Seneste nyheder

Forretningen Danmark går strygende og har nu for fjerde år i træk præsteret solide overskud.

Sådan må konklusionen være, efter at Danmarks Statistik har offentliggjort sin første, foreløbige opgørelse af de offentlige finanser i 2024.

Den viser et overskud på 133,2 milliarder kroner, hvilket er en pæn stigning i forhold til 2023, hvor overskuddet lød på 92,7 milliarder kroner.

– Sammenlignet med langt de fleste andre lande er de offentlige finanser i Danmark i fantastisk form, der klart overgår for eksempel Tyskland.

– Statens formue er i dag langt større end dens gæld efter 15 år i træk, hvor resultatet er blevet bedre end forventet, konstaterer Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank.

Overskuddet svarer til 4,5 procent af Danmarks bnp. Så stort et overskud i forhold til bnp har Danmark ikke haft siden 2007, konstaterer Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

– Dagens yderst stærke tal for de offentlige finanser er altså et meget håndfast tegn på, at 2024 var et overordentligt stærkt år for dansk økonomi, siger han.

Regeringens seneste prognose fra december forudså et statsoverskud på 86 milliarder kroner i 2024, men det er altså gået langt bedre end det.

På indtægtssiden er det hovedsageligt stigende personskatteindtægter, der trækker læsset.

Danskerne betalte 745,4 milliarder kroner i personskatteindtægter sidste år, hvilket er en stigning på 45 milliarder kroner.

Stigningen skal ses i lyset af de generelle lønstigninger og den voksende beskæftigelse.

Også indtægterne fra selskabsskatter er vokset med 16,6 milliarder kroner, ligesom pensionsafkastskatten også bidrog ekstra meget i statskassen i et år, hvor aktiemarkederne klarede sig godt.

Stigende udgifter til sociale ydelser trak til gengæld regnskabet i den anden retning.

Sammenlagt blev der udbetalt 418,1 milliarder kroner på den konto, hvilket svarer til en stigning på 18,3 milliarder kroner. Stigningen skyldes hovedsageligt en vækst i antallet af pensionister.

Netop stigende udgifter til ældre er årsagen til, at overskuddet på de offentlige finanser de kommende år formentlig vil falde og endda kan blive til underskud.

Dansk Journalistforbund (DJ) ser ingen grund til at ændre de nuværende regler for navneforbud efter en meget omtalt straffesag mod den tidligere minister Henrik Sass Larsen.

Det oplyser DJ’s formand, Tine Johansen, til Ritzau.

– Jeg mener, at udgangspunktet i vores retspleje er, at der skal være åbenhed. Derfor mener jeg også, at det er et godt princip, at man argumenterer for, hvis man skal indskrænke den åbenhed. Det vil sige ved navneforbud, dørlukning og så videre, siger hun.

Landsforeningen for Forsvarsadvokater vil i lyset af den aktuelle sag med Henrik Sass Larsen have ændret reglerne for navneforbud, så alle tiltalte i udgangspunkt skal være omfattet af navneforbud.

Venstre vil også have ændret reglerne om navneforbud, som er omtalt i retsplejeloven, så der altid er navneforbud i straffesager, indtil en dommer har taget stilling til sagen.

Den tidligere socialdemokratiske minister Henrik Sass Larsen er tiltalt for at besidde omfattende overgrebsmateriale med børn samt en børnesexdukke.

I fredags skrev flere medier om tiltalen mod den tidligere minister – uden at nævne hans navn. Kort tid efter diskuterede brugere på sociale medier, hvem der kunne være tale om.

Henrik Sass Larsen havde anmodet om, at der blev nedlagt navneforbud. Spørgsmålet skulle være behandlet mandag i Københavns Byret. Men søndag meddelte hans forsvarer, at begæringen om navneforbud frafaldt.

Dansk Journalistforbund mener ikke, at et automatisk navneforbud vil stoppe almindelige mennesker i at bryde forbuddet på sociale medier.

– Vi har en hel ny tilstand, fordi alle mennesker kan publicere hele tiden, og det gør de også. Det ændrer et navneforbud ikke på, siger Tine Johansen.

Hun henviser til Kirkerup-sagen, hvor den dengang 32-årige Philip Westh blev anholdt i Korsør i forbindelse med en 13-årig piges forsvinden.

– I Kirkerup-sagen var der jo et navneforbud. Der var bare en masse mennesker, der valgte at bryde det. Så det er vel i håndhævelsen, at vi har et problem, siger Tine Johansen.

199 migranter, der er blevet udvist fra USA, er mandag morgen ankommet med et fly til Venezuela.

Det oplyser Venezuelas indenrigsminister, Diosdado Cabello, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– I dag modtager vi 199 landsmænd, siger ministeren, som er mødt op i lufthavnen, der ligger nær Venezuelas hovedstad, Caracas.

– Vi er klar til at tage imod venezuelanere, uanset hvor de er, tilføjer han.

Tv-billeder viser ifølge AFP flere unge mænd, der stiger ud af flyet iklædt joggingtøj. Flere af mændene smiler og klapper.

Flyet ankommer til Venezuela, efter at landets præsident, Nicolas Maduro, lørdag oplyste, at man havde indgået en aftale med USA om at genoptage flyvninger, der returnerer udviste migranter. Det skriver Reuters.

Deporteringerne af udviste migranter fra USA til Venezuela blev indstillet i februar.

Det skete, fordi USA’s præsident, Donald Trump, ifølge Reuters offentliggjorde, at han vil annullere en licens, som gør, at olieselskabet Chevron kan operere i Venezuela.

Det var Trumps forgænger, Joe Biden, der gav licensen til Chevron i 2022.

Trump har givet Chevron indtil begyndelsen af april til at trække sig ud af Venezuela.

Begrundelsen for annulleringen er ifølge Trump, at Venezuela ikke har levet op til en aftale om hurtigt at tage imod udviste migranter, sagde han ifølge Reuters.

Umiddelbart efter lød det fra Venezuela, at man ikke længere ville tage imod flyene.

Den 8. marts lød det fra Maduro, at de planlagte flyafgange var blevet påvirket af “dette uforklarlige, kolossale postyr”, som fulgte, efter at licensen blev annulleret.

Maduro har desuden sagt, at hvis det var op til ham, ville Chevron stadig kunne operere i Venezuela.

Unavngivne kilder sagde fredag til nyhedsbureauet Reuters, at Trump overvejede at udvide Chevrons licens i Venezuela med 60 dage.

Migranterne blev deporteret via Honduras, lyder det fra en afdeling i det amerikanske udenrigsministerium mandag morgen dansk tid.

– Vi forventer at se en konsekvent strøm af deportationsflyvninger til Venezuela fremover, lyder det.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) rejste søndag til New York for at lede møder som formand for FN’s Sikkerhedsråd, som Danmark har formandskabet for i marts i år.

Det siger han i en pressemeddelelse.

– Sikkerhedsrådet er ikke perfekt, men det er det eneste sted, hvor stormagterne taler sammen på daglig basis.

– Det har en kæmpe værdi. Specielt i den urolige og turbulente verden, vi lever i lige nu, siger Lars Løkke Rasmussen.

Danmark er valgt ind i FN’s Sikkerhedsråd for i år og næste år.

Danmark overtog formandskabet fra Kina, og fra april giver Danmark formandskabet videre til Frankrig.

Lars Løkke Rasmussen skal under sit besøg i New York lede to møder i Sikkerhedsrådet.

Herunder om FN’s fredsbevarende operationer, som Danmark har sat særligt fokus på i marts, hvor Danmark altså har formandskabet.

Udenrigsministeren skal desuden lede et møde om situationen i Syrien, hvor det mangeårige Assad-styre blev væltet sidste år.

FN’s Sikkerhedsråd har 15 medlemmer og har ansvar for international fred og sikkerhed.

Rådet har 15 medlemmer, hvoraf fem lande, Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA, er faste medlemmer. De øvrige ti medlemmer vælges af FN’s Generalforsamling for en periode på to år.

I forbindelse med sin rejse annoncerer Lars Løkke Rasmussen et humanitært bidrag fra Danmark på 90 millioner kroner. Pengene skal bruges på at håndtere kriserne i Sudan, Afghanistan og Den Demokratiske Republik Congo.

Den kommende uge byder på relativt mildt vejr med en blanding af sol og skyer. Mængden af nedbør vil være begrænset, og nattefrosten er borte.

Det siger Anja Bodholdt, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

– Efter et par blæsende dage står vi op til en mandag, hvor vinden vil lægge sig igen. Vi kan se frem til en eftermiddag, hvor vi kun har svagt skiftende vind tilbage, siger meteorologen.

I morgentimerne vil der være en del skyer i den syd- og sydøstlige del af landet. Lokalt kan der komme mindre byger. Ud på eftermiddagen vil det primært holde tørt.

– Der bliver også plads til solen, omend der vil være flere skyer på himlen, end vi har oplevet i de forudgående dage, siger Anja Bodholdt.

Temperaturne vil ligge mellem 8 til 13 grader, mens det kan blive op til 15 grader lokalt.

– Dagen vil nok føles mere forårsagtig for mange, end hvad weekenden har gjort, tilføjer meteorologen.

Natten til tirsdag trækker en front ned over landet. Det betyder, at dagen vil være præget af skyer, ligesom der vil falde regn.

Temperaturerne bliver mellem 6 og 11 grader, mens vinden vil komme fra sydvestlig retning.

Onsdag er der dog igen gode muligheder for at få solen at se – særligt i den østlige del af landet. Vejret vil det meste af tiden holde tørt, inden det torsdag igen byder på et mindre vejrskifte.

– Torsdag bliver en dag med mange skyer, og hvor der vil falde småregn rundtomkring, siger Anja Bodholdt.

Både onsdag og torsdag vil vinden komme fra sydvest, mens temperaturerne vil ligge mellem 8 til 13 grader.

Fredag vil fortsat byde på skyer og en smule regn.

– Der er ikke lagt op til helt tørvejr eller gode solchancer. Vejrtypen er ustadig, siger meteorologen.

Temperaturerne forventes fredag – ligesom i de forudgående dage – at ligge mellem 8 til 13 grader.

Den australske delstat Queensland foretager ændringer i byggeplanerne forud for værtskabet af OL i Brisbane i 2032.

Det oplyser Queenslands konservative leder, David Crisafulli, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Meldingen kommer, dagen før at ændringerne vil blive præsenteret for offentligheden tirsdag.

– Jeg mener, at vi har lavet en plan, der kan få arrangementet tilbage på sporet, siger den konservative politiker.

Han beskriver forløbet siden tildelingen af OL-værtskabet i 2021 som “kaos og krise”. Det fremgår ikke, hvad han konkret hentyder til.

For to år siden præsenterede Queensland og Brisbane en OL-plan til syv milliarder australske dollar – svarende til 30,3 milliarder kroner.

Planerne indebar blandt andet, at der skulle opføres en indendørsarena med plads til 17.000 tilskuere. Byens cricketstadion skulle også gennemgå en større renovering.

Ifølge det lokale medie Brisbane’s Courier Mail er den nye indendørsarena og renoveringen af cricketstadionet droppet i de nye planer. Det er dog ikke bekræftet fra officielt hold.

– Den nye plan skal sikre, at vi leverer infrastruktur til de næste generationer, og den skal sikre, at vi kan være vært for et storslået OL, når hele verdens øjne er på os, siger David Crisafulli.

Det næste OL i 2028 foregår i Los Angeles.

Titusindvis i Tyrkiet har deltaget i demonstrationer på tværs af landet, efter at Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, er blevet fængslet og suspenderet fra posten.

Det skriver mediet BBC.

Søndag var således den femte aften i træk, at demonstranter gik på gaden.

Ifølge BBC er der tale om den mest voldsomme uro, som landet har set i mere end et årti.

I Istanbul samledes folk ved rådhuset, hvor de blandt andet viftede med tyrkiske flag og råbte slagord.

Foran dem stod en række politibetjente, som brugte vandkanoner, tåregas og gummikugler mod demonstranterne, skriver BBC.

Ekrem Imamoglus hustru, Dilek Kaya Imamoglu, talte undervejs til demonstranterne.

Her sagde hun, at den “uretfærdighed”, hendes mand har oplevet, har vækket genklang i mange.

– Alle kan kende noget af dem selv, og de uretfærdigheder, de selv har mødt, i det, der er blevet gjort mod Ekrem, sagde hun ifølge AFP.

– Han kommer til at besejre jer! I vil tabe, råbte hun desuden – ifølge AFP med henvisning til de tyrkiske myndigheder.

Imamoglu blev onsdag anholdt for korruption samt forbindelser til terrorisme. Han anses for at være en markant rival til Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Da der søndag var primærvalg for det største oppositionsparti i Tyrkiet, CHP, fik Ekrem Imamoglu langt størstedelen af stemmerne.

Han opholder sig nu i Silivri-fængslet i udkanten af Istanbul.

– Dette er ikke en retlig procedure, det er en (politisk, red.) henrettelse uden rettergang, skriver han i et opslag på X gennem sine advokater.

Tidligt mandag morgen dansk tid oplyser det amerikanske udenrigsministerium, at landets udenrigsminister, Marco Rubio, tirsdag skal mødes med Tyrkiets udenrigsminister, Hakan Fidan, i det amerikanske udenrigsministerium. Det skriver Reuters.

Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), kalder det “alvorligt”, at borgmesteren er blevet anholdt.

– Det er en sag, vi følger med bekymring fra dansk side. Tyrkiet har forpligtet sig til at respektere demokratiets grundlæggende spilleregler, lyder det i en skriftlig kommentar.

– Beskyttelsen af valgte politikere – og særligt dem, man er uenige med – er en hjørnesten i enhver velfungerende retsstat.

Regeringen har ikke en stor folkelig opbakning i ryggen, når Folketinget inden længe tager hul på lovbehandlingen af en omstridt forsvarssamarbejdsaftale med USA.

Befolkningen er i stedet meget splittet, når den i en måling fra analyseinstituttet Voxmeter bliver spurgt, om Danmark bør annullere eller holde fast i aftalen, der blandt andet giver USA lov til at udstationere amerikanske soldater på dansk jord.

Omkring 41 procent svarer, at Danmark bør holde fast i forsvarsaftalen. Modsat mener 33 procent, at aftalen bør annulleres, mens 27 procent svarer “ved ikke”.

At der ikke er et flertal i befolkningen for en forsvarsaftale, med hvad der altid er blevet kaldt Danmarks tætteste allierede, ville have været “utænkeligt” for bare få måneder siden.

Det mener Michael Bang Petersen, der som professor i statskundskab på Aarhus Universitet blandt andet forsker i politiske holdninger og adfærd.

– Når jeg kigger på tallene, så synes jeg, at de viser meget godt, at den usikkerhed, som har ramt verden, også skaber en masse usikkerhed hos den danske befolkning.

Michael Bang Petersen bemærker, at mere end hver fjerde vælger er uafklaret.

Det er et “meget, meget højt tal” i forhold til normalen i sådanne målinger.

– Det viser, at vi også som befolkning er i gang med at finde vores ben i en verden, hvor der er skabt usikkerhed om de helt centrale alliancer, som går årtier tilbage, og man faktisk ikke helt ved, hvad man skal tænke.

Forsvarsaftalen med USA blev indgået i december 2023.

Men det er først nu, at aftalen skal til at vedtages i Folketinget. Lovforslaget forventes at blive fremsat fredag, hvorefter aftalen skal førstebehandles i Folketingssalen 11. april.

Og den nye geopolitiske virkelighed får ikke regeringen til at trække i håndbremsen. Aftalen skal vedtages som planlagt, slår forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) fast i en skriftlig kommentar.

– Vi står i Danmark og i Europa i den mest alvorlige sikkerhedspolitiske situation i årtier. Netop i den situation er det vigtigt, at vi holder fast i et tæt samarbejde med vores allierede herunder USA, der er afgørende for Natos kollektive forsvar og afskrækkelse, siger forsvarsministeren.

Usikkerheden ses dog ikke bare i befolkningen, men også i oppositionen på Christiansborg.

Både De Konservative og De Radikale vil fortsat begge stemme for aftalen. Men partierne har også sagt, at de ikke har travlt med at få lovbehandlet aftalen på grund af timingen.

SF er til gengæld blevet i tvivl om, hvorvidt partiet vil stemme for. Det besluttes, når regeringens lovforslag er blevet fremsat og kigget efter i sømmene.

– Jeg synes, at det er svært stof, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr.

– Jeg har hele tiden hældt til, at selvfølgelig skulle vi det, og sådan har jeg det da også indeni – at selvfølgelig skal vi det. Men jeg vil sige, at jeg synes ikke, det er så simpelt mere, med det billede vi står i.

På SF’s landsmøde i weekenden fremsatte Pia Olsen Dyhr to krav for, at SF vil stemme for aftalen. Hun vil have garanteret, at USA forbliver i Nato og vil overholde musketereden.

Målingen fra Voxmeter er indsamlet fra 7. til 11. marts med svar fra 1061 respondenter.

USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, og energiminister Chris Wright deltager i andendamen Usha Vances besøg i Grønland.

Det oplyser Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Søndag meddelte andendamens kontor, at Usha Vance sammen med sin søn og en amerikansk delegation vil besøge Grønland fra torsdag til lørdag i denne uge.

Det fremgik ikke umiddelbart, hvem der skulle gøre Vance følgeskab på rejsen.

Det Hvide Hus oplyser sent søndag amerikansk tid, at Mike Waltz og Chris Wright blandt andet skal besøge militærbasen Pituffik Space Base, der tidligere er kendt som Thulebasen.

Ifølge Det Hvide Hus vil Waltz og Wright på militærbasen få orienteringer fra udstationeret amerikansk personale.

Sikkerhedsrådgiveren og energiministeren vil også deltage, når Usha Vance under opholdet skal besøge historiske steder og overvære Grønlands nationale hundeslædeløb.

Usha Vance, der er gift med vicepræsident J.D. Vance, leder ifølge Reuters den amerikanske delegation.

Besøget sker i en tid, hvor USA’s præsident, Donald Trump, flere gange har givet udtryk for, at han ønsker, at Grønland skal blive en del af USA.

Besøget er blevet kritiseret af flere grønlandske politikere, der er i forhandlinger omkring dannelsen af en ny regering ovenpå valget den 11. marts.

Grønlands fungerende regeringsleder, Múte B. Egede, oplyste natten til mandag i et Facebook-opslag, at de amerikanske gæster ikke skal mødes med den grønlandske regering, Naalakkersuisut.

– Amerikanerne har også fået klar besked om, at der først kan ske møder, når et nyt Naalakkersuisut er tiltrådt, skriver Múte B. Egede.

– Desuden skal det med tyk streg også siges, at vores integritet og demokrati skal respekteres, uden enhver forstyrrelse udefra, lød det videre.

Brian Hughes, som er talsperson i Det Hvide Hus, siger til Reuters, at besøget er en mulighed for at udbygge partnerskaber, der respekterer Grønlands selvstændighed.

– Besøget handler om at lære mere om Grønland, landets kultur, historie og mennesker, og at overvære et hundeslædeløb, som USA sponsorerer, siger Brian Hughes.

Den amerikanske golfspiller Tiger Woods har indledt et forhold til USA’s præsident Donald Trumps tidligere svigerdatter, Vanessa Trump.

Det bekræfter Woods natten til mandag i et opslag på det sociale medie X, efter at rygterne om parrets forhold har svirret i et stykke tid.

– Der er kærlighed i luften, og livet er bedre med dig ved min side.

– Vi ser frem til at rejse gennem livet sammen, fortæller Tiger Woods i opslaget.

Vanessa Trump, der i 2018 blev skilt fra Donald Trumps ældste søn, Donald Trump Junior, efter 13 års ægteskab, bekræfter forholdet til Woods i et opslag på Instagram.

Sammen med præsidentens søn har Vanessa Trump fem børn.

Woods er kendt for at værne om sit privatliv, efter at han for 15 år siden fik endevendt sit første ægteskab i medierne.

Fra 2004 til 2010 var han gift med svenske Elin Nordegren, men parret blev skilt, efter at Woods indrømmede utroskab.

Ifølge AFP kom det dengang frem, at han havde været sammen med omkring 120 andre kvinder i løbet af ægteskabet med svenskeren.

Flere sponsorer valgte at stoppe samarbejdet med Woods, der undskyldte sin opførsel over for Nordegren på tv.

Efter det forliste ægteskab har Woods aldrig opnået tidlige tiders resultater.

Amerikanerens seneste turneringssejr på PGA Touren blev hentet i 2019.

I løbet af karrieren har han vundet 82 PGA Tour-turneringer og deler rekorden sammen med landsmanden Sam Snead, der vandt ligeså mange turneringer fra 1930’erne til 1960’erne.

Det er foreløbig blevet til i alt 15 majortitler for Tiger Woods, der regnes for, at være en af historiens bedste golfspillere.

Når Grønland senere på ugen får besøg fra USA, bliver der ingen møder mellem gæsterne og den grønlandske regering, Naalakkersuisut.

Det skriver Grønlands fungerende regeringsleder, Múte B. Egede, i et opslag på Facebook natten til mandag.

– Amerikanerne har også fået klart besked om, at der først kan ske møder, når et nyt Naalakkersuisut er tiltrådt, skriver Múte B. Egede.

– Desuden skal det med tyk streg også siges, at vores integritet og demokrati skal respekteres, uden enhver forstyrrelse udefra, lyder det videre.

Usha Vance, der er gift med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, rejser torsdag til Grønland sammen med en af sine sønner.

Hun får følgeskab af Mike Waltz, som er USA’s nationale sikkerhedsrådgiver og energiminister Chris Wright.

Det er blevet meldt ud, at rejsen er planlagt for at besøge historiske steder, lære om grønlandsk kulturarv og overvære Grønlands nationale hundeslædeløb.

Den fungerende regeringsleder skriver dog, at besøget fra USA ikke kun kan ses “som et privat besøg”.

– Vi kan jo allerede nu se, hvor stor røre det har skabt.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange givet udtryk for, at han ønsker, at Grønland skal blive en del af USA.

I opslaget gør Múte B. Egede det klart, at han har “stor forståelse” for, hvis det også har udløst bekymring.

– For vi har i den seneste tid oplevet, noget vi ikke har oplevet før. Hvor vi er blevet behandlet uacceptabelt, som ikke er værdigt iblandt tætte venner og allierede.

Jens-Frederik Nielsen, som er formand for partiet Demokraatit, der løb med den store sejr ved det grønlandske valg 11. marts, har til mediet Sermitsiaq sagt, at det forestående besøg viser mangel på respekt over for den grønlandske befolkning.

Besøget ikke må påvirke de igangværende forhandlinger om en ny grønlandsk regering, lød det søndag fra ham.

Forhandlingsrunderne om regeringsdannelsen i Grønland er fortsat i gang.

Ved valget 11. marts blev i alt fem partier valgt ind i Inatsisartut, Grønlands parlament, hvor Demokraatit blev tredoblet og endte med ti mandater.

Amerikanske og ukrainske embedsmænd har søndag aften afsluttet “produktive og fokuserede” drøftelser om krigen mellem Ukraine og Rusland.

Det skriver Ukraines forsvarsminister, Rustem Umjerov, i et opslag på det sociale medie X.

– Vi har afsluttet vores møde med det amerikanske team. Drøftelserne var produktive og fokuserede. Vi talte om nøglepunkter, herunder energi, lyder det.

– Præsident Zelenskyjs (Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, red.) mål er at sikre en fair og varig fred for vores land og vores folk – og i forlængelse af det for hele Europa. Vi arbejder for at gøre det mål til virkelighed, skriver forsvarsministeren.

Parternes møde fandt sted i den saudiarabiske hovedstad, Riyadh.

Her mødes en amerikansk delegation med henholdsvis ukrainske og russiske delegationer hver for sig.

Mandag skal den amerikanske delegation mødes med den russiske, skriver Reuters.

Ifølge Det Hvide Hus er formålet at nå frem til en våbenhvile i Sortehavet og på længere sigt en fuld våbenhvile.

Ifølge Reuters lød det søndag fra Mike Waltz, der er USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, til CBS-programmet “Face the Nation”, at møderne med Ukraine og Rusland afholdes i de samme faciliteter i Riyadh.

Ud over våbenhvilen i Sortehavet vil drøftelserne dække “kontrollinjen” mellem de to lande, siger han.

Ifølge Waltz skal der desuden drøftes tiltag, som kan styrke tilliden mellem landene – heriblandt at bringe Ukrainske børn hjem fra Rusland.

USA’s præsident, Donald Trump, har tidligere sagt, at han ønsker en hurtig afslutning på den tre år lange krig.

Rusland har afvist et fælles forslag fra USA og Ukraine om en fuld og betingelsesløs våbenhvile på 30 dage. I stedet har Rusland foreslået at standse luftangreb på energianlæg.

USA’s særlige udsending Steve Witkoff udtrykte tidligere søndag optimisme forud for forhandlingerne i Saudi-Arabien.

Sydkoreas premierminister, Han Duck-soo, genindsættes som fungerende præsident i Sydkorea.

Det sker, efter at landets forfatningsdomstol mandag lokal tid har afvist en rigsretssag mod den sydkoreanske premierminister.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Hans rigsretssag blev afvist med stemmerne 5-1. Yderligere to dommere stemte for at afvise hele anklagen, skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.

Han Duck-soo blev 14. december sidste år indsat som fungerende præsident i landet.

Det skete, efter at det sydkoreanske parlament havde besluttet, at præsident Yoon Suk-yeol skulle stilles for en rigsret. Yoon erklærede i begyndelsen af december militær undtagelsestilstand i Sydkorea.

Han Duck-soo nåede at være fungerende præsident i Sydkorea i knap to uger, før et flertal af parlamentet ligeledes stemte for at stille ham for en rigsret.

Begrundelsen fra politikerne var, at Han Duck-soo havde afvist at udpege tre rigsretsdommere, som skulle dømme i sagen mod Yoon.

Han Duck-soo sagde i december, at han kun ville udpege dommerne, hvis de politiske partier i Sydkoreas parlament kunne blive enige om dem.

To amerikanske Hercules-fly landede søndag aften i Grønland forud for det kommende besøg fra USA’s vicepræsidentfrue, Usha Vance.

Det skriver medierne Sermitsiaq og KNR.

Med om bord på flyene var fire skudsikre biler og personale, der skal hjælpe til under besøget.

En talsperson fra det amerikanske konsulat oplyser til Sermitsiaq, at fortroppen skal yde logistisk støtte under besøget.

Personalet er blevet indlogeret på et hotel i Nuuks bymidte.

De amerikanske Hercules-fly har forladt den internationale lufthavn igen.

40 danske politibetjente og minimum to politihunde er også landet søndag aften i forbindelse med det forestående besøg. De er ankommet med to mindre fly klokken 18.00 og 20.40 lokal tid.

Tidligere på eftermiddagen landede et tredje fly fra Danmark med omkring 50 personer. KNR beretter, at der var omkring 60 personer om bord, hvoraf størstedelen ifølge mediet var politibetjente.

– Vi kan bekræfte, at vi har fået assistance fra danske politikredse, hvilket er helt normalt, når vi har behov til løsning af en opgave, oplyser vicepolitiinspektør Jan Lambertsen til Sermitsiaq.

Usha Vance, der er gift med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, rejser torsdag til Grønland.

På rejsen skal Usha Vance besøge historiske steder, lære om grønlandsk kulturarv og overvære Grønlands nationale hundeslædeløb.

Diplomatiske kilder i Washington har oplyst til Jyllands-Posten, at Vance får følgeskab af Mike Waltz, USA’s nationale sikkerhedsrådgiver. Dette er ikke bekræftet fra amerikansk side.

Besøget sker i en tid, hvor USA’s præsident, Donald Trump, flere gange har givet udtryk for, at han ønsker, at Grønland skal blive en del af USA.

Den amerikanske delegation ankommer på et tidspunkt, hvor der foregår forhandlinger omkring dannelsen af en ny regering i Grønland ovenpå valget den 11. marts.

Den fungerende grønlandske regeringsleder, Múte B. Egede fra partiet IA, og formand for partiet Demokraatit, der blev det største parti ved valget, Jens-Frederik Nielsen, har kritiseret det amerikanske besøg.

Houthi-bevægelsen i Yemen siger, at en person er blevet dræbt i angreb mod Sanaa, som er Yemens hovedstad, sent søndag.

Samtidig skal 13 være blevet såret.

Det fremgår af en udtalelse, skriver AFP.

– De endelige tabstal fra amerikanske aggressioner mod en beboelsesejendom i Aser-området er, at en borger blev dræbt, og 13 andre blev såret, heriblandt tre børn, lyder det fra Anees Alasbahi, som er talsperson for Yemens houthistyrede sundhedsministerium.

En AFP-korrespondent, som befinder sig i området, beskriver en bygning, som står ødelagt tilbage.

Tidligere søndag meldte medier, der er kontrolleret af houthi-bevægelsen, at USA havde udført flere angreb mod en beboelsesejendom i Sanaa og også mod byen Saada, som ligger i den nordlige del af landet.

Her har houthierne en stor tilstedeværelse.

USA har ikke umiddelbart bekræftet at stå bag aftenens angreb mod Sanaa.

– Centcom (Den amerikanske centralkommando red.) udfører angreb på tværs af flere steder med forbindelse til de iransk-støtterede houthier hver dag og nat i Yemen, siger en embedsmand fra det amerikanske forsvar.

Det danske taxaselskab Viggo, der har omkring 300 køretøjer fordelt i henholdsvis Aarhus og København, er blevet opkøbt af kørselstjenesten Bolt.

Det oplyser parterne i en fælles pressemeddelelse mandag, efter at aftalen blev underskrevet i slutningen af den forgangne uge.

Opkøbet betyder, at danskere snart kan bestille en taxa fra Viggo eller fra selskabet 4×27, som Bolt på samme tid har indgået en samarbejdsaftale med.

Bolt, der er et estisk firma, har en intern politik om, at den ikke indvier offentligheden i de økonomiske aspekter af sådanne aftaler. Prisen for Viggo forbliver derfor ukendt.

Lars Speekenbrink, der er Bolts regionale chef for det nordeuropæiske marked, siger, at man længe har haft øjnene rettet mod det danske marked.

– Vi har som selskab eksisteret i lidt mere ti år. Vi startede i Baltikum og Østeuropa og er nu den førende mobilitetsoperatør i Europa, siger han.

– Vi er i forvejen til stede i alle de øvrige nordiske lande, og for os har Danmark været et af de lande, vi altid har ønsket at komme ind i, men det har været lidt af en udfordring fra et regulatorisk perspektiv.

I Danmark har vi i forvejen en historik på området, som selskabet har taget ved lære af.

Den amerikanske platform Uber vendte for nylig tilbage til Danmark, efter at selskabet havde forladt landet i kølvandet på en ny taxalov i 2017.

Loven stillede flere krav til at køre for tjenesten.

På daværende tidspunkt gjorde Ubers ledelse det klart, at den ikke ville bøje sig for den danske taxalov og indfinde sig under de nye regler.

I dag har Uber et samarbejde med taxaselskabet Drivr.

Med henvisning til Uber-sagen understreger Lars Speekenbrink, at Bolt har tænkt sig at komme ind på det danske marked “på en ordentlig måde”. Derfor har man taget sig god tid ved også at indlemme de danske myndigheder i opkøbsprocessen.

Opkøbet og samarbejdet med Taxi 4×27 betyder, at Bolt-platformen vil råde over cirka 600 køretøjer i landets to største byer. På sigt vil selskabet udvide.

Bolts app bliver tilgængelig for danske forbrugere inden for de kommende måneder.

Frankrigs hovedstad, Paris, vinker nu farvel til godt 10.000 parkeringspladser.

Det sker, da Paris’ indbyggere søndag ved en folkeafstemning har stemt for at gøre 500 af byens gader til fodgængerzoner.

Det skriver Reuters.

Forslaget var fremsat af det socialdemokratiske bystyre i Paris i et forsøg på at begrænse biltrafik og gøre den franske hovedstad grønnere.

Omtrent 66 procent af pariserne stemte for forslaget, mens 34 procent afviste det, viser officielle resultater ifølge Reuters.

Fire procent af de stemmeberettigede borgere i Frankrigs hovedstad deltog i afstemningen.

Søndagens folkeafstemning er den tredje folkeafstemning i Paris på tre år vedrørende byens trafik.

I 2023 blev et forbud med elløbehjul godkendt. Og sidste år blev det vedtaget at tredoble parkeringsafgifterne for større personbiler.

Tiltagene sker som led i et fremstød fra rådhuset i Paris, hvor byens borgmester, Anne Hidalgo, ønsker at begrænse biler i byen og forbedre luftkvaliteten i den franske hovedstad.

Statistikker indsamlet af rådhuset viser, at biltrafikken i Paris er mere end halveret, siden det socialdemokratiske styre omkring årtusindskiftet overtog magten i Paris.

De 500 ekstra gågader bringer det samlede antal op på næsten 700, hvilket svarer til omkring en tiendedel af gaderne i Paris. Fodgængerzonerne beskrives som “grønne lunger”.

Frankrigs hovedstad er bagud i forhold til andre europæiske hovedstæder, når det kommer til grøn omstilling ifølge en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur.

Parker, private haver, søer og andre vådområder udgør 26 procent af byarealet i Paris, skriver Reuters. I Europas øvrige hovedstader fylder de grønne områder gennemsnitligt 41 procent.

Det danske fodboldlandshold skal være bedre end Grækenland, Skotland og Belarus i efteråret for at kvalificere sig direkte til næste års VM-slutrunde i Nordamerika.

Det står klart, efter at Danmark søndag aften tabte 3-5 sammenlagt til Portugal i Nations Leagues kvartfinaler efter forlænget spilletid.

Havde Danmark vundet over Portugal, var Danmark i stedet røget i favnen på Ungarn, Irland og Armenien.

På forhånd havde landstræner Brian Riemer proklameret, at de to kvalifikationsgrupper var omtrent lige stærke.

Danmark var senest i gruppe med Grækenland i kvalifikationen frem mod VM i Tyskland i 2006. Dengang tabte Danmark i Grækenland, vandt på hjemmebane, men missede VM.

Skotterne var i Danmarks kvalifikationsgruppe i 2021, hvor landsholdet spillede om at komme med til VM i Qatar.

Danmark vandt 2-0 på hjemmebane og tabte siden med de samme cifre i Glasgow, men på det tidspunkt havde Danmark allerede kvalificeret sig til slutrunden.

Danmark har én gang tidligere været i kvalifikationsgruppe med Belarus. Det var i jagten på en billet til EM i 2000. Dengang fik Danmark et point i Minsk og vandt siden i Parken.

VM-jagten indledes 5. september i Parken, hvor Skotland kommer på besøg.

Kun gruppevinderen kvalificerer sig direkte til VM, mens nummer to havner i playoff. Som følge af gode Nations League-resultater er Danmark allerede garanteret som minimum en playoffplads.

Her er landsholdets program i VM-kvalifikationens gruppe C:

* 5. september: Danmark-Skotland.

* 8. september: Grækenland-Danmark.

* 9. oktober: Belarus-Danmark.

* 12. oktober: Danmark-Grækenland.

* 15. november: Danmark-Belarus.

* 18. november: Skotland-Danmark.

Nations Leagues Final 4-stævne bliver uden Danmarks deltagelse.

Det står klart efter en kold dansk dukkert søndag i Lissabon, hvor Danmarks skæbne blev beseglet i den forlængede spilletid med to portugisiske mål og en 5-2-sejr, så Portugal avancerer til semifinalen med samlet 5-3.

Danskerne svarede to gange tilbage på portugisiske føringer i den ordinære spilletid, men med en 3-2-scoring i det 86. minut fik hjemmeholdet fremtvunget en længere arbejdsdag. Portugisiske indskiftere tegnede sig for holdet tre sidste mål.

Det samlede nederlag betyder desuden, at Danmark til efteråret er i VM-kvalifikationsgruppe med Grækenland, Skotland og Belarus.

Det er ikke kun de tusindvis af demonstranter på gaden i Tyrkiet, der sætter spørgsmålstegn ved med fængslingen af Istanbuls borgmester.

Anholdelsen og suspenderingen af Ekrem Imamoglu er faldet flere lande for brystet.

Fængslingen af borgmesteren og andre politiske personer “udgør et alvorligt angreb på demokratiet”.

Sådan lyder det i en udtalelse fra det franske udenrigsministerium søndag aften dansk tid ifølge AFP.

Talspersonen bemærker, at Tyrkiet ellers har sagt, at landet vil beskytte oppositionspolitikeres rettigheder.

– Respekten for disse forpligtelser er et centralt element i vores forbindelser såvel som forholdet mellem Tyrkiet og EU, tilføjes det.

Også Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), mener, at det er alvorligt, at Istanbuls borgmester er blevet anholdt.

– Situationen rejser spørgsmål vedrørende det tyrkiske demokrati. Det er en sag, vi følger med bekymring fra dansk side, lyder det fra udenrigsministeren i en udtalelse til TV 2.

Ekrem Imamoglu tilhører CHP, der er Tyrkiets største oppositionsparti.

Han anses for at være en markant rival til Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Borgmesteren blev i onsdags anholdt for korruption samt forbindelser til terrorisme. Han og partiet kalder det et tidligt “kupforsøg” for at forhindre Imamoglu i at udfordre Erdogan ved næste præsidentvalg i 2028.

Det tyske udenrigsministerium kalder søndag den formelle fængsling af borgmesteren for “et tilbageslag for demokratiet i Tyrkiet”.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

I en udtalelse opfordrer Tyskland til en retfærdig rettergang og respekt for retsstaten fremover.

– Politisk konkurrence må ikke føres gennem domstole og fængsler. Vi forventer, at beskyldningerne bliver efterforsket gennemsigtigt så hurtigt som muligt, og at retssagen gennemføres på grundlag af retsstatsprincippet, lyder det fra en talsperson fra det tyske udenrigsministerium.