Seneste nyheder

Aktionærer i Nordfyns Bank og repræsentantskabet i Middelfart Sparekasse har givet grønt lys til en fusion mellem de to pengeinstitutter.

Det er sket mandag på en ekstraordinær generalforsamling i Nordfyns Bank og et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Middelfart Sparekasse.

Her har et overvejende flertal stemt ja til fusionen, skriver sparekassen i en pressemeddelelse.

Helt konkret er fusionsforslaget blevet vedtaget med en ja-procent på 89 i Nordfyns Bank, mens alle fremmødte repræsentantskabsmedlemmer i Middelfart Sparekasse stemte for fusionen.

Dermed er bankerne nu kun et skridt fra en fusion mellem de to med Middelfart Sparekasse som det fortsættende institut.

Fusionen, der er blevet godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, er fortsat betinget af en godkendelse fra Finanstilsynet.

Hvis fusionen af de to banker ender med at falde på plads, sætter det et foreløbigt punktum i en længere kamp mellem Fynske Bank og Middelfart Sparekasse om at fusionere med Nordfyns Bank.

I juli indgik Fynske Bank og Nordfyns Bank ellers en fusionsaftale. Det skulle ifølge bankerne skabe “Fyns stærkeste bank”.

Men for at sådan en fusion kan lykkes, kræver det to tredjedele flertal blandt de afgivne stemmer på begge bankers ekstraordinære generalforsamlinger.

Og det viste sig at være vanskeligt at skaffe det nødvendige flertal.

På det tidspunkt ejede SJF Bank knap 25 procent af aktierne i Nordfyns Bank, og her mente man, at prisen var for lav.

Middelfart Sparekasse ejede også en del af aktierne i Nordfyns Bank og købte efterfølgende alle SJF Banks aktier. Det betød, at sparekassen sad på et blokerende flertal af stemmerne i Nordfyns Bank.

Og Middelfart Sparekasse har hele tiden gjort det klart, at dens aktiepost i Nordfyns Bank ikke var til salg, da banken selv ønskede at indgå en fusionsaftale.

I september lød det så, at aftalen mellem Fynske Bank og Nordfyns Bank var blevet ophævet, da det havde vist sig, at den ikke kunne gennemføres.

En uge senere meddelte Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse, at de to banker havde indgået en fusionsaftale.

Fusionen af de to banker medfører, at alle Nordfyns Banks aktiver og passiver overdrages til Middelfart Sparekasse, som videreføres.

Fusionsaftalen mellem Fynske Bank og Nordfyns Bank var også blevet godkendt af konkurrencemyndighederne.

Spørgsmål, der omhandler territorier, er den største udfordring i fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland.

Det siger den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, mandag på et pressemøde i den franske hovedstad, Paris, hvor han har holdt møde med den franske præsident, Emmanuel Macron.

Samtidig opfordrer Zelenskyj Ukraines allierede til at sikre, at Rusland ikke bliver belønnet for den krig, som Rusland har startet. Det skriver Reuters.

Ukraines leder fortæller på et fælles pressemøde med Macron, at han håber at kunne komme til at tale med den amerikanske præsident, Donald Trump, når Trumps særlige udsending Steve Witkoff har besøgt Rusland tirsdag.

Zelenskyj understreger på pressemødet, at Ukraines prioriteter i fredsforhandlingerne er at opretholde suveræniteten og sikre stærke sikkerhedsgarantier.

Og ifølge præsidenten er det vigtigt, at Rusland ikke får territorier foræret.

I løbet af november har den russiske hær gjort det største fremstød i Ukraine i et år. Det viser en ny analyse fra nyhedsbureauet AFP med data fra det amerikansk-baserede Institute for the Study of War (ISW).

I løbet af måneden har Rusland erobret 701 kvadratkilometer, hvilket er det næststørste territoriale fremstød i krigen siden november 2024.

Ved udgangen af november kontrollerede den russiske hær helt eller delvist 19,3 procent af ukrainsk territorium ifølge analysen, skriver AFP.

Volodymyr Zelenskyj mener, at de russiske fremskridt ved frontlinjen er overdrevet. Det siger han ifølge Reuters på mandagens pressemøde.

Han anerkender dog, at Ukraine i øjeblikket er presset.

– Vi ser en stigning i missil- og droneangreb. Dette er et alvorligt pres, ikke kun psykologisk, men også fysisk på vores befolkning, simpelthen for at knække ukrainerne, siger præsidenten.

På det fælles pressemøde understreger den franske præsident, at en plan mellem Rusland og Ukraine for at afslutte krigen kun kan færdiggøres med inddragelse af Ukraine og de europæiske stormagter.

Emmanuel Macron siger også, at koalitionen af villige lande, der støtter Ukraine, de næste dage vil føre samtaler med USA om sikkerhedsgarantier for Ukraine, hvis der kommer en fredsaftale.

Donald Trumps tidligere advokat Alina Habba kan ikke fortsætte som statsadvokat i delstaten New Jersey.

Det fastslår en føderal appeldomstol mandag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Alina Habba, der er den amerikanske præsidents tidligere personlige advokat, var ulovligt blevet udnævnt til statsadvokat i New Jersey.

Derfor diskvalificeres hun nu fra at føre tilsyn med sager.

Afgørelsen er en irettesættelse af den republikanske præsident, skriver Reuters.

I marts udnævnte Trump Alina Habba til fungerende statsadvokat i New Jersey.

Den midlertidige udnævnelse udløb efter 120 dage, og New Jerseys to demokratiske senatorer gjorde det derefter klart, at de ikke ville støtte hendes fortsættelse.

Dette var med henvisning til flere kontroversielle politiske udtalelser, som Habba havde fremsat – udtalelser, der ifølge de to senatorer er uforenelige med stillingen som upartisk statsadvokat, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Trump havde imidlertid et ønske om, at Habba skulle fortsætte, men en domstol afgjorde i august, at dette var i strid med loven.

Mandag stadfæster en føderal appeldomstol i Philadelphia så kendelsen og fastslår, at Habba ikke længere kan fungere som statsadvokat i New Jersey.

Amerikanske statsadvokater skal typisk nomineres af præsidenten og bekræftes af Senatet, men andre love tillader ifølge Reuters midlertidige udnævnelser under visse omstændigheder.

Derfor kan kendelsen få indflydelse på, hvad der skal ske i flere centrale jurisdiktioner, hvor Trump-administrationen ikke har statsadvokater, der er godkendt af Senatet, herunder Los Angeles og Las Vegas, skriver CNN.

En statsadvokat, eller en såkaldt U.S. attorney, er den føderale regerings øverste juridiske repræsentant i et distrikt.

Statsadvokaten er ansvarlig for at håndhæve føderale love og forsvare den føderale stat i civile søgsmål.

EU-Kommissionen går nu ind i sagen om vejafgiftsbøder til danske vognmænd.

Det skriver brancheorganisationen International Transport Danmark, ITD, i en pressemeddelelse.

Kommissionen har ifølge ITD anmodet Danmark om en redegørelse for bødepraksis.

Tidligere på året klagede ITD netop til EU-Kommissionen over den danske stats praksis i forhold til ubetalte vejafgifter.

Direktør for ITD Stefan K. Schou er tilfreds med, at kommissionen nu beder om svar i sagen fra Danmark.

– Det er positivt og helt nødvendigt, at EU-Kommissionen nu går ind i sagen, siger han i meddelelsen.

Sagen handler om den kilometerbaserede vejafgift, som blev indført fra årsskiftet.

Vognmændene har gjort gældende, at der har været problemer med det satellitbaserede udstyr i lastbilerne, som bruges til at beregne afgiften.

Det har resulteret i et stort antal bøder.

Ifølge Sund & Bælt, der håndterer systemet bag vejafgiften, er der frem til 30. september udstukket i alt 40.916 bøder.

Samlet set er der tale om bøder for mere end 240 millioner kroner.

Bøden for ikke at betale vejafgiften blev først fastsat til 4500 kroner og fra 1. juli hævet til 9000 kroner.

ITD har stævnet Skatteministeriet og Transportministeriet, fordi organisationen mener, at bødepraksissen strider mod EU’s proportionalitetsprincip.

Vognmandsorganisationen mener, at en ensartet bødestørrelse ikke tager hensyn til, om der er tale om en fejl eller om bevidst snyd for at undgå at betale afgiften.

I sidste uge skulle fire straffesager mod vognmænd, der er tiltalt for ikke at betale vejafgiftsbøder, have været behandlet ved Retten i Aalborg.

Men få dage inden tilbagekaldte anklagemyndigheden sagerne.

Anklagemyndighedens beslutning skyldes ifølge ITD, at brancheorganisationen har bedt om en såkaldt præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen.

Det er en procedure, hvor en national domstol spørger EU-Domstolen om fortolkning eller gyldighed af EU-retten på et gældende område.

Den tidligere superligaspiller Nicolaj Thomsen, der aktuelt spiller i 1.-divisionsklubben B93, stopper sin aktive karriere.

Det skriver fodboldspilleren selv på Instagram.

– Jeg stopper som spiller i B93 – men siger ikke farvel til klubben. Jeg rykker fra banen og ind på kontoret, hvor jeg som Creative Lead skal være med til at forme B93’s næste kapitel, skriver midtbanespilleren.

Den 32-årige nordjyde fik sit fodboldgennembrud i AaB, hvor han var blandt profilerne på mandskabet, der i 2014 vandt det danske mesterskab. Samme år fik han også sin eneste landskamp, da han startede inde i en testkamp mod Rumænien.

Efter en succesfuld tid i Nordjylland drog Thomsen i sommeren 2016 til franske Nantes, men den helt store udenlandske succes udeblev.

I stedet vendte midtbanespilleren retur til dansk fodbold, da FC København hentede ham i januar 2017 på en kontrakt frem til sommeren 2021.

Thomsen vandt i den periode to danske mesterskaber og spillede særligt i 2018/19-sæsonen en stor rolle på FCK-mandskabet.

Efter kontraktudløbet i den danske hovedstad havde Thomsen et par kortvarige ophold i norske Våleranga og Sønderjyske.

I 2022 skiftede Thomsen så til B93, der på daværende tidspunkt spillede i 2. division. Med midtbanespilleren på holdet rykkede Østerbro-klubben op i den næstbedste række og har efterfølgende etableret sig der.

Freden i Ukraine skal være varig.

Sådan siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, efter et flere timer langt møde med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag.

– Krigen skal slutte hurtigst muligt. Meget afhænger nu af hver eneste leders engagement. Vi vil også tale med andre ledere i dag (mandag, red.), lyder det fra Zelenskyj på det sociale medie X efter mødet.

Ifølge den ukrainske præsident var samtalens hovedfokus på forhandlinger om at afslutte krigen og på sikkerhedsgarantier.

Zelenskyj og Macron har også talt med den amerikanske udsending Steve Witkoff, der mandag ifølge kilder tæt på forhandlingerne har holdt et nyt møde med den ukrainske forhandler Rustem Umerov i Florida i USA. Det skriver AFP.

Under samtalerne i Paris har Macron og Zelenskyj også ringet til den britiske premierminister, Keir Starmer, samt ledere fra Tyskland, Polen, Italien, Norge, Finland, Danmark og Holland.

Også ledere fra EU og Nato har været involveret i samtalerne, skriver AFP, som citerer det franske præsidentkontor.

Håndboldklubben Füchse Berlin sikrer sig den danske landsholdsprofil Simon Pytlick fra sommeren 2027.

Det bekræfter den tyske hovedstadsklub, der køber bagspilleren fri i Flensburg-Handewitt, på sin hjemmeside.

Den 24-årige dansker forlængede ellers i foråret sin kontrakt i Flensburg til 2030. Pytlicks nye aftale i Füchse Berlin løber ligeledes til 2030.

Dermed kan Mathias Gidsel se frem til at få selskab i Füchse Berlins bagkæde af sin gode landsholdskammerat, ligesom Pytlick også vil få en velkendt skikkelse som cheftræner i form af danske Nicolej Krickau.

– Der er flere forskellige grunde til, at jeg gerne vil til Berlin. En af de helt store grunde er, at det i lang tid har været et ønske for mig at skulle danne par og spille med Mathias igen, siger Pytlick til TV 2 Sport.

– Jeg havde en klausul, som jeg kunne bruge, og den har jeg valgt at gøre brug af. Nu har jeg været i Flensborg i nogle år, og jeg har virkelig nydt det, men jeg har virkelig ønsket at komme tilbage i den duo, hvor jeg føler mig allermest tilpas.

Pytlick indledte sin seniorkarriere i GOG’s bagkæde sammen med Mathias Gidsel og med Krickau på trænerbænken. Gidsel drog i sommeren 2022 til den tyske hovedstad, mens Pytlick fortsatte et år mere på Sydfyn.

Undervejs i den sæson fik Pytlick også sin slutrundedebut for Danmark ved VM i 2023, hvor han kom på all star-holdet.

I sommeren 2023 købte Flensburg-Handewitt ham så fri, og siden har Pytlick været en af de store stjerner på det nordtyske mandskab, hvor han i en lang periode havde Krickau som cheftræner.

Nikolej Krickau, der for et år siden blev fyret i Flensburg-Handewitt, og i sommer blev ansat i Füchse Berlin, ser frem til for tredje gang at råde over bagspillerprofilen.

– Det er et stort skridt for os. Fra mit synspunkt var der ingen tvivl, da vi først havde kontakt. Simon vil passe perfekt ind i vores koncept, fordi vi ønsker at spille attraktiv og effektiv håndbold, siger den danske træner til Füchse Berlins hjemmeside.

Et “erstatningslån” fra de indefrosne russiske midler er den eneste holdbare løsning på spørgsmålet om Europas fortsatte finansiering af Ukraine.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på et pressemøde efter forsvarsministrenes møde i Bruxelles mandag.

– Der har været lavet et papir med forskellige muligheder, men hvis man ser på mulighederne, så er et erstatningslån den eneste holdbare løsning.

– Bilaterale bidrag (fra de enkelte EU-lande til Ukraine, red.) dækker ikke behovet. For ikke alle EU-lande deler byrden. Fælles gæld via euroobligationer er også udelukket for nogle lande, siger Kaja Kallas.

Dermed sætter hun fingeren på et ømt punkt for EU-landene forud for topmødet i Bruxelles den 18. og 19. december.

Her står det klart, at den politiske vilje i en række EU-lande ikke rækker til, at Europa kan finde pengene til at understøtte Ukraine fra de nationale budgetter.

I forvejen har hjælpen været skævt fordelt mellem EU-landene. Lande som Danmark, Sverige, Tyskland og østeuropæiske lande som Polen og de baltiske lande yder langt mere end gældsplagede lande som Italien, Frankrig og Spanien.

Hvis nogle EU-lande samtidig udelukker at betale regningen via fælles gæld, så er der kun et “lån” fra de russiske midler tilbage, fastslår Kallas.

Hun mener, at “erstatningslånet” vil sende et klart signal til Rusland om, at Europa ikke vil give op.

– Det vil klart styrke vores position over for Rusland. Rusland ønsker ikke, at vi laver et erstatningslån til Ukraine. Men Rusland skylder Ukraine erstatning for de ødelæggelser, de har forårsaget, siger Kaja Kallas.

Belgien er dog indtil videre skeptisk over for forslaget.

De 140 milliarder euro, som i første omgang var udset til “erstatningslånet”, er indefrosset i det belgiske værdidepot Euroclear.

Belgiens premierminister, Bart De Wever, frygter, at et “lån” fra midlerne vil blive set som konfiskation af Rusland med efterfølgende sagsanlæg og beslaglæggelse af europæiske aktiver i Rusland.

Trods Ruslands enorme ødelæggelser i Ukraine findes der nemlig ikke et juridisk grundlag for ganske enkelt at tage pengene og give dem til Ukraine.

Det har EU’s egne jurister konkluderet.

Derfor er modellen i stedet bygget op som et “lån” fra midlerne til Ukraine.

Ukraine skal så betale de “lånte” penge tilbage til Rusland, når landet får erstatning fra Rusland efter krigen.

Det er dog ikke sikkert, at Rusland går med til at betale erstatning som del af en fredsaftale. Den forsøger USA’s præsident, Donald Trump, at forhandle på plads, uden at Europa sidder med ved forhandlingsbordet.

Dermed kan de europæiske skatteydere i sidste ende komme til at hænge på tilbagebetalingen.

Det kan ske, hvis EU-landene som ventet garanterer for lånet for at få Belgien med på modellen.

Beslutningen om den fortsatte finansiering af Ukraine skal dog træffes på EU-topmødet i december, fastslår Kallas.

Ukraine står ifølge en EU-diplomat over for et “økonomisk kollaps”, hvis ikke Europa udbetaler nye midler efter første kvartal af 2026.

Det britiske rockband Radiohead må på grund af sygdom aflyse sin koncert mandag aften i Royal Arena i København.

Det samme gør sig gældende for koncerten tirsdag aften. Det skriver bandet i et opslag på Instagram.

Det skulle efter planen have været de første to af i alt fire koncerter i den danske hovedstad.

I stedet rykkes de to koncerter mandag og tirsdag til 15. og 16. december.

– Vi er dybt ulykkelige over at måtte udskyde disse to koncerter med så kort varsel, men Thom (Yorke, red.) har fået konstateret en voldsom halsbetændelse, som gør det umuligt for ham at synge, skriver bandet.

Bandet håber, at forsanger Thom Yorke er rask til de sidste to af de planlagte fire koncerter, der efter planen skal løbe af stablen 4. og 5. december.

Koncerterne er en del af en større europæisk turné, som er Radioheads første i syv år.

Der var stor rift om billetterne, da de blev sat til salg i september. På 25 minutter blev 65.000 billetter til de fire koncerter udsolgt.

Radiohead skriver i opslaget mandag, at bandet har været overvældet af den store interesse for de kommende koncerter.

– Det siger sig selv, at vi har det forfærdeligt over, at vi har været nødt til at udskyde disse koncerter, lyder det videre.

Det er første gang siden 2017, at bandet gæster Danmark.

Den gang spillede de på festivalen Northside, hvor koncerten blev rost af anmelderne på trods af silende regn.

– Selv ikke Elvis Presley eller selveste Thomas Helmig kunne have skabt magi i mudderpølen, men afsluttende “Karma Police” glimtede i natten med de drivvåde publikumsrester på kor, skrev Ekstra Bladets anmelder om koncerten.

Ud af det blå udgav bandet i august i år livealbummet “Hail to the Thief – Live Recordings 2003-2009”.

Det var ikke et spritnyt album, men derimod en liveudgave af bandets sjette album, “Hail to the Thief”, som udkom i 2003.

De europæiske datoer er bandets første liveoptrædener siden 2018, hvor de afsluttede en turné med deres niende album, “A Moon Shaped Pool”, fra 2016.

Siden da har hvert medlem haft gang i sine respektive solokarrierer.

Radiohead blev dannet i 1986 og fik stor opmærksomhed med blandt andet sangen “Creep” fra 1993, albummet “The Bends” fra 1995 og gennembruddet fra 1997 “OK Computer”.

Den Internationale Straffedomstol (ICC) kommer ikke til at ændre kurs trods pres fra USA og Rusland.

Det siger præsidenten for ICC, den japanske dommer Tomoko Akane, ved det årlige møde i domstolens styrende organ mandag.

USA har rettet sanktioner mod seks dommere og tre anklagere hos ICC.

Det er sket som reaktion på ICC’s efterforskning af mistænkte israelske krigsforbrydelser.

– Vi accepterer ikke nogen form for pres fra nogen som helst, siger ICC-præsidenten.

Sanktionerne har været forstyrrende for de ramte personers liv, siger præsidenten, men institutionen holder fast, lover hun.

Tiltagene betyder, at de sanktioneredes amerikanske værdier fastfryses. I praksis er de afskåret fra det amerikanske finansielle system, som de fleste internationale banker er tæt knyttet sammen med.

Anonyme kilder har ifølge nyhedsbureauet Reuters sagt, at den amerikanske regering overvejer at øge presset. Således kan det komme på tale at sanktionere hele domstolen.

Det var i november 2024, at ICC udstedte arrestordrer mod Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og tidligere forsvarsminister Yoav Gallant.

De er anklaget for at bruge sult som en metode i krigsførelse i Gazastriben. De er også anklaget for at stå bag forbrydelser mod menneskeheden i form af drab, forfølgelse og andre former for angreb mod civile. Begge afviser.

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, har sagt, at domstolen er blevet “politiseret” og en “national sikkerhedstrussel”.

Erika Guevara Rosas, der er seniordirektør for research i Amnesty International, mener, at det er afgørende, at domstolens medlemslande står vagt om dens uafhængighed.

– ICC står over for eksistentielle angreb fra visse stater, såsom USA og Rusland, siger Rosas i en pressemeddelelse.

– ICC’s medlemsstater må ikke forholde sig tavse over for disse trusler. De skal forsvare domstolens uafhængighed og dens evne til at retsforfølge enkeltpersoner, herunder de mest magtfulde.

Også Ruslands præsident, Vladimir Putin, er efterlyst af Den Internationale Straffedomstol. Han anklages for at være ansvarlig for bortførelse af ukrainske børn.

ICC har 125 medlemslande. Nogle af verdens største lande er ikke med. Det gælder USA, Rusland, Kina og Indien.

Domstolen er sat i verden for at retsforfølge krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab, når lande ikke selv er i stand til at retsforfølge eller ikke vil.

Reuters

15 EU-lande vil bruge “milliarder” af euro fra EU’s såkaldte Safe-lån på militær støtte til Ukraine.

Det oplyser EU-kommissær for forsvar, Andrius Kubilius.

Udmeldingen kommer, efter at de 19 EU-lande, der deltager i ordningen, har afleveret deres nationale forsvarsinvesteringsplaner.

Planerne viser, hvordan landene vil bruge de såkaldte Safe-lån.

– 15 medlemsstater har medtaget støtte til Ukraine. Mere end forventet!

– Og vi taler om milliarder, ikke millioner, skriver Andrius Kubilius på det sociale medie X.

Safe er en forkortelse for Security Action for Europe.

Det er en låneordning til EU-lande, der mangler penge til at betale for den enorme oprustning, der er sat i gang i Europa.

Safe skal efter planen udbetale op til 150 milliarder euro i “konkurrencedygtige lån med lang løbetid” til medlemsstater, der beder om finansiel bistand til at betale for oprustningen.

Pengene skal gå til storindkøb af eksempelvis missiler, artilleri og luftforsvarssystemer.

De store ordrer skal efter planen samtidig styrke den europæiske forsvarsindustri.

EU-Kommissionen har endnu ikke et præcist tal på, hvor mange milliarder der vil blive brugt på at støtte Ukraine.

Det skyldes ifølge en talsmand for EU-Kommissionen, at investeringsplanerne først lige er blevet afleveret.

– Men samlet set understreger det Europas vilje til at finansiere Ukraines militær, siger talsmanden for EU-Kommissionen.

Brugen af Safe-lån til at hjælpe Ukraine understreger samtidig, at Europa i stigende grad er begyndt at låne for at kunne betale for krigen.

Ud over Safe-lån har EU-Kommissionen samtidig foreslået, at de næste to års støtte til Ukraine skal betales med et såkaldt “erstatningslån” fra de indefrosne russiske midler.

Det skyldes, at flere EU-lande har indikeret, at de ikke længere ønsker – eller kan – betale direkte af egen kasse til Ukraine.

Belgien er dog indtil videre skeptisk over for forslaget.

De 140 milliarder euro, som i første omgang var udset til “erstatningslånet”, er indefrosset i det belgiske værdidepot Euroclear.

Belgiens premierminister, Bart De Wever, frygter, at et “lån” fra midlerne vil blive set som konfiskation af Rusland med efterfølgende sagsanlæg.

Trods Ruslands enorme ødelæggelser i Ukraine findes der nemlig ikke et juridisk grundlag for ganske enkelt at tage pengene og give dem til Ukraine.

Det har EU’s egne jurister konkluderet.

Derfor er modellen i stedet bygget op som et “lån” fra midler til Ukraine.

Ukraine skal så skal betale de “lånte” penge tilbage til Rusland, når landet får erstatning fra Rusland efter krigen.

Det er dog ikke sikkert, at Rusland går med til at betale erstatning som del af en fredsaftale.

Dermed kan de europæiske skatteydere i sidste ende komme til at hænge på tilbagebetalingen.

Det kan ske, hvis EU-landene som ventet garanterer for lånet for at få Belgien med på modellen.

Efter planen skal EU-landene på topmødet den 18. og 19. december træffe beslutningen om, hvordan man skal betale for Ukraine i de kommende to år.

Selv om det kan have betydning for, hvor længe Omer Sheik Hassan Muse skal i fængsel, så ønsker den 40-årige drabsmand ikke mandag i Københavns Byret at fortælle om den tortur, han har været offer for.

Tortur, som indebar slag og slukning af tændte cigaretter på hans hud, mens han i en periode fra 2014 til 2020 sad i fængsel i Somaliland på Afrikas Horn.

Mandag formiddag kendte Københavns Byret Muse skyldig i tilbage i november 2012 at have dræbt den 21-årige jurastuderende Jonas Thomsen Sekyere på et diskotek i Kødbyen i København.

Uden noget egentligt motiv stak Muse sit offer tre gange med en kniv. Det ene stik sad i brystet og gik ind i offerets hjerte og slog ham ihjel.

Muse stak af til udlandet og var halvandet år på fri fod, inden han blev pågrebet af myndighederne i Somaliland. Her ville man – selv om Muse var dansk statsborger – ikke udlevere ham til Danmark.

I stedet gennemførte man en retssag i Somaliland, og det endte med, at Muse blev idømt ti års fængsel, ligesom der skulle betales en form for blodpenge svarende til værdien af 33 kameler.

Muse sad knap seks år i fængsel i Somaliland, inden han blev løsladt. Herefter vendte han via en afstikker til Etiopien til Danmark for at få sin sag afsluttet.

Spørgsmålet er, hvilken betydning det skal tillægges, at han har siddet i fængsel i Afrika. Ifølge specialanklager Søren Harbos opgørelse, som han har fremlagt i retten, så drejer det sig om 2112 dages frihedsberøvelse, cirka fem år og ni måneder.

Det er forsvarsadvokat Michael Juul Eriksens opfattelse, at tiden i Somalilands fængsel skal vægtes højere på grund af afsoningsforholdene, som blandt andet indebar tortur.

Det var planen, at Muse i retten mandag skulle have forklaret om, hvad han blev udsat for. Men der er detaljer, der er så krænkende for ham at få ud offentligt, at han kun ville fortælle om det bag lukkede døre.

Retten ville dog ikke gå med til at fravige udgangspunktet om offentlighed i retsplejen, og det endte derfor med, at Muse ikke ville fortælle om torturen.

I stedet læste Michael Juul Eriksen op fra den retspatologiske erklæring, som konkluderede, at Muse havde både psykiske og fysiske mén efter tortur.

Erklæringen rummer 26 punkter og fylder flere sider, der beskriver ar fra slag og fald efter skub samt brændemærker. Og så beskriver den detaljer, som Juul Eriksen efter ønske fra sin klient ikke ville læse op i et åbent retsmøde.

Retten fortsætter mandag eftermiddag processen med at fastsætte en straf. Dommen afsiges muligvis ud på eftermiddagen – ellers sker det 4. december.

Et netværk af frivillige, der søger efter bortløbne hunde med varmesøgende droner, er på vej til at blive landsdækkende.

Det fortæller stifter af og formand for foreningen “Vi finder hund” Rolf Flor.

– Vi har set noget, der ligner en fordobling i antallet af henvendelser. Det er hunde, der for eksempel er forsvundet under en gåtur eller løbet ud af en indhegning, siger han.

Foreningen er repræsenteret med frivillige droneoperatører i Jylland, på Fyn og Sjælland og fra første kvartal 2026 også på Bornholm.

Netværket blev stiftet i maj 2024, og da året var omme, var det blevet til cirka 200 henvendelser om bortløbne hunde.

– Af dem fik vi 80 hunde hjem bare ved at rådgive hundeejere om, hvor de skulle søge. Vi kalder det hjælp-til-selvhjælp.

– Så havde vi 46 sager, hvor vi sendte vores frivillige droneoperatører for at søge, og her blev 11 hunde fundet ved hjælp af termiske droner, siger Rolf Flor.

2025 har ifølge formanden budt på en “fordobling i antallet af henvendelser og fundne hunde”, men den endelige opgørelse er endnu ikke klar.

Det er uvist, præcist hvor mange hunde der løber bort. Men når det sker, er det svært af få hjælp til at finde de firebenede væsener igen.

– Politiet yder ikke en aktiv indsats i sådanne situationer. Dyrenes Beskyttelse tager sig primært af påkørte dyr, og Dyreværnet håndterer mest sager om vanrøgtede dyr.

– Så vores fokus er på at hjælpe ejerne af de bortløbne hunde, siger Rolf Flor.

De varmesøgende kameraer på dronerne er ifølge stifteren det “vigtigste redskab i værktøjskassen”.

– De kan hurtigt mobiliseres og afdække et stort område fra luften. Det kan være et svært fremkommeligt terræn, som dronerne kan hjælpe med at afdække langt hurtigere, end hvis det skete til fods, siger han.

Alt arbejde udføres af organisationens knap 80 frivillige.

Det er særligt i weekender og i ferieperioder, at der er brug for hjælp til at finde en hund.

Det er typisk tidspunkter, hvor ejerne er ude at gå længere ture eller har overladt pasningen af dyrene til andre.

Også over nytårsdagene er der nok at se til, fortæller Rolf Flor.

Mange hunde er bange for brag og glimt fra fyrværkeri, og det ender nogle gange med, at de flygter langt væk.

– Det er uden sammenligning den tid på året, hvor vi har mest travlt, siger han.

Antallet af personer, som får konstateret hiv i Danmark, fortsætter med at falde.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

I alt blev der anmeldt 202 tilfælde af hiv i Danmark i 2024. Heraf var 103 førstegangsdiagnoser, hvilket vil sige, at personerne ikke tidligere havde fået en hiv-diagnose, eksempelvis i et andet land.

I 2023 fik 110 personer for første gang en hiv-diagnose.

Også antallet af nye hiv-diagnoser hos mænd, som har sex med mænd, fortsætter med at falde. I 2024 fik 26 mænd, som har sex med mænd, en ny hiv-diagnose. Det var 13 færre end året før og det laveste antal siden 1990.

– Det viser effekten af tidlig behandling og en målrettet medicinsk indsats, siger Maria Wessman, som er overlæge og sektionsleder ved SSI, i pressemeddelelsen.

Hun peger samtidig på, at der fortsat er mange, som diagnosticeres sent. Det gælder især personer, som har fået hiv gennem heteroseksuel kontakt.

Tre ud af fire af de heteroseksuelt smittede blev testet sent, skriver SSI.

I gruppen med alle med nye diagnoser blev 60 procent testet sent.

– Det er en udfordring både for den enkelte og for smitteforebyggelsen, siger Maria Wessman i meddelelsen.

Man hører under gruppen med sen test, hvis man har et lavt CD4-tal eller aids på diagnosetidspunktet.

CD4-tallet angiver antallet af CD4-celler, også kaldet T-hjælpeceller. En rask person uden hiv vil have et højere antal CD4-celler.

Hiv er en kronisk virusinfektion, som uden behandling vil nedbryde immunsystemet og føre til aids.

Behandling kan ikke helbrede hiv, men det kan holde infektionen helt i ro og forhindre, at en person med hiv kan smitte andre.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt fusionen mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank.

Det oplyser bankerne i hver deres meddelelse mandag middag.

Fusionen er fortsat betinget af Finanstilsynets godkendelse, ligesom aktionærerne også skal give deres besyv med.

For aktionærernes vedkommende sker det på ekstraordinære generalforsamlinger, som finder sted i løbet af denne uge.

Det er cirka en måned siden, at de tre banker meddelte, at der var blevet indgået en fusionsaftale.

De tre banker ønsker at fortsætte under navnet AL Sydbank, der skal have hovedsæde i Aabenraa.

Sammenlagt vil AL Sydbank have udlån for 137 milliarder kroner og indlån for 207 milliarder kroner og bliver dermed et af landets fem største pengeinstitutter.

Sydbank bliver den fortsættende bank. Det betyder, at Sydbanks administrerende direktør, Mark Luscombe, er tiltænkt at skulle fortsætte i den rolle.

På et pressemøde den 27. oktober lød det fra Luscombe, at den nye bank vil få en “væsentlig bedre dækning af hele Danmark”.

– Den her bank skal drives som en effektiv bank, men vi skal fortsætte med at levere en nærværende rådgivning i øjenhøjde.

– Vi får muligheden for at løfte endnu mere over for virksomhederne og vores privatkunder, siger direktøren.

Derudover anbefales det, at Ellen Trane Nørby, som i dag er formand i Sydbank, fortsat skal besidde den post for det samlede foretagende.

På pressemødet kom det også frem, at fusionen kommer til at koste arbejdspladser.

Det er dog først noget, Luscombe kan sætte et præcist antal på, når man har fået samtlige myndighedsgodkendelser.

Foruden nedlæggelser af stillinger vil der også blive skåret i antallet af selvstændige filialer. Der er nemlig overlap i forskellige egne af landet, hvor det giver mening at slå afdelinger sammen.

I dag har de tre banker tilsammen omkring 140 af slagsen.

Antallet af dræbte og sårede som følge af landminer og ueksploderet ammunition nåede i 2024 det højeste niveau i fire år.

Det viser en rapport fra Landmine Monitor, som hører under organisationen Den Internationale Kampagne for Forbud mod Landminer (ICBL).

Ifølge rapporten blev 6279 mennesker såret eller dræbt af landminer eller ueksploderet ammunition sidste år. 90 procent var civile. 1945 mennesker blev dræbt, hvilket er næsten 500 flere end året forinden.

ICBL kritiserer flere lande, der er ved at trække sig fra Ottawatraktaten om forbud mod antipersonelminer.

Fem Nato-lande henviste i marts til frygt for “russisk aggression” og sagde, at de ville forlade traktaten.

– Mineforbudstraktaten er truet direkte, mens Estland, Finland, Letland, Litauen og Polen er i en udtrædelsesproces, hedder det i en meddelelse fra ICBL.

ICBL sætter også fokus på Ukraines forsøg på at “suspendere” sin opretholdelse af traktaten.

Ukraine har henvist til den russiske invasion af landet for snart fire år siden.

Men ICBL, der arbejder for et totalt forbud mod produktion og anvendelse af landminer, siger, at det “ikke tillades under traktaten”.

Rapporten fastslår, at sidste års stigning især skyldes miner i konfliktramte lande uden for traktaten som Myanmar, Syrien og Rusland – men dog også Ukraine, som har tilsluttet sig traktaten.

Rapporten finder “omfattende” russisk brug af antipersonelminer i Ukraine.

Antipersonelminer er konstrueret med det formål at dræbe eller lemlæste mennesker, mens for eksempel panserminer typisk er kraftigere og rettet mod køretøjer som kampvogne.

AFP

En ny bog, som en journalist har skrevet om den afdøde præsident for rockerklubben Bandidos Michael Rosenvold, kan blive på hylderne i landets boghandler.

Mandag har en dommer ved Københavns Byret afvist at nedlægge forbud mod bogen. Det oplyser retten til Ritzau.

Det var Michael Rosenvolds enke, Nanna Rosenvold, som forsøgte at få bremset bogen, som er udkommet mandag.

Bogen, der har titlen “Kok – Bandidos-præsidenten og det forbudte broderskab”, er skrevet af journalist og forfatter Camilla Marie Nielsen. Michael Rosenvold gik også under navnet “Kok”.

Blandt andet på baggrund af langvarige interview med Michael Rosenvold beretter hun om hans liv i rockerverdenen. Rosenvold, der blev 57 år, var præsident for Bandidos i Europa.

– Det ville være kommet bag på mig, hvis man kunne have stoppet en fuldstændig legitim og journalistisk redelig udgivelse på den måde, siger Olav Skaaning Andersen, der er forlagsdirektør i Impact Press – Momenta.

Han oplyser, at bogen siden mandag morgen har kunnet købes i boghandlere.

En aftale om bogudgivelsen blev indgået i august 2024. Men Rosenvold afgik ved døden 3. april i år midt under anklagemyndighedens sag mod Bandidos om opløsning af gruppen.

Der var retsmøde om et muligt forbud fredag.

Her hævdede enkens advokat, Line Forsberg Pointinger, at forlaget Impact Presse – Momenta har krænket både ophavsretten og en aftale.

20. november skrev Nanna Rosenvold til forlaget, at hun ønskede udgivelsen standset. Det blev blandt andet begrundet med, at advokat Michael Juul Eriksen ikke som oprindeligt aftalt havde gennemlæst manuskriptet.

Ifølge en forlagsaftale var Rosenvold medforfatter, og med udgivelsen krænkes hans – og nu enkens – ophavsret.

Samtidig er der tale om bristede forudsætninger, sagde enkens advokat i retten. Ifølge aftalen skulle præsidenten nemlig faktatjekke citater, ligesom advokaten for Bandidos som nævnt skulle tjekke manuskriptet.

Men forlagets advokat, Rasmus Vang, afviste i retten alle påstande. Bogen er ikke et fællesværk, og man kan ikke aftale sig til at opnå ophavsret. De kontrolmekanismer, som fremgår af den oprindelige aftale, kan ikke nedarves, mente advokaten.

Retten har ifølge Berlingske, som har set kendelsen fra Københavns Byret, vurderet, at Michael Rosenvold ikke har ophavsret til bogen.

Det er forfatter Camilla Marie Nielsen, der har ophavsretten.

29. oktober i år faldt der dom i den såkaldte forbudssag mod Bandidos. Retten i Helsingør afgjorde, at rockerklubben er ulovlig, og den blev dermed opløst ved dom.

Bandidos har anket dommen, så sagen skal behandles i Østre Landsret.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal mødes med den amerikanske udsending Steve Witkoff tirsdag eftermiddag.

Det siger den russiske præsidents talsmand, Dmitrij Peskov, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det sker i en uge med heftig diplomatisk aktivitet omkring krigen i Ukraine.

– Mødet med Witkoff er planlagt til i morgen, siger Peskov.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde natten til mandag, at der er en god chance for en aftale mellem Rusland og Ukraine.

Og netop en fredsaftale ventes at være temaet for samtalen mellem Putin og Witkoff, skriver nyhedsbureauet Reuters. Et præcist tidspunkt oplyses ikke umiddelbart.

Trumps udtalelse om gode fredschancer kom efter samtaler mellem USA og Ukraine i den amerikanske delstat Florida i løbet af weekenden.

Begge parter kaldte samtalerne produktive, men søndag aften lød det fra USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, at der stadig mangler at blive udført en del arbejde.

Imens er Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mandag i Paris, hvor han skal mødes med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Her håber han på at få europæisk støtte i processen.

Zelenskyj er under pres fra flere sider. Dels er der det militære pres fra Rusland, dels kører der en stor korruptionssag i Ukraine, og så præsenterede USA i første omgang en fredsplan på 28 punkter, der indeholdt flere svært spiselige punkter for Ukraine.

Planen har siden været igennem ændringer, men der er uvished om, hvordan den ser ud aktuelt.

Selv om Putin-Witkoff-mødet i Kreml først er sat til tirsdag, vil den russiske præsident ifølge Peskov også få travlt mandag.

– Præsidenten vil holde adskillige møder for lukkede døre i dag som forberedelse til morgendagens amerikansk-russiske kontakter, siger Peskov ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Københavns Kommune og Realdania har solgt multiarenaen Royal Arena til koncertarrangøren Live Nation.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Det er i forvejen Live Nations datterselskab Danish Venue Enterprise, som står for driften og udlejningen af Royal Arena.

Parterne har ikke ønsket at oplyse salgsprisen, men anlægningen af arenaen kostede sammenlagt 1,4 milliarder kroner. Den stod færdig i 2017.

Salget og den endelige overdragelse ventes at blive gennemført i anden halvdel af 2026.

På Royal Arenas hjemmeside beskrives Live Nation som verdens førende selskab inden for live underholdning.

Selskabet står blandt andet bag billetplatformen Ticketmaster.

For tredje år i træk topper Danmarks Tekniske Universitet (DTU) ranglisten EngiRank, som rangerer tekniske universiteter i Europa.

Det skriver DTU i en pressemeddelelse.

EngiRank har det seneste år udvidet antallet af universiteter på listen, som nu inkluderer 239 universiteter.

– Første år var det en helt ny ranking, men når vi nu for tredje år i træk er kåret som Europas bedste tekniske universitet, så cementerer det virkelig vores position, siger DTU’s rektor, Anders Bjarklev, i meddelelsen.

Rangeringen viser ifølge rektoren, at DTU’s målrettede indsats med at kombinere forskning med innovation og internationale samarbejder har båret frugt.

På listen bliver universiteterne blandt andet rangeret ud fra kriterierne forskning, innovation og internationalisering.

Efter DTU kommer det tekniske universitet i Delft i Holland, og på tredjepladsen finder man KU Leuven, som ligger i Belgien.

Listen udgives af den polske uddannelsesfond Perspektywy, og den er blevet lavet siden 2023.

DTU har toppet listen i alle tre år.

DTU er et teknisk universitet med en række uddannelsessteder rundt omkring i Danmark.

Universitetet tilbyder en række forskellige studieretninger, herunder inden for kemi, miljøteknologi, matematik, it og kunstig intelligens.

De fleste af uddannelserne hører til på DTU’s uddannelsessteder i Lyngby og Ballerup.

Derudover har universitetet både undervisnings- og forskningsaktiviteter i Hirtshals, Kalundborg, Risø og Sisimiut i Grønland.

I 2025 blev 4866 studerende optaget på DTU. Det var omtrent samme niveau som året før.