Seneste nyheder

19. april 2025

Dødstal runder 231 efter ulykke på caribisk natklub

Antallet af omkomne i en ulykke, der fandt sted i sidste uge på en natklub i Den Dominikanske Republik, er steget til 231.

Det oplyser politiet og indenrigsministeriet mandag, skriver Reuters.

Det ser samtidig ud til, at flere familier til ofre for ulykken vil lægge sag an mod klubbens ejere.

Familiemedlemmer til Virgilio Rafael Cruz, der mistede livet i ulykken, har rejst sag mod klubbens ejere, oplyser deres advokat mandag til lokale medier.

Samtidig siger flere andre familier, at de vil gøre det samme.

Natklubben Jet Set, som ligger i landets hovedstad, Santo Domingo, er blandt andet ejet af Antonio Espaillat, som desuden ejer 50 radiostationer i Den Dominikanske Republik.

Ulykken skete, da taget pludselig styrtede sammen.

– Vi har fra begyndelsen samarbejdet fuldt ud og gennemsigtigt med myndighederne, lød det fra Espaillat i en video delt på det sociale medie Instagram kort tid efter ulykken.

Ifølge landets flåde vil flere planlagte begivenheder og aktiviteter, der skulle afholdes i forbindelse med påsken, blive aflyst. Strandfester vil også blive forbudt.

Kommunale myndigheder i landet har desuden aflyst de aktiviteter, der normalvis afholdes i offentlige parker og på torve i anledning af påsken.

Myndighederne i Den Dominikanske Republik er i gang med at efterforske årsagen til, at natklubbens tag kollapsede.

Det vil kræve omkring tre måneders tekniske undersøgelser for at nå frem til en officiel konklusion, siger Leonardo Reyes, som leder en afdeling af regeringen, der undersøger sårbarheder i konstruktion af bygninger i landet.

Lokale medier har skrevet, at natklubben kan rumme mellem 700 og 1000 gæster på en gang. Det er dog ikke blevet officielt bekræftet, hvor mange mennesker der var til stede, da ulykken fandt sted.

Rapperen Diddy nægter sig skyldig i udvidet sag om sexhandel

Den amerikanske rapper Sean “Diddy” Combs har mandag nægtet sig skyldig i nye anklagepunkter i sagen mod ham, der blandt andet handler om menneskehandel med henblik på prostitution og afpresning.

Musikeren mødte mandag op i en byret i storbyen New York, hvor han har siddet varetægtsfængslet siden september. Han nægtede sig skyldig i fem anklagepunkter.

Tidligere i forløbet har Combs nægtet sig skyldig i tre anklagepunkter.

Sagen mod den 55-årige musiker handler om, at han ifølge de amerikanske myndigheder i en lang årrække skal have “misbrugt, truet og tvunget kvinder og andre omkring sig til at opfylde sine seksuelle lyster, beskytte sit omdømme og skjule sin adfærd”.

Ifølge hans forsvarsadvokater dækker de nye anklagepunkter ikke over, at nye personer er stået frem i sagen.

– Det er ikke nye anklager eller anklager fra nye personer. Det er de samme personer – ekskærester – som havde samtykkebaserede forhold, lød det tidligere i april, da det kom frem, at sagen var blevet udvidet.

Ifølge myndighederne tvang Sean Combs blandt andet kvinder til at have sex med mandlige sexarbejdere, mens de blev filmet.

Det skal være sket til fester, der er blevet omtalt som “freak offs”.

Efter planen skal der udvælges nævninger til sagen den 5. maj, hvorefter selve retssagen begynder den 12. maj.

En af rapperens advokater sagde mandag, at man overvejer at bede om at få sagen udskudt i to uger. Den anmodning skal ligge på dommerens bord inden for to dage, hvis sagen skal rykkes, lød det fra dommeren Arun Subramanian.

– Vi er et godstog, der bevæger os mod retssagen, sagde han videre.

Foruden straffesagen er der også flere civile søgsmål mod rapperen fra kvinder og mænd, der anklager ham for overgreb.

Hans forsvarere har afvist på det kraftigste, at han har gjort noget forkert. Ifølge dem deltog alle frivilligt i sexfesterne.

Sean Combs er kendt under kunstnernavnet Diddy. Tidligere har han brugt navnene Puff Daddy og P. Diddy.

Ud over sin egen musik er han også kendt for at have stiftet pladeselskabet Bad Boy Records, som har udgivet musik fra blandt andre rapperen Notorious B. I. G og sangeren Janelle Monáe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mand i New Mexico anklages for at have sat ild til Tesla-biler

En mand i USA anklages for at have sat ild til to biler hos en Tesla-forhandler og for at have skrevet “Dø Elon” hen over en bygning.

Det oplyser landets justitsministerium mandag.

Anklagerne er de seneste i en række meldinger om angreb mod elbilproducenten Tesla, der har rigmanden Elon Musk i spidsen.

Musk er blevet mål for kritik, efter at han under præsident Donald Trump har indtaget en rolle i USA’s Departement for Regeringseffektivitet (Doge).

Det har til formål at gennemføre store nedskæringer i det føderale USA.

To Tesla-biler blev “slemt beskadiget” i angrebet, der fandt sted 9. februar i Albuquerque i delstaten New Mexico.

Her blev en brandbombe smidt ind i et udstillingslokale, hvor bilerne stod.

Samtidig blev væggene i udstillingslokalet spraymalet med slagord, der koblede Musk og Tesla til nazisme.

Den anklagede i sagen er den 40-årige Jamison Wagner, som har bopæl i Albuquerque.

Han er også anklaget for at stå bag et andet angreb med en brandbombe, der var rettet mod et kontor tilhørende delstatens republikanske parti.

Hvis Wagner findes skyldig i de to tilfælde af hærværk ved brand eller sprængstoffer, risikerer han at få en fængselsstraf på op til 20 år for hver anklage, siger justitsministeriet.

– Lad dette være den sidste lektie for dem, der deltager i den igangværende bølge af politisk vold, lyder det fra justitsminister Pam Bondi i en udtalelse.

– Vi vil anholde jer, vi vil retsforfølge jer, og vi vil ikke forhandle (med jer, red.). Forbrydelser har konsekvenser, lyder det videre.

I marts forslog Trump, at personer, der begår hærværk mod biler fra Tesla deporteres til et fængsel i El Salvador.

Flere Tesla-forhandlere og en række biler i både USA og andre lande er blevet udsat for hærværk, og selskabets aktier har ligeledes haft det hårdt på børsen.

Musk har flere gange i år fået opmærksomhed efter offentlige optrædener.

Da Trump i januar blev taget i ed fik Musk særligt opmærksomhed for en armbevægelse på scenen i Washington D.C. ved et hyldestarrangement for Trump.

Musk slog sig selv på brystet med højre hånd, inden han strakte en hævet højre arm frem foran sig selv med håndfladen nedad. Kort efter gentog han bevægelsen.

Mens nogle kritiserede bevægelsen og mente, at der var tale om en nazihilsen, har andre sagt, at hans intentioner var uklare, og at folk har tolket for meget på hændelsen.

– “Alle er Hitler”-angrebet er så slidt (“sooo tired”, red.), skrev Musk blandt andet selv og kaldte det et “beskidt trick”.

AFP

Harvard University afviser Trumps krav og sætter milliarder på spil

Det prestigefulde amerikanske Harvard University har afvist en række krav fra præsident Donald Trumps regering, som ikke mener, at universitet har gjort tilstrækkeligt for at bekæmpe antisemitisme.

Dermed sætter eliteuniversitetet potentielt milliarder af dollar i form af føderal støtte på spil. Det skriver The New York Times og nyhedsbureauet AFP.

I en udtalelse siger Harvard Universitys præsident, Alan Garber, at ingen regering har ret til at detailstyre et privat universitet som Harvard.

– Ingen regering – uanset hvilket parti, der har magten – bør diktere, hvad private universiteter kan undervise i, hvem de må optage og ansætte, og hvilke studieområder og undersøgelser de kan forfølge, siger han.

Tidligere har ledelsen på Harvard University modtaget et brev fra Trump-administrationen blandt andet med krav til universitets ansættelses- og optagspraksisser og krav om, at det skal samarbejde med immigrationsmyndighederne om at screene udenlandske studerende.

Og i marts meddelte Trump-administrationen, at den ville gennemgå den amerikanske stats kontrakter med og bevillinger til Harvard.

Det drejede sig om kontrakter for 255,6 millioner dollar og en aftale om bevillinger på 8,7 milliarder dollar over en årrække.

Det svarer i alt til 62 milliarder kroner.

Ifølge den amerikanske regering skulle det ske som led i et opgør med det, regeringen betegner som antisemitisme på universiteter og andre amerikanske uddannelsesinstitutioner.

Israel har sendt udspil til ny våbenhvile i Gaza

Egypten har mandag modtaget et israelsk udkast til en aftale om en midlertidig våbenhvile i Gaza samt et forslag om at påbegynde forhandlinger om en permanent våbenhvile i det palæstinensiske område.

Det oplyser unavngivne kilder til den egyptiske tv-station Al Qahera News.

Egypten har overdraget udkastet til den militante bevægelse Hamas, som endnu ikke har givet en officiel tilbagemelding.

Men allerede mandag aften står det klart, at der er flere elementer i forslaget, som Hamas er uenige i. Det siger talsmanden Sami Abu Zuhri.

I forslaget bliver Hamas’ hovedkrav – at Israel skal forpligte sig til fuldstændigt at indstille kamphandlingerne – ikke imødekommet, siger ham.

Samtidig foreslår Israel ifølge Hamas-talsmanden, at den militante bevægelse skal overdrage sine våben i den næste fase af forhandlingerne.

Det vil Hamas aldrig gå med til, lyder det fra Sami Abu Zuhri.

– At overdrage modstandsbevægelsens våben er en million røde linjer og er ikke noget, der vil blive overvejet eller diskuteret, siger han.

Den egyptiske tv-station Al Qahera News omtaler ikke nogen detaljer fra det israelske forslag, og Israel har heller ikke selv meldt noget ud.

Egypten har løbende været mægler i forhandlingerne om en våbenhvile mellem Israel og Hamas.

Parterne blev i begyndelsen af året enige om en våbenhvile, som trådte i kraft 19. januar. Den varede indtil 18. marts.

Det var første gang siden slutningen af 2023, at der var en længere pause i kamphandlingerne i Gaza.

Ud over at krigshandlingerne blev indstillet, blev en række israelske gidsler frigivet af Hamas i perioden.

Siden brød våbenhvile sammen, og den humanitære situation i Gazastriben er i dag den værste, der har været, siden krigen begyndte i 2023, vurderer FN’s kontor for koordinering af humanitære indsatser (OCHA) ifølge AFP.

Ifølge FN er der ikke kommet nye forsyninger ind i Gaza i halvanden måned.

Det betyder, at hjælpearbejdere nu er begyndt at rationere for at få de tilbageværende ressourcer til at række så langt som muligt.

Reuters

Meta vil indsamle brugerdata i Europa til træning af AI-modeller

Selskabet Meta, der står bag Facebook og Instagram, vil fremover indsamle data om sine europæiske brugere for at træne sine AI-modeller.

Det oplyser Meta ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Konkret vil det amerikanske techselskab granske brugernes offentlige opslag og kommentarer på Facebook og Instagram samt brugernes interaktioner med Metas AI-værktøj.

Meta lancerede sit AI-værktøj i Europa i marts.

Selskabet kommer ikke til at indsamle data om brugere under 18, ligesom Meta heller ikke vil bruge oplysninger fra private beskeder.

Oprindeligt skulle AI-værktøjet have været udrullet i juni sidste år, men Meta og selskabets indsamling af data blev dengang bremset af Irlands databeskyttelseskommission (DPC).

Den europæiske datasikkerhedsorganisation Noyb klagede også over Metas praksis med indsamling af data i 11 europæiske lande.

Forinden havde udrulningen af AI-værktøjet i Europa mødt modstand i form af EU’s restriktive regler om indsamling af persondata.

I Danmark kritiserede blandt andre Forbrugerrådet Tænk Metas dataindsamling. Forbrugerrådet mente ikke, at indsamlingen af brugernes oplysninger var lovlig, og bad Datatilsynet om at gå ind i sagen.

Også forbrugerorganisationer i andre europæiske lande opfordrede deres nationale datatilsyn om at undersøge sagen.

Det er uklart, hvordan den amerikanske techgigant vil komme uden om de europæiske forhindringer denne gang.

Meta oplyser mandag, at brugere af Instagram, Facebook og beskedtjenesten WhatsApp nu begynder at modtage notifikationer om dataindsamlingen.

Her vil det fremgå, hvilke data der bliver indsamlet.

Brugerne modtager ifølge Reuters også et link til en formular, hvor de kan gøre indsigelse mod, at deres data bliver indsamlet.

Præsident afviser at sende omstridt migrant til USA fra El Salvador

El Salvador har ingen planer om at sende Kilmar Abrego Garcia, som i marts fejlagtigt blev deporteret fra USA til El Salvador, tilbage til amerikanerne.

Det siger El Salvadors præsident, Nayib Bukele, under et pressemøde med præsident Donald Trump i Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Hvordan skulle jeg kunne sende ham tilbage i dag? Skal jeg smugle ham ind i USA, spørger Nayib Bukele retorisk.

29-årige Garcia blev i marts deporteret fra USA til et berygtet megafængsel i El Salvador sammen med flere end 200 personer, som ifølge Trump alle er bandemedlemmer.

Under pressemødet i Det Hvide Hus er USA’s justitsminister, Pam Bondi, til stede. Hun siger, at USA vil stille et fly til rådighed, hvis El Salvador beslutter sig for at sende den sydamerikanske migrant til USA.

– Der vil skulle laves ekstra papirarbejde. Det er op til El Salvador, om de vil returnere ham. Det er ikke op til os.

– Højesteret har sagt, at hvis El Salvador vil sende ham tilbage, skal vi facilitere det: altså sende et fly, siger hun ifølge det amerikanske medie CNN.

Kilmar Abrego Garcia og hans familie har lagt sag an mod Donald Trumps administration, og i sagen sætter de spørgsmålstegn ved, hvorvidt deporteringen af Garcia var lovlig.

Det amerikanske justitsministeriums advokater har efterfølgende sagt, at deporteringen af ham indebar en “administrativ fejl”.

Fejlen lå ifølge justitsministeriet dog ikke i selve deporteringen af Garcia, men specifikt i at han blev deporteret til El Salvador.

Garcia blev via en dom i 2019 nemlig lovet beskyttelse mod udvisning til El Salvador, som er hans hjemland, da en dommer fastslog, at han her ville være i fare blandt landets bander.

Trump-administrationen har under sagen fastholdt, at Garcia – som er gift med en amerikansk statsborger – er medlem af banden MS-13.

Tidligere i april beordrede en føderal dommer i USA, at Garcia skal bringes tilbage til USA.

Efterfølgende har landets højesteret dog sat ordren på pause for at kunne tage stilling til en anmodning fra Trump-administrationen om at blokere for den føderale domstols ordre.

Rune finder rytmen og spiller sig videre i Barcelona

Efter en urytmisk start fandt Holger Rune melodien, da han spillede sig videre fra første runde af ATP-turneringen i Barcelona ved at slå spanske Albert Ramos-Viñolas med 7-5, 6-4.

I sidste uge trak Rune sig fra første runde af Masters 1000-turneringen i Monte Carlo, og generelt er det ikke meget tennis, som danskeren har spillet i den seneste måned.

Det kunne godt ses i åbningen af opgøret mod den spanske modstander.

Langsomt kom danskeren dog i gang, mens det samtidig blev tydeligt, hvorfor Ramos-Viñolas ligger nummer 234 på verdensranglisten.

I Barcelona er Rune seedet som nummer seks. I kvartfinalen kan han ende med at møde den norske stjerne Casper Ruud, der er seedet som nummer to.

Hvis Rune skal spille sig videre fra ottendedelsfinalen inden et potentielt møde med norske Ruud, skal han dog finde noget andet spil frem, end det han åbnede med mandag.

Rune spillede ujævnt og skulle finde sig til rette på gruset i Barcelona.

Samtidig spillede Ramos-Viñolas stabilt, og foran 3-2 tilspillede spanieren sig to breakbolde. Danskeren stod dog imod takket være to veltimede og præcise stopbolde.

Langsomt begyndte det at skinne igennem, at Ramos-Viñolas er et godt stykke fra verdenstoppen i tennis.

Spanieren lavede flere fejl, og da sættet spidsede til, brød Rune Ramos-Viñolas’ serv takket være en spansk dobbeltfejl. I det efterfølgende parti servede Rune solidt og sikrede sættet med en stærk baghåndsvinder.

Rune tog momentum med til andet sæt, hvor han åbnede med igen at bryde Ramos-Viñolas’ serv.

Der var dog stadig en del rust i danskerens spil, og Ramos-Viñolas kæmpede sig tilbage til 3-3.

Derfra strammede Rune grebet, mens de spanske fejl blev flere og flere. Foran 5-4 tilspillede danskeren sig kampens første matchbold, og den udnyttede han, da han lukkede kampen med en smash.

Rune finder rytmen og spiller sig videre i Barcelona

Efter en urytmisk start fandt Holger Rune melodien, da han spillede sig videre fra første runde af ATP-turneringen i Barcelona ved at slå spanske Albert Ramos-Viñolas med 7-5, 6-4.

I sidste uge trak Rune sig fra første runde af Masters 1000-turneringen i Monte Carlo, og generelt er det ikke meget tennis, som danskeren har spillet i den seneste måned.

Det kunne godt ses i åbningen af opgøret mod den spanske modstander.

Langsomt kom danskeren dog i gang, mens det samtidig blev tydeligt, hvorfor Ramos-Viñolas ligger nummer 234 på verdensranglisten.

I Barcelona er Rune seedet som nummer seks. I kvartfinalen kan han ende med at møde den norske stjerne Casper Ruud, der er seedet som nummer to.

Hvis Rune skal spille sig videre fra ottendedelsfinalen inden et potentielt møde med norske Ruud, skal han dog finde noget andet spil frem, end det han åbnede med mandag.

Rune spillede ujævnt og skulle finde sig til rette på gruset i Barcelona.

Samtidig spillede Ramos-Viñolas stabilt, og foran 3-2 tilspillede spanieren sig to breakbolde. Danskeren stod dog imod takket være to veltimede og præcise stopbolde.

Langsomt begyndte det at skinne igennem, at Ramos-Viñolas er et godt stykke fra verdenstoppen i tennis.

Spanieren lavede flere fejl, og da sættet spidsede til, brød Rune Ramos-Viñolas’ serv takket være en spansk dobbeltfejl. I det efterfølgende parti servede Rune solidt og sikrede sættet med en stærk baghåndsvinder.

Rune tog momentum med til andet sæt, hvor han åbnede med igen at bryde Ramos-Viñolas’ serv.

Der var dog stadig en del rust i danskerens spil, og Ramos-Viñolas kæmpede sig tilbage til 3-3.

Derfra strammede Rune grebet, mens de spanske fejl blev flere og flere. Foran 5-4 tilspillede danskeren sig kampens første matchbold, og den udnyttede han, da han lukkede kampen med en smash.

Borgere i landsby blev advaret om giftig røg

Myndighederne vurderer, at der ikke længere er fare for, at beboerne i den sønderjyske landsby Rens kan blive udsat for giftig røg fra en brand i en lade.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en beredskabsmeddelelse mandag aften.

– Der er stadig brand på stedet, og der vil gå noget tid endnu, før branden er slukket, men der er ikke længere fare. Der er foretaget flere målinger af luftkvaliteten i området de seneste timer, og der er ingen spor efter giftige stoffer, lyder det.

Branden brød mandag ud i en lade tilhørende en landejendom på Hovmosevej 3 på Rens Mark, som deler postnummer med den forhenværende stationsby Bylderup-Bov, der ligger en halv snes kilometer mod nord.

Ilden bredte sig til en bunke kunstgødning, og derfor advarede politiet tidligere om, at røgen var sundhedsskadelig.

Selv om der ikke længere er risiko for sundhedsskadelig røg, opfordres borgere stadig til at være opmærksomme, hvis de har indåndet røg fra branden.

Det kan blive nødvendigt at kontakte lægevagten og i værste fald alarmcentralen.

Man skal være opmærksom på hoste, mild irritation fra øvre luftveje, for eksempel rallende hoste med lyserødt skummende opspyt, åndenød og vejrtrækningsbesvær.

Symptomerne vil udvikle sig langsomt over 24-48 timer. Er symptomerne milde, er det tilstrækkeligt at kontakte vagtlægen, men oplever man vejrtrækningsbesvær, bør man søge skadestue eller ringe 112, lyder det i beredskabsmeddelelsen.

Kim Kardashian skal vidne i Paris om ni år gammelt røveri

Kim Kardashian skal vidne ved en retssag i Paris om det røveri, hun blev udsat for i 2016.

Det skriver nyhedsbureauet TT, at Kim Kardashians advokat siger til nyhedsbureauet AFP.

Seks personer er tiltalt ved en fransk domstol for røveriet i oktober 2016, da maskerede mænd brød ind i Kim Kardashians lejlighed i Paris og stjal smykker for omkring 59 millioner kroner.

Hun fik blandt andet stjålet en diamantring, hun havde fået fra sin daværende mand Kanye West.

Kim Kardashian har tidligere udtalt sig om røveriet. Hun har fortalt, at hun blev bundet og låst inde på badeværelset i lejligheden.

Hun har også fortalt, at hun troede, at hun ikke ville overleve natten. Hun slap uden fysiske skader.

Retssagen mod de seks sigtede personer finder sted fra den 28. april i Paris. Det er her, Kim Kardashian skal vidne.

En 60-årig mand er identificeret som bagmanden bag juveltyveriet, og i alt er ti personer blevet anklaget for at have været involveret.

I første omgang blev 17 personer mistænkt og anholdt i sagen.

Retssagen, som begynder i slutningen af april, involverer kun de seks tiltalte personer.

Gerningsmændene var angiveligt iklædt politiuniformer, da de brød ind i lejligheden. Kim Kardashian var alene i lejligheden.

Kort inden røveriet havde Kim Kardashian lagt et billede på Instagram, hvor hun viste, at hun deltog i den franske modeuge.

Siden sit gennembrud som realitystjerne i 2007 har Kim Kardashian opbygget en stor formue i skønhedsindustrien. Hun er i øjeblikket 1,7 milliarder dollar værd ifølge Forbes.

Lyngby tager afsked med rutineret midtbanemand

Superligaklubben Lyngby Boldklub siger farvel til anfører Marcel Rømer, der har fået mulighed for at skifte til islandske KA Akureyri.

Det skriver Lyngby på fodboldklubbens hjemmeside.

Rømer var i flere år fast mand og anfører på Lyngbys midtbane, men er gledet ud af startopstillingen i indeværende sæson.

– Marcel er en kulturbærer, en leder og klubmand, der altid er gået foran og været topprofessionel, siger Lyngbys sportschef, Nicas Kjeldsen.

– Et loyalt og ordentligt menneske, som vi ikke ville stå i vejen for kunne få et nyt eventyr på Island, når spilletiden for ham har været så begrænset her i Lyngby, som den har været i 2025.

I foråret er det blevet til én optræden for Rømer, og det var et indhop mod Brøndby IF. Han kom til Lyngby i 2019, og nåede 150 kampe for den nordsjællandske klub.

– Det har været en vanvittig tid. En tid med nogle af de største og bedste oplevelser og en tid også med det modsatte. Så det er et kapitel i mit liv, der har fyldt meget og betydet meget for mig, siger 33-årige Rømer.

Danske aktier stiger for tredje dag i streg efter turbulent periode

Det danske C25-indeks er mandag steget 2,5 procent, og dermed fortsætter de store aktiebevægelser efter skiftende toldmeldinger fra USA.

Det er tredje dag i træk i plus, men set siden årsskiftet er det ikke nok til at indhente det tabte.

De seneste to uger har skiftende toldmeldinger fra den amerikanske præsident, Donald Trump, sat skub i de globale aktiemarkeder.

De har bølget frem og tilbage i takt med forskellige meldinger fra et af verdens mest indflydelsesrige markeder.

De store udsving har også ramt det hjemlige aktiemarked.

Øverst i indekset ligger selskaber som GN Store Nord, Zealand Pharma, Vestas og Sydbank – alle med stigninger på over fire procent. Nederst ligger ISS og Tryg.

C25-indekset er siden årsskiftet nede med over 14 procent.

Dronningen om afdød ven: Han vil blive savnet af mange

Michael Halbye, der var ven af kongeparret og en del af bestyrelsen i Mary Fonden, døde lørdag i en skiulykke.

– Jeg har med stor sorg modtaget beskeden om Michael Halbyes pludselige død, udtaler dronning Mary i en pressemeddelelse fra Mary Fonden.

– Michael Halbye var et menneske, der besad en sjælden positiv energi, en omfattende viden og et stærkt engagement i at gøre en forskel for dem, der står uden for fællesskabet. Han var også min ven, og han vil blive savnet af mange. Mine tanker går til hans familie og nære venner.

Halbyes indsatsområder i Mary Fonden var mobning, ensomhed, trivsel og vold i hjemmet.

Han har været en del af fonden siden 2007, hvor den blev stiftet.

Michael Halbye har ifølge Mary Fonden haft en central rolle i fondens udvikling og arbejdet tæt sammen med Mary Fondens formand, dronning Mary. Det skriver Mary Fonden, at de er “ham evigt taknemmelige for”.

Michael Halbye var også næstformand i Lego-familiens investeringsselskab, Kirkbi.

Under skituren faldt Halbye på en pist og blev bragt til hospitalet, men på grund af indre blødninger stod hans liv ikke til at redde. Michael Halbye blev 64 år.

Berlingske har tidligere skrevet, at Halbyes forbindelse til kongefamilien også bestod af en relation til kong Frederik.

Kallas forventer hurtig levering af artillerigranater til Ukraine

Et bredt flertal blandt EU-landene er klar til at sende mere artilleriammunition til Ukraine.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, efter udenrigsministermøde i Luxembourg mandag.

– Det skal leveres så snart som muligt. Ukraine har brug for mere luftforsvar og mere artilleriammunition, så de kan stoppe de civile tab, siger Kaja Kallas efter mødet.

Forud for mødet var der håb om, at 26 af de 27 EU-lande ville forpligte sig på at levere to millioner artillerigranater i 2025. Kun Ungarn har fastslået, at man ikke vil bidrage.

Efter mødet blev det dog ikke sagt klart fra Kaja Kallas, at målet nu vil blive indfriet i år af de resterende 26 EU-lande.

Kallas glædede sig dog over, at EU-landene allerede har forpligtet sig på donationer, der sikre to tredjedel af målet. Og mere er på vej.

– Det er afgivet løfter, som nu skal opfyldes. Nogle lande har lovet at sende ammunition, andre have lovet at sende penge til ammunition.

– Tjekkiet har sikret ammunition, som er klar til at blive sendt afsted. Så vi kan bevæge os ret hurtigt, siger Kaja Kallas.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) forventer, at det vil lykkes at indfri målet.

– Der er mange, der har meldt sig. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det vil lykkes at levere de to millioner styk ammunition, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han havde dog håbet på, at alle landene ville stå sammen om løsningen:

– Det bliver et sammenskudsgilde, hvor nogle lande kommer med på en fribillet. Men det må vi se bort fra. Det vigtigste er, at Ukraine får det, de har brug for, siger Lars Løkke Rasmussen.

Ud over Ungarn, der ser en opbremsning i den militære støtte som vejen til fred, har andre lande været skeptiske over for, at regningen skulle fordeles ud fra landenes økonomiske størrelse.

– De har ikke rigtig så dybe lommer, som vi har har. Det er selvfølgelig trist, for det havde været mere fair.

– Men det er vigtigste er, at der bliver leveret, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han ønsker hurtig handling i lyset af de seneste russiske angreb på Ukraine. De viser, at “Putin har et slags dobbelt ansigt”, mener den danske udenrigsminister.

Ifølge Løkke har den russiske præsident på den ene side indledt en dialog om en fredsaftale med USA, samtidig med at han i Ukraine angriber civile og børn.

– Det er jo meget trist, hvad vi har oplevet her i weekenden, og det er jo et signal om, at Putin øjensynligt ikke vil fred, sagde udenrigsministeren om søndagens russiske angreb på den ukrainske by Sumy.

Her blev 34 personer ifølge ukrainske embedsmænd dræbt i det russiske angreb.

Også Kaja Kallas understreger, at EU-landene bliver nødt til at lægge pres på Rusland, hvis man ønsker en fredsaftale. Det kan blandt andet ske gennem fortsat levering af militært udstyr, siger hun.

Sanger Katy Perry er tilbage på Jorden efter smuttur til Rummet

Rumraketten “New Shepard” og en rumkapsel med sanger Katy Perry om bord er mandag eftermiddag dansk tid tilbage på Jorden i Texas.

Det viser direkte tv-billeder fra BBC.

Rumraketten har været afsted i cirka ti minutter.

Det er rumselskabet Blue Origin, som står bag den private rumflyvning. Selskabet er ejet af rigmand og Amazon-stifter Jeff Bezos.

Foruden Katy Perry var Jeff Bezos forlovede, journalist Lauren Sanchez, samt journalist og vært Gayle King, borgerrettighedsaktivist Amanda Nguyen, raketforsker Aisha Bowe og filmproducent Kerianne Flynn om bord.

Ved take-off og landing var flere kendte amerikanere mødt op for at se rumraketten – herunder tv-vært Oprah Winfrey og realitystjernen Kris Jenner

Det er første gang siden 1963, at en besætning, som udelukkende består af kvinder, rejser ud i rummet.

Dengang var det den russiske kosmonaut Valentina Teresjkova, der rejste på en solorejse til rummet. Hun var den første kvinde i Rummet.

FCK-keeper undskylder skalle: Mine følelser var i kog

Da FC København søndag tabte til ærkerivalen Brøndby, endte det i voldsomme sammenstød mellem spillerne på banen.

Særligt FCK-keeper Diant Ramaj lod sig rive med og endte med at nikke Brøndby-reservekeeper Thomas Mikkelsen en skalle.

Balladen har trukket store overskrifter, og FCK har nu følt sig nødsaget til at udsende en undskyldning fra klubbens keeper på sin hjemmeside.

– Det var på ingen måde okay at afslutte kampen på den måde, som jeg valgte at gøre i går. Mine følelser var i kog over resultatet, og dem skal jeg være bedre til at styre, siger Diant Ramaj.

– Det skal på ingen måde betyde, at min opførsel eller handling er okay, men det er forklaringen. Det er udelukkende min fejl, og det skal ikke ske igen.

– Jeg undskylder for min opførsel. Jeg vil give al min support til målmandsteamet og holdet, mens jeg retfærdigvis sidder udenfor de næste par kampe, siger Diant Ramaj.

Balladen brød for alvor ud, da FCK-spillere efter slutfløjt blev rasende på Brøndby-keeper Patrick Pentz, som hoverede ned mod de mest ivrige FCK-fans.

Det fik FCK-spillerne til at flyve i flæsket på østrigeren, og da Thomas Mikkelsen blandede sig, kogte Diant Ramaj over.

Allerede i løbet af kampen havde tyskeren vist, at følelserne sad uden på tøjet. Da Mathias Kvistgaarden i forbindelse med sin scoring kyssede Brøndby-logoet på sin trøje, forlod Ramaj sin plads inde foran mål for at skubbe til Brøndby-angriberen.

Diant Ramaj endte med at få rødt kort for sine handlinger efter kampen. Han står dermed til to dages karantæne, men hvis Fodboldens Disciplinærinstans tager sagen op, skal han formentlig forvente flere dages karantæne.

Patrick Pentz fik sit andet gule kort og dermed rødt efter slutfløjt, hvor også Thomas Mikkelsen blev tildelt et rødt kort. Det røde kort til Mikkelsen har Brøndby appelleret.

Stadig flere udlændinge bygger på danske byggepladser

De seneste år er udlændinge valfartet til den danske byggebranche, hvor mange virksomheder har meldt om mangel på arbejdskraft.

Antallet af fuldtidsansatte udlændinge i bygge- og anlægsbranchen er vokset fra 4300 i 2010 til 26.500 sidste år.

Det viser en analyse fra interesseorganisationen Dansk Erhverv.

– Hvis vi ikke havde haft udenlandsk arbejdskraft, kunne vi ikke have løftet alle opgaverne, vurderer Henrik Friis, der er organisationens branchedirektør for byggeri.

Udviklingen betyder, at udlændinge udgjorde 16,3 procent af den samlede arbejdskraft i byggeriet i 2024. Tallet lød til sammenligning på 3,7 procent i 2010.

Over 60 procent af de internationale arbejdere i byggebranchen kommer fra fire forskellige lande.

Flest kommer fra Polen, mens Rumænien, Litauen og Tyskland indtager de efterfølgende pladser.

En udfordring er imidlertid, at den danske efterspørgsel på polakker er med til at skabe mangel på bygningsarbejdere i Polen.

71 procent af virksomhederne i den polske bygge- og anlægsbranchen angav således i februar i år, at de manglede hænder.

Derfor bør danske virksomheder kigge mod andre lande for at tiltrække flere ansatte i den kommende tid. Det mener Henrik Friis.

– Og vi kommer nok til at kigge uden for EU, for det er et generelt problem, at der bliver mangel på arbejdskraft her, siger han.

Han nævner blandt andet Balkan som et område, hvor der ifølge ham er interesse for at komme til det nordlige Europa for at arbejde.

Den såkaldte beløbsordning kan imidlertid blive en hæmsko for den danske byggebranche, hvis de i fremtiden er nødt til at kigge uden for EU.

Beløbsordningen tilsiger, at udlændinge skal tjene mindst 514.000 kroner årligt for at få opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.

– Hvis man skal ansætte ufaglært arbejdskraft, kan det blive en hindring, siger Henrik Friis.

Rusland beskylder Ukraine for at bruge civile som skjold i Sumy

Rusland siger, at det har ramt et møde med personer fra Ukraines militær i den ukrainske by Sumy med to missiler.

Ifølge Ukraine er mindst 34 personer blevet dræbt i russiske angreb i Sumy søndag, mens 117 personer skal være kommet til skade. Redningstjenester har tidligere oplyst, at der er to børn blandt de dræbte.

Rusland beskylder desuden Ukraine for at bruge civile som skjold ved at placere militærfaciliteter og afholde begivenheder med soldater midt i tætbefolkede byer.

Ukraine har ikke reageret på beskyldningen fra russisk side.

Det russiske forsvarsministerium siger, at det affyrede to Iskander-missiler mod et mødested for det Rusland kalder en operationel taktisk gruppe fra det ukrainske militær.

Ifølge ministeriet blev over 60 ukrainske soldater dræbt i angrebet.

Dmitrij Peskov bliver på et pressemøde spurgt ind til angrebet i Sumy og den amerikanske præsident Donald Trumps udtalelse om, at Rusland kan have “begået en fejl”.

– Vores hær rammer alene militære og militærrelaterede mål, svarer Peskov.

Sumy ligger omkring 30 kilometer fra grænsen til den russiske Kursk-region. I 2022 havde byen 256.000 indbyggere.

Sumy-regionens guvernør, Volodymyr Artjukh, har ifølge nyhedsbureauet Reuters sagt, at russiske angreb på området er steget med 30 procent over de seneste uger.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, krævede søndag, at det internationale samfund kom med et hårdt modsvar til angrebet over for Rusland.

– Kun slyngler kan handle på denne måde ved at tage almindelige menneskers liv, sagde Zelenskyj og tilføjede, at angrebet kom palmesøndag, hvor dele af befolkningen gik i kirke.

Trump har sagt, at han synes, det var et “forfærdeligt” angreb.

– Og jeg er blevet fortalt, at de lavede en fejl, sagde Trump uden at uddybe det yderligere.

– Men jeg mener, at det er en forfærdelig ting.

Reuters

Cirkus Arena står til millionbøde for brug af ulovligt arbejde

Med tv-personligheden Bubber og sangerinden Malene Qvist fra sanggruppen Sukkerchok som sprechstallmeisterduo indtog Cirkus Arena i sommerhalvåret sidste år landet.

Anmeldernes overskrifter emmede af begejstring over årets forestilling og berettede om “tryllebundne tilskuere”, “artister i verdensklasse”, “de mest utrolige stunts” og “fremtidens cirkus” for blot at nævne et par af de eksempler, som cirkusset selv fremhæver på sin hjemmeside.

Men uden for projektørlyset – bag kulisserne – der var situationen ifølge anklagemyndigheden ved Københavns Politi en anden. Her arbejdede ni georgiske statsborgere nemlig uden arbejdstilladelse som arbejdsmænd, lyder det i anklageskriftet.

Ifølge anklagemyndigheden har selskabet bag cirkusset, International Entertainment ApS og direktør Benny Berdino-Olsen ikke bare overtrådt udlændingeloven på almindelig vis – det er sket under “særligt skærpende omstændigheder”.

For overtrædelserne er både sket forsætligt som led i erhvervsudøvelse. Derover er det sket for at få en økonomisk fordel, lyder anklagerne.

Det ulovlige arbejde stod angiveligt på i fem måneder og tre dage frem til 18. august, hvor cirkusteltet i den sidste periode var opslået ved Dragør. Og længden af perioden spiller ind på størrelsen af den bøde, som anklagemyndigheden forlanger.

I 2020 besluttede Folketinget, at straffen for at hyre ulovlig udenlandsk arbejdskraft i grove tilfælde skulle straffes hårdere, og på den baggrund er anklagemyndigheden i Cirkus Arena-sagen nået frem til et udgangspunkt på 4.050.000 kroner.

Bødepåstanden mod selskabet og direktøren lyder imidlertid kun på 2,7 millioner kroner. Ifølge anklager Sara Fasano hænger det sammen med, at domstolene har fastslået, at der gives en reduktion i bødestraffen i sager, som rækker ud over fem måneder.

Sagen opstod, da de ni georgiere den 20. august skulle rejse ud af Danmark via Københavns Lufthavn. I paskontrollen stod det klart, at de allerede fra de tidligste sommerdage havde opholdt sig længere i landet, end man må på et almindeligt tremånedersvisum.

Den videre efterforskning afslørede, hvad mændene havde lavet, mens de var i Danmark, og på den måde blev Cirkus Arena først sigtet og nu altså også tiltalt.

Ritzau har midt i sidste uge henvendt sig til Cirkus Arena via mail, sms og lagt besked på telefonsvarer for at få en kommentar til den rejste tiltale. Cirkus Arena er ikke vendt tilbage på henvendelserne.

Retssagen mod cirkusdirektøren og selskabet er berammet til blive behandlet ved Københavns Byret i april 2026.

Cirkus Arena indledte sine 2025-forestillinger den 22. marts og turnerer frem til den 25. august – undervejs besøger cirkusset 105 byer.

2025 er Cirkus Arenas 70-års jubilæumssæson.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]