Seneste nyheder

Donald Trumps første udlandsbesøg i hans anden periode som USA’s præsident kan finde sted i april.

Mandag siger han således til journalister i Det Hvide Hus, at et besøg i Saudi-Arabien kan finde sted i den kommende måned.

– Det kan blive i næste måned, måske lidt senere, siger præsidenten ifølge nyhedsbureauet Reuters den 31. marts.

Ifølge præsidenten vil udlandsrejsen også omfatte besøg i andre lande.

– Vi skal også til Qatar, og vi skal muligvis også til et par andre lande. De Forenede Arabiske Emirater er meget vigtige. Så vi kommer nok også til at lægge vejen forbi De Forenede Arabiske Emirater og Qatar, siger Trump.

Den amerikanske præsident sagde i begyndelsen af marts, at han formentligt ville lægge vejen forbi Saudi-Arabien i løbet af foråret for at underskrive en handelsaftale.

Ifølge præsidenten er Saudi-Arabien parat til at investere 1000 milliarder dollar i amerikanske virksomheder over en periode på fire år.

Natten til mandag skrev netmediet Axios på baggrund af oplysninger fra to embedsmænd, at Trump planlægger at rejsen til Saudi-Arabien skal finde sted i midten af maj.

De planer ser med de nyeste meldinger fra præsidenten ud til at være fremrykket.

Under Trumps første periode som præsident gik hans første udlandsbesøg til Saudi-Arabien. Dengang blev besøget indledt i midten af maj.

For nylig har præsidenten ifølge AFP udtalt, at han i 2017 foretrak at besøge Saudi-Arabien fremfor Storbritannien på sin første udlandsrejse.

Det skyldtes, at kongedømmet på den arabiske halvø lovede at handle i USA for 450 milliarder dollar.

Saudi-Arabien har generelt spillet en central rolle i USA’s udenrigspolitiske anliggender i Donald Trumps anden præsidentperiode.

Amerikanske embedsmænd har de seneste uger holdt drøftelser om en fredsaftale for Ukraine med både russiske og ukrainske embedsmænd i den saudiarabiske hovedstad, Riyadh.

Møderne er blevet holdt med Ukraine og Rusland enkeltvist.

De to amerikanske astronauter Sunita “Suni” Williams og Barry “Butch” Wilmore har fortsat tiltro til Starliner-fartøjet og flyver gerne med det igen, hvis de får chancen.

Det siger de på et pressemøde mandag i Johnson Space Center i Houston, skriver CNN.

De to ankom i juni til Den Internationale Rumstation om bord på et rumfartøj af modellen Starliner, men der opstod problemer med det, og det blev efterfølgende besluttet, at det ikke var sikkert for dem at foretage deres hjemrejse med samme fartøj.

Siden var de to astronauter fra den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, strandet i rummet i ni måneder, indtil de i marts blev hentet hjem til Jorden.

Efter planen skulle de kun have været på rumstationen i otte dage.

Men Suni Williams og Butch Wilmore tager altså gerne en tur mere på fartøjet, der produceres af Boeing, siger de på pressemødet.

– Vi skal nok finde løsninger på alle de problemer, vi mødte. Vi får det til at virke. Boeing er fuldt ud engageret. Nasa er engageret. Med det in mente ville jeg uden tvivl gå om bord, lyder det fra Butch Wilmore.

Astronauterne landede på Jorden 18. marts om bord i en rumkapsel fra SpaceX, hvis stifter, Elon Musk, har hævdet, at de blev efterladt deroppe af den tidligere amerikanske præsident Joe Biden.

Det samme har landet nuværende præsident, Donald Trump, sagt.

Det har Nasa såvel som Joe Biden og astronauterne afvist skulle være tilfældet.

Butch Wilmore siger dog på pressemødet, at han er taknemmelig for, at Trump og Musk involverede sig i deres hjemrejse.

– Jeg respekterer jer, og jeg stoler på jer. I har ikke givet mig nogen grund til ikke at stole på jer, siger han mandag i et interview med Fox News.

Hans kollega Suni Williams tilføjer, at hun er glad for den store opmærksomhed, der har været på deres ophold i rummet. Både fra folk over hele verden og fra Donald Trump og Elon Musk.

– Det giver dem mulighed for at forstå, at vores involvering som et land, der opererer i rummet, er rigtigt vigtig for verden.

– Vi går foran, og det viser vores evne til at gøre de svære ting. Sende folk ud i rummet, gøre ting i rummet, arbejde i rummet og bagefter få os hjem. Det er vigtigt, og jeg sætter pris på det, siger hun til Fox News.

Administrationen under den amerikanske præsident, Donald Trump, er i gang med at gennemgå føderale kontrakter og tilskud for i alt ni milliarder dollar (62 milliarder kroner) til det prestigefyldte Harvard University.

Det sker som led i en løbende indsats for at slå ned på antisemitisme, som ifølge Trump-administrationen florerer på amerikanske universiteter.

– Harvard har fungeret som et symbol på den amerikanske drøm i generationer – den højeste ambition for studerende over hele verden om at arbejde hårdt og gøre sig fortjent til at blive optaget på den legendariske institution, siger uddannelsesminister Linda McMahon.

– Harvards manglende evne til at beskytte studerende på campus mod antisemitisk diskrimination – alt imens de fremmer splittende ideologier frem for fri forskning – har bragt universitetets omdømme i alvorlig fare, tilføjer hun.

Fokus på Harvard University kommer, efter at Trump-administrationen i denne måned annullerede en bevilling på 400 millioner dollar til Columbia University.

Columbia University var epicenter for en række anti-israelske protester, der brød ud på flere amerikanske universiteter efter Hamas-angrebet på Israel i oktober 2023 og Israels efterfølgende krig i Gaza.

Trump-administrationen mener ikke, at Columbia University gør nok for at bekæmpe antisemitisme.

I sidste uge gik Columbia University med til at foretage en række ændringer i universitetets politik for at imødekomme krav fra Trump-administrationen.

Den midlertidige rektor for Columbia University valgte i weekenden at træde tilbage efter stormvejret.

Columbia University er en del af Ivy League, som er en gruppe prestigefyldte universiteter i det nordøstlige USA.

Reuters

Sammenhold er afgørende i en verden, der er i konstant og hastig udvikling.

Sådan lyder det fra kong Frederik i en tale på fransk til en gallamiddag på det franske præsidentpalads Élysée med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og præsidentfrue Brigitte Macron som værter.

– Frankrig spiller en ledende rolle i Europa, og Danmark deler ambitionen om et stærkt, solidarisk og blomstrende kontinent. Det er vigtigt for Danmark og for Europa, siger kongen.

Han nævner, at Danmark og Frankrig sammen værner om demokrati, retfærdighed og frihed.

– Den kendsgerning, at vores forsvarsindustrier mødes i disse dage i Paris, vidner om vores fælles vilje til at styrke vores sikkerhedssamarbejde og i fællesskab håndtere aktuelle og fremtidige udfordringer, siger han og fortsætter:

– Vores målsætning er klar. Ved at stå side om side skaber vi en fremtid, som er sikrere, mere stabil og i overensstemmelse med de værdier, der forener os.

I forbindelse med kongeparrets tre dage lange statsbesøg i Frankrig er 56 danske virksomheder rejst med.

Den danske erhvervsdelegation tager med på turen med særligt fokus på europæisk modstandsdygtighed inden for energi, sundhed og netop forsvar.

Kong Frederik skal forbi den franske forsvarsproducent KNDS, der blandt andet står bag de franske Caesar-kanoner, som Danmark har doneret til Ukraine.

Foruden samarbejde på forsvarsområdet nævner kongen i flæng eksempler på områder, tidspunkter og steder, hvor Frankrig og Danmark står hinanden nær og kan drage nytte af hinanden.

I den grønne omstilling, på sundhedsområdet, uddannelsesområdet og i kulturlivet.

Her kommer han blandt andet ind på den erfaring, Danmark har kunnet trække fra Frankrig i forbindelse med den ødelæggende brand af Børsen-bygningen i København.

– Genopførelsen er inspireret af den enestående franske erfaring og ekspertise anvendt i restaureringen af Notre Dame, siger han.

Kongen og dronningen besøger på sidstedagen af statsbesøget, onsdag, den genåbnede Notre Dame-katedral.

– Dronningen og jeg glæder os til at se det færdige resultat, der er et bevis på udsøgt håndværk og fransk vilje til at bevare kulturarv for eftertiden.

Kongen har mange rosende ord om det franske folk, den franske hovedstad og landet i talen. Forholdet til det franske bunder også i kongens franske far, Prins Henrik.

– Min tilknytning til Frankrig er naturligvis også af helt personlig karakter. Min far, prins Henrik, gav sin dybe kærlighed til Frankrig videre til mig, og den er kun vokset siden da, siger han.

Den franske højrefløjsleder Marine Le Pen betragter mandagens dom, hvor hun blev kendt skyldig i misbrug af EU-midler, som en “politisk afgørelse”.

Det siger hun i en udtalelse mandag aften.

Som følge af dommen har Le Pen fået forbud mod at indtage offentlige embeder i fem år med øjeblikkelig virkning.

Le Pen siger mandag aften, at hun mener, at domstolen bevidst forsøger at forhindre hende i at stille op ved præsidentvalget i 2027.

– Jeg er uskyldig, siger hun ifølge Reuters.

Kort forinden havde hendes advokat, Rodolphe Bosselut, sagt, at de vil forsøge at få en appelsag for retten inden det næste præsidentvalg i Frankrig om to år.

Hun kan kun stille op ved valget i 2027, hvis hun får held med at appellere dommen og få den omstødt inden valget.

Appelsager i Frankrig kan dog tage flere måneder eller endda år.

– Jeg er reelt ude af valgkampen, siger Le Pen i en første kommentar mandag aften.

Hun understreger dog, at dommen ikke betyder, at hun er ude af fransk politik.

Le Pens advokat sagde kort forinden til Reuters, at hun er chokeret over domstolens afgørelse mandag.

Jordan Bardella, som er formand for Le Pens højrefløjsparti, National Samling, kalder dommen til sin forgænger på posten som partileder for en “demokratisk skandale”.

– Lad os med vores folkelige og fredelige mobilisering vise dem, at folkets vilje er stærkere, skriver Jordan Bardella på X ifølge Reuters.

Ud over forbuddet mod at indtage offentlige embeder i fem år er Marine Le Pen blevet idømt to års ubetinget fængsel og yderligere to års betinget. Samtidig skal hun betale en bøde på 100.000 euro svarende til 746.113 kroner.

Reuters har tidligere beskrevet, at der har været trusler mod en dommer og to anklagere i retssagen mod Marine Le Pen.

Frankrig øverste retlige råd siger mandag i en erklæring, at trusler som disse ikke kan accepteres i et demokratisk samfund. Rådet udtrykker samtidig bekymring over de voldsomme reaktioner, der har været på Le Pens dom.

Marine Le Pen har tre gange tidligere stillet op til præsidentvalget, dog uden at vinde, men ved det kommende valg har hun været spået bedre chancer end nogensinde.

Blandt andet fordi hendes parti, National Samling, blev det største i parlamentet efter valget i 2024.

Den 29-årige formand for National Samling, Jordan Bardella, ligner nu i stedet det bedste bud på partiets kandidat ved præsidentvalget i 2027, skriver nyhedsbureauet AFP.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har “bestemt det indtryk, at statsministeren er meget velkommen i Grønland”.

Det siger han til “Go’ Aften Live” på TV 2, efter at der mandag opstod uenighed i Grønlands kommende regering om statsminister Mette Frederiksens (S) besøg senere på ugen.

Det er første udtalelse fra regeringstoppen i Danmark efter den interne grønlandske ballade om besøget i Grønland.

Grønlands nyvalgte udenrigsminister, Vivian Motzfeldt (Siumut), kritiserer besøget. Hun mener, at den danske statsminister kommer til Grønland for tidligt, da et nyt parlament i Grønland officielt ikke er dannet endnu.

– En statsleder kommer på besøg for at mødes med sin ligepart, og der er ikke en officiel ny regering endnu.

– Det bliver først officielt, når parlamentet samles og godkender det. Det er vi ikke nået til endnu, sagde Motzfeldt til Ritzau.

Hun blev efterfølgende hurtigt undsagt af Jens-Frederik Nielsen (Demokraatit), som bliver ny regeringsleder i Grønland. Han byder Mette Frederiksen velkommen.

– Danmark er vores tætteste samarbejdspartner, og det er naturligt at vi mødes så hurtigt som muligt.

– Jeg har overfor statsministeren ønsket, at de planlagte aftaler afholdes, skrev han som svar på Facebook.

Han tilføjede, at kritikken fra Motzfeldt stod for hendes egen regning. Det er ikke en officiel linje fra Grønlands kommende regering, som kaldes Naalakkersuisut, skrev han.

Løkke siger, at der allerede under regeringsforhandlingerne i Grønland var en dialog om et hurtigt besøg fra dansk side, når der var dannet en ny regeringen.

Den blev dannet fredag i sidste uge, og dagen efter meddelte Statsministeriet, at Mette Frederiksen gæster Grønland onsdag til fredag i denne uge. Altså inden at Grønlands nye formelt er blevet godkendt i det grønlandske parlament.

En 40-årig kvinde er mandag morgen fundet død i Ny Højen syd for Vejle.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Omstændighederne omkring dødsfaldet har gjort, at politiet har igangsat en efterforskning.

– Vi er på et meget tidligt tidspunkt i efterforskningen og er i gang med at undersøge personens død, siger Jens Lyng Michelsen, vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi.

– Der er iværksat forskellige efterforskningsskridt, som jeg på nuværende tidspunkt ikke kan uddybe nærmere, tilføjer han.

Politiet modtog anmeldelsen om dødsfaldet mandag klokken 07.54. Kvinden blev fundet død i en bil.

Vejle Amts Folkeblad skrev tidligere mandag, at politiet har været talstærkt til stede i den lille landsby Ny Højen på grund af et mistænkeligt dødsfald.

Flere veje blev spærret af, og ifølge avisen blev den afdøde fundet i et villakvarter. Vejle Amts Folkeblad skriver, at politiet fokuserede sin indsats på to adresser i landsbyen.

De pårørende til den 40-årige kvinde er underrettet, oplyser politiet.

Sverige har mandag fremlagt landets hidtil største militære støttepakke til Ukraine.

Pakken har en samlet værdi af 16 milliarder svenske kroner. Det svarer til 11 milliarder danske kroner.

Over halvdelen af pengene – ni milliarder svenske kroner – skal bruges til at købe våben og materiel, der skal leveres til Ukraine.

Det meddeler den svenske regering sammen med partiet Sverigedemokraterna på et pressemøde mandag.

– Rusland har initiativet i krigen, og vi skal støtte Ukraine for at bryde den tendens, siger Sveriges forsvarsminister, Pål Jonson.

– Nu er vi i en kritisk fase af krigen. Nu er hele vores fokus på at støtte Ukraine så meget, som vi kan, så de kan komme ind i en styrkeposition under de her forhandlinger.

USA’s præsident, Donald Trump, presser på for at få indgået en aftale om våbenhvile mellem Rusland og Ukraine.

Iagttagere har dog kritiseret, at Trump ser ud til at have lagt mere pres på den ukrainske regering end den russiske.

Med den pakke, som Sverige nu har fremlagt, er den samlede svenske støtte til Ukraine i år på næsten 30 milliarder svenske kroner – svarende til omkring 20 milliarder danske kroner.

Siden krigen begyndte i februar 2022 har Sverige givet knap 80 milliarder svenske kroner (55 milliarder danske kroner).

Det svarer til det danske bidrag til Ukraine. På treårsdagen for krigens udbrud i februar lød status fra det danske forsvarsministerium, at der er givet i alt 55,5 milliarder danske kroner til Ukraine.

Forsvarsminister Pål Jonson siger på mandagens pressemøde i Stockholm, at “flere må gøre mere”.

– Det her er ikke bare et ansvar, der ligger på Sveriges skuldre, men også på de andre allierede, ikke mindst de europæiske, siger han.

Indkøb af våben vil hovedsageligt ske fra svenske producenter, men også den europæiske forsvarsindustri vil få ordrer fra Sverige i den kommende tid.

Størstedelen af leverancerne skal efter planen finde sted inden for de næste to år.

TT

Flere europæiske politikere fra højrefløjen erklærer sympati med den franske oppositionspolitiker Marine Le Pen, efter en domstol mandag dømte hende skyldig i misbrug af EU-midler.

Samtidig har domstolen givet hende et øjeblikkeligt forbud mod at indtage offentlige embeder i fem år.

I opslag på det sociale medie X støtter flere politikere Le Pen og kritiserer de franske domstole.

– Jeg er chokeret over den utrolig hårde dom mod Marine Le Pen. Jeg støtter og tror på hende 100 procent, skriver Geert Wilders, der er leder af det indvandrerkritiske højrefløjsparti Frihedspartiet i Holland.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, udtrykker sin sympati med den franske højrefløjspolitiker ved kort at skrive “Jeg er Marine” i et opslag på sin profil.

Også Italiens vicepremierminister, Matteo Salvini, sender på mediet en hilsen til Le Pen oven på dommen. Han kalder dommen en “krigserklæring” fra Bruxelles.

– De, der frygter vælgernes dom, søger ofte tryghed fra domstolene, skriver han og tilføjer:

– Vi er ikke intimiderede, vi er ikke blevet stoppet. Fuld kraft frem, min ven.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, som selv i 2021 i første omgang blev dømt for misbrug af EU-midler, men senere frifundet, kalder ligeledes sagen for “absurd”.

– Det er ikke uden fare at være en modstander af EU, skriver han på X.

Over for det statslige, russiske nyhedsbureau Tass, understreger Kremls talsperson, Dmitrij Peskov, at landet ikke har “nogen intentioner om at blande sig i Frankrigs interne forhold”.

I samme ombæring noterer han dog, at flere og flere europæiske hovedstæder ifølge ham “afviger fra demokratiske normer”.

– Vores observationer vedrørende europæiske hovedstæder indikerer en bekymrende tendens til at ignorere demokratiets grænser i politiske processer, siger han til Tass.

Marine Le Pen får også støtte fra den anden side af Atlanten. Den tidligere brasilianske præsident Jair Bolsonaro kalder dommen for “venstreorienteret retsaktivisme” af samme slags, som han selv har været udsat for.

Bolsonaro blev i 2023 udelukket fra offentlige embeder indtil 2030 på grund af magtmisbrug forud for valget i Brasilien i 2022.

– Overalt, hvor højrefløjen er til stede, vil venstrefløjen og systemet arbejde for at sætte deres modstandere ud af spillet, siger han ifølge Reuters.

I USA reagerer rigmanden Elon Musk, som er en del af præsident Donald Trumps inderkreds, på X:

– Når den radikale venstrefløj ikke kan vinde via en demokratisk afstemning, misbruger de retssystemet til at fængsle deres modstandere. Det er deres standardmanøvre over hele verden.

Den danske medicinalgigant Novo Nordisk forlænger mandag eftermiddag aktienedturen ved at falde for niende børsdag i træk.

Det er en realitet, efter at fondsbørsen lukkede for handel klokken 17.

Siden Novo-aktien toppede i juni sidste år, er værdien af den blevet mere end halveret, og man skal nu to år tilbage for at finde et lignende niveau.

Selskabet er dermed også en del af forklaringen på, at C25-indekset, som består af de 25 mest omsatte danske aktier, er faldet til sit laveste niveau siden november 2023.

Samtlige aktier i indekset, der også tæller selskaber som Mærsk, Vestas, Ørsted og Danske Bank, er mandag i rødt, hvilket har resulteret i en samlet nedtur på 2,2 procent.

Investorernes reaktion er et direkte resultat af de toldtrusler, der de seneste måneder er kommet fra USA’s præsident, Donald Trump. Det vurderer Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank.

– Aktierne reagerer utroligt negativt i øjeblikket, som følge af den gengældelsestold Trump har annonceret vil komme fra 2. april, siger han.

– Det er noget, der sender forstyrrelser ind på markedet, fordi man ikke ved, hvordan den her told kommer til at påvirke virksomhederne.

C25-indekset toppede i september sidste år, men er siden gået baglæns med knap 18 procent.

Jacob Pedersen forventer at blive klogere på de konkrete toldtrusler fra USA, når Donald Trump forventeligt præsenterer en mere konkret plan på onsdag.

– Det kan enten skabe endnu mere nervøsitet eller det modsatte. Men det vigtigste er, at vi får noget klarhed, så virksomhederne ved, hvad det er for nogle spilleregler, de skal spille efter i den næste periode.

– Indtil vi har det, er der en risiko for, at investorerne bliver ved med agere nervøst, siger han.

På forhånd har Trump varslet, at EU rammes af en told på 25 procent på biler, der eksporteres til USA, samt på stål og aluminium.

Samtidig har han indikeret, at EU kan rammes med en generel forhøjelse af told på alle varer.

Jens-Frederik Nielsen (Demokraatit), som bliver ny regeringsleder i Grønland, skriver på Facebook, at han ser frem til Mette Frederiksens besøg i denne uge.

Meldingen kommer, kort efter at Grønlands nyvalgte udenrigsminister, Vivian Motzfeldt (Siumut), heftigt kritiserer, at den danske statsminister i denne uge gæster Grønland.

Hun mener, at besøget fra den danske statsminister bør vente, til et nyt parlament i Grønland officielt er dannet.

Dermed er der hurtigt kommet uenighed i den kommende regering i Grønland.

Jens-Frederik Nielsen skriver på Facebook, at han ser meget frem til at få besøg af Mette Frederiksen (S).

– Danmark er vores tætteste samarbejdspartner, og det er naturligt at vi mødes så hurtigt som muligt.

– Jeg har overfor statsministeren ønsket, at de planlagte aftaler afholdes, skriver han blandt andet.

Han gør det meget klart, at kritikken fra Motzfeldt må stå for hendes regning. Det er ikke en officiel linje fra Grønlands kommende regering, som kaldes Naalakkersuisut.

– Som kommende formand for Naalakkersuisut ser jeg frem til konstruktiv dialog om vores fremtidig samarbejde. Jeg skal samtidig understrege, at de udtalelser, der er fremkommet om det forestående besøg ikke er et udtryk for mit kommende Naalakkersuisuts holdning, skriver han.

Den nyvalgte regering består af Demokraatit, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut. Den blev dannet fredag i sidste uge, men den nye regering mangler at blive godkendt officielt af i det grønlandske parlamentet, som kaldes Inatsisartut.

De fire partier valgte at danne en bred regering med henvisning den udenlandske interesse for landet, efter at USA’s præsident, Donald Trump, gentagne gange har udtrykt, at USA vil overtage Grønland.

Det grønlandske parlamentsmedlem Hans Enoksen (Naleraq) siger til det grønlandske medie Sermitsiaq, at det netop nyvalgte parlament, som kaldes Inatsisartut, indkaldes til konstituerende samling 7. april.

Enoksen er alderspræsident i Inatsisartut.

– Befolkningen venter, og det kan ikke gå hurtigt nok med, at Inatsisartut og det kommende Naalakkersuisut kommer i arbejdstøjet, siger han til Sermitsiaq.

Naalakkersuisut er den grønlandske regering.

Meldingen kommer, kort efter at Grønlands nyvalgte udenrigsminister, Vivian Motzfeldt, heftigt kritiserer, at den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), i denne uge gæster Grønland.

Motzfeldt mener godt nok, at det er vigtigt for Mette Frederiksen at besøge Grønland “hurtigst muligt”, efter at den nye regering i Grønland blev præsenteret officielt fredag i sidste uge.

Men ifølge Motzfeldt går det for hurtigt. Hun mener ikke, at det er “passende”, at den danske statsminister besøger Grønland onsdag til fredag, altså dermed før regeringen i Grønland officielt er dannet.

– En statsleder kommer på besøg for at mødes med sin ligepart, og der er ikke en officiel ny regering endnu.

– Det bliver først officielt, når parlamentet samles og godkender det. Det er vi ikke nået til endnu, siger Vivian Motzfeldt til Ritzau.

Enoksen siger, at det ikke er muligt at fremskynde den konstituerende samling. Det er af praktiske årsager. De nyvalgte medlemmer af parlamentet kommer nemlig fra nær og fjern i Grønland, og det kan være svært at komme til Nuuk i en fart.

– De trafikale forhold er udfordrende, og vi må drage hensyn til, at alle de nye medlemmer af Inatsisartut kan nå frem til det første møde i denne valgperiode, siger han.

Grønland har de seneste måneder været meget i fokus. Også internationalt. Fordi USA’s præsident, Donald Trump, flere gange har udtrykt sin store interesse i at overtage Grønland.

Kongeparret har mandag påbegyndt første ud af flere officielle ankomster i forbindelse med det franske statsbesøg i hjertet af Frankrigs hovedstad, Paris.

Med pomp og pragt har den franske præsident, Emmanuel Macron, og præsidentfrue Brigitte Macron modtaget kong Frederik og dronning Mary ved Hôtel des Invalides med en militærceremoni.

Ved ankomsten lyder den danske og franske nationalsang ud over gården ved Hôtel des Invalides, imens kongen og Macron går side om side.

Hôtel des Invalides rummer museer og monumenter, der alle relaterer sig til Frankrigs militærhistorie.

Flankeret af heste fra den franske republikanske garde tager kongeparret videre til næste officielle velkomstceremoni, som foregår på det franske præsidentpalads, Élysée, hvor det franske præsidentpar endnu en gang ventes at byde parret velkommen.

Foruden det store pomp og pragt, der ofte følger med et kongeligt statsbesøg, har turen fokus på forsvar, energi og sundhed.

Det gør sig blandt andet gældende, når dronning Mary skal besøge et hospital, kong Frederik skal besøge en forsvarsvirksomhed, og parret skal sejle i en elektrisk båd på Seinen.

Det store opbud af danske virksomheder med på turen er et af de største, og bevidner en stor interesse fra dansk erhvervsliv om samarbejde med Frankrig.

Sådan lyder det fra den administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, der er med i Frankrig. Han understreger, at besøget ligger på et væsentligt tidspunkt for Danmark og Frankrig.

– Det er vigtigt at sætte alle sejl til for at skabe et stærkere Europa i disse tider, og det er virkelig positivt, at både kongehuset, regeringen og så stor en del af dansk erhvervsliv viser så stort engagement, lyder det fra ham i en skriftlig kommentar.

Tirsdagens program byder også på et fransk-dansk økonomisk forum i Paris’ gamle børs Palais Brongniart. Her vil kongen officielt åbne forummet.

Det gennemgående tema for konferencen er europæisk samarbejde for en modstandsdygtig fremtid.

Dermed er det tre dage lange statsbesøg med kongeparret, 56 danske virksomheder og fire ministre i gang.

Den nyvalgte grønlandske udenrigsminister, Vivian Motzfeldt, mener, at det “er ikke passende”, at statsminister Mette Frederiksen (S) rejser til Grønland onsdag, fordi regeringen endnu ikke er dannet.

– En statsleder kommer på besøg for at mødes med sin ligepart, og der er ikke en officiel ny regering endnu, siger hun til Ritzau.

Vivian Motzfeldt, den nye formand for regeringspartiet Siumut, bekræfter det over for Ritzau.

Der blev fredag præsenteret en ny, bred regering fredag, som endnu mangler at blive godkendt af Inatsisartut.

Hvis den grønlandske regering skal optræde konsekvent udadtil, må konklusionen være, at statsministerens besøg først kan finde sted, når Inatsisartut er blevet indkaldt, mener hun.

– Det bliver først officielt, når parlamentet samles og godkender det. Det er vi ikke nået til endnu, siger hun.

Den nyvalgte regering består af Demokraatit, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut.

En 25-årig mand straffes med fængsel i tre år og seks måneder for på en elcykel at have påkørt ryttere i et cykelløb i Hvidovre i september sidste år.

Dommen er afsagt i Retten i Glostrup.

Det var 7. september sidste år, at den 25-årige Amir Hamza Gbaz Albideri kom kørende på en elcykel i Hvidovre og påkørte et cykelløb.

To af rytterne kom alvorligt til skade – en af dem sidder i dag i kørestol.

Anklagemyndigheden gik efter at få den 25-årige dømt efter straffelovens strengeste voldsparagraf. Man mente, at påkørslen af de to cykelrytterne, der kom alvorligt til skade, skete bevidst.

Det er domsmandsretten dog ikke enig i. Den 25-årige havde ikke forsæt til at påkøre rytterne bevidst.

– Det var ikke din plan med din kørsel at udøve grov vold, siger retsformanden.

Han er i stedet dømt for anklagemyndighedens subsidiære påstand.

Den lød på fareforvoldelse og uagtsom legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder.

Derudover er han fundet skyldig i at have ført en ikkeindregistreret stor knallert.

Han var kørende på en elcykel af typen Mate. Men fordi den kunne køre over 40 kilometer i timen, kategoriserer retten den som en stor knallert.

Han er ud over fængselsdommen blevet frakendt førerretten i fem år.

Ulykken skete i krydset mellem Hvidovrevej og Vestkærs Allé i Hvidovre. Den 25-årige kom kørende ad Hvidovrevej.

Rytterne kom kørende i høj fart ad Vestkærs Allé, og nåede knap at registrere den 25-årige på elcyklen, inden ulykken skete.

Personer, der den dag var flagposter og trafikofficials ved løbet, har i retten forklaret, hvordan de forsøgte at få manden på elcyklen til at standse, men at han ikke reagerede.

Den 25-årige har i retten fortalt, at han ikke så dem. Det var først få sekunder inden ulykken, at han så en flagpost stå og vifte med et rødt flag.

I løbet af sagen har det været et tema, om sikkerheden ved løbet var tilstrækkelig.

Både ryttere, flagposter og trafikofficials har i deres vidneudsagn sagt, at de mente, at sikkerheden var god.

Elcyklisten kom også slemt til skade og måtte opereres efter ulykken.

Da han tidligere mandag fik mulighed for at få det sidste ord, understregede han, at han angrer ulykken meget.

Retsformanden anerkender ved domsafsigelsen også, at den 25-årige har været berørt af sagen.

– Det er en meget, meget trist sag, vi har været i gennem. Du har også været berørt af den, siger retsformanden henvendt til den 25-årige mand.

Han er også fundet skyldig i besiddelse af kokain.

Den 25-årige tager betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen.

En 32-årig mand er mandag dømt for at have forsøgt at dræbe en læge på Psykiatrisk Center Amager i juni sidste år.

På grund af sin farlighed dømmes manden til forvaring i stedet for almindelig fængselsstraf. Det oplyser Københavns Politi på det sociale medie X.

Samtidig er han fundet skyldig i flere andre tilfælde af voldelige overfald. De gik blandt andet ud over en læge og en anden patient på Retspsykiatrisk Afdeling i Middelfart.

Lægen, der var offer på Amager, blev blandt andet stukket i halsen og nakken. Overfaldet skete kort efter midnat på lægens kontor.

Den 32-årige har på stedet anket dommen til Østre Landsret.

Dødstallet efter et ødelæggende jordskælv, der ramte Sydøstasien fredag, fortsætter med at vokse.

Alene i Myanmar er over 2000 omkommet, oplyser landets militærjunta mandag. Lørdag lød dødstallet på over 1600.

Derudover er der omkring 3900 tilskadekomne.

Jordskælvet, der er blevet målt til en styrke på 7,7, havde sit epicenter tæt på Myanmars næststørste by, Mandalay, fredag eftermiddag lokal tid. Her bor omkring 1,5 millioner mennesker.

Efter få minutter ramte et efterskælv med en styrke på 6,7.

Rystelserne fik bygninger til at styrte sammen, broer til at kollapse og ødelagde veje i store dele af landet.

Mandag er der blevet erklæret en uges landesorg.

– Situationen er så alvorlig, at det er svært at beskrive, hvad der sker, siger en ansat i en af Mandalays moskéer.

Mange har sat telte op i byens gader, enten fordi de er ude af stand til at vende tilbage til deres ødelagte hjem, eller fordi de frygter yderligere efterskælv.

Andre – heriblandt børn – som ikke har haft et telt ved hånden, har i stedet brugt tæpper til at sove på. De har forsøgt at lægge sig langt fra bygninger af frygt for faldende mursten.

Myanmar grænser op til Thailand mod øst og Kina mod nordøst. I begge nabolande kunne skælvet også mærkes.

I Thailands hovedstad, Bangkok, har mindst 17 personer mistet livet. De fleste af de omkomne er arbejdere, som blev fanget i et sammenstyrtet højhus, der var i gang med at blive opført.

Myanmar har gennem de seneste år været præget af uroligheder og sammenstød mellem landets militærstyre og oprørsgrupper.

I 2021 tog militæret magten i landet efter et ti år langt forsøg med demokrati.

Militæret kæmper på flere fronter mod væbnede grupper, der har samlet sig i kampen mod styret.

Lederen af landets militærjunta, Min Aung Hlaing, kom fredag med en sjælden bøn om hjælp og donationer fra “ethvert land”.

Tidligere har landets militærjunta frabedt sig udenlandsk hjælp – også efter naturkatastrofer.

Der bor over 50 millioner mennesker i Myanmar.

Tidligere har USA’s Geologiske Undersøgelse (USGS) vurderet, at antallet af døde kan nå op på mellem 10.000 og 100.000. Det har nyhedsbureauet Reuters skrevet.

AFP

Den tidligere mangeårige tv-vært Jes Dorph-Petersen kæmper videre for at få knap to millioner kroner i erstatning af advokat Yvonne Frederiksen.

Han anker Østre Landsrets dom, der for to uger siden konkluderede, at advokaten ikke skulle betale erstatning.

Det oplyser Jes Dorph-Petersen på Facebook.

– En hel del medier har rettet henvendelse til mig de seneste dage.

– I forlængelse heraf kan jeg oplyse alle, at jeg i fredags ankede Østre Landsrets dom i sagen mod advokat Yvonne Frederiksen til Højesteret, skriver han i opslaget.

Yvonne Frederiksen stod for en undersøgelse, der endte med fyring af Jes Dorph-Petersen.

Landsretten konkluderede dog, at advokaten ikke handlede ansvarspådragende. Derfor blev hun frifundet for Jes Dorph-Petersens krav.

I en lejlighed i den sydsjællandske by Karise blev en 41-årig mand i februar sidste år stukket med en kniv i sit venstre ben, så han forblødte.

Hans kæreste, Monika Sylwia Oleszkiewicz, er mandag blevet dømt for at have påført knivstikket og fundet skyldig i grov vold med døden til følge.

For det er hun af Retten i Næstved blevet idømt seks års fængsel. Det fremgår af rettens hjemmeside.

Den 39-årige kvinde erkendte i retten, at hun var i lejligheden alene sammen med sin kæreste den 28. februar om aftenen. Men det var ikke hende, der stak ham, lød hendes forklaring.

Under sagen er Monika Sylwia Oleszkiewicz ifølge retten kommet med forskellige forklaringer om, hvad der skete. Navnlig hvordan kæresten blev stukket med kniven – og af hvem.

Kvindens forklaring har rettens nævningeting fundet “utroværdig” og “konstrueret”.

Manden blev stukket med en 18,5 centimeter lang køkkenkniv, som gav ham et otte centimeter dybt stik på bagsiden af venstre ben, så han fik skåret pulsåren helt over. Det gjorde, at han kort efter døde som følge af forblødning.

På aftenen for knivstikket var både manden og kvinden påvirkede af alkohol.

Ifølge retten blev manden stukket med kniven på badeværelset, og kvinden lagde efterfølgende køkkenkniven i vindueskarmen.

Foruden fængselsstraffen er Monika Sylwia Oleszkiewicz, der er fra Polen, blevet udvist for bestandig.

Kvinden ville frifindes. Hun har anket dommen, oplyser hendes forsvarer, Adam Henning-Bengtson.

Derfor skal sagen på et senere tidspunkt afgøres af Østre Landsret.

Fire personer er døde efter en ulykke i en spansk mine.

Tre skulle desuden være hårdt såret og kørt til hospitalet, mens yderligere to meldes savnet.

Af de sårede er to blevet indlagt med forbrændinger, mens den tredje har fået et slag i hovedet.

Ulykken er sket i regionen Asturias i det nordlige Spanien.

Regionale beredskabsmyndigheder bekræfter over for Reuters, at der har været en eksplosion i en mine i området, og at tre helikoptere og to ambulancer er blevet sendt til stedet.

Hvad der har forårsaget ulykken, er på nuværende tidspunkt uklart.

Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, har i et opslag på X sendt sine kondolencer til ofrenes familier og ønsket en hurtig bedring til de sårede.

I samme opslag takker han beredskabsmyndighederne, der arbejder på redningsaktionen.

AFP