Seneste nyheder

Antallet og andelen af danskere, der lever længere end 80 år, bliver stadigt større.

I dag udgør denne aldersgruppe 5,7 procent, men om bare 14 år – i 2039 – vil de udgøre 8 procent af befolkningen.

Og kigger vi frem mod 2070, vil der være 650.000 personer eller 10,3 procent af befolkningen, som er fyldt 80 år eller mere.

Det viser en fremskrivning af det fremtidige befolkningsgrundlag i Danmark, som Danmarks Statistik har foretaget.

Tallene vil, hvis de holder stik, udgøre en udfordring for de offentlige finanser fremover, vurderer Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

Ældre er nemlig typisk oftere i kontakt med sundhedsvæsnet og modtager som oftest folkepension.

– Det er samtidig udfordrende, at der stort set ikke bliver flere personer i aldersgruppen 20 til 64 år i 2030, der betaler en meget stor del af de samlede skatteindtægter, fordi det er i disse år man primært er tilknyttet arbejdsmarkedet, siger Tore Stramer.

Helle Dalsgaard, der er chefrådgiver hos Sampension, hæfter sig dog ved, at mange flere end tidligere i dag sparer op til alderdommen via arbejdsmarkedspensioner.

Det er medvirkende til at lette pensionspresset på de offentlige kasser.

Helle Dalsgaard opfordrer alligevel til, at man sikrer sig, at pensionsopsparingen kan række længere, end man måske lige regner med.

– For selv om danskerne generelt sparer mere og mere op, betyder den længere levetid, at opsparingen alt andet lige også skal række i flere år, hvilket kan have betydning for levestandarden som pensionist, siger hun.

Danmarks Statistiks fremskrivning tager udgangspunkt i nogle forudsætninger og antagelser om, hvordan til- og fraflytning, dødelighed og fertilitet vil udvikle sig, og at udviklingen fra de seneste år fortsætter.

Derfor er den omfattet med en vis usikkerhed og rammer ikke nødvendigvis helt præcist.

Nato-øvelser i Østersøen i den kommende måned betragtes af Rusland som Natos forberedelser på en potentielt militær konflikt med Rusland.

Det siger viceudenrigsminister i Rusland Aleksandr Grusjko til det russiske nyhedsbureau Tass i en udtalelse.

– Hvis vi ser på de her øvelsers fokus, deres koncept, organiseringen af soldaternes indsættelse, soldaterne selv, deres egenskaber og deres opgaver på øvelserne, så er det her en kamp mod en sammenlignelig modstander, siger Gruskjo.

Nato afholder i juni den årlige øvelse Baltops i Østersøen og de omkringliggende regioner.

Ifølge Forsvaret har øvelsen til formål at “træne og øve Nato-enheders evne til at udføre integrerede sømilitære operationer sammen”, lyder det på hjemmesiden.

– Øvelsen skal sikre, at styrkerne er trænede, i stand til at operere sammen og er klar til at reagere på enhver trussel mod sikkerheden i stater i Østersøregionen.

Formålet er desuden at “vedligeholde og opretholde de allierede landes sømilitære beredskab”.

I maj skrev den tyske avis Bild, at Rusland en måned tidligere end normalt tog hul på sin årlige øvelse i Østersøen.

Det russiske nyhedsbureau Interfax skrev ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Rusland i sidste uge sejlede 20 krigsskibe ind i området samt 3000 soldater og også luftbårne styrker.

Russiske øvelser i Østersøen er ikke usædvanligt, men den finske forsvarsminister, Antti Häkkänen, har sagt til det finske medie Yle, at den russiske aktivitet i farvandet er steget betydeligt.

– Der har været militære eskorteaktiviteter med tilstedeværelse af væbnede styrker. Det er et helt nyt element, lød det ifølge det svenske nyhedsbureau TT fra forsvarsministeren.

To russiske militærfly mistænkes desuden for at have krænket finsk luftrum den 23. maj.

Den tidligere socialdemokratiske minister Henrik Sass Larsen modtog i 2018 et link i en mail, og da han trykkede på linket, kunne han se et videoklip med et seksuelt overgreb mod ham selv, da han var tre år gammel i 1969.

Det siger Sass i B.T.-podcasten “Q&CO”. Det skriver B.T.

Videoen blev startskuddet til, at Sass selv downloadede filmsekvenser og overgrebsmateriale med børn.

Materialet downloadede Sass for “at finde de skyldige”, siger han.

Sass er tiltalt for at være i besiddelse af over 6200 billeder og 2200 filmsekvenser med overgrebsmateriale med børn.

Han er derudover tiltalt for at være i besiddelse af en barnedukke konstrueret med et seksuelt formål for øje, “idet den var opskåret i skridtet og tilknyttet en elektronisk betjening”, lyder det i anklageskriftet.

Han nægter sig skyldig i tiltalen.

B.T. har ikke set den video, som Sass henviser til i interviewet.

Sagen med Sass skal for retten i august. Sass erkender i interviewet, som ifølge B.T. fandt sted 2. juni og varede tre timer, at det var en “stor fejl”, at han ikke kontaktede politiet og bad dem om at efterforske den påståede overgrebsvideo. Den modtog Sass ifølge ham selv via appen Wickr i 2018.

Linket i 2018 modtog Sass på hans daværende folketingsmail.

Sass var i mange år et fremtrædende medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Han var erhvervs- og vækstminister fra august 2013 til juni 2015, og han var medlem af Folketinget fra 2000 til 2019.

I 2021 modtog Sass ifølge ham selv igen en video. Den video har B.T. heller ikke set dokumentation for.

Denne gang modtog Sass angiveligt en video på Snapchat. I videoen står den 3-årige Sass ved siden af en sofa, mens en lille pige blev udsat for et overgreb. Mere konkret beskrives hændelsen ikke i artiklen fra B.T.

I podcasten læser han dog op fra prologen i en kommende bog. Her beskrives episoden i flere detaljer.

Sass forsøgte at skrive til afsenderne i begge tilfælde. Men det var angiveligt ikke muligt. Der er ifølge Sass ikke lyd på videoener.

B.T. har efterspurgt skærmbilleder eller andet, der kan bevise, at Sass har modtaget videoerne, som han omtaler i interviewet. Det har Sass ikke, oplyser han til mediet.

Sass har i forbindelse med, at det kom frem, at han var tiltalt i sagen, sagt, at han aldrig har gjort et barn fortræd, og at han aldrig kommer til det.

Det er også kommet frem, at han 10. juni selvudgiver en bog. Den får titlen “Tilbageslag” og vil ifølge Sass selv fortælle hans version af sagen. B.T. har læst et udkast til bogen, og han læser altså også et uddrag fra bogen højt i podcasten.

Fra 2018 og flere år frem har Sass ifølge ham selv downloadet overgrebsmateriale med børn fra ét til tre år.

Sass udtaler, at han ikke har set videoerne til ende. Sass har kun set efter sig selv i videoerne, som han ikke har set til ende, siger han. Herefter har Sass slettet videoerne, lyder det fra eksministeren.

– Jeg tænker ikke på, det er kriminelt, men jeg tænker hele tiden på, at det ikke duer. Der er mange gange, hvor jeg lægger det fra mig, siger Sass og tilføjer:

– Jeg ser ikke mig selv gøre noget kriminelt, jeg ser mig selv lede efter mig selv.

Sass-sagen så dagens lys i marts og har været et stort samtaleemne, også på Christiansborg, hvor selv statsminister Mette Frederiksen (S) har kommenteret på den og kaldt tiltalen “alvorlig”.

Sass var en central figur i Frederiksens første tid som formand for Socialdemokratiet og var gruppeformand fra 2015 til 2019, da Socialdemokratiet sad i opposition.

Interviewet med Sass udkommer i fire afsnit i podcasten. De første to afsnit er ude nu, mens der kommer nye afsnit torsdag og fredag.

Ritzau forsøger onsdag at få et interview med Henrik Sass Larsen.

En australsk kvinde, som er anklaget for at dræbe tre personer ved at have puttet giftige svampe i deres frokost, fortæller i retten, at hun muligvis uforvarende har brugt “vildtindsamlede” svampe i maden.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, efter at den 50-årige Erin Patterson onsdag har vidnet i sagen.

Patterson er anklaget for drab på sin svigermor, svigerfar og sin mands tante. Hun er desuden anklaget for drabsforsøg på sin mands onkel, som overlevede det giftige måltid.

Hun fastholder dog selv, at måltidet blev forgiftet ved et uheld og nægter sig skyldig i sagen.

Og Patterson var tydeligt følelsesmæssigt berørt, da hun i retten onsdag fortalte om den dødelige frokost, der fandt sted i juli 2023.

Her havde Patterson bedt sin mand, Simon, om at invitere hans familie til en familiefrokost i hendes afsidesliggende hjem i den australske delstat Victoria.

Erin Patterson og Simon var på stadig gift på papiret, men de var gået fra hinanden, skriver AFP. Simon valgte ikke at deltage i frokosten, da det gjorde ham “utilpas”, har det lydt under tidligere retsmøder.

Efter at have fået serveret Pattersons beef Wellington blev de fire gæster syge.

Ifølge Patterson selv valgte hun under tilbedelsen af retten at tilføje tørrede svampe, da den smagte “lidt kedeligt.”

Hun brugte en pakke svampe, som hun havde købt i en butik, men det er muligt, at de er blevet blandet med vildtindsamlede svampe, siger hun.

– Jeg besluttede mig for at putte tørrede svampe fra købmanden i, siger hun i retten.

– Nu tænker jeg, at der er en mulighed for, at der også var vildtindsamlede svampe deri.

Under tidligere retsmøder har kvinden fortalt, at hun begyndte at samle svampe i naturen i 2020, som var præget af coronanedlukninger.

En amerikansk fordobling af importtolden på stål og aluminium fra 25 til 50 procent er onsdag morgen klokken 06.01 trådt i kraft.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

USA’s præsident, Donald Trump, varslede forøgelsen fredag i sidste uge under et besøg hos stålproducenten U.S. Steel i delstaten Pennsylvania.

– Vi vil forhøje told på stål fra 25 procent til 50 procent, hvilket vil sikre stålindustrien yderligere, sagde præsidenten i talen til stålarbejderne i U.S. Steel.

Samme dag meddelte Trump på sit sociale medie, Truth Social, at også tolden på aluminium ville blive forhøjet.

Tirsdag aften underskrev Trump så det dekret, der formelt øger tolden på import af de to metaller, efter at han i marts indførte en told på 25 procent.

Økonomisk rådgiver i Det Hvide Hus Kevin Hassett forklarer, at der ligger beregninger til grund for toldforøgelsen.

– Vi begyndte på 25 (procent, red.), men efter at vi havde læst endnu mere på tallene, indså vi, at det var en stor hjælp, men der var behov for endnu mere hjælp.

– Derfor begynder vi med 50 (procent, red.) fra i morgen (onsdag, red.), siger Kevin Hassett ifølge Reuters.

Toldforøgelsen gælder for alle lande med undtagelse af Storbritannien, der har aftalt en toldpause på 90 dage med USA. Storbritanniens aftale med USA gælder som minimum frem til 9. juli.

Tirsdag har Mexico anmodet om at blive fritaget for ståltolden på 50 procent. Økonomiminister Marcelo Ebrard mener ikke, at fordoblingen giver “mening”, da USA eksporterer mere stål til Mexico, end USA importerer.

USA-chef hos brancheorganisationen Dansk Erhverv, Søren Friis Hansen, sagde i sidste uge, at toldforhøjelsen på stål og aluminium vil påvirke allerede ramte danske virksomheder.

– Eskalationen fra Trump rammer danske virksomheder, som producerer komponenter og varer i metal til det amerikanske marked, hvoraf mange allerede er hårdt ramt.

– Indirekte er det med til at hælde yderligere kølervæske på den økonomiske optimisme i USA, skrev Søren Friis Hansen i en kommentar.

Det københavnske gadebillede ventes de kommende dage at blive fyldt med musik og arrangementer som wrestling, frisører på vejen og DJ’s i alle afskygninger.

Det sker fra onsdag og frem til søndag, hvor festivalen Distortion, der er spredt over forskellige lokationer i København, løber af stablen.

Efter fem års pause vendte festivalen tilbage til Nørrebro sidste år – en succes, som næsten ikke engang festivalens stifter, Thomas Fleurquin, kunne tro på.

– Vi endte med kun at modtage to lydklager, hvor den ene var fra rengøringsarbejdet om natten. Vi er blevet modtaget så utrolig godt på Nørrebro, siger han.

En del af opskriften, som Distortion vil videreføre i år, er netop adskillelsen af musik og gratis aktiviteter, som der er rekordmange af i år.

– Der er kommet flere aktiviteter fra mange flere afkroge af Københavns kulturliv med danseskoler, pladeselskaber og sportsklubber, der deltager i begivenheden, siger Thomas Fleurquin og nævner, at der er mere end 70 aktiviteter.

Distortion består foruden af den gratis gadefest på Nørrebro, der foregår torsdag, af de mere musikcentrerede fester Distortion X på henholdsvis Rådhuspladsen og Nørrebro og Distortion Ø på Refshaleøen.

I årene op til coronapausen deltog op mod 100.000 mennesker dagligt i de åbne gadefester.

Det kastede mange klager af sig fra københavnere, og gadefesterne blev ifølge Distortion selv “for ucharmerende”. Flere beboere var utilfredse med blandt andet støj og offentlig urinering.

Thomas Fleurquin understreger, at Distortion er nået langt væk fra niveauet fra før corona og hen til et sted, hvor der er mere kulturel dybde.

Han kalder gadefesten på Nørrebro for en “folkefest, der hylder det lokale kulturliv og den lokale identitet”.

– Lokal kultur er selvfølgelig med til at skabe en helt anden stemning. Vi betragter de her gadefester som Københavns byfest. Det er det, vi prøver at skabe, siger han.

Mens gadefesten på Nørrebro er gratis, kræver det billet at deltage i Distortion X, Ø og flere af de andre Distortion-arrangementer.

Distortion slår dørene op onsdag på Rådhuspladsen.

Vietnam har onsdag droppet landets tobarnspolitik som følge af faldende fødselstal.

Det oplyser Vietnam News Agency ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det er fremover op til det enkelte par at beslutte antallet af børn, skriver Vietnam News Agency.

Den hidtidige lovgivning i det kommunistiskstyrede land tillod kun hver familie at få et eller to børn.

De seneste tre år har Vietnam oplevet et historisk fald i fødselstallene. Fertilitetsraten faldt i 2024 til 1,91 barn per kvinde, fremgår det af tal fra sundhedsministeriet tidligere i år.

Sundhedsministeriet konstaterede, at Vietnam dermed er under det niveau, der kræves, hvis Vietnam skal fastholde sin befolkningsstørrelse. Det asiatiske land har en befolkning på omkring 100 millioner.

Tilbage i 2021 lå Vietnam over grænsen for reproduktion, da der blev født 2,11 barn per kvinde. I 2022 faldt fertilitetsraten til 2,01, og året efter til 1,96.

Den 22-årige kvindelige kontormedarbejder Tran Minh Huong fortæller onsdag til AFP, at ændringen ikke får betydning for hende. Hun har besluttet sig for, at hun ikke vil have børn.

– Selv om jeg er asiat, og de sociale normer tilsiger, at kvinder skal giftes og få børn, så er det for dyrt at have børn, siger Tran Minh Huong til nyhedsbureauet.

De ældre udgjorde ifølge FN en stigende del af befolkningen i Vietnam i 2024.

Vinderen af præsidentvalget i Sydkorea, liberale Lee Jae-myung, vil forbedre båndet til nabolandet Nordkorea.

Det siger han i sin første tale til befolkningen, efter at han er blevet indsat som landets præsident natten til onsdag dansk tid.

– Uanset hvor dyrt det bliver, er fred bedre end krig, siger han.

Han lover desuden at “afskrække Nordkoreas nukleare og militære provokationer og samtidig åbne kommunikationskanaler”.

Nordkorea har ikke besvaret meldingen.

Nordkorea invaderede Sydkorea i 1950 og startede Koreakrigen.

I 1953 indgik de to lande en våbenhvile. Våbenhvilen har aldrig ført en reel fredsaftale med sig, og formelt set er de to lande stadig i krig.

Han vandt en overbevisende sejr over den konservative Kim Moon-soo fra den skandaleramte ekspræsident Yook Suk-yeols tidligere parti, PPP.

Sydkorea har normalt en længere overgangsperiode, men eftersom valget blev afholdt som følge af Yoons rigsretssag, begynder Lees embedsperiode med det samme.

Lee Jae-myung var også den liberale kandidat ved det forrige præsidentvalg, der blev afholdt i 2022. Her tabte han snævert til Yoon.

Under Yoon har forbindelserne til Nordkorea været på et lavpunkt, skriver nyhedsbureauet AFP.

Yoon chokerede landet og resten af verden, da han pludselig indførte undtagelsestilstand i Sydkorea i december sidste år.

Han blev sat for en rigsret, som nåede frem til, at Yoon skulle afsættes som følge af beslutningen. Yoon skulle have siddet som præsident frem til 2027.

Den nu afsatte Yoon indførte ifølge eget udsagn undtagelsestilstanden, fordi pro-nordkoreanske kræfter modarbejdede hans og Sydkoreas interesser.

Lee overtager dermed styringen af et land, der stadig er rystet af uroen.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, lykønskede tidligere natten til onsdag Lee og udtrykte håb om et samarbejde med ham.

Alliancen mellem USA og Sydkorea er “ubrydelig”, sagde Rubio videre og henviste til “fælles værdier og dybe økonomiske bånd”.

Der er titusindvis af amerikanske soldater udstationeret i Sydkorea, som jævnligt deltager i fælles militærøvelser med Sydkorea.

Ved en årlig militærøvelse, der fandt sted i marts, affyrede Nordkorea flere ballistiske missiler. Nordkorea har kritiseret øvelserne mellem USA og Sydkorea og beskrevet dem som “provokerende handlinger”.

AFP

USA’s justitsministerium anklager to kinesiske statsborgere for indsmugling af en svamp, der potentielt kunne benyttes til at udføre “agroterrorisme” i det amerikanske landbrug.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Justitsministeriet har identificeret svampen som fusarium graminearum og oplyser videre, at svampen ifølge faglitteratur kan bruges som et “agroterrorvåben”.

I en udtalelse skriver ministeriet, at svampen forårsager “hovedskimmel” i bestemte afgrøder og årligt er ansvarlig for økonomiske tab for milliarder af dollar.

USA’s justitsminister, Pam Bondi, siger ifølge ABC News i en udtalelse, at hendes ministeriums vigtigste opgave er at beskytte USA mod udenlandske fjender, der vil skade landet.

– Takket være hårdt arbejde fra dygtige advokater i ministeriet står den tiltalte – som i hemmelighed forsøgte at bringe et destruktivt stof ind i USA – over for flere år bag tremmer, siger Pam Bondi.

Ifølge det amerikanske forbundspoliti, FBI, medbragte den kinesiske forsker Zunyong Liu den uønskede svamp, da han i juli sidste år besøgte sin kæreste i USA.

Zunyong Liu har ifølge FBI indrømmet indsmugling af svampen. Han hævder, at den skulle bruges til forskning på University of Michigan, hvor hans kæreste arbejdede.

FBI er i besiddelse af en korrespondance, der indikerer, at kæresteparret skrev til hinanden omkring forsendelse af “biologiske materialer”.

Specialagent hos FBI i Detroit Cheyvoryea Gibson mener, at parrets handlinger “udgjorde en overhængende trussel mod den offentlige sikkerhed”.

De to kinesiske statsborgere er anklaget for indsmugling, afgivning af falske forklaringer og visumsvindel.

Den amerikansk- og israelskstøttede organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF) kommer ikke til at uddele nogen nødhjælp i Gaza onsdag.

Det siger en unavngiven talsperson til nyhedsbureauet Reuters.

Uddelingen bremses, mens organisationen taler med Israels militær, IDF, om at styrke sikkerhedsforanstaltninger uden for GHF’s områder.

Tirsdag oplyste IDF, at det havde åbnet ild i nærheden af et GHF-område, hvor der blev uddelt fødevarehjælp.

Den Internationale Røde Kors-komité (ICRC) oplyste efterfølgende, at 27 mennesker blev dræbt, og mere end 150 blev såret.

Gazas sundhedsministerium meddelte, at 27 palæstinensere blev dræbt, da de ventede på uddeling af nødhjælp nær byen Rafah.

Rafah ligger i det sydlige Gaza, der grænser op til Egypten.

Efter meldingen fra ministeriet lød det fra det IDF, at det havde affyret skud mod enkeltpersoner, omkring en kilometer fra et center der drives af GHF.

FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, har fordømt drabene på palæstinenserne og kaldt dem “uacceptable”, skriver nyhedsbureauet AFP.

Han opfordrer til en uafhængig undersøgelse af skyderiet, og en talsmand for ham sagde tirsdag, at det er “uacceptabelt, at civile risikerer og i flere tilfælde mister livet, bare fordi de prøver at skaffe mad”.

IDF har oplyst, at hændelsen er under efterforskning.

Det Hvide Hus i USA har sagt, at det “undersøger rigtigheden” af meldingerne fra Gaza.

Israel er kommet under internationalt pres for at forbedre den humanitære situation i Gaza, hvor befolkningen efter Israels mere end to måneder lange bloklade har hårdt brug for mad.

Blokaden er blevet lempet, men organisationer har opfordret Israel til at tillade hurtigere leveringer af mere mad.

GHF er begyndt at uddele nødhjælp som led i et nyt system.

Israel håber, at det vil forhindre, at nødhjælp når frem til den militante palæstinensiske gruppe Hamas, mens FN kritiserer GHF for at gå uden om de normale systemer i Gaza.

GHF er støttet af USA’s administration og Israel og har fået kritik for at politisere uddelingen af nødhjælp i Gaza.

Kritikken går blandt andet på, at palæstinenserne ikke er blevet inddraget i beslutninger om organisationens arbejde i Gaza.

Fagforeningen 3F Aalborg overvejer at trække sig som sponsor i den nedrykkede superligaklub AaB.

Det oplyser 3F Aalborg tirsdag aften på det sociale medie Facebook.

Årsagen er en mulig sag om intern mobning i AaB. Sagen er de seneste dage beskrevet i Tipsbladet og andre medier.

– Derfor indkalder vi nu ledelsen i 3F Aalborg i morgen (onsdag, red.) til et hastemøde, hvor vi vil drøfte situationen og vores samarbejde med AaB, og om det skal stoppe, inden kontrakten oprindeligt udløber, skriver 3F Aalborg.

Kontrakten mellem 3F Aalborg og AaB udløber med udgangen af juni 2027.

– Mobning og et dårligt psykisk arbejdsklima er fuldstændigt uforeneligt med de værdier, vi arbejder for hver eneste dag – både på arbejdspladser og i de fællesskaber, vi indgår i, skriver 3F Aalborg.

Allerede mandag havde fagforeningen et møde med AaB-ledelsen, hvor 3F Aalborg gjorde det klart, at den ikke ønsker at fortsætte som sponsor under klubbens nuværende ejerskab.

Den tyske investorgruppe, SSE22, købte sig i marts 2023 ind i den nordjyske fodboldklub.

Mandag kom fansammenslutningen Vesttribunen med en krigserklæring mod SSE22, som Vesttribunen vil have til at forlade AaB.

Den mulige sag om mobning drejer sig ifølge Tipsbladet om den tidligere cheftræner Menno van Dam og en unavngiven person omkring klubbens førstehold.

Den unavngivne personen har fortalt Tipsbladet, at vedkommende blev mobbet af Menno van Dam på en bowlingtur med kommentarer omkring sit udseende.

Den hollandske træner vil ikke forholde sig til påstanden. Han siger til Tipsbladet, at det er “internt”.

Van Dam blev fyret i april, på et tidspunkt hvor AaB kæmpede for overlevelse i Superligaen. Afløseren Kristoffer Wichmann formåede ikke at styre klubben fri af nedrykning.

Efterfølgende er også Wichmann, der i april skrev under på en toårig kontrakt, blevet fyret.

Den amerikanske flåde vil omdøbe et olietankskib, der er opkaldt efter den homoseksuelle aktivist Harvey Milk, som blev myrdet i 1978.

Det oplyser unavngivne amerikanske embedsmænd, der udtaler sig på betingelse af at være anonyme.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er det forsvarsminister Pete Hegseths seneste tiltag mod at gøre op med såkaldt DEI – diversitet, lighed og inklusion – i militæret.

I 2016 meddelte den amerikanske flåde, at den ville opkalde en af sine nye olietankere efter Milk, der var flådeveteran og senere blev en af de første åbent homoseksuelle personer til at blive valgt til et offentligt embede i USA.

USNS Harvey Milk blev døbt i 2021.

Direktivet om at ændre navnet kommer fra Pete Hegseths kontor, siger en amerikansk embedsmand. Han siger videre, at det er uklart, hvornår navneændringen faktisk vil finde sted.

En anden unavngiven embedsmand siger, at det ikke vil overraske ham, hvis flere skibe vil blive omdøbt, eftersom andre olietankere også er opkaldt efter borgerrettigheds- og menneskerettighedsaktivister.

Forsvarsministeriet Pentagons talsmand, Sean Parnell, har sagt, at Hegseth er fast besluttet på at sikre, at navne på militære installationer og udstyr “afspejler den øverstbefalendes prioriteter, vores lands historie og kriger-etos”.

– Eventuelle navneændringer vil blive præsenteret, når interne gennemgange er afsluttet, har han sagt.

Milk tjente i den amerikanske flåde i 1971 som dykkerofficer under Koreakrigen. Han blev valgt til San Franciscos byråd som den første åbent homoseksuelle politiker. Han blev myrdet, mens han sad i embedet, i 1978.

Filmen “Milk” fra 2008 med Sean Penn i hovedrollen skildrer hans liv og vandt to Oscars.

Siden Hegseth tiltrådte i januar, har han afskaffet flere DEI-initiativer i militæret. Det gælder blandt andet Black History Month, som er en måned, hvor der er fokus på sortes historie.

Han har også fjernet nogle bøger fra flådens militærakademi, Naval Academy, herunder erindringsbogen fra den berømte sorte forfatter Maya Angelou.

Reuters

Nigeria importerer køer fra Danmark som en del af en plan for at blive mere selvforsynende med mælk.

Nigerias minister for kvægbrug, Idi Maiha, fortæller til nyhedsbureauet Reuters, at det afrikanske land vil fordoble mælkeproduktionen og begrænse en stor import af mælkeprodukter.

– Vores mål er ambitiøst, men opnåeligt: Vi vil fordoble Nigerias mælkeproduktion fra 700.000 ton til 1,4 millioner ton årligt inden for de næste fem år, siger han.

Selv om Nigeria har en af de største kvægbestande i Afrika, så producerer landets mere end 20 millioner køer ikke store mængder mælk og slet ikke nok til at imødekomme behovet.

Med et årligt forbrug på 1,6 millioner ton mælk må Nigeria derfor importere 60 procent af den mælk, som landets befolkning drikker.

En nigeriansk farm har ifølge ministeren for kvægbrug allerede importeret mere end 200 kvier fra Danmark.

Kvierne skal ifølge Idi Maiha bruges til at opbygge en stor besætning af malkekøer gennem “intensiv avl”.

Det er ikke kun danske kvier, der skal hjælpe Nigeria med at nå målsætningen om en fordobling af mælkeproduktionen. Der arbejdes også på at forbedre kvaliteten af foder.

Det afrikanske land har for nylig registreret otte nye græsarter. Det er første gang i 48 år, at der er registreret nye græsarter.

Der er desuden udarbejdet en national strategi for animalske ressourcer.

Ministeren for kvægbrug har en forhåbning om, at Nigeria kan nå sine målsætninger.

– Vi har i forvejen mere end 20,9 millioner kvæg, 60 millioner får og 1,4 millioner geder, så vi starter ikke fra nul. Vi bygger på fra et stærkt ståsted, siger Idi Maiha.

Nigeria er Afrikas største land befolkningsmæssigt med omkring 230 millioner indbyggere.

Syriens udenrigsministerium afviser tirsdag aften, at landet udgør en trussel mod “nogen parter i regionen” i Mellemøsten.

Det siger videre, at det fordømmer et israelsk angreb på landet.

Det statslige nyhedsbureau Sana rapporterer, at angrebet ifølge udenrigsministeriet har ramt Daraa-provinsen i det sydvestlige Syrien, og at der er “betydelige menneskelige og materielle tab”.

Angrebet finder sted, efter at det israelske militær, IDF, tidligere på aftenen meldte, at to projektiler havde krydset grænsen fra Syrien mod Israel og var faldet ned i åbne områder.

Det er uklart, hvem der står bag afsendingen af projektilerne.

Syriens udenrigsministerium udtaler, at meldingerne om projektilerne “ikke er blevet bekræftet endnu”.

– Vi mener, at der er mange parter, som kan forsøge at destabilisere regionen for at fremme egne interesser, lyder det i udtalelsen.

IDF oplyste kort tid efter, at det havde angrebet det sydlige Syrien med artilleriild.

I en række angreb blev “våben tilhørende det syriske regime” ramt, lyder det fra IDF.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, sagde efterfølgende, at Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, er “ansvarlig for enhver trussel mod Israel”.

– Vi betragter præsidenten af Syrien som direkte ansvarlig for enhver trussel og ethvert angreb mod staten Israel, og der vil snart komme et fuldt svar. Vi vil ikke tillade en tilbagevenden til virkeligheden fra den 7. oktober, sagde han.

Katz henviste her til den 7. oktober 2023, hvor den militante gruppe Hamas angreb Israel.

Flere andre militser, heriblandt houthierne i Yemen og Hizbollah i Libanon, har efterfølgende udført angreb i solidaritet med Hamas. Begge er støttet af Iran.

I december sidste år væltede oprørere – med præsident Ahmed al-Sharaa i spidsen – den syriske præsident Bashar al-Assad. Siden har landet været igennem hastige omvæltninger.

Nu arbejder Syrien på at genopbygge landet og skabe stabilitet efter mere end et halvt århundrede med Assad-familiens brutale styre og 13 års krig. Det forsøger nu at skabe et demokrati, har regeringen sagt.

Reuters

Familien til den 45-årige mand, som er mistænkt for et angreb på en proisraelsk demonstration i Boulder i Colorado, er blevet tilbageholdt af de amerikanske immigrationsmyndigheder.

Det oplyser Kristi Noem, som er amerikansk minister for indenrigssikkerhed, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge ministeren vil myndighederne undersøge, om familien havde kendskab til angrebet. Den 45-årige, som hedder Mohamed Sabry Soliman, har selv sagt, at han handlede alene.

Det samme er det amerikanske politis vurdering.

I et opslag på sine sociale medier skriver Kristi Noem, at familien ikke opholder sig lovligt i USA.

Det Hvide Hus skriver ligeledes om sagen på de sociale medier. Her lyder det, at familien til den 45-årige muligvis allerede kan blive deporteret tirsdag.

– Seks envejs-billetter til Mohammeds kone og fem børn, lyder det i et opslag på det sociale medie X.

45-årige Soliman, som boede sammen med sin kone og fem børn i Colorado Springs, stammer fra Egypten.

Ifølge myndighederne kom den 45-årige til USA på et turistvisum, søgte om asyl og er blevet i landet, efter at hans visum udløb.

12 mennesker kom til skade ved angrebet, som fandt sted søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Reuters var mange af de tilskadekomne ældre mennesker.

Demonstrationen var en gruppe, der demonstrerede for at skabe opmærksomhed om de israelske gidsler i Gazastriben.

Soliman menes at have kastet to tændte molotovcocktails mod demonstrationen.

Efterfølgende er den 45-årige blevet sigtet for blandt andet drabsforsøg og for at have begået en hadforbrydelse.

Ifølge en politierklæring har den 45-årige mand oplyst til politiet, at han tog våbentræning, men at han endte med at beslutte sig for at bruge molotovcocktails i stedet.

Det skyldtes angiveligt, at han ikke kunne købe et våben, da han ikke er amerikansk statsborger.

Ifølge AFP er det forventningen, at den 45-årige mand skal møde i retten torsdag. Her vil han officielt blive præsenteret for anklagerne imod sig.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) opfordrer Israel til at sikre uhindret adgang for nødhjælp til Gaza.

Hvis ikke det sker, så mener udenrigsministeren, at “alle vil blive dømt af historien”.

Det skriver han tirsdag aften i et opslag på det sociale medie X.

– Det er mere end på høje tid, at Israel skifter kurs, begynder at samarbejde med verdenssamfundet og giver uhindret adgang for nødhjælp til en civilbefolkning i Gaza, der lider så voldsomt, at vi alle bliver dømt af historien, hvis kursen ikke ændres, skriver Lars Løkke Rasmussen.

Tirsdag morgen blev 27 palæstinensere meldt dræbt, da de ventede på uddeling af nødhjælp i Gazastriben. Det oplyste Gazas civilforsvar ifølge AFP.

Hændelsen skete nær byen Rafah tæt på grænsen til Egypten.

Efter meldingen fra Gazas sundhedsministerium bekræftede det israelske militær, at det havde affyret skud mod enkeltpersoner omkring en halv kilometer fra det sted, hvor den amerikansk- og israelskstøttede organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF) holder til i Rafah.

Palæstinensere bevægede sig mod soldaterne på en måde, der “udgjorde en trussel mod dem”, lød det fra militæret.

Generalsekretær for FN, António Guterres, har ifølge AFP kaldt angrebet på palæstinenserne for “uacceptabelt”.

Generelt er Israel blevet mødt af en voksende international kritik som følge af den humanitære situation i Gaza.

Igennem knap tre måneder gjorde en israelsk blokade af nødhjælp den i forvejen kritiske humanitære situation i Gaza endnu værre.

Blokaden er blevet lempet de seneste dage, efter at nødhjælpsorganisationer længe har advaret om truende hungersnød.

FN’s Sikkerhedsråd ventes onsdag at stemme om en resolution, der kræver “øjeblikkelig, ubetinget og permanent” våbenhvile i Gaza.

I et udkast til resolutionen, som nyhedsbureauet Reuters har set, står der, at alle restriktioner for humanitær hjælp skal ophæves i Gaza, så distributionen af nødhjælp kan ske i stor skala.

USA’s præsident, Donald Trump, deltager i Nato-topmødet, som afholdes i den hollandske by Haag senere i juni.

Det fortalte pressesekretær i Det Hvide Hus Karoline Leavitt på et pressemøde tidligere tirsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Jeg kan bekræfte, at han tager til Nato-topmødet, ja, svarede Karoline Leavitt direkte adspurgt af en journalist fra AFP.

Trump har længe kritiseret de øvrige Nato-lande for ikke at bidrage tilstrækkeligt til Natos fælles forsvar og har krævet, at de andre medlemslande øger deres investeringer i militæret.

Trump kræver, at alle Nato-lande bruger fem procent af deres bnp (bruttonationalprodukt) på forsvar. Ingen af Natos 32 medlemmer – heller ikke USA – bruger så mange penge på militæret.

Hans krav om øgede forsvarsbudgetter ventes at dominere dagsordenen på topmødet i Haag. Mødet finder sted fra 24. til 26. juni.

Det er første gang, Trump deltager i et Nato-møde siden sin indsættelse på præsidentposten i januar.

Foruden medlemslandenes forsvarsbudgetter kommer Ruslands krig i Ukraine til at fylde dagsordenen.

Tidligere tirsdag bekræftede Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at Ukraine er inviteret til mødet.

Det fremgår endnu ikke, om Zelenskyj selv møder op.

Trumps deltagelse i Nato-topmødet skal ses i lyset af hans til tider meget anstrengte forhold til forsvarsalliancen.

Under sin første præsidentperiode truede Trump med at trække USA ud af Nato, og siden har han truet med kun at ville beskytte de allierede, som ifølge ham bruger nok penge på forsvar.

Hans nuværende administration har luftet idéen om at flytte amerikanske styrker fra Europa for i stedet at flytte det amerikanske militærs fokus mod andre dele af verden – eksempelvis mod Kina.

Dertil kommer, at Trump har ytret ønske om at overtage både Canada og Grønland og dermed har truet to Nato-allieredes territorier.

Tirsdag aften i Stockholm er formentlig en aften, de kvindelige danske fodboldkvinder vil glemme hurtigst muligt.

Der var en førsteplads på spil i sidste spillerunde af Nations League, men det kunne ikke ses på de danske landsholdsspilleres indsat i opgøret mod Sverige, der blev tabt med rungende 1-6.

Allerede i første minut startede det danske mareridt, der varede helt til sidste fløjt tirsdag aften.

Da Italien samtidig bankede Wales med 4-1 i den anden gruppekamp, ender danskerne på gruppens tredjeplads.

Det betyder, at Danmark i efteråret skal spille playoff om at overleve i Nations Leagues A-lag mod en endnu ukendt modstander fra B-laget.

Danmarks fodboldkvinder skal hurtigt op på hesten mentalt. Netop Sverige er nemlig modstanderen i næste landskamp, der er første gruppekamp ved EM i Schweiz om lidt over en måned.

Og der skal andre danske boller på suppen 4. juli, hvis det ikke skal ende i en ny ydmygelse, som tirsdag aften begyndte allerede kort efter første fløjt.

Efter mindre end 40 sekunder kom Sverige i front efter en stribe af ringe danske aktioner.

Isabella Obaze lignede i en duel en, der mentalt stadig sad i omklædningsrummet, inden Maja Bay Østergaard mellem stængerne heller ikke så god ud på svenske Stina Blackstenius’ afslutning.

Man skulle tro, at det ville vække de danske spillere, men da uret havde passeret fire minutter, blev der delt en ny dansk gave ud.

Sara Holmgaard forærede bolden til Johanna Rytting-Kaneryd, der takkede for gavmildheden og omsatte den store foræring til en 2-0-scoring.

De to tidligere scoringer chokerede danskerne, og efter ti minutter blev ondt værre. Denne gang var det takket være svensk dygtighed og ikke en dansk fejl.

Værterne strøg afsted i en omstilling. Bolden blev lagt til rette for Filippa Angeldal, der uden for feltet klaskede læderet i kassen.

Trods den miserable start insisterede de selvtillidsforladte danskere på at spille bolden op nede fra, og det gik galt gang på gang.

Kort inden pausen fik danskerne en smule håb, da Janni Thomsen udnyttede svensk sløseri og reducerede.

Den danske optimisme varede dog kort. Minutter efter blev den punkteret, da den svenske angriber Blackstenius drejede bolden i kassen efter et indlæg.

Der var ikke mange danske spillere, der lignede nogen, der glædede sig til at spille anden halvleg, og der gik heller ikke længe, før Stina Blackstenius efter 53 minutter fuldendte sit hattrick og øgede til 5-1.

Derfra slap svenskerne foden fra speederen, men ikke grebet om kampen.

Danmark forsvarede fortsat på egen banehalvdel, og i dommerens tillægstid blev ydmygelsen total, da Lina Hurtig sendte bolden op i nettaget.

Amerikanerne kommer til at lide under et uholdbart stort budgetunderskud med præsident Donald Trumps store lovpakke, som for nylig blev stemt igennem i Repræsentanternes Hus.

Det mener techmilliardæren Elon Musk, der indtil fredag i sidste uge stod i spidsen for den amerikanske administrations Departement for Regeringseffektivitet (Doge).

– Jeg beklager, men jeg kan bare ikke holde det ud længere, skriver Musk på det sociale medie X med henvisning til lovpakken.

Han skriver videre, at lovpakken, som Trump selv kalder en “stor, smuk lov”, er “skandaløs” og “en afskyelig vederstyggelighed”.

– Skam jer, jer der stemte for den, skriver Musk.

Lovpakken forlænger blandt andet skattelettelser fra Trumps første præsidentperiode.

Den vil ifølge Musk “øge det allerede gigantiske budgetunderskud” og “bebyrde de amerikanske borgere med en knusende, uholdbar gæld”.

I tillæg til skattelettelser fjerner loven flere af de incitamentsordninger for vedvarende energi, som blev indført under præsident Joe Biden.

Den kommer også med finansiering af tiltag mod immigration.

Samtidig vil den gøre det sværere at få adgang til sundheds- og fødevareprogrammer for de fattigste i USA.

Overordnet anses den for at være af stor betydning for, at Trump kan få gennemført sin politiske dagsorden.

Doge, hvor Musk har spillet en central rolle, blev etableret efter Trumps indsættelse på præsidentposten i januar.

Departementet har til formål at effektivisere det offentlige system i USA.

Musk har tidligere lovet, at Doge ville finde besparelser i de statslige budgetter for to billioner dollar. Det er 2000 milliarder dollar.

Der hersker dog en del uklarhed om, hvor store beløb der reelt er sparet på de offentlige budgetter indtil videre.

Den uafhængige hjemmeside Doge Tracker har talt sig frem til besparelser for 12 milliarder dollar indtil videre, har nyhedsbureauet AFP tidligere beskrevet.

Det amerikanske magasin The Atlantic har regnet sig frem til besparelser for et noget lavere beløb – nemlig to milliarder dollar.

Det var fra begyndelsen meningen, at Elon Musk kun midlertidigt skulle være en del af Doge.

Musk donerede næsten 300 millioner dollar til Trumps valgkampagne op til præsidentvalget i november sidste år.

Inden han involverede sig i amerikansk politik, var han kendt for sit opkøb af det daværende Twitter, for sin rolle som administrerende direktør for Tesla og for at have grundlagt rumfartsvirksomheden SpaceX.

Google har sendt en nødopdatering ud til browseren Google Chrome, efter at der er opdaget en sårbarhed i browseren, som er blevet brugt i angreb.

Det skriver det amerikanske magasin Forbes.

Ifølge magasinet er det Google selv, som har opdaget fejlen, der kan påvirke samtlige tre milliarder brugere af browseren.

Over for B.T. understreger Peter Kruse, der arbejder med it-sikkerhed, vigtigheden af at opdatere sin browser.

I Danmark vil browseren for langt de flestes vedkommende opdatere sig selv.

– Det eneste, man skal gøre, er derfor ikke at afvise en opdatering, siger han til B.T.

Ifølge mediet Cybernews har Google markeret sårbarheden som “høj alvor” eller et 8,8 ud af 10.

Cybernews skriver, at den type fejl, der er tale om, betyder, at man vil kunne tilføje kode direkte til browserens hukommelse, hvilket ikke er hensigten.

Google skriver i et blogindlæg om opdateringen, at selskabet er bekendt med sårbarheden, men at man ikke vil oplyse detaljer om den, indtil flertallet af brugere er opdateret.

Google Chrome er en gratis internetbrowser, som blev udgivet i 2008.

Ifølge statistiksiden Statcounter har browseren aktuelt en markedsandel på omkring 66 procent på verdensplan.