Den “store bølge” er endnu på vej i de amerikanske angreb mod Iran.
Sådan lyder meldingen fra USA’s præsident, Donald Trump, mandag i et interview med det amerikanske medie CNN.
– Vi er ikke engang begyndt at ramme dem hårdt. Den store bølge er ikke kommet. Den store er på vej snart, siger han i interviewet.
Kort før udskrivelsen af folketingsvalget blev regeringen og et bredt flertal i Folketinget enige om rammerne for landets to første marine naturnationalparker.
Det skriver WWF Verdensnaturfonden i en pressemeddelelse.
De to naturnationalparker i Øresund og Lillebælt har været på forhandlingsbordet siden finanslovsaftalen for 2022.
Udpegningen af de to havområder kommer til at gøre en forskel, lyder det fra seniorrådgiver og marinbiolog Thomas Kirk Sørensen fra WWF Verdensnaturfonden.
– Det er en sejr for havnaturen, at vi nu langt om længe kan bryste os af marine naturnationalparker i Danmark.
– Både i Øresund og Lillebælt er de tilpas store og ambitiøse til, at det vil give et tiltrængt løft af havnaturen og gøre en reel forskel for biodiversiteten både i og uden for parkerne, siger han i meddelelsen.
Det var WWF Verdensnaturfonden, der i 2021 foreslog, at Danmark – foruden naturnationalparker på land – også skal have naturnationalparker i havet.
Hensigten er, at naturen i de marine naturnationalparker skal have fred til at udvikle sig på egne præmisser.
Der er ifølge WWF Verdensnaturfonden afsat 100 millioner kroner til naturgenopretningsprojekter og formidlingsprojekter i begge områder.
I Øresund omfatter naturnationalparken det nordlige Øresund fra Gilleleje Flak og Tragten samt kysten i Køge Bugt.
Her afsættes der blandt andet 75 millioner kroner til genopretning af stenrev og andre naturtyper.
I Lillebælt strækker området sig fra Trelde Næs og Bogense til farvandet omkring Als.
Her afsættes blandt andet 15 millioner kroner til naturgenopretningsprojekter og fem millioner kroner til et projekt, som skal beskytte lokale bestande af marsvin mod støj fra motorbåde.
Hos WWF Verdensnaturfonden håber man på, at de to første naturnationalparker i havet vil blive efterfulgt af flere.
– Sejerøbugten, Limfjorden og farvandet syd for Djursland er oplagte områder at se mod nu, siger Thomas Kirk Sørensen.
Komponist og teater- og musicalproducent Jesper Winge Leisner er død efter kort tids sygdom i en alder af 74 år.
Det oplyser Have Kommunikation i en pressemeddelelse.
Til Ritzau oplyser kommunikationsbureauets administrerende direktør, Michael Feder, at Jesper Winge Leisner døde af kræft efter kort tids sygdom med sin familie omkring sig.
Jesper Winge Leisner efterlader sig sin hustru, filminstruktør Susanne Bier, og sine tre børn fra ægteskabet med sangeren Ulla Cold samt Susanne Biers børn og seks børnebørn.
Han nåede inden sin død at udvikle den nye Thomas Helmig-musical, “Stupid Man”, og den kommende musicaludgave af Shakespeare-tragedien “Romeo og Julie”, som begge får premiere i løbet af det næste års tid.
Jesper Winge Leisner begyndte sin karriere i dansk showbusiness som sangskriver for 80’er-popbandet Rocazino, som Ulla Cold var forsanger i.
Sideløbende med musikken studerede Jesper Winge Leisner medicin på Københavns Universitet. Men efter et par år skiftede han til humaniora, hvorfra han fik en kandidatgrad i nordisk filologi og idræt i 1982.
Samme år, han dimitterede, udkom Rocazinos første single, “Elsk mig i nat”. Siden fulgte sange som “All My Love” og “Ridder Lykke” og fodbold-EM-sangen “En for alle”.
Jesper Winge Leisner tilbragte en periode som underviser på universitetet, indtil Rocazino blev hans professionelle fuldtidsbeskæftigelse.
I 1995 blev Jesper Winge Leisner medejer af og kreativ direktør for bureauet La Familia, som han arbejdede i frem til 2004.
Her skiftede han spor og stiftede produktions- og udviklingsselskabet One & Only Musicals.
I efteråret gav han faklen i One & Only Musicals videre til Silas Holst og Laura Elmøe.
Jesper Winge Leisners debutforestilling i One & Only Musicals var musicaludgaven af kærlighedskomedien “Den eneste ene”, som Susanne Bier stod bag i 1999 som instruktør, og som han selv havde lavet filmens sange til.
Siden stod han blandt andet bag 80’er-musicalen “Elsk mig i nat” og musicaludgaverne af “Grease”, “Dirty Dancing”, “Saturday Night Fever” og “Den skaldede frisør”.
“Den skaldede frisør – the musical” var baseret på Susanne Biers kærlighedsfilm fra 2012 med danske Trine Dyrholm og James Bond-skuespilleren Pierce Brosnan i hovedrollerne.
Filmen “Den skaldede frisør” blev instrueret af Susanne Bier.
Frankrig vil øge landets atomvåbenarsenal.
Det siger den franske præsident, Emmanuel Macron, ifølge nyhedsbureauet AFP.
Den franske præsident siger desuden, at Danmark sammen med flere europæiske lande vil deltage i den franske indsats, skriver Reuters.
Ifølge The Guardian siger Macron, at Frankrig står i spidsen for diskussioner om, hvordan andre lande potentielt kan blive involveret i relevante øvelser.
Der er indgået en aftale om en treårig overenskomst på det regionale område.
Det oplyser Danske Regioner mandag eftermiddag.
Aftalen præsenteres på et pressemøde mandag aften klokken 18.00 i Regionernes Hus i København.
Det er Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Forhandlingsfællesskabet, der har forhandlet aftalen på plads.
Regionernes Lønnings- og Takstnævn har til opgave at aftale eller fastsætte lønvilkår samt øvrige ansættelsesvilkår for ansatte i regionerne og at forhandle overenskomster for praksissektoren.
Praksissektoren leverer de nære sundhedstilbud til borgerne i et tæt samarbejde med sygehusvæsenet og de kommunale velfærdstilbud.
De nære sundhedstilbud i praksissektoren bliver blandt andet varetaget af alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer og fodterapeuter.
I februar blev der indgået en treårig overenskomst for omkring 200.000 statslige ansatte med en økonomisk ramme på 8,7 procent.
Et af de store temaer i forhandlingerne var soldaternes løn, i en tid hvor det danske forsvar er i gang med en historisk oprustning og har brug for mere personel.
Parterne blev enige om at give soldaterne et ekstra lønløft på samlet 275 millioner kroner.
De statsligt ansatte har også fået en fritvalgsordning, som man kender den fra det private arbejdsmarked. Den giver de ansatte mulighed for at vælge, om en del af lønstigningen skal omsættes til andet end løn.
I februar landede også en ny overenskomst for 500.000 kommunalt ansatte. De kan se frem til at få mere i løn, ligesom der også er gjort plads til muligheden for at få fri med løn på barnets tredje sygedag.
Det er mandag eftermiddag fortsat ikke oplyst, hvad aftalen på det regionale område indeholder.
Det ventes offentliggjort på pressemødet klokken 18.00.
SOS International, der yder assistance til rejsende, har siden lørdag modtaget cirka 1500 opkald fra rejsende, der er berørt af situationen i Mellemøsten.
– Vi oplever, at rigtig mange ringer til os og er bekymrede og usikre på, hvordan de skal forholde sig, siger divisionsdirektør for Travelcare Karin Tranberg i en skriftlig kommentar.
USA og Israel indledte lørdag et luftangreb mod Iran, og det har ført til gengældelsesaktioner fra Iran mod amerikanske mål flere steder i regionen.
Med lukning af dele af luftrummet som følge.
Hovedparten af henvendelserne kommer fra rejsende i Asien, hvor hjemrejsen er påvirket eller aflyst på grund af lukning af dele af luftrummet og manglende mulighed for at mellemlande i Mellemøsten.
– Vi får henvendelser både fra rejsende i Mellemøsten og fra danskere, der er på destinationer i Asien, hvor deres hjemrejse er påvirket af det lukkede luftrum.
– Vi har indkaldt ekstra mandskab på alarmcentralen og har haft det siden lørdag, siger Karin Tranberg.
Situationen med danskere, der ikke kan komme hjem fra rejsemål i Asien, har fået flere danske forsikringsselskaber til ekstraordinært at udvide dækningen på rejseforsikringen.
Det betyder, at rejsende, der er berørt af situationen, kan få dækning for forlænget ophold.
IF Forsikring oplyser for eksempel, at selskabet ekstraordinært dækker “rimelige ekstraudgifter til hotelovernatninger og forplejning, hvis du som kunde skal mellemlande i Mellemøsten, og din rejse er ramt af aflysninger eller forsinkelser”.
Kunder, som er strandet i Mellemøsten, kan også få dækket rimelige ekstraudgifter til hotelovernatninger og forplejning, skriver selskabet i en pressemeddelelse.
Også forsikringskoncernen Alm. Brand Group har iværksat ekstraordinære tiltag, fremgår det af en pressemeddelelse fra selskabet.
– Vores vigtigste opgave er at hjælpe kunderne. Derfor udvider vi ekstraordinært rejseforsikringen, så kunderne kan få hjælp til rimelige udgifter til hotelovernatninger og forplejning, indtil hjemrejse er praktisk og forsvarlig muligt, siger direktør for Rejse i Alm. Brand Group Mathias Kjær Sigvaldason.
Selskaberne råder rejsende til at holde sig orienteret om Udenrigsministeriets rejsevejledninger for Mellemøsten.
Man bør kontakte sit flyselskab eller rejseselskab for at afklare mulighederne for ombooking eller afbestilling, lyder rådet.
En række medarbejdere på Coops tre tørvarelagre i Albertslund, Odense og Aalborg har nedlagt arbejdet.
Arbejdsnedlæggelsen omfatter alle Coops fire kæder. Det vil sige Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365Discount.
Årsagen er uenighed om arbejdsforholdene i forbindelse med ikrafttrædelsen af en ny overenskomst med Dansk Erhverv per 1. marts 2026.
Det oplyser dagligvarevirksomheden til DR.
– Vi har aktiveret nødberedskab på lagrene, hvor kollegaer er blevet mobiliseret. Så der kommer varer ud til butikkerne. Men der kan forekomme forsinkelser, siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen til DR.
Forsinkelserne skyldes, at de medarbejdere, der er mobiliseret, ikke er dem, der normalt pakker varer ud.
På tørvarelagrene er der dagligvarer, som ikke er på køl eller frost.
Det kan være hakkede tomater, kaffe og pasta.
– Varer som brød, pålæg, kød, mælk samt frugt og grønt kommer ud som normalt, siger Jens Juul Nielsen til DR og forsikrer, at Coop gør alt, hvad de kan, for at kunderne mærker mindst muligt til konflikten.
Ifølge DR begyndte den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse torsdag aften på lageret i Odense.
Torsdag sagde Coops informationsdirektør til TV 2 Fyn, at han “regner med”, at der findes en løsning “inden for kort tid”.
I et Facebook-opslag fra fagforeningen 3F’s side for Københavns Chauffører & Vestegnen fredag lød det, at “arbejdsnedlæggelserne skyldes en længerevarende uro og stor utilfredshed, med dels at de ansatte bliver sat ned i løn her per 1. marts, efter Coop meldte sig ind i Dansk Erhverv, der har en billigere overenskomst”.
I opslaget tilføjedes der desuden:
“Senest er der uenigheder om fortolkningen af holddriftsaftalen, hvor medarbejdere, som havde set frem til at have fri i påsken og andre helligdage, er kaldt på arbejde”.
Det amerikanske angreb mod Iran er ikke en “såkaldt krig for et regimeskifte”.
Det siger den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, på et pressemøde mandag.
– Men regimet skiftede da bestemt, og verden er bedre stillet på grund af det, lyder det fra forsvarsministeren.
USA og Israel angreb lørdag Iran, og senere blev det bekræftet, at den øverste iranske leder, ayatollah Ali Khamenei, var blevet dræbt.
Siden er angrebene fortsat i Iran, mens Iran også har rettet angreb den anden vej mod Israel, golfstater og amerikanske baser.
Hegseth siger mandag, at angrebene mod Iran handler om at ødelægge Irans missiler og flåde samt at sørge for, at Iran ikke får atomvåben.
De handler ikke om opbygge et demokrati – og Iran er “ikke Irak”, fastslår Hegseth.
– Ingen dumme operationsregler, ingen sump med at opbygge en nation, ingen øvelse i at opbygge demokrati. Ingen politisk korrekte krige. Vi kæmper for at vinde, og vi spilder ikke tid eller liv, siger han.
Energinet sætter nye tilslutningsprojekter til elnettet på pause.
Det oplyser det statslige selskab, der driver og udvikler elnettet, i en pressemeddelelse.
Der er tale om en “midlertidig pause”, lyder det fra selskabet.
Pausen er på tre måneder “eller indtil der er skabt et samlet overblik over konsekvenserne af den aktuelle efterspørgsel og implementeret nye tiltag, der kan øge kapaciteten”.
Baggrunden er, at ansøgningerne om tilslutning til elnettet – for eksempel fra datacentre og Power-to-X-anlæg – strømmer ind i et uventet højt tempo.
Det sker samtidig med, at kapaciteten i eltransmissionsnettet ifølge Energinet er “tæt på opbrugt”.
Pausen skal give “ro og overblik”, siger direktør for Systemansvar i Energinet Kim Willerslev Jakobsen.
– Energinet bygger allerede rigtig meget elnet, og vi har gang i flere projekter end nogensinde.
– Men vi skal bygge mere elnet – og vi skal gøre det hurtigere. Samtidig står vi i en situation, hvor efterspørgslen overstiger den kapacitet, vi på kort sigt realistisk kan stille til rådighed.
– Det påvirker ikke kun kunder direkte tilsluttet transmissionsnettet, men kan også mærkes i de lokale distributionsnet.
– Derfor er vi nødt til midlertidigt at skabe ro og overblik, så vi kan handle ansvarligt og sikre, at kapaciteten bruges der, hvor den gør størst forskel, siger direktøren i meddelelsen.
Projekter med allerede indgået aftale om nettilslutning bliver ikke påvirket af den midlertidige pause.
Men der underskrives ikke nye aftaler i pauseperioden, og alle andre projekter må forvente længere sagsbehandlingstid, oplyser Energinet.
Samtidig med pausen for nye tilslutningsaftaler sættes der ifølge Energinet turbo på arbejdet med at øge kapaciteten i elnettet.
Der sker med en akutpakke, der blandt andet fokuserer på “hurtigere investeringsbeslutninger” og en skarpere prioritering af de kunder, der står i kø til at blive tilsluttet elnettet.
I Dansk Industri Energi kalder direktør Troels Ranis situationen for “alarmerende”.
– Vi har brug for en akutplan, så vi hurtigst muligt får klarlagt, hvordan vi bedst muligt udnytter den kapacitet, der er tilbage i nettet, siger han i en kommentar.
Hos Dansk Fjernvarme forventer man, at flere medlemmer, der er i gang med at elektrificere, vil blive ramt af Energinets beslutning.
– Det er overraskende, at Energinet har set sig nødsaget til at sætte behandling af ansøgninger på pause, og det siger sig selv, at den grønne omstilling ikke kalder på pauser eller forsinkelser, lyder det i en kommentar fra chefkonsulent Michael Schrøder.
Finn Borch Andersen stopper som chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) til sommer.
Det bekræfter han over for DR.
Stillingen som chef for PET er slået op på Jobindex, hvor det fremgår, at efterretningstjenesten søger en ny chef, da den nuværende chefs åremålskontrakt udløber.
Den nuværende PET-chef siger til DR, at det skal være nu, hvis han skal nå at prøve kræfter med andre opgaver i sit arbejdsliv.
– Derfor har jeg efter grundige overvejelser besluttet ikke at søge stillingen som PET-chef igen. Det har været et kæmpe privilegium at stå i spidsen for Danmarks nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste i 11 år til sommer, lyder det fra Finn Borch Andersen til DR.
Moderaterne og formand Lars Løkke Rasmussen (M) har opstillet seks principper for fremtidens boligskattesystem.
Det sker på et pressemøde på Christiansborg.
Men ændringer i boligskattesystemet skal først ske efter det folketingsvalg, der kommer efter det nuværende.
Indtil da skal der i stedet nedsættes en “forenklingskommission” til at se på boligskattesystemet, foreslår Moderaterne.
– Det skal ikke komme som en tyv om natten, siger Lars Løkke på pressemødet.
– Derfor er vores konkrete forslag, når og hvis vi efter et valg får styrke til at indtræde i en regering, at vi vil foreslå, at man nedsætter en forenklingskommission, som får i opdrag at komme med et konkret forslag til, hvordan en sådan model kan tilrettelægges, så den kan sættes i værk efter det næstfølgende folketingsvalg.
USA’s præsident, Donald Trump, er “meget skuffet” over, at den britiske premierminister, Keir Starmer, ikke lod USA bruge Diego Garcia-basen til angreb på Iran.
Det siger Trump ifølge The Telegraph mandag.
Storbritannien afviste angiveligt indledningsvist at give amerikanerne lov til at udføre luftangreb fra britiske baser.
Men søndag aften sagde Starmer, at han havde givet grønt lys til en anmodning om at udføre “defensive” angreb.
Trump mener, at det varede “for længe” for Starmer at ændre holdning.
– Det er formentlig aldrig sket mellem vores lande før, siger Trump til The Telegraph og tilføjer:
– Det lyder, som om han var bekymret for lovligheden.
Den britisk-amerikanske luftbase på øen Diego Garcia ligger i Det Indiske Ocean. Diego Garcia er den største ø i øgruppen Chagosøerne.
Trump mener, at Starmer fra starten skulle have sagt god for amerikansk brug af basen, da Iran ifølge den amerikanske præsident er skyldig i at dræbe “mange mennesker” fra Storbritannien.
Storbritannien var ikke involveret i de fælles amerikansk-israelske angreb, der lørdag dræbte Irans øverste leder, Ali Khamenei.
Siden angrebene lørdag har Iran rettet angreb mod flere golfstater, og søndag ramte en iranskproduceret drone en britisk flybase på Cypern. Dronehændelsen medførte begrænsede skader, og ingen blev dræbt.
Trump kalder det “brugbart”, at USA nu kan bruge Diego Garcia-basen til sine militæroperationer.
Samtidig kritiserer han en aftale, som Starmer har lavet, som omhandler suveræniteten over Chagosøerne.
Selv om Diego Garcia ligger ganske langt væk, er den blevet brugt i konflikter flere gange.
Det gælder ved angreb i Irak i både 1991 og i 2003. Og på Taliban og al-Qaeda i Afghanistan efter al-Qaedas angreb i USA i 2001.
Den er i senere år også blevet brugt til at angribe houthierne, Irans allierede, i Yemen.
I Spanien fik angrebet på Iran heller ikke opbakning, og 15 amerikanske fly har forladt Rota- og Moron-militærbaserne i det sydlige Spanien, viser data fra flyovervågningstjenesten FlightRadar24.
Den spanske udenrigsminister, Jose Manuel Albares, siger, at Spanien ikke vil lade USA bruge baserne til Iran-angrebene, som Spanien har fordømt.
Baserne drives i fællesskab mellem Spanien og USA, men under spansk suverænitet.
Syv af de amerikanske fly fra Spanien er landet på Ramstein-basen i Tyskland.
Reuters
Tre amerikanske kampfly, der styrtede ned over Kuwait, blev ved en fejl skudt ned af Kuwaits luftforsvar.
Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, mandag.
Alle seks piloter nåede at skyde sig ud med faldskærm og er i stabil tilstand.
– Tre amerikanske F-15E Strike Eagles, som var støtte for Operation Epic Fury, gik ned over Kuwait på grund af en hændelse med formodet egenbeskydning, skriver Centcom.
– Under aktiv kamp – som omfattede angreb fra iranske fly, ballistiske missiler og droner – blev det amerikanske luftvåbens jagerfly ved en fejl skudt ned af kuwaitisk luftforsvar.
“Operation Epic Fury” er det navn, som USA har givet de angreb på Iran, der begyndte lørdag morgen.
Siden har der været fortsatte angreb i Iran, samtidig med at Iran har rettet angreb mod både amerikanske baser i regionen samt en række af USA’s allierede.
Mandag har der fra Kuwait, hvor USA har flere baser, cirkuleret videoer på sociale medier, hvor et kampfly styrter ned, og en person med faldskærm på ses i luften.
Nu undersøges årsagen til de nedstyrtede kampfly, siger det amerikanske militær.
– Yderligere information vil blive frigivet, når det bliver tilgængeligt, skriver Centcom.
Det er dybt kritisabelt, at Liberal Alliance (LA) vil trække støtten fra blandt andet Energiø Bornholm for at finansiere atomkraftværker.
Det mener klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).
– Det viser, at blå bloks energipolitik, som på så mange andre politikområder, ligger helt i smadder, siger han.
Meldingen kommer, efter at Liberal Alliance i Berlingske har lanceret et forslag om at bygge atomkraftværker i Danmark for 120 milliarder kroner.
Det skal finansieres ved, at man trækker støtten fra et aktuelt, statsligt udbud på havvind, det jyske brintrør, der skal bruges til transport af brint mellem Esbjerg og Tyskland, og Energiø Bornholm.
Det drejer sig om henholdsvis 55 milliarder kroner, otte milliarder kroner og 61 milliarder kroner.
Ministeren kritiserer blandt andet, at man vil trække støtten fra Energiø Bornholm, hvor man for nylig har indgået en stor aftale med Tyskland.
– Det er sikkerhedspolitisk også helt ude i hampen at opføre sig sådan over for sine naboer. Danmark har behov for at have gode partnere – også i EU, siger Lars Aagaard.
Det vil desuden ifølge Lars Aagaard koste over en milliard kroner, hvis man skal opsige aftalen med Tyskland.
Den regning vil stige, jo senere man opsiger aftalen, siger han.
Aftalen, der blev indgået mellem Danmark og Tyskland i slutningen af januar, fastsætter fordelingen af omkostningerne til Energiø Bornholm, der skal levere strøm til både Danmark og Tyskland.
Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, vil dog ikke lade sig diktere af tidligere regerings aftaler, siger han.
– Hvis der bliver opbakning til den her politik, så må vi jo tage dialogen med Tyskland om, hvordan vi kan fortsætte vores samarbejde. Men vi vil ikke lad os låse, lyder det.
Han afviser også, at omkostningerne ved at opsige aftalen skulle være en udfordring.
– Det allerdyreste, man kan gøre, er at fortsætte af det spor, som en række partier med Lars Aagaard i spidsen, har fastlagt de seneste år. Hvor man hælder milliarder efter forskellige projekter, der ikke løser vores problemer, siger Vanopslagh.
Lars Aagaard kritiserer desuden, at Liberal Alliances forslag vil koste en del arbejdspladser i vindmølleindustrien, hvis man trækker statsstøtten til havvind, samtidig med at atomkraftværker først vil kunne stå klar i Danmark tidligst i 2040 – og muligvis først i 2050.
Alex Vanopslagh mener dog, at man bliver nødt til at handle nu, hvis man skal sikre uafhængig og stabil energi i fremtiden.
– Er der en lang tidshorisont? Ja. Men det er derfor, vi skal i gang nu, siger han.
Krigen i Mellemøsten sætter mandag formiddag sit tydelige præg på de europæiske luftfarts- og rejseselskabers aktiekurser.
Det skriver Reuters.
Kursen på rejseselskabet Tuis aktier faldt syv procent, efter at de europæiske børser åbnede, mens IAG, der er moderselskabet bag British Airways, blev ramt af kursfald på omkring ni procent.
Der har også været fald hos Air France-KLM og Lufthansa. Begge luftfartsselskabers aktier faldt syv procent i den tidlige handel.
Kursfaldene finder sted, efter at en række lande i Mellemøsten har lukket deres luftrum, og luftfartsselskaber har aflyst flyvninger på grund af konflikten mellem Israel og USA på den ene side og Iran på den anden.
Efter at Israel og USA lørdag angreb Iran, har Iran rettet angreb mod både Israel og flere arabiske golfstater, hvor USA har militærbaser.
De Forenede Arabiske Emirater og Qatar, som er knudepunkter i international luftfart, er blevet ramt af iranske angreb.
Ifølge analytikere, som Reuters har talt med, falder aktiekurserne på grund af aflysninger, forventede udgifter til omlægning af ruter og stigende brændstofpriser som følge af konflikten i Mellemøsten.
Og så falder lysten til at rejse til og via en region, hvis den er ramt af krig, påpeger investeringsbanken B. Riley Securities.
– Vi vurderer, at en aktiv krigszone med de deraf følgende forstyrrelser af flydriften (på grund af lukning af luftrum og lufthavne) sandsynligvis vil begrænse rejselysten i regionen, skriver B. Riley Securities i en analyse.
Flere lufthavne er lukket i Mellemøsten som en konsekvens af, at luftrummet er blevet lukket.
Det gælder blandt andet den internationale lufthavn i Dubai, hvor selskabet Emirates har base, og den internationale lufthavn i Doha i Qatar, hvor Qatar Airways har base.
EU-Kommissionens sikkerhedskollegium samles mandag kl. 13.00 til et særligt møde med fokus på situationen i Mellemøsten. Det oplyser en talsmand for EU-Kommissionen.
EU-Kommissionens sikkerhedskollegium er et nyt, specialiseret mødeformat, der blev indført af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i marts 2025.
Det skete for at fremme en “beredskabsmentalitet” i EU-Kommissionen, som er EU’s udøvende magt.
Det særlige kollegium samler kommissærer for at drøfte, analysere og koordinere kollektive sikkerhedstrusler.
Det kan være cyber-, energi- og militære trusler. Det sker på grundlag af opdateringer fra EU’s udenrigstjeneste.
Mødet kommer, mens EU-landene kæmper med at samles bag en fælles linje i forhold til USA og Israels militære operationer mod Iran.
På et videomøde søndag aften lykkedes det EU-landenes udenrigsministre at samles bag en erklæring, som EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, efterfølgende offentliggjorde.
I erklæringen opfordrer EU-landene parterne til “maksimal tilbageholdenhed” og “beskyttelse af civilbefolkningen med fuld respekt for international ret, herunder principperne i FN-pagten”.
En udmelding, som søndag fik fuld opbakning fra Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M).
– Der er risiko for, at det her breder sig. Vi kan se, at det, der sker derude, påvirker. Det kommer med en kæmpe negativ indvirkning, sagde Lars Løkke Rasmussen med henvisning til blandt andet stigende oliepriser.
– Derfor er det samlede signal fra alle 27 EU-lande, at nu må man prøve at få det her under kontrol, få det deeskaleret og komme tilbage til et forhandlingsbord, sagde Lars Løkke Rasmussen til TV 2.
Men under de velmenende ord i erklæringen fra EU-landenes udenrigsministre gemmer der sig forskellige holdninger.
Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, har som den eneste EU-leder åbent fordømt USA og Israels angreb på Iran.
Omvendt har Europas tre største militærmagter, Frankrig, Tyskland og Storbritannien ifølge netmediet Politico søndag advaret Iran om, at de er klar til at iværksætte “defensive foranstaltninger”.
Formålet er at ødelægge Irans evne til at affyre missiler og droner, medmindre Iran stopper sine “vilkårlige angreb”.
Mandagens møde i EU-Kommissionens sikkerhedskollegium kan derfor ses som et forsøg på at finde en fælles EU-linje i konflikten.
Et iransk atomanlæg nær byen Natanz er blevet ramt af amerikanske og israelske angreb.
Det siger Irans ambassadør ved Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Det står ikke umiddelbart klart, om der er skader på anlægget.
– Igen angreb de Irans fredelige, sikrede atomanlæg i går, siger ambassadøren, Reza Najafi, til journalister under et møde i IAEA.
IAEA-ambassadøren bliver af Reuters spurgt, hvilket anlæg der er ramt.
– Natanz, svarer han.
Fra IAEA’s side lyder det ved begyndelsen af mødet i IAEA’s styrelsesråd, at der ikke er tegn på ramte anlæg. Men der er også begrænset kontakt med Iran.
– Vi har ingen indikationer på, at nogen af atomanlæggene er blevet beskadiget eller ramt, siger IAEA-chefen Rafael Grossi ifølge Reuters.
– Bestræbelserne på at kontakte de iranske nukleare myndigheder fortsætter uden et svar indtil videre, siger han.
Omfattende amerikansk-israelske angreb i Iran begyndte lørdag morgen.
USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at USA vil sikre, at Iran ikke får atomvåben. Iran har løbende fastholdt, at dets atomprogram er civilt.
Grossi kalder ved mødet i IAEA situationen i Mellemøsten “meget bekymrende”.
– Jeg gentager min opfordring til alle parter om at udvise størst mulig tilbageholdenhed for at undgå yderligere eskalering, siger han ved et særligt møde i IAEA-rådet om situationen i Iran.
Selv om der ikke aktuelt er tegn på ramte faciliteter, understreger han situationens alvor.
– Vi kan ikke udelukke et muligt radiologisk udslip med alvorlige konsekvenser, herunder behovet for at evakuere store områder, siger han ifølge nyhedsbureauet dpa.
Mandag morgen har der været meldinger om angreb en række steder i Mellemøsten. Han påpeger, at flere golfstater, som er blevet ramt, har nukleare faciliteter.
– Vi opfordrer derfor til størst mulig tilbageholdenhed i alle militære operationer, lyder det fra IAEA-chefen.
Den 37-årige forvaringsdømte drabsmand Philip Denié Dahl Petersen nåede at være på fri fod i knap en måned, inden Københavns Politi anholdt ham mandag lidt efter klokken 10.
Det oplyser Københavns Politi på sin hjemmeside.
Anholdelsen skete på en adresse i Sydhavn i København og forløb uden dramatik.
Vicepolitiinspektør René Gaardsvig fortæller, at der ligger en stor indsats bag, at politiet mandag kunne anholde flugtfangen.
– Det gør, at vi kan stå, hvor vi gør nu, hvor vi har fanget ham ude på en adresse ude på Københavns Sydhavn, siger han til Ritzau.
Han er glad for de mange henvendelser fra borgere, men vil ikke kommentere på, hvad der konkret gør, at politiet mandag fandt ham i Sydhavnen.
Anholdelsen skete i en kolonihaveforening.
– Jeg ved ikke, hvor han har været henne i hele perioden. Jeg kan bare konstatere, hvor han har været i dag, siger René Gaardsvig.
Den 37-årige mand flygtede fra Vestre Fængsel, der ligger i København, natten til 4. februar.
Han kom ud af sin celle og derfra ud i gården på Vestre Fængsel, hvorfra han klatrede over ydermuren, har politiet tidligere oplyst.
René Gaardsvig afviser at svare på, om andre sigtes for at hjælpe drabsmanden under fangeflugten.
Philip Denié Dahl Petersen er idømt forvaring for et drab på en 31-årig mand begået den 8. juni 2022.
I februar 2024 idømte Retten på Frederiksberg den 37-årige forvaring for drabet, og i efteråret 2025 blev dommen stadfæstet i Østre Landsret.
Drabet fandt sted i forbindelse med et voldeligt sammenstød uden for et værtshus i Sydhavnen i København.
Han er også dømt for drabsforsøg på en dengang 37-årig mand.
Vestre Fængsel huser fortrinsvis varetægtsarrestanter, der er frihedsberøvede enten i forbindelse med politiets efterforskning eller i forbindelse med, at deres sag venter en endelig afgørelse i retten.
Men Philip Denié Dahl Petersens sag er endeligt afsluttet.
Lea Bryld, der er fungerende kredsdirektør for Fængselskreds Øst i Danmarks Fængsler, har tidligere oplyst til Ritzau, at han var i Vestre Fængsel, fordi han ventede på, at der skulle blive en ledig plads, så han kunne afsone sin forvaringsdom.
De fleste forvaringsdømte afsoner i Herstedvester Fængsel.
En forvaringsdom bruges kun i sager, hvor en domstol har vurderet, at den dømte er så farlig, at man ikke vil risikere at udsætte samfundet for den fare, når vedkommende måtte blive løsladt.
En forvaringsdom gør det muligt at holde personen indespærret på ubestemt tid, og først når en speciallæge i psykiatri og i sidste ende en dommer finder det forsvarligt, kan den dømte komme ud igen.
Philip Denié Dahl Petersen blev dels idømt forvaring på baggrund af drabet og drabsforsøget ud for bodegaen, men også fordi han har en fortid med en række domme for vold.
Med anholdelsen er Philip Denié Dahl Petersen nu tilbage i fængslet, hvor han skal afsone sin straf.
Drikkevandet i Danmark er i fare, og der skal derfor indføres et totalt sprøjteforbud på sårbare, grundvandsdannende områder.
Sådan lyder kravet fra SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet.
Mandag formiddag har de fire partier præsenteret et udspil om sprøjteforbud ved en drikkevandsboring i Ishøj.
Og her lyder meldingen, at man er træt af den afgående SVM-regerings nølen.
– Det er på tide, der sker noget. Flere og flere drikkevandsboringer lukker, og det er helt uacceptabelt. Det er et helt centralt krav til en rød-grøn regering, siger SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, til Ritzau.
Samme kritik kommer fra Alternativet.
– I årtier har skiftende regeringer svigtet deres ansvar og sat særinteresser i det konventionelle landbrug over det rene vand og befolkningens sundhed, siger partileder Franciska Rosenkilde i en pressemeddelelse.
Konkret kræver de fire partier, der traditionelt hører til i rød blok, at der skal indføres et forbud mod sprøjtegift og i visse tilfælde gødning over grundvandsdannende områder.
Ifølge en ny rapport fra Miljøministeriet vil det koste landbruget cirka 360 millioner kroner i “erhvervsøkonomiske omkostninger”.
Og her er det fortsat uklart, om og hvordan det skal kompenseres.
– Det må vi kigge på. Som regel er det forureneren, der betaler. Men det kan godt være, at vi må kigge på en overgangsordning. Vi skal nok finde en løsning, siger Pia Olsen Dyhr.
Også politisk leder i De Radikale, Martin Lidegaard, siger, at landbruget skal kompenseres.
– Spørgsmålet er, om ikke vi kan klare det inden for den nuværende landbrugsstøtte. Det er i hvert fald vores udgangspunkt. Men det er ikke noget, vi har koordineret mellem partierne her. Det er mit bedste bud på det.
Det er ikke første gang, at partier fra rød blok har krævet et forbud mod sprøjtegift for at beskytte drikkevandet.
Og ifølge Enhedslisten har Socialdemokratiet svigtet på dagsordenen.
– Socialdemokratiet løb fra sit løfte om at beskytte danskernes drikkevand efter sidste valg, selv om vi andre fire partier stod klar med de nødvendige, grønne mandater, siger politisk ordfører Pelle Dragsted.
Ifølge rapporten fra Miljøministeriet vil det koste mellem 6 og 18 milliarder kroner årligt, hvis man i stedet for at indføre et forbud mod sprøjtegift skal rense drikkevandet.
Mindst 555 mennesker er blevet dræbt i Iran, siden USA og Israel begyndte angreb mod landet.
Det oplyser Røde Halvmåne i Iran mandag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP. Røde Halvmåne er søsterorganisation til Røde Kors.
Tallene er ikke umiddelbart bekræftet fra anden side.
En omfattende amerikansk-israelsk militæroperation i Iran begyndte lørdag morgen.
I et opslag på Telegram skriver Røde Halvmåne, at 131 byer er blevet påvirket af angrebene, og at det også gælder flere regioner.
Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt i angrebene.
USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at målet med militæraktionen er at sikre, at Iran ikke får atomvåben.
Både Trump og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har talt om, at det igangværende angreb kan åbne for et regimeskifte i Iran.
Trump sagde søndag i interview med flere medier, at de amerikansk-israelske angreb kan vare over fire uger.
– Kamphandlinger fortsætter aktuelt med fuld styrke, og de fortsætter indtil alle vores mål er nået, sagde han søndag aften i en video på Truth Social.
Det blev søndag bekræftet, at tre amerikanske soldater har mistet livet. Det skete på en base i Kuwait, oplyste to anonyme kilder på sikkerhedsområdet til nyhedsbureauet Reuters.
Mandag morgen er der fortsat angreb en række steder i Mellemøsten.
Israel har sagt, at landet udfører nye luftangreb i Iran, samtidig med at der også rettes angreb mod den iranskstøttede Hizbollah-milits i Libanon.
Imens siger Iran, at landet har sendt en ny bølge af missiler mod Israel.
Der har også været meldt om droner og nedstyrtede kampfly i Kuwait, hvor USA har flere baser.