Seneste nyheder

Frankrigs hovedstad, Paris, vinker nu farvel til godt 10.000 parkeringspladser.

Det sker, da Paris’ indbyggere søndag ved en folkeafstemning har stemt for at gøre 500 af byens gader til fodgængerzoner.

Det skriver Reuters.

Forslaget var fremsat af det socialdemokratiske bystyre i Paris i et forsøg på at begrænse biltrafik og gøre den franske hovedstad grønnere.

Omtrent 66 procent af pariserne stemte for forslaget, mens 34 procent afviste det, viser officielle resultater ifølge Reuters.

Fire procent af de stemmeberettigede borgere i Frankrigs hovedstad deltog i afstemningen.

Søndagens folkeafstemning er den tredje folkeafstemning i Paris på tre år vedrørende byens trafik.

I 2023 blev et forbud med elløbehjul godkendt. Og sidste år blev det vedtaget at tredoble parkeringsafgifterne for større personbiler.

Tiltagene sker som led i et fremstød fra rådhuset i Paris, hvor byens borgmester, Anne Hidalgo, ønsker at begrænse biler i byen og forbedre luftkvaliteten i den franske hovedstad.

Statistikker indsamlet af rådhuset viser, at biltrafikken i Paris er mere end halveret, siden det socialdemokratiske styre omkring årtusindskiftet overtog magten i Paris.

De 500 ekstra gågader bringer det samlede antal op på næsten 700, hvilket svarer til omkring en tiendedel af gaderne i Paris. Fodgængerzonerne beskrives som “grønne lunger”.

Frankrigs hovedstad er bagud i forhold til andre europæiske hovedstæder, når det kommer til grøn omstilling ifølge en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur.

Parker, private haver, søer og andre vådområder udgør 26 procent af byarealet i Paris, skriver Reuters. I Europas øvrige hovedstader fylder de grønne områder gennemsnitligt 41 procent.

Det danske fodboldlandshold skal være bedre end Grækenland, Skotland og Belarus i efteråret for at kvalificere sig direkte til næste års VM-slutrunde i Nordamerika.

Det står klart, efter at Danmark søndag aften tabte 3-5 sammenlagt til Portugal i Nations Leagues kvartfinaler efter forlænget spilletid.

Havde Danmark vundet over Portugal, var Danmark i stedet røget i favnen på Ungarn, Irland og Armenien.

På forhånd havde landstræner Brian Riemer proklameret, at de to kvalifikationsgrupper var omtrent lige stærke.

Danmark var senest i gruppe med Grækenland i kvalifikationen frem mod VM i Tyskland i 2006. Dengang tabte Danmark i Grækenland, vandt på hjemmebane, men missede VM.

Skotterne var i Danmarks kvalifikationsgruppe i 2021, hvor landsholdet spillede om at komme med til VM i Qatar.

Danmark vandt 2-0 på hjemmebane og tabte siden med de samme cifre i Glasgow, men på det tidspunkt havde Danmark allerede kvalificeret sig til slutrunden.

Danmark har én gang tidligere været i kvalifikationsgruppe med Belarus. Det var i jagten på en billet til EM i 2000. Dengang fik Danmark et point i Minsk og vandt siden i Parken.

VM-jagten indledes 5. september i Parken, hvor Skotland kommer på besøg.

Kun gruppevinderen kvalificerer sig direkte til VM, mens nummer to havner i playoff. Som følge af gode Nations League-resultater er Danmark allerede garanteret som minimum en playoffplads.

Her er landsholdets program i VM-kvalifikationens gruppe C:

* 5. september: Danmark-Skotland.

* 8. september: Grækenland-Danmark.

* 9. oktober: Belarus-Danmark.

* 12. oktober: Danmark-Grækenland.

* 15. november: Danmark-Belarus.

* 18. november: Skotland-Danmark.

Nations Leagues Final 4-stævne bliver uden Danmarks deltagelse.

Det står klart efter en kold dansk dukkert søndag i Lissabon, hvor Danmarks skæbne blev beseglet i den forlængede spilletid med to portugisiske mål og en 5-2-sejr, så Portugal avancerer til semifinalen med samlet 5-3.

Danskerne svarede to gange tilbage på portugisiske føringer i den ordinære spilletid, men med en 3-2-scoring i det 86. minut fik hjemmeholdet fremtvunget en længere arbejdsdag. Portugisiske indskiftere tegnede sig for holdet tre sidste mål.

Det samlede nederlag betyder desuden, at Danmark til efteråret er i VM-kvalifikationsgruppe med Grækenland, Skotland og Belarus.

Det er ikke kun de tusindvis af demonstranter på gaden i Tyrkiet, der sætter spørgsmålstegn ved med fængslingen af Istanbuls borgmester.

Anholdelsen og suspenderingen af Ekrem Imamoglu er faldet flere lande for brystet.

Fængslingen af borgmesteren og andre politiske personer “udgør et alvorligt angreb på demokratiet”.

Sådan lyder det i en udtalelse fra det franske udenrigsministerium søndag aften dansk tid ifølge AFP.

Talspersonen bemærker, at Tyrkiet ellers har sagt, at landet vil beskytte oppositionspolitikeres rettigheder.

– Respekten for disse forpligtelser er et centralt element i vores forbindelser såvel som forholdet mellem Tyrkiet og EU, tilføjes det.

Også Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), mener, at det er alvorligt, at Istanbuls borgmester er blevet anholdt.

– Situationen rejser spørgsmål vedrørende det tyrkiske demokrati. Det er en sag, vi følger med bekymring fra dansk side, lyder det fra udenrigsministeren i en udtalelse til TV 2.

Ekrem Imamoglu tilhører CHP, der er Tyrkiets største oppositionsparti.

Han anses for at være en markant rival til Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Borgmesteren blev i onsdags anholdt for korruption samt forbindelser til terrorisme. Han og partiet kalder det et tidligt “kupforsøg” for at forhindre Imamoglu i at udfordre Erdogan ved næste præsidentvalg i 2028.

Det tyske udenrigsministerium kalder søndag den formelle fængsling af borgmesteren for “et tilbageslag for demokratiet i Tyrkiet”.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

I en udtalelse opfordrer Tyskland til en retfærdig rettergang og respekt for retsstaten fremover.

– Politisk konkurrence må ikke føres gennem domstole og fængsler. Vi forventer, at beskyldningerne bliver efterforsket gennemsigtigt så hurtigt som muligt, og at retssagen gennemføres på grundlag af retsstatsprincippet, lyder det fra en talsperson fra det tyske udenrigsministerium.

15 personer har henvendt sig til Syd- og Sønderjyllands Politi for at hjælpe med at identificere en mand, der blev fundet død søndag.

Det oplyser kommunikationsmedarbejder Mads Dollerup-Scheibel til Ritzau.

Søndag eftermiddag bad politiet offentligheden om hjælp til at identificere den afdøde ud fra en tatovering.

Henvendelserne handler netop om tatoveringen, som manden har på sit højre skulderblad.

Tatoveringen forestiller en kondiløber eller atlet i høj fart og er lavet med sort farve.

Mads Dollerup-Scheibel kan ikke oplyse yderligere, hvad henvendelserne drejer sig om. Men politiet arbejder videre ud fra henvendelserne, lyder det.

Den afdøde er endnu ikke identificeret.

Klokken 07.55 fik Syd- og Sønderjyllands Politi en anmeldelse om fundet af en død mand i et skovområde ved Frihedsvej i Københoved, der ligger ved Vejen.

Sagen efterforskes indledningsvist og rutinemæssigt som et drab for at sikre eventuelle spor på stedet.

Søndag eftermiddag var politiet til stede blandt andet med tjenestehunde. Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) og Retsmedicinsk Institut var også tilkaldt.

I forbindelse med efterforskningen var Frihedsvej afspærret.

Søndag aften er afspærringen ophævet, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i et opslag på det sociale medie X. Men politiet arbejder fortsat i området.

Israel har dræbt Ismail Barhoum, som er medlem af Hamas’ politiske kontor.

Det oplyser nyhedsbureauet Shehab, der har tilknytning til den islamistiske Hamas-bevægelse, skriver Retuers.

Det bekræfter Hamas i en udtalelse skriver AFP.

Barhoum er ifølge bevægelsen blevet “dræbt af besættelsen i et luftangreb på Nasser Hospitalet” i Gazastriben søndag, lyder det.

I alt skulle fem personer ifølge læger på hospitalet være blevet dræbt i angrebet, skriver Reuters. Flere er tilmed såret.

Ifølge Det Europæiske Råd er Ismail Barhoum medlem af Hamas’ politiske kontor og leder af Hamas’ Charitable Institutions Association, som tilser 400 velgørende organisationer og kanaliserer midler til Hamas.

AFP skriver, at Barhoum ifølge kilder tæt på ham modtog behandling på hospitalet.

Ifølge nyhedsbureauet er Barhoum det fjerde medlem af Hamas’ politiske kontor, der er blevet dræbt siden sidste tirsdag, da Israel genoptog luftangreb i området.

Det israelske militær (IDF) bekræfter ifølge Reuters, at det søndag har udført et luftangreb omkring hospitalet, der ligger i Khan Younis i det sydlige Gaza.

Militæret er gået efter “en vigtig Hamas-militant”, lyder det i en erklæring.

Efter at våbenhvilen mellem Israel og Hamas blev brudt, er mange dræbte og sårede blevet fragtet til Nasser Hospitalet.

Hospital har også været udsat for israelske angreb tidligere i krigen.

Israel har flere gange hævdet, at Hamas-folk gemmer sig under hospitaler i Gazastriben blandt civile.

Tidligere søndag lød det, at over 50.000 personer er blevet dræbt i Gaza siden 7. oktober 2023. Det sagde det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium i området.

Derudover er 113.274 personer blevet såret i samme periode, lød det fra ministeriet.

Det var den 7. oktober 2023, at den militante palæstinensiske bevægelse angreb Israel, hvorefter Israel angreb Hamas i Gaza.

Der skal altid være navneforbud i straffesager, indtil en dommer har taget stilling til sagen.

Det mener retsordfører Preben Bang Henriksen (V).

Han vil ændre retsplejelovens regler for navneforbud.

– Der er slet ingen tvivl om, at Venstres udgangspunkt er, at reglerne om navneforbud skal revideres, sådan de bliver effektive, siger han.

Preben Bang Henriksen vil drøfte spørgsmålet om en ændring i retsplejeloven med justitsminister Peter Hummelgaard (S).

– Nu vil jeg bede justitsministeriet om at redegøre for, hvad det er, der skal ændres i retsplejeloven, så den sigtede får mulighed for et effektivt navneforbud. For den mulighed har de altså ikke i dag, siger retsordføreren.

Meldingen kommer i forbindelse med en sag, hvor den tidligere socialdemokratiske minister Henrik Sass Larsen er tiltalt for at besidde omfattende overgrebsmateriale med børn samt en børnesexdukke.

I fredags skrev flere medier om tiltalen mod den tidligere minister – uden at nævne hans navn. Kort tid efter diskuterede brugere på sociale medier, hvem der kunne være tale om.

Henrik Sass Larsen havde anmodet om, at der blev nedlagt navneforbud. Spørgsmålet skulle være behandlet mandag i Københavns Byret.

Men søndag meddelte hans forsvarer Peter Lundmark Jensen, at begæringen om navneforbud frafaldt.

– Uanset anmodningen herom og uanset de hensyn, der i al almindelighed må tages til tiltalte i straffesager, har den samlede danske presse omtalt sagen på en sådan måde, at min klients identitet er tydeliggjort og dermed i realiteten offentliggjort, lød det fra forsvareren i en pressemeddelelse.

Ifølge Preben Bang Henriksen er reglerne vanskelige at håndtere i praksis. Det er sagen om Henrik Sass Larsen også et eksempel på, siger han.

– Denne her sag har sikkert været efter reglerne, men så er det bare, at jeg siger, at reglerne skal laves om, for så er de ikke effektive.

– Det kan ikke passe, at han (Henrik Sass Larsen, red.) begærer et navneforbud, og så når vi aldrig hen til, at en dommer tager stilling til det. Det er ikke meningen med loven, siger Preben Bang Henriksen.

Reglerne om navneforbud er omtalt i retsplejelovens paragraf 31.

Her står der, at en dommer kan nedlægge navneforbud for en sigtet, en tiltalt eller andre personer, der nævnes i en sag, hvis nogens sikkerhed kan komme i fare, eller hvis nogen vil blive udsat for en unødvendig krænkelse.

Navneforbuddet betyder, at man ikke må nævne personens navn, stilling, bopæl eller andre oplysninger, der kan identificere vedkommende.

Hvis den sigtede eller tiltalte har en særligt betroet stilling, taler det imod et eventuelt navneforbud.

Søndag har der været primærvalg for det største oppositionsparti i Tyrkiet, CHP.

Her har Istanbuls fængslede borgmester, Ekrem Imamoglu, fået langt størstedelen af stemmerne.

Det skriver AFP.

15 millioner har ifølge tal fra Istanbuls rådhus stemt. Over 13 millioner har stemt på Imamoglu, lyder det ifølge AFP.

– 13.211.000 har vist deres solidaritet med Ekrem Imamoglu, lyder det i en erklæring fra rådhuset.

Det fremgår dog ikke, om Imamoglu officielt er blevet udpeget som CHP’s præsidentkandidat til valget i 2028, som på forhånd var ventet.

Hele dagen har vælgerne strømmet til stemmebokse i 81 byer, efter at CHP åbnede afstemningen for alle, der ønskede at deltage.

Det var altså ikke kun partiets godt 1,7 millioner partimedlemmer, der kunne stemme.

Folk mødte op i så store antal, at afstemningen blev forlænget med tre en halv time.

Partiets favoritkandidat, Ekrem Imamoglu, blev i onsdags anholdt for korruption samt forbindelser til terrorisme.

Han og partiet har nægtet alle anklager og kaldt dem politisk motiverede.

Imamoglu anses for at være en markant rival til Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Partiet kalder det et tidligt “kupforsøg” for at forhindre Imamoglu i at udfordre Erdogan ved næste præsidentvalg.

Anholdelsen skete, dagen efter at et tyrkisk universitet havde annulleret Imamoglus universitetsgrad.

Under den tyrkiske forfatning skal en præsident have en videregående uddannelse. Også det kaldes politisk motiveret.

I løbet af de seneste dage har enorme menneskemængder samlet sig uden for Istanbuls rådhus.

Demonstrationerne, der begyndte i Istanbul onsdag, har siden spredt sig til mere end 55 af Tyrkiets 81 provinser.

Det har udløst voldelige sammenstød med tyrkisk politi i det, der af AFP beskrives som landets værste gadeprotester i mere end et årti.

Søndag kom det også frem, at Istanbuls borgmester er blevet suspenderet fra posten. Det oplyste Tyrkiets indenrigsministerium.

Meldingen kom, efter at en tyrkisk domstol tidligere på dagen afgjorde, at Imamoglu skal fængsles.

CHP, der søndag afholder valg, er et socialdemokratisk politisk parti i Tyrkiet.

Partiet blev grundlagt i 1923 af Tyrkiets grundlægger og første præsident, Kemal Atatürk.

AFP

Der er udskrevet valg i Canada.

Det finder sted 28. april, siger landets premierminister, Mark Carney, ifølge Reuters.

De to dominerende partier i canadisk politik er regeringspartiet Det Liberale Parti og Det Konservative Parti.

I det seneste års tid er de liberale faldet og faldet i meningsmålingerne, mens de konservatives støtte er vokset.

Indtil for nylig var de konservative storfavorit, men det har ændret sig med USA’s toldkrig mod Canada. Nu siger målingerne dødt løb.

Det ligger til, at den næste premierminister bliver enten den nuværende, Mark Carney fra de liberale, eller de konservatives leder, Pierre Poilievre.

Det er på et pressemøde i den canadiske hovedstad, Ottawa, søndag, at Mark Carney har udskrevet valget.

Her fortæller premierministeren, at handelskrigen med USA er en af de “væsentligste trusler i vores liv”, skriver BBC.

– Han (Donald Trump, red.) ønsker at knække os, så Amerika kan eje os. Vi vil ikke lade det ske, siger Carney.

Justin Trudeau, der gik af som premierminister i marts, har ligeledes sagt, at Trumps formål med toldkrigen er at køre Canada økonomisk i sænk.

På pressemødet siger Mark Carney, at han ønsker et “stærkt, positivt mandat” fra canadierne.

– Der er så meget mere at gøre for at sikre Canada, uddyber han ifølge BBC.

Carney fremhæver desuden planer om at støtte landmænd og virksomheder under en handelskrigen samt at udvide tandplejen for millioner af indbyggere i Canada.

Der er ikke længe 60-årige Mark Carney, der er tidligere direktør for både den canadiske og britiske nationalbank, har nået at sidde på posten som premierminister, inden valget blev udskrevet.

Carney tog over efter Justin Trudeau, der har været premierminister de seneste 10 år.

Først på ugen var Carney på sit første udlandsbesøg, efter at han i sidste uge blev taget i ed som Canadas nye premierminister.

Her besøgte han den franske præsident, Emmanuel Macron.

Forud for en arbejdsfrokost med Macron gjorde premierministeren det klart, at det er vigtigt for Canada at styrke landets bånd med “pålidelige allierede”, skrev AFP.

– Jeg vil sikre mig, at Frankrig og hele Europa arbejder entusiastisk med Canada, der er det mest europæiske af de ikkeeuropæiske lande, sagde Carney i den forbindelse.

Det canadiske parlament består af tre kamre, hvoraf Underhuset er det vigtigste. Der er 338 pladser i Underhuset. Et absolut flertal kræver altså 170 pladser.

Ligesom i eksempelvis Storbritannien og USA bliver politikerne valgt gennem flertalsvalg i enkeltmandskredse.

En amerikansk og en ukrainske delegation har søndag taget hul på fredsforhandlinger i Saudi-Arabien.

Det skrev Ukraines forsvarsminister, Rustem Umerov, på Facebook søndag eftermiddag dansk tid ifølge Retuers.

– Vi implementerer Ukraines præsidents (Volodymyr Zelenskyj, red.) direktiv om at komme tættere på en retfærdig fred og for at styrke sikkerheden, skrev Umerov, der leder den ukrainske delegation.

Ifølge den ukrainske forsvarsminister indeholder samtalerne også forslag om beskyttelse af energifaciliteter og kritisk infrastruktur.

Parterne mødes i den saudiarabiske hovedstad, Riyadh, med hensigt om at skabe en våbenhvile i krigen mellem Ukraine og Rusland.

Samtalen mellem Ukraine og USA er så konstruktiv som muligt, siger den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, søndag aften dansk tid ifølge Reuters.

– Vores team arbejder på en fuldstændig konstruktiv måde. Samtalen er ganske nyttig, delegationernes arbejde fortsætter, siger Zelenskyj i en erklæring.

Han understreger samtidig, at der skal pres på den russiske præsident Putin for at stoppe krigen.

– Den, der bragte denne krig, skal stoppe den, tilføjer han.

En amerikansk delegation skal mødes med henholdsvis ukrainske og russiske delegationer hver for sig.

Rusland har afvist et fælles forslag fra USA og Ukraine om en fuld og betingelsesløs våbenhvile på 30 dage. I stedet har Rusland foreslået at standse luftangreb på energianlæg.

USA’s særlige udsending Steve Witkoff udtrykte tidligere søndag optimisme forud for forhandlingerne i Saudi-Arabien.

– Jeg tror, at han ønsker fred, sagde Witkoff til Fox News med henvisning til den russiske præsident, Vladimir Putin.

Witkoff har også sagt, at han håber på en “fuldkommen våbenhvile”.

Fra russisk side har Kreml søndag nedtonet forventningerne om en “hurtig løsning”.

– Vi er kun ved begyndelsen af denne vej, har Kreml-talsmand Dmitrij Peskov sagt til russisk stats-tv ifølge AFP.

Han tilføjede, at der er mange uafklarede “spørgsmål” og “nuancer”, i forhold til hvordan en potentiel våbenhvile kan implementeres.

USA’s præsident, Donald Trump, har tidligere sagt, at han ønsker en hurtig afslutning på den tre år lange krig.

For nylig talte præsident Trump og præsident Zelenskyj i telefon sammen.

Efterfølgende udtalte Zelenskyj:

– Vi blev enige om, at Ukraine og USA skal fortsætte med at arbejde sammen om at opnå en reel afslutning på krigen og varig fred.

Usha Vance, der er gift med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, rejser torsdag til Grønland.

Det bekræfter hendes kontor i en udtalelse udsendt på det sociale medie X.

– Torsdag den 27. marts 2025 vil andendame Usha Vance rejse til Grønland sammen med sin søn og en amerikansk delegation for at besøge historiske steder, lære om grønlandsk arv og overvære Avannaata Qimussersu, Grønlands nationale hundeslædeløb.

Vance vil rejse tilbage til USA 29. marts.

I udtalelsen fremgår det desuden, at Vance og delegationen er ” spændte på at overvære dette storslåede løb og fejre grønlandsk kultur og sammenhold”.

Lørdag erfarede det grønlandske medie Sermitsiaq, at Usha Vance rejser til Grønland.

Hun får følgeskab af USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, oplyste diplomatiske kilder i Washington til Jyllands-Posten.

I udtalelsen er der ikke sat navn på, hvem der tager med fra delegationen.

Besøget sker i en tid, hvor USA’s præsident, Donald Trump, flere gange har givet udtryk for, at han ønsker, at Grønland skal blive en del af USA.

– Jeg tror, at det vil ske, sagde præsidenten tidligere i marts, da han blev spurgt ind til sine tanker om en “mulig annektering”.

Mike Waltz har tidligere ifølge nyhedsbureauet Reuters sagt, at Grønland er vigtig for USA i forhold til den nationale sikkerhed.

Tidligere søndag bekræftede Rigspolitiet, at et fly med danske politifolk er fløjet til Grønland fra Karup.

De skal til Grønland for at assistere med sikkerhedsopgaven i forbindelse med besøget fra USA, oplyste René Gyldensten, kommunikationschef i Rigspolitiet.

Det blev ikke oplyst ikke, hvor mange politifolk der er sendt afsted.

Inden besøget blev bekræftet fra Vances kontor, reagerede statsminister Mette Frederiksen (S) på historien.

I et skriftligt svar til mediet sagde hun, at det kommende besøg ikke kan ses uafhængigt af de offentlige udsagn, der er fremkommet.

Derudover lød det, at hun ser “med alvor” på besøget, og understregede, at “kongeriget” ønsker at samarbejde med amerikanerne.

– Men det må og skal være et samarbejde, der hviler på de grundlæggende værdier om suverænitet og respekt lande og befolkninger imellem, sagde hun.

Det er den tidligere socialdemokratiske minister Henrik Sass Larsen, der er tiltalt for at besidde omfattende overgrebsmateriale med børn og en børnesexdukke.

Henrik Sass Larsens forsvarsadvokat, Peter Lundmark Jensen, siger i en pressemeddelelse, at han har droppet at anmode om navneforbud i sagen.

Det sker, efter at “den samlede danske presse” har omtalt sagen “på en sådan måde, at min klients identitet er tydeliggjort”, lyder det.

– Jeg har aldrig nogensinde gjort et barn fortræd – og kommer aldrig til at gøre det, siger Henrik Sass Larsen, der nægter sig skyldig i sagen.

Den tidligere socialdemokratiske minister tilføjer, at han havde planlagt at offentliggøre hændelsesforløbet i forbindelse med en kommende bog.

Det var for at give en “hel og fuldstændig” fremstilling af sagen.

– Jeg havde håbet og forventet at have længere tid hertil, men jeg vil nu bruge alle mine kræfter på at færdiggøre bogen, få fortalt min version af sagen og få renset mit navn, siger Sass Larsen.

Indtil bogen udkommer, har han ikke yderligere at tilføje, lyder det.

Mette Mayli Albæk, forlagschef hos Politikens Forlag, oplyser til Berlingske, at forlaget har fået et manuskript, som Sass Larsen er forfatter til.

Forsvarsadvokaten fortæller, at Sass Larsen har opsagt sin stilling i organisationen Aktive Ejere.

Under de givne omstændigheder er det ikke muligt, at Sass Larsen fortsat kan være ansat, siger advokaten.

Det understreges, at Aktive Ejere ikke har haft kendskab til politiets efterforskning og den nu rejste tiltale.

Peter Lundmark Jensen appellerer “på det kraftigste” til, at pressen i fremtiden respekterer Sass Larsens privatliv, siger han.

Tiltalen er rejst efter paragraf 235 stykke 2, der omhandler besiddelse af seksuelt materiale som fotografier, film eller lignende med børn under 18 år.

Ifølge Berlingske skal Sass Larsen have købt sig adgang til materialet over nettet, og materialet er meget omfattende og af særdeles grov karakter.

Desuden er den tidligere minister tiltalt efter paragraf 235a, der blandt andet forbyder besiddelse af børnesexdukker. Det har været forbudt siden 2022.

Besiddelse af overgrebsmateriale med børn og en børnesexdukke kan straffes med bøde eller op til et års fængsel.

Socialdemokratiet er “dybt chokeret” over tiltalen mod Henrik Sass Larsen. Det skriver partisekretær, Lasse Ryberg, i et skriftligt svar til B.T. og Ekstra Bladet.

– Det er en meget alvorlig tiltale, som vi selvfølgelig er dybt chokeret over, der nu behandles i retssystemet. Derfor har vi ikke nogen kommentarer, lyder det ifølge B.T. og Ekstra Bladet.

Henrik Sass Larsen var erhvervs- og vækstminister fra august 2013 til juni 2015. Han var medlem af Folketinget fra 2000 til 2019.

Desuden var han midlertidigt folketingsmedlem i to forskellige perioder i 1999.

Det kommende besøg fra USA kan ikke ses uafhængigt af de offentlige udsagn, der er fremkommet.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i et skriftligt svar til den grønlandske avis Sermitsiaq, efter at det er kommet frem, at blandt andre J.D. Vances hustru rejser til Grønland i næste uge.

Mette Frederiksen understreger, at “kongeriget” ønsker at samarbejde med amerikanerne.

– Men det må og skal være et samarbejde, der hviler på de grundlæggende værdier om suverænitet og respekt lande og befolkninger imellem, siger hun.

Statsministeren ser “med alvor” på besøget, og dialogen med USA vedrørende Grønland sker i tæt koordination mellem Danmarks regering og den kommende regering i Grønland, lyder det videre.

Lørdag erfarede Sermitsiaq, at Usha Vance, der er gift med USA’s vicepræsident, rejser til Grønland.

Hun får følgeskab af USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, oplyste diplomatiske kilder i Washington til Jyllands-Posten.

Vivian Motzfeldt, der er fungerende minister for selvstændighed og udenrigsanliggender, har bekræftet over for mediet, at Usha Vance kommer på besøg.

USA’s andendame skal ifølge Sermitsiaq overvære et hundeslædevæddeløb, som begynder 29. marts i byen Sisimiut.

De grønlandske myndigheder er blevet orienteret om Usha Vances besøg, der betegnes som “uofficielt”.

Søndag har Rigspolitiet bekræftet, at et fly med danske politifolk er fløjet til Grønland fra Karup.

De skal til Grønland for at assistere med sikkerhedsopgaven i forbindelse med besøget fra USA, oplyser René Gyldensten, kommunikationschef i Rigspolitiet.

Det oplyses ikke, hvor mange politifolk der er sendt afsted.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange givet udtryk for, at han ønsker, at Grønland skal blive en del af USA.

– Jeg tror, at det vil ske, sagde præsidenten tidligere i marts, da han blev spurgt ind til sine tanker om en “mulig annektering”.

Mike Waltz har tidligere ifølge nyhedsbureauet Reuters sagt, at Grønland er vigtig for USA i forhold til den nationale sikkerhed.

Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, er blevet suspenderet fra posten, oplyser Tyrkiets indenrigsministerium.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Meldingen kommer, efter at en tyrkisk domstol tidligere søndag afgjorde, at Imamoglu skal fængsles.

Omkring klokken 14 skrev Reuters, at han var ankommet til Marmara fængslet i Istanbul.

Ekrem Imamoglu blev anholdt onsdag som en del af en større korruptionsefterforskning.

Anholdelsen har udløst protester i flere tyrkiske byer, herunder i hovedstaden Ankara og i Istanbul.

Borgmesteren er fra partiet Det Republikanske Folkeparti, CHP, og anses for at være en markant rival til Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Også CHP har afvist anklagerne mod den 54-årige Imamoglu. Partiet mener, at anklagerne er politisk motiverede.

Domstolen har oplyst, at Imamoglu og mindst 20 andre er blevet fængslet som en del af en efterforskning af korruption.

Inden fængslingen havde Imamoglus kontor oplyst, at den tyrkiske anklagemyndighed havde anmodet en domstol om at fængsle blandt andre Ekrem Imamoglu.

Han har selv afvist anklagerne og kaldt dem “umoralske” og “grundløse”.

Inden meldingen om suspenderingen skrev han, at landet søndag var vågnet op til et “stort forræderi”.

– Den retlige proces, der gennemføres, er ikke en retlig procedure, det er en henrettelse uden rettergang, skrev han i en besked udsendt på det sociale medie X via hans advokater ifølge AFP.

Skal SF støtte en forsvarssamarbejdsaftale mellem USA og Danmark, der tillader amerikanske soldater på dansk jord, skal to forudsætninger være opfyldt.

USA skal forblive i Nato, og USA skal leve op til musketereden.

Det har SF’s medlemmer søndag besluttet som en del af en politisk udtalelse på partiets landsmøde i Kolding.

Medlemmernes linje flugter dermed med formand Pia Olsen Dyhrs på spørgsmålet om forsvarsaftalen med USA, der efter planen fremsættes som et lovforslag i Folketinget fredag.

I det oprindelig udkast til den politiske udtalelse var forsvarsaftalen ikke omtalt.

En lokalafdeling havde dog stillet et ændringsforslag, der skulle tilføje en linje om, at SF “ikke ønsker amerikanske tropper udstationeret på dansk grund”.

Det forslag kom dog ikke til afstemning søndag. For i stedet blev der formuleret et kompromis, der søndag blev vedtaget og dermed tilføjet til den politiske udtalelse.

– Sikkerhedssituationen er kompleks og hastigt forandrende. På nuværende tidspunkt er det en forudsætning for, at SF kan acceptere etablering af amerikanske baser i Danmark, at USA er fuldtonet medlem af Nato, herunder at ville leve op til artikel 5 (musketereden), lyder det nu i den politiske udtalelse.

Pia Olsen Dyhr har i optakten til landsmødet over for flere medier fortalt om sin tvivl omkring forsvarsaftalen med USA.

Tvivlen er kommet, efter Donald Trump er blevet amerikansk præsident og har sendt “signaler”, der skaber “usikkerhed”.

Lørdag på landsmødet lød det dog til, at SF-formanden nærmer sig en beslutning.

Her fremlagde hun de to forudsætninger om USA’s rolle i Nato og omtalte det som “to krav”.

– Og så kommer vi – hvis vi kan få regeringen med på det – til at stemme ja, sagde Olsen Dyhr.

Og de to krav endte altså efterfølgende med at blive en del af den årlige politiske udtalelse, der udstikker linjen for SF’s politik.

Modstanden mod at tillade amerikanske soldater på dansk jord er dog ikke kun at finde hos en enkelt lokalafdeling i SF.

I ungdomspartiet SF Ungdom er man også imod aftalen.

Politisk leder Jesper Dyhrberg ser ikke USA som en “ægte allieret” lige nu.

– Kontrasten mellem den måde, USA har ageret som “allieret”, og den gestus, det er at give dem de her baser, er simpelthen for stor til, at det er noget, som jeg synes, at vi kan være bekendt som samfund, siger Jesper Dyhrberg.

Selv uden SF er der et klart flertal i Folketinget for at vedtage forsvarssamarbejdsaftalen med USA.

Aftalen blev indgået i december 2023, da Joe Biden var USA’s præsident.

En mand er fundet død i et skovområde ved Frihedsvej i den sønderjyske landsby Københoved. Fundet efterforskes som et drab.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Sagen efterforskes indledningsvist og rutinemæssigt som et drab for at sikre eventuelle spor på stedet, lyder det fra politikredsen.

Søndag eftermiddag er politiet til stede blandt andet med tjenestehunde. Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) og Retsmedicinsk Institut er tilkaldt.

Politiet har endnu ikke identificeret den afdøde mand.

Syd- og Sønderjyllands Politi vil gerne tale med borgere, der har opholdt sig på Frihedsvej mellem lørdag klokken 15.00 til søndag klokken 07.55, og som har set noget mistænkeligt. De kan kontakte politiet på 114.

Det var klokken 07.55 søndag morgen, at politiet fik anmeldelse om fundet af den døde mand.

Tidligere søndag oplyste politiet, at det efterforskede et mistænkeligt forhold i Københoved.

I den forbindelse var Frihedsvej i landsbyen afspærret.

50.021 personer er blevet dræbt i Gaza siden 7. oktober 2023, siger det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium i området.

Derudover er 113.274 personer blevet såret i samme periode, skriver ministeriet i en udtalelse.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det var den 7. oktober 2023, at den militante palæstinensiske bevægelse angreb Israel, hvorefter Israel angreb Hamas i Gaza.

Gazas civilforsvar siger også – med henvisning til egne tal – at dødstallet er oversteget 50.000.

AFP har ikke været i stand til at verificere tallene på uafhængig vis, men FN har vurderet, at tallene fra ministeriet er troværdige.

Blandt de seneste dræbte er Salah Al-Bardaweel, der var politisk leder i Hamas. Han blev dræbt i et israelsk angreb natten til søndag i byen Khan Younis, bekræfter Israels militær ifølge Reuters.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har flere gange sagt, at formålet med konflikten med Hamas er at stoppe bevægelsen i at være en militær og styrende enhed.

19. januar i år indledte de to parter første fase af en våbenhvile. Denne fase udløb 1. marts.

Tirsdag indledte Israel så igen omfattende angreb på Gaza.

Netanyahu har sagt, at målet med den nye indsats i Gaza er at tvinge gruppen til at frigive de resterende gidsler, som blev taget, da Hamas angreb Israel den 7. oktober 2023.

Siden tirsdag er 673 personer blevet dræbt i Gaza ifølge sundhedsministeriet.

I alt blev 251 personer taget som gidsler i angrebet mod Israel. 58 er fortsat holdt fanget, herunder 34 gidsler som ifølge Israels militær er døde.

Ifølge israelske tal døde 1218 personer i angrebet, skriver AFP.

Tidligere søndag bad det israelske militær borgere i et bestemt nabolag i byen Rafah i den sydlige del af Gaza om at evakuere.

Det skrev talsperson for Israels militær Avichay Adraee på det sociale medie X.

Senere har militæret sagt, at soldater havde omringet nabolaget for at demontere “terrorinfrastrukturområder og eliminere terrorister i området” for at styrke kontrollen og udvide sikkerhedszonen i det sydlige Gaza.

Det skriver Reuters.

Den sydafrikanske ambassadør Ebrahim Rasool er søndag vendt tilbage til Sydafrika, efter at han blev udvist fra USA.

– Det var ikke vores valg at komme hjem, men vi kommer hjem uden at fortryde, sagde Rasool til hundredvis af støtter i Cape Town.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I midten af marts skrev USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, på X, at ambassadøren hader USA og landets præsident, Donald Trump.

– Sydafrikas ambassadør i USA er ikke længere velkommen i vores land, lød det fra Rubio på det sociale medie.

Foruden anklagen om at hade USA og præsident Trump skrev han også, at Ebrahim Rasool er en politiker, der tilskynder til racisme.

Sagen er kommet på et tidspunkt, hvor forholdet mellem USA og Sydafrika i forvejen er anstrengt.

I februar satte Donald Trump udviklingsstøtte til landet på pause. Det skete med henvisning til en sydafrikansk lov, som ifølge Trump betyder, at hvide bønder får frataget deres jord.

I opslaget på X delte udenrigsministeren en artikel fra det højreorienterede medie Breitbart.

Ifølge mediet havde Ebrahim Rasool på et videomøde givet udtryk for, at Trumps politik har rødder i en overbevisning om, at hvide mennesker er overlegne.

– Vi har intet at tale med ham om, og han anses som persona non grata, skrev Marco Rubio.

Søndag blev Ebrahim Rasool så mødt med jubel og bifald fra hundredvis af støtter i Cape Towns internationale lufthavn.

– Erklæringen om persona non grata skal ydmyge dig. Men når du vender tilbage til en folkemængde som denne, vil jeg bære min persona non grata som et tegn på værdighed, vores værdier og at vi har gjort det rigtige, sagde han.

Rasool skal mandag give en redegørelse til Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa.

AFP

Efter at have været indlagt siden 14. februar har pave Frans søndag forladt Gemelli-hospitalet i Rom.

Paven er på vej tilbage til Vatikanstaten, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Billeder fra stedet viser, at han blev kørt væk fra hospitalet i bil.

Den 88-årige pave har søndag vist sig offentligt for første gang i fem uger.

Han har vinket fra en balkon på hospitalet, inden han blev udskrevet.

Kort efter udskrivelsen opfordrer paven til et “øjeblikkeligt ophør af israelske angreb på Gazastriben”.

Samtidig opfordrer han til, at dialogen bliver genoptaget for at få frigivet gidsler og opnå en “definitiv våbenhvile”, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Den humanitære situation i Gazastriben er igen meget alvorlig og kræver et akut engagement fra de stridende parter og det internationale samfund, skriver paven i en bøn.

Paven var først indlagt med bronkitis, men det udviklede sig til dobbeltsidet lungebetændelse.

Vatikanet oplyste lørdag, at paven søndag ikke vil afholde en bøn, men i stedet vise sig i vinduet til en hilsen og en velsignelse.

Han har brug for to måneders hvile for at komme sig.

Han skal undgå møder med større grupper og møder, der kræver en “særlig indsats”, fortalte læger, der har stået for behandlingen.

Paven afholder almindeligvis en ugentlig bøn på Peterspladsen i Vatikanet, men det har han ikke gjort siden 9. februar.

Hospitalsopholdet er det længste, som han har haft i sin tid som katolikkernes overhoved.

Under sin indlæggelse har han boet på den særlige pavelige stue på Gemelli-hospitalet.

Når Danmark fra 1. juli overtager EU-formandskabet et halvt år frem, bliver det markeret ved et arrangement 3. juli i Aarhus.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Her tager “den samlede danske regering” imod Europa-Kommissionen og kommissionsformand Ursula von der Leyen.

Efterfølgende vil der om aftenen være “europæisk gadefest” med koncerter og fællesspisning i Rådhusparken i Aarhus.

– Vi skal bruge brydningstiden til at skabe et endnu stærkere Europa, der opruster og forsvarer sine demokratiske samfund og Ukraines fremtid i Europa, siger statsminister Mette Frederiksen (S) i meddelelsen.

Europa skal styrkes med fokus på konkurrenceevne, grøn energi, migration og social balance, lyder det videre.

– Det bliver Danmarks opgave at sætte retning, skubbe på for fremdrift og styrke sammenholdet i denne skæbnestund for Europa, siger statsministeren.

EU-formandskabet går på skift mellem medlemslandene for seks måneder ad gangen.

I de seks måneder leder formandskabet samlinger og møder og hjælper med at sikre kontinuiteten i EU’s arbejde.

I Danmark skal der være uformelle EU-ministermøder i Aalborg Herning, Horsens og København/Frederiksberg.

– Formandskabet skydes i gang i Aarhus og vil det næste halve år komme rundt i landet, så vi kan vise fantastiske Danmark frem for resten af Europa, siger europaminister Marie Bjerre (V) i pressemeddelelsen.

Danmark har foreløbig haft EU-formandskabet syv gange. Senest var i 2012.