Seneste nyheder

Regionsrådet i Region Midtjylland har afsat 17,9 millioner kroner til et nyt, midlertidigt sengeafsnit i psykiatrien med 16 pladser.

Det oplyser Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

Sengeafsnittet skal indrettes i en pavillon ved Regionpsykiatrien Midt og ventes klar til brug i 2026.

– I takt med at vi de kommende år får flere penge til psykiatrien, skal de hurtigt ud og arbejde, så patienter, pårørende og personale kommer til at opleve, at de psykiatriske tilbud bliver løftet, siger Else Søjmark (S), der er formand for regionens Psykiatri- og Socialudvalg.

På længere sigt arbejdes der på en permanent udvidelse af kapaciteten, skriver regionen.

Region Midtjylland får i år 62,6 millioner kroner mere til psykiatrien fra den nationale 10-årsplan, der blev forhandlet på plads i foråret af regeringen og samtlige af de øvrige partier i Folketinget.

Regionen har nu fordelt pengene til en række indsatser, heriblandt det nye, midlertidige sengeafsnit.

Der er derudover afsat 25,4 millioner kroner til implementering af den nationale psykiatriske akuttelefon og 13 millioner kroner til etablering af såkaldte F-ACT-teams, der skal tilbyde mere fleksibel psykiatrisk behandling tæt på borgeren.

En 17-årig dreng varetægtsfængsles til 2. september i forbindelse med en trafikulykke på Roskildevej i Valby tirsdag aften.

Dommeren fastslår i et retsmøde onsdag i Retten på Frederiksberg, at der er begrundet mistanke om drengens skyld i dødsulykken.

På fri fod vil drengen kunne vanskeliggøre politiets efterforskning, lyder dommerens begrundelse for at lukke dørene under grundlovsforhøret.

En 65-årig mand mistede tirsdag aften livet, da han blev påkørt sammen med sin gravide svigerdatter. Den kommende bedstefar havde netop købt en barnevogn, som han var ved at sætte ind i bilen.

Drengen nægter sig skyldig. Det oplyste hans forsvarer i Retten på Frederiksberg inden dørene blev lukket.

Ifølge politiet var den 17-årige påvirket af lattergas, da han mistede herredømmet over en Porsche.

Han skal tilbringe 13 dage i en lukket institution for unge lovovertrædere.

30 kæmpeokser med en skulderhøjde på op til 1,80 meter og en vægt på næsten 1500 kilo skal sættes ud i Saksfjed Vildmark på Lolland.

Det skriver Hempel Fonden, der ejer Saksfjed Vildmark, i en pressemeddelelse.

Oksen er af en race kaldet tauros, og det er ifølge fonden første gang, at vildtlevende tauros-okser udsættes nord for Holland.

Oksen er skabt gennem et internationalt avlsprogram med formålet om at komme så tæt på fortidens urokse som muligt.

Uroksen var tidligere udbredt i Danmark, men uddøde på Sjælland og Fyn for omkring 7000 år siden. I Jylland overlevede den yderligere nogle årtusinder.

Uroksens horn kunne blive op til én meter lange, og tauros-oksens er ifølge Hempel Fonden tæt på samme hornlængde.

Planen er, at tauros-oksen skal bidrage til et rigere plante- og dyreliv.

Det forklarer biolog og projektchef Thor Hjarsen fra Hempel Fonden.

– De store planteædere som tauros-okser skaber netop de levesteder, mange af de truede arter er afhængige af.

– Med udsætningen af tauros-okser i Saksfjed Vildmark forsøger vi at genetablere uroksens nøglefunktion i dansk natur, siger han i pressemeddelelsen.

Saksfjed Vildmark består af cirka 800 hektar på det sydligste Lolland.

Planen er at skabe biodiversitet og vild natur gennem det, der kaldes rewilding.

Det er et koncept, der også kendes fra blandt andet Mols Bjerge, hvor man ønsker at give mere plads til naturen og lade den udvikle sig mere frit.

– Tauros-oksen er ikke bare et spektakulært dyr, men også en vigtig nøgle til at forstå, hvordan store planteædere kan styrke effekten af rewilding og fremme biodiversitet, siger professor på Institut for Biologi på Aarhus Universitet Jens-Christian Svenning.

Han er med i et flerårigt forskningsprogram, der skal følge udviklingen af området.

Tauros-okserne, der udsættes i den lollandske vildmark, er både kalve, unge og ældre dyr af begge køn.

Hempel Fonden er en erhvervsdrivende fond, der beskæftiger sig med filantropiske indsatser inden for både biodiversitet og uddannelse.

Politiet sigter en 17-årig bilist for at have været påvirket af lattergas ved en dødsulykke på Roskildevej i Valby tirsdag aften.

I en Porsche ramte bilisten en 65-årig mand, der var ved at anbringe en nyindkøbt barnevogn i en bil nær forretningen BabySam.

Den 65-årige var kommende farfar og var i selskab med sin svigerdatter, har flere medier rapporteret.

Svigerdatteren kom til skade med sit ene ben. Hun er gravid i 7. måned, har hendes mand oplyst til TV 2.

Den unge bilist nægter sig skyldig i de sigtelser, som politiet har rejst, oplyser hans forsvarer ved et grundlovsforhør onsdag i Retten på Frederiksberg.

På tilhørerpladserne sidder den unges mor, men også en pårørende til den 65-årige er mødt frem.

Den 17-årige var i besiddelse af et gyldigt kørekort. Hvad hans forklaring nærmere går ud på, vides ikke. Dommeren beslutter at lukke dørene for offentligheden.

Ifølge politiet havde han indtaget bedøvende eller opstemmende midler i form af lattergas. Han mistede herredømmet over bilen og kørte særligt hensynsløst, hævder politiet i sigtelsen.

Ud over uagtsomt manddrab sigtes han også for på hensynsløs måde at have udsat andre for livsfare.

Desuden mener politiet, at han overtrådte straffeloven, da han ikke blev på stedet og hjalp de nødstedte.

I stedet flygtede han fra stedet.

Ulykken skete cirka klokken 18.20, men først mere end syv timer senere blev han anholdt af politiet. Det skete klokken 01.40, oplyses det i retsmødet.

Inden dommeren lukkede dørene, kom den 17-årige, der er spinkel af bygning og har langt hår, ikke selv til orde. Han havde røde øjne.

Repræsentanter for hans hjemkommune var også mødt op i retten.

Siden 1. juli har det været tilladt for 17-årige at køre bil uden ledsager mellem klokken 05 og 20.

Kiruna Kirke er efter en omfattende flytning onsdag eftermiddag ankommet til sin nye placering i Kiruna i det nordlige Sverige.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Kirken, der er opført i rødmalet træ, er blevet transporteret fem kilometer på en blokvogn med 220 hjul.

Kirken vejer 672 ton og er 40 meter lang og bred.

Bygningen er blevet flyttet på grund af fare for, at jorden under den vil styrte sammen som følge af minedriften i Kiruna.

Inden kirken, der er bygget mellem 1909 og 1912, rullede ind på sin nye placering, skulle den ifølge TT gennem to mindre sving og over en lille bakke.

Undervejs onsdag har Sveriges kong Carl Gustaf overværet den ekstraordinære kirkeflytning, som har trukket mange tilskuere til Kiruna, og som er blevet dækket af både svenske og udenlandske medier.

Ifølge TT sluttede kongen sig til projektlederen for flytningen, Stefan Holmblad Johansson, mens kirken blev transporteret.

– Det er skønt, at I kan flytte den kirke, som betyder så meget, sagde kong Carl Gustaf til projektlederen.

Der skal et enormt køretøj til at flytte så stor en bygning. Man forventede, at det blot ville køre 500 meter i timen, men under transporten kom det på et tidspunkt op på 800 meter i timen.

Føreren Sebastian Druker fra Argentina viste kong Carl Gustaf, hvordan han styrer maskinen.

– Det var fint!, siger Sebastian Druker om det royale møde til TT.

– Det var mit første møde med en konge ved min første flytning af en kirke.

Kiruna er en lille, arktisk by med 18.000 indbyggere i det nordligste Sverige.

Der udvindes jernmalm i minen under byen, og minen er løbende blevet udvidet, hvilket har skabt risiko for underminering.

Det betyder, at store dele af Kiruna centrum er blevet – eller er i gang med at blive – flyttet til ny og mere sikker placering.

Det inkluderer adskillige kulturelle bygninger, herunder byens berømte kirke.

Den har været lukket i over et år for at gøre klar til flytningen. Nu er den ankommet til sin nye placering i det nye centrum af Kiruna, hvor der er udsigt til den lokale svømmehal og rådhuset.

De Radikale vil ikke lige nu udpege en statsministerkandidat, som partiet kan stå bag ved næste folketingsvalg, der skal finde sted om maksimalt 15 måneder.

Det siger politisk leder Martin Lidegaard (R) onsdag på et pressemøde på Københavns Hovedbanegård forud for partiets sommergruppemøde.

– Vi kan sådan set samarbejde glimrende med begge de partier, altså Socialdemokratiet og Venstre.

– Så længe vi kunne få en hurtig grøn omstilling og kunne begynde at prioritere ikke bare Arne og ulve, men også børn, vores unge og deres uddannelser, siger Martin Lidegaard.

Med “Arne” henviser Martin Lidegaard til aftalen om Arne-pensionen, som handler om retten til en tidligere tilbagetrækning. I forhold til ulve handler det om ulvedebatten, som har kørt de seneste måneder, og som handler om, hvad der skal gøres ved de ulve, som render rundt i Danmark.

Inden folketingsvalget vil partiet meddele, hvem partiet stiller sig bag.

– Vi kommer helt sikkert til at melde ud, hvem vi peger på, og hvem vi ikke peger på inden næste folketingsvalg, siger Martin Lidegaard.

Det næste folketingsvalg skal finde sted senest 31. oktober 2026, men det er som bekendt statsministeren – altså Mette Frederiksen (S) for nuværende – som bestemmer, hvornår der skal trykkes på valgknappen.

– Den, der er mest klar til at levere på det, der betyder noget for os, kommer til at afgøre det. Det er børn, unge og det grønne.

– Det er det, vi kommer til at navigere efter, når vi skal tage stilling til det parlamentariske, og hvem vi gerne vil i regeringen med og gerne vil gøre til statsminister, siger Martin Lidegaard.

Foreløbig er det kun statsminister Mette Frederiksen (S), som er statsministerkandidat. Hverken Troels Lund Poulsen (V) eller andre har meldt sig.

Men flere borgerlige partier har peget på Troels Lund Poulsen som blå bloks statsministerkandidat. Senest åbnede Liberal Alliance for, at partiet godt kan pege på den nuværende forsvarsminister. Tidligere har De Konservative og Dansk Folkeparti mere klart udtalt, at de peger på Troels Lund Poulsen.

– Jeg konstaterer, at landskabet bevæger sig i øjeblikket, og at flere fra den blå side kigger mod Troels Lund Poulsen. Så lad os nu se, hvad der sker de kommende måneder, siger Martin Lidegaard, som ellers ikke vil kloge sig på, hvad blå blok har af tanker om sagen.

Men Martin Lidegaard vurderer dog, at partierne i blå blok nok skal komme frem til, at det vil være en fordel at have en statsministerkandidat.

Når børn begynder i skolen, er mange af dem glade for at læse. Men fra 4. klasse går det ned ad bakke for læselysten.

Lavpunktet nås i 7. og 8. klasse, hvorefter glæden ved at læse stiger en smule i 9. klasse.

Det viser en undersøgelse af læseglæden hos knap 6000 folkeskoleelever fra 0.-9. klasse i Rudersdal Kommune.

Det er både forhold i og uden for skolen, der er skyld i den faldende læselyst, lyder det fra lektor Simon Skov Fougt, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet.

– Eleverne giver udtryk for, at de oplever at have mindre indflydelse på, hvilke tekster de læser i skolen, jo højere vi kommer op i klassetrin.

Her er der plads til forbedringer, når det gælder motivationen for at læse, mener forskeren.

– Måske skal vi give eleverne lidt mere indflydelse på, hvad de læser, og måske skal lærerne være bedre til at forklare, hvorfor eleverne skal læse de forskellige bøger.

– I et motivationsperspektiv er det langt bedre at få at vide, at “du skal læse fordi”, frem for “du skal læse den her bog”, siger Simon Skov Fougt.

Undersøgelsen viser også, at smartphonen er en af de store syndere, når det gælder børns manglende læseglæde.

Allerede i børnehaveklassen er der en mindre gruppe elever, der bruger mere end fem timer om dagen på skærmen i fritiden.

– Jeg kan se, at elevernes tidsforbrug på sociale medier stiger voldsomt op gennem klassetrinene.

– Hvis en elev for eksempel har fem timers fritid og bruger de fire på sociale medier, så er der ikke meget tid tilbage til at læse i.

Det bør give anledning til overvejelser hos nogle forældre, mener han.

– Der ligger også et opdragelsesmæssigt budskab i den her rapport – at forældrene tager mere ansvar for deres børns brug af smartphones og sociale medier, siger Simon Skov Fougt.

En international læseundersøgelse har tidligere slået fast, at læselysten på 4. klassetrin har været faldende siden 2011.

Men det er ifølge forskeren første gang, at samtlige elevers læseglæde systematisk er kortlagt på tværs af alle klassetrin i en kommune.

Selv om undersøgelsen gælder elever i Rudersdal, der betegnes som en ressourcestærk kommune, er der ifølge lektoren formentlig tendenser, der gør sig gældende flere andre steder.

– Når elever for eksempel giver udtryk for, at de oplever mindre indflydelse på, hvad de læser, så tror jeg også, at det gør sig gældende i andre kommuner, siger Simon Skov Fougt.

Israel har onsdag endeligt godkendt en omstridt plan om opførelsen af en ny israelsk bosættelse på Vestbredden øst for Jerusalem.

Det skriver de israelske medier Haaretz og Times of Israel.

Bosættelsen, der har været mange år undervejs, skal bestå af 3400 boliger og vil ifølge kritikere ødelægge muligheden for i fremtiden at etablere en palæstinensisk stat ved siden af Israel.

Det er en planlægningskomité under Israels forsvarsministerium, som har givet den endelige godkendelse til bosættelsen.

Det er ikke kun kritikere af planen, der ser den som et dødsstød til en palæstinensisk stat og dermed til tostatsløsningen.

Det samme gør Israels finansminister, Bezalel Smotrich. Han godkendte planen tidligere i august og har ikke lagt skjul på, at han vil lægge en mulig palæstinensisk stat i graven.

– Den palæstinensiske stat er blevet udvisket – ikke med paroler, men med handlinger, siger Smotrich ifølge Haaretz.

Smotrich befinder sig på den yderste højrefløj i israelsk politik. Han er selv født i en bosættelse i de israelskbesatte Golanhøjder, er opvokset i en anden bosættelse på Vestbredden og bor i dag i en tredje bosættelse på Vestbredden.

Bosættelsen, der onsdag er blevet godkendt, ligger i et område, der kaldes E1, mellem Østjerusalem og den israelske bosættelse Ma’ale Adumim.

Den nye bosættelse vil i praksis afskære Østjerusalem fra Vestbredden.

Palæstinensere ønsker, at Østjerusalem skal være hovedstad i en fremtidig palæstinensisk stat, som i øvrigt skal bestå af Vestbredden og Gaza.

I forvejen er israelske bosættelser spredt ud over Vestbredden, og der er derfor ikke tale om et sammenhængende palæstinensisk territorium.

Bosættelserne er afgrænsede byer, som er forbeholdt israelere, og som er bygget på palæstinensisk jord.

Inden for bosættelserne gælder israelsk lovgivning, og indbyggerne har rettigheder på linje med borgere, der bor i Israel.

Planerne om den nye bosættelse i E1 har stået stille siden 2012 på grund af kritik fra USA og flere af Israels europæiske allierede.

Blandt kritikerne er Danmark.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sagde tidligere i august til DR, at planen “vil skære Vestbredden over i to og underminere muligheden for en sammenhængende palæstinensisk stat i forbindelse med en tostatsløsning”.

Novo Nordisk har indført et globalt ansættelsesstop for ansættelser, som ikke er nødvendige for selskabets drift.

Det bekræfter Novo Nordisk over for Berlingske.

– Ja, givet den nuværende situation har vi stoppet alle ansættelser, der ikke er kritisk nødvendige for at drive forretningen, skriver medicinalselskabets presseafdeling i en mail til avisen.

Både den nye og den tidligere topchef i Novo Nordisk har varslet, at der skal spares i den kommende tid.

Da det blev annonceret i slutningen af juli, at Mike Doustdar ville blive den nye topchef i Novo Nordisk, sagde han, at der ville komme “besparelser og effektiviseringer” i selskabet.

Det ville ske inden for såkaldte “mindre vigtige områder” lød det.

Den tidligere topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, sagde i forbindelse med sin afgang, at der formentlig ville komme afskedigelser.

– Når man skal justere en virksomhed, er der nogle områder, hvor man skal være færre, nogle der skal være mindre, så vi kommer nok ikke uden om fyringer, sagde han til DR på sin sidste arbejdsdag for to uger siden.

Ifølge Berlingske var der 840 ledige job på globalt plan på Novos hjemmeside 29. juli. Nu er der lige over 400.

Hovedparten af de ledige job er inden for salg i Kina og produktion i USA, skriver Berlingske. Kun enkelte er ledige stillinger i Danmark.

I 2024 skabte Novo Nordisk knap 5500 nye arbejdspladser i Danmark. Ved årsskiftet havde selskabet over 34.000 ansatte herhjemme.

I slutningen af juli nedjusterede Novo Nordisk for anden gang inden for kort tid sine forventninger til salgsvæksten i 2025.

Nu venter selskabet en salgsvækst på 8 til 14 procent mod tidligere ventet 13 til 21 procent.

Årsagen til de lavere forventninger skyldes især, at salget af kopivarianter af GLP-1-medicin ifølge Novo Nordisk fortsat er udbredt i USA. Det går ud over salgsvæksten for Novos GLP-1-medicin.

Både Wegovy og Ozempic er såkaldte GLP-1-analoger, som bygger på effekten af det naturlige tarmhormon GLP-1.

Hormonet stimulerer produktionen af insulin og kroppens mæthedsfornemmelse.

Novo Nordisk er på nuværende tidspunkt i gang med at udvikle flere forskellige lægemidler inden for vægttab, herunder Cagrisema og stoffet amycretin.

En 46-årig mand er onsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger i en sag fra Søborg, hvor et pizzeria i marts blev angrebet med en håndgranat.

Det oplyser Vestegnens anklagere på det sociale medie X onsdag eftermiddag.

Københavns Vestegns Politi oplyste tidligere på dagen, at manden var blevet anholdt. Han har ikke kæret kendelsen.

I forvejen er en ung svensk mand på 19 år fængslet i sagen.

Tidligere har det regionale medie sn.dk rapporteret, at den unge ikke kun sigtes for brandstiftelse og for besiddelse af en håndgranat.

Også en sigtelse efter den såkaldte bandeparagraf i straffeloven er bragt i spil af politi og anklagemyndighed.

Det var sidst på aftenen 24. marts, at der opstod brand i forretningen “Pizza Bites” ved Kildebakke Station i Søborg.

På nettet blev der derefter delt en videooptagelse af branden.

Flere turister har overnattet på et overnatningssted i juni i år sammenlignet med juni i 2024.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, som er blevet offentliggjort onsdag.

I juni var der i alt 6,9 millioner turistovernatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, i lystbådehavne og feriehuse. Det er to procent mere end i juni året før.

Udviklingen skal ifølge Danmarks Statistik ses i lyset af, at pinsen i år faldt i juni, mens den i 2024 faldt i maj.

Pinsedag faldt i år søndag den 8. juni, mens anden pinsedag faldt mandag den 9. juni.

Pinsedag falder altid på den syvende søndag efter påske.

Antallet af turistovernatninger i juni er det næsthøjeste niveau for juni nogensinde kun overgået af juni 2022. I 2022 faldt pinsen også i juni.

Stigningen i antallet af overnatninger i juni betyder samtidig at første halvdel af 2025 indhentede lidt af det samlede fald fra året før.

I årets første seks måneder har der dermed været en procent færre overnatninger end i samme periode i 2024, som bød på rekordmange overnatninger.

Omvendt var der ved udgangen af juni i år booket lidt flere overnatninger resten af året sammenlignet med samme tidspunkt i 2024.

Fremgangen skyldes ifølge Danmarks Statistik især, at flere tyske turister har booket overnatninger i danske feriehuse.

De tyske turister har især booket overnatninger i august, september og december, lyder det.

Flemming Toft Andersen, som er direktør i Feriepartner Danmark, påpeger, at tyskere generelt afholder deres ferie senere end tidligere.

– Samtidig har den samlede turismebranche i en årrække arbejdet på at forlænge sæsonen for særligt kyst- og naturturister, og vi kan nu konstatere, at vi i høj grad er lykkedes med at skubbe til denne udvikling, skriver han i en kommentar.

Feriepartner Danmark udlejer selv feriehuse en række forskellige steder i Danmark.

Når det gælder turister fra Norge og Holland er antallet af bookede uger i danske feriehuse faldet.

Flere brandbiler rykkede onsdag formiddag ud til Nordborggade på Østerbro i København, da der var opstået brand i en tagkonstruktion.

– Vi arbejder med at begrænse spredningen, skrev Hovedstadens Beredskab i en af sine første meldinger.

Det lød videre, at der ikke er nogen melding om tilskadekomne.

Politiet rykkede også ud og afspærrede Classensgade fra Østerbrogade og frem til Livjægergade.

Senere har Københavns Politi oplyst på det sociale medie X, at al afspærring er ophævet, og at man igen kan færdes på Classensgade.

TV 2 rapporterede tidligere, at der var minimum 15 udrykningskøretøjer samt tre ambulancer ved området.

Det lykkedes hurtigt for brandvæsenet at få branden under kontrol. Efterslukningen er i gang, meldte beredskabet cirka klokken 10.35.

En 17-årig dreng blev anholdt efter en dødelig trafikulykke tirsdag aften i Valby. Cirka klokken 13 onsdag vil den unge mand blive fremstillet for en dommer i Retten på Frederiksberg.

Det oplyser Københavns Politi på X.

En 65-årig mand afgik ved døden, mens en 30-årig kvinde også blev påkørt. Kvinden er meldt uden for livsfare. Den 65-årige mand og den 30-årige kvinde var i familie.

– De har stået to og været ved at pakke en bil. En kvinde har brækket sit ben, og en mand er afgået ved døden, sagde vagtchef ved Københavns Politi Michael Andersen tirsdag aften.

Den 17-årige flygtede fra ulykkesstedet, men blev anholdt natten til onsdag klokken 01.40.

En Porsche var efterladt på stedet, men det er ikke oplyst, om det var den 17-åriges egen bil.

Michael Andersen fortalte desuden, at der var fundet lattergaspatroner ved ulykkesstedet, men ville ikke bekræfte, om de var fundet i Porschen.

Vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer kunne natten til onsdag ikke oplyse, hvad manden var sigtet for, men henviste til dagens grundlovsforhør.

Ledigheden steg med 300 personer i juli og udgjorde dermed 87.800 fuldtidspersoner.

Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som er blevet offentliggjort onsdag.

Ledighedsprocenten ligger uændret på 2,9 procent, hvor den har ligget siden december 2023.

Udviklingen i antallet af ledige dækker over, at der er kommet 200 flere ledige på dagpenge og 100 flere ledige på kontanthjælp.

En stigning på 300 personer er ifølge privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer en “meget beskeden” stigning.

– Ledigheden har nærmest ikke rørt sig ud af flækken i 2025. Ledigheden er tilmed ganske lav i et historisk tilbageblik, skriver han i en kommentar.

– Det er det stærke arbejdsmarked med beskæftigelsesrekorder på stribe, som medvirker til, at ledigheden holdes i meget kort snor, lyder det videre.

Brian Friis Helmer understreger dog også, at usikkerheden er højere end normalt i øjeblikket. Det skyldes højere told og markedsuro.

Steen Nielsen, som er vicedirektør i Dansk Industri, påpeger, at den begrænsede stigning i ledigheden viser, at det danske arbejdsmarked er stærkt og stabilt trods told, krig og politiske spændinger.

– Tiderne er usikre, og forbrugerne er tilmed pessimistiske, alligevel er beskæftigelsen rekordhøj, og ledigheden er lav. De danske virksomheder ser ud til at klare bølgegangen flot, skriver han i en kommentar.

Også Steen Nielsen påpeger, at fremtiden er usikker.

– Fremtiden er stadig usikker, men udgangspunktet er meget stærkt på det danske arbejdsmarked. Lige nu tyder intet på, at ledigheden vil stige, skriver han.

I juli for et år siden var der 87.000 fuldtidsledige. Dermed er antallet af ledige steget med omkring 800 personer på et år. Antallet af ledige har været svagt faldende i de seneste tre måneder, når man korrigerer for almindelige sæsonudsving.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har desuden opjusteret antallet af fuldtidsledige i juni med 300 personer. Dermed var der 87.500 fuldtidsledige i juni, lyder det.

En bus er onsdag morgen kørt sammen med et letbanetog i Odense, skriver TV 2 Fyn. Ingen mennesker er tilsyneladende kommet alvorligt til skade.

Uheldet skete cirka klokken syv på Østre Stationsvej mellem banegården og Kongensgade.

På grund af afsporingen er der indsat busser som erstatning for letbanen, skriver TV 2 Fyn.

Mandag aften blev en 66-årig mand alvorligt kvæstet, da han blev påkørt af et letbanetog nær Odense Idrætspark.

I år havde der inden onsdagens kollision med en bus været fem episoder med uheld med letbanen, og det tal er relativt lavt, udtalte den administrerende direktør for Keolis Letbane forleden til fyens.dk.

– I betragtning af hvor mange gange letbanetogene krydser den øvrige trafik i løbet af en dag, er det en meget sikker letbane, også sammenlignet med andre letbaner rundt om i Europa, lød det fra Thomas Friis Brændstrup.

Politiet oplyser klokken 10.30, at der er ryddet op på uheldsstedet.

Antallet af dræbte efter en ulykke i Afghanistan tirsdag, hvor en bus kolliderede med en tankvogn og en motorcykel, er onsdag blevet opjusteret til 76.

Foruden de dræbte har tre personer fået alvorlige kvæstelser.

Det oplyser en talsmand for regeringen i provinsen Herat, hvor ulykken fandt sted, skriver nyhedsbureauet AFP.

Passagererne i bussen var afghanske migranter, der var på vej til den afghanske hovedstad, Kabul. Migranterne var vendt hjem fra Iran.

Blandt de døde er både børn og voksne.

Ligene er blevet bragt til et militærhospital, men mange af dem har været umulige at identificere på grund af deres kvæstelser, oplyser Mohammad Janan Moqades, der er cheflæge ved militærhospitalet al-Farooq.

Ved kollisionen brød bussen og tankvognen i brand.

Ifølge en journalist fra AFP, som har været på ulykkesstedet, udbrændte bussen i forbindelse med ulykken, og der er kun skroget af den tilbage.

Det er uvist, hvorfor bussen, tankvognen og motorcyklen kolliderede.

Iran har sendt et stort antal afghanske migranter ud af landet i år. Det samme gælder for Pakistan, der ligesom Iran grænser op til Afghanistan.

Cirka halvanden million afghanere er ankommet fra de to lande til Afghanistan siden årsskiftet, oplyser FN’s agentur for migration.

Trafikuheld og -ulykker sker jævnligt i Afghanistan blandt andet på grund af dårlige veje, farlig kørsel og manglende regulering af trafikken.

Tirsdagens ulykke er én af de mest dødbringende ulykker i landet de seneste år, rapporterer det statslige afghanske nyhedsbureau Bakhtar.

Et ændret konkurrencemiljø i Middelhavet og et stort opkøb volder problemer for rederiet DFDS.

I andet kvartal har rederiet haft et underskud på 87 millioner kroner, viser regnskabet. I samme periode året før tjente DFDS 288 millioner kroner.

Topchefen i DFDS, Torben Carlsen, påpeger i forbindelse med regnskabet, at 2025 er et overgangsår for selskabet.

– Det meste af netværket præsterede på linje med vores forventninger til kvartalet. Aktiviteterne i Middelhavet fortsætter med at være vores primære udfordring på indtjeningssiden, siger han.

DFDS nedjusterede sine forventninger til året tidligere i august.

Nu regner selskabet med et driftsresultat på mellem 0,8 og 1 milliard kroner. Tidligere forventede DFDS et driftsresultat på omkring 1 milliard kroner.

De sænkede forventninger blev begrundet med netop udfordringer med rederiets forretning i Middelhavet.

For at løse indtjeningsudfordringerne har DFDS udpeget tre specifikke fokusområder.

Dernæst skal udviklingen i logistikforretningen i Tyrkiet og Sydeuropa vendes, så forretningen ikke længere giver underskud. Det nyopkøbte tyrkiske selskab Ekol International Transports hører til denne del af forretningen.

Og så vil selskabet nå i mål med en række projekter, som blev sat i værk i 2024.

Postselskabet PostNord har set sig nødsaget til at sætte en midlertidig stopper for forsendelse af danske og svenske varer under en vis værdi til USA.

Det skriver postselskabet i en pressemeddelelse, hvor det begrundes med ændring af toldregler i USA, som blandt andet indebærer en ophævelse af “De minimis”-undtagelsen.

Helt konkret pauser PostNord forsendelse af varer for under 800 dollar – 5130 kroner – til USA og Puerto Rico.

“De minimis”-undtagelsen har betydet, at importører og amerikanske forbrugere har kunnet komme udenom at betale told, så længe den pågældende vare havde en værdi på under 800 dollar.

Ligeledes har det ikke været nødvendigt at lave kontroleftersyn af disse pakker. Den er beregnet til at forenkle og fremskynde importprocessen for små forsendelser.

PostNord blev orienteret 15. august om, at ændringen af toldreglerne vil træde i kraft 29. august.

Ophævelsen af undtagelsen betyder, at der af næsten alle varer skal være betalt told, før de ankommer til USA. Det gælder ikke gaver sendt af privatpersoner til en værdi under 100 dollar samt pakker med en deklareret værdi på mere end 800 dollar.

Det er transportøren, der har ansvaret for at sikre overholdelsen af det.

Ifølge postselskabet har det været en kort tidsfrist, hvorfor det har sat forsendelserne på pause, indtil der er udviklet og implementeret en løsning, der opfylder de nye krav.

– Beslutningen er beklagelig, men nødvendig for at sikre fuld overholdelse af de nyligt indførte regler, siger Björn Bergman, der er chef for branding og kommunikation hos PostNord, i pressemeddelelsen.

Han tilføjer, at PostNord samarbejder med “relevante internationale organisationer og vores amerikanske partnere” om at udvikle en løsning.

Seniorkonsulent hos Dansk Erhverv Jens Wedenberg kalder det for “en katastrofe” for danske virksomheder, der eksporterer til USA gennem PostNord. Her nævner han blandt andet garn- og tøjproducenter.

– Den helt store udfordring er jo, at der kommer det her dekret fra Trump, der siger, at minimumsgrænsen bliver fjernet. Men så er der ikke mere end det, så han (Trump, red.) lader det sådan set stå og blæse i vinden, siger han.

Han præciserer, at man netop ikke ved, hvordan ophævelsen af minimumsgrænsen konkret skal udmønte sig.

– Der er ingen, der ved det. Så man er jo bange for at hive varer ind og så få et ordentligt hak i tuden bagefter, fordi man har gjort det forkert og risikerer en stor bøde.

Det norske postselskab Posten Bring følger PostNord, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Her lyder det, at postselskaber i Europa samarbejder om at få klarhed over situationen og finde en fælles løsning.

60.000 reservister vil inden længe blive indkaldt til Israels militær for at deltage i den fornyede offensiv i Gaza.

Indkaldelsen er blevet godkendt af Israels forsvarsminister, Israel Katz.

Det bekræfter det israelske forsvarsministerium onsdag morgen over for nyhedsbureauet AFP.

Samtidig har ministeren givet grønt lys til, at militæret tager kontrol med Gaza By, efter at det israelske sikkerhedskabinet tidligere i august besluttede, at en indtagelse af Gaza By skulle være en del af en fornyet offensiv.

Indkaldelsen af reservisterne blev tidligere på morgenen omtalt af det israelske medie Times of Israel. Mediet henviste på daværende tidspunkt til ubekræftede oplysninger fra unavngivne sikkerhedskilder.

Indkaldelsen af reservisterne vil ifølge Times of Israel ikke få øjeblikkelig virkning. Reservister få mindst to uger, før de skal møde til tjeneste.

Det er ifølge mediet ikke alle de omkring 60.000 reservister, som med en indkaldelse vil skulle deltage i selve offensiven omkring Gaza By.

Nogle af dem vil i stedet skulle erstatte de af militærets styrker, som er indsat andre steder i Gaza.

Meldingen om en indkaldelsen af reservister kommer, efter at Israel Katz tirsdag var til møde med blandt andre Eyal Zamir, som er Israels generalstabschef.

Også en række andre højtstående embedsmænd og repræsentanter for den israelske efterretningstjeneste Shin Bet deltog ifølge Times of Israel i mødet, der handlede om netop militærets planer om kontrol over Gaza By.

Ifølge israelske embedsmænd vil planen indebære, at militæret etablerer det, der kaldes humanitær infrastruktur i det sydlige Gaza. Blandt andet er telte og andet udstyr til indbyggerne i de seneste dage blevet transporteret ind i Gaza.

Israels militær vil efterfølgende udsende ordre om evakuering af de civile i Gaza By, der menes at tælle en million mennesker.

Det har ifølge Times of Israel tidligere lydt, at palæstinenserne så vil have til 7. oktober 2025 til at forlade byen.

7. oktober i år bliver toårsdagen for den militante bevægelse Hamas’ angreb på Israel i 2023.

Både palæstinensiske embedsmænd og embedsmænd i FN har sagt, at der ikke er noget sted i Gaza – heller ikke i den sydlige del – som er sikkert for indbyggerne.

Anbragte børn i Danmark må fortsat se langt efter forbedrede vilkår og en reformation af plejefamilieområdet, som ellers blev varslet for mere end fem år siden.

Således er arbejdet med en reform af plejefamilieområdet gået i stå – og det går ud over børnene.

Sådan lyder det fra Børnerådet, der opfordrer politikerne til at få genopstartet arbejdet på området.

Under den politiske aftale “Børnene Først”, der blev indgået i 2021 under den daværende S-regering, blev der nedsat en arbejdsgruppe, som skulle komme med forslag til forbedring af plejefamilieområdet.

Arbejdsgruppen skulle oprindeligt arbejde hen imod, at der kunne være politiske drøftelser af forslag i medio 2023, et eventuelt lovforslag fremsat i 2024, og til slut skulle reformen gradvist træde i kraft i løbet af i år.

End ikke 2023-deadlinen er nået endnu.

– Vi har ventet længe, og det har børnene også, lyder det fra forperson i Børnerådet Bente Boserup, der kalder det “dybt frustrerende”.

– Det var noget, der skulle have været klappet af for længe siden, og der er overhovedet ikke sket noget endnu, tilføjer hun.

Børnerådet er et statsligt råd, som er politisk og økonomisk uafhængigt og består af en formand og otte medlemmer, der er udpeget af socialministeren.

Inden sin valgsejr i 2019 sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at hun ville være “børnenes statsminister” og i sin første nytårstale, luftede hun bedre vilkår for plejebørn og -familier.

– Flere udsatte børn skal have et nyt hjem tidligere end i dag. Og vilkårene for anbragte børn skal være langt mere stabile, lød det i 2020 fra statsministeren.

Børnerådet har med fem anbefalinger til en reform af området forsøgt at sætte skub i arbejdet.

Anbefalingerne er udarbejdet på baggrund af erfaringer og en rapport, hvor rådet har spurgt 18 anbragte børn og unge om deres oplevelser. Det skrev rådet i en pressemeddelelse tirsdag.

Anbefalingerne gælder blandt andet, at børn skal inddrages mere i overgange og faser gennem anbringelser.

– Børnene giver os værdifulde indsigter i, hvad vi som voksne kan gøre bedre. Deres stemmer forpligter. Vi skal lytte og sikre de bedst mulige rammer for deres trivsel og udvikling, siger Bente Boserup.

Børnene i rapporten fortæller, at de sjældent bliver informeret eller inddraget, og at brud i relationer ofte sker pludseligt og uden forklaring.

Omkring 11.600 børn og unge er ifølge Børnerådet anbragt uden for hjemmet – knap seks ud af ti i en plejefamilie. Antallet af plejefamilier er siden 2014 faldet med 20 procent, og plejeforældrenes gennemsnitsalder er steget til 54 år.

I november 2023 skrev Danske Kommuner, at det seneste møde i den regeringsnedsatte arbejdsgruppe havde været i september 2022.

Det er uvist, om gruppen har mødtes siden.

Kommunernes Landsforening, KL, der er med i arbejdsgruppen, svarer ikke på det, men henviser til Social- og Boligministeriet, der henviser til et folketingssvar fra slut-juni.

Her lyder det fra social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S), at det er hendes intention, at aftalekredsen bag “Børnene Først” kommer til “at tage fat på det snarest muligt”.

Et konkret tidspunkt fremgår ikke.