Seneste nyheder

Det kunne ligeså godt have været Sverige, der blev udsat for ulovlige overflyvninger med droner og kampfly, sådan som Danmark, Estland og Polen har oplevet den seneste tid.

Det siger Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, på et pressemøde mandag eftermiddag ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Inden pressemødet samlede han lederne for partierne i det svenske parlament, Riksdagen, for at drøfte sikkerhedssituationen.

– Mit budskab til partilederne var, at det, som skete i Polen, Estland og Danmark, ligeså godt kunne være sket i Sverige, og det kan komme til at ske i Sverige, siger Ulf Kristersson.

Selv om det er uvist, hvem der stod bag droneflyvningerne i Danmark, retter den svenske statsminister opmærksomheden mod Rusland.

– Ruslands ageren lige nu peger mod en øget risikovillighed, ikke mindst over for nærområdet og de lande, der støtter Ukraine allermest, siger han.

22. september blev al flytrafik til og fra Københavns Lufthavn indstillet i fire timer, da flere droner fløj rundt over lufthavnsområdet.

Siden blev der også observeret droner over lufthavnene i Aalborg, Esbjerg og Sønderborg samt Flyvestation Skrydstrup.

Ingen af dronerne blev skudt ned, og det er uvist, hvor de kom fra, og hvor de fløj hen, da de forlod dansk luftrum.

Dronehændelserne fandt sted, få dage efter at tre russiske MiG-31-kampfly krænkede Estlands luftrum.

Og tidligere i september – natten mellem 9. og 10. september – sendte Rusland ifølge Polen et større antal droner ind i Polens luftrum.

Inden mødet med partilederne meddelte Ulf Kristersson, at Sverige sender antidronesystemer til Danmark i forbindelse med EU-topmøderne, som afholdes i København onsdag og torsdag.

– Frem for alt for at beskytte københavnsområdet mod uvelkomne droneangreb i en periode, siger Ulf Kristersson.

Blandt andet sender Sverige “en håndfuld kraftige radarsystemer” til Danmark.

Kristersson siger, at den danske regering siden droneoverflyvningerne har været bekymret for at måtte aflyse EU-topmøderne.

– Det var ret indlysende, at Danmark så med alvor på risikoen for, at det kunne blive påvirket eller måtte aflyses, siger den svenske statsminister.

Foruden Sverige hjælper Frankrig, Tyskland og Nato-alliancen med at beskytte Danmark mod droner i forbindelse med EU-topmøderne i København, oplyste Forsvarsministeriet tidligere mandag.

Mellem januar og april i år blev over 122.000 flyvninger i Østersøområdet påvirket af satellitbaserede navigationsforstyrrelser fra Rusland.

Det fremgår af en arbejdsrapport udarbejdet af myndigheder fra Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen og Sverige.

Et eksempel på et satellitbaseret navigationssystem er gps.

I april måned var 27 procent af flyvningerne i området ramt af forstyrrelser. I april 2024 var det 7,5 procent.

Ifølge rapporten udgør forstyrrelserne en trussel mod den internationale luftfartssikkerhed.

Der har været eksempler på både jamming, hvor signalet blokeres, og spoofing, hvor et falsk signal får flyets systemer til at tro, at det befinder sig et andet sted, fremgår det af rapporten.

Myndighederne har sporet forstyrrelserne til forskellige lokationer i Rusland, blandt andet Kaliningrad, Sankt Petersborg og Rostov, fremgår det af rapporten.

Arbejdsrapporten er blevet fremlagt for rådet i Den Internationale Civile Luftfartsorganisation, ICAO, der hører under FN.

De seks lande, der står bag rapporten, opfordrer til, at rådet fordømmer Ruslands handlinger og opfordrer til, at de stopper forstyrrelserne af fly i området.

I Danmark registrerer man også betydeligt flere gps-forstyrrelser i luftrummet end tidligere.

Det oplyste Trafikstyrelsen til Ritzau i begyndelsen af måneden, efter at Sverige meldte om stigende tal.

Der var i gennemsnit to ugentlige indberettede gps-forstyrrelser, oplyste styrelsen, hvor antallet af tilfælde tidligere har ligget på en til to om måneden.

Det giver dog ikke anledning til bekymring for sikkerheden, lød det fra Trafikstyrelsen.

– Det skyldes, at fly automatisk og uproblematisk kan skifte til andre navigationsformer i tilfælde af gps-forstyrrelser – enten andre satellitter eller udstyr placeret på jorden.

Rusland meddeler, at landet trækker sig fra Den Europæiske Konvention til Forebyggelse af Tortur (CPT).

Det står klart, efter at Ruslands præsident, Vladimir Putin, mandag ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass har underskrevet en lov om netop dette.

Konventionen blev vedtaget i 1987 af Europarådet, som Rusland senere blev medlem af.

Europarådet udviste dog Rusland i marts 2022 efter begyndelsen på krigen i Ukraine. Men Rusland deltog ifølge nyhedsbureauet AFP stadig teknisk set i konventionen.

Ruslands parlament har allerede tidligere stemt for at forlade konventionen, som den russiske regering ratificerede i 1998.

Rusland har forklaret tiltaget med, at landet ikke er repræsenteret i den komité, der overvåger konventionen.

Planerne om at trække landet fra konventionen har tidligere været fremme.

FN’s menneskeretskommissariat (OHCHR) har tidligere i september kritiseret Rusland i sagen.

FN-rapportørerne Alice Jill Edwards og Mariana Katzarova kaldte konventionen og den komité, der skal overvåge situationen, for en “grundlæggende beskyttelsesmekanisme mod overgreb i fængsler og andre steder, hvor mennesker er frihedsberøvede”.

– Den fortsatte nægtelse af adgang for internationale observatører, herunder vores egne mandater, og nu dette seneste skridt fra Rusland om helt at lukke døren for sådanne inspektioner, vækker alvorlig bekymring for behandlingen af tilbageholdte, skrev FN-rapportørerne.

CPT’s fulde navn er Konvention til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf.

Der blev ikke konstateret noget usædvanligt, da to kampfly søndag aften var på vingerne over Bornholm og Østersøen.

Det skriver Forsvaret i en pressemeddelelse mandag eftermiddag.

Flyene blev sendt på vingerne efter mistanke om aktivitet i Østersøen, lyder det.

– To F-35-kampfly var sent søndag aften på vingerne over Bornholm og Østersøen. Indsættelsen skete på mistanke om aktivitet i Østersøen. Intet usædvanligt blev konstateret, skriver Forsvaret.

Tidligere har Bornholms Politi oplyst, at mange borgere på øen i weekenden henvendte sig til politiet for at fortælle, at de havde set noget, som de mistænkte for at være droner.

Søndag aften bekræftede Bornholms Politi så, at der var to F-35-jagerfly i luften over øen som led i et afvisningsberedskab.

Forsvaret havde på det tidspunkt ingen kommentarer til sagen.

Men nu udtaler Forsvarskommandoen sig altså.

De to fly lettede fra Fighter Wing Skrydstrup i Jylland søndag aften omkring klokken 20.30, lyder det i pressemeddelelsen mandag.

– De fløj derefter til området omkring Bornholm, hvor de patruljerede.

– Flyene returnerede derefter til Flyvestation Skrydstrup.

Ritzau har været i kontakt med Forsvaret, som ikke kan oplyse nærmere om, hvilken form for aktivitet der var mistanke om.

Bornholms Politi har også mandag sagt mere om sagen.

I mandagens døgnrapport fra politikredsen står der, at ingen af de mange henvendelser om mulige droner er blevet bekræftet som værende ulovlig droneaktivitet.

Weekendens henvendelser kom efter en uge, hvor der var blevet observeret droner over flere lufthavne og militære områder i Danmark.

I København blev flytrafikken indstillet i flere timer mandag aften efter observationer af droner.

Senere på ugen skete det samme i Aalborg Lufthavn, og natten til søndag blev der observeret droneaktivitet over flere af Forsvarets lokationer.

Det er ikke lykkedes myndighederne at finde ud af, hvem der står bag droneaktiviteten.

Det blev gentaget mandag på et pressemøde med blandt andet forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Dronerester er faldet ned på rumænsk territorium.

Det oplyser Rumæniens forsvarsminister, Ionut Mosteanu, mandag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge ministeren har landet fundet dronefragmenter nær grænsen til Ukraine ved byen Tulcea.

– I dag, den 29. september, blev forsvarsministeriet informeret om eksistensen af dronerester, skriver forsvarsministeriet.

– Et hold bestående af specialister fra forsvarsministeriet, de rumænske efterretningstjenester og grænsepolitiet udfører yderligere rekognoscering på stedet.

– Fragmenterne bliver fjernet til yderligere ekspertundersøgelser, hedder det videre.

Tidligere på måneden lød det ligeledes fra Rumæniens forsvarsministerium, at en drone havde krænket landets luftrum under et russisk angreb på ukrainsk infrastruktur nær grænsen.

Hændelsen fik dengang Rumænien til at sende to kampfly i luften.

Det er ikke usædvanligt, at Rusland i sine angreb krydser grænsen til Rumæniens luftrum, skriver Reuters.

Det sker også jævnligt, at der findes dele fra droner i Rumænien. Det skyldes, at Rusland flere gange har angrebet ukrainsk infrastruktur ved grænsefloden Donau.

I alt deler Rumænien og Ukraine en grænse på over 600 kilometer.

De seneste uger har der været flere meldinger fra europæiske lande om krænkelser af luftrum.

Blandt andet var der en omfattende krænkelse af polsk luftrum, som ifølge Nato blev udført af russiske droner 9. og 10. september.

Men også lande som Finland, Letland, Litauen, Norge og Estland har meldt om luftrumskrænkelser af forskellig art.

Sportsfans verden over elsker deres spil, og det gør en gruppe investorer tilsyneladende også.

Et konsortium bestående af blandt andet den saudiarabiske investeringsfond PIF har fremsat et købstilbud på computerspilproducenten Electronic Arts.

Tilbuddet lyder på 210 dollar per aktie, svarende til en samlet værdisætning af Electronic Arts på 55 milliarder dollar eller 350 milliarder kroner.

Det er 25 procent mere end selskabets børsværdi på det tidspunkt fredag, hvor detaljer fra forhandlingerne blev lækket til offentligheden.

Electronic Arts er nok mest kendt for sine sportsspil, der udkommer hvert år i en fornyet udgave.

Således er den seneste version af fodboldspillet EA Sports FC, der tidligere var kendt som Fifa-spillene, netop sendt på gaden.

Men selskabet står også bag de populære Sims-spil samt Battlefield-serien.

PIF står for Public Investment Fund og er et af verdens største investeringsselskaber.

Det er ejet af Saudi-Arabien og ledes af kronprins Mohammed bin Salman.

Fonden ejer en lang række selskaber, blandt andet fodboldklubben Newcastle United, og ejer aktiver til en samlet værdi af mere end 900 milliarder dollar.

PIF sidder allerede på 9,9 procent af aktierne i Electronic Arts.

Foruden PIF består konsortiet bag købstilbuddet af kapitalfondene Silver Lake og Affinity Partners.

Affinity Partners er et amerikansk investeringsselskab, der er stiftet og ledet af Donald Trumps svigersøn, Jared Kushner, og som har tætte bånd til PIF, der har indskudt mere end to milliarder dollar i selskabet.

Silver Lake har eksisteret i mere end 25 år og har primært investeret i teknologiselskaber som Twitter, Waymo, Unity, Dell og Alibaba.

Men selskabet ejer også en andel af den australske fodboldliga A League og en lang række mindre amerikanske baseballhold.

Statsminister Mette Frederiksen (S) skriver på Facebook, at det fortsat ikke vides, hvem der stod bag den seneste uges droneaktivitet i dansk luftrum.

– Som jeg tidligere har sagt, så kan myndighederne ikke konkludere, hvem der står bag de hybride angreb.

– Men vi kan konstatere, at der primært er ét land, der udgør en trussel for Europas sikkerhed – og det er Rusland, skriver statsministeren, som tilføjer:

– Putin (Ruslands præsident, Vladimir Putin, red.) ønsker at splitte os. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at det aldrig vil lykkes dem.

Tidligere mandag er det kommet frem, at Frankrig vil hjælpe Danmark med antidronestøtte under EU-topmødet i København senere på ugen.

Også Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, har meldt ud, at landet vil låne Danmark antidronesystemer i forbindelse med EU-topmødet.

– En række europæiske lande er ramt af droner og andre former for hybride angreb. Det er en alvorlig situation, og jeg håber, alle kan se, at intet land kan håndtere en hybridkrig alene.

– Derfor har vi vores stærke alliancer. EU og Nato. Vi samarbejder mere med vores naboer end tidligere. Og jeg er både taknemmelig, rørt og glad for, at en række lande i de her timer og dage sender deres soldater, personel og kapaciteter til Danmark, skriver Mette Frederiksen.

Hun skriver desuden, at “vi er i en ny virkelighed”.

– I de her dage har vi brug for vores allieredes hjælp. Næste gang er det et andet land. Og så står vi klar til at hjælpe, skriver hun.

Den seneste uge er der observeret droner over flere lufthavne og militære lokationer i Danmark.

Mette Frederiksen betragter det som hybrid krigsførelse på dansk grund, og myndighederne har været i alarmberedskab siden første hændelse for en uge siden.

Både norsk og svensk politi deltager i indsatsen ved EU-topmødet den 1. og 2. oktober i Danmark.

Det skriver svensk politi i en pressemeddelelse.

Her oplyses det, at Sverige sender “en større politiressource til København for at opretholde sikkerheden ved EU-topmødet”.

Blandt andet sender svenskerne motorcykelbetjente og bombehunde afsted.

Det er endnu uklart, hvad den norske politistyrke består af, eller hvor mange betjente der i alt sendes afsted fra Danmarks to nordiske naboer.

I pressemeddelelsen oplyses det, at deltagelsen sker som et led i det “nordiske samarbejde” mellem politimyndighederne og på anmodning fra det danske politi.

Her fremhæves det desuden, at det seneste større politisamarbejde var, da Sverige afholdt Eurovision i maj 2024.

Dengang sendte både Norge og Danmark politi afsted til Sverige.

Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, oplyste tidligere på dagen mandag, at Sverige har sendt “en håndfuld kraftige radarsystemer” til Danmark.

Det skrev han i et opslag på X, hvor han tilføjede, at Sverige låner radarsystemerne til Danmark “i en periode”, uden at han kommer ind på, hvor lang tid dette gælder.

I opslaget fortalte Kristersson desuden, at Sverige i forbindelse med EU-topmødet på onsdag, som finder sted i København, låner Danmark en militær antidrone-kapacitet.

Allerede i sidste uge oplyste Forsvarsministeriet i et skriftligt svar til Ritzau, at Danmark har takket ja til tilbuddet om at låne de svenske antidronesystemer under topmødet.

Også Frankrig, Tyskland og Nato sender forskellige former for antidronestøtte til København i forbindelse med topmødet.

Alle EU-lande skal med i projektet omkring en “dronemur”. Det siger en talsmand for EU-Kommissionen mandag.

Udmeldingen kommer forud for, at EU-landenes ledere ventes at tage en indledende drøftelse om dronemuren på det uformelle topmøde i København onsdag.

– Det vil ikke virke, hvis vi bygger en dronemur med huller i. Vi har brug for en mur fra nord til syd, for vi skal beskytte den østlige flanke, siger talsmanden.

Dermed opfordrer EU-Kommissionen til samling, efter at Ungarn flere gange har afvist at hjælpe Ukraine med våben, og sydeuropæiske lande som Spanien tidligere har afvist, at de føler sig truet af Rusland.

I første omgang har en mindre gruppe af EU-lande, heriblandt Danmark, i sidste uge holdt møde om dronemuren.

På mødet deltog – foruden Danmark – repræsentanter fra Bulgarien, Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet og Ukraine.

Men kredsen bliver nødt til at omfatte alle EU-lande, hvis muren skal virke, lyder det fra EU-Kommissionen.

– En mur med smuthuller vil ikke virke. Derfor har vi brug for en europæisk tilgang med alle EU-medlemsstaterne om bord, siger talsmanden.

EU-landene har dog hidtil haft svært ved at tale med én stemme, når det gælder Ukraine og forsvar.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har under krigen både kritiseret Ukraine og trykket hånd med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Mandag måtte Orbán noget usædvanligt afvise, at Ungarn skulle have krænket Ukraines luftrum ved at sende droner ind over det krigshærgede land.

– Men lad os sige, at de var fløjet et par meter ind. Og hvad så? Ukraine er ikke et uafhængigt land. Ukraine er ikke et suverænt land.

– Vi holder Ukraine oven vande. Vesten holder det oven vande. Vi giver dem deres våben. Ukraine bør ikke opføre sig, som om det var en suveræn stat, sagde Orbán ifølge nyhedsbureauet AFP.

I Sydeuropa har ønsket om massiv oprustning mødt kritik fra Spaniens premierminister, Pedro Sánchez.

På Nato-topmødet i Haag i juni vakte Sánchez opsigt ved at fastholde, at han kun vil bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar.

Udmeldingen kom, selv om Nato-landene ellers lige var blevet enige om at bruge 3,5 procent direkte på forsvar. Og yderligere 1,5 procent på sikkerhed mere bredt.

Spanien var samtidig en af de største modtagere af coronahjælp betalt af andre EU-lande.

På den baggrund opfordrede Finlands forsvarsminister, Antti Häkkänen, i sidste uge de sydeuropæiske lande til at udvise solidaritet.

– Nordeuropa var meget solidarisk med Sydeuropa under epidemien. Nu er det vores tur. Nu skal EU-landene på den østlige og nordlige flanke have solidaritet fra EU-landene i Vest- og Sydeuropa.

– Alle lande har kriser i nogle år. Nu er det vores tur, sagde Antti Häkkänen efter fredagens indledende dronemøde.

Dermed presser Finland på for at sydeuropa også skal finansiere dronemuren, selv om de ligger på sikker afstand af Rusland.

Idéen om en dronemur og andre fælles EU-forsvarsprojekter skal efter planen diskuteres på det uformelle EU-topmøde i København.

Dermed kan der i København i bedste fald blive givet en indledende tilkendegivelse fra EU-landene af, om de er klar til at gå med i dronemuren.

EU-Kommissionen ønsker på det uformelle topmøde i København i første omgang at få input til køreplanen for oprustningen af EU frem mod 2030, siger en talsmand for EU-Kommissionen.

Dermed ser det ud til, at et udspil til køreplanen først fremlægges efter topmødet i København.

– Det uformelle topmøde i København vil være en mulighed for at lytte til medlemslandene, så vi kan fortsætte arbejdet med køreplanen til diskussion senere på måneden, siger talsmanden.

EU-landenes ledere skal mødes til et formelt EU-topmøde i Bruxelles den 23. og 24. oktober. Her kan køreplanen måske blive vedtaget.

Frankrig vil hjælpe Danmark med antidronestøtte under EU-topmødet.

Det oplyser det franske forsvarsministerium i en pressemeddelelse, skriver Reuters.

Støtten vil ifølge ministeriet inkludere en Fennec-militærhelikopter og et hold på 35 personer, som skal stå for noget af antidronearbejdet. Det fremgår ikke, om de 35 personer er soldater eller andet militært personale.

I pressemeddelelsen skriver det franske ministerium, at støtten illustrerer den “europæiske solidaritet” inden for forsvar “over for en alvorlig trussel”.

Også Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, har meldt ud, at landet vil låne Danmark antidronesystemer i forbindelse med EU-topmødet denne uge, som København er værtsby for.

Derudover har Sverige udlånt “en håndfuld kraftige radarsystemer” til Danmark “i en periode”.

Den svenske statsminister, Ulf Kristersson, sagde fredag, at svensk antidroneteknologi har til formål at hjælpe med at sikre, at topmødet kan afholdes.

Også Tyskland hjælper Danmark med anti-droneudstyr under topmødet, mens Nato desuden har sendt et bidrag.

I en pressemeddelelse mandag kalder forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) hjælpen for “et klart billede på det sammenhold, der er mellem de europæiske lande og på vores fælles kamp for et frit og demokratisk Europa”.

Samtidig beskriver ministeren det som rørende, at Ukraine også har tilbudt at hjælpe Danmark.

– Med de yderligere kapaciteter, som vi nu kommer til at råde over, styrkes Forsvarets evne til at lægge tyngde, hvor det måtte være nødvendigt, siger Troels Lund Poulsen i pressemeddelelsen.

Fra 30. september til 2. oktober er Danmark vært for to europæiske topmøder med stats- og regeringschefer fra EU.

Møderne finder sted i København.

Observation af droner har flere gange denne uge ført til kortvarige lukninger af flere lufthavne.

Statsminister Mette Frederiksen (S) fortalte fredag, at der udspiller sig
en “hybridkrig” på dansk grund. Det er ikke en krig i traditionel forstand, men angreb, som har til formål at skabe forvirring og usikkerhed.

Under USA’s præsident Donald Trumps første periode på posten frygtede den daværende generalsekretær og tidligere norske statsminister, Jens Stoltenberg, at Nato ville gå under.

Det fortæller den nuværende finansminister ifølge norsk TV 2 i sin nye bog “På min vagt”.

Her fortæller Stoltenberg, at Trumps opgør med medlemslandenes forsvarsbudgetter var ved at få det hele til at vælte.

Under et to dage langt topmøde i Bruxelles i juli 2018 var det ifølge Stoltenberg ved at gå helt galt.

– Alle forstod, at det var ved at kollapse. Hele mødet, alle erklæringerne om enighed. Og dermed var Nato i akut fare, skriver Stoltenberg i bogen ifølge TV 2.

– Dette kan blive mødet, hvor Nato går til grunde, tænkte jeg. Det sker på min vagt. Det har fungeret i 70 år. Men ikke efter 12. juli 2018, skriver han.

I bogen fortæller Stoltenberg også om et møde med Trump i Det Hvide Hus inden topmødet.

Her skulle Trump ifølge Stoltenberg have spurgt, om Norge kunne smides ud af Nato med henvisning til landets forsvarsbudget, der på det tidspunkt lå under Nato-målet på to procent af bnp.

– Det var forretningstankegangen, der slog igennem.

– Hvis du vil have 100 procent dækning, må du også betale hele forsikringspræmien. Sådan var hans logik, skriver Stoltenberg.

Det lykkedes for Stoltenberg og de øvrige Nato-lande at formilde Trump på topmødet ved blandt andet offentligt at give ham æren for, at de andre Nato-landes forsvarsbudgetter var øget det seneste år.

Alliancen består fortsat, og USA er stadig medlem. De senere år har en lang række Nato-lande – herunder Danmark – hævet deres forsvarsbudgetter betragteligt eller er på vej til at gøre det.

Samtidig har de forpligtet sig til at bruge 3,5 procent af deres bnp på rene forsvarsudgifter senest i 2035.

Den seneste tids droneforstyrrelser over Danmark fortsætter med at præge myndighedernes og Christiansborgs dagsorden.

Mandag er lederne af Folketingets partier indkaldt til endnu en orientering om droner i Justitsministeriet.

Det erfarer Ritzau og TV 2.

Den fortrolige orientering vil foregå klokken 12.45 og formentlig vare en times tid.

Det er stadig uklart, hvad indholdet af orienteringen bliver, og om partilederne vil blive fortalt nye oplysninger om dronehændelserne.

De seneste offentlige meldinger fra myndighederne er stadig, at man ikke kender til, hvem der står bag droneforstyrrelserne.

Den seneste uge er der observeret droner over flere lufthavne og militære lokationer i Danmark.

Statsminister Mette Frederiksen (S) betragter det som hybrid krigsførelse på dansk grund, og myndighederne har været i højt alarmberedskab siden første hændelse sidste mandag.

Sagen har stor offentlig bevågenhed, og de fleste episoder og udviklinger dækkes massivt.

Søndag aften fløj to danske F-35-jagerfly over Bornholm som led i et afvisningsberedskab.

Det har Bornholms Politi bekræftet.

Hverken Forsvaret eller Forsvarsministeriet har dog ønsket at forklare, hvad det drejede sig om, og hvorvidt noget skulle skræmmes bort.

Sent søndag aften udtalte vagtchef hos Bornholms Politi Thomas Elsgaard til TV 2, at et jagerfly fra Forsvaret “først har fløjet den ene vej ind over øen og derefter den anden vej tilbage igen”.

Det skete, efter at der havde været flere anmeldelser fra indbyggere om jagerfly over øen.

Afvisningsberedskabets opgave består i at hævde og håndhæve dansk suverænitet og yde støtte til civile fly.

Det betyder, at kampflyene både skal vise tilstedeværelse og være i stand til at forsvare det danske luftrum.

Beredskabet består af to piloter, som med få minutters varsel kan lette døgnet rundt i F-16- og F-35-jagerfly.

Formålet med at have flyene på beredskab er, at de med meget kort varsel kan reagere på aktiviteter i luften, som truer Danmarks sikkerhed eller udgør en trussel mod flytrafikken.

Flyene står på Flyvestation Skrydstrup.

Når afvisningsberedskabet aktiveres, betyder det ikke nødvendigvis, at der har været en krænkelse af dansk territorium eller luftrum, skriver Forsvaret på sin hjemmeside.

Sverige har sendt “en håndfuld kraftige radarsystemer” til Danmark.

Det skriver den svenske statsminister, Ulf Kristersson, i et opslag på X.

Her uddyber han, at Sverige låner radarsystemerne til Danmark “i en periode”, men kommer ikke ind på, hvor lang tid dette gælder.

I opslaget fortæller Kristersson desuden, at Sverige i forbindelse med EU-topmødet på onsdag, som finder sted i København, låner Danmark en militær antidrone-kapacitet.

Allerede i sidste uge oplyste Forsvarsministeriet i et skriftligt svar til Ritzau, at Danmark har takket ja til tilbuddet om at låne de svenske antidronesystemer under topmødet.

Dronning Margrethe rejser til den italienske hovedstad, Rom, og tager dermed på sit første store udenlandske besøg i officielt regi siden 2021.

Det sker i forbindelse med 10-års jubilæet for Dronning Margrethes Romerske Pris, der bliver uddelt 24. oktober.

Det skriver kongehuset i en nyhed på sin hjemmeside.

Det er sjældent, at dronning Margrethe rejser til udlandet på officielle besøg, hvoraf det seneste store var til Tyskland i 2021.

Siden tronskiftet har dronning Margrethe blot været på en mindre tur i officielt regi, da hun 4. juni 2024 besøgte Sofiero Slott i Skåne, fremgår det af kongehusets kalender.

Dronningen skal i Rom uddele den ti år gamle pris, der blev indstiftet i 2015 af Carlsbergfondet i anledningen af dronningens 75-års fødselsdag.

Den uddeles hvert år til en person, gruppe eller institution, der har ydet en særlig indsats inden for kultur, videnskab eller formidling med forbindelse til Italien.

Prisen bliver uddelt på Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom, som hun har været protektor for siden 2011.

Foruden prisuddelingen skal dronningen også deltage i et program med fokus på arkæologi, kunsthistorie og arkitektur.

Dronning Margrethe var sidst i Rom i 2017.

Siden tronskiftet i januar sidste år, hvor dronning Margrethe videregav tronen til sin søn kong Frederik, har hun droslet ned for de officielle opgaver.

Derudover har den 85-årige dronning været ramt af blandt andet sygdom, der tidligere har gjort, at hun har måttet aflyse sin tilstedeværelse ved officielle arrangementer.

Senest blev dronning Margrethe i maj i år indlagt på Rigshospitalet i forbindelse med “en forkølelse”, lød det fra kongehuset, der understregede, at indlæggelsen var for en “sikkerheds skyld”.

Sidste år i september måtte dronning Margrethe også aflyse en række arrangementer, da hun var faldet på Fredensborg Slot.

Faldet førte til, at dronningen var sygemeldt i godt en måned.

Milkshakemaskine, rustfrie køkkenstationer, frituregryder og skilte fra KFC’s konkursramte danske restauranter har været under hammeren.

Mandag formiddag er auktionerne afsluttet, og en stor del af inventaret fra restauranterne er blevet solgt.

Det er Aktionshuset Dab A/S, der har haft til opgave at sælge indholdet fra butikkerne til højest bydende.

Det fremgår ikke, hvad de enkelte ting er blevet solgt for efter endt auktion.

Men fem minutter inden luk lød eksempelvis det højeste bud på en af frituregryderne på 76.000 kroner.

Inklusive moms og salær vil køber skulle af med 114.000 kroner.

Derudover lød det højeste bud inden endt auktion på et såkaldt vægophængt pylonskilt med KFC’s logo på 175 kroner.

Et pylonskilt er et stort, fritstående skilt, der oftest bruges af virksomheder.

I Danmark har det været Isken Aps, der havde retten til at drive fastfoodkæden.

Isken Aps kom under konkursbehandling i juli og havde indtil da 11 restauranter rundt om i Danmark og knap 200 ansatte.

Der er blevet solgt udstyr fra ti af restauranterne og et hovedlager. Hver restaurant har haft sin egen selvstændige auktion, der er foregået online.

Der er også blevet solgt fire headsets, en paninigrill og en milkshakemaskine.

Det højeste bud på sidstnævnte lå minutter inden endt auktion på 1100 kroner.

DR afslørede i juni, hvordan en KFC-restaurants ansatte snød med datomærkningen på kyllingekød, og tidligere ansatte forklarede, at man havde forlænget optøet kyllings datomarkering.

Det fik Fødevarestyrelsen til at undersøge samtlige restauranter. Kontrolbesøgene kastede fire sure smileys af sig.

Efterfølgende opsagde KFC’s europæiske hovedkontor aftalen med Isken Aps og krævede, at restauranterne blev lukket.

Det valgte Isken Aps i første omgang at ignorere. Men kort efter stod det klart, at der ikke var penge nok i kassen til at udbetale løn til de ansatte.

Den tyske Lufthansa-koncern vil fremover skulle have 4000 færre ansatte i administrationen.

Ledelsen bekræftede mandag rygterne om en forestående fyringsrunde og begrunder den med, at man med automatisering og digitalisering forventer at kunne klare sig med færre ansatte.

De 4000 ansatte svarer til en femtedel af den nuværende administration, og stillingerne nedlægges frem mod 2030. Lufthansa har i dag i alt 103.000 ansatte.

Ifølge nyhedsbureauet dpa kommer det til at gå hårdest ud over it-afdelingerne i koncernen, hvor man regner med at kunne finde halvdelen af de overflødige stillinger.

Lufthansa-koncernen består foruden Lufthansa af luftfartsselskaberne Swiss, Austrian og Brussels Airlines, ligesom man ejer en aktiepost i italienske Ita.

Forventningen er, at man kan centralisere og sammenlægge funktioner, der i dag er placeret separat i de enkelte selskaber.

Tirsdag bliver i øvrigt endnu en vigtig dag for Lufthansa. Her slutter en afstemning blandt piloterne i fagforeningen Vereinigung Cockpit om, hvorvidt de skal indlede en strejke.

Piloterne er efter syv forhandlingsrunder med ledelsen utilfredse med, at de endnu ikke har fået forbedret deres pensionsvilkår tilstrækkeligt.

Det kræver, at mindst 70 procent af de stemmeberettigede stemmer ja, før en strejke kan blive en realitet.

– Moldova, du har gjort det igen. Intet forsøg på at så frygt eller splid kunne bryde din beslutsomhed.

Sådan skriver EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på det sociale medie X.

Udmeldingen kommer efter et parlamentsvalg i Moldova, som skabte dyb bekymring i Bruxelles for, om russisk påvirkning ville få Moldova til at feje det proeuropæiske regeringsparti, PAS, ud af regeringskontorerne.

Men det skete ikke. Tværtimod.

Med næsten alle stemmerne i søndagens valg optalt står PAS til at få 50,06 procent af stemmerne.

Det fremgår af optællingen hos Moldovas centrale valgkommission, hvor 99,65 procent af stemmerne er optalt.

Nyhedsbureauet AFP skriver, at PAS dermed har vundet valget.

Det har stor betydning for landets fremtid, mener von der Leyen.

– Du har gjort dit valg klart: Europa. Demokrati. Frihed.

– Vores dør står åben. Og vi vil stå ved din side hvert skridt på vejen. Fremtiden er din, skriver von der Leyen på det sociale medie X.

I 2023 fik Moldova sammen med Ukraine status af EU-kandidatland. Dermed er landet på vej til at blive medlem af EU, hvis man fortsætter med at gennemføre de nødvendige reformer.

Med valgsejren til PAS, som er præsident Maia Sandus parti, kan Moldova nu arbejde videre på at indfri det mål.

Maia Sandu har beskrevet valget som et eksistentielt øjeblik for det lille, fattige østeuropæiske land, der i årevis har svinget mellem russisk og europæisk indflydelse.

Med et fortsat flertal i Moldovas parlament, der har 101 pladser, vil PAS kunne fortsætte med at arbejde for målet om EU-medlemskab i 2030 og endegyldigt bryde Moldovas afhængighed af Rusland.

Maia Sandus regering har tidligere advaret befolkningen om, at Rusland skal have forsøgt at påvirke valget ved at sprede misinformation og ved at købe stemmer.

Stanislav Secrieru, som er Sandus nationale sikkerhedsrådgiver, har ifølge Reuters sagt, at blandt andet regeringens hjemmesider er blevet udsat for cyberangreb, og at der har været falske bombetrusler mod valgsteder i Moldova og i udlandet.

Rusland har dog nægtet indblanding.

De 50,06 procent stemmer er en smule mindre, end PAS fik i 2021, hvor partiets andel endte på 52,8 procent.

Prorussiske Blocul Patriotic har fået næstflest stemmer og står i optællingen til 24,25 procent. Herefter følger Alternativa, som nyhedsbureauet Reuters beskriver som proeuropæisk, med 7,98 procent.

Ifølge det britiske medie BBC ligger valgdeltagelsen i søndagens valg på over 52 procent, hvilket er højere, end man har set i landet de seneste år.

Salget hos detailkæden Søstrene Grene har taget endnu et spring.

I det forskudte regnskabsår 2024/25 er omsætningen øget med 31 procent og lander på 2,9 milliarder kroner.

Det skriver Børsen og Finans.

Væksten stammer både fra eksisterende og nye butikker, siger kædens koncernchef og medejer, Mikkel Grene, til Finans.

I løbet af året har Søstrene Grene åbnet 47 nye butikker, og dermed har kæden nu over 350 butikker spredt over 17 lande.

– Ikke mindst har det britiske marked drevet rigtig meget vækst for os med en fremgang i omsætningen på 130 procent i kraft af mange nye butikker det seneste år, siger Mikkel Grene til Finans.

Målet er at nå 500 butikker i Europa i 2027.

Selv om salget i Søstrene Grene-butikkerne er steget, er koncernens indtjening ikke gået samme vej.

I regnskabsåret lyder indtjeningen ifølge Børsen på 154 millioner kroner. Det er over fem procent mindre end året før.

Det er dog helt bevidst, lyder det fra Mikkel Grene. Det skyldes nemlig blandt andet investeringer i nye butikker, et nyt it-system og robotter til et logistikcenter.

– Hele vores strategi har båret frugt. Det er klart, det springer i øjnene, at bundlinjen ikke følger med den store vækst, men det er en bevidst øvelse, så det er ikke noget, der holder os søvnløse, siger Mikkel Grene til Børsen.

Søstrene Grene er et familieejet selskab, som i dag er ejet af blandt andre Mikkel og Cresten Grene.

De er sønner af Inger Grene og Knud Cresten Vaupell Olsen, som grundlagde kæden i 1973. Her blev den første butik i Aarhus åbnet.

Søstrene Grene-konceptet er bygget op om de to søstre Anna og Clara. Det er inspireret af Inger Grenes fars to fastre, der arbejdede i farens butik, som leverede maskiner til landbruget.

Knud Cresten Vaupell Olsen døde i år 2000, og Inger Grene døde i 2021.

Mens Mikkel Grene i dag er koncernchef, er Cresten Grene kreativ direktør. Line Vogdrup er administrerende direktør i Søstrene Grene Import.

En mand er blevet anholdt i Sverige, efter at et fly søndag aften måtte cirkulere i næsten 40 minutter uden for lufthavnen Sundsvall-Timrå, da en drone angiveligt var blevet set i nærheden.

Det skriver flere svenske medier, herunder SVT.

Dronen blev ifølge mediet opdaget, da lufthavnens dronesystem registrerede, at noget var lettet inden for forbudszonen. Politiet blev herefter tilkaldt.

– I dette tilfælde lå flyet og “cirkulerede”, som man plejer at sige. Det flyver, så det ligner en travbane. Da det var uden for fare, valgte piloten at lande, siger Frank Olofsson, der er administrerende direktør for lufthavnen, til SVT.

Meldingen kommer, efter at der i den seneste uge har været flere meldinger om droneaktiviteter i Norden, og observationer af droner har flere gange i løbet af ugen ført til kortvarige lukninger af lufthavne.

Der har ligeledes været droneobservationer over militære faciliteter i Danmark.

Det vides endnu ikke, hvem der står bag droneaktiviteten.

I en videotale torsdag aften sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at der er hybridkrig på dansk grund, og at angrebene har til formål at skabe utryghed og splittelse.

Søndag meddelte Transportministeriet, at hele Danmarks luftrum lukkes for civil droneflyvning i en uge efter flere hændelser med mistænkelig droneaktivitet.

Lukningen af luftrummet træder i kraft mandag 29. september og gælder frem til og med 3. oktober. Forbuddet gælder hele døgnet.

– Vi kan ikke acceptere, at fremmede droner skaber usikkerhed og forstyrrelser i samfundet, som vi har oplevet den seneste tid, sagde transportminister Thomas Danielsen i en pressemeddelelse fra ministeriet.

Lukningen af luftrummet for civil droneflyvning falder tidsmæssigt sammen med det EU-topmøde, som Danmark er vært for i denne uge.

Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, holder mandag pressemøde sammen med udenrigsminister Maria Malmer Stenergard og forsvarsminister Pål Jonson om sikkerhedssituationen i Sverige.

Uddannelsesinstitutioner skal fortsat turde optage studerende fra tredjelande, selv om de presses fra øverste sted.

Det siger De Radikale, der er blevet bekymrede for en aktuel tendens til at blande udlændingepolitik ind i uddannelsessektoren.

– Jeg synes, det er enormt ærgerligt, hvis uddannelsespolitikken skal til at styres af udlændingepolitikken, siger uddannelsesordfører Katrine Robsøe.

Den seneste tid har universiteter som Roskilde Universitet og Syddansk Universitet været udsat for heftig kritik for at have optaget store mængder studerende fra lande som Bangladesh og Nepal.

Universiteterne har blandt andet øget optaget af studerende fra særligt de lande, fordi det gavner økonomien.

Men det kan koste på kvaliteten af uddannelserne, og flere steder på Christiansborg har det vakt stor forargelse.

Statsminister Mette Frederiksen har langet kraftigt ud efter Roskilde Universitet for ikke at tænke på sammenhængskraften og føre sin egen udlændingepolitik.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, foreslog i weekenden, at man helt bør lukke Roskilde Universitet.

Samtidig har man på Syddansk Universitet nu taget den beslutning, at man vil afvise alle 700 studerende fra tredjelande ved vinteroptaget i februar.

– Jeg bliver ret bekymret, når jeg ser, at uddannelsesinstitutioner ikke længere tør optage studerende fra tredjelande, siger Katrine Robsøe.

Partiet anerkender, at det er problematisk at optage studerende med for lave faglige kompetencer af økonomiske årsager.

– Det er vigtigt, at vi har uddannelsesinstitutioner, der er ansvaret bevidst om ikke at optage studerende, der ikke er kvalificerede til at læse på uddannelsen, siger Katrine Robsøe.

Indsatsen for at holde styr på det må dog ikke gå ud over de store fordele, internationale studerende kan have for Danmark, mener Robsøe.

– Det er vigtigt, at vi har mulighed for at optage de mange dygtige internationale studerende, der kan bidrage til, at Danmark bliver endnu klogere og dygtigere.