Seneste nyheder

Antallet af lønmodtagere på det danske arbejdsmarked voksede med 5500 personer i januar.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik fredag morgen.

Stigningen i beskæftigelsen betyder, at 3.045.400 personer havde et lønmodtagerjob i årets første måned.

Det er aldrig før set højere og er dermed en fortsættelse af tendensen på det danske arbejdsmarked de seneste år.

Palle Sørensen, der er cheføkonom hos Nykredit, er ikke overrasket over, at beskæftigelsen fik en god start på året.

– Vi har set et stærkt momentum i beskæftigelsen den seneste tid – og i dansk økonomi i det hele taget, skriver han i en kommentar.

– Og selv om Trump sender chokbølger gennem de finansielle markeder, så er det formentlig ikke noget, der får afgørende betydning for beskæftigelsen herhjemme på den helt korte bane.

– Selv en omfattende handelskrig mellem USA og Europa rammer først arbejdsmarkedet med forsinkelse.

Sudans hær har stormet og overtaget kontrollen med landets besatte præsidentpalads i Khartoum.

Det oplyser unavngivne militærkilder til nyhedsbureauet Reuters.

Den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) besatte paladset i Sudans hovedstad tilbage i 2023.

Hæren rykkede fredag morgen ind fra den østlige side af præsidentpaladset, der ligger langs Nilen.

En halv time senere meddelte hæren, at den havde overtaget kontrollen med bygningen.

Det fremgår ikke umiddelbart, om der fredag morgen er foregået kampe mellem militæret og RSF.

En unavngiven militærkilde oplyser til Reuters, at hæren er i færd med at gennemsøge paladset for at finde medlemmer af RSF.

Kort efter beretter militærkilder, at RSF-medlemmer opholdt sig i bygninger og butikker i Khartoum.

Sudans hær og RSF har været i konflikt med hinanden i næsten to år, hvor de har kæmpet om magten i Sudan.

RSF begyndte tidligere på året at etablere en parallelregering, som har haft kontrol med Khartoum og landets næststørste by, Omdurman, samt store dele af den vestlige Darfur-region.

Sammen med politisk allierede og væbnede grupper underskrev RSF i februar et dokument om at etablere en “freds- og sammenholdsregering”.

De seneste måneder er hæren rykket frem og har de seneste dage nærmet sig præsidentpaladset, beretter Reuters.

Borgerkrigen mellem hæren og RSF har medført en humanitær krise i landet.

Over 12 millioner mennesker er drevet på flugt som følge af konflikten.

FN anslår, at omkring 24 millioner mennesker i Sudan er afhængige af ekstern fødevarehjælp.

De mange kampe mellem hæren og RSF har ødelagt store dele af Khartoum og andre større byer samt lammet kritisk infrastruktur i det afrikanske land.

Fly til London fra København kan fredag blive aflyst, fordi lufthavnen Heathrow er lukket for passagerer efter en brand i en transformerstation.

Københavns Lufthavn oplyser, at der er 11 afgange til Heathrow og 11 ankomster fra den britiske lufthavn fredag.

Men ikke alle afgange er aflyst endnu, oplyser Københavns Lufthavn.

Derfor opfordres passagerer til at følge med hos deres flyselskab.

Hvis ikke man får information om, at ens fly er aflyst, skal man møde op i lufthavnen, lyder det.

Af SAS’ hjemmeside fremgår det, at flyselskabet har i alt 14 afgange fra København, Oslo og Stockholm til Heathrow fredag. De er alle aflyst.

Den tidligste var klokken 07.05 fra Stockholm – den seneste skulle have fløjet klokken 20.40 fra København.

Omvendt er der 15 afgange fra Heathrow til de tre nordiske hovedstæder. De er også alle aflyst.

Fem fly skulle have fløjet henholdsvis til og fra København.

Fra jyske Billund Lufthavn er der fire afrejser til London fredag. Tre afgange er med Ryanair til London-lufthavnen Stansted, mens den fjerde er med British Airways til Heathrow klokken 13.05.

Der er også fire ankomster til Billund fra London, hvor kun den ene er med British Airways fra Heathrow klokken 12.05.

De to ture til og fra Heathrow med British Airways står endnu ikke som aflyst på Billunds hjemmeside. Men det gør de på Heathrows hjemmeside.

Billund Lufthavns presseafdeling råder passagerer til at holde øje med deres flyselskaber og kommunikationen herfra.

Af hensyn til sikkerheden for både passagerer og lufthavnens ansatte har man i Heathrow valgt foreløbigt at holde lufthavnen lukket indtil fredag midnat.

Lufthavnen Gatwick, som også ligger i London, forsøger at afhjælpe situationen i Heathrow. De “accepterer omdirigerede fly efter behov”, lyder det i en udtalelse.

Ifølge The Guardian har Gatwick sagt ja til at tage imod omdirigerede fly fra blandt andet Singapore, Lagos, Cape Town og Doha.

Lukningen af Heathrow betyder, at mange flyselskaber nu står over for et “logistisk mareridt”. Det siger Neil Hansford, der leder Strategic Aviation Solutions, som rådgiver og udvikler løsninger til luftfartsindustrien, til The Guardian.

Han peger på, at selv om blandt andet Gatwick og lufthavnen Stansted hjælper til, er Heathrow alt for stor en lufthavn.

– De her lufthavne kan ikke engang tage tæt på, hvad der svarer til volumen i Heathrows fem terminaler, hvor der er en ankomst hvert minut, siger Neil Hansford til The Guardian.

Det vådeste år nogensinde målt i Danmark blev 2023, og året efter nåede grundvandet et rekordhøjt niveau, hvilket medførte store oversvømmelser.

Derfor vil et politisk flertal dæmme op for, at der kommer vand i boligejeres kældere, for det kan medføre skader på boligens fundament.

Det er de berørte boligejere, som skal betale ifølge en pressemeddelelse fra Miljøministeriet, som vil fremlægge et lovforslag i marts måned, hvilket boligejere og borgmestre landet over har efterspurgt længe.

– Vi skal have klimasikret Danmark, og med denne aftale er der nu bred politisk enighed om, at grundejere ikke længere skal stå alene med problemet med terrænnært grundvand, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Forsyningsselskaberne er i dag ansvarlige for det vand, der ender i kloakkerne. Men når store mængder regn falder, kan kloakkerne slet ikke følge med, og derfor har der været efterspurgt en løsning i årevis.

Der er på forhånd forhandlet og blevet enighed om lovforslaget i et forsøg på at sætte tempo på tiltaget.

Det baner vej for milliardinvesteringer i klimatilpasning de kommende årtier, som spildevandsselskaberne vil skulle udføre. Et skøn lyder på, at det vil betyde investeringer på 60 milliarder kroner hen over de næste 75 år.

Det er uvist, hvor meget de berørte borgeres skat stiger, når beløbet trækkes over vandtaksten, som er en afgift for alle, der modtager drikkevand.

I pressemeddelelsen står der, at det skal finansieres “over de almindelige spildevandstakster fra de tilsluttede forbrugere i selskabets forsyningsområde”.

Forsyningsselskaberne er kommunalt ejede virksomheder, som sørger for drikkevand samt håndtering af spildevand.

Med aftalen skal kommunerne fastlægge områder i byerne, hvor der skal gennemføres klimasikring, fordi højtstående grundvand udgør et problem.

Dernæst skal selskaberne eksempelvis lægge drænrør i jorden, som fører vandet væk.

I dag er det den enkelte grundejer, der selv står for at forebygge oversvømmelser fra højtstående grundvand. Fremadrettet skal der altså laves flere fælles løsninger.

Grundvandsspejlet er en slags vandoverflade nede i undergrunden og er på 30 år steget så meget, at 450.000 bygninger i Danmark har under en meter ned til det. Det udgør en stor risiko.

Forskere har sagt, at det stadig vådere vejr vil gøre risikoen for oversvømmelser fra højtstående grundvand større.

De danske curlingkvinder kan se frem til en nervepirrende afslutning ved VM i Sydkorea.

Fredag tabte skipper Madeleine Dupont og holdkammeraterne den næstsidste gruppekamp mod Skotland med 5-10.

Med bare én kamp tilbage af gruppespillet er Danmark placeret lige uden for top-6, der går videre videre til kvartfinalerne. De to bedste nationer går direkte i semifinalerne.

Duellen mod skotterne var langt mere tæt, end resultatet antyder. Stillingen var 5-5 før niende ende, hvor Skotland lukkede kampen ved at sætte fem sten i huset.

Senere fredag skal danskerne op imod Schweiz, der har været suveræne ved VM i byen Uijeongbu. Schweizerne har vundet 10 af foreløbig 11 kampe. Danmark står på syvendepladsen noteret for 5 sejre.

Muligheden for at blive blandt de seks bedste ser besværlig ud, men det er ikke umuligt, når danskerne møder Schweiz klokken 11 dansk tid.

Ved VM i Sydkorea kæmper Danmark også for at sikre sig en plads ved næste års vinter-OL i Italien.

For at sikre OL-billetten skal danskerne blive blandt de syv bedste nationer set over de seneste to VM-turneringer.

Havner OL-værten Italien blandt de syv bedste, rækker en samlet ottendeplads også for danskerne.

Inden VM gik i gang, var Danmark placeret som nummer seks på listen, hvor nationerne rangeres efter de point, de samler ind ved VM-turneringerne.

Gletsjere over hele kloden smelter hurtigere end nogensinde.

De seneste tre år er der sket det største tab af gletsjermasse hidtil.

Det viser en rapport fra FN’s kulturagentur, Unesco, fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– De 9000 gigaton is, der er gået tabt fra gletsjerne siden 1975, svarer nogenlunde til en isblok på størrelse med Tyskland og med en tykkelse på 25 meter, siger Michael Zemp, direktør for World Glacier Monitoring Service (WGMS), på et pressemøde i Genève.

I 2024 forsvandt 450 gigaton ismasse fra klodens gletsjere.

Det største svind skete i 2023, hvor 600 gigaton ismasse smeltede.

Ifølge Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO), der hører under FN, er der i fem af de seneste seks år sket det største svind i gletsjerne ismasse hidtil. Det skriver AFP.

– Bevarelse af gletsjere er ikke kun en nødvendighed for miljøet, økonomien og samfundet, det er et spørgsmål om overlevelse, lyder det fra Celeste Saulo, der er generalsekretær for WMO.

Organisationen anslår, at mange gletsjere i det vestlige Canada, USA, Skandinavien, Centraleuropa, Kaukasus og New Zealand “ikke overlever det 21. århundrede”.

Der er både gletsjere i Norge og i Sverige. Jostedalsbræen i Norge er med sine 487 kvadratkilometer den største gletsjer på det europæiske fastland. Iskappen ligger i Vestland fylke i den vestlige del af landet.

Mens afsmeltningen af gletsjerne sidste år var moderat i Arktis og Grønland, stod det anderledes til for gletsjerne i Skandinavien og Nordasien. Områderne oplevede i 2024 det største svind i gletsjernes ismasse hidtil registreret.

– I sidste ende kan vi forhandle om mange ting, men vi kan ikke forhandle om fysikkens love som isens smeltepunkt, siger Stefan Uhlenbrook, der er direktør for vand og kryosfære i WMO.

Lufthavnen Heathrow i London er lukket for passagerer fredag, efter at der er udbrudt brand i en transformerstation.

Det oplyser lufthavnen natten til fredag i et opslag på det sociale medie X.

Lufthavnen oplyser, at man oplever betydelige strømafbrydelser som følge af branden.

Af hensyn til sikkerheden for både passagerer og lufthavnens ansatte har man valgt foreløbigt at holde den britiske lufthavnen lukket indtil fredag midnat.

Passagerer bør under ingen omstændigheder tage til lufthavnen, advarer Heathrow Lufthavn.

Data fra FlightRadar24 viser, at mindst 120 fly, der har kurs mod Heathrow Lufthavn, skal omdirigeres. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Data fra flyovervågningssiden viser desuden, at mindst 1351 flyvninger til og fra lufthavnen fredag vil være påvirket af lukningen af lufthavnen.

– Heathrow er et af de største knudepunkter i verden, siger Ian Petchenik, der er talsperson for FlightRadar24, til Reuters og tilføjer:

– Det her kommer til at påvirke flyselskabernes drift over hele verden.

10 brandbiler og 70 brandfolk arbejder i øjeblikket på at slukke branden. Det oplyser brandvæsnet i London ifølge PA Media.

Omkring 150 mennesker er blevet evakueret fra de omkringliggende bygninger, og der er blevet opsat afspærring i en radius af 200 meter fra transformerstationen.

– Det er en meget synlig og betydningsfuld hændelse. Vores brandfolk arbejder utrætteligt under udfordrende forhold med at få ilden under kontrol så hurtigt så muligt, siger Pat Goulbourne, der vicekommissær ved brandvæsnet, ifølge PA Media.

Der er endnu uvist, hvornår strømmen vil vende tilbage i lufthavnen, ligesom det er uklart, hvad der har startet branden.

Der er ingen melder om tilskadekomne i forbindelse med branden.

Heathrow Lufthavn forventer, at der vil være betydelige forstyrrelser i flytrafikken til og fra lufthavnen i de kommende dage.

Strømafbrydelsen påvirker desuden et større område omkring lufthavnen.

Mere end 16.300 husstande er natten til fredag uden strøm. Det fremgår af forsyningsselskabet Scottish and Southern Electricity Networks’ hjemmeside.

– Vi er klar over, at den omfattende strømafbrydelse påvirker mange af vores kunder i Hayes, Hounslow og de omkringliggende områder, lyder det fra forsyningsselskabet.

Lufthavnen Heathrow, der ligger i det vestlige London, er den travleste lufthavn i Storbritannien og en af de travleste i Europa.

Ledere af lande, der støtter Ukraine, skal mødes torsdag i næste uge for at diskutere udsigterne til en våbenhvile i Ukraine.

Det siger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ventes at deltage i mødet i Paris.

Senest har Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, været vært for et møde for forsvarschefer fra en række lande, der støtter Ukraine.

Landene har samlet sig i en såkaldt “koalition af villige”.

På mødet i Paris skal lederne “finjustere” det arbejde, de har gjort for at sikre, at en våbenhvile i Ukraine vil være holdbar, siger Macron.

Mødet vil efter planen ske efter samtaler i Saudi-Arabien mandag, hvor repræsentanter for både Rusland og Ukraine skal mødes med USA.

Her står en våbenhvile også øverst på dagsordenen.

Fra amerikansk side har det lydt fra præsident Donald Trump, at han er meget optaget af at få gjort en ende på den over tre år lange krig mellem Rusland og Ukraine.

Han har for nylig talt i telefon med både Zelenskyj og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Der er sket store fremskridt, mener Trump, som har sagt, at man aldrig har været tættere på en afslutning på krigen end netop nu.

Under en samtale mellem Trump og Putin tirsdag gik Putin med til en våbenhvile for angreb på energiinfrastruktur i Ukraine.

Den ukrainske præsident Zelenskyj mener dog ikke, at den aftale har ført noget med sig.

På et EU-topmøde i Bruxelles sagde han torsdag, at “intet havde ændret sig”.

Han opfordrede EU til at øge den militære støtte til Ukraine. Det lovede 26 ud af de 27 EU-lande efterfølgende, at de ville gøre.

Ungarn står som det eneste EU-land uden for erklæringen.

Flere europæiske lande har samtidig meldt sig klar til at sende fredsbevarende styrker til Ukraine i tilfælde af en våbenhvile eller fredsaftale.

Det scenarie har Rusland været meget kritisk overfor. Landet mener samtidig, at det er en forudsætning for fred, at Vesten holder op med at støtte Ukraine militært.

AFP

Chefen for den israelske efterretningstjeneste Shin Bet, Ronen Bar, er blevet afskediget.

Det fremgår natten til fredag af en udtalelse fra den israelske premierminister Benjamin Netanyahus kontor ifølge AFP.

– Regeringen har enstemmigt godkendt premierminister Benjamin Netanyahus forslag om at afslutte efterretningschef Ronen Bars ansættelse, står der i udtalelsen.

Afskedigelsen var ventet, efter at Netanyahu mandag fortalte, at han ønskede Bar fjernet fra posten.

– På grund af en vedvarende mangel på tillid har jeg besluttet at foreslå regeringen at afslutte embedsperioden for Shin Bet-chefen, Ronen Bar, sagde han i en videotale ifølge AFP.

Meldingen kom, efter at Shin Bet tirsdag 4. marts erkendte, at den svigtede, da Hamas angreb Israel den 7. oktober 2023, og omkring 1200 personer, primært civile, blev dræbt.

En intern undersøgelse afslørede ifølge AFP, at hvis “Shin Bet havde handlet anderledes – både i årene op til angrebet og på natten for angrebet – kunne massakren have været forhindret”.

Ronen Bar tog efter offentliggørelsen af undersøgelsen ansvar for svigtet.

– Som leder af organisationen vil jeg bære denne tunge byrde på mine skuldre resten af mit liv, sagde han.

Bars embedsperiode stod inden afskedigelsen til at udløbe i oktober 2026.

Han blev udnævnt som efterretningschef, mens Netanyahu og hans parti, Likud, kortvarigt var en del af den israelske opposition fra juni 2021 til december 2022.

Ifølge AFP havde Netanyahu og Bar allerede et anstrengt forhold til hinanden, inden Hamas angreb Israel i oktober 2023.

Årsagen til det anstrengte forhold var ifølge nyhedsbureauet blandt andet uenighed om de omstridte retsreformer, som Netanyahu delvist lykkedes med at gennemføre i 2023.

Reformplanerne fik i ugevis utilfredse israelere til at gå på gaden, mens andre gik på gaden for at bakke op om reformplanerne.

USA’s præsident, Donald Trump, opfordrer torsdag den amerikanske højesteret til at indskrænke dommeres muligheder for at blokere for hans politik.

I et opslag på sit sociale medie, Truth Social, skriver Trump, at partiske dommere stiller sig i vejen for, at han som præsident kan handle hurtigt og bestemt.

Hans opfordring kommer efter flere tilfælde, hvor føderale dommere har blokeret for Trumps tiltag eller beordret, at de sættes på pause.

Det gælder blandt andet hans politik om at forbyde transkønnede i at tjene i hæren og hans deportationer af påståede bandekriminelle.

– Det er vores mål at gøre USA storslået igen (“Make America Great Again, red.). Den ambition kan aldrig blive ført ud i livet, hvis radikale og meget partiske dommere får lov til at stille sig i vejen for retfærdighed, skriver Donald Trump på Truth Social.

Hans opfordring er rettet direkte mod præsidenten for den amerikanske højesteret, John Roberts.

– Sæt en stopper for nationale forbud nu, før det er for sent. Hvis dommer Roberts og højesteretten ikke øjeblikkeligt løser den her giftige situation, som er uden fortilfælde, er vores land i alvorlige problemer, skriver Trump.

John Roberts har ikke kommenteret Trumps udmelding.

Men tirsdag gik højesteretspræsidenten i rette med den amerikanske præsident. Det skete, efter at Trump havde krævet, at der skulle være en rigsretssag mod en dommer, der har suspenderet udvisningsfly med migranter.

Den tilgang er ikke den rette, mener John Roberts.

– I over to årtier er det blevet fastslået, at rigsretssager ikke er en hensigtsmæssig respons på uenigheder angående en juridisk beslutning.

– Det er formålet med den normale ankeproces, sagde Roberts i en udtalelse fra domstolen tirsdag.

Hvor en rigsret i Danmark behandler sager anlagt mod ministre for deres embedsførelse, kan der i USA også føres rigsretssager (impeachment, red.) mod dommere og andre embedsmænd.

Konservative John Roberts har været medlem af USA’s højesteret siden 2005. Han blev nomineret af den republikanske præsident George W. Bush.

Nordkorea har torsdag testet landets nyeste missilsystem ved en øvelse, der blev overværet af landets øverste leder, Kim Jong-un.

Det oplyser det statslige nordkoreanske nyhedsbureau, KCNA.

Missilsystemet er af en type, der kan anvendes til at nedskyde fly og fjendtlige missiler.

Efter testen af missilsystemet sagde Kim ifølge KCNA, at den nordkoreanske hær vil blive “udstyret med endnu et våbensystem til forsvar og med prisværdige kampegenskaber”.

Det står ikke umiddelbart klart, hvor testen af missilsystemet fandt sted.

Mandag lød det fra Sydkorea, at Nordkorea havde affyret “flere uidentificerede ballistiske missiler”.

Meldingen kom umiddelbart efter, at sydkoreanske og amerikanske soldater havde påbegyndt en fælles militærøvelse.

Den fælles militærøvelse går under navnet Frihedsskjold 2025 (“Freedom Shield” på engelsk, red.) og sluttede torsdag.

I en udtalelse torsdag fordømmer en unavngiven talsperson fra det nordkoreanske forsvarsministerium militærøvelsen som “intet andet end en generalprøve på en aggressionskrig”.

Der er titusindvis af amerikanske soldater udstationeret i Sydkorea, som jævnligt deltager i fælles militærøvelser med Sydkorea.

Normalt kræver Nordkorea, at øvelserne bliver standset med henvisning til at de er en optakt til en invasion.

Sydkorea siger derimod, at øvelserne har til formål at styrke alliancens parathed over for trusler som eksempelvis Nordkorea.

Nordkorea invaderede Sydkorea i 1950 og startede Koreakrigen.

I 1953 indgik de to lande en våbenhvile. Våbenhvilen har aldrig ført en reel fredsaftale med sig, og formelt set er de to lande stadig i krig.

AFP

Det danske fodboldlandshold står med de klart bedste kort på hånden efter den første Nations League-kvartfinale mod Portugal.

I en af de bedste danske landskampe mod en topnation i nyere tid vandt Danmark 1-0 hjemme i et udsolgt og feststemt Parken, og sejren var ikke et mål for lille.

Danmark skabte en lang række gode muligheder, og Christian Eriksen brændte endda et straffespark, inden det til sidst lykkedes at få hul på plankeværket Diogo Costa i Portugals mål.

Indskiftede Rasmus Højlund blev den helt store helt, da han i det 79. minut afsluttede et mønsterangreb med at score tæt under mål. Det var hans første mål på landsholdet siden 2023, og forløsningen for både målscoreren og holdkammeraterne var tydelig.

Højlund startede ellers ude, fordi landstræner Brian Riemer havde kastet kometen Mika Biereth ind fra start.

Den 22-årige debutant slap mere end hæderligt fra sit første møde med Parken, og han var tæt på at score to gange i en medrivende og underholdende første halvleg.

Allerede i det tredje minut gjorde Biereth væsen af sig for første gang.

Der var spillet under tre minutter, da han blokerede en bold fra Portugals målmand, men i et kapløb mod bolden og det tomme mål, drog keeper Diogo Costa fordel af, at han måtte bruge hænderne og reddede bolden til hjørnespark.

Senere i halvlegen diskede målmanden op med en pragtredning, da han dykkede ned til stolperoden og afværgede Biereths lumske afslutning.

I det hele taget havde Diogo Costa en god første halvleg.

Midt i halvegen læste han Christian Eriksen og pillede fynboens straffespark. Eriksen havde selv fremtvunget det, da hans hårde flugter fra feltkanten blev blokeret af Renato Veigas arm.

Da Diogo Costa endelig blev passeret lige inden pausen, kom Diogo Dalot ham til undsætning og reddede Eriksens forsøg på stregen.

Mikkel Damsgaard var tiltænkt en startplads, men var blevet syg op til kampen. Afløseren Jesper Lindstrøm var et andet af de danske lyspunkter i en hæsblæsende første halvleg, hvor også Kasper Schmeichel et par gange diskede op med stærke redninger.

På sidelinjen kunne Brian Riemer med rette ærgre sig over at gå til pause med en nulløsning, men samtidig kunne han glæde sig over, hvor imponerende spillerne var i stand til at levere i Riemers tredje landskamp.

Portugiserne havde som et led i forberedelserne haft fokus på den til tider intimiderende atmosfære, der kan være til landskampe i et fyldt Parken.

Om det var atmosfæren eller de danske spilleres tryk skal være usagt, men Cristiano Ronaldo og de mange andre store stjerner fandt sig aldrig helt til rette.

I lighed med første halvleg agerede Diogo Costa sprællemand, når det var nødvendigt efter pausen. Ti minutter efter sidebyttet diskede han op med sin tredje pragtredning nede ved sin egen højre stolpe, da han tog sig af Gustav Isaksens flade skud. I andre situationer savnede de danske forsøg kvalitet.

Portugiserne havnede i flere lovende situationer gennem anden halvleg, men det danske forsvar fik gang på gang sat en fod eller et hoved i vejen i sidste øjeblik.

Både Rasmus Højlund og Andreas Skov Olsen kom ind i kampens sidste fjerdedel for at give lidt fornyet offensiv energi, og det viste sig at være den helt rigtige disposition.

De havde henholdsvis sidste og næstsidste fod på bolden, da det endelig lykkedes at få bolden i nettet og bringe nationalarenaen i ekstase.

Mens portugiserne har en hel del at forbedre, skal det danske hold primært have finpudset skarpheden inden returkampen søndag i Lissabon, hvor Riemers hold også må forvente at komme under noget større pres.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har torsdag underskrevet et dekret, der har til formål at nedlægge det amerikanske undervisningsministerium.

Det har han gjort på et pressemøde, der sendes live på blandt andet BBC.

– Vi skal lukke det (undervisningsministeriet, red.) så hurtigt som muligt. Det ministerie gør ikke noget godt, siger Trump.

Dekretet pålægger undervisningsminister Linda McMahon at “gøre brug af alle de tiltag, der er nødvendige for at nedlægge ministeriet”.

Herefter er det planen, at uddannelsesmyndigheden skal overgå til de enkelte delstater.

På pressemødet siger Trump, at uddannelsesniveauet i USA har været for nedadgående længe.

I samme ombæring fremhæver præsidenten de skandinaviske lande.

– Danmark, Norge og Finland gør det godt, siger Trump.

Han ønsker, at USA skal op på et niveau, som ses i disse lande. Trump understreger, at et lands uddannelsesniveau ikke har noget med landets størrelse at gøre.

Undervisningsministeriet blev oprettet af Kongressen i 1979, og det kræver ifølge CNN en godkendelse herfra, hvis ministeriet skal nedlægges helt.

Selv om Republikanerne kontrollerer begge kamre i Kongressen, kræves der demokratisk støtte for at opnå de nødvendige 60 stemmer i Senatet, som et sådant lovforslag kræver, skriver Reuters.

Trump har tidligere beskrevet ministeriet som ineffektivt, spild af penge og domineret af “radikale fra venstrefløjen”.

Da Trump efter sin indsættelse som præsident 20. januar gjorde McMahon til undervisningsminister, var det med en besked om at gøre sig selv overflødig.

Traditionelt set har det føderale USA haft en begrænset rolle, når det gælder undervisning i USA.

Kun omkring 13 procent af finansieringen af grundskolerne kommer fra føderale konti, lød det i februar fra Det Nationale Lærerforbund.

Det er desuden langtfra nogen ny tanke i Det Republikanske Parti at nedlægge undervisningsministeriet.

“Det ministerium bør afskaffes”, lovede den tidligere præsident Ronald Reagan i 1983 ifølge The Economist.

En 76-årig mand er torsdag afgået ved døden efter en soloulykke på Tranderupvej på Ærø.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Henrik Strauss.

Politiet får anmeldelsen klokken 17.53 torsdag om en bil, der ligger på taget og med en fastklemt person i.

– Han bliver erklæret død på stedet, siger vagtchefen og tilføjer, at de pårørende er blevet underrettet.

Politiet har endnu ikke klarlagt, hvad årsagen til ulykken er. Fredag vil en bilinspektør assistere politiet for at komme nærmere en afklaring, siger vagtchefen.

En mand og en kvinde i starten af 70’erne er torsdag aften blevet fundet døde i en ejendom i Nørre Lyndelse på Fyn.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Henrik Strauss.

De to personer boede sammen og blev fundet af et familiemedlem. De pårørende er underrettet.

Det er ifølge vagtchefen for tidligt at sige noget om, hvorvidt der ligger noget kriminelt bag dødsfaldene.

– Vi er til stede med hele pakken og efterforsker bredt, så vi ikke overser noget, siger han.

Han forventer, at politiet vil være på stedet i hvert fald nogle timer endnu, siger han klokken 20.00 torsdag aften.

Fyens Stiftstidende skriver, at politiet har været til stede, siden det fik anmeldelsen klokken 17.09 torsdag.

Disney og Pixar er ved at udvikle filmen “Coco 2”, som er en efterfølger til “Coco”, der vandt to oscarstatuetter.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

“Coco 2” forventes at blive udgivet i 2029.

Den første film er fra 2017, og den vandt året efter to oscarpriser for henholdsvis bedste animationsfilm og bedste originale sang med “Remember me”.

“Coco” handler om Miquel, som drømmer om at blive musiker, selv om hans familie gennem flere generationer har været imod musik.

Filmen er samtidig centreret om den mexicanske fejring af De Dødes Dag, hvor man hylder sine forfædre.

“Coco 2” får de samme instruktører, Lee Unkrich og Adrian Molina, som også instruerede den første film.

Ifølge Disney vil “Coco 2” være fyldt med humor, hjerte og eventyr.

Den bliver produceret af oscarvindende producer Mark Nielsen, som arbejdede på filmene “Toy Story 4” og “Inside Out”.

Det er ikke lang tid siden, at Disney sidst udgav en efterfølger til en film.

I slutningen af 2024 udkom “Vaiana 2”, der er efterfølgeren til “Vaiana”, som blev et stort biografhit og var med til at øge selskabets omsætning i 2024.

Der har dog været efterfølgere til tidligere Disney-film, som ikke har skabt kommerciel succes.

Filmen “Mulan 2” fra 2004 fik i modsætning til sin forgænger “Mulan” negative anmeldelser og havde ikke samme kommercielle succes.

Pixar har de seneste år haft held med efterfølgerne “Inside Out 2” fra 2024 og “Incredibles 2” fra 2018.

Mediet Variety skriver, at “Incredibles 2”, som på dansk er kendt som “De Utrolige 2”, i 2018 var den mest indbringende animationsfilm med 1,24 milliarder dollar, hvilket svarer til knap 9 milliarder danske kroner.

Men den blev overhalet af efterfølgeren til “Inside Out”, der indtjente 1,66 milliarder dollar, som svarer til knap 11,5 milliarder kroner.

Den israelsk hær siger, at den har udvidet landoperationen i Gazastriben til at omfatte grænsebyen Rafah.

Det skriver Reuters og AFP.

Hæren uddyber, at den har udvidet sine aktiviteter i det sydlige Gaza og vil fortsætte aktiviteter i den nordlige og centrale del af Gazastriben.

Meldingen kommer torsdag, hvor mindst 91 palæstinensere ifølge det Hamas-kontrollerede palæstinensiske sundhedsministerium er blevet dræbt af luftangreb.

– I løbet af de sidste par timer begyndte IDF (hæren, red.) at udføre aktiviteter på jorden i området Shabura i Rafah. Som en del af aktiviteterne afmonterede styrkerne terrorinfrastruktur, lyder det i en erklæring fra hæren ifølge AFP.

Rafah ligger lige på grænsen til Egypten.

Laks fra Esbjerg-virksomheden Polar Salmon Hjerting Laks, der producerer røget og gravad laks, kan knyttes til 27 sygdomstilfælde med invasiv listeria.

Det bekræfter Statens Serum Institut (SSI) over for JydskeVestkysten.

Samtlige af de smittede, som SSI kan spore tilbage til virksomheden i perioden 2018 til 2024, har været indlagt, skriver mediet.

SSI har sammenlignet prøver fra de syge og fra produkterne og har kunnet påvise en sammenhæng mellem de sygdomsramte og laks fra virksomheden.

Fire af de smittede personer er ifølge mediet døde inden for 30 dage, efter at de blev diagnosticeret med listeria.

Den administrerende direktør hos Polar Seafood Danmark, Henrik Leth, siger til JydskeVestkysten i et skriftligt svar, at det er “chokerende” og “forfærdeligt”.

Han tilføjer, at virksomheden vil komme til bunds i sagen.

Esbjerg-virksomheden er blevet politianmeldt af Fødevarestyrelsen i januar, da styrelsen mener, at virksomheden har solgt produkter, der var forurenet med listeria.

Det er sket, uden at virksomheden har informeret myndighederne eller kaldt produkterne tilbage, skrev JydskeVestkysten i januar.

Under en kontrol viste ni analyser for perioden 2023 til 2024 positive resultater for listeria.

Styrelsen konkluderede i en rapport, at virksomheden havde “adgang og kendskab” til analyserne, men “har undladt at agere”.

Koldrøget laks fra virksomheden er blevet solgt som både kølevare og frostvare.

Samtidig er der blevet solgt næsten 1400 kilo gravad laks til en enkelt kunde.

Spiseklare fødevarer, der ikke er stabiliseret mod listeria, må ikke indeholde spor af bakterien. Produkter med listeria kan være sundhedsfarlige.

Esbjerg-virksomheden har tidligere påpeget over for JydskeVestkysten, at “det konstaterede er sket under tidligere ansatte”.

Den tidligere sundhedsminister Ellen Trane Nørby er torsdag blevet udpeget som ny bestyrelsesformand for Sydbank.

Det sket i forbindelse med bankens generalforsamling i hjembyen Aabenraa.

Ellen Trane Nørby var inden generalforsamlingen næstformand i banken. Hun afløser Lars Mikkelgaard-Jensen, der ikke genopstillede som formand.

Ny næstformand bliver Søren Holm, der er tidligere koncerndirektør i Nykredit.

Ellen Trane Nørby, der har siddet i Folketinget for Venstre i 17 år og også har været børne-, undervisnings- og ligestillingsminister, har siden 2004 været bosiddende i Sønderborg.

Hun forlod Folketinget i 2022 efter blandt andet at have været sit partis politiske ordfører i fire år.

Her forsøgte hun uden held at vippe den siddende socialdemokratiske borgmester, Erik Lauritsen (S) af pinden ved det seneste kommunalvalg i 2021. Ellen Trane Nørby måtte i stedet nøjes med posten som viceborgmester.

I februar meddelte hun, at hun ikke vil gentage forsøget i forbindelse med det kommende kommunalvalg i efteråret.

Foruden formandsposten i Sydbank er hun også formand for vandsektorens brancheorganisation, Danva, og det lokale forsyningsselskab i Sønderborg, Sonfor.

Sydbank er Danmarks tredjestørste bank. Banken har 2100 ansatte og har filialer i hele landet, dog flest i det syd- og sønderjyske.

Banken blev stiftet i 1970 efter en fusion af fire lokale banker. Siden har den løbende vokset sig større i kraft af opkøb og fusioner.

Blandt de banker, der i tidens løb er opkøbt af Sydbank, finder man Varde Bank, Sparekassen Sønderjylland, Tønder Bank og Alm. Brand Bank.

Senest har banken overtaget Coop Bank sidste år.

Banken blev i mange år ledet af Karen Frøsig. Hun trådte dog tilbage sidste år og blev afløst af Mark Luscombe.

Den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, siger torsdag under et besøg i Syrien, at kriminelle syrere i Tyskland skal rejse hjem.

Det er en stor opgave, siger Baerbock ifølge Reuters.

Til gengæld er syrere, der arbejder i Tyskland, velkommen til at blive, lyder det.

Mere end en million syrere bor i Tyskland – mange af dem er flygtet fra Syrien under borgerkrigen.

Under sit besøg i den syriske hovedstad, Damaskus, har udenrigsministeren desuden genåbnet den tyske ambassade. Den lukkede i 2012 midt i den syriske borgerkrig.

Baerbock opfordrer under sit besøg til, at Syriens midlertidige ledere får kontrol med ekstremistiske grupper, der udfører sekterisk vold.

– Det er bydende nødvendigt, at ekstremistiske grupper bringes under kontrol, og at de ansvarlige for forbrydelser holdes ansvarlige, siger hun efter samtaler i Damaskus med den midlertidige præsident Ahmed al-Sharaa.

– Ethvert forsøg på fornyet eskalering skal forhindres, tilføjer hun ifølge AFP.

Baerbocks besøg og genåbningen af ambassaden kommer, blot to uger efter at voldelige sammenstød i det nordvestlige Syrien har dræbt hundredvis af mennesker.

Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der overvåger situationen i Syrien fra Storbritannien, er mindst 1500 blevet dræbt.

De fleste dræbte er ifølge observatoriet civile og en del af den shiamuslimske alawit-minoritet, som den tidligere syriske præsident Bashar al-Assad også tilhører.

Assad blev væltet af oprørere i december sidste år og flygtede efterfølgende med sin familie til Rusland.

Under sit besøg beskriver Annalena Baerbock situationen i Syrien som “særligt ustabil” og siger, at landet befinder sig “på en knivsæg”, da Syrien forsøger at opnå stabilitet efter flere års borgerkrig.

Udenrigsministeren har gentaget Tysklands løfte om fortsat at bidrage med nødhjælp til Syrien.

Genåbningen af ambassaden skal også vise et markant skridt mod genoprettelsen af relationerne mellem de to lande, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.