Seneste nyheder

Politikens Forlag har besluttet ikke at udgive en selvbiografi af Henrik Sass Larsen. Beslutningen er truffet, efter at anklageskriftet mod den tidligere minister er blevet offentliggjort.

Det oplyser forlagschef Mette Mayli Albæk til flere medier herunder Ekstra Bladet, B.T. og DR.

– Beslutningen er truffet, efter at anklageskriftet blev offentliggjort, og er begrundet i sagens alvorlige karakter og respekten for den verserende retssag, siger forlagschefen.

Mette Mayli Albæk siger desuden, at dialogen mellem forfatter og forlag er fortrolig, og at forlaget derfor ikke har yderligere kommentarer.

Henrik Sass Larsen er tiltalt for at være i besiddelse af over 6200 billeder og 2200 filmsekvenser med overgrebsmateriale mod børn. Han er også tiltalt for at være i besiddelse af en børnesexdukke.

Søndag blev det offentligt kendt, at det er Henrik Sass Larsen, som er tiltalt i sagen.

– Jeg har aldrig nogensinde gjort et barn fortræd – og kommer aldrig til at gøre det. Mit ærinde har været det stik modsatte, sagde Henrik Sass Larsen i en pressemeddelelse.

Her lød det samtidig, at den tidligere minister selv havde planlagt at offentliggøre hændelsesforløbet i en bog.

– Jeg havde håbet og forventet at have længere tid hertil, men jeg vil nu bruge alle mine kræfter på at færdiggøre bogen, få fortalt min version af sagen og få renset mit navn, lød det.

Henrik Sass Larsen nægter sig skyldig i alle anklagepunkter, oplyste hans forsvarsadvokat søndag.

Mette Mayli Albæk har tidligere sagt til Berlingske, at forlaget har modtaget et bogmanuskript, som Sass Larsen er forfatter til.

Sagen blev først beskrevet af Berlingske fredag. Men eftersom Sass Larsen oprindeligt havde begæret navneforbud, blev han ikke navngivet.

Det førte efterfølgende til omfattende spekulationer på internettet.

Søndag oplyste hans forsvarsadvokat, Peter Lundmark Jensen, at han havde droppet at anmode om navneforbud.

Det skyldtes, at advokaten mente, at Sass Larsens identitet allerede var blevet tydeliggjort som følge af pressens omtale af sagen.

Henrik Sass Larsen var erhvervs- og vækstminister fra august 2013 til juni 2015. Han var medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 2000 til 2019.

Efterfølgende blev han administrerende direktør i brancheorganisationen Aktive Ejere.

14. marts meddelte organisationen, at Henrik Sass Larsen fremover skulle være politisk direktør, men Søren Pind skulle være administrerende direktør.

Men søndag lød det, at Henrik Sass Larsen har opsagt sin stilling i forbindelse med sagen. Det blev her understreget, at Aktive Ejere ikke har haft kendskab til politiets efterforskning.

Den mand, der søndag morgen blev fundet død i et grønt område i Københoved i Vejen Kommune, er nu identificeret.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Der er tale om en 42-årig polsk statsborger med bopæl i kommunen. De pårørende til den afdøde er underrettet, skriver politiet.

Politiet oplyste tidligere på dagen, at manden blev dræbt. Det har en undersøgelse af den afdøde mand bekræftet.

Dykkere og hunde har mandag afsøgt et større område i en å og på land for at fastslå mandens færden.

Den omfattende efterforskning er fortsat i gang, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i pressemeddelelsen.

Politiet har i forbindelse med sagen været til stede på en adresse i landsbyen Lindknud nord for Brørup. Her vil man fortsat være til stede, oplyser politiet uden at uddybe nærmere.

Syd- og Sønderjyllands Politi ønsker stadig, at borgere henvender sig, hvis de har set noget i skovområdet, hvor den afdøde mand blev fundet, eller hvis borgerne har videooptagelser.

Det kan være video, der enten er optaget fra boligen eller fra et kamera i bilen.

Politiet er interesseret i video fra det geografiske område, der strækker sig over Vejen, Askov, Malt, Brørup, Foldingbro, Skodborg, Københoved og områderne imellem byerne.

Det tidsrum, politiet er interesseret i optagelser fra, er fra lørdag 22. marts klokken 08.00 til søndag 23. marts klokken 07.55.

Oplysninger kan gives på telefonnummer 1-1-4.

Politiet har af hensyn til den igangværende efterforskning ikke yderligere kommentarer i øjeblikket, fremgår det af pressemeddelelsen.

En amerikansk journalist kendte til et amerikansk angreb i Yemen, to timer før bomberne eksploderede.

Journalisten Jeffrey Goldberg, der er chefredaktør på det amerikanske medie The Atlantic, var nemlig ved en fejl blevet tilføjet til en chatgruppe på den krypterede beskedtjeneste Signal, hvor USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, informerede om militæraktionen.

Det beskriver journalisten i en artikel i The Atlantic mandag.

Her skriver Goldberg, at en profil i chatgruppen kaldet JD Vance – samme navn som USA’s vicepræsident – internt kritiserede beslutningen om at angribe Yemen.

– Jeg tror, at vi begår en fejltagelse, skrev profilen ifølge Goldberg og påpegede, at 3 procent af amerikansk og 40 procent af europæisk handel går gennem Suez-kanalen.

– Jeg er ikke sikker på, at præsidenten er klar over, hvor inkonsekvent dette er med hans budskab om Europa lige nu. Der er en yderligere risiko for, at vi ser en moderat til alvorlig stigning i oliepriserne, skrev JD Vance-profilen.

JD Vance-profilen tilføjede, at han var villig til at holde “bekymringerne” for sig selv, men foreslog at udskyde angrebet en måned for først at kommunikere bedre ud til befolkningen, men også at se, hvordan det går med den amerikanske økonomi.

Det Hvide Hus bekræfter, at en journalist ved en fejl blev sendt klassificeret militærinformation. Det skriver AFP.

– Vi er ved at gennemgå, hvordan et utilsigtet nummer blev tilføjet til kæden (chatgruppen red.), siger talsmand for det nationale sikkerhedsråd, Brian Hughes, ifølge nyhedsbureauet.

Donald Trump afviser mandag aften dansk tid ifølge mediet at have viden om, at en journalist skulle være blevet tilføjet til chatgruppen.

Forsvarsminister Hegseth nægter, at der er blevet delt planer om angrebet i gruppechatten, siger han ifølge Reuters til journalister, mens han er på vej på en officiel rejse til Hawaii.

– Ingen skrev om krigsplaner, og det er alt, hvad jeg har at sige om det, siger han mandag.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, afviser, at det er en provokation, at sende en amerikansk delegation afsted til Grønland.

– Dette er venlighed, ikke provokation, siger præsidenten til journalister ved afslutningen af et møde i kabinettet mandag.

Det er den amerikanske andendame, Usha Vance, som besøger Grønland i denne uge sammen med blandt andet USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, og energiminister Chris Wright.

De ankommer til Grønland torsdag.

Ifølge Donald Trump sker besøget på baggrund af en invitation fra grønlandsk side.

– Vi er blevet inviteret, og de kan virkelig godt lige idéen, fordi de i nogen grad er blevet efterladt, siger han.

– Jeg tror, at Grønland vil være noget, der måske er i vores fremtid. Jeg mener, at det er vigtigt. Det er vigtigt i forhold til international sikkerhed, lyder det videre.

Det er ikke umiddelbart klart, hvem der har inviteret en amerikansk delegation på besøg i Grønland.

Ifølge Det Hvide Hus er rejsen planlagt for at delegationen kan besøge historiske steder, lære om grønlandsk kulturarv og overvære Grønlands nationale hundeslædeløb.

Der bliver under besøget ingen møder mellem de amerikanske gæster og den grønlandske regering, Naalakkersuisut.

Det skriver Grønlands fungerende regeringsleder, Múte B. Egede, i et opslag på Facebook.

Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), har mandag kritiseret det amerikanske besøg, som han over for DR kalder “problematisk” og “mangel på respekt”.

– Det er jo ikke tilfældige turister. Og man fornemmer bagved, at det er et signal. Det er en charmeoffensiv for at trække Grønland over mod USA, siger han til mediet og tilføjer:

– Det er der ikke appetit på i Grønland eller i Kongeriget, og derfor er det ikke god timing.

Trump har gentagne gange udtrykt et ønske om at erhverve sig Grønland – første gang under hans første præsidentperiode.

Også torsdag i forrige uge blev Trump spurgt til sine tanker om en “mulig annektering” af Grønland.

– Jeg tror, at det vil ske, svarede Trump under et møde i Det Hvide Hus med Nato-generalsekretær Mark Rutte.

AFP

En 46-årig mand er kommet alvorligt til skade efter at være blevet ramt af en bil på Godthåbsvej i Vanløse i København mandag eftermiddag.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Michael Andersen.

Bilisten flygtede fra stedet efter hændelsen, men blev pågrebet og anholdt i nærheden, lyder det. Den anholdte er en 32-årig mand, oplyser vagtchefen.

– Vi har fat i føreren, og han er anholdt og taget med ind. Nu skal vi have fundet ud af, hvad der er op og ned, siger Michael Andersen.

Den 46-årige mand er kommet alvorligt til skade, men er ikke i livsfare. Han er blevet ramt af bilen, mens han har befundet sig på cykelstien eller fortovet, lyder det.

Politiet fik anmeldelsen klokken 15.53 mandag eftermiddag. Hændelsen skal være sket i nærheden af krydset mellem Godthåbsvej og Sallingvej i Vanløse.

Partiet Demokraatit vandt valget i Grønland og har som ambition at danne en bred regering, men det bliver ikke med partiet Naleraq, som er blevet bedt om at forlade forhandlingerne.

Det siger formand Jens Frederik Nielsen fra Demokraatit, som leder forhandlingerne om at danne et nyt Naalakkersuisut, som er den grønlandske regering.

– Det kræver, at man er i stand til at blive enige om betingelserne for at indgå en aftale. Og det har vist sig at være for svært i forhandlingerne med Naleraq, siger han i en pressemeddelelse ifølge mediet Sermitsiaq.

Selvom de to partier godt kunne mødes på en række områder, var det spørgsmålet om Grønlands selvstændighed fra Danmark, som skiller de to partier ad.

Efter den amerikanske interesse for at overtage Grønland, er spørgsmålet om selvstændighed blevet meget omtalt verden over.

Naleraq var den anden store vinder ved valget i marts og er fortaler for en hurtig aktivering af paragraf 21 i selvstyreloven, så arbejdet for selvstændighed kan komme i gang.

Partiets formand Pele Broberg bekræfter på Facebook, at de har forladt forhandlingerne.

– Naleraq har været klar til at være en del af de forandringer, som vælgerne i Grønland ønskede. Vi har endda brugt ordlyden om selvstændighed fra Demokraatits valgprogram som et kompromis, skriver han på engelsk, hvilket han ikke plejer.

Det socialliberale Demokraatit vil sikre en langsommere tilgang ved for eksempel af hjemtage flere områder for at opbygge et ordentligt fundament inden.

Det hidtidige regeringsparti Inuit Ataqatigiit (IA) gik stort tilbage ved valget, men partiet er favorit til at indgå i en regeringskoalition, da de to partier har nok mandater sammen.

Det ville i Danmark svare til en koalition mellem Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance, men vil i en grønlandsk sammenhæng være mere oplagt og er set før.

De kan dog vælge at medtage partiet Atassut, som har to mandater, hvilket vil polstre regeringen.

– Forhandlingerne fortsætter med de øvrige partier. Vores land har brug for, at der hurtigst muligt bliver dannet en koalition, der kan trække i arbejdstøjet og arbejde for hele befolkningen og for vores fælles fremtid, siger Jens Frederik Nielsen.

Det erhvervsvenlige Demokraatit har siddet i regering af flere omgange over årene, men er forholdsvis uprøvet og gik til valg på at trække visse love tilbage og at liberalisere fiskeripolitikken efter en lovændring fra netop IA.

Desuden er partiet åben for minedrift, selvom uran bliver et biprodukt.

Folketingets ordførere har mandag fået en undskyldning af klimaminister Lars Aagaard (M) i en sag, hvor omfattende forsinkelser i den grønne omstilling ikke blev meldt ud.

Det siger han efter et møde mandag med ordførere, som krævede svar på, hvorfor Energinet ikke meldte ud, at der var massive forsinkelser på elnettet.

– Jeg har i dag undskyldt overfor energiordførerne, at vi kunne have håndteret denne proces og informeret bedre. Jeg mærker, at vi alle sammen har en passion for at sikre, at den grønne omstilling går bedre, og at vi har et elnet til tiden, siger han efter mødet.

Det var netmediet Zetland, som for 14 dage siden først beskrev historien, hvor Klimaministeriet kendte til omfattende forsinkelser af den grønne omstilling, men hvor oplysningerne ikke blev meldt ud til Folketingets ordførere eller offentligheden.

Sagens kerne er, at Energinet i 2024 udskød i alt 98 af 174 planlagte udvidelser af elnettet, mens Europa skriger på grøn strøm og at blive fri for russisk gas.

I gennemsnit er projekterne udskudt med 1,3 år, viser selskabets egen opgørelse, som ikke blev meldt ud. Dermed er det statslige selskab under Klimaministeriet blevet en flaskehals i udbygningen af den grønne omstilling.

Planen var at melde det ud i en pressemeddelelse, men efter en drøftelse med Klimaministeriet blev ideen droppet. I stedet fik de enkelte berørte projekter direkte besked.

Da Zetland fik fat i pressemeddelelsen, som aldrig blev udsendt, og tog kontakt til Energinet, blev nyheden om forsinkelserne pludselig meldt ud i mediet Finans.

Energinet har kaldt forsinkelserne “alvorlige”, men ved ikke, om analysen og pressemeddelelsen var forbi ministerens bord.

Efter mødet mandag eftermiddag får pressen under ét minut med Lars Aagaard, som ikke svarer på den del. I stedet siger ministeren, at han ser frem til et samråd om sagen, som ni af Folketingets partier har indkaldt ham til.

– Når jeg kigger på det, er der bestemt elementer, jeg mener, vi kunne have gjort bedre. Det har jeg undskyldt og beklaget for, siger han.

Ritzau har flere gange forsøgt at få ministeren i tale for blandt andet at høre til konsekvenserne for den grønne omstilling, men han gentager mandag, at han vil vente til samrådet.

Han har undskyldt for, at ministeriet ikke har informeret grundigt nok om forsinkelserne.

– Ministeriet kunne have informeret bedre i processen, og det ser jeg frem til at at uddybe i det samråd, der venter os, siger han.

Den grønne strøm skal styrke omstillingen, og EU-Kommissionen ser den som afgørende for at styrke Europas konkurrencekraft og forsyningssikkerheden.

Den store udbygning af vedvarende energi skal presse elpriserne ned for borgerne og give de europæiske virksomheder bedre chancer for at udfordre konkurrenterne i Kina og USA.

Flere ordførere deltog i mødet online og var ikke fysisk til stede. Energiordfører Mads Fuglede fra Danmarksdemokraterne mener, at samrådet er blevet vigtigere.

– Indtrykket er, at man har en minister, der er ked af forløbet og erkender, at der har været et problem, og det betyder, at det er tydeligt, at samrådet er så meget desto vigtigere, siger Mads Fuglede.

Klimaordfører Leila Stockmarr (EL) har fulgt sagen tæt og mener også, at samrådet er blevet mere alvorligt, men vil ikke uddybe hvorfor.

– Vi vil gerne kvittere for, at ministeren har indkaldt til redegørelsen, og det har kun gjort os klogere i forhold til, hvordan vi skal forberede os bedst muligt på samrådet, som efter min mening kun er blevet mere alvorligt efter i dag, siger hun.

Retten i Glostrup har idømt en 30-årig mand en fængselsstraf på seks år og seks måneder for grov vold med døden til følge i en sag om et overfald i Rødovre i 2018.

Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

En 33-årig britisk mand døde i marts 2018 af sine kvæstelser efter et voldsomt overfald ved et autoværksted i Rødovre.

Efter hændelsen flygtede den nu dømte 30-årige mand til udlandet. I februar 2024 vendte han tilbage til Danmark, hvor han meldte sig til politiet, lyder det.

– Der er tale om et meget groft og umotiveret overfald, som fik helt fatale konsekvenser for den afdøde, siger senioranklager Cecilie Bak i pressemeddelelsen.

Ud over fængselsstraffen er den 30-årige mand blevet udvist af Danmark i 12 år efter endt afsoning.

Manden har taget betænkningstid i forhold til, om han ønsker at anke dommen til Landsretten.

I pressemeddelelsen fremgår det ikke i detaljer, hvad den 30-årige er dømt skyldig for.

Ifølge anklageskriftet stak han den britiske mand i hovedet med “en smal, aflang og skarp genstand, muligvis en skruetrækker”.

Overfaldet fandt sted den 5. marts 2018 omkring klokken 17.35 på parkeringspladsen ved et autoværksted på Korsdalsvej i Rødovre.

Briten fik en mindst syv centimeter dyb stiklæsion i hovedet og svære kranie- og hjernelæsioner. To dage senere afgik han ved døden.

Kort efter hændelsen anholdte politiet flere personer i sagen, og fire personer blev efterfølgende kendt skyldige i grov vold. De fire personer blev frifundet for dødsvold og fik mellem 12 og 21 måneders fængsel.

Desuden blev den ene udvist af Danmark med et indrejseforbud i 12 år.

Foruden den 33-årige brite, der mistede livet, blev yderligere tre mænd overfaldet under hændelsen.

De tre blev tildelt adskillige knytnæveslag, slag med en trælægte og en jernstang samt spark og tramp i hovedet og på kroppen.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen om den 30-årige også er kendt skyldig i at have deltaget i overfaldet på de tre mænd.

Alle lande, der køber olie eller gas fra Venezuela, kan blive pålagt en told på 25 procent på enhver handel, som de foretager med USA.

Det fremgår af et dekret, som USA’s præsident, Donald Trump, sent mandag aften har underskrevet, og som Det Hvide Hus har lagt på sin hjemmeside.

Trump varslede tidligere mandag på sit sociale medie, Truth Social, at han snart ville underskrive dekretet.

Den såkaldt sekundære told kommer ifølge præsidenten blandt andet, fordi Venezuela ifølge præsidenten bevidst har sendt “titusinder” af kriminelle til USA.

– Mange af dem er mordere og folk med en meget voldelig natur, skrev han på Truth Social, hvor han understregede, at USA er i gang med deportationer til Venezuela.

– Det er en stor opgave, skrev Trump og tilføjede, at Venezuela desuden har været “meget fjendtlig over for USA og de friheder, vi går ind for”.

Tolden kan træde i kraft fra 2. april 2025, fremgår det af dekretet.

Siden Trump satte sig i Det Hvide Hus i begyndelsen af året, har han indført toldafgifter på flere handelspartnere herunder Kina, Canada og Mexico.

Særligt spørgsmål om migranter og eksporten af det farlige stof fentanyl til USA, har den amerikanske præsident brugt som begrundelser for beslutningen.

Foruden de øgede toldafgifter på specifikke lande har Trump ligeledes lagt 25 procent told på stål og aluminium, der importeres til USA. Tolden gælder al import af de to materialer.

Det rammer også europæisk og dansk eksport, og beslutningen fra USA’s præsident fik i første omgang EU-Kommissionen til at fremlægge et modsvar.

EU-Kommissionen vil svare igen ved at lægge told på varer fra USA for 26 milliarder euro. Det svarer til knap 194 milliarder kroner.

Torsdag i sidste uge bekræftede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, dog, at Kommissionen vil udskyde told på amerikanske varer med to uger.

Det gjorde von der Leyen klart på et pressemøde efter EU-topmødet i Bruxelles.

Her understregede hun ligeledes, at EU-Kommissionen i princippet er imod idéen om at lægge told på varer, men at man ikke ser nogen anden vej.

En advokat er mandag i Københavns Byret blevet idømt halvandet års fængsel i en sag om svig med moms og skat for millioner.

Dommen er betinget, og straffen skal derfor i udgangspunktet ikke afsones. Han skal dog udføre 250 timers samfundstjeneste.

Desuden er han idømt en tillægsbøde på 3.675.000 kroner.

I sagen krævede anklagemyndigheden også, at den midaldrende mand blev frataget retten til at udøve advokatvirksomhed – altså retten til at være advokat. Den påstand frifandt retten ham for.

Københavns Byret har endnu ikke dommen klar på skrift. Derfor er det uklart, hvad advokaten er kendt skyldig i.

Tillægsbøden på 3.675.000 kroner er dog i overensstemmelse med det, som anklager Rachid Elkott havde krævet.

Advokaten var tiltalt for i 2015 og 2016 enten at have angivet forkerte oplysninger eller slet ikke angivet de oplysninger om moms, som han skulle i advokatfirmaet og en anden virksomhed.

Det gav anklager om momssvig for sammenlagt 3.690.278 kroner. Dertil var der anklager om overtrædelse af skattelovgivningen i 2014 og 2015 på yderligere knap 1,2 millioner kroner.

Dermed nåede det samlede beløb i anklageskriftet op i knap 4,9 millioner kroner.

Som nævnt er det endnu uvist, om advokaten er dømt i overensstemmelse med anklageskriftet.

Advokaten har nægtet sig skyldig og har under sagen været beskyttet af navneforbud. Da dommen er afsagt uden retsmøde, er det uklart, om navneforbuddet er blevet udstrakt til en eventuel ankesag.

Ligeledes vides det ikke, om advokaten har anket dommen.

To mænd aflagde mandag en tilståelse i en sag om store mængder amfetamin, der blev produceret i et sommerhus i Ringsted.

Det kvitterede dommeren i Retten i Roskilde for med fængsel i henholdsvis 14 år og 11 år. For sidstnævnte er der tale om en tillægsstraf til to tidligere domme.

Det oplyser anklager Tine Graakjær fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

31-årige Rasmus Babiarz Hansen og 33-årige Andreas Mejer Johansen erkendte deres deltagelse i at have besiddet og videreoverdraget 90 kilo amfetamin, som blev produceret i et sommerhus i Ringsted fra juli til september 2020.

Amfetaminen blev produceret af polakker. Det var Rasmus Babiarz Hansen, som koordinerede indrejsen fra Polen til Danmark og instruerede polakkerne.

– Han erkendte at have fået polakker til Danmark og fået dem til at producere, siger Tine Graakjær.

Efterfølgende blev amfetaminen solgt videre.

Rasmus Babiarz Hansen erkendte også besiddelse af 1,1 kilo kokain, og han tilstod besiddelse af en pistol på et ikke-offentligt sted. Pistolen var ikke skarpladt.

Straffen til Rasmus Babiarz Hansen lyder på 14 års fængsel. Dommeren gav ham en rabat i straffen, da han tilstod.

33-årige Andreas Mejer Johansen fik sammen med flere andre videreoverdraget amfetaminen, som blev produceret i sommerhuset. Han tilstod også besiddelse af 2,2 kilo kokain.

Siden amfetamin- og kokain-besiddelsen i 2020 er han to gange blevet dømt i lignende sager. Derfor er hans straf på 11 års fængsel en tillægsstraf til de tidligere domme.

Dommeren skulle derfor tage højde for, hvilken straf han havde fået, hvis sagerne havde været behandlet sammen.

Andreas Mejer Johansen modtager sin dom, mens Rasmus Babiarz Hansen overvejer, om han vil anke.

Det var egentlig planen, at en tredje mand skulle aflægge en tilståelse mandag. Hans sag blev dog udskudt, da hans forsvarer var syg.

En fjerde mand, der er sigtet i sagen, ventes desuden at komme med en tilståelse onsdag.

De involverede i sagen har ifølge NSK kommunikeret om narkotikummet på det krypterede kommunikationsnetværk SKY ECC.

Sagen opstod, da dansk politi fik adgang til SKY ECC, efter at franske og hollandske myndigheder knækkede koden til tjenesten i 2021.

En mand fra Roskilde sigtes for at være skyld i to forskellige kvinders død. Det kommer frem i et grundlovsforhør mandag eftermiddag i Retten i Roskilde.

Tidligt på natten 16. marts skal manden have dræbt en kvinde på ukendt måde.

Fem dage senere, fredag eftermiddag, begik han dødelig vold mod en anden kvinde, der lå værgeløs og bevidstløs i en trappeopgang.

Det fremgår af de sigtelser, som en anklager læser højt i retsmødet. Den anholdte er en 61-årig mand.

Han nægter sig skyldig, oplyser hans forsvarer. Mandens nærmere forklaring kendes ikke. Dommeren beslutter at lukke dørene for offentligheden. Det skyldes hensynet til politiets fortsatte efterforskning.

Selv har den gråhårede mand ikke noget imod, at der er tilhørere til stede. Umiddelbart virker han meget snakkesalig. Han nævner på et tidspunkt, at han ønsker at forsvare sig selv.

Begge de påståede forbrydelser skal være sket i den vestlige del af byen.

I sagen fra den 16. marts mener politiet, at forbrydelsen fandt sted i tidsrummet mellem klokken et og to om natten.

Hvis mistanken om manddrab ikke er begrundet, kan der ifølge Midt- og Vestsjællands Politi være tale om en anden bestemmelse i straffeloven – nemlig om at have slået kvinden ihjel på dennes “bestemte begæring”, hvilket ofte omtales som medlidenhedsdrab.

I sagen fra fredag har politiet tidligere mandag oplyst, at offeret blev 59 år.

Hun lå værgeløs og bevidstløs i en trappeopgang, da manden – ifølge politiets påstand – slog hende med den virkning, at hun mistede livet.

I dette tilfælde er der derfor tale om vold med døden til følge, hævdes det.

Ved retsmødets begyndelse ønsker dommeren at få manden til at bekræfte, at han blev anholdt søndag aften klokken 21.37.

– Det er nok rigtigt, hvad du siger, svarer manden hurtigt. Men han mener, at han lørdag og søndag flere gange mødte politiet og blev kontaktet fem-seks gange.

– De fik lov til at stoppe mig alle mulige steder, fortæller han. Betjente ønskede at kigge i hans rygsæk, lyder det.

Efter det godt to timer lange retsmøde beslutter dommeren at opretholde anholdelsen af den 61-årige i tre døgn. Det giver politiet yderligere tid til at efterforske sagerne.

Afgørelsen indebærer, at dommeren ikke har vurderet mistankens styrke.

Den franske skuespiller Gérard Dépardieu er ankommet til en domstol i Paris i forbindelse med anklager om seksuelle overgreb mod to kvinder.

Ifølge anklagerne skete overgrebene under optagelserne til filmen “Les volets verts” (“De Grønne Skodder”, red.), som udkom i 2022. Overgrebene skal være sket i 2021.

Den 76-årige skuespiller, der har været med i over 200 film og serier, er blevet mødt af et voksende antal anklager om overgreb, men har løbende nægtet sig skyldig.

Dette er den første af sagerne, som kommer for en domstol.

– Alle anklagerne er falske, siger Depardieus advokat, før sagen går i gang.

En af de to kvinder – en scenograf – siger, at hun blev udsat for overgreb, chikane og sexistiske fornærmelser i forbindelse med optagelserne.

Hun har til det undersøgende medie Mediapart sagt, at Depardieu begyndte højlydt at bede om en ventilator under optagelserne, fordi han “ikke engang kunne få den op at stå” i varmen.

Hun hævder, at Depardieu pralede med at “kunne give kvinder orgasme uden at røre dem”, og en time senere tog han “brutalt” om hende, siger hun.

Skuespilleren skal have taget hende blandt andet på maven og fortsat op til hendes bryster, siger hun. Undervejs skal han have holdt hende fast med sine ben.

Retssagen, som oprindeligt var sat til at starte i oktober, er tidligere blevet udsat på grund af skuespillerens dårlige helbred.

Den anden kvinde, som retter anklager mod skuespilleren i sagen, er instruktørassistent.

I alt har omkring 20 kvinder beskyldt Depardieu for krænkende adfærd på forskellige vis, men adskillige sager er blevet droppet på grund af forældelsesfristen.

Gérard Depardieu er en af de mest kendte skuespillere i Frankrig. Han har medvirket i utallige franske film, men også internationale film som “Hamlet”, “Life of Pi” og Ole Bornedals “Jeg er Dina”.

AFP

En 21-årig mand blev mandag morgen fundet død i sit hjem i Svendborg, og politiet mistænker, at han forinden havde været involveret i en trafikulykke.

Det oplyser Fyns Politi, der søger vidner til ulykken.

Fyns Politi er interesseret i at høre fra borgere, der har set den unge mand søndag mellem klokken 19.30 til 21.00.

Den nu afdøde kørte på et el-løbehjul fra Marslevvej til Coop 365 på Nyborgvej i Svendborg. Den præcise rute er ukendt.

Manden var ifølge politiet iklædt en sort dunjakke af mærket Nike. Muligvis iført kasket eller hue.

Har man bemærket den unge mand på løbehjul eller set en trafikulykke med den pågældende mand, kan politiet kontaktes på telefon 114.

Mandens pårørende er underrettet.

Tidligere minister Henrik Sass Larsen er tiltalt for besiddelse af over 6200 billeder og over 2200 filmsekvenser med overgrebsmateriale med børn.

Det fremgår af anklageskriftet, som mandag er frigivet til flere medier.

I anklageskriftet står der, at 5. juli 2023 har været i besiddelse af materialet på bærbare computere, usb-stik og en iPhone, der var i hans hjem i København.

På samme tidspunkt har han i hjemmet også være i besiddelse af en børnesexdukke, hævder anklagemyndigheden.

Besiddelsen er ifølge anklageskriftet dateret til 5. juli 2023 klokken 18.30, som kan være udtryk for, hvornår politiet har ransaget hos ham og fundet materialet.

I sagen er også et tredje anklagepunkt, som går på, at han 29. februar 2024 klokken 10 var i besiddelse af yderligere tre billeder og 16 filmsekvenser på en iPhone og en bærbar computer.

Det stemmer overens med Berlingskes oplysninger om, at den tidligere ministers hjem er blevet ransaget flere gange.

Overgrebsmaterialet er opdelt i forskellige kategorier fra 1 til 3, alt efter hvor groft materiale der er tale om.

Kategori 3 er det groveste.

Sass Larsen er tiltalt for at have besiddet samlet cirka 2404 billeder og filmsekvenser i kategori 1, 5638 billeder og filmsekvenser i kategori 2 og cirka 450 i kategori 3.

Besiddelse af overgrebsmateriale med børn og en børnesexdukke kan straffes med bøde eller op til et års fængsel.

Henrik Sass Larsen nægter sig skyldig i alle anklagepunkter, oplyste hans forsvarer søndag.

– Jeg har aldrig nogensinde gjort et barn fortræd – og kommer aldrig til at gøre det, sagde Henrik Sass Larsen i en pressemeddelelse søndag.

Berlingske skrev allerede fredag, at en tidligere minister var tiltalt, men da Sass Larsen havde begæret navneforbuddet, blev han ikke navngivet.

Søndag bekræftede Sass Larsens advokat selv tiltalen, da de droppede at kræve navneforbud, fordi “den samlede danske presse” havde omtalt sagen “på en sådan måde, at min klients identitet er tydeliggjort”, lød det.

Henrik Sass Larsen var erhvervs- og vækstminister fra august 2013 til juni 2015. Han var medlem af Folketinget fra 2000 til 2019.

Desuden var han midlertidigt folketingsmedlem i to forskellige perioder i 1999.

Sagen mod Sass Larsen skal behandles af Københavns Byret. Den er endnu ikke berammet.

En død mand, der søndag blev fundet i et skovområde i Sønderjylland, blev dræbt.

Det har yderligere undersøgelser efter fundet af den døde mand bekræftet.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi mandag i en pressemeddelelse.

Manden er fundet i et grønt område ved Københoved, der ligger mellem Rødding og Vejen.

Politiet har hidtil oplyst, at det efterforskede sagen som et drab for at sikre eventuelle spor på stedet.

Mandag fortsætter efterforskningen i drabssagen, og politiet vil blandt andet være til stede på forskellige lokationer i Københoved og omegn.

Desuden bliver der fortsat arbejdet på stedet, hvor den dræbte blev fundet, og der afsøges et område med hunde, ligesom dykkere undersøger en nærliggende å for eventuelle spor.

Syd- og Sønderjyllands Politi er mandag også ved at tale med folk i området i forbindelse med sagen.

Det er mandag endnu uklart, hvem den dræbte mand er. Politiet har offentliggjort et modelfoto af en lignende tatovering, som den afdøde har på sit højre skulderblad.

Den forestiller en kondiløber eller atlet i høj fart og er lavet med sort farve.

En del borgere har tippet politiet efter den offentliggørelse, men arbejdet med at identificere den dræbte er stadig i gang.

I forbindelse med efterforskningen af drabet beder politiet offentligheden om hjælp. Hvis vidner har set noget i skovområdet på Frihedsvej, bedes man kontakte politiet på telefonnummer 114.

Det samme gælder, hvis man har videooptagelser enten ved sin bolig eller bil i et specifikt geografisk område i tidsrummet mellem lørdag den 22. marts klokken 08 og søndag den 23. mandag klokken 07.55.

Der er tale om området mellem Vejen, Askov, Malt, Brørup, Foldingbro, Skodborg og Københoved.

Mandag er der officielt åbnet for, at man kan se sin årsopgørelse for 2024, og ved åbningen har cirka 3,2 millioner personer allerede tjekket, om de skal have penge tilbage eller ej. Det er det højeste antal i ti år.

Det oplyser Skattestyrelsen til Ritzau.

Hos Skattestyrelsen glæder man sig over, at så mange har benyttet sig af muligheden for at tjekke årsopgørelsen i weekenden, hvor der har været teståbent.

– Vi har haft en rigtig travl testweekend med mere end tre millioner logins. Men det er gået rigtig godt. Rigtig mange borgere har tjekket og rettet til, siger underdirektør i Skattestyrelsen Ulrick Junge.

Han fortæller, at det ikke er usædvanligt, at så mange er interesserede i at tjekke årsopgørelsen.

– Vi er vant til, at der er en rigtig stor interesse omkring årsopgørelsen, og det er vi jo kun rigtig glade for, siger Ulrick Junge.

Borgerne har særligt haft et fokus på at tjekke kørsels- og servicefradrag.

– Borgerne retter først og fremmest i kørsels- og servicefradrag. Derudover er rejsefradrag også en kategori, der er blevet rettet i, siger Ulrick Junge og tilføjer:

– Det er helt sædvanligt, at det er de kategorier, folk retter i.

På trods af at så mange borgere har tjekket årsopgørelsen, understreger Ulrick Junge, at der fortsat er en del, der mangler at tjekke den.

– Det er rigtig godt, at mange har rettet, men der er dels borgere, der stadig mangler at tjekke deres årsopgørelse og dels nogle, som har brug for vores hjælp. Derfor er vi klar på telefonerne, siger han.

Det kan ifølge Ulrick Junge være gavnligt at ringe til Skattestyrelsen og få hjælp, hvis man for eksempel har restskat og skal betale penge tilbage. Og det er der en årsag til.

– Man kan få hjælp, hvis man har en restskat, så kan vi hjælpe med, hvordan man kan undgå den næste år, siger Ulrick Junge.

I samme ombæring opfordrer han til, at man tjekker sin årsopgørelse for 2025 og retter den til med det samme.

Ulrick Junge ved på nuværende tidspunkt ikke noget om, hvor mange penge borgerne i alt skal have tilbage, men han fortæller, at størstedelen får penge retur.

– Det, vi kan se historisk, er, at cirka fire ud af fem får pengene tilbage, siger Ulrick Junge.

Flere personer er blevet tilset mandag efter et kemikalieudslip i et lokale på Aarhus Universitet.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse mandag eftermiddag.

En person fik det dårligt, efter at nogle kemikalier var blevet blandet sammen. Ingen er ifølge politiet kommet til skade.

Politiet fik en anmeldelse om et muligt kemikalieudslip klokken 10.52.

Efterfølgende blev alle personer sendt ud af lokalet, hvor hændelsen havde fundet sted.

En studerende, som TV2 Østjylland har talt med, fortæller, at to forskellige kemikalier ved en fejl blev blandt sammen under et forsøg. Efterfølgende begyndte der at lugte kraftigt af svovl.

Politiet lukkede flere veje efter anmeldelsen, men betjentene er snart færdige på stedet, lyder det mandag eftermiddag klokken 14.

Midt- og Vestjyllands Politi er mandag til stede på en adresse i den vestjyske by Bur, der ligger vest for Holstebro.

Det skyldes et muligt fund af sprængstof på en adresse, oplyser politikredsen på det sociale medie X.

Ammunitionsrydningstjenesten (EOD) er tilkaldt.

Politiet har foretaget afspærringer på adressen.

– Borgere kan frit færdes uden for afspærringen, skriver politiet.

Fire mænd er fundet skyldige i en sag, hvor de er tiltalt for at have forsøge at sprænge en bombe med 4,4 kilo dynamit ved en opgang til en lejlighedsejendom på Nyborgvej i Odense.

Det skriver Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn, der er til stede i Retten i Odense, hvor skyldkendelsen mandag formiddag er blevet læst op.

Bomben blev forsøgt sprængt to nætter i træk i slutningen af december 2023.

Tre af mændene var tiltalt for det første forsøg, der fandt sted natten til 29. december. To af dem er skyldige i det forsøg, mens den tredje frifindes for det.

Alle fire tiltalte er derimod skyldige i andet forsøg natten til 30. december, skriver medierne.

Den ene af de tiltalte er en 18-årig svensk mand. Det var ham, der bragte bomben fra Sverige til Danmark den 28. december 2023.

Sammen med en anden af de tiltalte, en 20-årig mand, transporterede han bomben fra Nyborg til Odense for at foretage den første sprængning.

Ifølge anklageskriftet mislykkedes det første forsøg, da mændene ikke kunne få adgang til opgangen på Nyborgvej.

På det tidspunkt befandt der sig 19 mennesker i opgangens lejligheder.

Ved det andet forsøg kunne de tiltalte ligeledes ikke få adgang til opgangen, og desuden blev de forstyrret af en politibil. Da var der 25 personer i lejlighederne.

Ifølge Fyens Stiftstidende er den 18-årige og 20-årige sammen med en 21-årig mand i sagen skyldige i at have overtrådt paragraf 192a, der blandt andet omhandler besiddelse af sprængstoffer.

Sagens fjerde tiltalte, som er 20 år, er derimod frifundet for at have transporteret og besiddet sprængstoffet. Det er også ham, som er frifundet for at have forsøgt at sprænge bomben natten til 29. december.

Han var dog – ligesom de tre andre – med til at forsøge at sprænge bomben anden gang.

Retten har endnu ikke afgjort, hvilken straf de tiltalte skal idømmes.