Seneste nyheder

Mandag er der officielt åbnet for, at man kan se sin årsopgørelse for 2024, og ved åbningen har cirka 3,2 millioner personer allerede tjekket, om de skal have penge tilbage eller ej. Det er det højeste antal i ti år.

Det oplyser Skattestyrelsen til Ritzau.

Hos Skattestyrelsen glæder man sig over, at så mange har benyttet sig af muligheden for at tjekke årsopgørelsen i weekenden, hvor der har været teståbent.

– Vi har haft en rigtig travl testweekend med mere end tre millioner logins. Men det er gået rigtig godt. Rigtig mange borgere har tjekket og rettet til, siger underdirektør i Skattestyrelsen Ulrick Junge.

Han fortæller, at det ikke er usædvanligt, at så mange er interesserede i at tjekke årsopgørelsen.

– Vi er vant til, at der er en rigtig stor interesse omkring årsopgørelsen, og det er vi jo kun rigtig glade for, siger Ulrick Junge.

Borgerne har særligt haft et fokus på at tjekke kørsels- og servicefradrag.

– Borgerne retter først og fremmest i kørsels- og servicefradrag. Derudover er rejsefradrag også en kategori, der er blevet rettet i, siger Ulrick Junge og tilføjer:

– Det er helt sædvanligt, at det er de kategorier, folk retter i.

På trods af at så mange borgere har tjekket årsopgørelsen, understreger Ulrick Junge, at der fortsat er en del, der mangler at tjekke den.

– Det er rigtig godt, at mange har rettet, men der er dels borgere, der stadig mangler at tjekke deres årsopgørelse og dels nogle, som har brug for vores hjælp. Derfor er vi klar på telefonerne, siger han.

Det kan ifølge Ulrick Junge være gavnligt at ringe til Skattestyrelsen og få hjælp, hvis man for eksempel har restskat og skal betale penge tilbage. Og det er der en årsag til.

– Man kan få hjælp, hvis man har en restskat, så kan vi hjælpe med, hvordan man kan undgå den næste år, siger Ulrick Junge.

I samme ombæring opfordrer han til, at man tjekker sin årsopgørelse for 2025 og retter den til med det samme.

Ulrick Junge ved på nuværende tidspunkt ikke noget om, hvor mange penge borgerne i alt skal have tilbage, men han fortæller, at størstedelen får penge retur.

– Det, vi kan se historisk, er, at cirka fire ud af fem får pengene tilbage, siger Ulrick Junge.

Flere personer er blevet tilset mandag efter et kemikalieudslip i et lokale på Aarhus Universitet.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse mandag eftermiddag.

En person fik det dårligt, efter at nogle kemikalier var blevet blandet sammen. Ingen er ifølge politiet kommet til skade.

Politiet fik en anmeldelse om et muligt kemikalieudslip klokken 10.52.

Efterfølgende blev alle personer sendt ud af lokalet, hvor hændelsen havde fundet sted.

En studerende, som TV2 Østjylland har talt med, fortæller, at to forskellige kemikalier ved en fejl blev blandt sammen under et forsøg. Efterfølgende begyndte der at lugte kraftigt af svovl.

Politiet lukkede flere veje efter anmeldelsen, men betjentene er snart færdige på stedet, lyder det mandag eftermiddag klokken 14.

Midt- og Vestjyllands Politi er mandag til stede på en adresse i den vestjyske by Bur, der ligger vest for Holstebro.

Det skyldes et muligt fund af sprængstof på en adresse, oplyser politikredsen på det sociale medie X.

Ammunitionsrydningstjenesten (EOD) er tilkaldt.

Politiet har foretaget afspærringer på adressen.

– Borgere kan frit færdes uden for afspærringen, skriver politiet.

Fire mænd er fundet skyldige i en sag, hvor de er tiltalt for at have forsøge at sprænge en bombe med 4,4 kilo dynamit ved en opgang til en lejlighedsejendom på Nyborgvej i Odense.

Det skriver Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn, der er til stede i Retten i Odense, hvor skyldkendelsen mandag formiddag er blevet læst op.

Bomben blev forsøgt sprængt to nætter i træk i slutningen af december 2023.

Tre af mændene var tiltalt for det første forsøg, der fandt sted natten til 29. december. To af dem er skyldige i det forsøg, mens den tredje frifindes for det.

Alle fire tiltalte er derimod skyldige i andet forsøg natten til 30. december, skriver medierne.

Den ene af de tiltalte er en 18-årig svensk mand. Det var ham, der bragte bomben fra Sverige til Danmark den 28. december 2023.

Sammen med en anden af de tiltalte, en 20-årig mand, transporterede han bomben fra Nyborg til Odense for at foretage den første sprængning.

Ifølge anklageskriftet mislykkedes det første forsøg, da mændene ikke kunne få adgang til opgangen på Nyborgvej.

På det tidspunkt befandt der sig 19 mennesker i opgangens lejligheder.

Ved det andet forsøg kunne de tiltalte ligeledes ikke få adgang til opgangen, og desuden blev de forstyrret af en politibil. Da var der 25 personer i lejlighederne.

Ifølge Fyens Stiftstidende er den 18-årige og 20-årige sammen med en 21-årig mand i sagen skyldige i at have overtrådt paragraf 192a, der blandt andet omhandler besiddelse af sprængstoffer.

Sagens fjerde tiltalte, som er 20 år, er derimod frifundet for at have transporteret og besiddet sprængstoffet. Det er også ham, som er frifundet for at have forsøgt at sprænge bomben natten til 29. december.

Han var dog – ligesom de tre andre – med til at forsøge at sprænge bomben anden gang.

Retten har endnu ikke afgjort, hvilken straf de tiltalte skal idømmes.

Godt nok har Novo Nordisk rigeligt at gøre med at kunne følge med efterspørgslen på det succesrige vægttabsmiddel Ozempic, men den danske medicinalgigant har også øjnene rettet mod fremtiden.

Derfor har Novo indgået en licensaftale med kinesiske United Laboratories om et muligt nyt vægttabsmiddel, der også kan bruges til behandling af diabetes og andre sygdomme.

Danskerne har foreløbig betalt 200 millioner dollar (svarende til knap 1,4 milliarder kroner) for rettighederne til at udvikle, fremstille og markedsføre lægemidlet ved navn UBT251 uden for Kina, Hongkong, Taiwan og Macau.

Der er tale om et lægemiddel, som fortsat bliver testet og endnu ikke er godkendt endnu.

Men et foreløbigt forsøg, hvor patienter én gang ugentligt fik en sprøjte med UBT251, har vist et lovende vægttab på gennemsnitligt 15,1 procent.

I takt med, at visse milepæle bliver nået, vil betalingen til United Laboratories kunne vokse til 1,8 milliarder dollar.

Samtidig kan kineserne komme i betragtning til en uoplyst procentdel af salget, hvis midlet ender med at komme på markedet.

Amerikanske og russiske embedsmænd er gået i gang med forhandlinger mandag i Saudi-Arabien om blandt andet en våbenhvile i Sortehavet mellem Rusland og Ukraine.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters og det statsejede russiske nyhedsbureau Tass.

Ifølge en Tass-korrespondent, der er til stede i Riyadh, er journalister blevet bedt om at forlade hotellet Ritz-Carlton, hvor forhandlingerne finder sted.

Den amerikanske regering har gjort det klart, at formålet er at nå frem til en våbenhvile i Sortehavet og på længere sigt en fuld våbenhvile.

Den russiske præsidents talsmand, Dmitrij Peskov, bekræfter, at Rusland og USA skal tale om at genoptage en tidligere aftale, der sikrede handel via skibsruter i Sortehavet.

Den trådte i kraft i juli 2022 og gjaldt omkring et år frem, hvor Rusland afviste at forlænge den.

– Hvis I husker tiltaget i den tidligere udgave var der ret mange af forpligtelserne over for vores land, som ikke blev opfyldt, siger Peskov ifølge Reuters.

– Derfor vil dette også være på dagsordenen i dag.

Søndag var der også forhandlinger i Riyadh.

Her mødtes USA med russiske og ukrainske embedsmænd hver for sig.

Ukraines forsvarsminister, Rustem Umjerov, kaldte i et opslag på det sociale medie X forhandlingerne “produktive og fokuserede”.

Den russiske delegation ledes ifølge Tass af blandt andre Grigorij Karasin, som er formand for det russiske overhus’ udenrigsudvalg.

Også Sergej Beseda, der er rådgiver for direktøren i efterretningstjenesten FSB, er med til at stå i spidsen for delegationen.

Den amerikanske delegation i Saudi-Arabien omfatter ifølge nyhedsbureauet dpa flere forhandlingshold.

Her er både USA’s særlige udsending for Ukraine og Rusland, Keith Kellogg, og den nationale amerikanske sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, til stede.

USA’s præsident, Donald Trump, har tidligere sagt, at han ønsker en hurtig afslutning på den tre år lange krig.

Rusland har afvist et fælles forslag fra USA og Ukraine om en fuld og betingelsesløs våbenhvile på 30 dage. I stedet har Rusland foreslået at standse luftangreb på energianlæg.

Pausen på angreb på energianlæg er der enighed om fra begge sider. Men der er fortsat forvirring om, præcis hvilken infrastruktur der er omfattet, skriver The Guardian. Begge parter har også meldt om angreb på energianlæg siden Ruslands udmelding om en pause.

Pårørende til 150 mennesker, der mistede livet i et flystyrt i Alperne i Frankrig i marts 2015, mindes mandag ofrene.

Det er ti år siden, at et fly fra lavprisselskabet Germanwings styrtede ned – ifølge efterforskere som følge af en bevidst handling.

Den 24. marts 2015 låste andenpiloten på flyet piloten ude af cockpittet og styrede med 700 kilometer i timen flyet ind i et bjerg. Alle om bord mistede livet.

Flyet var på vej fra Barcelona til Düsseldorf.

Blandt de 150 døde var en gruppe på 16 elever og to lærere fra en skole i byen Haltern am See i Tyskland.

Klokken 10.41 mandag lød kirkeklokkerne i byen for at markere tidspunktet for styrtet. Det skriver det tyske regionalmedie WDR.

Skolelederen læste navnene på de døde op, og der blev holdt et minuts stilhed.

– Smerten varer ved, skriver Hendrik Wüst, som er ministerpræsident i delstaten Nordrhein-Westfalen, hvor Haltern am See ligger.

– For ti år siden rystede Germanwings’ fly 9525-styrtet vores land. I dag tænker vi på de 150 ofre og deres pårørende. De bliver ikke glemt, fortsætter Wüst i et opslag på det sociale medie X.

Der blev mandag også lagt hvide roser ved mindetavlen på skolen i Haltern am See. Byen har knap 40.000 indbyggere.

Flere rejste også til ulykkesstedet i Frankrig for at mindes ofrene.

Flyselskabet Lufthansa – som ejede Germanwings, der ikke eksisterer længere – inviterer årligt familierne til de døde til den franske landsby Le Vernet tæt på ulykkesstedet.

Også her blev der holdt et minuts stilhed.

Den administrerende direktør for Lufthansa, Carsten Spohr, sagde ifølge nyhedsbureauet AFP, at tragedien stadig forfølger selskabet. Han siger, at den har stor indflydelse på selskabets forståelse af og tilgang til ansvarlighed.

Den tidligere borgmester Bertrand Bartolini siger, at det for altid har givet ham ar på sjælen, at han besøgte ulykkesstedet, mens redningsfolkene arbejdede.

– Jeg så ting der, som jeg aldrig vil blive i stand til at tale om, siger han til AFP.

Elselskabet Vindstød, der har base i Aarhus, har presset kunder til at ændre deres negative anmeldelser af virksomheden på Trustpilot.

Det skriver TV2 Østjylland.

Derfor er den samlede vurdering af virksomheden – den såkaldte TrustScore – ikke tilgængelig lige nu.

Trustpilot gør på sin hjemmeside brugere opmærksom på, at Vindstød har overtrådt dets retningslinjer.

– Ved at gøre dette begrænser de bevidst oplysningerne på deres profil. Dette er ikke tilladt på Trustpilot, da det kan føre til skævhed og kompromittere anmeldelsernes pålidelighed, lyder det i en advarsel fra Trustpilot.

– Man skal frit kunne dele sin oplevelse med en virksomhed – både positive og negative.

Anders Ørneborg, der er kundeservicechef hos Vindstød, siger til TV2 Østjylland, at virksomheden kun har taget kontakt til kunder bag negative anmeldelser et fåtal af gange.

Hverken Trustpilot eller Vindstød vil oplyse til mediet, præcist hvor mange gange det er sket.

Ifølge Anders Ørneborg har virksomheden i nogle tilfælde følt sig tvunget til at kontakte kunder bag negative anmeldelser af hensyn til sine medarbejdere.

Der har nemlig været tale om “injurierende udsagn”, lyder det.

– I andre helt ekstreme situationer, hvor vi føler os groft og urimeligt behandlet, og hvor dialog ikke har været muligt, har vi måttet sige til anmeldere, at de risikerer retlige konsekvenser, siger Anders Ørneborg til mediet.

En 60-årig mand er blevet anholdt for at have begået grov vold med døden til følge mod en kvinde, som lørdag blev fundet død i Roskilde.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi mandag.

Kvinden blev 59 år.

– Kvinden blev fundet død lørdag klokken 13, siger kommunikationsmedarbejder Charlotte Tornquist til Ritzau.

Politiet har derefter efterforsket sagen, og det har ført til anholdelse af den 60-årige mand, som mandag vil blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Roskilde.

Her ventes en anklager at kræve ham varetægtsfængslet for grov vold med døden til følge.

Politiet har umiddelbart ikke mange oplysninger om sagen, men oplyser, at de to personer havde en relation.

Retsmødet mandag begynder klokken 14. Anklageren vil anmode om lukkede døre.

En sigtelse for grov vold med døden til følge i stedet for drab indikerer, at anklageren ikke umiddelbart mener, at manden har haft til hensigt at slå kvinden ihjel, men at han bevidst har begået grov vold.

Grov vold med døden til følge kan straffes med op til ti års fængsel.

Kvindens pårørende er underrettet.

En ældre mand er mandag formiddag blevet dræbt af skud i et angreb i det nordlige Israel ved en motorvej, mens en 20-årig mand er i kritisk tilstand, efter at han blev stukket med en kniv samme sted.

Det oplyser ambulancetjenesten Magen David Adom ifølge den israelske avis Haaretz.

Gerningsmanden kørte ifølge israelsk politi en bil ind i en gruppe civile, der ventede ved et busstoppested på motorvej 66 uden for byen Yokne’am.

Herefter steg han ud af bilen og gik til angreb med en kniv og en riffel og skød mod forbipasserende biler.

Et øjenvidne fortæller til tv-stationen Channel 13, at manden var bevæbnet med en kniv, da han kom ud af bilen, mens han tog skydevåbnet fra en soldat, der befandt sig ved busstoppestedet.

Der har været forskellige meldinger om den dræbte mands alder. Tidligere skrev Haaretz, at han var 70 år, andre medier har skrevet, at han var 75 år, men nu lyder det, at han var i 80’erne.

Den formodede gerningsmand er blevet skudt af politiet.

Der er tale om en 25-årig israelsk statsborger, som har adresse i byen Wadi Ara i det nordlige Israel, oplyser politiet til Haaretz.

Politiet beskriver angrebet som et “terrorangreb” og omtaler gerningsmanden som en “terrorist”.

Politiet vurderer ifølge nyhedsbureauet AFP, at angrebet er relateret til den israelsk-palæstinensiske konflikt.

Yokne’am ligger sydøst for havnebyen Haifa i det nordlige Israel.

Under den igangværende krig i Gaza har der været flere tilfælde af angreb i Israel, hvor fodgængere er blevet påkørt tilsyneladende med vilje.

Et af angrebene fandt sted 27. februar. Her blev mindst ti såret, da en bil kørte ind i en folkemængde syd for Haifa.

Efterfølgende udpegede israelsk politi en 53-årig mand fra byen Jenin på Vestbredden som den formodede gerningsmand.

Manden blev dræbt af politiet efter angrebet.

De danske forbrugere har efterhånden genvundet købekraften efter det inflationschok, der ramte verden for nogle år siden.

Men det mangler fortsat at materialisere sig i et øget forbrug, og det mærker man blandt andet i detailhandlen.

Det viser Danmarks Statistiks såkaldte erhvervstillidsindikator for marts, der er offentliggjort mandag.

Her faldt detailhandelsindikatoren fra 102,5 i februar til 98,6. En tillidsindikator under 100 udtrykker en generelt negativ forventning til den økonomiske udvikling.

Dykker man længere ned i tallene, er det mangel på kunder, der er blandt de vigtigste årsager til faldet.

37 procent angiver manglende efterspørgsel som en betydende faktor, og det er ikke set lavere end i 2021.

– Samtidig står vi over for en måned, hvor handelskrigen kan sprede sig ud og ramme mange flere danske virksomheder direkte.

– Det er en stor kilde til usikkerhed, og selv om det næppe skubber dansk økonomi ind i en recession, så kan det meget vel fjerne den økonomiske vækst, der trods alt er uden for medicinalindustrien, mener Søren V. Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank.

Den generelle erhvervstillid på tværs af brancher faldt fra 106,9 i februar til 105,2 i marts, men er altså stadig i positivt territorium.

– Erhvervslivets vurdering af økonomien er nu begyndt at bøje af, men det er en tilbagegang, der er i tråd med udviklingen i verden omkring os, så i det lys er det ikke så overraskende, siger Morten Granzau, der er vicedirektør i Dansk Industri.

Han fremhæver usikkerheden om den politiske linje i USA som en alvorlig bremse for vækst her og nu, fordi danske virksomheder kan stå over for store og pludselige omstillinger i lyset af en truende handelskrig.

Den fængslede borgmester i Istanbul, Ekrem Imamoglu, er mandag formelt udpeget som den tyrkiske oppositions præsidentkandidat.

Det oplyser en talsmand for hans parti ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ekrem Imamoglu repræsenterer Det Republikanske Parti (CHP), som søndag afholdt primærvalg.

Her skulle medlemmerne stemme om, hvem der skal være partiets præsidentkandidat. Imamoglu var det eneste navn på stemmesedlen.

Borgmesteren i Istanbul blev anholdt onsdag, og søndag varetægtsfængslede en domstol ham.

Han er mistænkt i en sag om korruption samt i en terrorsag. Fængslingen er sket på baggrund af korruptionsmistanken.

Imamoglus støtter mener, at sagerne er politisk motiverede, og anholdelsen af ham har de seneste dage fået tusindvis til at demonstrere i både Istanbul og andre tyrkiske byer.

Som oppositionens præsidentkandidat stiller han op mod Recep Tayyip Erdogan, der er Tyrkiets nuværende præsident.

Erdogan har siddet på magten i landet i 22 år – først som premierminister og derefter som præsident.

Imamoglu opholder sig nu i Silivri-fængslet i udkanten af Istanbul.

– Dette er ikke en retlig procedure, det er en (politisk, red.) henrettelse uden rettergang, skrev han søndag i et opslag på det sociale medie X via sine advokater.

Ekrem Imamoglu har været borgmester i Istanbul siden 2019. Han blev genvalgt ved borgmestervalget i 2024.

Primærvalget i Det Republikanske Parti blev afholdt i 81 byer. Afstemningen var åben for alle – og ikke kun partiets medlemmer.

Partiet er socialdemokratisk og blev grundlagt i 1923 af Tyrkiets grundlægger og første præsident, Kemal Atatürk.

Der er ikke planlagt præsidentvalg i Tyrkiet før i 2028. Men hvis Erdogan skal kunne stille op, skal der ifølge valgreglerne udskrives valg tidligere, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Anklageskriftet i sagen mod tidligere minister Henrik Sass Larsen bliver mandag sendt til de medier, der har anmodet om det.

Det oplyser Københavns Politi til Ritzau.

I sagen er Henrik Sass Larsen ifølge Berlingske blevet tiltalt for besiddelse af overgrebsmateriale med børn og for besiddelse af en børnesexdukke.

De nærmere detaljer i tiltalen er dog ikke kommet frem. De fremgår af anklageskriftet, hvor anklagemyndigheden skal beskrive, hvad den anklager den tidligere minister for.

Det kan blandt andet være oplysninger om omfanget af materiale, og hvornår han skal have besiddet det.

Berlingske omtalte fredag, at en tidligere minister var blevet tiltalt.

Men først søndag blev hans navn offentliggjort, da Henrik Sass Larsens forsvarer, Peter Lundmark Jensen, fortalte det i en pressemeddelelse.

Forsvareren begrundede det med, at “den samlede danske presse” havde omtalt sagen “på en sådan måde, at min klients identitet er tydeliggjort”, lød det.

Henrik Sass Larsen nægter sig skyldig.

– Jeg har aldrig nogensinde gjort et barn fortræd – og kommer aldrig til at gøre det, sagde Henrik Sass Larsen i en pressemeddelelse søndag.

Det finske energiselskab Fortum fortsætter med planerne om muligvis at udbygge atomkraften i Sverige og Finland.

Men der er brug for statslig hjælp.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse mandag morgen, efter at det har afsluttet et toårigt forstudie af forudsætningerne for atomkraft.

Fortum kommer ikke med nye konkrete planer om atomkraft.

Men selskabet oplyser, at det “vil fortsætte med at udvikle sine forudsætninger for at have ny kernekraft som et alternativ, der kan møde fremtidens efterspørgsel fra kunder i Norden”.

Der ventes at komme en fordobling i behovet for elproduktion i Norden frem mod 2050. Det skriver Fortum.

Netop derfor er det vigtigt også at se på atomkraft, lyder det. For energiudbygning med blot vejrafhængig energi vil ikke være holdbart, mener Fortum.

– Det ville føre til et meget volatilt elsystem med begrænset forudsigelighed, når gælder tilgængelighed og pris, skriver energiselskabet.

– Vi på Fortum ser, at vi må beholde alle fossilfrie teknologier i værktøjskassen også i fremtiden.

Derfor kommer selskabet til “at fortsætte med at udvikle forudsætningerne for ny atomkraft som et langsigtet alternativ”, siger Markus Rauramo, administrerende direktør i Fortum, i en skriftlig kommentar til TT.

Men efter det toårige forstudie af forudsætningerne for atomkraft lyder det også, at der er brug for statslig hjælp.

Fortum skriver, at det ikke er økonomisk holdbart at bygge nye reaktorer uden statslig risikodeling – ligesom den der “forberedes af regeringen i Sverige”.

Fortum er allerede ejer af Loviisa-atomkraftværket i Finland og er medejer af Olkiluoto-kraftværket, som blandt andet består af Europas største enkeltreaktor, Olkiluoto 3.

Den finske regering ejer godt og vel 51 procent af Fortum.

TT

Forretningen Danmark går strygende og har nu for fjerde år i træk præsteret solide overskud.

Sådan må konklusionen være, efter at Danmarks Statistik har offentliggjort sin første, foreløbige opgørelse af de offentlige finanser i 2024.

Den viser et overskud på 133,2 milliarder kroner, hvilket er en pæn stigning i forhold til 2023, hvor overskuddet lød på 92,7 milliarder kroner.

– Sammenlignet med langt de fleste andre lande er de offentlige finanser i Danmark i fantastisk form, der klart overgår for eksempel Tyskland.

– Statens formue er i dag langt større end dens gæld efter 15 år i træk, hvor resultatet er blevet bedre end forventet, konstaterer Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank.

Overskuddet svarer til 4,5 procent af Danmarks bnp. Så stort et overskud i forhold til bnp har Danmark ikke haft siden 2007, konstaterer Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

– Dagens yderst stærke tal for de offentlige finanser er altså et meget håndfast tegn på, at 2024 var et overordentligt stærkt år for dansk økonomi, siger han.

Regeringens seneste prognose fra december forudså et statsoverskud på 86 milliarder kroner i 2024, men det er altså gået langt bedre end det.

På indtægtssiden er det hovedsageligt stigende personskatteindtægter, der trækker læsset.

Danskerne betalte 745,4 milliarder kroner i personskatteindtægter sidste år, hvilket er en stigning på 45 milliarder kroner.

Stigningen skal ses i lyset af de generelle lønstigninger og den voksende beskæftigelse.

Også indtægterne fra selskabsskatter er vokset med 16,6 milliarder kroner, ligesom pensionsafkastskatten også bidrog ekstra meget i statskassen i et år, hvor aktiemarkederne klarede sig godt.

Stigende udgifter til sociale ydelser trak til gengæld regnskabet i den anden retning.

Sammenlagt blev der udbetalt 418,1 milliarder kroner på den konto, hvilket svarer til en stigning på 18,3 milliarder kroner. Stigningen skyldes hovedsageligt en vækst i antallet af pensionister.

Netop stigende udgifter til ældre er årsagen til, at overskuddet på de offentlige finanser de kommende år formentlig vil falde og endda kan blive til underskud.

Dansk Journalistforbund (DJ) ser ingen grund til at ændre de nuværende regler for navneforbud efter en meget omtalt straffesag mod den tidligere minister Henrik Sass Larsen.

Det oplyser DJ’s formand, Tine Johansen, til Ritzau.

– Jeg mener, at udgangspunktet i vores retspleje er, at der skal være åbenhed. Derfor mener jeg også, at det er et godt princip, at man argumenterer for, hvis man skal indskrænke den åbenhed. Det vil sige ved navneforbud, dørlukning og så videre, siger hun.

Landsforeningen for Forsvarsadvokater vil i lyset af den aktuelle sag med Henrik Sass Larsen have ændret reglerne for navneforbud, så alle tiltalte i udgangspunkt skal være omfattet af navneforbud.

Venstre vil også have ændret reglerne om navneforbud, som er omtalt i retsplejeloven, så der altid er navneforbud i straffesager, indtil en dommer har taget stilling til sagen.

Den tidligere socialdemokratiske minister Henrik Sass Larsen er tiltalt for at besidde omfattende overgrebsmateriale med børn samt en børnesexdukke.

I fredags skrev flere medier om tiltalen mod den tidligere minister – uden at nævne hans navn. Kort tid efter diskuterede brugere på sociale medier, hvem der kunne være tale om.

Henrik Sass Larsen havde anmodet om, at der blev nedlagt navneforbud. Spørgsmålet skulle være behandlet mandag i Københavns Byret. Men søndag meddelte hans forsvarer, at begæringen om navneforbud frafaldt.

Dansk Journalistforbund mener ikke, at et automatisk navneforbud vil stoppe almindelige mennesker i at bryde forbuddet på sociale medier.

– Vi har en hel ny tilstand, fordi alle mennesker kan publicere hele tiden, og det gør de også. Det ændrer et navneforbud ikke på, siger Tine Johansen.

Hun henviser til Kirkerup-sagen, hvor den dengang 32-årige Philip Westh blev anholdt i Korsør i forbindelse med en 13-årig piges forsvinden.

– I Kirkerup-sagen var der jo et navneforbud. Der var bare en masse mennesker, der valgte at bryde det. Så det er vel i håndhævelsen, at vi har et problem, siger Tine Johansen.

199 migranter, der er blevet udvist fra USA, er mandag morgen ankommet med et fly til Venezuela.

Det oplyser Venezuelas indenrigsminister, Diosdado Cabello, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– I dag modtager vi 199 landsmænd, siger ministeren, som er mødt op i lufthavnen, der ligger nær Venezuelas hovedstad, Caracas.

– Vi er klar til at tage imod venezuelanere, uanset hvor de er, tilføjer han.

Tv-billeder viser ifølge AFP flere unge mænd, der stiger ud af flyet iklædt joggingtøj. Flere af mændene smiler og klapper.

Flyet ankommer til Venezuela, efter at landets præsident, Nicolas Maduro, lørdag oplyste, at man havde indgået en aftale med USA om at genoptage flyvninger, der returnerer udviste migranter. Det skriver Reuters.

Deporteringerne af udviste migranter fra USA til Venezuela blev indstillet i februar.

Det skete, fordi USA’s præsident, Donald Trump, ifølge Reuters offentliggjorde, at han vil annullere en licens, som gør, at olieselskabet Chevron kan operere i Venezuela.

Det var Trumps forgænger, Joe Biden, der gav licensen til Chevron i 2022.

Trump har givet Chevron indtil begyndelsen af april til at trække sig ud af Venezuela.

Begrundelsen for annulleringen er ifølge Trump, at Venezuela ikke har levet op til en aftale om hurtigt at tage imod udviste migranter, sagde han ifølge Reuters.

Umiddelbart efter lød det fra Venezuela, at man ikke længere ville tage imod flyene.

Den 8. marts lød det fra Maduro, at de planlagte flyafgange var blevet påvirket af “dette uforklarlige, kolossale postyr”, som fulgte, efter at licensen blev annulleret.

Maduro har desuden sagt, at hvis det var op til ham, ville Chevron stadig kunne operere i Venezuela.

Unavngivne kilder sagde fredag til nyhedsbureauet Reuters, at Trump overvejede at udvide Chevrons licens i Venezuela med 60 dage.

Migranterne blev deporteret via Honduras, lyder det fra en afdeling i det amerikanske udenrigsministerium mandag morgen dansk tid.

– Vi forventer at se en konsekvent strøm af deportationsflyvninger til Venezuela fremover, lyder det.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) rejste søndag til New York for at lede møder som formand for FN’s Sikkerhedsråd, som Danmark har formandskabet for i marts i år.

Det siger han i en pressemeddelelse.

– Sikkerhedsrådet er ikke perfekt, men det er det eneste sted, hvor stormagterne taler sammen på daglig basis.

– Det har en kæmpe værdi. Specielt i den urolige og turbulente verden, vi lever i lige nu, siger Lars Løkke Rasmussen.

Danmark er valgt ind i FN’s Sikkerhedsråd for i år og næste år.

Danmark overtog formandskabet fra Kina, og fra april giver Danmark formandskabet videre til Frankrig.

Lars Løkke Rasmussen skal under sit besøg i New York lede to møder i Sikkerhedsrådet.

Herunder om FN’s fredsbevarende operationer, som Danmark har sat særligt fokus på i marts, hvor Danmark altså har formandskabet.

Udenrigsministeren skal desuden lede et møde om situationen i Syrien, hvor det mangeårige Assad-styre blev væltet sidste år.

FN’s Sikkerhedsråd har 15 medlemmer og har ansvar for international fred og sikkerhed.

Rådet har 15 medlemmer, hvoraf fem lande, Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA, er faste medlemmer. De øvrige ti medlemmer vælges af FN’s Generalforsamling for en periode på to år.

I forbindelse med sin rejse annoncerer Lars Løkke Rasmussen et humanitært bidrag fra Danmark på 90 millioner kroner. Pengene skal bruges på at håndtere kriserne i Sudan, Afghanistan og Den Demokratiske Republik Congo.

Den kommende uge byder på relativt mildt vejr med en blanding af sol og skyer. Mængden af nedbør vil være begrænset, og nattefrosten er borte.

Det siger Anja Bodholdt, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

– Efter et par blæsende dage står vi op til en mandag, hvor vinden vil lægge sig igen. Vi kan se frem til en eftermiddag, hvor vi kun har svagt skiftende vind tilbage, siger meteorologen.

I morgentimerne vil der være en del skyer i den syd- og sydøstlige del af landet. Lokalt kan der komme mindre byger. Ud på eftermiddagen vil det primært holde tørt.

– Der bliver også plads til solen, omend der vil være flere skyer på himlen, end vi har oplevet i de forudgående dage, siger Anja Bodholdt.

Temperaturne vil ligge mellem 8 til 13 grader, mens det kan blive op til 15 grader lokalt.

– Dagen vil nok føles mere forårsagtig for mange, end hvad weekenden har gjort, tilføjer meteorologen.

Natten til tirsdag trækker en front ned over landet. Det betyder, at dagen vil være præget af skyer, ligesom der vil falde regn.

Temperaturerne bliver mellem 6 og 11 grader, mens vinden vil komme fra sydvestlig retning.

Onsdag er der dog igen gode muligheder for at få solen at se – særligt i den østlige del af landet. Vejret vil det meste af tiden holde tørt, inden det torsdag igen byder på et mindre vejrskifte.

– Torsdag bliver en dag med mange skyer, og hvor der vil falde småregn rundtomkring, siger Anja Bodholdt.

Både onsdag og torsdag vil vinden komme fra sydvest, mens temperaturerne vil ligge mellem 8 til 13 grader.

Fredag vil fortsat byde på skyer og en smule regn.

– Der er ikke lagt op til helt tørvejr eller gode solchancer. Vejrtypen er ustadig, siger meteorologen.

Temperaturerne forventes fredag – ligesom i de forudgående dage – at ligge mellem 8 til 13 grader.

Den australske delstat Queensland foretager ændringer i byggeplanerne forud for værtskabet af OL i Brisbane i 2032.

Det oplyser Queenslands konservative leder, David Crisafulli, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Meldingen kommer, dagen før at ændringerne vil blive præsenteret for offentligheden tirsdag.

– Jeg mener, at vi har lavet en plan, der kan få arrangementet tilbage på sporet, siger den konservative politiker.

Han beskriver forløbet siden tildelingen af OL-værtskabet i 2021 som “kaos og krise”. Det fremgår ikke, hvad han konkret hentyder til.

For to år siden præsenterede Queensland og Brisbane en OL-plan til syv milliarder australske dollar – svarende til 30,3 milliarder kroner.

Planerne indebar blandt andet, at der skulle opføres en indendørsarena med plads til 17.000 tilskuere. Byens cricketstadion skulle også gennemgå en større renovering.

Ifølge det lokale medie Brisbane’s Courier Mail er den nye indendørsarena og renoveringen af cricketstadionet droppet i de nye planer. Det er dog ikke bekræftet fra officielt hold.

– Den nye plan skal sikre, at vi leverer infrastruktur til de næste generationer, og den skal sikre, at vi kan være vært for et storslået OL, når hele verdens øjne er på os, siger David Crisafulli.

Det næste OL i 2028 foregår i Los Angeles.