Seneste nyheder

Bokselegenden George Foreman, der også er kendt som “Big George”, er fredag død i en alder af 76 år.

Det oplyser hans familie i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Med dyb sorg meddeler vi vores elskede George Edward Foremans død, lyder det.

Han døde i fredelige omgivelser “omgivet af kære”, står der.

– Vi er taknemmelige for kærligheden og bønnerne og anmoder om privatliv, når vi ærer det ekstraordinære liv for en mand, som vi er så heldige at kunne kalde for vores egen.

George Foreman blev født i den amerikanske delstat Texas den 10. januar 1949 og voksede op i storbyen Houston.

Det var, da han som 16-årig droppede ud af skolen, at han begyndte at bokse, og i 1960’erne indledte han sin karriere.

Det blev blandt andet til en OL-guldmedalje og to titler som verdensmester.

Der er dog alligevel et nederlag, der står som noget af det tydeligste i hans karriere.

Den ikoniske boksekamp fra 1974 “Rumble in the Jungle” i Kinshasa i Zaire – i dag Den Demokratiske Republik Congo – endte med Muhammad Ali som vinder.

Det til trods for at Ali i store dele af kampen så udmattet ud med beskyttende arme foran ansigtet, mens Foreman forsøgte at få et rent, kraftfuldt slag ind.

Men Alis defensive skuespil ophørte med få sekunder tilbage af ottende omgang. Efter en hurtig kombination af slag fra Ali, blev en udmattet Foreman knockoutet for første gang nogensinde.

Dermed mistede Foreman sin titel, og tre år senere lagde han boksehandskerne på hylden.

George Foreman begav sig herefter ind i en ny tilværelse som præst. Men efter ti år genopstod “Big George”.

Og Foremans comeback blev glorværdigt. I 1994 blev han som 46-årig den ældste sværvægtsverdensmester nogensinde, da han slog den 18 år yngre Michael Moorer.

I 1997 blev det et endegyldigt farvel til boksning, da “Big George” gik på pension.

I 2003 blev han optaget i boksningens Hall of Fame.

Derudover var Foreman medskaber af filmen “Big George Foreman” fra 2023, der handler om hans eget liv.

USA’s præsident, Donald Trump, ophæver Kamala Harris’ og Hillary Clintons sikkerhedsgodkendelser.

Det fremgår af en meddelelse fra Det Hvide Hus natten til lørdag dansk tid, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den demokratiske Kamala Harris er tidligere vicepræsident for USA, og hun var Trumps modkandidat ved præsidentvalget i november sidste år.

Hillary Clinton, der også er demokrat, er tidligere førstedame, senator og udenrigsminister og var Trumps modkandidat ved præsidentvalget i 2016.

– Jeg har besluttet, at det ikke længere er i den nationale interesse, at de følgende individer har adgang til klassificerede oplysninger, lyder det i meddelelsen.

Selv om ophævelsen ifølge Reuters ikke har nogen “øjeblikkelige” konsekvenser, er de et tegn på voksende politisk splid, skriver nyhedsbureauet.

De to tidligere præsidentkandidater har ikke umiddelbart kommenteret meldingen.

Også det tidligere republikanske kongresmedlem Liz Cheney har fået ophævet sine sikkerhedsgodkendelser.

Det samme gælder blandt andet Jake Sullivan, der var sikkerhedsrådgiver under den tidligere præsident Joe Biden, og Fiona Hill, som også er tidligere rådgiver i Det Hvide Hus og har siddet med til møder mellem USA og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

I februar ophævede Trump ligeledes den tidligere præsident Joe Bidens sikkerhedsgodkendelser, så han ikke længere kan modtage sikkerhedsbriefinger.

I USA er der ellers tradition for, at tidligere præsidenter fortsat modtager efterretningsbriefinger, efter at de har forladt embedet.

I februar lød det fra Trump, at der “ingen grund” var til, at Joe Biden fortsat skulle have adgang til klassificerede oplysninger.

Han henviste blandt andet til den såkaldte Hur-rapport fra februar 2024. Den blev udformet af den særlige anklager Robert Hur og beskrev Biden “som en sympatisk, velmenende ældre mand med dårlig hukommelse”.

Columbia University i New York i USA er gået med til at foretage en række ændringer i universitetets politik.

Det fremgår af en meddelelse fra universitetet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

USA’s præsident Donald Trumps administration har krævet, at Columbia University vedtager flere ændringer, hvis universitetet igen skal modtage omkring 400 millioner dollar – omkring 2,7 milliarder kroner – i bevilling fra regeringen.

Meddelelsen fra Columbia kommer ifølge Reuters få timer inden en deadline udstukket af regeringen.

Ændringerne omfatter blandt andet, at det bliver forbudt at bære mundbind på campus, og at sikkerhedsvagter får bemyndigelse til at anholde eller smide personer ud fra campus.

Derudover vil universitetet overtage “kontrollen” med den afdeling, der står for undervisning i studier om Mellemøsten.

Ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP vil universitetet udpege en vicerektor, som skal lave en grundig gennemgang af afdelingen.

Anklagerne mod Columbia har blandt andet lydt, at universitetet tolererer antisemitisme.

Da den amerikanske regering tidligere på måneden annullerede universitetets bevilling, var årsagen ifølge en pressemeddelelse “passivitet i lyset af vedvarende chikane af jødiske studerende”.

Trump-administration har ikke umiddelbart kommenteret meddelelsen fra Columbia, og det står dermed ikke klart, hvilken indflydelse det eventuelt får på fremtidige bevillinger.

Sidste år foregik der store propalæstinensiske demonstrationer på Columbia University, hvor der også blev opsat teltlejre.

Demonstranterne på universitetets campus krævede en permanent våbenhvile i Gaza, og at USA stoppede sin militære støtte til Israel.

Forbuddet mod mundbid indføres, så personer ikke længere kan skjule deres identitet, lyder det i meddelelsen.

Ved fremtidige demonstrationer på campus vil deltagere desuden være forpligtet til at oplyse, hvem de er, fremgår det.

Columbia University er en del af Ivy League, som er en gruppe prestigefyldte universiteter i det nordøstlige USA.

Hjemme- og selvtest er notorisk upræcise og i mange tilfælde direkte ubrugelige.

Det advarer Uffe Vest Schneider, der er speciallæge og virolog ved Statens Serum Institut, om i Politiken.

– Det er vigtigt, at folk forstår, at de ikke er præcise, og det er naivt at tro, at selvtests gør noget godt for din sundhed.

– I bedste fald er det spild af penge, og i værste fald er det farligt, fordi man risikerer at overse en alvorlig sygdom ved at udskyde eller droppe et lægebesøg, siger han til avisen.

Markedet for hjemme- og selvtest er ifølge avisen kun gået opad de senere år. Det skete særligt under covid-19-pandemien, hvor hjemmetests blev hverdagskost.

De sælges flere steder, herunder i Matas og på apoteket Webapoteket.

Nu kan man for få hundrede kroner teste sig selv for en underaktiv skjoldbruskkirtel, diabetes og meget andet.

Ud af 11 selvtest, som Politiken købte på Webapoteket, giver kun én af dem sundhedsfaglig mening for forbrugerne at købe, vurderer speciallæger fra de relevante fagområder. Det er graviditetstesten.

De andre giver ikke mening at købe, vurderer speciallægerne.

Eksempelvis er en selvtest for urinvejsinfektion fra firmaet Health Nordic ifølge Uffe Vest Schneider “direkte misvisende”, siger han til Politiken.

Årsagen er ifølge Uffe Vest Schneider, at testene ikke er afprøvet i en “hverdagssituation”, men er blevet testet med stærke prøver i et laboratorie.

Det fremgår ikke, om en covid-19-test var blandt de testede produkter.

Som følge af kritikken har Webapoteket midlertidigt fjernet alle produkter fra Quicktest fra deres udvalg, og deres grossist, Tjellesen Max Jenne, undersøger, om de skal fjerne produkterne fra deres sortiment. Grossisten ønsker ikke at udtale sig til Politiken.

Quicktest er ikke vendt tilbage på Politikens henvendelse. Matas oplyser, at man fremover vil “indsætte en forklarende tekst til vores kunder, så de er yderligere informeret om brugen af medicinsk udstyr til hjemmediagnostik”.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) stiller ikke op til et interview med Politiken, men skriver til avisen, at det er “helt afgørende”, at man kan stole på selvtest.

Tyskland, Frankrig og Storbritannien opfordrer til, at våbenhvilen i Gaza “øjeblikkeligt” genoptages.

Det fremgår af en fælles udtalelse fra landenes udenrigsministre.

– Genoptagelsen af israelske angreb i Gaza markerer et dramatisk tilbageskridt for Gazas befolkning, gidslerne, deres familier og hele regionen. Vi er rystede over de civile ofre og opfordrer indtrængende til en øjeblikkelig tilbagevenden til en våbenhvile, lyder det.

Udtalelsen kommer, efter at den israelske forsvarsminister, Israel Katz, fredag truede med at tage permanent kontrol over mere territorium i Gazastriben, hvis den militante gruppe Hamas ikke frigiver flere gidsler.

Det er Frankrigs Jean-Noel Barrot, Tysklands Annalena Baerbock og Storbritanniens David Lammy, der har udsendt udtalelsen.

Første fase af en våbenhvile mellem Israel og Hamas udløb 1. marts.

Natten til den 18. marts lød det fra Israels militær, IDF, at man udførte “omfattende angreb” mod mål tilhørende Hamas i Gaza.

Over 470 er døde i angrebene, lød det fra en talsperson for civilforsvaret i det Hamas-kontrollerede Gaza onsdag aften ifølge nyhedsbureauet AFP.

Dagen efter lød det, at Israel er begyndt på “målrettede” operationer på landjorden i Gaza.

De europæiske udenrigsministre opfordrer “alle parter til at genoptage forhandlingerne og sikre, at våbenhvilen gennemføres fuldt ud samt bliver permanent”.

Det lyder samtidig, at Hamas skal frigive de gidsler, der er tilbage i det palæstinensiske område, og at gruppen “hverken må styre Gaza eller være en trussel mod Israel længere”.

Det lyder videre fra de tre europæiske lande, at Israel skal “respektere international lov fuldt ud” og tillade, at hjælp kommer ind i området.

Gidslerne blev taget til fange under et angreb mod Israel den 7. oktober 2023.

Siden da har Israel udført et stort antal angreb i Gazastriben, hvor over 40.000 palæstinensere er blevet dræbt.

Natten til lørdag blev en person stukket med kniv på Prinsessegade i København.

Politiet anholdt i den forbindelse en person, der lørdag formiddag blev fremstillet i grundlovsforhør.

Det oplyste vagtchef ved Københavns Politi Martin Kajberg tidligt lørdag morgen.

– Der er en person, der er blevet stukket med kniv. Det er ikke umiddelbart alvorligt, og han har ikke været i kritisk tilstand, lød det.

Udfaldet af grundlovsforhøret blev, at den formodede gerningsmand blev fængslet i 24 dage.

Han er 41 år, mens offeret er 43 år.

Anmeldelsen om stikkeriet tikkede ind klokken 00.28.

Offeret og den anholdte kendte hinanden i forvejen, oplyser Martin Kajberg.

Prinsessegade løber langs Christiania. Det ser dog ikke ud til, at nattens knivstikkeri har noget med området at gøre.

– Umiddelbart har det ingen som helst forbindelse til Christiania, og der er heller ikke indikationer på, at det har noget med nogen bandekonflikt at gøre, sagde Martin Kajberg tidligt lørdag morgen.

Politiet har i løbet af natten været til stede i gaden, men er lørdag morgen færdige på stedet, oplyser han.

To skiløbere fra Italien har mistet livet i en lavineulykke i Abisko Nationalpark i det nordlige Sverige.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Der er tale om to mænd. Den ene var omkring 50 år, mens den anden var omkring 45 år. Italiensk politi oplyser, at de begge var italienske statsborgere.

Dødsfaldene er også blevet bekræftet af turistfirmaet Niehku Mountain Villa.

– De to ofre blev kørt til hospitalet, men med dyb sorg kan vi bekræfte, at deres liv ikke stod til at redde, lyder det i en pressemeddelelse fra turistfirmaets direktør, Johan Lindblom.

Lavinen fandt sted torsdag, hvor en helikopter med i alt syv personer – heriblandt piloten – skulle flyve op til en særlig skirute.

Piloten var alene i helikopteren, da lavinen ramte, og han kom ikke til skade.

To af de andre skiløbere blev indledningsvis meldt savnet, men efter omkring en time blev de fundet i sneen.

– En gruppe på fem skiløbere fra Italien, som blev guidet af en internationalt cerficieret IFMGA-bjergguide (Det internationale forbund for bjergguide-organisationer, red.), tog en helikopter for at stå på ski i Kårsavagge, skriver Niehku Mountain Villa.

Politiet oplyser, at hændelsen efterforskes som en forbrydelse – og at der er en eller flere mistænkte.

Prognoser for det pågældende område viste på forhånd, at der var betydelig risiko for laviner.

Og det kan komme til at spille en rolle i efterforskningen, siger anklager Jonas Fjellström til SVT Nyheter Norrbotten.

Abisko ligger i det nordligste Sverige.

Demonstranter har fredag endnu en gang vist deres vrede over en anholdelse af Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu.

Fredag har tyrkisk politi brugt gummikugler og peberspray i landets største by, da demonstranter protesterede mod anholdelsen.

Det beretter journalister fra AFP og tyrkiske medier, skriver AFP.

Den tyrkiske oppositionsleder Ozgur Ozel har sagt, at demonstranter var samlet flere steder i Istanbul på grund af lukninger af veje og broer, der forhindrede folk i at være samlet det samme sted.

– Vi er 300.000 mennesker, sagde Ozel til demonstranterne foran byens rådhus.

Ekrem Imamoglu blev anholdt onsdag som en del af en større korruptionsundersøgelse i landet.

Borgmesteren er – ligesom Ozel – fra partiet Det Republikanske Folkeparti, CHP, og anses for at være en markant rival til Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

CHP er Tyrkiets ældste parti med dybe sekulære rødder, og det anses for at være det største oppositionsparti. Partiet blev grundlagt i 1923 af Tyrkiets grundlægger og første præsident, Kemal Atatürk.

Imamoglu er anklaget for svindel og at støtte en terrorgruppe. Anholdelsen skete som en del af en større korruptionsefterforskning.

Både Imamoglu og CHP afviser anklagerne og mener, at de er politisk motiverede. De kalder det et tidligt “kupforsøg” for at forhindre Imamoglu i at udfordre Erdogan ved næste præsidentvalg.

Det er ifølge AFP tredje aften i streg, at demonstranter har protesteret mod anholdelsen.

Fredag er der affyret otte skud mod facaden på den irakiske ambassade i Istanbul. Skuddene blev affyret fra en motorcykel.

Det oplyser Iraks udenrigsministerium fredag aften, skriver Reuters. Det står endnu ikke klart, om hændelsen har en direkte forbindelse til demonstrationerne.

Demonstrationerne har hurtigt spredt sig fra Istanbul til mindst 40 af Tyrkiets 81 provinser, viser en optælling fra AFP.

Tidligere fredag sagde Erdogan, at landet ikke ville overgive sig til “gadeterror”.

Torsdag brugte politiet gummikugler og tåregas mod demonstranter i Istanbul og hovedstaden Ankara, hvor mindst 88 demonstranter blev anholdt. Det har tyrkiske medier berettet ifølge AFP.

– Dette er ikke en CHP-samling. De folk, der er her, er fra alle partier og er kommet for at vise solidaritet med borgmester Imamoglu og for stå op for demokratiet, lød det fredag fra Ozgur Ozel.

Imamoglu blev anholdt, få dage før partiet 23. marts skulle afholde primærvalg og udvælge dets næste præsidentkandidat frem mod præsidentvalget, der skal holdes senest i 2028.

Her var det den klare forventning, at Imamoglu ville blive valgt som CHP’s kandidat.

AFP

– Det her er uden fortilfælde, det er aldrig sket før.

Sådan lyder det fredag aften fra Heathrow Lufthavns danske administrerende direktør, Thomas Woldbye, efter at flyvninger til og fra lufthavnen blev indstillet og senere genoptaget.

Det skriver britiske Sky News.

Torsdag aften udbrud der brand i en transformerstation i Hayes nær Heathrow.

Det førte til betydelige strømafbrydelser i lufthavnen, som altså blev lukket.

Tidligt fredag aften oplyste den på det sociale medie X, at flyvninger blev genoptaget. Londons brandvæsen oplyste tidligere fredag, at branden var inddæmmet og under kontrol.

– Vi mistede en stor del af vores strøm, vi mistede en af vores tre transformerstationer. Det er så stort, som det kan blive, siger Thomas Woldbye ifølge Sky News.

Han undskylder også til passagerne.

– Jeg vil gerne have lov til at undskylde over for de mange mennesker, der har fået deres rejse påvirket. Vi er meget kede af al ulejligheden, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Heathrow er den travleste lufthavn i Europa – på verdensplan ligger den på en femteplads ifølge Reuters.

Nyhedsbureauet har tidligere skrevet, at der var 1351 planlagte flyvninger til og fra Heathrow fredag. Op mod 291.000 passagerer skulle have været gennem lufthavnen.

Omkring klokken 17.15 dansk tid meddelte lufthavnen på X, at man ville genoptage flyvninger.

Knap to timer senere skrev BBC, at det første fly var landet kort efter klokken 19 dansk tid.

Topchef Thomas Woldbye har ifølge mediet udtalt, at “meget få” fly vil lette eller lande i Heathrow Lufthavn fredag aften.

Fra lufthavnens side forventer man at være tilbage i fuld drift lørdag morgen – ligesom på en “normal dag”, siger topchefen, der i en længere årrække var administrerende direktør i Københavns Lufthavne.

Thomas Woldbye har været chef for Heathrow Lufthavn siden oktober 2023.

Antiterrorkommandoen ved politiet i London står i spidsen for undersøgelserne af branden.

Det har en talsperson for The Metropolitan Police – politiet i London-området – oplyst ifølge Reuters og The Guardian.

Årsagen er, at branden opstod tæt på Heathrow, og at den har haft en stor påvirkning af kritisk national infrastruktur, lød det videre.

Fredag aften oplyser brandvæsnet i London, at politiet vurderer, at der ikke ligger noget mistænkeligt bag branden. Det skriver Reuters.

Det er egentlig først på mandag, at man officielt kan gå ind og tjekke sin årsopgørelse for 2024.

Men Skattestyrelsen har traditionen tro åbnet op for adgang allerede fredag aften, hvor de første ventende nu er blevet lukket igennem den elektroniske ventesluse.

Inden da havde flere hundrede tusinde danskere allerede været inde og stillet sig i digital kø på skat.dk.

Køen nåede op på mere end 260.000 personer, da Skattestyrelsen ved en fejl kom til at oplyse på sin hjemmeside klokken 18.40, at der var åbnet op for adgang.

Det var dog falsk alarm, men omkring klokken 19.20 er den altså god nok, oplyser Skat.

Underdirektør i Skattestyrelsen Ulrick Junge fortæller, at det handlede om en menneskelig fejl.

– Vi har været i gang i rigtig lang tid, og så gik der kludder i nogle beskeder fra et menneske til et andet, siger Ulrick Junge.

Selv om det selvfølgelig er muligheden for at finde ud af, om man har penge til gode, der driver interessen, så tjener offentliggørelsen af årsopgørelsen også et andet formål.

Det påpeger underdirektør i Skattestyrelsen Ulrick Junge.

– Jeg er helt med på, at det er interessant lige at tjekke, om tallet er rødt eller grønt, men brug lige lidt ekstra tid på at tjekke, at de oplysninger, vi har, stemmer overens med virkeligheden, siger han og tilføjer:

– Hvis de ikke gør, skal de rettes til, hvor der måtte være mangler såsom kørselsfradrag, så man har den rette skattebetaling, siger han.

I år er det første gang, at boligejerne kan se deres samlede boligskattebetaling på årsopgørelsen.

– For boligejerne er der en hel del nyt. Boligskatterne er kommet ind som en samlet del af skatteberegningerne, hvor man kan se sine skattelån og den slags, siger Ulrick Junge.

Tidligere var det kommunerne, der stod for at opkræve grundskyld, men den opgave har Skattestyrelsen overtaget, og det giver derfor et samlet overblik.

Sidste år blev der logget på Skattestyrelsens Tast Selv-løsning 2,8 millioner gange fra fredag aften og til mandag morgen, inden at årsopgørelserne blev givet helt fri.

– Vi har lige åbnet for testen nu, så ventetiden vil nok køre lidt op og ned i weekenden. Det handler om, at vi vil sikre, at man får den bedst mulige borgeroplevelse, når vi officielt åbner på mandag klokken 9, siger Ulrick Junge.

Skattestyrelsen anbefaler derfor også i år, at man prøver at logge på tidligt om morgenen eller sent om aftenen, hvor trykket er mindst.

Underdirektøren hos Skattestyrelsen fortæller også, at deres tidligere erfaringer har været, at køen så småt forsvinder, når vi kommer lidt ind i næste uge. Det er muligt at tjekke sin årsopgørelse frem til den 1. maj.

Det er også muligt at kontakte Skat telefonisk, via chat eller sociale medier og på mail, hvis man har spørgsmål til årsopgørelsen.

Det vil ikke være aktuelt at stemme om medlemmer til menighedsrådet i Nuuk den 1. april, hvor der også afholdes kommunalvalg.

Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.

Det handler om, at der er så få opstillede medlemmer, at de ikke engang udfylder de pladser, der er i rådet.

Når der afholdes kommunalvalg i Grønland den 1. april, plejer det at ske samtidig med valg af menighedsråd. I Nuuk er der kun fire opstillede kandidater, selv om rådet tæller 13 medlemmer.

Derfor vil der, som det ser ud nu, være tale om et såkaldt fredsvalg.

Det ærgrer Ingrid Inûsugtok, som er en af kandidaterne til valget.

– Jeg er chokeret, og det gør ondt, at der er så få, der stiller op, siger Ingrid Inûsugtok til Sermitsiaq.

Det betyder, at det lokalt aftales, hvem der fortsætter i det kommende menighedsråd.

Det er folkekirkens lokale ledelse, der sidder i et menighedsråd. Medlemmerne i et menighedsråd vælges for fire år ad gangen.

Man kan stemme til et menighedsrådsvalg, hvis man er medlem af folkekirken.

Den 1. april bliver også kommunalvalget afholdt. Det foregår i de fem kommuner, der er i Grønland. Der skal vælges mellem 15 og 19 kommunalbestyrelsesmedlemmer til hver kommune.

Derudover har der netop været afholdt parlamentsvalg i Grønland.

Her var det Demokraatits leder Jens-Frederik Nielsen, der den 11. marts løb med den helt store sejr.

Der har i de seneste uger været et stort internationalt fokus på Grønland og det grønlandske parlamentsvalg.

Det er sket i kølvandet på Donald Trumps gentagne udtalelser om, at USA vil overtage Grønland grundet geopolitiske interesser.

Det har medført, at der ved det grønlandske parlamentsvalg særligt var snak om Grønlands selvstændighed.

Det vindende parti ved parlamentsvalget Demokraatit kaldte selvstændighed for “det endelige mål”.

Partiet har også meddelt, at de vil indgå forhandlinger med Danmark om “en køreplan for selvstændighed”.

Heathrow Lufthavn vil genoptage flyvninger, efter at en brand førte til, at alle flyvninger til og fra lufthavnen blev indstillet.

Det oplyser lufthavnen på det sociale medie X tidligt fredag aften.

Branden brød ud torsdag aften i en transformerstation i Hayes nær Heathrow.

Lufthavnen håber at være i fuld drift fra lørdag.

– Vores prioritet er fortsat sikkerheden for vores passagerer og dem, der arbejder i lufthavnen. Vi undskylder for ulejligheden forårsaget af denne hændelse, skriver lufthavnen.

Passagerer bedes holde sig væk fra lufthavnen, medmindre deres flyselskab har rådet dem til det modsatte.

Heathrow er den travleste lufthavn i Europa – på verdensplan ligger den på en femteplads ifølge Reuters.

Administrerende direktør for British Airways, Sean Doyle, har udtalt, at situationen i Heathrow Lufthavn var “uden fortilfælde”, og at han ikke har set en lukning i den skala i mange år. Det skriver Reuters.

Flyselskabet har oplyst, at det har fået tilladelse til at sende otte langdistanceflyvninger i luften, og at passagerer igen kunne begive sig mod lufthavnen fra klokken 18 dansk tid. Det skriver BBC.

Reuters har tidligere skrevet, at der var 1351 planlagte flyvninger til og fra Heathrow fredag. Op mod 291.000 passagerer skulle have været gennem lufthavnen.

Lufthavnen oplyste tidligt fredag, at man oplevede betydelige strømafbrydelser som følge af branden.

Fredag eftermiddag skrev Sky News, at det så ud til, at strømmen var tilbage i terminal 4, som sammen med lufthavnens terminal 2 havde været uden strøm.

Derudover skrev mediet, at lysene igen var tændt i hovedbygningen, ligesom at elevatorerne igen kørte på den flere etagers høje parkeringsplads.

Fredag formiddag oplyste Londons brandvæsen, at branden var inddæmmet og under kontrol.

Antiterrorkommandoen ved politiet i London står i spidsen for undersøgelserne af branden.

Det har en talsperson for The Metropolitan Police – politiet i London-området – oplyst ifølge Reuters og The Guardian.

Årsagen er, at branden opstod tæt på Heathrow, og at den har haft en stor påvirkning af kritisk national infrastruktur, lød det videre.

Den amerikanske flyproducent Boeing har fået til opgave at bygge en ny generation af kampfly, der får navnet F-47.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Tildelingen er blevet annonceret fredag af præsident Donald Trump fra Det Ovale Værelse i Washington D.C.

– Vores allierede ringer konstant. De vil også gerne købe dem, sagde Trump.

Derudover lød det fra præsidenten, at flyet vil have en uovertruffen manøvredygtighed og kraft, og at det vil være i stand til at flyve “med mange droner, lige så mange som vi vil, og at det er noget, som intet andet fly kan gøre”.

Ifølge Reuters er det fortsat hemmeligt, hvordan flyets design kommer til at være. Men det vil sandsynligvis omfatte elementer som avancerede sensorer og banebrydende motorer.

– Sammenlignet med F-22 vil F-47 koste mindre og være mere tilpasningsdygtig over for fremtidige trusler – og vi vil have flere af F-47’erne på vores lager, har stabschefen for USA’s luftvåben, general David Allvin, udtalt.

Produktionen skal erstatte F-22-kampflyet – som har været i funktion i omkring to årtier – med et nyt og mere avanceret kampfly, som kan fungere sammen med ubemandede droner. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Efter tildelingen steg Boeings aktier med fem procent ifølge Reuters.

Til gengæld faldt den amerikanske våbenproducent Lockheed Martins aktier med næsten syv procent. Producenten var også med i kampen om at vinde kontrakten.

Trump har sagt, at man ikke kan afsløre prisen på kontrakten af sikkerhedsmæssige årsager, skriver AFP.

Dog skriver Reuters, at Boeing vil modtage ordrer til en værdi af hundredvis af milliarder dollar i løbet af de årtier, kontrakten løber.

Boeing er ikke vendt tilbage på nyhedsbureauets henvendelse.

Islands uddannelses- og børneminister, Ásthildur Lóa Thórsdóttir, er fratrådt, efter at det er kommet frem, at hun for mere end 30 år siden fik et barn med en teenager.

Det skriver blandt andet BBC på baggrund af det islandske medie RUV.

Ifølge mediet fik hun som 22-årig et forhold til den unge dreng, da han var 15 år gammel. Omkring et år efter fik de et barn sammen.

– Det er 36 år siden. Meget er sket i den tid, og jeg ville helt bestemt have håndteret de her ting anderledes i dag, siger den 58-årige minister i et interview.

De to indledte et forhold, da hun arbejdede for en religiøs gruppe, der hed Tro og Liv, som han blev medlem af på grund af problemer derhjemme. Det skriver NTB.

Ifølge det islandske medie var faren til den aftrådte ministers barn i begyndelsen en del af barnets liv.

Men efter mindre end et år blev han afskåret fra at have kontakt til barnet, men han betalte fortsat børnebidrag. Det siger faren selv til RUV.

Islands premierminister, Kristrún Frostadóttir, blev bekendt med sagen torsdag aften, hvorefter hun kaldte Ásthildur Lóa Thórsdóttir ind til et møde.

Det var her, at Thórsdóttir valgte at træde tilbage som minister.

Hun siger selv til RUV, at hun valgte at trække sig af hensyn til de konsekvenser, som sagen kan få for hendes kolleger.

Den islandske premierminister har ikke ønsket at udtale sig yderligere om sagen, da det er et “personligt anliggende”.

Den seksuelle lavalder i Island er ifølge BBC 15 år. Men det er ulovligt at have sex med en person, der er under 18 år, hvis man er personens lærer eller mentor.

Thórsdóttir afviser over for RUV, at hun har haft nogen som helst mentorlignende rolle for ham dengang. Hun var blot en del af ungdomsgruppen, siger hun til mediet ifølge NTB.

Manden, som hun dengang indgik i et forhold med, siger til RUV, at han ikke har anset sig selv som et offer, men at han var et svært sted, da han søgte om hjælp i gruppen.

Dele af Heathrow Lufthavn uden for London er midlertidigt blevet tilsluttet strømnettet igen, efter at der torsdag udbrød brand i en transformerstation.

Det oplyser det britiske gas- og elselskab National Grid fredag eftermiddag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Branden brød ud torsdag aften i en transformerstation i Hayes nær Heathrow.

Den har ført til, at alle flyvninger til og fra Heathrow fredag er indstillet indtil midnat.

– Netværket er blevet omkonfigureret til at genoprette strøm til alle berørte kunder, inklusive muligheden for at genforsyne de dele af Heathrow Lufthavn, der er forbundet til North Hyde (transformerstation, red.), siger en talsperson fra National Grid.

Vedkommende understreger, at det er en “midlertidig løsning”, mens man udfører yderligere arbejde på North Hyde “for at bringe transformerstationen og vores netværk tilbage til normal drift”.

Lufthavnen oplyste tidligt fredag morgen, at man oplevede betydelige strømafbrydelser som følge af branden.

Heathrow er den travleste lufthavn i Europa.

Reuters har tidligere skrevet, at der var 1351 planlagte flyvninger til og fra Heathrow fredag. Op mod 291.000 passagerer skulle have været gennem lufthavnen.

Heathrow Lufthavn oplyste tidligere fredag eftermiddag, at der er en “væsentlig strømafbrydelse i hele lufthavnen”.

Det stod endnu ikke klart, hvornår strømmen bliver genoprettet. Det har en talsperson udtalt ifølge nyhedsbureauet PA, skriver The Guardian.

Den engelske lufthavn forventer “væsentlige forstyrrelser i løbet af de kommende dage”. Derudover bør passagerer “under ingen omstændigheder” rejse til lufthavnen, før den genåbner, lød det videre.

Sky News har skrevet, at det ser ud til, at strømmen er tilbage i terminal 4, som sammen med lufthavnens terminal 2 har været uden strøm.

Derudover skriver mediet, at lysene er tændt i hovedbygningen, ligesom at elevatorerne igen kører på den flere etagers høje parkeringsplads.

Antiterrorkommandoen ved politiet i London står i spidsen for undersøgelserne af branden.

Det oplyste en talsperson for The Metropolitan Police – politiet i London-området – Reuters og The Guardian.

En 53-årig mand, der tidligere er dømt for knivdrab, idømmes ved Retten i Aarhus forvaring for et voldeligt overfald med støvsugerrør.

Dennis Jørgensen blev tidligere fredag fundet skyldig i grov vold mod en 43-årig mand, der blev overfaldet og tæsket med et støvsugerrør i sit hjem i Tilst.

Offeret pådrog sig adskillige læsioner og flænger i hovedet og på kroppen.

Den tiltalte blev også fundet skyldig i at have truet et vidne i sagen ved at have sagt, at han “ville slå hende ihjel, hvis hun meldte det til politiet”.

Specialanklager Lisbeth Weiss Petersen krævede den tiltalte idømt forvaring – en foranstaltning på ubestemt tid for personer, der skønnes at være særligt farlige.

Det skete blandt andet med henvisning til, at den 53-årige i 2010 blev idømt 12 års fængsel for at have stukket en mand ihjel i Aarhus.

Allerede dengang indstillede Retslægerådet – landets højeste lægefaglige instans – til, at den tiltalte blev idømt forvaring.

Men det endte som nævnt med en fængselsstraf.

Da den 53-årige blev løsladt fra sin drabsdom, gik der ifølge anklageren kun ganske tid, før han igen var ude på et skråplan.

I 2022 blev han således idømt fængsel i to år og tre måneder for forsøg på røveri. Kort tid efter løsladelsen skete overfaldet i Tilst.

– Nok er nok, lød det fra anklageren og argumenterede for, at mandens strafferetlige cv denne gang burde udløse forvaring.

Den tiltalte selv erkendte i retten, at han gennem mange år har finansieret sit misbrug gennem kriminalitet.

Men det er slut nu, forsikrede manden, der i retten var iført slidte cowboybukser og en stribet trøje.

Under afsoning har han været i behandling for sit misbrug og lært at kontrollere sit temperament, lød det.

En 42-årig mand, der blev fundet medskyldig i overfaldet i Tilst, blev af retten idømt fængsel i ét år.

De to dømte vil nu bruge de næste to uger på at overveje, om de vil anke dommen til landsretten.

Med hjælp af ammunitionsrydderne i Forsvaret har politiet opklaret årsagen til et kæmpe brag natten til fredag i Æbleskivegyden i Odense.

Lyden stammer sandsynligvis fra en håndgranat, som blev bragt til sprængning, oplyser politiet fredag eftermiddag.

Det var klokken 01.42, at politiet fik de første anmeldelser om sagen.

Politiet har forståelse for, at det kan have skabt utryghed, lyder det fra vicepolitiinspektør Michael Lichtenstein.

– I den forbindelse er det vigtigt for os at sige, at der ikke er noget i vores efterforskning eller i vores undersøgelser, der giver anledning til, at man skal være utryg i området, siger han.

Ingen mennesker er kommet noget til. Men politiet forsøger at opspore gerningsmændene og hører gerne fra eventuelle vidner, der har set biler, personer eller noget mistænkeligt.

Personer, der hverken definerer sig som mand eller kvinde, og danskere, der har skiftet køn, opfordres til at kontakte den amerikanske ambassade i Danmark forud for rejser til USA.

Det fremgår af Udenrigsministeriets opdaterede rejsevejledning.

– Når du skal søge om Esta eller visum til USA, er der to kønsbetegnelser at vælge imellem: mand eller kvinde.

– Hvis du har kønsbetegnelsen X i dit pas, eller du har skiftet køn, anbefales det at kontakte den amerikanske ambassade forud for rejsen for vejledning om, hvordan du skal forholde dig, står der i rejsevejledningen.

X bruges i pas som en kønsbetegnelse for personer, der hverken definerer sig som mand eller kvinde.

Esta er en forhåndsgodkendelse, der giver udlændinge lov til at gå om bord på et fly eller skib med USA som destination.

Esta søges, når man skal opholde sig i USA i højst 90 dage.

Efter at Donald Trump blev indsat som USA’s præsident i januar, fastslog han, at der kun er to anerkendte køn i USA: mand og kvinde.

Kort efter sin indsættelse underskrev han således et dekret, hvoraf det fremgår, at køn defineres som “uforanderlig biologisk klassifikation som mand eller kvinde”.

Udenrigsministeriet bekræfter i en mail til Ritzau, at det har opdateret sin rejsevejledning vedrørende USA.

– Den opdaterede vejledning har til formål at understrege vigtigheden af at kunne dokumentere lovligt ophold i USA samt vejlede om forhold, man skal være særligt opmærksom på ved indrejse, skriver ministeriet.

Udenrigsministeriet oplyser videre, at det foreløbig ikke har modtaget henvendelser fra danske statsborgere, der er blevet afvist ved indrejse til USA, siden den nye amerikanske administration tiltrådte.

Den terrordømte Ahmed Samsam idømmes fredag tre måneders ubetinget fængsel for trusler og skældsord mod betjente i april sidste år.

Det afgør Københavns Byret.

“Magtliderlige svin” og “pansersvin” skal han blandt andet have sagt.

Han blev fundet skyldig i at have sparket ud mod en kvindelig betjent og for at have været i besiddelse af en kniv på et tidligere tidspunkt.

Han sparkede mod betjenten, da han var indlagt på Rigshospitalet.

Her blev han behandlet for livstruende skader, efter at han var blevet stukket med kniv foran en netcafé.

Han var varetægtsfængslet, da politiet på daværende tidspunkt havde sigtet ham for drabsforsøg efter optøjerne foran netcaféen.

Den sigtelse droppede politiet dog mod ham, inden der blev rejst tiltale i sagen.

Den 29-årige Ramazan Harmankaya, der stak Samsam med kniv, er i samme sag idømt to år og seks måneders fængsel.

Han sad på anklagebænken tiltalt for forsøg på at dræbe Ahmed Samsam med kniv foran netcaféen.

Men retten fandt det ikke bevist, at Ramazan Harmankaya havde til hensigt at dræbe Ahmed Samsam. Han stak ham én gang i maven. Og det er vold af særlig farlig karakter, har retten fastslået.

Den 29-årige har på stedet anket til Østre Landsret. Han ønsker at blive frifundet.

Ahmed Samsam vil overveje, om han ønsker at anke, lyder det fra hans forsvarer, Erbil Kaya.

Ahmed Samsam var ikke selv til stede, da retten kom med straffen.

Han havde fået lov til at gå, da han skulle hen til et filmselskab, hvor han arbejder.

35-årige Ahmed Samsam blev en kendt figur i offentligheden, efter at han i 2018 blev idømt otte års fængsel i Spanien for terror for at have tilsluttet sig Islamisk Stat (IS) i Syrien.

Siden dengang har han hævdet, at han har arbejdet som agent for først Politiets Efterretningstjeneste (PET) og siden Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Det har efterretningstjenesterne hverken be- eller afkræftet.

Samsam har i øjeblikket en sag i Højesteret mod efterretningstjenesterne, fordi han vil have dem til at erkende, at han arbejdede for dem, da han var i Syrien.

Der forventes at falde dom i den sag omkring slutningen af august.

Pookie, mumme og despawne er blandt nogle af de ord, der er indsamlet til Slangordbogen af gymnasieklasser.

Det skriver Dansk Sprognævn i en pressemeddelelse.

Sprognævnet har igangsat et projekt med elever fra Frederikssund Gymnasium og Vordingborg Gymnasium, som skal få nye slangudtryk i Slangordbogen.

Et af de nye slangord, som er blevet optaget i Slangordbogen, er udtrykket mumme, som betyder, at mad er lækkert. Ordet pookie er også kommet til i ordbogen. Det bruges som en kærlig betegnelse for en person.

Siden 2023 har Sprognævnet samarbejdet med Slangordbogen om at registrere slangudtryk i det danske sprog.

Det kan ifølge Sprognævnet være svært at opsnappe, hvilke slangudtryk der bruges rundt omkring i landet.

Derfor er et projekt med elever fra de to gymnasier blevet igangsat, så eleverne kan hjælpe med, hvilke slangord der er en del af deres dagligdagssprog.

Gymnasielærere har spurgt eleverne om, hvilke slangudtryk de har hørt og brugt for nylig. På den måde er man kommet frem til 131 slangudtryk, hvoraf 19 af dem er blevet optaget i Slangordbogen.

Et andet af de nye slangord er despawne, som betyder, at man går sin vej. Derudover er cooked optaget i Slangordbogen. Det betyder, at man er endt i en håbløs situation.

Dansk Sprognævn skriver, at det næste skridt i projektet er, at flere af landets gymnasier skal bidrage med slangudtryk, så slang fra flere landsdele kan være repræsenteret i Slangordbogen.

Slangordbogen indeholder cirka 12.000 ord, og den blev udgivet i 1957. Ifølge Slangordbogens hjemmeside udkom den første danske slangordbog i 1866, men den var mest ment som en advarsel mod at bruge slang.

Slangordbogen findes via en app, og når der kommer en ny version, er det muligt at downloade ordbogen.