Seneste nyheder

Fra fredag aften og frem til lørdag klokken 15 har borgere logget på TastSelv mere end 1,2 millioner gange for at tjekke deres årsopgørelser for 2024.

Det oplyser Skattestyrelsen, der åbnede for adgangen omkring klokken 19.20 fredag.

Når man logger ind på TastSelv, kan man se, om man har betalt for meget eller for lidt i skat i 2024.

Optællingen tæller antallet af login, men det betyder ikke nødvendigvis, at mere end 1,2 millioner borgere har tjekket årsopgørelsen.

Nogle borgere kan have været forbi siden flere gange.

Omkring klokken 19.30 lørdag er cirka 170.000 borgere i kø for at logge ind på TastSelv.

Weekenden er en såkaldt testweekend, hvor styrelsen løbende justerer, hvor mange der bliver lukket ind på siden.

Officielt er det først mandag, at man kan gå ind og tjekke sin årsopgørelse for 2024.

Lørdag morgen klokken 8 havde omkring 740.000 borgere været logget ind for at tjekke årsopgørelsen.

Det var omkring dobbelt så mange sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, oplyste Ulrick Junge, underdirektør i Skattestyrelsen.

Der blev lukket omkring 1500 personer ind i minuttet, da antallet var højest lørdag morgen. Sidste år var antallet “noget lavere” ifølge Ulrick Junge.

Mere end 100.000 borgere har været logget ind på siden for at rette i forskellige fradrag.

Lørdag klokken 11 havde der været omkring 124.000 rettelser i feltet med kørselsfradrag.

Det er også populært at rette i felterne for rejsefradrag og servicefradrag.

Der er god tid til at rette i de forskellige oplysninger, som indgår i årsopgørelsen. Det kan man gøre frem til 1. maj.

Sidste år blev der logget på Skattestyrelsens TastSelv-løsning 2,8 millioner gange fra fredag aften og frem til mandag morgen under testweekenden.

Styrelsen anbefaler, at man prøver at logge på tidligt om morgenen eller sent om aftenen, hvor trykket er mindst.

Har man spørgsmål til årsopgørelsen, er det muligt at kontakte Skat telefonisk, via chat eller sociale medier og på mail.

Et kommende hundeslædevæddeløb, som starter 29. marts i Sisimiut i Grønland, vil blive overværet af Usha Vance, der er gift med USA’s vicepræsident, J.D. Vance.

Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq, der erfarer, at myndighederne i Grønland er blevet informeret om besøget, der betegnes som “uofficielt”.

Allerede søndag vil sikkerhedsfolk ankomme til Nuuk, hvor Usha Vance i første omgang vil opholde sig, inden USA’s andendame rejser videre til Sisimiut.

Det fremgår ikke, hvornår Usha Vance præcist ankommer til Grønland.

Vivian Motzfeldt, der er fungerende minister for selvstændighed og udenrigsanliggender, bekræfter over for Jyllands-Posten, at Usha Vance kommer, men ministeren siger, at hun ikke kender det nøjagtige tidspunkt eller program.

Ifølge avisen har organisationen bag løbet, der har navnet Avannaata Qimussersua, accepteret økonomisk støtte fra USA fra landets konsulat i Nuuk.

J.D. Vances hustru skal ikke mødes med officielle repræsentanter fra Grønland under besøget, lyder det.

Ifølge Visit Greenland er væddeløbet en af de største kulturelle begivenheder i Grønland.

Det afvikles hvert år i den vestlige del af Grønland, hvor deltagere konkurrerer i et 40 kilometer langt løb.

Tidligere har Donald Trump Jr., der er søn af USA’s præsident, Donald Trump, været på et kort visit i Grønland.

Besøget fandt sted i januar, og Trump Jr. slog fast, at han var der som “turist for at se det her utrolige sted”.

Han bekræftede også, at han ikke skulle mødes med grønlandske politikere.

Siden Donald Trump blev valgt som præsident, har han flere gange luftet ønsket om at gøre Grønland til en del af USA.

Tidligere i marts sagde Trump blandt andet, at han tror, at en amerikansk annektering af Grønland vil ske.

Herefter blev Trumps adfærd kaldt for “uacceptabel over for venner og allierede i en forsvarsalliance” af de fem grønlandske partiformænd, hvis partier blev valgt ind ved parlamentsvalget i Grønland 11. marts.

Flere grønlandske politikere var med, da der 15. marts var indkaldt til demonstration i Nuuk i protest mod den amerikanske præsident og hans ønsker om at få kontrol med Grønland.

Pave Frans bliver udskrevet fra hospitalet i Rom søndag efter at have været indlagt i fem uger.

Det skriver Reuters lørdag.

Paven får brug for to måneders hvile i Vatikanet for at komme sig, lyder det fra lægerne, der har behandlet ham, skriver Reuters.

Under de to måneder skal paven undgå møder med større grupper, eller møder som kræver “en særlig indsats”, lyder det videre.

Pave Frans her ikke helt rask, og en fuldkommen bedring vil tage “lang tid”, siger lægerne.

Tidligere lørdag lød det, at pave Frans planlægger at vise sig offentligt for første gang i fem uger søndag.

Paven vil give en velsignelse fra vinduet i sin stue på Gemelli-hospitalet i Rom, skrev Reuters.

Den 88-årige pave har været indlagt siden 14. februar.

Han blev oprindeligt indlagt med bronkitis, men det udviklede sig siden til dobbeltsidet lungebetændelse.

Paven er kun blevet set af offentligheden én gang under sit hospitalsophold. Det var på et billede, som Vatikanet offentliggjorde i sidste uge. Det viste paven i bøn i et hospitalskapel.

For nylig lød det fra pave Frans, at han stod over for en “periode med prøvelser”.

Det sagde den katolske kirkes overhoved i en besked fra hospitalssengen.

– Jeg deler disse tanker med jer, mens jeg står over for en periode med prøvelser, hvor jeg – ligesom så mange andre brødre og søstre – er syg og skrøbelig, lød det fra Frans ifølge AFP.

De fem uger på hospitalet i den italienske hovedstad, Rom, er Frans’ længste som pave.

Den 88-årige argentiner har gennem de seneste to år haft flere helbredsproblemer.

Som ung fik han fjernet en del af den ene lunge, og i de senere år har han været indlagt flere gange med sygdomme i åndedrætsorganerne. Han har især døjet med influenza.

Under den nuværende indlæggelse har pavens tilstand flere gange været beskrevet som “kritisk”.

Det til trods har Frans fulgt med i kirkens anliggender fra sin hospitalsstue, har Vatikanet understreget.

Argentinske Jorge Mario Bergoglio, som er pave Frans’ borgerlige navn, har siden 2013 været pave, hvor han blev udpeget ved konklavet som efterfølger til Benedikt 16.

Han er overhoved for verdens 1,4 milliarder katolikker.

45 civile er ifølge en nødhjælpsgruppe blevet dræbt i et paramilitært angreb i Sudan.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er en lokal frivillige nødhjælpsgruppe, ifølge AFP kendt som en modstandskomité, der er kommet med en foreløbig liste over ofrene efter angrebet.

Tallet er ikke officielt bekræftet af sudanske myndigheder.

Angrebet, som den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) ifølge nødhjælpsgruppen menes at stå bag, er sket i Norddarfur, som er en del af Darfur-regionen i Sudan.

Ifølge gruppen mangler 15 personer stadig at blive identificeret, skriver AFP.

Sudans hær og RSF har været i konflikt med hinanden i næsten to år, hvor de har kæmpet om magten i Sudan.

RSF begyndte tidligere på året at etablere en parallelregering, som har haft kontrol med Khartoum og landets næststørste by, Omdurman, samt store dele af den vestlige Darfur-region.

Angrebet sker, samme dag som den sudanske hær ifølge militærkilder har taget kontrol over landets centralbanks primære hovedkvarterer.

Dagen forinden tog hæren kontrol over Sudans besatte præsidentpalads i Khartoum.

Ifølge en militærkilde blev tre medarbejdere fra en sudansk tv-station samt et antal militærfolk efterfølgende dræbt i et droneangreb mod paladset, skrev AFP.

Det var i april 2023, at paramilitære styrker indtog præsidentpaladset i hovedstaden Khartoum.

Her tog RSF hurtigt kontrol over Khartoums gader, mens regeringen, som er på linje med militæret, flygtede til byen Port Sudan ved kysten til Det Røde Hav.

Krigen mellem militæret og RSF har de seneste knapt to år dræbt titusindvis af mennesker. Samtidig er over 12 millioner mennesker blevet tvunget væk fra deres hjem.

FN anslår, at omkring 24 millioner mennesker i Sudan er afhængige af ekstern fødevarehjælp.

De mange kampe mellem hæren og RSF har ødelagt store dele af Khartoum og andre større byer samt lammet kritisk infrastruktur i det afrikanske land.

Den britiske regering har lørdag eftermiddag besluttet, at landets energisystemoperatør hurtigst muligt skal undersøge den brand, der lukkede Heathrow Lufthavn i London.

Det siger Storbritanniens energiminister, Ed Miliband, ifølge Reuters.

Ministeren siger også, at han vil arbejde med landets energimyndighed Ofgem for at komme til bunds i, hvad der er sket.

– Strømafbrydelsen i Heathrow-området har forårsaget store forstyrrelser for tusindvis af mennesker og mange virksomheder.

– Vi er fast besluttede på ordentligt at forstå, hvad der skete, og hvilke pointer der skal læres, siger Miliband i en erklæring ifølge Reuters.

Også formanden for Heathrow Lufthavn, Paul Deighton, har beordret en intern gennemgang af lufthavnens krisestyringsplaner.

– Gennemgangen skal analysere alt relevant materiale vedrørende robustheden og udførelsen af Heathrows krisestyringsplaner, lufthavnens reaktion under hændelsen, og hvordan lufthavnen genoprettede operationen, siger han.

En brand torsdag aften betød, at flyvninger til og fra Heathrow Lufthavn måtte aflyses fredag.

Branden brød ud i en transformerstation i Hayes nær Heathrow.

Det førte til betydelige strømafbrydelser i lufthavnen, som blev lukket, hvilket betød, at tusindvis af passagerer ikke kunne komme med deres fly.

Heathrow er den travleste lufthavn i Europa – på verdensplan ligger den på en femteplads ifølge Reuters.

Nyhedsbureauet har tidligere skrevet, at der var 1351 planlagte flyvninger til og fra Heathrow fredag.

Op mod 291.000 passagerer skulle have været gennem lufthavnen, men flyene blev i stedet omdirigeret til andre lufthavne i Storbritannien og Europa.

Fredag aften oplyste brandvæsenet i London, at politiet har vurderet, at der ikke ligger noget mistænkeligt bag branden.

Willie Walsh, der er leder af den globale luftfartsorganisation, Iata, undrede sig efterfølgende over, hvordan en så vigtig infrastruktur som Heathrow Lufthavn kunne svigte, uden at der var en nødløsning.

– Det er en klar fejl i planlægningen fra lufthavnens side, lød det fra Walsh.

I et interview med det britiske medie BBC forklarede Heathrow Lufthavns administrerende direktør, Thomas Woldbye, lørdag, at lufthavnens backupsystemer var i drift fredag, men at det ikke var nok til at holde lufthavnen kørende uden strøm fra transformerstation i Hayes.

– Heathrow bruger ligeså meget strøm som en hel by, sagde Woldbye til BBC.

Bilerne skal begrænses i den franske hovedstad, Paris, mener byens borgmester.

Derfor skal indbyggerne i byen søndag stemme om et forslag, der skal gøre 500 gader til fodgængerzoner.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker som led i et nyt fremstød fra rådhuset i Paris, da byens borgmester, Anne Hidalgo, ønsker at begrænse biler i byen og forbedre luftkvaliteten i den franske hovedstad.

Søndagens folkeafstemning er den tredje folkeafstemning i Paris på tre år vedrørende byens trafik.

I 2023 blev et forbud med elløbehjul godkendt. Og sidste år blev det vedtaget at tredoble parkeringsafgifterne for større personbiler.

Data fra Paris’ rådhus viser, at biltrafikken i lysets by er mere end halveret, siden det socialistiske parti overtog magten ved omkring år 2000.

– De seneste 25 år har vi gradvist generobret det offentlige rum til fodgængertrafik for at skabe lunger i kvarterer, de steder vi bor, siger Paris’ viceborgmester, Patrick Bloche, til Reuters forud for søndagens afstemning.

Anne Hidalgo, der har været borgmester siden 2014, har skabt betydelige forandringer i byens gader.

Siden 2020 er der blevet anlagt 84 kilometer mere cykelsti, og antal kørte kilometer er steget med 71 procent mellem slutningen af Paris’ coronanedlukning og 2023, viser data fra rådhuset.

Hvis søndagens folkeafstemning godkendes, vil 10.000 parkeringspladser blive fjernet fra den franske hovedstads gader.

I 2024 blev det besluttet, at 5,5 kvadratkilometer i hjertet af Paris skulle lukkes for gennemkørende trafik for at reducere biltrafik.

Målet var at mindske støj og skadefulde emissioner og forbedre vejsikkerheden, lød det.

I den forbindelse blev det estimeret, at omkring 350.000 til 500.000 biler kører gennem den franske hovedstad hver dag. En stor andel er gennemkørende trafik.

Reuters

Siden Skattestyrelsen åbnede for adgangen til årsopgørelsen for 2024, har over 100.000 borgere været inde for at rette i forskellige fradrag.

Og her er særligt kørselsfradraget populært at rette i.

Der har lørdag klokken 11.00 været omkring 124.000 rettelser i feltet med kørselsfradrag, oplyser Skattestyrelsen.

Herefter kommer henholdsvis fradrag for rejseudgifter, som er blevet rettet cirka 13.000 gange, og servicefradraget, som er blevet rettet 12.000 gange.

– Vi ser, at borgerne har foretaget flest rettelser i felterne for kørselsfradrag, rejsefradrag og servicefradrag, siger Ulrick Junge, som er underdirektør i Skattestyrelsen.

Lørdag formiddag har borgere foretaget omkring dobbelt så mange rettelser, som på samme tidspunkt i testweekenden i 2024, lyder det.

Det skyldes ifølge Ulrick Junge, at systemerne lige nu kører godt og giver mange borgere adgang.

Han understreger dog, at der er god tid til at rette i de forskellige oplysninger, som indgår i årsopgørelsen. Det kan man gøre frem til 1. maj.

Man kan få kørselsfradrag, hvis man har over 12 kilometer til arbejde. Fradraget gælder ved alle typer lønnet arbejde og ved alle transportmidler.

Servicefradrag er et fradrag, man kan få for udvalgte serviceydelser i hjemmet, og rejsefradrag gælder for kost og logi, hvis ens arbejdsgiver ikke dækker rejseudgifter i forbindelse med arbejde.

Skattestyrelsen åbnede for adgangen til årsopgørelsen for 2024 fredag aften omkring klokken 19.40.

Ifølge styrelsen havde omkring 740.000 borgere været inde og tjekke deres årsopgørelse lørdag morgen klokken 8.00.

Og det er omkring dobbelt så mange som på samme tidspunkt i testweekenden sidste år. Det skyldes, at der bliver lukket flere borgere ind på siden per minut, har Ulrick Junge forklaret.

To personer er lørdag blevet dræbt i et israelsk angreb i byen Touline i det sydlige Libanon.

Derudover skal otte andre, herunder to børn, være såret.

Det rapporterer Libanons officielle nyhedsbureau, National News Agency (NNA), ifølge AFP. En af de dræbte er angiveligt en “pige”, hvis alder ikke fremgår.

NNA henviser til en beredskabsenhed under Libanons sundhedsministerium.

Det er den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, som lørdag har beordret angrebet i Libanon.

Det sker som modsvar på, at der tidligere på dagen blev affyret raketter fra Libanon mod Israel. Det siger Netanyahu i en udtalelse ifølge Reuters.

Her sagde militæret, at det havde standset tre raketter, som var blevet affyret omkring seks kilometer nord for grænsen mod byen Metula.

Der er ingen meldinger om dødsfald i Israel ifølge Reuters.

Nyhedsbureauet skriver, at det er anden gang, at der er sket angreb over grænsen, siden de to lande indgik en våbenhvileaftale i november.

På det sociale medie X har Israels militær (IDF) sent lørdag formiddag dansk tid meldt om angreb.

Her skriver IDF, at man har angrebet flere raketkastere og et kommandocenter tilhørende den islamistiske, militante bevægelse Hizbollah.

Ifølge IDF er angrebene mod Galilæa – et område i det nordlige Israel – et “åbenlys brud på aftalen mellem Israel og Libanon og er en direkte trussel mod Israels indbyggere”.

IDF skriver også, at den libanesiske stat bærer ansvaret for at overholde aftalen om våbenhvile.

Her forpligtede Israel sig til at forlade den sydlige del af Libanon, som grænser op til Israel.

Derudover er Libanons regering i henhold til aftalen ansvarlig for at demontere al militær infrastruktur i det sydlige Libanon og konfiskere alle uautoriserede våben.

Hizbollah siger i en udtalelse, at bevægelsen “ingen forbindelse” har til raketaffyringerne. Det skriver Reuters. Bevægelsen er fortsat forpligtet til våbenhvileaftalen, lyder det videre.

Før våbenhvilen havde der været kampe mellem Israel og Hizbollah i over et år.

Ifølge Reuters berettede NNA tidligere lørdag om israelske luftangreb i den sydlige del af Libanon, herunder mod grænsebyer og bjergtoppe omkring otte kilometer inde i libanesisk territorium.

Det fremgår ikke umiddelbart, om der er nogen døde eller tilskadekomne andre steder end i Touline.

Pave Frans planlægger søndag at vise sig offentligt for første gang i fem uger.

Paven vil give en velsignelse fra vinduet i sin stue på Gemelli-hospitalet i Rom, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den 88-årige pave har været indlagt siden 14. februar.

Han blev oprindeligt indlagt med bronkitis, men det udviklede sig siden til dobbeltsidet lungebetændelse.

Almindeligvis afholder paven en ugentlig bøn på Peterspladsen i Vatikanet. Det har han ikke gjort siden 9. februar.

Vatikanet oplyser lørdag, at paven ikke vil afholde en bøn, men vil vise sig i vinduet til en hilsen og en velsignelse.

Det vil ske omkring middagstid søndag, lyder det.

I sidste uge offentliggjorde Vatikanet for første gang et billede af paven efter hans indlæggelse.

Her kunne man se paven bede ved et kapel på hospitalet.

De seneste uger har paven været i bedring, men han er fortsat indlagt for at modtage behandling.

Hverken Vatikanet eller pavens læger har oplyst, hvor længe han ventes at være indlagt.

Pavens nuværende hospitalsophold er det længste, som han har haft i sin tid som katolikkernes overhoved.

Under sin indlæggelse har han boet på den særlige pavelige stue på Gemelli-hospitalet.

Han har gennem de seneste to år haft flere helbredsproblemer.

Som ung fik han fjernet en del af den ene lunge, og i de senere år har han været indlagt flere gange med sygdomme i åndedrætsorganerne. Han har især døjet med influenza.

Pave Frans blev overhoved for verdens 1,4 milliarder katolikker i 2013, efter at den forrige pave Benedikt trådte tilbage.

Der er fart på hos Skattestyrelsen, hvor der fredag aften blev åbnet for, at borgere kan tjekke deres årsopgørelse for 2024.

Lørdag morgen klokken 8.00 har omkring 740.000 borgere været inde for at se, om de skal betale eller have penge tilbage.

Det oplyser underdirektør i Skattestyrelsen Ulrick Junge.

Og det er omkring dobbelt så mange, som på samme tidspunkt sidste år, lyder det.

– Det tilskriver jeg, at systemerne kører rigtig godt i øjeblikket. Vi har fået tunet det, og performance er rigtig flot, siger Ulrick Junge.

Weekenden er en såkaldt testweekend, hvor Skattestyrelsen løbende justerer, hvor mange der bliver lukket ind på siden. Det skal sikre den bedst mulige balance.

– Vi kommer til at justere lidt op og ned, i forhold til hvor mange brugere vi lukker ind på sitet. Det er for at ramme det rigtige niveau, så alle får den bedst mulige brugeroplevelse, når vi for alvor går i luften mandag morgen, siger Ulrick Junge.

Ifølge underdirektøren er der blevet lukket omkring 1500 personer i minuttet ind på siden, da antallet var højest lørdag morgen. I 2024 var tallet “noget lavere”, siger han.

Lørdag omkring klokken 11 er der omkring 375.000 personer i kø til TastSelv.

Ulrick Junge forventer, at der i løbet af lørdag og søndag fortsat vil blive lukket flere ind i minuttet sammenlignet med sidste år.

Men hvis det viser sig, at der kommer lang svartid inde på selve siden, vil Skattestyrelsen skrue ned for antallet, lyder det.

– Det er derfor, vi har denne her testweekend. Vi lukker 1500 ind nu, men hvis vi kan se, at det giver for store udfordringer, skruer vi lidt ned. Det kan også være, at vi kan skrue lidt op, siger Ulrick Junge.

Da Skattestyrelsen åbnede for adgangen til årsopgørelsen fredag aften, blev der til at starte med lukket 50 til 100 borgere ind ad gangen. Der blev åbnet for adgang omkring klokken 19.20.

I testweekenden i 2024 loggede 2,8 millioner borgere på skat.dk fra fredag aften til mandag morgen, hvor opgørelsen officielt gik i luften.

Tre kritiske bøger er på vej om Moderaterne, men de er umiddelbart lagt på is hos regeringspartiet.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) skal ikke læse dem. Det siger han i forbindelse med partiets årsmøde lørdag i København.

– Der er så meget andet dansk litteratur, der står foran de bøger, siger han.

Det lader i det hele taget ikke til, at mulige købere af bøgerne findes i Bella Center, hvor årsmødet holdes. Man ved, at bøgerne er på vej, men ingen ønsker at tale for meget om dem.

Heller ikke gruppeformand Henrik Frandsen (M) vil læse bøgerne.

– For mig er det ligegyldigt. De interesserer mig ikke, siger han.

Ældreminister Mette Kierkgaard (M) har ikke tænkt på bøgerne.

– Der er så meget andet, som jeg læser. Det er fint, at der er opmærksomhed på partiet, og nu må vi se, hvad der kommer. Men jeg er optaget af det, vi er ved at skabe i Moderaterne, siger ældreministeren.

Det er bøgerne “Jeppe på Borgen – fortællingen om et naivt politisk projekt” af løsgænger Jeppe Søe, “Nybegynder på Borgen” af Karin Liltorp og “Nu skal det handle om nogen – Moderaterne og magtens pris”, som Jeppe Søes ekskone Pia Møller Søe står bag, som snart udkommer.

Jeppe Søe og Karin Liltorp er tidligere folketingsmedlemmer for Moderaterne. Jeppe Søe er i dag løsgænger og forlod partiet sidste år efter sagen om det betændte arbejdsmiljø i partiets sekretariat. Han mente ikke, at sagen blev håndteret på den rigtige måde.

Liltorp forlod for nylig Moderaterne og skiftede kort tid efter til Alternativet. Hun blev træt af livet som ordfører i et regeringsparti, hvor hun følte, at hun ikke havde den store indflydelse.

Pia Møller Søe er tidligere ansat i partiet.

– De kommer med ting, som er beskrevet før. Jeg har hverken tænkt mig at læse bøgerne, købe bøgerne, og selv om der sikkert står noget om mig, fordi jeg er gruppeformand, så er det ikke noget, jeg bruger energi på, siger Henrik Frandsen.

Lidt indhold er allerede sluppet ud om Jeppe Søes bog. Den udkommer 28. marts.

Eksempelvis skriver Jyllands-Posten, at Jeppe Søe i bogen offentliggør 57 beskeder, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), partiets stifter og politiske leder, har sendt til ham. Det er både sms’er og e-mails.

Det danske forårsvejr har indfundet sig med sol og lune temperaturer.

Lørdag byder dog også på en del blæst.

Kombinationen af sol og vind betyder, at dagen desuden bringer årets hidtil billigste elpris.

Det skriver energiselskabet Andel Energi i en pressemeddelelse.

– Timen fra klokken 12.00 til 13.00 bliver ikke bare dagens billigste, men også årets hidtil billigste time, lyder det.

Ifølge meddelelsen kommer prisen i dette tidsrum helt ned og rammer minus ni øre per kilowatt-time.

Det betyder, at elkunderne ender med en slutpris på omkring 1,46 kroner per kilowatt-time.

Også i timerne mellem 10.00 og 16.00 er elpriserne uden afgifter negative.

Og den gennemsnitlige elpris for hele lørdagen lyder derfor på 22 øre, skriver selskabet.

Ifølge TV 2 Vejret er det den laveste elpris siden 1. januar.

Den billige strøm skyldes, at det solrige, men blæsende vejr skaber en højere produktion af vedvarende energi.

– Det presser elpriserne markant nedad, og det er præcis, det vi oplever i weekenden, siger Josefine Walter, der er kommerciel direktør i Andel Energi i pressemeddelelsen.

DMI beretter om temperaturer på mellem 6 og 12 grader og omkring 4 til 5 grader ved kysterne.

Blæsten vil dog få det til at virke koldere.

– Skal du ud i vejret i dag, bør du – ud over solbriller – huske en varm jakke og vanter, for det vil føles ganske koldt på grund af vinden, lyder det fra meteorolog Mette Zhang på DMI’s hjemmeside.

Også søndag kan man forvente sol de fleste steder med lignende temperaturer.

Der kan dog falde regn nogle steder, fremgår det af DMI.

I den kommende uge vil skyerne også løbende indfinde sig, og der kan falde stedvis regn.

Tre byer i det sydlige Libanon skal lørdag være blevet ramt af israelske luftangreb.

Derudover har israelsk artilleri angiveligt ramt to andre byer i området.

Det skriver Reuters med henvisning til et statsligt nyhedsbureau i Libanon.

Meldingen kommer, efter at Israels militær har sagt, at det tidligere lørdag standsede tre raketter affyret fra et distrikt i Libanon – omkring seks kilometer nord for grænsen til Israel – mod byen Metula.

Byen ligger i den nordlige del af Israel – nær grænsen til Libanon.

Der er ingen meldinger om dødsfald.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, bekræfter i en udtalelse, at det israelske militær har angrebet i Libanon.

Her lyder det, at Netanyahu og den israelske forsvarsminister, Israel Katz, har beordret angreb imod “dusinvis af terrorist-mål” i Libanon ifølge Reuters.

Israel og Libanon indgik i november en aftale om våbenhvile.

Her forpligtede Israel sig til at forlade den sydlige del af Libanon, som grænser op til Israel.

Derudover er Libanons regering i henhold til aftalen ansvarlig for at demontere al militær infrastruktur i det sydlige Libanon og konfiskere alle uautoriserede våben.

Før våbenhvilen havde der været kampe mellem Israel og den islamistiske, militante bevægelse Hizbollah i over et år.

Den militante bevægelse er allieret med Hamas-bevægelsen i Gaza og har sagt, at dens angreb på israelske mål handler om at vise støtte til Hamas.

Konflikten mellem Hizbollah og Israel eskalerede sidste år, hvor Israel gennemførte en større landoffensiv i Libanon.

Kampene efterlod Hizbollah stærkt svækket, og gruppen har mistet indflydelse internt i Libanon.

Begge parter har anklaget hinanden for ikke at have gennemført alle dele af aftalen.

Israel siger, at Hizbollah stadig har militær infrastruktur i den sydlige del af Libanon.

Imens siger Libanon og Hizbollah, at Israel besætter libanesisk land ved at fortsætte med at udføre luftangreb og ved at beholde sine tropper på fem forskellige steder på bakketoppe nær grænsen.

Israels militær har oplyst, at det undersøger, hvem der er ansvarlig for raketaffyringerne. Hizbollah er ikke vendt tilbage på Reuters’ henvendelse.

Det var omkring klokken 06.30 dansk tid, at der lød luftalarmer i Metula, skriver AFP.

Imens har den libanesiske premierminister, Nawaf Salam, i en udtalelse advaret om, at hans land er i fare for at blive trukket ind i en “ny krig” med Israel.

Reuters

Den sudanske hær har taget kontrol over landets centralbanks primære hovedkvarterer.

Det oplyser to militærkilder til nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, dagen efter at hæren tog kontrol over Sudans besatte præsidentpalads i Khartoum. Paladset blev besat af den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) i 2023.

Sudans hær og RSF har været i konflikt med hinanden i næsten to år, hvor de har kæmpet om magten i Sudan.

RSF begyndte tidligere på året at etablere en parallelregering, som har haft kontrol med Khartoum og landets næststørste by, Omdurman, samt store dele af den vestlige Darfur-region.

Nyhedsbureauet AFP kalder indtagelsen af præsidentpaladset fredag for en af de mest betydningsfulde sejre for den sudanske hær i den to år lange krig med RSF.

Kontrollen over præsidentpaladset giver ifølge AFP hæren en fordel uden at give den fuldstændig kontrol over hovedstaden.

Ifølge en militærkilde blev tre medarbejdere fra en sudansk tv-station samt et antal militærfolk efterfølgende dræbt i et droneangreb mod paladset, skriver AFP.

Sudans informationsminister, Khaled al-Aiser, har efterfølgende sagt, at en producer, en videojournalist og en chauffør fra den statslige tv-station var blandt de dræbte.

I en meddelelse på Telegram har RSF sagt, at det i en operation ved paladset dræbte over 89 personer samt ødelagde adskillige militære køretøjer.

– Kampen om Det Republikanske Palads er ikke ovre endnu, lød det ifølge AFP fra RSF fredag.

Det var i april 2023, at paramilitære styrker indtog præsidentpaladset i Khartoum.

Her tog RSF hurtigt kontrol over Khartoums gader, mens regeringen, som er på linje med militæret, flygtede til byen Port Sudan ved kysten til Det Røde Hav.

Krigen mellem militæret og RSF har de seneste knap to år dræbt titusindvis af mennesker. Samtidig er over 12 millioner mennesker blevet tvunget væk fra deres hjem.

FN anslår, at omkring 24 millioner mennesker i Sudan er afhængige af ekstern fødevarehjælp.

De mange kampe mellem hæren og RSF har ødelagt store dele af Khartoum og andre større byer samt lammet kritisk infrastruktur i det afrikanske land.

Heathrow Lufthavn i London i Storbritannien er “åben og fuldt funktionsdygtig” lørdag morgen.

Det oplyser lufthavnen selv, efter at en brand torsdag aften førte til, at alle flyvninger til og fra lufthavnen blev indstillet.

Branden brød ud i en transformerstation i Hayes nær Heathrow.

Det førte til betydelige strømafbrydelser i lufthavnen, som blev lukket, hvilket betød, at tusindvis af passagerer ikke kunne komme med deres fly.

Fredag formiddag oplyste Londons brandvæsen, at branden var inddæmmet og under kontrol.

Nogle fly begyndte allerede at lette og lande i Heathrow Lufthavn fredag aften.

Administrerende direktør for British Airways Sean Doyle siger, at lukningen af lufthavnen vil få en “enorm indvirkning på alle de kunder, der flyver med os i de kommende dage”.

En unavngiven talsperson for Heathrow siger i en skriftlig udtalelse, at flere medarbejdere er indkaldt for at hjælpe passagerer, som har været påvirket af nedlukningen.

– Vi har hundredvis af ekstra kolleger til rådighed i vores terminaler, og vi har tilføjet flere flyvninger til dagens program for at gøre det lettere for 10.000 ekstra passagerer at rejse gennem lufthavnen, lyder det.

Heathrow er den travleste lufthavn i Europa – på verdensplan ligger den på en femteplads ifølge Reuters.

Nyhedsbureauet har tidligere skrevet, at der var 1351 planlagte flyvninger til og fra Heathrow fredag.

Op mod 291.000 passagerer skulle have været gennem lufthavnen, men flyene blev i stedet omdirigeret til andre lufthavne i Storbritannien og Europa.

Fredag aften oplyste brandvæsenet i London, at politiet har vurderet, at der ikke ligger noget mistænkeligt bag branden.

Leder af den globale luftfartsorganisation, Iata, Willie Walsh har stillet spørgsmålstegn ved, hvordan en så vigtig infrastruktur som Heathrow Lufthavn kunne svigte, uden at der var en nødløsning.

– Det er en klar fejl i planlægningen fra lufthavnens side, lyder det fra Willie Walsh, der tidligere har været leder af British Airways og i årevis har kritiseret Heathrow Lufthavn.

Reuters har spurgt Heathrows administrerende direktør, danske Thomas Woldbye, hvem der skal betale for nedlukningen:

– Vi har ikke noget erstatningsansvar for hændelser som denne, lyder det fra Woldbye.

Reuters

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har underskrevet et notat, hvori han instruerer landets justitsministeren i at undersøge muligheden for sanktioner mod bestemte advokater og advokatfirmaer.

Der er tale om advokater og advokatfirmaer, der engagerer sig i “frivolous, unreasonable and vexatious litigation” mod USA, hvilket kan oversættes til “useriøse, urimelige og irriterende søgsmål”.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det Hvide Hus skriver, at initiativet er rettet mod at forhindre misbrug af retssystemet og de føderale domstole.

Siden Trump blev indsat som præsident i januar, har flere anlagt søgsmål mod hans administration.

Det gælder blandt andre tidligere og nuværende ansatte i USAID, der er det amerikanske agentur for udviklingsbistand. Departement for Regeringseffektivitet (Doge), som rigmanden Elon Musk står i spidsen for, har lukket store dele af agenturet ned.

Et andet søgsmål kommer fra byen Baltimore i Maryland og tre rettighedsgrupper.

De har sagsøgt Trump-administrationen for at afskaffe DEI-initiativer i regeringens agenturer og i virksomheder, der samarbejder med dem.

DEI er principper, der skal sikre diversitet, lighed og inklusion på eksempelvis arbejdspladser.

Også 20 nuværende og potentielt kommende medlemmer af militæret har sagsøgt administrationen for at have udelukket transkønnede fra at gøre tjeneste i militæret.

En føderal dommer blokerede natten til onsdag for denne udelukkelse med henvisning til, at den er et brud på den amerikanske forfatnings forbud mod kønsdiskrimination.

Trump opfordrede torsdag den amerikanske højesteret til at indskrænke dommeres muligheder for at blokere for hans politik.

Hans opfordring kom efter flere tilfælde, hvor føderale dommere har blokeret for Trumps tiltag eller beordret, at de sættes på pause.

Politiet har anholdt og sigtet to personer for at have skudt med fyrværkeri ind over Nørre Snede Fængsel i Midtjylland.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Rasmus Poulsen.

– Der var mellem 15 og 20 personer nede og skyde noget fyrværkeri af over fængslet. Det forårsagede en mindre naturbrand, som Beredskabet fik styr på.

– Vi anholdt midlertidigt to dernede og sigtede dem for at have fyret fyrværkeri af samt at have gjort det ind over fængslet, siger han.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 00.30. Det traf ingen andre end de to personer på stedet. Vagtchefen kan hverken oplyse køn eller alder på de to sigtede.

Det er uklart, hvorfor personerne affyrede fyrværkeriet.

– Vi kender ikke deres intention med at være der. Da de er sigtet, har de ikke pligt til at udtale sig til politiet. De er ikke er kommet med nogen dybere forklaring på det, og derfor ved vi det ikke, siger Rasmus Poulsen.

Ingen kom til skade i forbindelse med affyringen af fyrværkeriet.

De to personer er løsladt igen, men er fortsat sigtet.

– Det er særdeles uhensigtsmæssigt at fyre fyrværkeri af ind over et fængsel, men også på sådan en måde, at det kan starte en naturbrand. Sagen skal nu igennem systemet, der skal afgøre, hvad en bøde for det ligger på, siger Rasmus Poulsen.

I Danmark må der kun affyres fyrværkeri mellem den 31. december og den 1. januar.

Nørre Snede Fængsel består af et åbent afsnit med 75 pladser og et lukket afsnit med 85 pladser, lyder det på Kriminalforsorgens hjemmeside. Der er 15 straf- og isolationspladser.

Byen Nørre Snede ligger 32 kilometer vest for Horsens og 30 kilometer syd for Silkeborg. Der bor 1919 indbyggere.

Bokselegenden George Foreman, der også er kendt som “Big George”, er fredag død i en alder af 76 år.

Det oplyser hans familie i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Med dyb sorg meddeler vi vores elskede George Edward Foremans død, lyder det.

Han døde i fredelige omgivelser “omgivet af kære”, står der.

– Vi er taknemmelige for kærligheden og bønnerne og anmoder om privatliv, når vi ærer det ekstraordinære liv for en mand, som vi er så heldige at kunne kalde for vores egen.

George Foreman blev født i den amerikanske delstat Texas den 10. januar 1949 og voksede op i storbyen Houston.

Det var, da han som 16-årig droppede ud af skolen, at han begyndte at bokse, og i 1960’erne indledte han sin karriere.

Det blev blandt andet til en OL-guldmedalje og to titler som verdensmester.

Der er dog alligevel et nederlag, der står som noget af det tydeligste i hans karriere.

Den ikoniske boksekamp fra 1974 “Rumble in the Jungle” i Kinshasa i Zaire – i dag Den Demokratiske Republik Congo – endte med Muhammad Ali som vinder.

Det til trods for at Ali i store dele af kampen så udmattet ud med beskyttende arme foran ansigtet, mens Foreman forsøgte at få et rent, kraftfuldt slag ind.

Men Alis defensive skuespil ophørte med få sekunder tilbage af ottende omgang. Efter en hurtig kombination af slag fra Ali, blev en udmattet Foreman knockoutet for første gang nogensinde.

Dermed mistede Foreman sin titel, og tre år senere lagde han boksehandskerne på hylden.

George Foreman begav sig herefter ind i en ny tilværelse som præst. Men efter ti år genopstod “Big George”.

Og Foremans comeback blev glorværdigt. I 1994 blev han som 46-årig den ældste sværvægtsverdensmester nogensinde, da han slog den 18 år yngre Michael Moorer.

I 1997 blev det et endegyldigt farvel til boksning, da “Big George” gik på pension.

I 2003 blev han optaget i boksningens Hall of Fame.

Derudover var Foreman medskaber af filmen “Big George Foreman” fra 2023, der handler om hans eget liv.

USA’s præsident, Donald Trump, ophæver Kamala Harris’ og Hillary Clintons sikkerhedsgodkendelser.

Det fremgår af en meddelelse fra Det Hvide Hus natten til lørdag dansk tid, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den demokratiske Kamala Harris er tidligere vicepræsident for USA, og hun var Trumps modkandidat ved præsidentvalget i november sidste år.

Hillary Clinton, der også er demokrat, er tidligere førstedame, senator og udenrigsminister og var Trumps modkandidat ved præsidentvalget i 2016.

– Jeg har besluttet, at det ikke længere er i den nationale interesse, at de følgende individer har adgang til klassificerede oplysninger, lyder det i meddelelsen.

Selv om ophævelsen ifølge Reuters ikke har nogen “øjeblikkelige” konsekvenser, er de et tegn på voksende politisk splid, skriver nyhedsbureauet.

De to tidligere præsidentkandidater har ikke umiddelbart kommenteret meldingen.

Også det tidligere republikanske kongresmedlem Liz Cheney har fået ophævet sine sikkerhedsgodkendelser.

Det samme gælder blandt andet Jake Sullivan, der var sikkerhedsrådgiver under den tidligere præsident Joe Biden, og Fiona Hill, som også er tidligere rådgiver i Det Hvide Hus og har siddet med til møder mellem USA og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

I februar ophævede Trump ligeledes den tidligere præsident Joe Bidens sikkerhedsgodkendelser, så han ikke længere kan modtage sikkerhedsbriefinger.

I USA er der ellers tradition for, at tidligere præsidenter fortsat modtager efterretningsbriefinger, efter at de har forladt embedet.

I februar lød det fra Trump, at der “ingen grund” var til, at Joe Biden fortsat skulle have adgang til klassificerede oplysninger.

Han henviste blandt andet til den såkaldte Hur-rapport fra februar 2024. Den blev udformet af den særlige anklager Robert Hur og beskrev Biden “som en sympatisk, velmenende ældre mand med dårlig hukommelse”.

Columbia University i New York i USA er gået med til at foretage en række ændringer i universitetets politik.

Det fremgår af en meddelelse fra universitetet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

USA’s præsident Donald Trumps administration har krævet, at Columbia University vedtager flere ændringer, hvis universitetet igen skal modtage omkring 400 millioner dollar – omkring 2,7 milliarder kroner – i bevilling fra regeringen.

Meddelelsen fra Columbia kommer ifølge Reuters få timer inden en deadline udstukket af regeringen.

Ændringerne omfatter blandt andet, at det bliver forbudt at bære mundbind på campus, og at sikkerhedsvagter får bemyndigelse til at anholde eller smide personer ud fra campus.

Derudover vil universitetet overtage “kontrollen” med den afdeling, der står for undervisning i studier om Mellemøsten.

Ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP vil universitetet udpege en vicerektor, som skal lave en grundig gennemgang af afdelingen.

Anklagerne mod Columbia har blandt andet lydt, at universitetet tolererer antisemitisme.

Da den amerikanske regering tidligere på måneden annullerede universitetets bevilling, var årsagen ifølge en pressemeddelelse “passivitet i lyset af vedvarende chikane af jødiske studerende”.

Trump-administration har ikke umiddelbart kommenteret meddelelsen fra Columbia, og det står dermed ikke klart, hvilken indflydelse det eventuelt får på fremtidige bevillinger.

Sidste år foregik der store propalæstinensiske demonstrationer på Columbia University, hvor der også blev opsat teltlejre.

Demonstranterne på universitetets campus krævede en permanent våbenhvile i Gaza, og at USA stoppede sin militære støtte til Israel.

Forbuddet mod mundbid indføres, så personer ikke længere kan skjule deres identitet, lyder det i meddelelsen.

Ved fremtidige demonstrationer på campus vil deltagere desuden være forpligtet til at oplyse, hvem de er, fremgår det.

Columbia University er en del af Ivy League, som er en gruppe prestigefyldte universiteter i det nordøstlige USA.