Seneste nyheder

Føderale anklagere i USA går efter, at rapperen Sean “Diddy” Combs skal have 135 måneders fængsel for de anklager relateret til prostitution, som han er fundet skyldig i.

Det fremgår af retsdokumenter i sagen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

135 måneder svarer til 11 år og tre måneder.

Fredag skal distriktsdommer Arun Subramanian efter planen afsige dom i sagen.

Anklagerne kræver, at rapperen får “mindst 135 måneders fængsel” og anmoder desuden dommeren om, at Diddy straffes med en bøde på 500.000 dollar svarende til knap 3,2 millioner kroner.

Den 55-årige Sean “Diddy” Combs blev i juli kendt skyldig i to anklagepunkter relateret til prostitution.

Han blev således fundet skyldig i to tilfælde af transport af mandlige prostituerede, der blev fragtet over delstatsgrænser i USA for at deltage i seksuelle aktiviteter med Diddys kærester, mens de var påvirket af stoffer, og mens Diddy selv så op.

Anklagepunkterne har hver en strafferamme på op til ti års fængsel.

Samtidig blev Diddy frifundet for de mest alvorlige anklager, han stod over for i den to måneder lange retssag. Det drejede sig om anklager om menneskehandel og afpresning.

Combs har erklæret sig uskyldig i alle anklager. Han ventes ifølge Reuters også at anke den dom, der falder fredag.

Rapperens forsvarsadvokater opfordrede i sidste uge dommeren til en 14-måneders fængselsstraf. De sagde, at de ikke mener, at Subramanian bør tage beviser for Combs angivelige misbrug af sine ekskærester med i sine overvejelser, fordi Diddy i retssagen blev frikendt for at have tvunget dem til sex.

To af Combs’ tidligere kærester – heriblandt sangeren Casandra “Cassie” Ventura – har vidnet i sagen og fortalt, at han har udsat dem for både fysisk og seksuel vold.

Combs’ forsvarere erkendte, at rapperen til tider har været voldelig i sine parforhold. Men de har understreget, at den seksuelle aktivitet, som anklagemyndigheden har beskrevet, var frivillig.

Combs blev anholdt i september sidste år. Hvis dommen ender på 14 måneder, som forsvarerne ønsker det, vil rapperen blive løsladt inden årsskiftet, fordi den tid, han allerede har tilbragt som varetægtsfængslet, vil tælle med.

De seneste ti år af andelen af unge kvinder, der tilvælger hormonpræventionen p-piller faldet hvert eneste år.

Det viser tal, som Jyllands-Posten har trukket fra Sundhedsdatastyrelsen.

Helt konkret er der sket omkring en halvering i flere aldersgrupper i andelen af kvinder, der tager den daglige lille pille, der beskytter mod uønsket graviditet.

Ud af 1000 danske kvinder i alderen 18 til 24 år brugte 564 p-piller i 2014. Ti år senere er tallet 310.

For aldersgruppen 25 til 44 år er tallet faldet fra 223 til 95.

P-piller er en sikker og hormonbaseret præventionsform, der forhindrer ægløsning og dermed beskytter mod graviditet.

Pillen har været på det danske marked i årtier, men i de senere år er der kommet mere viden om mulige bivirkninger som depression og øget fare for blodpropper.

Professor og overlæge i almen gynækologi ved Odense Universitetshospital Pernille Ravn ser faldet i brugen af p-piller som udtryk for, at der er kommet mere viden om bivirkninger.

Det siger hun til Jyllands-Posten og tilføjer, at kvinder i mindre grad vil acceptere bivirkningerne.

– Vi trænger til, at kvinder har flere valg i paletten af præventionsformer, hvor der ikke er så mange bivirkninger. At have en effektiv præventionsform med lavere dosis hormon må være at foretrække, siger hun til mediet.

Salget af p-piller toppede i 2005. Her brugte 426.320 personer præparatet. Det skrev Berlingske sidste år på baggrund af tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Siden da er antallet af brugere af pillerne faldet.

I 2023 var der samlet tale om 202.385 personer, som brugte præparatet ifølge Berlingske.

Hovedpine, nedsat sexlyst, akne og humørsvingninger er en række af de almindelige bivirkninger ved at tage p-piller.

Blodpropper og øget risiko for depression er listet som sjældne bivirkninger ved brug af p-piller.

Militære specialister fra Ukraine er ankommet til Danmark, hvor de skal være en del af øvelser vedrørende bekæmpelse af droner.

Det oplyste de ukrainske væbnede styrkers generalstab mandag, skriver mediet The Kyiv Independent tidligt tirsdag.

Øvelserne vil samle ukrainske og danske styrker og dreje sig om det, der kaldes foranstaltninger mod ubemandede fartøjer.

Ubemandede fartøjer kan eksempelvis være droner.

I løbet af en uge skal specialisterne udføre praktiske opgaver, udveksle ekspertise og styrke evnen til forsvar mod droner og lufttrusler, lyder det.

– Sådanne øvelser er et vigtigt skridt for at styrke interoperabiliteten mellem Ukraines og Danmarks væbnede styrker og gøre vores stater stærkere i deres fælles stræben efter fred og sikkerhed i Europa, lyder det fra generalstaben.

Her kaldes øvelserne for “Wings of Defense”.

Det står ikke umiddelbart klart, præcis hvor mange specialister fra Ukraine der er kommet til Danmark.

Fredag lød det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn, at Ukraine havde tilbudt at stiller personer til rådighed i forhold til at styrke det danske droneberedskab. Det skrev Politiken.

The Kyiv Independent skriver, at de ukrainske specialister er blevet inviteret til Danmark for at dele deres viden om bekæmpelse af droner.

Ukraine har omfattende erfaringer – og har innoveret på området – siden Rusland iværksatte invasionen af Ukraine i 2022, skriver mediet.

Flere hændelser med ulovlig droneflyvning har i den seneste uge fået stor opmærksomhed i Danmark.

Mandag aften 22. september blev der observeret droner over luftrummet i Københavns Lufthavn. Luftrummet var lukket for flytrafik i fire timer.

Siden er der blevet observeret flere droner over andre danske lufthavne og over flere af Forsvarets lokaliteter.

Ingen af de observerede droner er blevet nedtaget, og det er uvist, hvem der står bag droneflyvningerne. Men myndighederne har tidligere beskrevet det som en “professionel” og “kapabel” aktør.

Danmark er onsdag den 1. oktober og torsdag den 2. oktober vært for to europæiske topmøder i København, som vil have fokus på forsvar, Ukraine og udvidelse af EU med nye lande.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, sagde mandag, at Ukraine ikke er et suverænt land, da han svarede på beskyldninger om, at ungarske rekognosceringsdroner skal have krænket Ukraines luftrum.

– Ukraine er ikke i krig med Ungarn; det er i krig med Rusland. Det burde være bekymret over dronerne ved sin østlige grænse, sagde Orbán i en højreorienteret podcast.

– Jeg tror på mine ministre, men lad os sige, at den faktisk ville have fløjet et par meter derhen (mod Ukraine, red.), og hvad så? Ukraine er ikke et selvstændigt land. Ukraine er ikke et suverænt land, Ukraine finansieres af os, for Vesten giver det midler og våben.

Ungarn har afvist meldingerne om droner, der først kom fredag fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på X. Han skrev ikke, hvornår dronerne var blevet set.

– Foreløbige vurderinger peger i retning af, at de kan have udført rekognoscering af det industrielle potentiale i Ukraines grænseområder, skrev han.

Det førte hurtigt til, at Ungarn tog til genmæle.

– Præsident Zelenskyj er ved at miste forstanden på grund af sin anti-ungarske besættelse, skrev Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjarto, på det sociale medie X.

– Han er begyndt at se ting, der ikke er der, lød det.

Som svar på Orbáns udtalelser i podcasten lyder det fra den ukrainske udenrigsminister, Andrij Sybiha, i et opslag på X, at den ungarske premierminister fortsat er det, han betegner som beruset af russisk propaganda.

I modsætning til de fleste Nato- og EU-leder har Orbán opretholdt et tæt forhold til Rusland, samtidig med at han har sat spørgsmålstegn ved logikken i Vestens militærhjælp til Ukraine.

Disse udtalelser har gjort forholdet mellem ham og Zelenskyj anspændt.

Efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 er mange større ukrainske industriselskaber rykket vestpå og andre steder i landet, som er mere sikre end de sydlige og østlige områder.

Ukraine støder op til Ungarn mod vest.

Reuters

Videotjenesten YouTube er gået med til at betale 24,5 millioner dollar – 156 millioner kroner – i et forlig med USA’s præsident, Donald Trump.

Det viser retsdokumenter, der blev offentliggjort mandag, skriver nyhedsbureauet AP.

Trump fik lukket sin youtubekanal umiddelbart efter stormløbet mod Kongressen i USA den 6. januar 2021, efter at præsidenten havde tabt valget til Joe Biden.

Kanalen blev lukket, fordi YouTube dengang vurderede, at Trumps kanal havde opfordret til vold og dermed forbrudt sig mod platformens politik.

YouTube åbnede Trumps kanal igen i marts 2023.

Af retsdokumenterne fremgår det, at en stor del af pengene fra forliget går til opførelsen af en balsal i Det Hvide Hus samt en fond, der er tilknyttet parken National Mall i Washington D.C.

Det Hvide Hus og kongresbygningen, Capitol, støder op til blandt andet National Mall.

En mindre del af pengene – 2,5 millioner dollar – vil gå til andre parter, der har været involveret i sagen.

Med mandagens forlig mellem Trump og Alphabet, der ejer YouTube, har tre af USA’s store techselskaber de seneste måneder indgået forlig med den 79-årige præsident i lignende sager.

Også Trumps profiler på de sociale medier Facebook, Instagram og Twitter blev lukket efter stormløbet mod Kongressen i 2021.

Meta, der ejer Facebook og Instagram, indgik i januar et forlig på 25 millioner kroner.

Trump sagsøgte også platformen Twitter, der senere blev købt af Elon Musk, som omdøbte platformens navn til X. I februar indgik X et forlig med Trump på 10 millioner dollar.

Desuden gik medievirksomheden Paramount i juli med til at betale præsidenten 16 millioner dollar efter et søgsmål fra Trump.

Trump var ifølge BBC utilfreds med klipningen af et indslag med modkandidaten Kamala Harris i programmet “60 Minutes” på tv-kanalen CBS i sidste års præsidentvalgkamp.

Indslaget var ifølge Trump klippet på en måde, så det skulle sikre Harris flere stemmer.

Madagaskars præsident, Andry Rajoelina, har mandag opløst sin regering som følge af flere dages uroligheder, som ifølge FN har kostet mindst 22 mennesker livet.

– Jeg har besluttet at afskedige premierministeren og regeringen. Indtil en ny regering er dannet, vil de nuværende ministre fungere som midlertidige, siger Rajoelina i en tale til nationen på tv.

Tusindvis af mennesker har de seneste dage været på gaden i landet for at demonstrere mod gentagne strømafbrydelser og vandmangel.

Politiet har svaret hårdt igen med tåregas og gummikugler i et forsøg på at sprede folkemængderne, der er blevet mobiliseret gennem en bevægelse kaldet “Gen Z”.

Navnet refererer til Generation Z, der er en betegnelse for generationen, der er født mellem slutningen af 1990’erne og begyndelsen af 2010’erne.

Demonstrationerne, der typisk ledes af unge mennesker, har ifølge FN’s opgørelse dræbt mindst 22 og såret over 100. Regeringen afviser dog tallene og siger, at de er baseret på rygter.

I talen tilføjer Rajoelina, at ansøgninger til posten som ny premierminister kan indgives de kommende tre dage.

Allerede fredag fyrede præsidenten sin energiminister for angiveligt ikke at passe sit arbejde.

Trods store naturressourcer er Madagaskar et af verdens fattigste lande. Ifølge Verdensbanken levede næsten 75 procent af befolkningen under fattigdomsgrænsen i 2022.

Siden landet blev afhængigt i 1960, har der været flere folkelige opstande.

I 2009 tvang massedemonstrationer den daværende præsident Marc Ravalomanana fra magten. Det var her, at Rajoelina overtog posten som præsident.

FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, har fordømt Madagaskars reaktion på demonstrationerne og kaldt den for voldelig.

Mandag gik flere folkemængder gennem hovedstaden Antananarivos gader og krævede Rajoelinas afgang.

Torsdag var der omfattende plyndringer i hovedstaden natten igennem, uden at politiet greb ind.

“Gen Z” hævdede søndag, at grupper af anonyme personer blev betalt for at plyndre flere butikker i et forsøg på at sværte bevægelsen til.

AFP

Der er risiko for, at befolkningens opbakning til oprustningen af Forsvaret vil blive sat over styr, hvis politikerne beslutter at købe Søværnets nye fregatter i udlandet i stedet for i Danmark.

Det siger formand for Dansk Metal Claus Jensen til Berlingske.

– Jeg synes, det er meget ukvalificeret, hvis jeg nu skal være helt ærlig. Og jeg kan ikke helt forstå Forsvaret. Hvad fanden interesse har de i at købe det hele i udlandet?

– Hvis behovet for forsvarsinvesteringer bliver endnu større, end det er i dag, ville det da være ærgerligt, at Danmark er et af de få lande i Europa, der ingenting laver, siger han.

Partierne bag forsvarsforliget blev inden sommerferien enige om at etablere en ramme for at konstruere større militære skibe i Frederikshavn.

Men flere ordførere – og også forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) – taler om at involvere udlandet. Og det er dumt, påpeger Claus Jensen.

Han taler om den såkaldte søsterskibseffekt, som gør, at det første skib, man køber, bliver dyrere end det sidste. Og hvis Danmark starter med at købe i for eksempel England, mister vi den effekt, som gør skibene billigere i fremtiden, mener han.

Claus Jensen mener desuden, at det vil være bedst for Danmark at skabe arbejdspladser i landet.

Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har vurderet, at der ikke er nogen danske værfter, der er i stand til at bygge komplekse og store krigsskibe som eksempelvis fregatter.

Men det argument køber Claus Jensen ikke. Han påpeger, at Danmark i dag bygger skibe og stadig har uddannelserne – og at man hurtigt kan uddanne ti skibsbyggere.

Han mener, at der er behov for hurtige beslutninger – blandt andet på ammunitionsfabrikken Krudten i Nordjylland, hvor man endnu ikke har igangsat produktionen af ammunition, efter at staten overtog fabrikken sidste år.

Forsvarsministeren er kritisk over for at træffe for hurtige beslutninger, siger han til Berlingske.

Han vil præsentere en endelig plan for byggeriet af de nye fregatter i slutningen af 2025, siger han og understreger, at “så må der hellere gå et halvt år mere, end at vi træffer en forkert beslutning”.

Rusland har overtaget i Ukraine og er i gang med at vinde den mere end tre et halvt år lange krig.

Det siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, mandag i en video på den russiske regerings hjemmeside. Det skriver Reuters.

– Vores soldater og hærchefer går til angreb, og hele landet – hele Rusland – fører denne retfærdige kamp og arbejder hårdt.

– Sammen forsvarer vi vores kærlighed til fædrelandet og vores forenede historiske skæbne. Vi kæmper, og vi sejrer, siger Vladimir Putin.

Rusland har de seneste dage intensiveret angrebene i Ukraine. I weekenden blev Ukraine angrebet af droner og missiler, der ramte mange forskellige steder i Ukraine.

Der har været et stort internationalt pres på at få Putin til at stoppe krigen, siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.

I august afholdt USA’s præsident, Donald Trump, og Putin et møde i den amerikanske delstat Alaska for at diskutere krigen.

Trump havde håbet på, at hans personlige relation til Putin kunne skabe et gennembrud i forhandlingerne om en afslutning på krigen i Ukraine.

– Desværre betød det forhold ikke noget, erkendte Trump for nylig om relationen til Putin.

USA’s præsident Donald Trumps plan for fred i Gaza får umiddelbart en pæn modtagelse blandt europæiske ledere.

Italiens regering meddeler, at den er parat til at bakke op om planen.

– Det forslag, der i dag er blevet fremlagt af USA’s præsident, Donald Trump, kan markere et vendepunkt, skriver premierminister Giorgia Melonis kontor ifølge Reuters i en udtalelse.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, udtrykker også støtte i et opslag på det sociale medie X.

– Jeg byder Donald Trumps engagement i at få afsluttet krigen i Gaza og sikre løsladelse af alle gidsler velkommen.

– Jeg forventer, at Israel engagerer sig beslutsomt på dette grundlag. Hamas har intet andet valg end straks at frigive alle gidsler og følge denne plan, skriver Macron på X.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, er på linje.

– Vi opfordrer alle sider til at mødes og arbejde med den amerikanske administration om at færdiggøre aftalen og gøre den til virkelighed, siger Keir Starmer ifølge Reuters.

Saudi-Arabien, Egypten, Jordan, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater støtter også planen, der indeholder 20 punkter og vil sætte den militante gruppe Hamas helt uden for indflydelse.

Det meddeler landenes udenrigsministre ifølge Reuters i en fælles udtalelse mandag aften.

Her skriver ministrene, at de vil arbejde med relevante parter for at sikre planens gennemførelse.

Det palæstinensiske selvstyre kommenterer ikke direkte på planen. Selvstyret skriver ifølge Reuters, at det vil samarbejde med USA og andre partnere for at sikre en helhedsplan, der baner vejen for retfærdig fred baseret på en tostatsløsning.

Trumps fredsplan blev præsenteret mandag aften af Det Hvide Hus.

I planen foreslår Trump et midlertidigt såkaldt teknokratisk styre i Gaza i form af en “apolitisk palæstinensisk komité”, som skal styre de “daglige” offentlige tjenester samt lokale enheder i Gaza.

Over den komité skal der være et såkaldt “Board of Peace”. Det er et internationalt overgangsorgan, der får en tilsynsrolle i forbindelse med fredsaftalen.

Det skal have “Trump som formand, mens andre medlemmer og statsoverhoveder vil blive offentliggjort, heriblandt tidligere premierminister Tony Blair”, står der i planen fra Det Hvide Hus.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har meddelt, at han støtter planen.

Den palæstinensiske gruppe Hamas har endnu ikke kommenteret fredsplanen.

Forfatter, filminstruktør og cykelkommentator Jørgen Leth er død mandag aften i en alder af 88 år. Det sker efter kort tids sygdom.

Det meddeler familien, oplyser Gyldendal til Ritzau.

Jørgen Leth debuterede som forfatter i 1962 med digtsamlingen “Gult lys”. Senest var han i juni 2025 aktuel med digtsamlingen “Zombie”.

Simon Pasternak, der er forlagschef for Gyldendal Skønlitteratur, konstaterer i et skriftligt citat, at “stemmen er blevet tavs”.

– Den dybe, lidt nasale Jørgen Lethske stemme, der kunne lægge den perfekte frasering ind over alting – fra Eddy Merckx og Godard til en saglig og detaljeret kærlighed og ja, døden selv, lyder det.

Pasternak skriver videre, at Jørgen Leth skrev “med enkelhed, nøgternhed og ekstrem coolness om sine helte, sine besættelser og sit liv”.

Familien har ikke yderligere kommentarer, lyder det fra Gyldendal.

Foruden film og digte kender mange danskere nok Jørgen Leth bedst for at lægge stemme til det årlige cykelløb Tour de France.

Sammen med makkeren Jørn Mader var Leth fast kommentator på TV 2 på det franske cykelløb op gennem 90’erne.

Han stoppede, da han blev mødt af hård kritik for udgivelsen af erindringsbogen “Det uperfekte menneske”, som af mange menes at have kontroversielt indhold.

Formuleringen “Jeg tager kokkens datter, når jeg vil” var i sin løsrevne form nok til at få ham fyret fra jobbet som Tour de France-kommentator.

Men i 2009 vendte han tilbage til kommentatorboksen, hvor han de følgende ti år prydede den danske sendeflade med sin stemme over verdens største cykelløb, indtil han stoppede efter uenigheder med TV 2.

Jørgen Leth har også instrueret flere dokumentarfilm om nogle af cykelsportens klassiske løb – blandt andet “Stjernerne og vandbærerne” om Giro d’Italia og “En forårsdag i helvede” om Paris-Roubaix.

I 1993 stod han også bag dokumentaren “Michael Laudrup – en fodboldspiller”. Leth har i alt instrueret og skrevet over 40 spille- og dokumentarfilm.

I 2023 var Leth aktuel med “Sidste udkald for rejsende”, som var en samtalebog med Jakob Kvist om livets store temaer.

I den anledning sagde Leth i et interview med Euroman, at døden var “uomgængelig”.

– Når det er sagt, så synes jeg, jeg har levet. Jeg har levet godt. Jeg fortryder ingenting. Jeg har fire fantastiske børn. Og et væld af børnebørn, lød det.

I et interview med Berlingske samme år blev Jørgen Leth bedt om at svare på, hvilken betydning han selv håbede, at han sammen med sine værker havde haft.

– Jamen, det kan jeg ikke sige på to ord. Eller på 31. Eller på 93. Det kan jeg ikke.

– Men jeg håber, at jeg har skærpet folks nysgerrighed over for omverdenen. Jeg synes, at nysgerrighed er en af de vigtigste egenskaber i livet. Hvis jeg har fået andre til at undre sig over, hvad der venter og sådan noget, så er jeg tilfreds. Det kan jeg godt leve med. Det er et eftermæle, jeg godt vil være ved, lød det.

Hvis den palæstinensiske gruppe Hamas afviser USA’s fredsplan for Gaza, så har Israel “fuld støtte” i forsøget på at ødelægge Hamas.

Det siger den amerikanske præsident, Donald Trump, på et pressemøde i Det Hvide Hus mandag.

Kort inden mødet har Trump fremlagt en plan på 20 punkter for fred i Gaza. Endnu har Hamas ikke reageret.

Med ved mødet er også den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, som siger, at han støtter planen.

Både Trump og Netanyahu truer med konsekvenser, hvis ikke Hamas accepterer planen.

– Israel ville have min fulde støtte til at gøre arbejdet færdigt med at ødelægge truslen fra Hamas, siger Trump ifølge AFP.

– Jeg håber, at vi får en fredsaftale, og hvis Hamas afviser en aftale, hvilket altid er muligt, så er de de eneste tilbage.

– Alle andre har accepteret den. Men jeg har en fornemmelse af, at vi får et positivt svar, fortsætter den amerikanske præsident.

Det første punkt i planen er, at Gaza skal være en “afradikaliseret terrorfri zone, der ikke udgør en trussel for sine naboer”.

Planen indeholder også blandt andet punkter om, at gidsler skal frigives, og at Israel skal løslade en række livstidsdømte fanger.

Der er også et punkt – nemlig punkt 13 – om, at den militante palæstinensiske gruppe Hamas ikke skal spille en rolle i regeringen i Gaza.

Ved pressemødet kalder den israelske premierminister Trump for “den bedste ven, Israel nogensinde har haft i Det Hvide Hus”.

– Jeg støtter din plan om at afslutte krigen i Gaza – som opnår vores krigsmål. Den vil bringe alle israelske gidsler tilbage, afvikle Hamas’ militære formåen og afslutte deres politiske styre og sikre, at Gaza aldrig nogensinde igen udgør en trussel mod Israel, siger Netanyahu ifølge Reuters.

Hamas-medlemmet Mahmoud Mardawi siger, at gruppen endnu ikke har modtaget en skriftlig udgave af den amerikanske fredsplan for Gaza. Det siger han til Al Jazeera, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mødet finder sted, efter at flere vestlige lande i løbet af de seneste uger har anerkendt en palæstinensisk stat.

Imens er Israel rykket længere ind i Gaza By, og ngo’er advarer om forholdene i det palæstinensiske område, hvor over 66.000 palæstinensere ifølge palæstinensiske sundhedsmyndigheder er blevet dræbt under Israels offensiv.

En 17-årig dreng, som er mistænkt i en dødsulykke foran BabySam i Valby, forbliver varetægtsfængslet i yderligere fire uger.

Det har han frivilligt givet samtykke til, oplyser drengens forsvarer, Mette Grith Stage, til B.T.

– Dette er ikke begrundet i, at han har ændret sin stillingtagen til sigtelserne, men er på baggrund af min rådgivning og for at give politiet fred og ro til at efterforske denne yderst tragiske sag til bunds, skriver hun til mediet.

Dermed er et retsmøde i Retten på Frederiksberg tirsdag, hvor varetægtsfængslingen stod til at udløbe, aflyst, skriver B.T.

Her skulle retten have taget stilling til, om drengens varetægtsfængsling skulle fortsætte.

Drengen nægter sig skyldig i uagtsomt manddrab og særligt hensynsløs kørsel, som politiet har sigtet ham for.

Den 17-årige har været varetægtsfængslet siden 20. august, da han er mistænkt af politiet for under indflydelse af lattergas at have ramt en 65-årig mand og hans svigerdatter i en dødsulykke på Roskildevej i Valby 19. august.

Manden afgik ved døden, mens den gravide svigerdatter overlevede med skader på benet.

Den 65-årige mand var ved at fragte en barnevogn til sit kommende barnebarn ind i en bil, da han blev påkørt af en Porsche, som den 17-årige angiveligt kørte.

Da der var retsmøde i sagen i begyndelsen af september, blev det holdt bag lukkede døre. Dommeren begrundede det med, at der skulle tages hensyn til sagens efterforskning samt drengens unge alder.

Anklageren oplyste dog, inden dørene blev lukket, at en video, der havde floreret på sociale medier, hvor man angiveligt ser den mistænkte tage lattergas, skulle vises.

B.T. skriver, at den 17-årige dreng er varetægtsfængslet i surrogat.

Det betyder, at han i stedet for et normalt fængsel befinder sig på en sikret ungdomsinstitution. Fængsling i surrogat anvendes blandt andet, når sigtede er under 18 år.

Både den amerikanske præsident, Donald Trump, og den tidligere britiske premierminister Tony Blair skal spille en rolle i implementeringen af fred i Gaza.

Sådan lyder det i en amerikansk fredsplan på 20 punkter for fred i det krigshærgede palæstinensiske område. Planen er blevet præsenteret mandag aften dansk tid.

Trump foreslår, at der skal være et midlertidigt “teknokratisk” styre i Gaza i form af en “apolitisk palæstinensisk komité”, som skal styre de “daglige” offentlige tjenester samt lokale enheder i Gaza.

Over den komité skal der være et såkaldt “Board of Peace”. Det er et internationalt overgangsorgan, der får en tilsynsrolle i forbindelse med fredsaftalen.

Det skal have “Trump som formand, mens andre medlemmer og statsoverhoveder vil blive offentliggjort, heriblandt tidligere premierminister Tony Blair”, står der i planen fra Det Hvide Hus.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har meddelt, at han støtter planen.

Den palæstinensiske gruppe Hamas er ikke kommet med en officiel udmelding til fredsplanen, som udelukker gruppen fra at spille en fremtidig rolle i en Gaza-regering.

En unavngiven embedsmand fra Hamas siger mandag aften til AFP, at gruppen endnu ikke har modtaget planen.

– Vi har endnu ikke modtaget Trumps forslag. Når vi har modtaget det, så vil vi se på det og komme med et svar, siger embedsmanden til AFP.

Ifølge Reuters har mæglere fra både Qatar og Egypten kort efter afleveret planen til en Hamas-delegation.

Det første punkt i planen er, at Gaza skal være en “afradikaliseret terrorfri zone, der ikke udgør en trussel for sine naboer”.

Planen indeholder også blandt andet punkter om, at israelske gidsler skal frigives, mens Israel skal løslade livstidsdømte fanger.

Der er også et punkt – nemlig punkt 13 – om, at den militante palæstinensiske gruppe Hamas ikke skal spille en rolle i regeringen i Gaza.

USA’s præsident, Donald Trump, har mandag deltaget i et opkald med premierministrene for Qatar og Israel, hvor sidstnævnte skal have beklaget et nyligt angreb.

Det oplyser Det Hvide Hus mandag.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, udtrykte ifølge Det Hvide Hus beklagelse i forbindelse med et nyligt luftangreb på den militante palæstinensiske gruppe Hamas i Qatar.

– Som et første skridt udtrykte premierminister Netanyahu dyb beklagelse over, at Israels missilangreb på Hamas-mål i Qatar utilsigtet dræbte en qatarer i tjeneste, skriver Det Hvide Hus.

Netanyahu skal ifølge Det Hvide Hus også have sagt, at Israel beklager at have krænket Qatars suverænitet.

Samtidig skal Netanyahu over for Qatars premierminister, Mohammed bin Abdulrahman bin Jassim Al Thani, have sagt, at Israel ikke vil udføre et sådant angreb igen.

Luftangrebet fandt sted 9. september i Doha og var rettet mod Hamas-ledere.

Når FN’s næste generalsekretær skal findes, bør valget falde på en kvinde.

Det siger den danske FN-ambassadør, Christina Markus Lassen, i en tale ved den 80. samling i FN’s Generalforsamling mandag aften dansk tid.

Hun siger i talen, at forsvaret af menneskerettigheder er lige så essentielt i dag som i 1945, hvor FN blev grundlagt – måske endda endnu mere, fordi presset vokser på særligt piger og kvinders rettigheder, lyder det.

Hun siger videre, at ligestilling mellem kønnene ikke kun er det rigtige at gøre set med danske øjne, men også det kloge at gøre.

– Derfor opfordrer Danmark – i lyset af den kommende proces med at udvælge en ny generalsekretær for FN – medlemslandene til at fremsætte kvalificerede kvindelige kandidater.

– Efter 80 år er det på høje tid, at en kvinde står i spidsen for denne organisation, siger Christina Markus Lassen, hvilket udløse klapsalver i salen.

Samme budskab har lydt fra andre lande i løbet af Generalforsamlingen, som begyndte torsdag i sidste uge.

Blandt andre fra Chiles præsident, Gabriel Boric, der ifølge nyhedsbureauet Reuters har anbefalet sin forgænger Michelle Bachelet.

FN, der står for Forenede Nationer, blev grundlagt efter Anden Verdenskrig og har kun været ledet af mænd.

De to første var fra Norge og Sverige. Siden har generalsekretærerne været fra Myanmar, Østrig, Peru, Egypten, Ghana, Sydkorea og senest Portugal i form af António Guterres, som har siddet på posten siden 2017.

Den næste generalsekretær skal findes i 2026 for at kunne påbegynde sin periode 1. januar 2027.

Det er FN’s Sikkerhedsråd, der anbefaler til FN’s Generalforsamling, hvem der skal være den næste generalsekretær.

Generalsekretæren står for at lede FN-sekretariatet, men det er også generalsekretærens opgave at være hele organisationens talsmand.

Generalsekretæren kan henvise til forskellige problematikker eller konflikter, som vedkommende mener, er vigtigt, at FN forholder sig til.

Christina Markus Lassen kommer i sin tale mandag aften også ind på FN’s Sikkerhedsråd, hvor Danmark har plads i to år fra 1. januar 2025.

Mens Generalforsamlingen kan drøfte alle problemer, tager Sikkerhedsrådet sig kun af spørgsmål om fred og sikkerhed.

Der er 15 medlemmer, hvoraf 5 er faste: Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA.

Christina Markus Lassen siger, at rådet for ofte er splittet og ude af stand til at agere, og at “omkostningerne ved ikke at handle mærkes over hele verden”.

Fra Sudan til Afghanistan og fra Haiti til Myanmar “for slet ikke at nævne den frygtelige situation i Gaza”, lyder det.

Hun kommer også omkring krigen i Ukraine og den grønne omstilling i talen.

Et fragtskib er blevet ramt af et projektil omkring 120 sømil fra havnebyen Aden i Yemen.

Det oplyser Storbritanniens Organisation for Maritime Operationer, UKMTO, mandag, skriver nyhedsbureauet AFP.

120 sømil svarer til cirka 220 kilometer.

Skibet skal være blevet ramt af et “ukendt” projektil, og fartøjet meldes af UKMTO at være i brand.

Det private sikkerhedsselskab Ambrey oplyser, at et “fragtskib under hollandsk flag angiveligt kom under angreb”. Der er meldinger om “røg i nærhed af fartøjet”.

Ingen har umiddelbart taget ansvar for det mulige angreb.

Houthioprørerne, som har magten i store dele af Yemen, har gentagne gange angrebet international skibstrafik i Det Røde Hav og Adenbugten.

Det sker ifølge houthierne til støtte for palæstinenserne i krigen i Gaza.

Houthierne har også ofte angrebet Israel med missiler og droner, mens Israel har udført gengældelsesangreb mod Yemen, blandt andet hovedstaden Sanaa.

Her blev mindst ni dræbt torsdag – en dag efter at houthierne gennemførte et droneangreb på det sydlige Israel.

Angrebene har haft store konsekvenser for international skibsfart og økonomi, da ruten gennem Det Røde Hav er den korteste vej for skibe mellem Europa og Asien.

Houthibevægelsen har brugt Yemens strategisk fordelagtige beliggenhed på den sydlige spids af Den Arabiske Halvø til at angribe skibene.

AFP

Den amerikanske præsident, Donald Trump, erklærer sig “meget fortrøstningsfuld” vedrørende en snarlig aftale om Gaza.

Det siger han, mens han mandag byder den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, velkommen i Det Hvide Hus.

– Jeg er meget fortrøstningsfuld, siger Trump, da han bliver spurgt om, hvorvidt han har tiltro til, at der kommer fred i Gaza.

Herefter bliver han spurgt, om han tror, at alle parter vil gå med til en amerikansk plan bestående af 21 punkter, der skal afslutte krigen i Gazastriben.

Her gentager præsidenten, at han er “meget fortrøstningsfuld”.

Det var sidste uge, at USA – mens FN’s Generalforsamling var i gang – præsenterede en plan på 21 punkter for fred i Gaza for arabiske og muslimske lande.

Landenes ledere var angiveligt åbne over for forslaget, men har også krævet et øjeblikkeligt stop for Israels militæroperationer og enhver form for besættelse af Gaza.

Trump har også i dagene op til Netanyahu-mødet udtrykt optimisme.

Søndag skrev præsidenten i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, at “vi vil få det gjort!”.

– Vi har en reel chance for storhed i Mellemøsten. Alle er med på noget særligt for første gang nogensinde, lød det i hans opslag.

Netanyahu sagde dog i sidste uge i en tale til FN’s Generalforsamling, at Israel “vil gøre arbejdet færdigt” mod den militante palæstinensiske gruppe Hamas.

Han afviser også tanken om en palæstinensisk stat. Noget, som de seneste måneder har fået støtte fra en række vestlige lande, blandt andet Frankrig og Storbritannien.

Det Hvide Hus har meddelt, at Trump og Netanyahu holder fælles pressemøde klokken 19.15.

AFP

TV 2 erfarer mandag, at Forsvaret har hasteindkaldt soldater fra reserven til tjeneste i Danmark.

Det sker med henvisning til den aktuelle situation med droner i dansk luftrum, fremgår det af en fortrolig indkaldelse, skriver TV 2.

Det fremgår ikke, hvor mange soldater der skal være tale om. Unavngivne kilder har dog sagt til TV 2, at det drejer sig om nogle hundrede soldater.

Også Jyllands-Posten skriver mandag aften, at unavngivne kilder i Forsvaret har fortalt avisen, at der er blevet indkaldt civile, der tidligere har været i Forsvaret.

Det skyldes både dronesituationen og de kommende topmøder i København.

Det giver så meget arbejde, at vagtplanerne ikke går op, har kilderne fortalt Jyllands-Posten.

Ritzau har været i kontakt med Forsvarsministeriet, som henviser til Forsvarskommandoen. I Forsvarskommandoen lyder meldingen, at man for nuværende ikke har nogen kommentarer.

Det er således ikke bekræftet, at der er blevet hasteindkaldt soldater, og det står heller ikke klart, hvilke opgaver de i så fald skal løse.

Der har i den seneste uge været flere hændelser i Danmark, hvor der er blevet observeret droner over lufthavne og militære områder.

Hændelserne er sket, kort tid før EU’s stats- og regeringschefer samles til to topmøder i København i denne uge.

Der er planlagt et stort sikkerhedsopbud, hvor de danske myndigheder får hjælp fra flere lande.

Det er blandt andet i form af antidronesystemer og politifolk.

Frankrig sender for eksempel en militærhelikopter og mandskab, der skal varetage antidroneopgaver.

Også Sverige og Tyskland sender antidronekapaciteter, mens der kommer politibetjente fra både Sverige og Norge til den danske hovedstad.

Tidligere mandag blev der afholdt pressemøde med flere ministre og repræsentanter fra politiet og Forsvaret.

Her blev det gentaget, at efterforskningen af dronehændelserne fortsat pågår, og man stadig ikke ved, hvem der står bag.

Det var i første omgang i Københavns Lufthavn i Kastrup, at der blev meldt om droner. Det skete mandag den 22. september.

I de følgende dage blev der set droner nær lufthavne i Aalborg, Esbjerg, Sønderborg og Skrydstrup.

Der blev også observeret droner over en kaserne i Holstebro og over Flyvestation Karup. Efterfølgende har Forsvaret bekræftet, at der er blevet set droner over flere af Forsvarets lokaliteter.

Søndag aften fløj to jagerfly over Bornholm som led i et afvisningsberedskab efter mistanke om aktivitet i Østersøen. Der blev dog ikke observeret noget usædvanligt, har Forsvaret oplyst.

Virksomheden OpenAI har mandag lanceret nye værktøjer til forældrekontrol over brugen af chatbotten ChatGPT.

Det skriver OpenAI i en pressemeddelelse.

Forældre kan nu tilknytte deres egen ChatGPT-konto til deres børns konto og ændre i indstillingerne for chatbotten.

Her kan man begrænse chatbottens svar med blandt andet voldeligt og seksuelt indhold.

Forældre kan desuden indstille tidsrum, hvor chatbotten ikke kan bruges, ligesom man kan deaktivere generering af billeder.

OpenAI skriver desuden, at man er i gang med at bygge et system, der kan analysere en brugers alder og derved begrænse bestemte typer af indhold, hvis brugeren er under 18 år.

Lanceringen af forældrekontrollen kommer i samme måned, som en amerikansk familie har sagsøgt firmaet, efter en 16-årig dreng begik selvmord, skriver NBC.

Familien mener, at ChatGPT bidrog til selvmordet – blandt andet ved at give forslag til, hvordan man kunne skrive et selvmordsbrev, skriver CNN.

Udover at give forældre muligheden for at ændre indstillingerne for chatbotten har OpenAI inkorporeret et nyt system, der varsler forældre, hvis der i kommunikationen med chatbotten er tegn på, at brugeren vil gøre skade på sig selv.

– Intet system er perfekt, og vi ved, at vi nogle gange slår alarm, når der ikke er reel fare, men vi mener, det er bedre at handle og advare en forælder, så de kan gribe ind, end at tie stille, skriver selskabet i pressemeddelelsen.

OpenAI skriver selv i sine brugsvilkår, at man skal være 13 år for at bruge ChatGPT.

Der er dog ikke nogen tekniske restriktioner, der gør, at unge under 13 ikke kan tilgå chatbotten, skriver NBC.

Det anslås, at ChatGPT har 700 millioner brugere om ugen.

Det kunne ligeså godt have været Sverige, der blev udsat for ulovlige overflyvninger med droner og kampfly, sådan som Danmark, Estland og Polen har oplevet den seneste tid.

Det siger Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, på et pressemøde mandag eftermiddag ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Inden pressemødet samlede han lederne for partierne i det svenske parlament, Riksdagen, for at drøfte sikkerhedssituationen.

– Mit budskab til partilederne var, at det, som skete i Polen, Estland og Danmark, ligeså godt kunne være sket i Sverige, og det kan komme til at ske i Sverige, siger Ulf Kristersson.

Selv om det er uvist, hvem der stod bag droneflyvningerne i Danmark, retter den svenske statsminister opmærksomheden mod Rusland.

– Ruslands ageren lige nu peger mod en øget risikovillighed, ikke mindst over for nærområdet og de lande, der støtter Ukraine allermest, siger han.

22. september blev al flytrafik til og fra Københavns Lufthavn indstillet i fire timer, da flere droner fløj rundt over lufthavnsområdet.

Siden blev der også observeret droner over lufthavnene i Aalborg, Esbjerg og Sønderborg samt Flyvestation Skrydstrup.

Ingen af dronerne blev skudt ned, og det er uvist, hvor de kom fra, og hvor de fløj hen, da de forlod dansk luftrum.

Dronehændelserne fandt sted, få dage efter at tre russiske MiG-31-kampfly krænkede Estlands luftrum.

Og tidligere i september – natten mellem 9. og 10. september – sendte Rusland ifølge Polen et større antal droner ind i Polens luftrum.

Inden mødet med partilederne meddelte Ulf Kristersson, at Sverige sender antidronesystemer til Danmark i forbindelse med EU-topmøderne, som afholdes i København onsdag og torsdag.

– Frem for alt for at beskytte københavnsområdet mod uvelkomne droneangreb i en periode, siger Ulf Kristersson.

Blandt andet sender Sverige “en håndfuld kraftige radarsystemer” til Danmark.

Kristersson siger, at den danske regering siden droneoverflyvningerne har været bekymret for at måtte aflyse EU-topmøderne.

– Det var ret indlysende, at Danmark så med alvor på risikoen for, at det kunne blive påvirket eller måtte aflyses, siger den svenske statsminister.

Foruden Sverige hjælper Frankrig, Tyskland og Nato-alliancen med at beskytte Danmark mod droner i forbindelse med EU-topmøderne i København, oplyste Forsvarsministeriet tidligere mandag.