Seneste nyheder

11 plejehjemsbeboere er natten til fredag blevet evakueret som følge af en brand på et plejehjem i Holeby på Lolland.

Det oplyser Kasper Skotte, der er vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, fredag morgen til Ritzau.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 01.29. Branden er tidligt fredag morgen slukket.

I første omgang var meldingen, at to medarbejdere og en enkelt plejehjemsbeboer selv havde fundet ud af bygningen, og at de resterende 32 beboere fortsat opholdt sig på plejehjemmet og skulle hjælpes ud.

– Der blev sendt relativt mange ambulancer, læger og sundhedsberedskab afsted, for det var relativt mange mennesker, der var derude, som man ikke bare lige kunne få ud hurtigt, siger Kasper Skotte.

Efter brandvæsnets ankomst fik brandfolkene kontrol med branden i et omfang, der betød, at det alligevel ikke var nødvendigt at evakuere samtlige beboere.

– Så det ender med “kun” at være 11 personer, som man skal have ud, siger Kasper Skotte.

En beboer er blevet undersøgt for røgforgiftning, men ingen er kommet til skade, fortæller vagtchefen.

Efterforskere skal nu fastslå, hvad årsagen til branden er. Politiet arbejder ud fra en hypotese om, at branden er startet på grund af rygning.

De evakuerede plejehjemsbeboere er blevet genhuset af kommunen, fortæller Kasper Skotte.

Fødevarehjælpen i Sudan risikerer at slippe op ved udgangen af marts, medmindre der kommer mere international støtte.

Det siger Ross Smith, direktør i FN’s Fødevareprogram (WFP).

– Uden øjeblikkelig yderligere finansiering vil millioner af mennesker stå uden livsvigtig fødevarehjælp inden for få uger, siger han.

Krisen i Sudan betegnes af FN som verdens største sultkrise.

Flere end 21 millioner – knap halvdelen af Sudans befolkning – står over for akut fødevareusikkerhed, og to tredjedele af befolkningen har et akut behov for hjælp, oplyser FN.

WFP siger, at der er behov for 700 millioner dollar – eller 4,5 milliarder kroner – hvis organisationen skal kunne fortsætte arbejdet frem til juni.

Ross Smith siger, at FN-organisationen har været tvunget til at reducere nødhjælpen til det “absolutte minimum for overlevelse”.

Sidste år blev der bekræftet hungersnød i flere områder af det konfliktramte land. Adskillige andre områder er på randen af hungersnød.

I december sagde FN’s afgående højkommissær for flygtninge, Filippo Grandi, at en bølge af “drastiske og uansvarlige nedskæringer” i bistanden har påført unødig lidelse for mennesker i nød.

Næsten tre års kampe mellem Sudans hær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) har sendt omkring 11 millioner på flugt og kostet titusindvis af mennesker livet. RSF og hæren kæmper om magten i landet.

Flere forsøg på at skabe fred – ledet af USA og regionale mæglere som Egypten, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater – er gået i vasken.

I november lovede USA’s præsident, Donald Trump, at hjælpe med at afslutte konflikten i Sudan. Det skete efter et møde med Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman. Men løftet er endnu ikke blevet indfriet.

I 2025 havde FN et budget til humanitær bistand på 45 milliarder dollar. Blot 12 milliarder dollar var finansieret, oplyste organisationen i begyndelsen af december. Det var det laveste niveau i næsten et årti.

AFP

Tusindvis af mennesker har skrevet under på en underskriftsindsamling i Island, der opfordrer landets udenrigsminister til at afvise USA’s præsident Donald Trumps bud på en amerikansk ambassadør i det nordiske land.

Det skriver The Guardian.

Islændingene er vrede, efter at Donald Trumps nominerede til ambassadørposten i Island, Billy Long, angiveligt har joket med, at Island burde blive en ny amerikansk delstat, og at han selv skulle være guvernør.

Politico skrev onsdag første gang om Billy Longs bemærkninger.

Det skete blot få timer før, at den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, mødtes med repræsentanter fra Trump-administrationen og Grønland i USA for at tale om Trumps ønske om at overtage Grønland.

Reaktionen fra Island kom prompte. Islands udenrigsministerium sagde i en erklæring til The Guardian, at de havde kontaktet den amerikanske ambassade for at få afklaret sagen.

De ville høre, om det var sandt, hvad Billy Long havde sagt, skriver avisen.

Underskriftsindsamlingen i Island opfordrer Islands udenrigsminister til at afvise Long som amerikansk ambassadør i Island.

– Disse ord, udtalt af Billy Long, som Donald Trump har nomineret som ambassadør i Island, kan være sagt som en joke.

– Alligevel er de krænkende over for Island og det islandske folk, som har måttet kæmpe for deres frihed og altid har været en ven af USA, lyder det i underskriftsindsamlingen, som knap 4000 har skrevet under på.

Billy Long har ifølge mediet Artic Today undskyldt for sine udtalelser.

– Jeg undskylder, og det er min eneste kommentar. Jeg ser frem til at arbejde med det islandske folk, og jeg beklager, at det blev opfattet på den måde.

– Jeg var sammen med en gruppe venner, og der var ikke noget seriøst i det, siger Billy Long ifølge Artic Today.

Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro er torsdag blevet overført til et fængsel med bedre forhold.

Det fremgår af en kendelse fra Brasiliens højesteret.

70-årige Bolsonaro blev sidste år idømt 27 års fængsel for et mislykket kupforsøg i landet.

Han har været tilbageholdt i et 12 kvadratmeter stort lokale med tv, køleskab og aircondition på politihovedkvarteret i Brasiliens hovedstad, Brasilia.

Hans familie har gentagne gange klaget over forholdene, herunder overdreven støj fra klimaanlægget, for lidt plads og dårlig mad.

Torsdag blev han overført til Papuda-fængselskomplekset i hovedstaden, hvor han bliver anbragt i en særlig afdeling.

Hans celle vil være fem gange større end tidligere. Han har eget køkken, et privat udendørsområde og en dobbeltseng.

Højesteretsdommer Alexandre de Moraes siger, at Bolsonaro er fuldstændig isoleret fra de andre indsatte i fængslet.

Bolsonaros advokater har gentagne gange forsøgt at anke dommen, så han i stedet kunne afsone i husarrest på grund af helbredsmæssige årsager.

Bolsonaro tilbragte en uge på hospitalet i december efter en operation for lyskebrok og hikke. Han har haft problemer med helbredet, siden han blev stukket i maven under præsidentvalgkampen i 2018.

Han var Brasiliens præsident fra 2019 til 2022. I september blev han dømt skyldig i at have planlagt et kup mod sin politiske modstander Luiz Inácio Lula da Silva, efter at Lula vandt præsidentvalget i 2022.

Bolsonaro mener, at han er uskyldig og offer for politisk forfølgelse.

AFP

Mindst ti personer meldes dræbt i Gazastriben torsdag efter israelske luftangreb.

Det fortæller lokale kilder i området, heriblandt læger.

En højtstående figur i den væbnede fløj af den militante Hamas-bevægelse meldes dræbt i angrebene. Også en ledende skikkelse i den militante gruppe Islamisk Jihad meldes dræbt.

Sundhedsmyndighederne i Gazastriben oplyser, at en 16-årig er blandt de dræbte.

Israels militær har ikke kommenteret angrebene.

Hamas anklager Israel for at bryde den våbenhvileaftale, der har været gældende siden oktober, og for at forsøge at genantænde konflikten.

De israelske angreb fandt sted, dagen efter at USA annoncerede, at anden fase af våbenhvileaftalen er trådt i kraft.

Israel og Hamas har gentagne gange beskyldt hinanden for at bryde den skrøbelige våbenhvile, der blev indgået med hjælp fra USA.

Flere end 400 palæstinensere og tre israelske soldater er meldt dræbt, siden våbenhvilen trådte i kraft sidste år.

FN’s børneorganisation, Unicef, sagde tirsdag, at flere end 100 børn er blevet dræbt i Gazastriben, siden våbenhvilen blev indgået.

Israel indledte militæraktioner i Gazastriben, efter at Hamas havde angrebet Israel 7. oktober 2023. Omkring 1200 mennesker blev slået ihjel under angrebet, hvor Hamas tog en række gidsler med til Gazastriben.

Israels krig mod Hamas har ifølge sundhedsmyndighederne i Gazastriben kostet omkring 71.000 mennesker livet og efterladt store dele af Gazastriben i ruiner.

Israel har jævnet bygninger med jorden og beordret beboere til at forlade store dele af Gazastriben, hvor israelske styrker fortsat er til stede.

I den første fase af våbenhvileaftalen forpligtede Hamas sig til at frigive de tilbageværende 48 levende og døde gidsler. Indtil videre har Hamas sendt alle gidsler, bortset fra en af de afdøde, tilbage til Israel.

Til gengæld har Israel frigivet hundredvis af palæstinensiske fanger.

Med anden fase rykkes der fra våbenhvile til demilitarisering, teknokratisk ledelse og genopbygning, skrev USA’s særlige udsending Steve Witkoff onsdag i et opslag på X.

Reuters

Teknologiselskaber har samlet set blokeret omkring 4,7 millioner konti på sociale medier som følge af Australiens forbud mod sociale medier for børn under 16 år.

Det oplyser eSafety, der er den australske tilsynsmyndighed for onlinesikkerhed, fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tallene viser, at teknologiselskaberne har taget reelle skridt for at fjerne de mindreårige brugere, skriver Australiens kommissær for onlinesikkerhed, Julie Inman Grant, i en udtalelse.

– Det er tydeligt, at eSafetys reguleringsvejledning og samarbejde med platformene allerede har givet betydelige resultater, skriver hun.

Australien har krævet, at de store techselskaber, herunder Meta, TikTok og YouTube, forhindrer mindreårige brugere i at have en konto på sociale medier, efter at lovgivningen trådte i kraft 10. december sidste år.

Selskaberne risikerer bøder på op mod 49,5 millioner australske dollar, hvilket svarer til omkring 213 millioner danske kroner, hvis ikke de tager “rimelige skridt” for at udelukke de unge brugere.

Meta, som er moderselskab for flere populære platforme, oplyste sidste uge, at det fjernede 331.000 konti med mindreårige fra Instagram, 173.000 fra Facebook og 40.000 fra Threads i ugen frem til 11. december.

Samtidig gentog techselskabet en tidligere opfordring om, at det bør kræves af app stores, at de verificerer folks alder og indhenter forældres samtykke, før personer under 16 år kan downloade en app.

Ifølge selskabet er dette den eneste måde at undgå, at teenagere gentagne gange rykker til nye apps for at omgå forbuddet.

Australiens premierminister, Anthony Albanese, kalder det ifølge det australske medie ABC opmuntrende, at techselskaberne gør en “betydelig indsats” for at overholde lovgivningen og holde børnene væk fra deres platforme.

– Forandring sker ikke over natten, siger han og tilføjer:

– Men de her tidlige tegn viser, at det er vigtigt, at vi gjorde noget for at skabe den her forandring.

Australien er det første land i verden til at lave et forbud mod børn og unge under 16 år på sociale medier.

Israel og en række arabiske lande har opfordret USA’s præsident, Donald Trump, til ikke at iværksætte luftangreb mod Iran.

Det skriver The Guardian og The New York Times.

Landene frygter, at amerikanske angreb på Iran vil føre til en omfattende og fastlåst konflikt på tværs af Mellemøsten.

Trump har truet med at gribe militært ind i Iran, hvor protester mod præstestyret har ifølge ngo’er kostet flere end 3000 demonstranter livet de seneste uger.

Demonstrationerne opstod på grund af utilfredshed med høj inflation i Iran, men har siden udviklet sig til generelle protester mod det iranske præstestyre.

USA’s præsident har advaret om, at USA vil gribe ind, hvis demonstranter bliver dræbt. Men trods de høje rapporterede dødstal har USA foreløbig ikke gjort alvor af truslerne.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har ifølge en højtstående amerikansk embedsmand bedt Trump om at udsætte eventuelle militærplaner i Iran, skriver The New York Times.

Det samme har Saudi-Arabien, Qatar, Oman og Egypten, som alle er USA’s allierede.

Saudi-Arabien har nægtet USA at bruge saudiarabisk luftrum til at gennemføre angreb mod Iran, skriver The Guardian.

Højtstående embedsmænd fra de arabiske nationer har ifølge The New York Times de seneste to dage ringet til amerikanske embedsmænd og bedt Trump-administrationen om at lade kampflyene blive på landjorden.

Det Hvide Hus’ pressesekretær, Karoline Leavitt, sagde torsdag, at amerikanske embedsmænd har modtaget meldinger om, at Iran har undladt at henrette demonstranter, som er blevet tilbageholdt under masseprotesterne i Iran.

Iran affyrede mange ballistiske missiler mod Israel under en 12 dage lang krig mellem de to lande i juni, som USA også deltog i ved at angribe tre iranske atomanlæg.

Nogle af de iranske missiler trængte igennem Israels luftforsvar og dræbte civile.

Venezuelas midlertidige præsident, Delcy Rodríguez, opfordrer torsdag USA til at behandle Nicolás Maduro og hans hustru ordentligt, efter at de for nylig blev tilbageholdt i hjemlandet af amerikanske specialstyrker og fløjet til USA.

– Vi har anmodet USA’s regering om respekt for præsident Nicolás Maduros værdighed og respekt for førstedamens værdighed og integritet, siger Delcy Rodríguez.

USA sendte i begyndelsen af januar specialstyrker til Venezuela og pågreb Nicolás Maduro efter måneders militær oprustning i Caribien.

De amerikanske styrker tog både Maduro og præsidentens hustru, Cilia Flores, med til USA. Her er de anklaget for narkorelaterede forbrydelser.

Maduro mener, at han er blevet bortført, og erklærer sig uskyldig i anklagerne.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, sagde onsdag, at han har haft en længere samtale med Delcy Rodríguez.

Begge ledere var positivt stemt efter mødet.

Venezuelas fungerende præsident siger, at hendes regering ikke frygter en diplomatisk konfrontation med USA.

– Vi ved, at de er meget magtfulde. Vi ved, at de er en dødelig atommagt. Vi er ikke bange for at konfrontere dem diplomatisk gennem politisk dialog, siger Rodríguez.

Hun var Maduros vicepræsident og allieret med den afsatte venstreorienterede leder.

USA’s præsident har indvilget i at samarbejde med Rodríguez, så længe hendes regering følger USA’s linje – især når det gælder adgangen til Venezuelas enorme oliereserver.

Venezuela råder over en femtedel af verdens oliereserver, og Trump har ikke lagt skjul på, at han har planer om at udnytte olien i Venezuelas undergrund.

Trump hævder, at han nu kontrollerer oliesektoren i Venezuela. Han har krævet uhindret adgang til olien i det sydamerikanske land, som han vil have amerikanske olieselskaber til at investere milliarder i.

Delcy Rodríguez siger torsdag, at hun vil reformere oliesektoren i Venezuela.

AFP

Den venezuelanske oppositionsleder og nobelprismodtager, Maria Corina Machado, har overrakt sin Nobelpris til USA’s præsident, Donald Trump, da de to torsdag mødtes.

Det siger Machado efter mødet med Trump i Washington D.C., skriver flere internationale nyhedsmedier, herunder Reuters og AFP.

USA’s præsident, Donald Trump, kalder det en stor ære at møde den venezuelanske oppositionsleder.

Han skriver også natten til fredag på sit sociale medie, Truth Social, at Machado har overrakt Nobels Fredspris til ham.

– Hun er en vidunderlig kvinde, som har været igennem så meget. María overrakte mig sin Nobels Fredspris for det arbejde, jeg har udført. En så smuk gestus af gensidig respekt. Tak, María!, skriver Trump.

Det Hvide Hus har natten til fredag på det sociale medie X delt et opslag, der er ledsaget af et billede af Trump og Machado, der står side om side i Det Ovale Værelse. I hænderne holder Trump Nobels Fredspris.

– Hun (Machado, red.) overrakte præsidenten sin fredspris i anerkendelse og ære, skriver Det Hvide Hus i opslaget.

Trump eller Det Hvide Hus bekræfter dog ikke, hvorvidt den amerikanske præsident fortsat er i besiddelse af prisen.

En kilde siger til CNN, at Machado har efterladt prisen i Det Hvide Hus, og at den i øjeblikket er hos præsidenten.

Tidligere torsdag aften dansk tid lød det, at Machado ikke ville svare på spørgsmål om, hvorvidt hun havde foræret Trump fredsprisen.

Machado tilføjer over for Reuters, at mødet “gik meget godt”.

Mødet mellem de to fandt sted, efter at USA og Trump har grebet ind i Machados hjemland, Venezuela, ved at tage den nu afsatte præsident, Nicolás Maduro, til fange i en stor militæraktion.

Efter aktionen har Trump afvist idéen om, at Machado kunne blive ny leder.

Imens er Delcy Rodríguez, som var vicepræsident under Nicolás Maduro, blevet taget i ed som fungerende præsident.

Machado modtog i december Nobels fredspris i Oslo. Begrundelsen var hendes kamp “for demokrati over for en stigende grad af autoritært styre”.

Trump havde ikke lagt skjul på, at han gerne så sig selv få prisen.

Efter at USA havde afsat Maduro, sagde Machado, at hun godt kunne forestille sig at dele prisen med Trump, men hun havde endnu ikke tilbudt ham den.

– Det er ikke sket endnu, sagde hun til Fox News.

– Men jeg ville helt sikkert elske at fortælle ham personligt, at vi – det venezuelanske folk, fordi det her er det venezuelanske folks pris – ønsker at give den til ham og dele den med ham.

Nobelinstituttet i Norge har dog afvist, at det kan lade sig gøre.

Udtalelser fra Det Hvide Hus om formålet med en arbejdsgruppe mellem Danmark, Grønland og USA viser, at “det her bliver rigtig, rigtig svært”.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til TV 2 torsdag aften.

– Vi har ikke aftalt, at vi skal have nogen teknisk arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan USA kan erhverve Grønland, siger Løkke til TV 2.

Ifølge Det Hvide Hus’ pressesekretær, Karoline Leavitt, skal arbejdsgruppen mødes for at drøfte “overtagelsen af Grønland”.

Sådan lød det fra pressesekretæren tidligere torsdag aften under et pressemøde.

– Parterne blev enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal fortsætte tekniske drøftelser om overtagelsen af Grønland, sagde Karoline Leavitt.

Arbejdsgruppen blev nedsat onsdag under et møde om Grønland i USA.

Her mødtes Lars Løkke og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio.

Lars Løkke siger videre til TV 2, at arbejdsgruppen skal undersøge, om man kan “imødekomme” amerikanernes ønsker om sikkerhed i Arktis-området.

Han understreger samtidig, at det skal ske med “respekt for de røde linjer”.

– Det er det, vi har aftalt, og det, jeg kan henholde mig til. Jeg sad selv i mødet, og det er det, vi står på, siger udenrigsministeren.

Til DR siger Lars Løkke, at det kan blive en “meget kort” møderække, hvis det viser sig, at USA har en anden hensigt med møderne end Danmark og Grønland.

– Vi står over for nogle langsigtede sikkerhedsmæssige udfordringer, og de skal håndteres, og det kræver et amerikansk engagement. Men det kræver ikke en amerikansk overtagelse af Grønland, siger Løkke til DR.

Allerede kort efter onsdagens møde fortalte udenrigsministeren, at det ikke lykkedes at ændre amerikanernes holdning til Grønland.

Det havde han imidlertid heller ikke forventet, lød det på et pressemøde.

– Det står klart, at præsidenten (Donald Trump, red.) har et ønske om at erobre Grønland, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Under torsdagens pressemøde i Det Hvide Hus beskrev Karoline Leavitt mødet som godt og konstruktivt.

Hun tilføjede, at hun har “fået at vide”, at arbejdsgruppen vil mødes hver anden til tredje uge.

Det er fortsat uvist, hvad gruppen mere nøjagtigt skal afklare. Ifølge Lars Løkke Rasmussen skal arbejdsgruppen bestå af topembedsmænd.

Målet med mødet var ifølge ministeren at få afmonteret de argumenter, som Trump bruger, når han taler om, at USA er nødt til at kontrollere Grønland.

Trumps ønske skyldes hensynet til sikkerhedssituationen i Arktis-området, hvor præsidenten ser Rusland og Kina som trusler mod USA.

Flere eksperter og Danmark har afvist påstandene om, at Rusland og Kina har skibe, der opererer i farvandet.

En arbejdsgruppe, der blev nedsat onsdag under et møde om Grønland i USA, skal mødes for at drøfte “overtagelsen af Grønland”.

Sådan lyder det fra Det Hvide Hus’ pressesekretær, Karoline Leavitt, torsdag aften dansk tid på et pressemøde.

– Parterne blev enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal fortsætte tekniske drøftelser om overtagelsen af Grønland, siger hun.

Karoline Leavitt beskriver onsdagens møde som produktivt og godt og forklarer, at hun har “fået at vide”, at arbejdsgruppen vil mødes hver anden til tredje uge.

Trump-administrationen har til hensigt at fortsætte dialogen med Danmark og Grønland, lyder det videre.

Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, mødtes onsdag med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio.

Det var under mødet i USA, at de blev enige om at nedsætte arbejdsgruppen mellem de uenige parter.

Efter mødet forklarede Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde, at det ikke lykkedes at ændre amerikanernes holdning til Grønland.

– Det havde jeg dog heller ikke forventet. Det står klart, at præsidenten (Donald Trump, red.) har et ønske om at erobre Grønland, lød det.

Lars Løkke medgav også, at det er uvist, om gruppens arbejde kommer til at bære frugt.

– Vi blev enige om, at det giver mening at sætte sig sammen på højt niveau for at undersøge, om der er en måde at imødekomme præsidentens bekymringer på. Om det kan lade sig gøre, ved jeg ikke, sagde Lars Løkke.

Forventningen fra dansk side er, at gruppen vil kunne mødes første gang inden for nogle uger.

Det er fortsat uvist, hvad gruppen mere nøjagtigt skal afklare. Ifølge Lars Løkke Rasmussen skal arbejdsgruppen bestå af topembedsmænd.

– Præsidenten har gjort sin position klar, og vi har en anden position. Vi har derfor en fundamental uenighed, men vi er enige om at være uenige, sagde udenrigsministeren efter mødet.

Torsdag formiddag lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) i en skriftlig kommentar, at USA’s “ambition” om at ville overtage Grønland er “intakt”.

– Det er selvsagt alvorligt, og derfor fortsætter vi vores indsats for at forhindre det scenarie i at blive til virkelighed, sagde statsministeren.

Målet med onsdagens møde var ifølge Lars Løkke Rasmussen at få afmonteret de argumenter, som Donald Trump bruger, når han taler om, at USA er nødt til at kontrollere Grønland.

Trumps ønske skyldes hensynet til sikkerhedssituationen i Arktis-området, hvor præsidenten ser Rusland og Kina som trusler mod USA.

Flere eksperter og Danmark har afvist påstandene om, at Rusland og Kina har skibe, der opererer i farvandet.

Kort før mødet i USA meddelte Forsvarsministeriet, at Danmark og Nato-allierede vil udstationere flere styrker til Grønland.

At europæiske lande sender soldater til Grønland, kommer nok ikke til at betyde noget for den amerikanske præsident Donald Trumps beslutning vedrørende Grønland.

Det siger Karoline Leavitt, der er talsperson for Det Hvide Hus, under et pressemøde torsdag aften dansk tid.

– Det påvirker heller ikke hans mål om at anskaffe Grønland overhovedet, siger hun.

Leavitt understreger desuden, at Trump tydeligt har fremlagt sin prioritering.

– Han vil have, at USA anskaffer sig Grønland, siger hun.

Flere europæiske Nato-allierede har meddelt, at de sender forstærkninger til Grønland.

Meldingerne er kommet, efter at Danmarks udenrigsminister og Grønlands minister for udenrigsanliggender onsdag holdt møde med den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington D.C. om netop Grønland.

Her skal de deltage i den danskledede militærøvelse “Operation Arctic Endurance”.

Den britiske superstjerne Harry Styles har et nyt album på vej.

Torsdag har han afsløret på det sociale medie Instagram, at det kommende album har titlen “Kiss All The Time. Disco, Occasionally”, og at det udkommer 6. marts.

Det er første gang i fire år, at sangeren udkommer med et album. Det seneste af slagsen havde titlen “Harry’s House”, som blandt andet bestod af hittet “As It Was”.

Det nye album vil være det fjerde i rækken og bestå af 12 sange, oplyser pladeselskabet Sony Music i en pressemeddelelse.

Harry Styles begyndte karrieren som musiker i boybandet One Direction, som blev ekstremt populært verden over efter at være blevet dannet i den britiske udgave af sangkonkurrencen “X Factor”.

Efter at bandet gik hver til sit i 2016, har Harry Styles fået skabt sin egen solokarriere og udgivet sange som “Sign of the Times”, “Watermelon Sugar” og “Only Angel”.

Ifølge det danske musikmedie Gaffa pustede briten til et rygte om, at der var nyt album på vej onsdag aften.

Her modtog flere fans et lydklip i en chat på beskedappen WhatsApp, hvor man ifølge mediet kan høre en person synge “We belong together” i en memo.

Harry Styles har desuden i de seneste dage sat plakater op i Europa og USA med teksten “We belong together” og et billede af sine fans set oppefra. De er også blevet set på flere metrostationer i København, skriver Gaffa.

Sangeren lagde vejen forbi Danmark senest i 2023, hvor han spillede to koncerter i Nordstern Arena Horsens.

Oprindeligt skulle han have spillet i Royal Arena i København 3. juli 2022. Men koncerten blev aflyst på grund af skyderiet i shoppingcentret Field’s – der ligger tæt på Royal Arena – hvor tre personer blev dræbt.

Det skulle have været anden gang, at sangeren gæstede Royal Arena. Første gang var i 2018, og koncerten var desuden hans første i Danmark som soloartist.

Hovedbestyrelsen for Dansk El-Forbund har erklæret mistillid til forbundsformand Benny Yssing.

I en meddelelse på fagforbundets hjemmeside lyder det, at Benny Yssing og hovedbestyrelsen var uenige om “ledelsesmæssige forhold”.

Fagforbundet skriver videre, at det ikke har yderligere kommentarer eller informationer på nuværende tidspunkt.

Ifølge Ekstra Bladet har hovedbestyrelsen udtalt mistillid til Benny Yssing, fordi han gennem længere tid har haft et forhold til en kvindelig kollega.

Forholdet er ifølge mediet i strid med fagforbundets interne regler.

Benny Yssing har ingen kommentarer til oplysningerne og henviser ifølge Ekstra Bladet til forbundet.

Heller ikke næstformand Lars Kræmer ønsker at oplyse, hvorfor hovedbestyrelsen har erklæret mistillid til Benny Yssing.

Fagforbundets kommunikationsafdeling har ikke yderligere at tilføje over for Ritzau og henviser til meddelelsen på hjemmesiden.

Det er endnu uvist, hvad der skal ske med formandsposten i forbundet, der har over 27.000 medlemmer.

Hovedbestyrelsen kan ifølge vedtægterne indkalde til en ekstraordinær kongres, hvor Benny Yssing kan blive afsat, hvis ikke han selv vælger at gå.

Den næste ordinære kongres skal først afholdes i november, skriver Ekstra Bladet.

Benny Yssing sidder på en række poster. Han er blandt andet medlem af hovedbestyrelsen i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og FH’s forretningsudvalg.

Han blev valgt som forbundsformand i 2022, hvor han afløste Jørgen Juul Rasmussen, der trådte tilbage efter 16 år.

Dengang lød det fra forbundet, at Benny Yssing var en af “hovedarkitekterne bag en succesfuld modernisering af elektrikeruddannelsen”.

Tidligere har han blandt andet været faglærer på Odense Tekniske Skole.

Det norske olie- og energiselskab Equinor kan fortsætte sit havvindprojekt i USA.

Det har en domstol i USA besluttet torsdag.

– Vi er glade for rettens beslutning om, at Empire Wind kan genoptage konstruktionsarbejdet. Vi fortsætter samarbejdet med myndighederne, siger Magnus Frantzen Eidsvold, der er pressetalsperson for selskabet, til det norske nyhedsbureau NTB.

Amerikanske myndigheder havde ellers i december sat en stopper for i alt fem havvindprojekter.

Det gjaldt både havvindprojektet Empire Wind, som hører under Equinor, og Ørsteds projekt Revolution Wind.

Stoppet blev begrundet med national sikkerhed.

USA’s indenrigsminister, Doug Burgum, har tidligere hævdet, at havvindanlæggene forstyrrer det amerikanske forsvars radarer og varslingssystemer.

Ligesom i Equinors sag besluttede en dommer ved en føderal domstol i Washington D.C. mandag, at Ørsted må genoptage arbejdet med havvindmølleparken ud for den amerikanske østkyst.

Ifølge Equinor var projektet over 60 procent færdigt, da det blev stoppet.

Ørsteds projekt stod ifølge det danske selskab omkring 87 procent færdigbygget med 58 ud af 65 vindmøller sat op, da meldingen om stoppet fra amerikanerne kom.

Vindmølleparken er et fælles projekt mellem Ørsted og Skyborn Renewables, som er medejer.

Stoppet i december var anden gang, at der blev trukket i bremsen på Revolution Wind-projektet.

Allerede tilbage i august fik Ørsted og partneren besked på at stoppe opførelsen af Revolution Wind.

Dengang blev ordren også begrundet med en bekymring for den nationale sikkerhed.

De to partnere lagde sag an mod den amerikanske stat og fik i september en dommers ord for, at byggeriet kunne fortsætte.

NTB

Den amerikanske delegation af politikere, som fredag besøger Christiansborg, skal også mødes med statsminister Mette Frederiksen (S) og Jens-Frederik Nielsen, formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, i Statsministeriet.

Det oplyser Statsministeriet torsdag. Amerikanerne har bedt om at få et møde med statsministeren. Det er endnu ikke meldt ud, hvilket tidspunkt på dagen mødet skal afholdes.

I alt 11 amerikanske politikere kommer på besøg på Christiansborg.

Folketinget oplyste tidligere torsdag, at delegationen består af 11 kongresmedlemmer.

Det drejer sig om senatorerne Chris Coons, Dick Durbin, Peter Welch og Jeanne Shaheen fra Det Demokratiske Parti samt Thom Tillis og Lisa Murkowski fra Det Republikanske Parti.

Fra Repræsentanternes Hus kommer demokraterne Steny Hoyer, Gregory Meeks, Madeleine Dean, Sara Jacobs og Sarah McBride.

Den amerikanske delegation skal mødes med medlemmer af Folketinget fra alle partier og det grønlandske udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg.

Mødet har fokus på centrale udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner, der har betydning for både rigsfællesskabet og det transatlantiske forhold.

Relationen mellem Danmark og USA er lige nu anspændt på grund af USA’s præsident Donald Trumps ønske om at “få” Grønland.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, mødtes onsdag med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio.

De blev enige om at nedsætte en arbejdsgruppe mellem landene for at håndtere uenighederne.

Forventningen fra dansk side er, at gruppen vil kunne mødes første gang inden for nogle uger. Det er endnu uvist, hvad den mere nøjagtigt skal afklare. Ifølge Løkke skal arbejdsgruppen bestå af topembedsmænd.

Mette Frederiksen meddelte tidligere torsdag, at der fortsat er en “fundamental uenighed” efter mødet om Grønland, “fordi den amerikanske ambition om at ville overtage Grønland er intakt”.

– Det er selvsagt alvorligt, og derfor fortsætter vi vores indsats for at forhindre det scenarie i at blive til virkelighed, sagde hun i en skriftlig kommentar.

USA har torsdag indført nye sanktioner mod Iran.

Det gælder ifølge det amerikanske finansministerium myndighedspersoner, som ifølge ministeriet er involveret i Irans nedkæmpelse af demonstranter i landet, og banknetværk.

Det skriver finansministeriet i en pressemeddelelse.

– Efter præsident Trumps anvisning indfører Finansministeriet sanktioner mod centrale iranske ledere, der er involveret i den brutale undertrykkelse af det iranske folk, siger den amerikanske finansminister, Scott Bessent, i pressemeddelelsen.

USA har allerede flere sanktioner mod Iran. Dagens sanktioner rammer blandt andre Irans øverste sikkerhedschef, Ali Larijani.

– Larijani var en af de første iranske ledere, der opfordrede til vold som svar på det iranske folks legitime krav, lyder det i pressemeddelelsen.

Derudover er der blevet indført sanktioner mod 18 personer og virksomheder, som ifølge USA står bag et “skyggebanknetværk” tilknyttet allerede sanktionerede iranske finansinstitutioner.

Den norske ngo Iran Human Rights (IHR) meddelte onsdag, at mindst 3428 demonstranter er blevet dræbt af de iranske sikkerhedsstyrker, siden protesterne begyndte 28. december.

Opgørelsen er ikke bekræftet af uafhængige kilder.

Demonstrationerne opstod på grund af utilfredshed med høj inflation i Iran, men har siden udviklet sig til generelle protester mod det iranske præstestyre.

USA’s præsident, Donald Trump, har advaret om, at USA vil gribe ind, hvis demonstranter bliver dræbt. Men trods de høje rapporterede dødstal har USA foreløbig ikke gjort alvor af truslerne.

Onsdag advarede Iran om, at landet vil angribe amerikanske baser i Mellemøsten, hvis amerikansk militær angriber Iran.

Derefter sagde en unavngiven amerikansk embedsmand ifølge nyhedsbureauet Reuters, at USA var begyndt at fjerne personale fra sine baser i regionen.

Siden bekræftede Qatar, at USA havde trukket dele af sit personale fra den amerikanske al-Udeid-base.

Der er udstationeret 10.000 soldater på basen.

Flere flagproducenter har de seneste dage berettet om en markant stigende efterspørgsel efter det grønlandske flag.

Det gælder blandt andet Aalborg Flagfabrik, som DR har talt med.

Lederen af flagfabrikken, Charlotte Pii Rasmussen, beretter om “en meget større efterspørgsel på det grønlandske flag”.

Det er både private og firmaer, der ifølge lederen af den nordjyske flagvirksomhed i stor stil bestiller Grønlands flag, Erfalasorput.

Hos Dahls Flagfabrik i København og Langkilde & Søn i Herlev, som Radio IIII og TV 2 Kosmopol tidligere på ugen talte med, ser man samme tendens.

– Jeg kan se, at omkring 90 procent af alle vores onlineordrer i denne uge har været med grønlandske flag.

– Det er en kraftig stigning fra de normale tre til fem procent, siger administrerende direktør i Dahls Flagfabrik Peter Østerbye til Radio IIII’s hjemmeside.

Den store interesse for det grønlandske flag kommer i kølvandet på den amerikanske præsident, Donald Trump, der har udtrykt interesse for at erhverve verdens største ø.

Flere kommuner flagede onsdag med det grønlandske flag i forbindelse med den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), og den grønlandske udenrigsminister Vivian Motzfeldts besøg i USA.

De to udenrigsministre holdt møde med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio.

Her drøftede parterne præsidentens ønske om at erhverve sig Grønland.

Lars Løkke Rasmussen kunne efterfølgende berette, at det er besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe med embedsmænd, der skal søge at rede trådene ud.

Fredag flages der med det grønlandske flag i Rigsdagsgården foran Christiansborg.

Det har Folketingets Præsidium torsdag meddelt.

Årsagen er et møde mellem en række grønlandske, danske og amerikanske politikere fra Inatsisartut, Grønlands parlament, Folketinget og Kongressen i USA.

Flagningen foregår fra fredag klokken 8.28, hvor solen er stået op, og frem til solnedgang samme dag.

Folketingets Præsidium meddeler torsdag, at der fredag bliver flaget med det grønlandske flag, Erfalasorput, i Rigsdagsgården foran Christiansborg.

Årsagen til flagningen er et møde mellem en række grønlandske, danske og amerikanske politikere fra Inatsisartut, Grønlands parlament, Folketinget og Kongressen i USA.

– Det er en ny virkelighed for Kongeriget og Grønland, og dette møde er en særlig anledning, siger Folketingets formand, Søren Gade (V).

– Danmark har altid troet på de demokratiske værdier og dialog. Og derfor er jeg glad for, at Præsidiet har besluttet at hejse det grønlandske flag for at støtte grønlændernes ret til Grønland og for at vise dansk opbakning i det nuværende, amerikanske politiske pres.

Flagningen foregår fra fredag klokken 08.28, hvor solen er stået op, og frem til solnedgang samme dag.

Onsdag var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, til møde i Washington D.C. for at drøfte Grønland med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio.

Det skete, fordi USA’s præsident, Donald Trump, har gentaget sit ønske om ejerskab af Grønland.

Medlemmer af Folketinget, et grønlandsk udvalg og en delegation af amerikanske kongresmedlemmer mødes fredag i Folketinget for at drøfte samarbejdet mellem de tre lande.

Der er mødestart klokken 14 med et efterfølgende kort pressemøde klokken 15.

Folketinget oplyser til Ritzau, at den amerikanske delegation består af 11 kongresmedlemmer.

Det drejer sig om senatorerne Chris Coons, Dick Durbin, Peter Welch og Jeanne Shaheen fra Det Demokratiske Parti samt Thom Tillis og Lisa Murkowski fra Det Republikanske Parti.

Fra Repræsentanternes Hus kommer demokraterne Steny Hoyer, Gregory Meeks, Madeleine Dean, Sara Jacobs og Sarah McBride.

Fra Grønland deltager det udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg i parlamentet, Inatsisartut.

Holland slutter sig til det danske forsvars tilstedeværelse og øgede øvelsesaktivitet i Grønland.

Landet sender en officer fra den hollandske flåde afsted.

Det oplyser Hollands forsvarsminister, Ruben Brekelmans, torsdag eftermiddag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det danske forsvars øgede øvelsesaktivitet, som foregår i tæt samarbejde med Nato-allierede, sker som følge af de sikkerhedspolitiske spændinger i Arktis.

Også Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Norge og Sverige har oplyst, at man sender personel til Grønland som en del af den danske øvelse “Operation Arctic Endurance”.

De militære øvelsesaktiviteter vil i den kommende tid foregå til lands, til vands og i luften, meldte forsvarschef Michael Hyldgaard på et pressemøde onsdag.

Formålet er “at træne evnen til at operere under de særegne arktiske forhold samt styrke alliancens aftryk i Arktis til gavn for både den europæiske og transatlantiske sikkerhed”, havde Forsvarsministeriet forinden oplyst i en pressemeddelelse.