Seneste nyheder

Den sydafrikanske ambassadør Ebrahim Rasool er søndag vendt tilbage til Sydafrika, efter at han blev udvist fra USA.

– Det var ikke vores valg at komme hjem, men vi kommer hjem uden at fortryde, sagde Rasool til hundredvis af støtter i Cape Town.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I midten af marts skrev USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, på X, at ambassadøren hader USA og landets præsident, Donald Trump.

– Sydafrikas ambassadør i USA er ikke længere velkommen i vores land, lød det fra Rubio på det sociale medie.

Foruden anklagen om at hade USA og præsident Trump skrev han også, at Ebrahim Rasool er en politiker, der tilskynder til racisme.

Sagen er kommet på et tidspunkt, hvor forholdet mellem USA og Sydafrika i forvejen er anstrengt.

I februar satte Donald Trump udviklingsstøtte til landet på pause. Det skete med henvisning til en sydafrikansk lov, som ifølge Trump betyder, at hvide bønder får frataget deres jord.

I opslaget på X delte udenrigsministeren en artikel fra det højreorienterede medie Breitbart.

Ifølge mediet havde Ebrahim Rasool på et videomøde givet udtryk for, at Trumps politik har rødder i en overbevisning om, at hvide mennesker er overlegne.

– Vi har intet at tale med ham om, og han anses som persona non grata, skrev Marco Rubio.

Søndag blev Ebrahim Rasool så mødt med jubel og bifald fra hundredvis af støtter i Cape Towns internationale lufthavn.

– Erklæringen om persona non grata skal ydmyge dig. Men når du vender tilbage til en folkemængde som denne, vil jeg bære min persona non grata som et tegn på værdighed, vores værdier og at vi har gjort det rigtige, sagde han.

Rasool skal mandag give en redegørelse til Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa.

AFP

Efter at have været indlagt siden 14. februar har pave Frans søndag forladt Gemelli-hospitalet i Rom.

Paven er på vej tilbage til Vatikanstaten, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Billeder fra stedet viser, at han blev kørt væk fra hospitalet i bil.

Den 88-årige pave har søndag vist sig offentligt for første gang i fem uger.

Han har vinket fra en balkon på hospitalet, inden han blev udskrevet.

Kort efter udskrivelsen opfordrer paven til et “øjeblikkeligt ophør af israelske angreb på Gazastriben”.

Samtidig opfordrer han til, at dialogen bliver genoptaget for at få frigivet gidsler og opnå en “definitiv våbenhvile”, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Den humanitære situation i Gazastriben er igen meget alvorlig og kræver et akut engagement fra de stridende parter og det internationale samfund, skriver paven i en bøn.

Paven var først indlagt med bronkitis, men det udviklede sig til dobbeltsidet lungebetændelse.

Vatikanet oplyste lørdag, at paven søndag ikke vil afholde en bøn, men i stedet vise sig i vinduet til en hilsen og en velsignelse.

Han har brug for to måneders hvile for at komme sig.

Han skal undgå møder med større grupper og møder, der kræver en “særlig indsats”, fortalte læger, der har stået for behandlingen.

Paven afholder almindeligvis en ugentlig bøn på Peterspladsen i Vatikanet, men det har han ikke gjort siden 9. februar.

Hospitalsopholdet er det længste, som han har haft i sin tid som katolikkernes overhoved.

Under sin indlæggelse har han boet på den særlige pavelige stue på Gemelli-hospitalet.

Når Danmark fra 1. juli overtager EU-formandskabet et halvt år frem, bliver det markeret ved et arrangement 3. juli i Aarhus.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Her tager “den samlede danske regering” imod Europa-Kommissionen og kommissionsformand Ursula von der Leyen.

Efterfølgende vil der om aftenen være “europæisk gadefest” med koncerter og fællesspisning i Rådhusparken i Aarhus.

– Vi skal bruge brydningstiden til at skabe et endnu stærkere Europa, der opruster og forsvarer sine demokratiske samfund og Ukraines fremtid i Europa, siger statsminister Mette Frederiksen (S) i meddelelsen.

Europa skal styrkes med fokus på konkurrenceevne, grøn energi, migration og social balance, lyder det videre.

– Det bliver Danmarks opgave at sætte retning, skubbe på for fremdrift og styrke sammenholdet i denne skæbnestund for Europa, siger statsministeren.

EU-formandskabet går på skift mellem medlemslandene for seks måneder ad gangen.

I de seks måneder leder formandskabet samlinger og møder og hjælper med at sikre kontinuiteten i EU’s arbejde.

I Danmark skal der være uformelle EU-ministermøder i Aalborg Herning, Horsens og København/Frederiksberg.

– Formandskabet skydes i gang i Aarhus og vil det næste halve år komme rundt i landet, så vi kan vise fantastiske Danmark frem for resten af Europa, siger europaminister Marie Bjerre (V) i pressemeddelelsen.

Danmark har foreløbig haft EU-formandskabet syv gange. Senest var i 2012.

– Jeg vil ikke bøje mig.

Sådan lyder det fra Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, på det sociale medie X, efter at han søndag er blevet fængslet frem mod en kommende retssag.

Det skriver Reuters.

Den 53-årige borgmester blev anholdt onsdag.

Fængslingen er sket, efter at det primære oppositionsparti i Tyrkiet og titusindvis af demonstranter har kritiseret anholdelsen af ham for at være politisk motiveret.

Ekrem Imamoglu anses for at være den primære modkandidat til Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Domstolen har oplyst, at Imamoglu og mindst 20 andre er blevet fængslet som en del af en efterforskning af korruption.

Derudover lyder det, at den har besluttet ikke at fængsle borgmesteren på en særskilt anklage med relation til terror.

Det har domstolen anset for ikke at være nødvendigt, da det i forvejen var blevet besluttet, at han skulle tilbageholdes for at have begået økonomisk kriminalitet. Det oplyser domstolen ifølge Reuters.

Ekrem Imamoglu har tidligere selv kaldt anklagerne mod ham for “uanstændige og grundløse”.

– Hånd i hånd vil vi gøre bod på dette slag, denne sorte plet på vores demokrati, skriver han på X.

På selvsamme medie opfordrer han senere til, at tyrkere samles rundt om i byer i Tyrkiet for at demonstrere.

Hans tilbageholdelse er en “udenretslig henrettelse” og “forræderi mod Tyrkiet”, skriver borgmesteren.

Anholdelsen har udløst protester i flere tyrkiske byer, herunder i hovedstaden Ankara og i Istanbul.

Sent lørdag aften var store folkemængder mødt op uden for rådhuset i Istanbul, hvor de for fjerde aften i træk demonstrerede mod anholdelsen.

Den tyrkiske regering afviser, at sagerne mod Imamoglu er politisk motiverede og siger, at domstolene er uafhængige.

Borgmesteren er fra partiet Det Republikanske Folkeparti, CHP, som er det største oppositionsparti i Tyrkiet.

Søndag afholder partiet primærvalg, hvor Ekrem Imamoglu ventes at blive udnævnt til partiets præsidentkandidat til det kommende valg.

Det skal afholdes senest i 2028.

Efter fængslingen har CHP-leder Ozgur Ozel sagt, at man vil appellere domstolens beslutning.

Derudover vil man udpege en fungerende borgmester, mens partiet venter på en afgørelse i Imamoglus sag, siger Ozel ifølge Reuters. Han gentager samtidig, at han mener, at sagen er politisk motiveret.

En tyrkisk domstol har søndag fængslet Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, frem mod en kommende retssag.

Det skriver tyrkiske statsmedier og øvrige tv-stationer.

Fængslingen af Imamoglu sker, efter at det primære oppositionsparti i Tyrkiet og titusindvis af demonstranter har kritiseret anholdelsen af ham for at være politisk motiveret.

Ekrem Imamoglu anses for at være den primære modkandidat til Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Domstolen siger, at Imamoglu og mindst 20 andre er blevet fængslet som en del af en efterforskning af korruption.

Ifølge de to tyrkiske tv-stationer Halk TV og A Haber har domstolen besluttet ikke at fængsle Imamoglu på en særskilt anklage med relation til terror.

Ekrem Imamoglu blev anholdt onsdag som en del af en større korruptionsefterforskning. Han er anklaget for svindel og for at støtte en terrorgruppe.

Anholdelsen har udløst protester i flere tyrkiske byer, herunder i hovedstaden Ankara og i Istanbul.

Sent lørdag aften var store folkemængder mødt op uden for rådhuset i Istanbul, hvor de for fjerde aften i træk demonstrerede mod anholdelsen.

Ekrem Imamoglu har selv kaldt anklagerne mod ham for “uanstændige og grundløse”.

Søndag er der desuden primærvalg for Imamoglus parti, CHP, som er det største oppositionsparti i Tyrkiet.

Her ventes Ekrem Imamoglu at blive udnævnt til partiets præsidentkandidat til det kommende valg.

Der er ikke planlagt valg i Tyrkiet før i 2028. Men hvis Erdogan, som har ledet landet i 22 år, skal stille op, skal der udskrives valg tidligere, skriver Reuters.

Den tyrkiske regering benægter, at sagerne mod Imamoglu er politisk motiverede og siger, at domstolene er uafhængige.

Regeringen har advaret mod at deltage i demonstrationer, og myndighederne har udstedt et forbud mod forsamlinger i Istanbul.

Forbuddet gjaldt i første omgang fire dage fra onsdag, men blev lørdag forlænget yderligere fire dage.

De fleste demonstrationer har været fredelige skriver Reuters, men der har været sammenstød mellem politi og demonstranter.

I Istanbul har politiet brugt tåregas og peberspray mod demonstranterne. Også i Ankara og i kystbyen Izmir har der været sammenstød. Her brugte politiet vandkanoner mod folkemængderne.

De tyrkiske myndigheder har anholdt 323 personer i forbindelse med demonstrationerne, har indenrigsminister Ali Yerlikaya oplyst.

Reuters

Det israelske militær beder borgere i et bestemt nabolag i byen Rafah i den sydlige del af Gaza om at evakuere.

Det skriver talsperson for Israels militær Avichay Adraee på det sociale medie X.

Her lyder det, at Israels militær igangsætter et angreb mod “terrororganisationer” i nabolaget.

I opslaget beder Adraee ifølge nyhedsbureauet AFP alle palæstinensere i nabolaget Tel Al-Sultan om at forlade “den farlige kampzone” og rykke nordpå.

En korrespondent fra AFP siger desuden, at flyveblade med det samme budskab er blevet kastet over nabolaget.

Ifølge sundhedsmyndigheder i Gaza er mindst 18 palæstinensere blevet dræbt i angreb i Rafah og Khan Younis søndag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tirsdag indledte Israel igen omfattende angreb på Gaza. Det er ifølge Reuters de mest omfattende angreb, siden Israel og Hamas indledte første fase af en våbenhvile den 19. januar i år.

Et femårigt barn er blandt de dræbte i et russisk droneangreb i den ukrainske hovedstad, Kyiv, natten til søndag. Tre personer er blevet dræbt i angrebet.

Det skriver det ukrainske indenrigsministerium på beskedtjenesten Telegram.

– Tre personer blev dræbt, inklusiv et femårigt barn, og otte blev såret som resultat af det fjendtlige angreb med UAV’er (droner, red.), skriver ministeriet.

Tidligere lød det, at to personer var blevet dræbt i angrebet, mens flere lejlighedsbygninger er brudt ud i brand.

En kvinde er død, efter at vragrester fra en drone startede en brand i et højhus i bydelen Dniprovskyj. Det har det nationale nødberedskab meddelt på Telegram.

Desuden er en mand død i bydelen Holosijivskyj i den sydlige del af Kyiv, oplyser nødberedskabet.

I en besked på Telegram kalder Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, nattens angreb for “et massivt fjendtligt droneangreb”.

Ifølge Ukraines luftvåben sendte Rusland 147 droner afsted natten til søndag. Det ukrainske militær har sagt, at luftforsvarsenheder ødelagde 97 af dronerne.

Vidner har ifølge nyhedsbureauet hørt adskillige eksplosioner i det, der umiddelbart lød som luftforsvarssystemer i aktion.

Det nationale nødberedskab har offentliggjort billeder, der viser brandmænd, der kæmper mod flammer om natten, herunder højt oppe i en lejlighedsbygning.

Krigen i Ukraine har stået på siden februar 2022, hvor Rusland invaderede nabolandet. Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingen om droneangrebene.

Reuters

Asbestaffald på marker. Nordic Waste-skandalen i Ølst. Et ægtepars hærværk af et beskyttet naturområde.

– Det er simpelthen nødt til at høre op, lyder det fra SF-formand Pia Olsen Dyhr.

Hun lancerer nu et større udspil mod miljøkriminalitet i forbindelse med SF’s landsmøde i Kolding over weekenden.

– Det er antisocial adfærd, og vi ønsker et opgør med det. Derfor kommer vi til at foreslå strengere straffe. At man kan få helt op til ti års fængsel, hvis man gør det her.

Ud over at hæve straffene for miljøkriminalitet til op til ti års fængsel, skal fauna- og miljøkriminalitet også straffes med minimum fem års fængsel, mener SF.

Området skal også prioriteres mere hos politiet. Derfor vil SF have oprettet en særlig enhed, der kan efterforske miljø- og naturkriminalitet.

Og så skal virksomheder, hvor der er er stor risiko for forurening, tvinges til at tegne en forsikring.

– Hvis I skal have lov til at have produktion her, så skal I være villige til at indbetale til en fond, så hvis I en dag ikke eksisterer mere, men man finder et miljøproblem, så har vi også pengene til faktisk at rydde op. Og forureneren betaler, lyder budskabet fra Pia Olsen Dyhr.

Alle forslagene vil SF tage med til bordet, når der senere på året skal forhandles om en ny strafreform.

Der er i Danmark ikke et samlet overblik over omfanget af miljøkriminalitet. Det oplyste Rigspolitiet i et folketingssvar i november 2024, hvor der blev henvist til en risikovurdering fra Hvidvasksekretariatet fra 2022, der stadig er gældende i dag.

Men forventningen var i 2022, at udbytte fra miljøkriminalitet ville stige frem mod 2025.

Pia Olsen Dyhr oplever, at der dukker flere og flere sager om miljø- og naturkriminalitet op.

– Og i en tid, hvor vi må sige, at vi skal passe på den natur, vi næsten har tilbage, og det lokalmiljø, vi har, så bliver vi nødt til at finde nogle greb, der gør, at det bliver taget mere alvorligt.

Hun nævner selv en sag fra Kolding, hvor der faldt dom tidligere på ugen, som et eksempel.

Et ægtepar fra Kolding-området blev idømt fire måneders betinget fængsel og 100 timers samfundstjeneste for groft hærværk mod naturen.

Manden og kvinden i 40’erne blev fundet skyldig i at have ødelagt et 1800 kvadratmeter stort naturområde, der grænser op til parrets ejendom.

Her omdannede parret et beskyttet naturområde til græsplæne og blankt vandspejl.

Spørgsmål: Skal sådan et ægtepar have fem års fængsel?

– Nu skal jeg ikke være dømmende myndighed. Men vi ønsker simpelthen at der skal slås hårdere ned på det her, svarer Pia Olsen Dyhr.

– Problemet er, at når du ødelægger natur, så kan du ikke bagefter bare erstatte det.

Spørgsmål: Så fire måneders betinget fængsel i den sag, synes du, er for lidt?

– Nu skal jeg ikke blande mig i domstolene, og jeg er ikke dommer, men politiker, så derfor må jeg sørge for de rammer, der skal være.

– Hvis jeg skal se på det generelt, så synes jeg, at det er for lidt, at man får fire måneders betinget fængsel for noget, der ødelægger et naturområde, der ikke kan komme tilbage.

Israel udførte i løbet af lørdag flere angreb mod Libanon.

Det skal være sket som modsvar på, at der tidligere lørdag blev affyret raketter fra Libanon over Israels grænse.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og forsvarsminister Israel Katz beordrede lørdag således en “anden bølge af angreb” mod over 20 mål med forbindelse til den militante bevægelse Hizbollah.

Det fremgår af en udtalelse fra landets forsvarsministerium.

Ifølge AFP og det amerikanske nyhedsbureau AP er der tale om den største eskalering af konflikten siden en våbenhvile fra 27. november sidste år.

Det står ikke klart, præcis hvad tid angrebene fandt sted.

Fra det israelske forsvarsministerium lød det, at angrebene blev udført “som svar på affyring af raketter mod Israel”, og at den anden bølge var “en fortsættelse af den første række af angreb”, som blev udført lørdag morgen i det sydlige Libanon.

NNA, der er Libanons statslige nyhedsbureau, berettede tidligere lørdag om de første angreb. Her lød det, at fem personer havde mistet livet i byen Touline, som ligger i det sydlige Libanon. Iblandt skulle være en mindreårig pige.

Senere meldte NNA, at tre personer havde mistet livet i et israelsk angreb mod byen Tyre, som blev ramt i den anden bølge af angreb, der var rettet mod det østlige og sydlige Libanon.

Her skal flere desuden være blevet såret.

Fra Bilal Kachmar, som er talsperson for byens katastrofeberedskab, lyder det dog, at to personer blev slået ihjel, mens to blev såret, da et israelsk angreb ramte en lejlighed i et af byens nabolag.

Ifølge AFP er det første gang siden 27. november, at kystbyen er mål for angreb.

En unavngiven sikkerhedskilde siger til AFP, at en embedsmand i Hizbollah var et af målene for angrebet mod Tyre. Kilden oplyser dog ikke, om embedsmanden blev dræbt.

Ifølge AP har Libanons premierminister, Nawaf Salam, bedt militæret om at “træffe alle nødvendigt foranstaltninger” i den sydlige del af landet.

Han siger samtidig, at Libanon ikke ønsker, at der igen skal være krig.

Ida Beiter Bomme er videre til semifinalen i disciplinen 60 meter hæk ved VM i indendørs atletik.

Det står klart efter den indledende runde natten til søndag, hvor den 23-årige dansker fik en tredjeplads i sit heat med en tid på 8,05 sekunder.

Søndag klokken 12.35 løber hun sin semifinale.

Ida Beiter Bomme er dansk mester i disciplinen 60 meter hæk, hvor løberne skal hoppe over fem hække på 60 meter. Hendes personlige rekord er 7,99 sekunder.

Hun er dermed den næsthurtigste danske kvindelige atlet nogensinde på distancen.

Den hurtigste er fortsat Mette Graversgaard, der i 2023 løb den på 7,92 sekunder.

Vinderen af Ida Beiter Bommes heat natten til søndag blev jamaicanske Ackera Nugent, som løb de 60 meter på 7,90 sekunder. Amerikanske Christina Clemons blev nummer to med 7,95 sekunder.

Det er Ida Beiter Bommes andet internationale seniormesterskab. For to uger siden kom hun i semifinalen ved indendørs-EM.

Den anden dansker ved VM, Annika Haldbo, gik ikke videre fra den indledende runde. Hun blev sidst i sit heat med tiden 8,23 sekunder.

Det var Haldbos første internationale seniormesterskab. VM i Kina slutter søndag.

Pårørende til en række venezuelanere, som USA har udvist til et fængsel i El Salvador, vil have dem løsladt.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Flere af familierne mener, at de blev snydt, da de angiveligt var blevet fortalt, at migranterne ville blive fløjet hjem til Venezuela og ikke til El Salvador.

Den 16. marts blev flere end 200 venezuelanske migranter fløjet fra USA til kæmpefængslet Centro de Confinamiento del Terrorismo (CECOT), som har plads til 40.000 indsatte, i El Salvador.

USA’s præsident Donald Trumps administration anvendte en 227 år gammel lov for at gennemføre udvisningerne. Den hedder Alien Enemies Act og er historisk blevet brugt i krigstid.

En føderal dommer i USA ved navn James E. Boasberg blokerede dog midlertidigt for beslutningen ved at suspendere udvisningsflyene.

Venezuelanerne blev på trods af dette alligevel fløjet til El Salvador, og Trump har krævet en rigsretssag mod dommeren.

Fra Trump-administrationen lyder argumentet, at de 238 udviste personer var medlemmer af banden Tren de Aaragua og dermed ulovlige immigranter i USA.

De udviste venezuelaneres familier siger dog, at mange af dem slet ikke er kriminelle – og at flere angiveligt blev snydt til overgive sig til myndighederne.

– Hvordan kan det være, at så mange mennesker sagde, at de skulle til Venezuela, men i dag er de i El Salvador? siger Gladys Coromoto Rojas, som er bedstemor til den udviste Kenlyn Rodriguez.

– De blev bedraget, lyder det videre.

Hun udtaler sig til AFP under en demonstration i byen Barquisimeto, som ligger omkring 265 kilometer fra Venezuelas hovedstad, Caracas.

Den 36-årige Maikel Rojas Oliveras familie siger samtidig, at Oliveras kontaktede dem for at fortælle, at han ville blive sendt hjem til Venezuela – inden han så blev sendt til El Salvador.

– Vi kræver, at alle de uskyldige drenge i El Salvador bliver sendt hjem til deres land, siger hans søster.

Der var omkring 80 deltagere i den pågældende demonstration, heriblandt slægtninge og naboer til de udviste migranter.

Venezuelas regering har kaldt forløbet for en kidnapning. Den har også sagt, at den har hyret et advokatfirma til at få migranterne til Venezuela.

Rusland håber at opnå “nogle fremskridt” under møder om Ukraine-krigen mandag.

Det siger den russiske senator Grigory Karasin, som står i spidsen for den russiske delegation, til den russiske tv-kanal Zvezda.

– Vi håber, at vi i det mindste opnår nogle fremskridt, siger han.

Delegationer fra både Ukraine, Rusland og USA skal mandag mødes i Saudi-Arabien i endnu et forsøg på at afslutte den godt tre år lange krig i Ukraine.

En amerikansk delegation skal her mødes med henholdsvis ukrainske og russiske delegationer hver for sig.

Rusland har afvist et fælles forslag fra USA og Ukraine om en fuld og betingelsesløs våbenhvile på 30 dage. I stedet har Rusland foreslået at standse luftangreb på energianlæg.

Begge sider udfører fortsat luftangreb på hinandens territorier.

Karasin siger videre, at han vil medbringe et “kamplystent og konstruktivt” humør til møderne.

Han specificerer ikke yderligere, hvad møderne skal handle om.

En højtstående ukrainsk embedsmand har sagt til AFP, at Ukraine håber “i det mindste” at nå til enighed om en delvis våbenhvile, der omfatter angreb på energi, infrastruktur og til søs.

Ukraines forsvarsminister vil deltage ved forhandlingerne.

Landet har beskyldt Rusland for ikke oprigtigt at ønske fred og har fordømt dets igangværende angreb i Ukraine.

Steve Witkoff, der egentlig er Trumps udsending til Mellemøsten, har også været udsendt til møder, der handler om krigen i Ukraine.

Han har rost Ruslands præsident, Vladimir Putin, for at være en “stor” leder, der ønsker at afslutte konflikten. Det sagde han i et interview med den højreorienterede podcastvært Tucker Carlson i et interview, der udkom fredag.

– Jeg betragter ikke Putin som en skurk. Det er en kompliceret situation med den krig og alle de skridt, der ledte op til den, lød det fra Steve Witkoff.

AFP

Amerikanske advokatfirmaer og borgerrettighedsorganisationen American Civil Liberties Union (ACLU) mener, at et nyt initiativ fra Donald Trump forsøger at “skræmme” advokater, der udfordrer den amerikanske præsidents dagsorden.

Det siger senioradvokat i ACLU Ben Wizner til Reuters.

Det sker, efter at Trump har sendt et notat til justitsminister Pam Bondi om at undersøge muligheden for at sanktionere bestemte advokater og advokatfirmaer.

– Domstolene har indtil videre været den eneste institution, der har stået imod Trumps angreb, siger senioradvokat i ACLU Ben Wizner.

Der er ifølge notatet tale om advokater og advokatfirmaer, der engagerer sig i “frivolous, unreasonable and vexatious litigation” mod USA, hvilket kan oversættes til “useriøse, urimelige og irriterende søgsmål”.

Det drejer sig desuden om advokatfirmaer, der sagsøger administrationen i det, som Trump kalder “grundløse og partiske” søgsmål.

Han har bedt Bondi om at henvise denne type firmaer til Det Hvide Hus, så de kan få frataget deres sikkerhedsgodkendelser, og så de føderale kontrakter, som de arbejder under, kan blive opsagt.

Trump står over for mere end 100 søgsmål, der udfordrer eller sætter spørgsmålstegn ved Det Hvide Hus’ handlinger i forbindelse med blandt andet migration og transkønnedes rettigheder.

Interesseorganisationer inden for det retlige system har sammen med mindst 12 store advokatfirmaer anlagt mange af sagerne.

Advokatfirmaet Keker, Van Nest & Peters arbejder sammen med ACLU i en sag mod administrationen om migranters rettigheder

Det siger i en udtalelse, at det er “utilgiveligt og foragteligt”, at Trump angriber advokater på baggrund af deres klienter eller juridiske arbejde mod den føderale regering.

Lawyers for Civil Rights er en interesseorganisation, som har sagsøgt Trump-administrationen for udvisninger af migranter.

Den kalder Trumps trussel om sanktioner for hyklerisk og siger, at Trump og hans allerede “gentagne gange har gjort nar ad retsstatsprincippet”.

Reuters

Den tyrkiske anklagemyndighed har bedt en domstol om at fængsle Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, og fire af hans støtter.

Det oplyser Imamoglu kontor ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ekrem Imamoglu blev anholdt onsdag som en del af en større korruptionsefterforskning. Han er anklaget for svindel og for at støtte en terrorgruppe.

Ifølge Reuters ventes domstolen søndag at træffe afgørelse om anklagemyndighedens anmodning.

Imamoglu har selv afvist anklagerne mod ham og kaldt dem “umoralske” og “grundløse”.

Anholdelsen har de seneste dage udløst protester i flere tyrkiske byer, herunder i hovedstaden Ankara og i Istanbul.

Sent lørdag aften var store folkemængder mødt op uden for rådhuset i Istanbul, hvor de for fjerde aften i træk demonstrerede mod anholdelsen.

Politisk leder i Hamas Salah Al-Bardaweel er blevet dræbt i et israelsk luftangreb.

Det melder medier, der støtter Hamas, natten til søndag. Det samme gør unavngivne palæstinensiske medier ifølge Reuters.

Angrebet fandt sted i det sydlige Gaza i Khan Younis.

Hamas er en militant, islamisk fundamentalistisk bevægelse, der har kontrolleret Gaza siden 2007.

Ifølge medierne, der støtter Hamas, er Al-Bardaweel medlem af Hamas’ politiske kontor. Også hans kone blev dræbt i angrebet, lyder det.

Ifølge unavngivne palæstinensiske læger angreb et israelsk fly et hus i byen Rafah i den sydlige del af Gaza. Flere mennesker blev såret, lyder det.

Israel har endnu ikke kommenteret meldingen klokken 01.20 dansk tid.

Tirsdag indledte Israel igen omfattende angreb på Gaza. Det er ifølge Reuters de mest omfattende angreb, siden Israel og Hamas indledte første fase af en våbenhvile den 19. januar i år.

Denne fase udløb 1. marts.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har flere gange sagt, at formålet med konflikten med Hamas er at stoppe gruppen i at være en militær og styrende enhed.

Han har sagt, at målet med den nye indsats i Gaza er at tvinge gruppen til at frigive de resterende gidsler, som blev taget, da Hamas angreb Israel den 7. oktober 2023.

Flere medlemmer af Hamas blev dræbt i angrebene tirsdag, herunder Hamas’ de facto regeringsleder, Essam Addalees, og intern sikkerhedschef Mahmoud Abu Watfa, skriver Reuters.

Palæstinensiske sundhedsmyndigheder har sagt, at mindst 400 mennesker, hvoraf halvdelen var kvinder og børn, blev dræbt tirsdag.

Hamas har beskyldt Israel for at bryde betingelserne i våbenhvileaftalen fra januar ved at nægte at indlede forhandlinger om en endelig afslutning på krigen og en tilbagetrækning af tropperne fra Gaza.

Gruppen har dog sagt, at den stadig er villig til at forhandle.

Som følge af konflikten er hundredtusindvis af mennesker blevet drevet ud af deres hjem, melder palæstinensiske sundhedsmyndigheder.

Reuters

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har besøgt ukrainske styrker i Pokrovsk i Donetsk-regionen i det østlige Ukraine.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

I videoer delt på sociale medier lørdag kan Zelenskyj ses tildele flere soldater medaljer og afholde en briefing ved en kommandopost.

Efterfølgende rejste Zelenskyj til Kharkiv i den nordøstlige del af landet for at mødes med flere soldater og holde et møde med deres militære ledere.

– Jeg fik en redegørelse om forsvaret af Pokrovsk, den operationelle situation og fremskridtene i missionerne, lød det ifølge AFP fra Zelenskyj.

Pokrovsk har været mål for russiske angreb siden midten af sidste år.

Russiske styrker har vundet frem sydvest for byen, men den seneste tid er de ikke lykkedes med at rykke yderligere frem.

Pokrovsk betragtes som en strategisk vigtig by, da den ses som afgørende for at kunne indlemme Donetsk som en del af Rusland.

Pokrovsk er desuden et vigtigt logistisk knudepunkt for de ukrainske styrker.

Kort tid efter at Zelenskyjs besøg blev meldt ud, blev mindst tre civile dræbt i et russisk angreb mod byen, skriver dpa.

En person blev desuden såret, lød det fra guvernør Vadym Filasjkin på beskedtjenesten Telegram.

Ifølge Ukraines anklagemyndigheds kontor fandt angrebet sted tidligt på eftermiddagen lokal tid.

Det står ikke klart, præcis hvornår Zelenskyj besøgte Pokrovsk.

Rusland har ikke kommenteret meldingerne om et angreb mod Pokrovsk.

Zelenskyjs besøg i Pokrovsk og Kharkiv finder sted, forud for at der mandag afholdes drøftelser om en våbenhvile i Saudi-Arabien. Her skal amerikanske mæglere mødes med både ukrainske og russiske delegationer.

Krigen i Ukraine begyndte i februar 2022, da Rusland invaderede Ukraine.

Det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz er klar i tonen, efter at det er kommet frem, at J.D. Vances hustru og USA’s nationale sikkerhedsrådgiver angiveligt rejser til Grønland i næste uge.

– Nej tak til amerikansk indblanding i grønlandsk valgkamp. Uanset hvilken form den kommer i, skriver Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit (IA) lørdag aften på Facebook.

Tidligere på aftenen erfarede det grønlandske medie Sermitsiaq, at Usha Vance, der er gift med USA’s vicepræsident, rejser til Grønland.

Under besøget, der betegnes som “uofficielt”, skal hun overvære et hundeslædevæddeløb i Sisimiut i Vestgrønland, som starter 29. marts, lyder det.

Vivian Motzfeldt, der er fungerende minister for selvstændighed og udenrigsanliggender, bekræfter over for Jyllands-Posten, at Usha Vance kommer på besøg.

Men ministeren kender ikke det nøjagtige tidspunkt eller program, siger hun.

Usha Vance får følgeskab af USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, oplyser diplomatiske kilder i Washington til Jyllands-Posten.

Besøget finder angiveligt sted, mens der er valgkamp til kommunalvalget i Grønland. Det afholdes 1. april.

– Det er tydeligt, at Trump-lejren ikke respekterer vores ret til selvbestemmelse uden indblanding udefra. Jeg har stor respekt for, når der bliver sagt fra, skriver Aaja Chemnitz i opslaget.

Ifølge Sermitsiaq har Malik Berthelsen, borgmester i Qeqqata Kommune i Vestgrønland, afslået at mødes med Usha Vance, mens der er valgkamp.

Borgmesteren har foreslået, at de kan mødes efter valget, efter at en amerikansk delegation har henvendt sig til ham.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange givet udtryk for, at han ønsker, at Grønland skal blive en del af USA.

– Jeg tror, at det vil ske, sagde præsidenten tidligere i marts, da han blev spurgt ind til sine tanker om en “mulig annektering”.

Besøget er ikke officielt blevet bekræftet fra amerikansk side.

Tidligere har Donald Trump Jr., der er søn af Donald Trump, været på et kort visit i Grønland.

Malik Berthelsen, borgmester i Qeqqata Kommune i Vestgrønland, har afvist at mødes med Usha Vance, der er gift med J.D. Vance, USA’s vicepræsident.

– Jeg kan bekræfte, at de (en amerikansk delegation, red.) har henvendt sig til mig og ønskede at mødes, siger han til det grønlandske medie Sermitsiaq.

Da der i disse dage er valgkamp til kommunalvalget i Grønland, som afholdes 1. april, har han afslået at mødes og foreslået, at de kan mødes efter valget.

Ifølge mediet vil et kommende hundeslædevæddeløb, som starter 29. marts i Sisimiut, blive overværet af Usha Vance.

Myndighederne i Grønland er blevet informeret om besøget, der betegnes som “uofficielt”, erfarer Sermitsiaq.

Vivian Motzfeldt, der er fungerende minister for selvstændighed og udenrigsanliggender, bekræfter over for Jyllands-Posten, at Usha Vance kommer på besøg.

Men ministeren kender ikke det nøjagtige tidspunkt eller program, siger hun.

USA har bedt om officielle møder med danske og grønlandske repræsentanter, men møderne er blevet afvist, skriver DR.

Diplomatiske kilder i Washington oplyser til Jyllands-Posten, at Usha Vance får følgeskab af USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, under besøget.

Det er ikke blevet officielt bekræftet fra amerikansk side.

Borgmesteren i Qeqqata Kommune “håber”, at den amerikanske delegation vil respektere borgerne i Sisimiut, der ligger i kommunen.

J.D. Vances hustru skal ifølge Sermitsiaq ikke mødes med officielle repræsentanter fra Grønland under besøget.

Allerede søndag vil sikkerhedsfolk ankomme til Nuuk, hvor Usha Vance i første omgang vil opholde sig, inden hun rejser videre til Sisimiut, lyder det.

Tidligere har Donald Trump Jr., der er søn af USA’s præsident, Donald Trump, været på et kort visit i Grønland.

Her bekræftede han, at han ikke skulle mødes med grønlandske politikere.

Donald Trump har flere gange udtrykt, at han ønsker, at Grønland skal blive en del af USA.

– Jeg tror, at det vil ske, sagde præsidenten tidligere i marts, da han blev spurgt ind til sine tanker om en “mulig annektering”.

Fra fredag aften og frem til lørdag klokken 15 har borgere logget på TastSelv mere end 1,2 millioner gange for at tjekke deres årsopgørelser for 2024.

Det oplyser Skattestyrelsen, der åbnede for adgangen omkring klokken 19.20 fredag.

Når man logger ind på TastSelv, kan man se, om man har betalt for meget eller for lidt i skat i 2024.

Optællingen tæller antallet af login, men det betyder ikke nødvendigvis, at mere end 1,2 millioner borgere har tjekket årsopgørelsen.

Nogle borgere kan have været forbi siden flere gange.

Omkring klokken 19.30 lørdag er cirka 170.000 borgere i kø for at logge ind på TastSelv.

Weekenden er en såkaldt testweekend, hvor styrelsen løbende justerer, hvor mange der bliver lukket ind på siden.

Officielt er det først mandag, at man kan gå ind og tjekke sin årsopgørelse for 2024.

Lørdag morgen klokken 8 havde omkring 740.000 borgere været logget ind for at tjekke årsopgørelsen.

Det var omkring dobbelt så mange sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, oplyste Ulrick Junge, underdirektør i Skattestyrelsen.

Der blev lukket omkring 1500 personer ind i minuttet, da antallet var højest lørdag morgen. Sidste år var antallet “noget lavere” ifølge Ulrick Junge.

Mere end 100.000 borgere har været logget ind på siden for at rette i forskellige fradrag.

Lørdag klokken 11 havde der været omkring 124.000 rettelser i feltet med kørselsfradrag.

Det er også populært at rette i felterne for rejsefradrag og servicefradrag.

Der er god tid til at rette i de forskellige oplysninger, som indgår i årsopgørelsen. Det kan man gøre frem til 1. maj.

Sidste år blev der logget på Skattestyrelsens TastSelv-løsning 2,8 millioner gange fra fredag aften og frem til mandag morgen under testweekenden.

Styrelsen anbefaler, at man prøver at logge på tidligt om morgenen eller sent om aftenen, hvor trykket er mindst.

Har man spørgsmål til årsopgørelsen, er det muligt at kontakte Skat telefonisk, via chat eller sociale medier og på mail.

Et kommende hundeslædevæddeløb, som starter 29. marts i Sisimiut i Grønland, vil blive overværet af Usha Vance, der er gift med USA’s vicepræsident, J.D. Vance.

Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq, der erfarer, at myndighederne i Grønland er blevet informeret om besøget, der betegnes som “uofficielt”.

Allerede søndag vil sikkerhedsfolk ankomme til Nuuk, hvor Usha Vance i første omgang vil opholde sig, inden USA’s andendame rejser videre til Sisimiut.

Det fremgår ikke, hvornår Usha Vance præcist ankommer til Grønland.

Vivian Motzfeldt, der er fungerende minister for selvstændighed og udenrigsanliggender, bekræfter over for Jyllands-Posten, at Usha Vance kommer, men ministeren siger, at hun ikke kender det nøjagtige tidspunkt eller program.

Ifølge avisen har organisationen bag løbet, der har navnet Avannaata Qimussersua, accepteret økonomisk støtte fra USA fra landets konsulat i Nuuk.

J.D. Vances hustru skal ikke mødes med officielle repræsentanter fra Grønland under besøget, lyder det.

Ifølge Visit Greenland er væddeløbet en af de største kulturelle begivenheder i Grønland.

Det afvikles hvert år i den vestlige del af Grønland, hvor deltagere konkurrerer i et 40 kilometer langt løb.

Tidligere har Donald Trump Jr., der er søn af USA’s præsident, Donald Trump, været på et kort visit i Grønland.

Besøget fandt sted i januar, og Trump Jr. slog fast, at han var der som “turist for at se det her utrolige sted”.

Han bekræftede også, at han ikke skulle mødes med grønlandske politikere.

Siden Donald Trump blev valgt som præsident, har han flere gange luftet ønsket om at gøre Grønland til en del af USA.

Tidligere i marts sagde Trump blandt andet, at han tror, at en amerikansk annektering af Grønland vil ske.

Herefter blev Trumps adfærd kaldt for “uacceptabel over for venner og allierede i en forsvarsalliance” af de fem grønlandske partiformænd, hvis partier blev valgt ind ved parlamentsvalget i Grønland 11. marts.

Flere grønlandske politikere var med, da der 15. marts var indkaldt til demonstration i Nuuk i protest mod den amerikanske præsident og hans ønsker om at få kontrol med Grønland.