneder”, skriver mediet.

For godt en måned siden fremlagde regeringen og en række partier bag forsvarsforliget en aftale, hvor det blevet slået fast, at der afsættes yderligere 120 milliarder kroner til oprustningen af det danske forsvar frem til 2033.

De blev lagt oven i de 200 milliarder kroner, der i forvejen var øremærket Forsvaret i samme periode.

Flådeplanen skal nu drøftes med partierne bag forsvarsforliget.

Sydkoreansk politi mistænker en 56-årig mand for at have startet de mest ødelæggende skovbrande i landets historie, da han ville vedligeholde et familiegravsted.

Det oplyser sydkoreansk politi søndag, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Mandens datter har ifølge AFP fortalt politiet, at faren med en lighter ville fjerne tre grene omkring bedsteforældrenes gravsted.

Politiet arbejder desuden med en mistanke om, at manden kan have udført et ritual ved gravstedet, skriver Reuters.

– Vi er i gang med at vurdere beviserne, siger en unavngiven politikilde søndag til Reuters.

Den 56-årige mand, der afviser at have startet skovbrandene, besøgte gravstedet den 22. marts.

Mistanken er, at gløder fra grenene har startet skovbrandene, der på grund af kraftig vind og tørre forhold har ædt mere end 48.000 hektar skov og kostet 30 personer livet i Sydkorea.

Hundredvis af bygninger er blevet ødelagt i brandene. Blandt disse er et 1300 år gammelt buddhistisk tempel, huse, fabrikker og biler.

Landets fungerende præsident, Han Duck-soo, kaldte tidligere på ugen brandene for de “værste nogensinde”. De har skabt “ødelæggelser uden fortilfælde”, sagde han.

120 helikoptere har været i luften under slukningsarbejdet på grund af det bjergrige terræn flere steder i Sydkorea.

En helikopterpilot mistede onsdag livet, da han styrtede ned, mens han forsøgte at bekæmpe en brand.

Næsten alle skovbrandene er blevet slukket. Et belejligt regnvejr fredag hjalp med slukningsarbejdet, men brandfolk var fortsat på arbejde lørdag for at slukke de sidste flammer.

Søndag oplyser den sydkoreanske skovtjeneste, at en ny skovbrand er brudt ud i den sydlige del af landet.

De seneste år er et vidnesbyrd om, at det er blevet mere populært for folkepensionister at holde fast i arbejdslivet, selv om alderen tillader tilbagetrækning.

En årlig befolkningsundersøgelse fra pensionsselskabet PFA viser, at den tendens kan komme til at blive yderligere normaliseret i fremtiden.

I hvert fald svarer 58 procent ud af 2000 respondenter, at de forestiller sig et arbejdsliv efter pensionsalderen. Til sammenligning gjaldt det for 48 procent i 2024 og 42 procent i 2023.

Jesper Brask Fischer, der er PFA’s velfærds- og seniorchef, mener, at der er flere forklaringer på udviklingen.

– En af dem er jo, at der er en klar økonomisk interesse i at arbejde længere. Man får mere ud af det og en bedre pension på længere sigt, siger han.

– Men det er også helt tydeligt, at arbejdslysten ganske enkelt er blevet større blandt danskerne. Vi vil gerne arbejde længere, og det er arbejdsmarkedet samtidig blevet mere modtagelig over for.

Selv om de seneste år har budt på en inflationskrise, langt højere renter og generel global usikkerhed, har det danske arbejdsmarked ikke været til at blæse omkuld.

Beskæftigelsen har gentagne gange sat rekord, og det er blandt andet takket være dem, der har et job ved siden af pensionisttilværelsen.

En opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viste for nylig, at der i december sidste år var 87.691 danskere, der både havde lønindtægt og samtidig fik folkepension.

Det er en stigning på 18 procent i forhold til samme måned i 2023. Går man yderligere et år tilbage, er forskellen 34 procent.

Der er i bund og grund tale om en kulturændring på det danske arbejdsmarked, som ikke kun handler om indkomst, mener PFA’s Jesper Brask Fischer.

– Det handler også om, at et arbejde giver os en identitet og noget struktur, siger han.

– Og så er der de sociale relationer, som er rigtig vigtige for os i forhold til at trives, hvilket er noget af det, der kan være svært, når man går på pension. Her mister man nogle sociale relationer, og det kan i nogle tilfælde føre til ensomhed.

Mindst 17 personer har mistet livet i Thailands hovedstad, Bangkok, efter et jordskælv med epicenter i Myanmar fredag ramte Sydøstasien.

Det oplyser myndigheder i hovedstaden tidligt søndag morgen dansk tid.

32 personer er tilskadekomne, mens 83 personer er savnede.

Langt de fleste døde i forbindelse med, at et højhus, der var i gang med at blive opført, kollapsede. Det samme gælder de sårede og savnede personer.

Tidligere natten til søndag var meldingen, at 11 personer havde mistet livet i Bangkok.

Jordskælvet ramte fredag eftermiddag lokal tid og blev målt til at have en beregnet størrelse på 7,7.

Redningsfolk forsøger søndag morgen fortsat at finde frem til de arbejdere, der er blevet fanget i højhuset efter jordskælvet.

Ifølge det thailandske medie Khaosod bruger redningsfolkene blandt andet kraner som en del af indsatsen for at finde frem til både levende og døde arbejdere i den tidligere 30 etager høje bygning.

Der er desuden indsat hunde, der skal bidrage til indsatsen. Det skriver dpa.

Lørdag formodede redningsfolk, at det var muligt, at flere end 15 af arbejderne fortsat var live. Det skriver BBC.

Rystelserne fra det kraftige jordskælv, der havde epicenter nær Myanmars næststørste by, Mandalay, kunne fredag mærkes i både Thailand og Kina.

Søndag morgen skriver kinesiske statsmedier, at 12 kinesiske statsborgere er tilskadekomne efter jordskælvet. Det fremgår ikke umiddelbart, hvor de opholdt sig, da de pådrog sig skaderne.

Ødelæggelserne har dog ramt hårdest i Myanmar. Her meldes 1644 personer omkommet. Det oplyste landets militærjunta lørdag eftermiddag.

Mindst 3408 personer er desuden tilskadekomne.

I det sydøstasiatiske land er bygninger styrtet sammen, broer er kollapset og veje er blevet ødelagt som følge af rystelserne.

Lederen af landets militærjunta, Min Aung Hlaing, kom fredag med en sjælden bøn om hjælp og donationer fra “ethvert land”.

Indien, Sydkorea, Frankrig, og EU er blandt de, der har tilbudt at yde hjælp efter jordskælvet.

Også USA’s præsident, Donald Trump, sagde natten til lørdag, at der ville komme hjælp fra USA.

Det britiske udenrigsministerium oplyste lørdag aften, at man vil sende et bidrag på 10 millioner pund til Myanmar. Det svarer til omkring 90 millioner danske kroner.

Bidraget skal blandt andet bruges til at sikre mad, vand, lægehjælp og husly til de indbyggere, der er berørt af jordskælvet.

AFP

Det amerikanske militær har lørdag gennemført et luftangreb mod Islamisk Stat (IS) i Somalia.

Det oplyser det amerikanske militær med ansvar for Afrika (Africom) natten til søndag i en udtalelse.

Luftangrebene blev ifølge Africom udført mod IS-mål i regionen Puntland. Flere IS-medlemmer vurderes dræbt.

Ifølge udtalelsen skete angrebene i koordination med Somalias regering.

– Luftangrebet fandt sted sydøst for Bosasso i Puntland i det nordøstlige Somalia, fremgår det af udtalelsen.

– Africoms umiddelbare vurdering er, at flere IS-operatører er blevet dræbt, og at ingen civile kom til skade.

Det er tre dage siden, at der senest var meldinger om amerikanske luftangreb i Somalia. Ifølge Africom er lørdagens angreb en del af “et større antiterrorinitiativ” i landet.

I begyndelsen af februar udførte det amerikanske militær desuden luftangreb mod IS-mål i Golis-bjergene, der ligger i den nordlige del af Somalia. Ifølge myndighederne i regionen Puntland blev flere højtstående medlemmer af gruppen dræbt i angrebet.

Islamisk Stats aktiviteter er relativt beskedne sammenlignet med den militante islamistiske bevægelse al-Shabaab.

Al-Shabaab kontrollerer store dele af Somalia og har forbindelser til det militante netværk al-Qaeda.

I den seneste tid har IS dog vundet frem i den halvautonome region Puntland.

Da Islamisk Stat havde mest magt fra 2014 til 2017, sad gruppen på store dele af Syrien og Irak, hvor millioner levede under det hårdhændede islamistiske styre.

Det såkaldte IS-kalifat kollapsede dog i 2019 i Irak og i Syrien efter en militærindsats med USA i spidsen.

Men gruppen har forsøgt at genvinde tabt terræn en række steder verden over de seneste år.

Den amerikanske centralkommando, Centcom, sagde juli sidste år, at IS har forsøgt “at genoprette sig efter flere år med nedsat formåen”.

AFP

Golfspilleren Nanna Koerstz Madsen holder sig med helt fremme ved LPGA Tour-turneringen Ford Championship i Arizona.

Danskeren indtager en delt tredjeplads, efter at tredje runde blev afviklet lørdag.

Før søndagens afsluttende runde har Koerstz Madsen tre slag op til den førende, amerikaneren Lilia Vu.

Danskeren kunne lørdag skrive fem birdies og to bogeys på sit scorekort, så hun klarede de 18 huller i 69 slag – tre slag under banens par.

Koerstz Madsen indledte lørdagen på en delt andenplads med to slag op til Lilia Vu på førstepladsen.

Selv om danskeren faldt en enkelt placering tilbage, så har hun fortsat fine chancer for at opnå et godt resultat i et tæt førerfelt.

Lige bag Lilia Vu indtager engelske Charley Hull andenpladsen. Hull er et slag bedre end Koerstz Madsen, der deler tredjepladsen med japaneren Ayaka Furue.

Turneringens anden danske deltager, Emily Kristine Pedersen, indtager en 72.-plads.

Præmiepuljen i Ford Championship er på 2,25 millioner dollar, hvilket svarer til cirka 15,6 millioner kroner.

Vinderen scorer cirka 2,3 millioner kroner.

Amerikaneren Faye Hall er lørdag blevet løsladt af Taliban, efter at hun blev tilbageholdt sammen med tre andre i februar.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den amerikanske kvinde befandt sig sammen med et ældre britisk ægtepar og deres oversætter, da alle fire blev anholdt for næsten to måneder siden.

Årsagen til anholdelserne kendes ikke.

Faye Hall takker USA’s præsident, Donald Trump, efter at forhandlinger har ført til hendes frigivelse.

Det sker i et videoopslag, som Trump har lagt op på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Jeg har aldrig været så stolt over at være amerikansk statsborger, siger Faye Hall.

Den løsladte amerikaner befinder sig ifølge Reuters på Qatars ambassade i Afghanistans hovedstad, Kabul.

Qatar har været involveret i forhandlingerne omkring frigivelsen, siger en amerikansk embedsmand.

Amerikaneren har gennemgået flere helbredsundersøgelser og meldes i god behold.

Faye Hall blev anholdt 1. februar sammen med ægteparret Peter og Barbie Reynolds, der gennem 18 år har drevet skoleprojekter i Afghanistan.

Avisen The Sunday Times har tidligere berettet, at anholdelserne kædes sammen med ægteparrets undervisning.

Det er ifølge Taliban-styret ulovligt at undervise piger, når de har forladt grundskolen. Det er også ulovligt for kvinder at arbejde.

Det britiske ægtepar, der begge er i 70’erne, valgte at blive i Afghanistan, da Taliban-styret i 2021 tilbageerobrede magten i landet.

En kvinde er lørdag blevet reddet ud fra en sammenstyrtet boligblok i Mandalay i Myanmar – 30 timer efter et kraftigt jordskælv ramte byen fredag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, der har journalister i storbyen.

Der lød klapsalver, da 30-årige Phyu Lay Khaing, blev løftet ud af murbrokkerne på en båre.

Kvindens mand, Ye Aung, var til stede, da redningsarbejdere forsigtigt fjernede murbrokkerne omkring kvinden.

– I begyndelsen troede jeg ikke, at hun ville være i live, sagde Ye Aung, mens han ventede på, at de sidste murbrokker blev flyttet, så han kunne omfavne sin kone.

– Jeg er meget glad for at få de gode nyheder, tilføjede han.

Efter at have givet sin kone et kram, blev parret kørt til et nærliggende hospital. Gennem vinduet kunne Ye Aung ses holde sin kone i hånden. Parret har sammen to sønner på otte og fem år.

En medarbejder fra Røde Kors har tidligere vurderet, at mere end 90 personer fortsat kan befinde sig under resterne af boligblokken.

Tidligere lørdag blev det vurderet, at 44 personer var blevet reddet ud af boligblokken i live, mens ni personer er døde.

Jordskælvet, der er blevet målt til en styrke på 7,7, ramte nordvest for Mandalay fredag eftermiddag lokal tid. Efter få minutter ramte et efterskælv med en styrke på 6,7.

Rystelserne fik bygninger til at styrte sammen, broer til at kollapse og ødelagde veje i store dele af Myanmar, der ligger i det sydøstlige Asien.

Mindst 1644 personer i landet har mistet livet som følge af jordskælvets ødelæggelser. Det oplyste landets militærjunta lørdag.

Skælvet kunne mærkes i både Kina og Thailand.

I Thailands hovedstad, Bangkok, har mindst 10 personer mistet livet. De fleste af de omkomne er arbejdere, der blev fanget i et sammenstyrtet højhus, der var i gang med at blive opført.

AFP

Oprørsgruppen Folkets Forsvarsstyrker (PDF) har erklæret to ugers delvis våbenhvile i de områder af Myanmar, der fredag blev ramt af et kraftigt jordskælv.

Det oplyser Myanmars civile skyggeregering, NUG, i en udtalelse lørdag aften.

PDF vil “fra 30. marts gennemføre en to ugers pause i de offensive militære operationer – med undtagelse af defensive aktioner – i de jordskælvsramte områder”, fremgår det af udtalelsen.

NUG består af blandt andre politikere fra den afsatte civile regering under Aung San Suu Kyi og hendes parti, National Liga for Demokrati (NLD).

Den civile skyggeregering lover at samarbejde med FN og ngo’er om at sikre sikkerhed, transport og etablering af midlertidige lejre i forbindelse med redningsindsatsen og medicinsk behandling.

Myanmar har gennem de seneste år været præget af uroligheder og sammenstød mellem landets militærstyre og oprørsgrupper.

I 2021 tog militæret magten i landet efter et ti år langt forsøg med demokrati.

På flere fronter har militæret sidenhen kæmpet mod væbnede grupper, der har samlet sig i kampen mod styret.

Jordskælvet, der nu har fået PDF til delvist at lægge våbnene, ramte Myanmar fredag eftermiddag lokal tid. Skælvet blev målt til en styrke på 7,7 og havde epicenter nær landets næststørste by, Mandalay.

AFP

Antallet af danskere, der bliver smittet med kønssygdommene klamydia og gonorré, er faldende.

Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af en opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

SSI registrerede sidste år 5108 gonorrétilfælde, hvilket var et fald på 471 tilfælde i forhold til det foregående år.

29.944 danskere fik sidste år konstateret klamydia mod 37.111 året før.

SSI kan ikke forklare faldet i antallet af registrerede kønssygdomme, men sektionsleder Maria Wessman peger på, at det kan kædes sammen med samtykkeloven, der trådte i kraft den 1. januar 2021.

Samtykkeloven betyder, at begge parter skal sikre sig, at den anden har lyst til sex.

– Det er spekulation, men vi tror, at de unge har mere sikker sex.

– Måske kan det skyldes den nye samtykkelovgivning, som betyder, at det formentlig er blevet mere ok at tale om brug af kondom. Samtidig er det blevet dyrt at gå i byen, og måske er der derfor mindre tilfældig sex uden brug af kondom, siger Maria Wessman til Jyllands-Posten.

Det er ifølge SSI især unge i alderen 15 til 25 år, der har drevet udviklingen.

Selv om smittekurven er faldende, så er antallet af smittede med kønssygdomme fortsat for højt, påpeger SSI.

Tallene er ifølge organisationen Sex & Samfund behæftet med et stort mørketal, da 16 procent af unge mellem 15 og 29 år lader sig teste for klamydia.

Organisationen opfordrer til, at flere lader sig teste, så kønssygdommene opdages tidligt. Hvis klamydia og gonorré ikke bliver behandlet, kan det ramme fertiliteten for både mænd og kvinder.

En tredje kønssygdom syfilis, der næsten var udryddet i 1990’erne, har de senere år været stigende frem til 2022, hvor der var 698 tilfælde. Sidste år blev der registreret 627 tilfælde.

USA’s præsident, Donald Trump, har lørdag haft besøg af sin finske kollega, Alexander Stubb.

Ud over at spille golf har de to præsidenter talt om et salg af et “stort antal” isbrydere fra Finland til USA.

Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social.

– Præsident Stubb og jeg ser frem til at styrke partnerskabet mellem USA og Finland, og det inkluderer indkøb og udvikling af et stort antal hårdt tiltrængte isbrydere til USA, skriver Trump i opslaget på Truth Social.

Han tilføjer, at det vil “bidrage til fred og international sikkerhed for vores lande og for verden”.

Finland er verdens førende producent af isbrydere. Ifølge nyhedsbureauet Reuters er omkring 80 procent af skibene designet af finske virksomheder.

Det finske præsidentkontor meddeler lørdag aften, at Stubbs visit hos Trump på Mar-a-Lago i Florida var et uformelt besøg.

Men de to har drøftet bilaterale forbindelser og udenrigspolitiske anliggender, lyder det videre. Særligt Ukraine var et vigtigt samtaleemne.

Forud for besøget i Florida sagde Stubb, at han håbede at spille golf med Trump, og at isbryder-diplomatiet kan bidrage til, at Finland bevarer et godt forhold til USA.

Trumps opslag på Truth Social indeholder et foto af de to smilende præsidenter iført mere uformelt golftøj.

– Præsident Stubb sagde til mig, med de mest kraftfulde ord, at USA er STÆRKT og TILBAGE IGEN. JEG ER ENIG!

Udover at spille golf spiste de to præsidenter også både morgenmad og frokost sammen, skriver Reuters.

Finland deler EU’s længste grænse med Rusland. Den strækker sig over 1300 kilometer.

Efter Ruslands invasion af Ukraine foretog finnerne en politisk u-vending og søgte Nato-medlemskab sammen med Sverige.