Seneste nyheder

Den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, siger torsdag under et besøg i Syrien, at kriminelle syrere i Tyskland skal rejse hjem.

Det er en stor opgave, siger Baerbock ifølge Reuters.

Til gengæld er syrere, der arbejder i Tyskland, velkommen til at blive, lyder det.

Mere end en million syrere bor i Tyskland – mange af dem er flygtet fra Syrien under borgerkrigen.

Under sit besøg i den syriske hovedstad, Damaskus, har udenrigsministeren desuden genåbnet den tyske ambassade. Den lukkede i 2012 midt i den syriske borgerkrig.

Baerbock opfordrer under sit besøg til, at Syriens midlertidige ledere får kontrol med ekstremistiske grupper, der udfører sekterisk vold.

– Det er bydende nødvendigt, at ekstremistiske grupper bringes under kontrol, og at de ansvarlige for forbrydelser holdes ansvarlige, siger hun efter samtaler i Damaskus med den midlertidige præsident Ahmed al-Sharaa.

– Ethvert forsøg på fornyet eskalering skal forhindres, tilføjer hun ifølge AFP.

Baerbocks besøg og genåbningen af ambassaden kommer, blot to uger efter at voldelige sammenstød i det nordvestlige Syrien har dræbt hundredvis af mennesker.

Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der overvåger situationen i Syrien fra Storbritannien, er mindst 1500 blevet dræbt.

De fleste dræbte er ifølge observatoriet civile og en del af den shiamuslimske alawit-minoritet, som den tidligere syriske præsident Bashar al-Assad også tilhører.

Assad blev væltet af oprørere i december sidste år og flygtede efterfølgende med sin familie til Rusland.

Under sit besøg beskriver Annalena Baerbock situationen i Syrien som “særligt ustabil” og siger, at landet befinder sig “på en knivsæg”, da Syrien forsøger at opnå stabilitet efter flere års borgerkrig.

Udenrigsministeren har gentaget Tysklands løfte om fortsat at bidrage med nødhjælp til Syrien.

Genåbningen af ambassaden skal også vise et markant skridt mod genoprettelsen af relationerne mellem de to lande, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Det bliver muligt at se en million gamle serier og andre udsendelser fra DR’s arkiver gennem Det Kgl. Bibliotek fra den 31. marts.

I første omgang vil det være tv- og radioudsendelser fra 2006 og frem, der bliver tilgængelige i DR-arkivet, oplyser Kulturministeriet.

Ældre udsendelser vil blive tilføjet til arkivet frem til udgangen af 2026.

Det er ikke oplyst, hvilke udsendelser, der vil indgå i det nye arkiv på Det Kgl. Biblioteks hjemmeside.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) glæder sig over projektet.

– Jeg er glad for, at vi nu kan åbne for store dele af den guldgrube af radio- og tv-udsendelser, som er lagret i DR’s arkiver, siger kulturministeren og tilføjer:

– Med åbningen af DR-arkivet får alle danskere en unik mulighed for at dykke ned i vores fælles historie og blive klogere på vores samtid.

Det nye tiltag er en del af medieforliget for 2023-2026, som blandt har fokus på at give folk adgang til det store arkiv.

Der er afsat 110 millioner kroner til projektet.

Det endelige arkiv vil bestå af op mod fire millioner udsendelser.

Dansk Folkeparti var med til at indgå medieforliget, og netop projektet med at få DR’s arkiv ud til danskerne har været vigtig.

– Vi har længe kæmpet for, at danskerne skal have fri adgang til deres egen kulturarv – og nu sker det endelig, siger Mikkel Bjørn (DF) i pressemeddelelsen.

Aftalen er blevet muliggjort, efter at Det Kgl. Bibliotek har indgået en aftale med Copydan, som sikrer rettighedshavernes vilkår.

Det betyder, at skuespillere, instruktører og musikere modtager betaling for, at deres produktioner offentliggøres.

DR lancerede DR Gensyn i 2024, hvor udvalgt indhold fra DR’s arkiver blev tilgængeligt. Det nye DR-arkiv, som kan ses gennem Det Kgl. Bibliotek, vil indeholde flere gamle udsendelser.

Istanbuls anholdte borgmester, Ekrem Imamoglu, vil være tyrkisk præsidentkandidat ved næste valg uanset hvad.

Det siger lederen af Tyrkiets største oppositionsparti, CHP, Özgür Özel, ifølge Reuters.

Özel siger også, at “ethvert skridt, der forhindrer Istanbuls tilbageholdte borgmester i lovligt at stille op til præsidentvalget, kun vil styrke støtten til vores parti”.

Han siger samtidig, at enhver kandidat vil kunne slå Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, ved et valg.

Selv siger Erdogan i sin første kommentar efter anholdelsen, at CHP forsøger “at dække over sine egne fejl og bedrage folk med skuespil”, skriver Reuters.

– Vi har hverken tid at spilde på meningsløse debatter eller stakke af penge, vi kan kaste hensynsløst rundt, siger Erdogan.

Tyrkisk politi anholdt onsdag morgen Ekrem Imamoglu efter en razzia i hans hjem.

Anholdelsen af borgmesteren skete på grund af anklager om at lede en kriminel organisation, bestikkelse og støtte til en terrororganisation, skrev mediet CNN Türk.

Ekrem Imamoglu er ligesom Özel fra partiet Det Republikanske Folkeparti (CHP) og anses for at være en markant rival til Erdogan.

Anholdelsen af borgmesteren, der ifølge Reuters ses som den stærkeste kandidat i et valg mod Erdogan, er blevet fordømt som et “kupforsøg” af oppositionen.

Efterfølgende er der blevet udstedt arrestordrer på yderligere 106 personer.

Store protester er brudt ud i hele Tyrkiet, liraen er styrtdykket, og mindst 37 personer er blevet anholdt for at skrive kritisk om regeringen på sociale medier.

Recep Tayyip Erdogan har været præsident i landet siden 2014. Han var før da tyrkisk premierminister fra 2003 til 2014.

Anholdelsen af Imamoglu er sket, blot få dage før CHP den 23. marts skulle afholde primærvalg og udvælge dets næste præsidentkandidat frem mod præsidentvalget, der skal holdes senest i 2028.

Her var det den klare forventning ifølge flere tyrkiske medier, at Imamoglu ville blive valgt som CHP’s kandidat.

– Til de mennesker, der overtræder folks rettigheder og stjæler folkets vilje, vil vores nation give det nødvendige svar, har borgmesteren skrevet i en håndskreven note, der er blevet del på det sociale medie X.

CHP er et socialdemokratisk politisk parti i Tyrkiet og det største oppositionsparti. Partiet blev grundlagt i 1923 af Tyrkiets grundlægger og første præsident, Kemal Atatürk.

Havnen i Kolding blev onsdag morgen evakueret, og flere veje blev afspærret efter en bombetrussel.

Det viser sig, at der var tale om en øvelse, der var iværksat, uden at myndighederne på forhånd var informeret. Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

To personer er blevet sigtet i sagen, lyder det videre. Politiet efterforsker fortsat sagen.

Birgitte Munk Grunnet, der er formand for havnen i Kolding, siger til DR, at der var tale om en evakueringsøvelse på havnen, der ikke var blevet “koordineret opad i systemet”.

– Vi skal jo løbende lave øvelser, og det, vi kan sige, er, at det er beklageligt, at det ikke er blevet afvarslet tidligere, fordi så havde vi jo ikke lavet så meget furore i byen, siger hun til mediet.

Hun kan ikke svare på, hvad der konkret gik galt, men hun beklager situationen, som hun påpeger vil blive undersøgt.

Både Ammunitionsrydningstjenesten og sprængstofhunde blev sendt til havnen onsdag.

Politiet fortalte i første omgang ikke, hvad forholdet på havnen nærmere drejede sig om, men beskrev det som “et mistænkeligt forhold”.

TV 2 fik dog oplyst af kommunikationschef Henri Rix for Kolding Havn, at der skulle være tale om en potentiel bombetrussel, som blev indtelefoneret onsdag klokken 08.11.

Kirsty Coventry fra Zimbabwe er torsdag blevet valgt som den første kvinde til at være præsident for Den Internationale Olympiske Komité (IOC).

Samtidig er Kirsty Coventry også den første fra det afrikanske kontinent til at blive IOC-præsident, så hun skriver historie på to fronter.

– Jeg havde aldrig troet, at jeg kom til at stå heroppe. Det er en stor ære, og jeg vil lede denne organisation med meget stolthed.

– Tusind tak. Nu har vi et job at gøre, siger Kirsty Coventry fra talerstolen på IOC-kongressen i Grækenland.

Hun har været sportsminister i Zimbabwe siden 2019, og hun har været medlem af IOC’s atletkomité fra 2013 til 2021 samt medlem af IOC’s bestyrelse siden 2023.

– Jeg er især stolt af at være den første kvindelige præsident og også den første fra Afrika. Jeg håber, at denne afstemning vil være en inspiration til mange mennesker.

– Glaslofter er blevet smadret i dag, og jeg er fuldt ud bevidst om mit ansvar som rollemodel.

– Fremtiden for den olympiske bevægelse er lys, og jeg kan ikke vente med at komme i gang, siger hun i sin tale.

41-årige Kirsty Coventry afløser tyskeren Thomas Bach, der har siddet på posten i de maksimale 12 år, når han forlader embedet til sommer.

Helt officielt tiltræder Kirsty Coventry jobbet som IOC-præsident 23. juni ved en ceremoni i Lausanne. Hun er valgt for de kommende otte år og kan derefter gå efter fire år mere.

Afløseren for Thomas Bach blev valgt på overbevisende vis som en ud af syv kandidater efter blot en runde af afstemninger.

97 IOC-medlemmer skulle via et særligt valgsystem med mulighed for flere runder vælge den nye præsident.

Kandidaten med færrest stemmer skulle sorteres fra efter hver runde, indtil en kandidat fik mere end halvdelen af stemmerne i en runde, for så ville vedkommende være valgt til ny præsident.

Det var det, der skete for Kirsty Coventry, der som aktiv svømmer vandt i alt syv medaljer ved de olympiske lege i 2004 og 2008. Hun vandt blandt andet to guldmedaljer.

Kirsty Coventry fik 49 af stemmerne. Den nærmeste udfordrer blev Juan Antonio Samaranch, der er søn af den tidligere IOC-præsident med samme navn. Han fik 28 stemmer.

I IOC’s 131 års lange historie bliver Kirsty Coventry den tiende præsident for organisationen.

Volodymyr Zelenskyj beder EU om 5 milliarder euro, 37 milliarder kroner, til granater så snart som muligt. Han opfordrer til fortsat pres på Rusland.

Det siger den ukrainske præsident under et pressemøde i Oslo sammen med den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, skriver Reuters.

Dermed lagde Zelenskyj pres på EU-landenes ledere, der torsdag mødtes i Bruxelles.

På torsdagens EU-topmøde bekræftede EU-landenes ledere, at de vil fortsætte den militære støtte til Ukraine.

Landene er dog ikke kommet med en konkret finansiering af Ukraines ønske.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, henviser dog til, at EU-Kommissionen med sin hvidbog om forsvar har åbnet muligheder for, at EU-landene finansiere militærhjælp til Ukraine.

Dermed kan Zelenskyj håbe, at nogle EU-lande i den kommende tid vil sætte handling bag erklæringerne om fortsat støtte til Ukraine.

Zelenskyj peger også på, at EU bør være en del af den diplomatiske proces med at stoppe krigen.

Den ukrainske præsident tilføjer på pressemødet, at det er “antieuropæisk, når én person blokerer for beslutninger, der er vigtige for hele kontinentet”.

Det siger han med henvisning til Ungarns premierminister Victor Orbáns modstand mod EU-erklæringer til støtte for Ukraine, skriver Reuters.

Zelenskyj siger også, at embedsmænd fra USA og Ukraine skal mødes i den saudiarabiske hovedstad, Riyadh, mandag.

Onsdag lød det ifølge den ukrainske præsident, at ukrainske og amerikanske embedsmænd vil mødes i Saudi-Arabien i de kommende dage for at fortsætte med at “koordinere skridt i retning af fred”.

Pressemødet i Norge kommer, dagen efter at Zelenskyj talte i telefon med USA’s præsident, Donald Trump.

Et opkald, som Zelenskyj kaldte for “positivt, substantielt og ligefremt”.

– Vi blev enige om, at Ukraine og USA skal fortsætte med at arbejde sammen om at opnå en reel afslutning på krigen og varig fred, skrev den ukrainske præsident på X efter samtalen.

På pressemødet i Norge torsdag bliver Zelenskyj også spurgt ind til mulighederne for amerikansk ejerskab af det beskadigede atomkraftværk Zaporizjzja.

Donald Trump har nemlig sagt, at USA kan tage kontrol over ukrainske atomkraftværker.

Men ifølge Zelenskyj har han fortalt Trump, at atomkraftværket ikke kan fungere, hvis ikke det er under ukrainsk kontrol, skriver Reuters.

Zaporizjzja-atomkraftværket, der er Europas største, er under krigen i Ukraine kommet under russisk kontrol.

Zelenskyj sagde onsdag aften, at det kan gå mere end to år, før kraftværket igen er i drift.

Den tidligere skotske førsteminister Nicola Sturgeon er blevet renset for mistanke i efterforskningen af mulig svindel med partipenge hos Det Skotske Nationalparti (SNP).

Det skriver nyhedsbureauerne AP og Reuters.

Sturgeon er tidligere leder af SNP og var førsteminister – altså skotsk regeringsleder – fra 2014 til 2023.

Hun har været mistænkt for sammen med sin mand at have brugt partipenge til private formål.

Sagen vedrører mere end 600.000 pund svarende til cirka 5,3 millioner kroner. Pengene var øremærket SNP’s kampagne for skotsk uafhængighed.

Nicola Sturgeon blev anholdt og afhørt i sagen i juni 2023. Forinden havde hun trukket sig som Skotlands førsteminister.

Hendes daværende mand, Peter Murrel, blev anholdt og afhørt i april 2023.

Han var tidligere partiets administrative leder og blev pågrebet sammen med en tidligere kasserer i SNP, Colin Beattie. Begge blev dengang – ligesom Nicola Sturgeon – løsladt uden at være blevet sigtet.

I april 2024 blev der dog rejst tiltale mod Peter Murrel. Ifølge det britiske medie BBC har han torsdag været til stede ved et retsmøde i Edinburgh, hvor han er tiltalt for underslæb i forbindelse med sagen.

Den tidligere kasserer, der blev anholdt sammen med Peter Murrel, er ligesom Nicola Sturgeon blevet renset for mistanke, skriver BBC.

Peter Murrel og Nicola Sturgeon er blevet separeret, mens sagen har været undervejs.

Ifølge Reuters har Skotlands politi ikke bekræftet, at det har droppet sagen mod Nicola Sturgeon eller Colin Beattie. Men i en pressemeddelelse oplyser politiet, at en 54-årig kvinde og en 73-årig mand, der blev anholdt i sagen i henholdsvis juni og april 2023, ikke længere er mistænkt.

Denne beskrivelse passer på Nicola Sturgeon og Colin Beattie, som gennem sagen har nægtet sig skyldige.

Efterforskningen af sagen begyndte i 2021.

Administrerende direktør i Aarstiderne Heidi Boye er stoppet med øjeblikkelig virkning efter knap et år på posten.

Det skriver dagligvarekoncernen Dagrofa, som ejer måltidskassevirksomheden, i en pressemeddelelse ifølge mediet Food Supply.

Der har tilsyneladende ikke været fuld opbakning i Aarstiderne til Heidi Boye som topchef.

Bestyrelsesformand i Aarstiderne Tomas Pietrangeli udtaler i meddelelsen, at den administrerende direktør skal have “en bred og fuld intern opbakning”, hvorefter han takker Heidi Boye for samarbejdet.

Heidi Boye blev ansat som administrerende direktør i virksomheden i maj 2024, efter at den tidligere direktør Annette Hartvig Bohé stoppede efter 22 år på posten.

Inden da havde Boye været landedirektør i Too Good To Go i fem år. Hun har desuden en master i marketing, kommunikation og økonomi og en ph.d. i forbrugeradfærd fra CBS.

Vicedirektør i Aarstiderne Thomas Slott tiltræder som midlertidig administrerende direktør, indtil der findes en ny topchef til virksomheden, der sælger måltidskasser og frugt- og grøntkasser.

Aarstiderne blev etableret i 1999 af Thomas Harttung og Søren Ejlersen.

Virksomheden startede med at levere kasser med grøntsager fra mindre avlere suppleret med kød, fisk og kolonialvarer. Efterfølgende er Aarstiderne også begyndt at sælge måltidskasser og dagligvarer online.

Det gik hårdt ud over Aarstidernes finanser, da inflationen tog fart i løbet af 2022, og året endte med et underskud på knap 35 millioner kroner.

I 2023 fik virksomheden dog vendt de røde tal og endte med et overskud på knap 10 millioner kroner.

I årsregnskabet skrev ledelsen, at forretningen var kommet tilbage i sort gennem streng styring af omkostningerne, effektivisering af driften og fokus på kernekompetencer.

Dagrofa, som står bag kæderne Meny, Spar, Min Købmand og Let-Køb, underskrev i oktober sidste år en aftale om at købe Aarstiderne.

EU-Kommissionen vil udskyde told på amerikanske varer med to uger.

Det bekræfter EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde efter EU-topmødet i Bruxelles torsdag.

– Jeg kan bekræfte, at vi har justeret tidsplanen for vores told på amerikanske varer. Men det ændrer ikke omfanget af vores toldsatser.

– De modsvarer fortsat omfanget af USA’s told, siger Ursula von der Leyen.

Hun understreger, at EU-Kommissionen i princippet er i mod idéen om at lægge told på varer. Men man ser ingen anden vej, når USA’s præsident, Donald Trump, lægger told på europæisk stål og aluminium.

Ifølge von der Leyen udskyder EU-Kommissionen dog indførelsen af toldsatserne med to uger for bedre at kunne minimere den negative påvirkning af europæiske virksomheder.

Samtidig er der håb om, at det måske kan lykkes at lave en forhandlingsløsning med Trump.

Den amerikanske præsident har lagt 25 procent told på stål og aluminium, der importeres til USA. Tolden gælder al import af de to materialer.

Det rammer også europæisk og dansk eksport, og beslutningen fra USA’s præsident fik EU-Kommissionen til at fremlægge et modsvar.

EU-Kommissionen vil svare igen ved at lægge told på varer fra USA for 26 milliarder euro. Det svarer til knap 194 milliarder kroner.

Kommissionen har offentliggjort en liste på 99 sider med nye varer, der kan blive toldsat. Størstedelen af varerne på listen er inden for kategorierne fjerkræ, frugt, grønt og alkohol.

Det var oprindeligt meningen, at den første del af tolden skulle træde i kraft 1. april og den anden del af den europæiske told den 13. april.

EU-Kommissionen har dog hele tiden håbet, at det vil være muligt at nå en forhandlingsløsning med den amerikanske administration for at undgå en handelskrig.

Hos Dansk Industri glæder man sig over, at EU-Kommissionen udskyder datoen for EU’s modsvar.

– Det vil dels give mere tid til at sikre, at EU’s modsvar er proportionelt og effektivt, dels vil det give mere tid til at søge en forhandlet løsning med amerikanerne, hvilket er i alles interesse, siger Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i Dansk Industris afdeling for global handel og investeringer.

Udskydelsen kan dog være en stakket frist. Kort efter, at EU-Kommissionen offentliggjorde sit modsvar kom der en ny toldtrussel fra Trump.

Her truede Trump EU med told på 200 procent på vin, champagne og alkoholiske drikke, hvis EU ikke fjerner told på whisky fra forslaget.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) fastslog mandag, at det vil kalde på et nyt modsvar fra EU. Samme holdning har DI.

– Vi forventer, at USA 2. april kommer med yderligere, omfattende straftold, hvorfor EU vil få behov for at svare kraftigere igen. Også af den årsag, er det fornuftigt at holde krudtet lidt tørt, siger Peter Bay Kirkegaard.

På en parkeringsplads i Køge skiftede en håndgranat 27. februar hænder.

Eller rettere: De involverede troede ifølge politiet, at der var tale om en håndgranat, men det var i virkeligheden en attrap.

Det fremgår af sigtelsen mod en 31-årig mand, der som den femte er blevet varetægtsfængslet i en sag om i alt fire håndgranater, som stammer fra samme lager på Sjælland.

Torsdag blev den 31-årige fremstillet i Retten i Glostrup og varetægtsfængslet. Ifølge sigtelsen modtog han håndgranaten på en parkeringsplads og transporterede den til et kælderrum i Køge.

Det fortæller anklager ved Københavns Politi Alexander Scheel, som torsdag mødte i retten.

– Han er sigtet for at være i besiddelse af attrap-håndgranaten i et kælderrum i Køge, siger anklageren og tilføjer, at de to skydevåben også var i kælderrummet.

I sagen er fire andre i forvejen fængslet.

Sn.dk har beskrevet, at de fire håndgranater skal være blevet gemt i et grønt område ved Tavleholmsvej i Glostrup, og at den ene, der var en attrap, blev overdraget til en mand på en villavej i byen.

Senere samme dag blev håndgranaten ifølge politiets sigtelse overdraget på en parkeringsplads på Pedersvej i Køge og dernæst givet videre til den 31-årige mand, som nu er fængslet.

Det er tidligere kommet frem, at de sigtede nægter sig skyldige.

Det er uvist, hvordan den 31-årige forholder sig. Det kom ikke frem i den åbne del af torsdagens retsmøde, hvor dørene er blevet lukket.

Tidligere har der været sager, hvor politiet har byttet rigtige våben ud med attrapper, mens politiet har luret på, hvem der har hentet dem.

Alexander Scheel ønsker dog ikke at oplyse, om det er noget lignende, der er sket i denne sag.

Det skyldes, at retsmøderne er foregået for lukkede døre, hvorfor detaljer om efterforskningen holdes hemmelige.

Retten i Glostrup har varetægtsfængslet den 31-årige mand i foreløbigt syv dage. Dermed udløber hans fængsling samme dag som de fire andre mistænkte, der allerede sidder bag tremmer.

Ifølge sigtelsen mod den 31-årige er der fortsat ukendte medgerningsmænd på fri fod i sagen.

Japan er som det første land, udover de tre værtsnationer, klar til VM i fodbold i 2026, der spilles i Canada, USA og Mexico.

Det står klart efter en japansk sejr på 2-0 torsdag over Bahrain.

Crystal Palace-midtbanespilleren Daichi Kamada blev skiftet ind i det 63. minut, og tre minutter efter sendte han Japan på sejrskurs. I det 87. minut lukkedes Real Sociedad-spilleren Takefusa Kubo kampen med scoringen til 2-0.

Japanerne er med sejren sikker på at ende blandt de to øverste nationer i den asiatiske kvalifikationsgruppe C, hvilket giver direkte adgang til slutrunden i 2026.

Kvalifikationen er sikret med tre spillerunder tilbage. I de første syv kampe har Japan vundet seks og spillet en enkelt uafgjort. Det uafgjorte resultat kom mod Australien, der ligger nummer to i gruppen.

Det er ottende gang i træk, at Japan kvalificerer sig til VM. Slutrunden i 2026 er den første med 48 nationer, efter at der fra 1998 til 2022 har været 32 lande med til VM.

Otte af de 48 pladser ved slutrunden i 2026 går til hold fra den asiatiske kvalifikation. Fra Europa er der 16 pladser at spille om til slutrunden.

Elbilselskabet Tesla tilbagekalder 46.000 Cybertrucks i USA på grund af en sikkerhedsfejl.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tilbagekaldelsen skyldes et udvendigt panel på bilen, der er i risiko for at løsrive sig under kørsel.

Selskabet offentliggør ikke salgstal for bilen.

Men de 46.000 skulle udgøre næsten samtlige Cybertrucks, der er blevet produceret frem til februar i år, skriver Reuters på baggrund af analyser på området.

Det er ikke første gang, at selskabet har set sig nødsaget til at tilbagekalde dets svar på den amerikanske pickup.

I begyndelsen af oktober sidste år var den gal med et defekt bakkamera, hvilket førte til en tilbagekaldelse af 27.000 biler.

Torsdagens nyhed kommer, på et tidspunkt hvor Tesla har haft det hårdt på børsen.

Siden midten af december, hvor aktien var steget kraftigt i kølvandet på Donald Trumps sejr ved det amerikanske præsidentvalg, er den blevet mere end halveret i værdi.

Teslas administrerende direktør, mangemilliardæren Elon Musk, er i de seneste måneder braget ind på den politiske scene i USA.

Det skete først med en betydelig økonomisk støtte til Donald Trump i valgkampen op til valget i november 2024, der gjorde Trump til præsident og Musk til leder af et ny organ, der skal spare milliarder af dollar på USA’s statsbudget.

Teslas aktiekurs steg kraftigt efter valget, hvor investorer satsede på, at Musks tætte forhold til Trump kunne betyde fremgang for hans virksomheder.

Men dårlige salgstal i Europa – og nu en tilbagekaldelse af titusindvis af biler – ser ud til at have punkteret den optimisme.

På det amerikanske formarked falder Tesla lidt mere end en procent tidligt torsdag eftermiddag dansk tid.

Formarkedet er et sted, hvor investorer kan handle med aktier, inden børserne åbner.

Fem medlemmer af FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge, UNRWA, er blevet dræbt i de seneste dages israelske luftangreb i Gaza.

Det skriver UNRWA-chef Philippe Lazzarini i et opslag på X torsdag.

Dermed er i alt 284 FN-ansatte blevet dræbt i krigen, skriver han og tilføjer, at han frygter, at man endnu ikke har set det værste.

– Folk i Gaza gennemgår igen og igen deres værste mareridt. Det er en endeløs række af de mest umenneskelige prøvelser, skriver Lazzarini.

Han understreger, at der ikke er tid til at vente, men ifølge ham er der akut brug for en fornyelse af våbenhvilen, en værdig løsladelse af alle gidslerne i Gaza og en uhindret strøm af humanitær bistand og kommercielle forsyninger.

Onsdag blev en medarbejder fra FN’s projektledelseskontor, Unops, ligeledes dræbt under angrebene og yderligere fem såret.

Det bekræftede FN samme dag.

Medarbejderen døde, da to FN-bygninger i Deir al-Balah blev ramt af luftangreb.

I en udtalelse fra FN’s generalsekretær, António Guterres, understreger han, at alle FN-lokationer er kendt af alle parter af konflikten.

Israels militær afviste ifølge AFP onsdag at have angrebet en FN-bygning i Deir al-Balah.

Natten til tirsdag startede, hvad Israels militær selv beskriver som “omfattende angreb” mod Gaza.

Ifølge Israels militær er angrebene rettet mod mål tilhørende den militante gruppe Hamas.

Onsdag lød meldingen fra Gazas sundhedsministerium, at over 400 personer er blevet dræbt, siden Israel intensiverede angrebene.

Samtidig ligger det totale dødstal for palæstinensere dræbt i krigen i Gaza på omkring 49.000, skriver ministeriet ifølge AFP.

Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), kaldte onsdag den eskalerende situation i Gaza for “dybt ulykkelig og stærkt bekymrende”.

– Den understreger behovet for, at parterne holder fast i en våbenhvile, der bringer kamphandlingerne til ophør, sikrer frigivelse af gidslerne og tilvejebringer nødhjælp til den hårdtprøvede civilbefolkning i Gaza, skriver Løkke i en udtalelse til Ritzau.

En 41-årig mand fra Holbæk-området var i besiddelse af to børnesexdukker og havde også en tredje på vej med posten fra Polen.

Desuden var han i besiddelse af godt 1300 computerskabte billeder og videoer af overgrebsmateriale med børn.

Det slår Retten i Holbæk torsdag fast i en dom, hvor han er blevet idømt 60 dages fængsel, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

– Han har besiddet to og havde bestilt yderligere en tredje fra Polen, som han ikke nåede at få, siger politikredsens kommunikationschef, Thomas Kristensen.

Straffen er ubetinget og skal derfor afsones.

Manden har accepteret dommen og vil altså ikke anke til landsretten.

Besiddelse af børnesexdukker har været forbudt siden 1. marts 2022.

Her blev der indført en bestemmelse i straffeloven, som forbyder besiddelse og salg af en dukke, som “fremstår som et barn, og som er konstrueret med et seksuelt formål for øje”.

Besiddelse af sådan en dukke kan straffes med bøde eller fængsel op til et år.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, er klar til at samarbejde med Syriens nye ledere.

Det oplyser Dmitrij Peskov, der er Kreml-talsperson, ifølge det russiske statsmedie Tass.

Her bekræfter talspersonen Ruslands “urokkelige vilje til at udvikle et praktisk samarbejde med den syriske ledelse på alle områder for at styrke de traditionelt venlige relationer mellem Syrien og Rusland”.

Putin var en af den tidligere syriske præsident Bashar Assads hovedstøtter, før han blev væltet af oprørere i december sidste år.

Herefter flygtede Assad til Rusland.

Ifølge Reuters har Rusland to strategisk vigtige militærbaser i Syrien.

Udmeldingen fra Rusland kommer samme dag, som Tyskland genåbner dets ambassade i Syrien.

Det skriver det tyske nyhedsbureau DPA.

EU-landene skal ikke kun udtrykke støtte til Ukraine, men også sætte handling bag ordene.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på vej ind til EU-topmøde i Bruxelles torsdag.

– Vi skal ikke kun have ord, men også handlinger. For jo stærkere Ukraine er på slagmarken, des stærkere er Ukraine også ved forhandlingsbordet, siger Kaja Kallas.

Den tidligere premierminister i Estland har i de seneste uger kæmpet hårdt for at få EU-landene til at åbne pengepungen og forsvarslagrene.

I forbindelse med sidste uges møde for EU-landenes udenrigsministre var der ifølge Kallas “bred opbakning” til hendes forslag om at sikre Ukraine militærhjælp for op til 40 milliarder euro i år.

Det svarer til næsten 300 milliarder kroner.

Kallas lader dog før denne uges EU-topmøde forstå, at det trods de positive tilkendegivelser kniber med at få EU-landene til at levere.

– Hvis man lytter til udmeldingerne, så er støtten til Ukraine der. Men vi skal også se handling.

– Hvis vi ser handling, så er pengene der, så jeg håber, at vi kan skubbe det fremad, siger Kaja Kallas.

Udmeldingen kommer, efter at EU-landene på det ekstraordinære topmøde den 6. marts måtte opgive at stå samlet bag Ukraine.

Her sagde Ungarn nej til konklusionerne om Ukraine fra topmødet.

Derfor er det nu en koalition af lande, der på frivillig basis skal bidrage til Ukraine.

Her kæmper blandt andet Frankrig sammen med en række sydeuropæiske lande som Italien og Spanien med underskud og gæld, der gør det svært at finde penge til Ukraine og til den store oprustning af Europa, som blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S) støtter.

– Vi ved, at der er bekymring for underskud i de fleste EU-lande. Det er problemet, siger Kaja Kallas.

Hun fastslår dog, at EU-Kommissionen med forslaget “Rearm Europe” har givet EU-landene lov til at overskride EU’s regler for gæld og underskud, hvis de bruger pengene på forsvar, herunder militærstøtte til Ukraine.

– Med “Rearm Europe” giver vi medlemslandene mulighed for at gøre mere.

– Men for alle lande tæller den hjemlige politik, og hvorvidt befolkningen støtter, hvad der skal gøres. Det er forskelligt fra land til land, siger Kaja Kallas.

Hun presser derfor i første omgang på for at sikre fem milliarder euro til indkøb af ammunition til Ukraine.

– Hvis ikke vi kan blive enige om forsyninger til hele året, så lad os blive enige om ammunition, siger Kaja Kallas.

Ikast Håndbold-stjernen Markéta Jerábková har været ude siden årsskiftet på grund af en graviditet, men nu har den tjekkiske profil mistet sit ufødte barn.

Det skriver Ikast Håndbold på klubbens hjemmeside.

– Vi er alle meget berørte af situationen og man mærker for alvor, at der er noget, der er vigtigere end håndbold, siger Ikast-direktør Daniel Grønhøj.

29-årige Jerábková havde termin til sommer.

– Vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe Markéta i denne meget triste situation, og det er selvfølgelig umuligt at spå om, hvornår hun er tilbage på håndboldbanen igen.

Den tjekkiske bagspiller kom til Ikast på en treårig kontrakt i sommeren 2023 fra norske Vipers Kristiansand, som hun sæsonen forinden vandt Champions League med. Jerábková blev i den forbindelse kåret til Final 4-stævnets bedste spiller.

Hun har siden været en stor profil i Ikast og var i 2023/24-sæsonen holdets topscorer i Champions League. Jerábková blev desuden topscorer ved VM i 2023.

Ikast skriver, at klubben beder om ro omkring stjernen og har ikke yderligere kommentarer.

En 19-årig mand blev onsdag anholdt og sigtet for at have voldtaget en lille pige på Sydsjælland.

Torsdag blev han fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Næstved.

Dommeren har dog afvist anklagerens krav om varetægtsfængsling.

Derfor er manden blevet løsladt igen, oplyser politikommissær Stine Stenbek fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den beslutning vil anklageren nu kære til landsretten, som skal beslutte, om han skal fængsles.

Politikommissæren fortæller, at sagen blev anmeldt søndag.

Pigen, der er tre år, blev siden videoafhørt til sagen, og onsdag blev manden anholdt.

Den 19-årige har en relation til pigen, som han ikke er i familie med.

Han er sigtet efter straffelovens paragraf om voldtægt af et barn under 12 år. Den har en strafferamme på 12 års fængsel.

Ifølge anklageren er han sigtet for et tilfælde af overgreb mod pigen.

Torsdagens retsmøde blev afholdt for lukkede døre. Politikommissæren vil godt oplyse, at manden nægter sig skyldig.

Men hvad den 19-årige eventuelt har forklaret, holdes hemmeligt på grund af dørlukningen.

Den danske delebiltjeneste GreenMobility har været på lidt af en vækstrejse, siden selskabet blev etableret tilbage i 2016.

Rejsen fortsatte sidste år, hvor det blev til en omsætning på 129,5 millioner kroner. Det var 72 procent mere end året før, viser årsregnskabet torsdag.

Selv om det er blevet til et samlet underskud på godt 17 millioner kroner i 2024, er driften blevet forbedret markant.

GreenMobility driver i dag en flåde af elektriske delebiler i København og Aarhus.

Underskuddet skyldes en strategiændring, hvor selskabet har valgt at sige farvel til det belgiske marked for at fokusere på Danmark.

Nedlukningen i Belgien har isoleret set ført til et underskud på 27 millioner kroner.

Kigger man udelukkende på de aktiviteter, der stadig eksisterer, har GreenMobility haft et overskud på 9,7 millioner kroner.

Kasper Gjedsted, der er administrerende direktør i selskabet, siger, at han er stolt af de resultater, som strategiændringen har ført til.

Samtidig ser han frem til et nyt år, hvor han sigter efter vækst for både omsætning og driftsresultat.

– Vi ser ikke kun spændende vækstmuligheder inden for private delebiler, men også inden for erhvervssegmentet samt inden for langtidsudlejning.

– For at understøtte dette vil vi fortsætte med at investere i vores produkter og tjenester, for at sikre at vores biler er tilgængelige på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

GreenMobility sigter efter en omsætningsvækst på op til 13 procent i 2025, og så har selskabet en forventning om en forbedring af driften på mellem 20 og 40 procent.

– Vi har bevist, at en model for elektriske delebiler fungerer både økonomisk og miljømæssigt, og det vil vi bygge videre på for at styrke vores markedsposition yderligere i årene frem, siger direktøren.

37 er blevet anholdt i Tyrkiet for opslag på sociale medier.

Det skriver landets indenrigsminister, Ali Yerlikaya, på X.

De anholdte er anklaget for at have lavet provokerende opslag på sociale medier, “der tilskynder til kriminalitet og had” i forbindelse med anholdelsen af Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, onsdag.

Borgmesteren blev anholdt som en del af en større korruptionsundersøgelse i landet. I alt blev 100 mistænkte anholdt onsdag morgen, skriver Reuters.

Tyrkiet begrænsede efterfølgende adgangen til flere sociale medier, herunder X, YouTube og Instagram, og torsdag kører flere sociale medier stadig langsomt, skriver AFP.

Borgmesteren er fra partiet Det Republikanske Folkeparti, CHP, og anses for at være en markant rival til Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

CHP er Tyrkiets ældste parti med dybe sekulære rødder, og det anses for at være det største oppositionsparti. Partiet blev grundlagt i 1923 af Tyrkiets grundlægger og første præsident, Kemal Atatürk.

Imamoglu blev anholdt, få dage før partiet 23. marts skulle afholde primærvalg og udvælge dets næste præsidentkandidat frem mod præsidentvalget, der skal holdes senest i 2028.

Her var det den klare forventning ifølge flere tyrkiske medier, at Imamoglu ville blive valgt som CHP’s kandidat.

Ifølge den tyrkiske indenrigsminister havde i alt 261 brugere på sociale medier lavet opslag af den type, som menes at tilskynde til had og kriminalitet efter anholdelsen. 62 af dem fra udlandet.

I samme opslag oplyser Ali Yerlikaya, at der efter anholdelsen af borgmesteren og indtil næste morgen torsdag blev lavet over 18 millioner opslag på X.

Guvernøren i Istanbul har forbudt alle former for protester i fire dage efter anholdelsen, men alligevel samledes tusindvis af demonstranter sig sent på eftermiddagen onsdag foran Istanbuls rådhus.

Det skriver AFP, der beskriver, hvordan de vrede demonstranter foran rådhuset råbte slogans som “Erdogan, diktator” og “Regering, træd tilbage”.

Oppositionspartiet CHP har igen torsdag ifølge mediet kaldt til nye demonstrationer trods forsamlingsforbuddet.