Seneste nyheder

Den amerikanske præsident, Donald Trump, støtter sin nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz.

Det udtaler præsidenten i et telefoninterview tirsdag med mediet NBC News, efter at en journalist ved en fejl blev indlemmet i en gruppechat, hvor topfolk fra præsident Donald Trumps administration drøftede et forestående angreb i Yemen.

– Michael Waltz har lært en lektie, og han er en god mand, siger Trump.

Det var journalisten Jeffrey Goldberg, der er chefredaktør på det amerikanske medie The Atlantic, som ved en fejl blev en del af chatgruppen.

Goldberg har forklaret, at han fik en anmodning om at blive forbundet med en bruger ved navn Mike Waltz på tjenesten Signal og senere blev en del af chatgruppen.

I chatgruppen informerede USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, om den forestående militæraktion.

Trump siger til NBC News, at det slet ikke havde “nogen indvirkning” på angrebet i Yemen, at Goldberg blev indlemmet i chatten.

Den amerikanske præsident omtaler situationen som “det eneste tekniske problem i to måneder, og det viste sig ikke at være et alvorligt et”.

Også talspersonen for Det Hvide Hus, Karoline Leavitt, understreger tirsdag i et opslag på X, at præsidenten fortsat stoler på Waltz efter hændelsen.

– Historier, der påstår andet, er drevet af anonyme kilder, som tydeligvis ikke taler med præsidenten, og er skrevet af journalister, der er tørster efter et scoop, skriver hun.

Leavitt understreger ligeledes på X, at ingen krigsplaner blev diskuteret, og at intet klassificeret materiale blev sendt i chatgruppen.

Lederen af det demokratiske mindretal i Senatet, Chuck Schumer, har kaldt hændelsen “en af de mest lamslående læk af militære efterretninger, jeg har læst om”. Han kræver en undersøgelse.

En 73-årig revisor er tirsdag blevet anholdt og sigtet for medvirken til organiseret økonomisk kriminalitet for et tocifret millionbeløb.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

Anholdelsen skete tirsdag morgen i København.

Revisoren har ifølge politienheden rådgivet en 46-årig mand, der sigtes for blandt andet skyldnersvig og skatteunddragelse af særlig grov karakter.

Dermed har revisoren gjort sig skyldig i medvirken til disse forhold, skriver NSK i pressemeddelelsen.

Den 46-årige mand skal blandt andet have ladet nogle af sine virksomheder tvangsopløse og herefter overført penge fra dem til andre af sine virksomheder.

Det betød, at der blev efterladt en regning til Skattestyrelsen i millionklassen, skriver NSK.

– Det er vores opfattelse, at de to sigtede i fællesskab har bedrevet økonomisk kriminalitet for et tocifret millionbeløb, og at den 73-årige i kraft af sin funktion som registreret revisor har rådgivet den 46-årige mand i at begå organiseret skatteunddragelse og skyldnersvig, siger politikommissær Niels Kristoffersen.

Det er underretninger modtaget i politimyndighedens hvidvasksekretariat, der har igangsat efterforskningen.

Som en del af efterforskningen har NSK ransaget flere adresser i Danmark og Litauen, der har relation til den 46-årige mands virksomheder.

Den 46-årige mand blev anholdt 12. marts med henblik på afhøring. Han blev løsladt samme dag, oplyser NSK til Ritzau.

Politienheden forventer, at den 73-årige revisor ligeledes vil blive løsladt efter afhøring senere tirsdag.

Begge personer nægter sig skyldige, oplyser NSK.

Efterforskningen pågår fortsat, og det sker i samarbejde med Skattestyrelsen og Erhvervsstyrelsen.

NSK er en særlig enhed inden for politiet, der efterforsker sager om økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet.

Flere aktører har nu afleveret bud på at få del i den store milliardstøtte til fangst og lagring af CO2.

Det står klart tirsdag, efter tidsfristen for bud på støttemidlerne hos Energistyrelsen er udløbet.

Både Ørsted og Amager Ressourcecenter i samarbejde med energiselskabet E. ON har budt ind på den statslige støttepulje, der i alt løber op i 28,7 milliarder kroner.

Det ventes, at endnu flere ansøgere har meldt sig på banen, men det er ikke offentliggjort endnu.

Energistyrelsen afventer fortsat at melde det samlede antal ansøgere ud.

Ørsted vil ifølge Energiwatch søge midlerne til Skærbækværket, der ligger ved Kolding.

Her brændes der træflis af for at skabe energi. Ved at fange CO2-udledningen herfra vil Ørsted kunne skabe såkaldte negative udledninger, fordi biomassens udledning betragtes som værende klimaneutral.

Fangst og lagring af udledningen herfra vil derfor blive kategoriseret som direkte CO2-reduktioner.

Hos Amager Ressourcecenter har man slået sig sammen med den internationale energivirksomhed E. ON.

Planen er her at bruge milliardstøtten til at etablere et fangstanlæg på Amager Bakke, hvor hovedstadsområdets affald brændes af.

I en pressemeddelelse beskriver de to selskaber, at man bliver nødt til at bruge CO2-fangst og -lagring, hvis man vil udledningerne fra affaldsforbrænding til livs.

– At omdanne restaffaldet til lokal varme og elektricitet for lokalsamfund og virksomheder er den bedste løsning, vi har. Men affaldsenergi har fortsat en udfordring: CO2-udledning fra processen, siger Marten Bunnemann, CEO for E. ON Energy Infrastructure Solutions, i meddelelsen.

– Derfor er CO2-fangst på affaldsenergi en helt afgørende klimaløsning, vi som virksomhed ønsker at bidrage til.

Amager Ressourcecenter har gentagne gange forsøgt at få støtte til CO2-fangst og lagring på deres anlæg. Men affaldsselskabets økonomi har været vurderet for svag til, at der kunne gives støtte.

Københavns Kommune har derfor støttet projektet med knap 500 millioner kroner.

Det håber man at få 400.000 ton CO2-reduktion for.

Støttepuljen på 28,7 milliarder kroner er vedtaget af Folketinget.

Ansøgerne skal nu gennem en længere kvalificeringsproces med flere løbende udbudsrunder, inden den endelige vinder udpeges i foråret 2026.

Herefter skal den pågældende virksomhed levere reduktionerne allerede fra 2029.

Efter DR’s afdækning af, at politiet lukker sager uden den rette efterforskning, har justitsminister Peter Hummelgaard (S) tirsdag holdt møde med rigspolitichefen og rigsadvokaten.

Det oplyser Peter Hummelgaard i en skriftlig kommentar til Ritzau.

På mødet har han bedt dem “hurtigst muligt” redegøre for oplysninger, han har modtaget til et folketingssvar, som har fået en ordfører til at føle sig vildledt af ministeren.

DR er i besiddelse af et såkaldt “actioncard” fra Østjyllands Politi, der trådte i kraft i september 2024. Det indeholder ifølge DR en instruks om, at sager om økonomisk svindel på op til 499.999 kroner kan lukkes af politiet uden efterforskning med henvisning til, at politiet mangler ressourcer.

Men i et folketingssvar fra 16. januar 2025 til Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), der spurgte ind til en sådan beløbsgrænse, lød konklusionen fra Peter Hummelgaard, at “der ikke eksisterer en grænse på 500.000 kroner i værdi for at få en sag om økonomisk kriminalitet behandlet i kredsene”.

Blandt kredsene, der var indhentet oplysninger hos, var Østjyllands Politi.

– De lyver mig lige op i ansigtet, når de siger, der ikke er en grænse på efterforskning for it-økonomisk kriminalitet. For det er der, siger Karina Lorentzen Dehnhardt til DR tirsdag.

Ifølge professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet Sten Bøsning er der også tale om “en vildledning af Folketinget”. Det siger han til DR.

Og nu vil Peter Hummelgaard altså have en forklaring fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten.

– Jeg har samtidig bedt Rigsadvokaten om at foretage en gennemgang og et kvalitetstjek af alle actioncards og vejledninger om henlæggelse af sager i samtlige politikredse, oplyser Peter Hummelgaard videre.

To navngivne betjente stod søndag frem hos DR og fortalte om, at anmeldte sager lukkes uden den rette efterforskning.

Samlet har 30 betjente – 10 nuværende og 20 tidligere – henvendt sig til DR siden januar, hvor mediet første gang beskrev fænomenet om at “vaske” sager. Henvendelserne kommer fra 10 ud af landets 12 politikredse.

Justitsministeren tager “den seneste tids kritik og debat om henlæggelse af sager meget alvorligt”.

– Det er ingen hemmelighed, at politiet er presset i disse år med et stadigt mere komplekst kriminalitetsbillede.

– Derfor arbejder regeringen konstant for at styrke indsatsen og sikre, at politiet har de fornødne ressourcer og de rette redskaber, og jeg ser frem til at drøfte det med Folketingets partier i forbindelse den kommende flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden, siger han.

Hummelgaard har selv bedt statsadvokaterne om at iværksætte en tilsynsundersøgelse om politiets praksis om henlæggelser.

Derudover har Statsrevisorerne bedt Rigsrevisionen om at undersøge, om politiet henlægger sager uden tilstrækkelig efterforskning.

USA deltager 8. og 9. april i øvelsen Arctic Guardian 2025 sammen med kystvagtskibe fra Danmark, Norge og Island ud for den nordnorske by Tromsø.

Det skriver fagmediet Forsvarets Forum, som udgives af det norske forsvar, tirsdag.

Også Finland, Sverige og Canada deltager med mindre skibe. Blandt de arktiske lande deltager kun Rusland ikke.

Det norske søværn kalder deltagelsen et “vigtigt signal om amerikansk tilstedeværelse og samarbejde i Arktis”.

– Den amerikanske kystvagt har tidligere deltaget i Arctic Shield, Operation Nanook og fællesøvelser med Norge, men deltagelse i norske farvande med fartøjer er relativt sjældne – og især så langt nordpå, skriver Kjartan Sildnes, som er talsmand for det norske søværn, i en e-mail til Forsvarets Forum.

Formålet er at træne samarbejde om eftersøgninger og redninger. Også olieberedskab og håndtering af radioaktive ulykker skal trænes.

Meldingen kommer, på et tidspunkt hvor USA’s forhold til Danmark er anstrengt på grund af situationen omkring Grønland.

Samtidig har USA under præsident Donald Trump på ny lagt pres på militæralliancen Natos medlemslande for at øge deres forsvarsbudgetter.

Amund Nørstrud Lundesgaard, som er ansat ved Forsvarets Høgskole i Norge, mener ikke, at det er til at tolke nogen særlige signaler i den amerikanske deltagelse, da situationen er meget flydende.

Han mener heller ikke, at det kan ses som et udtryk for en amerikansk forpligtelse over for europæisk sikkerhed. Fra norsk side er det dog positivt, at USA deltager, da Norge er afhængigt af USA, lyder det.

Norge og Rusland deler en knap 200 kilometer lang grænse, og øvelsen tæt på Tromsø ligger ikke langt fra russisk område. I fugleflugtslinje er der cirka 400 kilometer fra Tromsø til landgrænsen.

NTB

Kongehuset har tirsdag offentliggjort nye gallaportrætter af prins Joachim og prinsesse Marie.

Det fremgår af kongehusets hjemmeside.

Billederne er taget forud for nytårstaflet 1. januar 2025 på Amalienborg.

Det er en tradition, at der engang imellem tages nye portrætter af medlemmer af den kongelige familie.

Kongehuset skriver på hjemmesiden, at de nye portrætter skal anvendes af kongehuset og de organisationer og institutioner, som prins Joachim og prinsesse Marie er protektorer for.

Billederne bliver også brugt som prinsen og prinsessens officielle gaver.

Pave Frans var under sin indlæggelse så tæt på at dø, at læger overvejede at afslutte behandlingen.

Det siger lederen af det hold, der stod for behandlingen.

Den 28. februar havde paven voldsomme vejrtrækningsproblemer, hvor han næsten blev kvalt i sit opkast.

Der var en “reel risiko for, at han ikke ville klare det”, siger lægen Sergio Alfieri, der arbejder på Gemellihospitalet i Rom.

– Vi var nødt til at vælge, om vi ville stoppe der og give slip på ham, eller om vi skulle gå videre med alle de mulige lægemidler og behandlinger og dermed løbe den højest mulige risiko for at beskadige hans andre organer, siger Alfieri til Corriere della Sera i et interview offentliggjort tirsdag.

– I sidste ende var det den vej, vi tog, fortæller lægen.

Den 88-årige pave var først indlagt med bronkitis, men det udviklede sig til dobbeltsidet lungebetændelse.

Han blev indlagt 14. februar og vendte tilbage til Vatikanet søndag efter sin mest alvorlige sundhedskrise i løbet af sine 12 år som pave.

Under sin indlæggelse befandt pave Frans sig på den særlige pavelige stue på Gemellihospitalet.

Paven har gennem de seneste to år haft flere helbredsproblemer.

Som ung fik han fjernet en del af den ene lunge, og i de senere år har han været indlagt flere gange med sygdomme i åndedrætsorganerne.

Han har især døjet med influenza.

Pave Frans blev overhoved for verdens over en milliard katolikker i 2013, efter at den forrige pave Benedikt trådte tilbage.

Reuters

En 45-årig kvinde fra Fårevejle er død efter at være blevet stukket med kniv.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

En 55-årig mand blev kort efter anholdt. Han er sigtet for drab.

– Vi kunne hurtigt skride til anholdelse af en mistænkt, og nu arbejder vi videre med efterforskningen i denne meget alvorlige sag, siger vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard, der er efterforskningsleder på sagen, i pressemeddelelsen.

– Vi har ingen yderligere kommentarer i sagen på nuværende tidspunkt, tilføjer han.

Politiet fik tirsdag morgen klokken 08.23 en anmeldelse om, at der havde fundet et knivoverfald sted i Fårevejle Stationsby, der ligger i Nordvestsjælland.

Kvinden var blevet opsøgt i sit hjem og stukket med kniv, så hun pådrog sig alvorlige skader.

Politi og ambulance rykkede ud til stedet, hvor kvinden modtog akut behandling. Men hendes liv stod ikke til at redde. Hun døde kort tid efter.

Den anholdte 55-årige mand havde en nær relation til kvinden, oplyser politiet. Han blev anholdt på en adresse i nærheden klokken 08.57.

Den 55-årige mand vil onsdag morgen klokken 08.30 blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk med begæring om varetægtsfængsling. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på X.

I 2023 blev en kvinde fundet dræbt på en massageklinik i Fårevejle Stationsby. Kort tid efter blev en ung mand anholdt.

I 2024 blev manden idømt 12 års fængsel for drabet. Han valgte ikke at anke dommen til Østre Landsret.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kalder det “meget, meget chokerende, hvad der er kommet frem” om den tidligere socialdemokratiske minister Henrik Sass Larsen.

Det siger hun på vej ind til et gruppemøde på Christiansborg tirsdag.

– Det er en alvorlig tiltale for nogle af de aller-, allerværste forbrydelser, man kan begå mod andre mennesker.

– Og det er klart, at jeg tænker på de børn, der er blevet mishandlet, hvor der er fundet voldtægter, overgreb og seksuelt misbrug sted, siger Mette Frederiksen.

Henrik Sass Larsen er tiltalt for at være i besiddelse af over 6200 billeder og 2200 filmsekvenser med overgrebsmateriale med børn. Han er også tiltalt for at være i besiddelse af en børnesexdukke. Han nægter sig skyldig.

– Det er et forfærdeligt marked, der er efterspørgselsdrevet. Derfor er alle på Christiansborg chokerede, og det er jeg også, siger statsministeren.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) er ligeledes “dybt chokeret” over sagen, som han på forhånd var blevet orienteret om.

– Det er naturligt, at jeg som justitsminister bliver orienteret om konkrete sager, der forventes at kunne påkalde sig betydelig offentlig opmærksomhed. Det er jeg også blevet i den konkrete sag, siger Hummelgaard i et skriftligt svar.

– Jeg vil dog gerne slå fast, at jeg på ingen måde har været involveret i beslutningen om at rejse hverken sigtelse eller tiltale, lyder det.

Henrik Sass Larsen var en central figur i Mette Frederiksens første tid som formand for Socialdemokratiet og var gruppeformand fra 2015 til 2019, da Socialdemokratiet sad i opposition.

Han trak sig fra dansk politik i 2019, kort efter at Socialdemokratiet og Mette Frederiksen var kommet til magten.

Mette Frederiksen bliver tirsdag spurgt, hvornår hun fik kendskab til Sass-sagen.

– Jeg har fået at vide, at den her sag var der, men jeg kan ikke gå ind i detaljerne.

Statsministeren bliver spurgt igen, hvornår hun første gang fik kendskab til sagen – og hvorfor.

– Jeg bliver informeret om rigtig meget som landets statsminister, siger Mette Frederiksen, der pointerer, at hun aldrig har set eller hørt noget om Sass Larsen, der “kan indikere det her”.

– Det er derfor, jeg bruger begrebet, at det er chokerende. Det er en meget voldsom tiltale.

Henrik Sass Larsen var erhvervs- og vækstminister fra august 2013 til juni 2015. Han var medlem af Folketinget fra 2000 til 2019.

Sagen mod Sass Larsen skal behandles af Københavns Byret. Den er endnu ikke berammet.

Besiddelse af overgrebsmateriale med børn og en børnesexdukke kan straffes med bøde eller op til et års fængsel.

Siden fredag har der været forbud mod at drikke vandet fra Floes Vandværk i det sydøstlige Randers.

Det skyldes et højt niveau af tungmetallet uran.

Fundet vækker opsigt hos Søren M. Kristiansen, der er forsker på Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.

– Det er usædvanligt. Jeg har ikke hørt om, at vi har haft så store koncentrationer uran før, siger han til TV2 Østjylland.

I Floes fandt man 44 mikrogram uran per liter. Grænseværdien er 10 mikrogram per liter.

Det er relativt nyt, at man tjekker drikkevandet for uran i Danmark.

Først siden juli 2024 har uran været blandt de stoffer, man tester for.

Uran er naturligt forekommende i jordlagene, og drikkevandet kommer fra grundvandet.

Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet, at det høje niveau af uran i drikkevandet fra Floes Vandværk kan udgøre en sundhedsrisiko.

Uran er ifølge hjemmesiden Geus.dk et svagt radioaktivt tungmetal. Langt hovedparten af den uran, som udvindes, bliver brugt til fremstilling af brændsel i kernekraftreaktorer.

Det er dog ikke radioaktiv stråling, der bekymrer myndighederne i forbindelse med drikkevandet fra Floes Vandværk.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at “effekten er minimal” i forhold til den baggrundsstråling, som indbyggere i Danmark i øvrigt modtager. Det oplyser styrelsen til Ritzau.

Forbuddet mod at drikke vandet er i stedet begrundet i, at et for højt indtag af uran gennem drikkevand kan resultere i nyreforgiftning.

Vandet fra Floes Vandværk må ikke drikkes eller anvendes til madlavning.

Det kan dog godt anvendes til at skylle madvarer, ligesom man godt kan bruge vandet til bad, håndvask og tandbørstning.

Det skriver Randers Kommune på sin hjemmeside.

Der er 23 husstande, som modtager vand fra Floes Vandværk.

Vandværket arbejder nu på at finde en alternativ vandforsyning, fremgår det af kommunens hjemmeside.

Under stort sikkerhedsopbud er Daniela Klette, som er tidligere medlem af den radikale venstrefløjsgruppe Rote Armee Fraktion (RAF), ankommet til første dag i sin retssag i den tyske by Celle.

Her står hun anklaget for flere væbnede røverier, drabsforsøg og ulovlig våbenbesiddelse.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

66-årige Daniela Klette levede i årtier under jorden, før hun i februar 2024 blev anholdt i sin lejlighed i Berlin.

Her havde hun boet under falsk navn.

I lejligheden, hvor hun blev anholdt, blev der fundet sprængstof, en Kalasjnikov-riffel og store mængder kontanter, skriver nyhedsbureauet AFP.

Nogle uger inden anholdelsen havde en journalist fundet billeder online af Klette, hvor hun var til undervisning i den brasilianske kampsport capoeira i Berlin.

Det står ikke klart, om fundet af billedet har forbindelse til anholdelsen.

Tirsdag ved retssagen er der både betjente og bombehunde til stede, melder dpa, som har en reporter på stedet. Retssagen handler blandt andet, om røverier Klette skal have begået for at finansiere sit liv efter tiden i RAF.

Klette tilhørte sammen med to andre medlemmer af gruppen – Burkhard Garweg og Ernst-Volker Staub – RAF’s såkaldte tredje generation.

Garweg og Staub er stadig på fri fod, og de vil nu være 56 og 71 år, hvis de er i live.

Gruppen opløste sig selv i 1998. Den sendte dengang et anonymt brev til nyhedsbureauet Reuters, hvori de tilbageværende medlemmer erklærede, at “byguerillaen RAF er nu historie”.

Andreas Baader og Ulrike Meinhof og andre fra gruppens første generation begik en række drab på offentlige personer – embedsmænd, politifolk, erhvervsledere og amerikanske soldater – i 1970’erne. Og gruppen tog langt flere personer som gidsler.

Bedsteforældrene til en toårig fransk dreng, der sidste år blev fundet død, er tirsdag blevet anholdt – mistænkt for drab.

Det oplyser en anklager i byen Aix-en-Provence i en erklæring til nyhedsbureauet AFP ifølge det franske dagblad Le Monde.

Ud over drengens bedsteforældre er “to af bedsteforældrenes voksne børn” også anholdt, skriver Le Monde.

Anklageren oplyser desuden ifølge den franske avis, at der udføres “retsmedicinske operationer i forskellige dele af landet”.

Sagen om den forsvundne dreng rystede Frankrig.

Toårige Émile Soleil forsvandt sporløst i juli 2023 i en alpelandsby i Frankrig. Han var på besøg hos sine bedsteforældre, da han forsvandt.

Émile var iklædt en gul T-shirt, hvide shorts og små vandresko, lød beskrivelsen dengang over for mulige vidner.

En massiv eftersøgning, der blandt andet involverede politibetjente og en helikopter, forsøgte uden held at finde den lille dreng.

Efter flere dage sagde en anklager, at det var usandsynligt, at så lille et barn ville have overlevet i sommervarmen. Området var ramt af hedebølge og temperaturer på op til 35 grader.

Først over et halvt år efter blev drengens kranie og tænder fundet, ikke langt fra den landsby hvor han var forsvundet, skriver AFP. Det var det første store gennembrud i sagen. Dødsårsagen er endnu ukendt.

Advokaten til de anholdte bedsteforældre bekræfter over for AFP ifølge Le Monde, at de nu er i politiets varetægt.

– Jeg har ingen kommentarer. Jeg er lige blevet informeret, siger hun ifølge Le Monde.

I februar sagde flere hundrede sørgende farvel under en begravelsesceremoni for den lille dreng i en katedral i det sydøstlige Frankrig.

Efter over 30 år som belarusisk leder er præsident Alexandr Lukasjenko blevet taget i ed til sin syvende periode i spidsen for landet.

Det skriver det statsejede russiske nyhedsbureau Tass tirsdag.

Uden den store spænding blev Lukasjenko i januar genvalgt i Rusland-allierede Belarus.

Her er de største politiske modstandere enten blevet fængslet eller flygtet. Valget fik hård kritik fra vestlige lande.

Den 70-årige Lukasjenko regnes for at være blandt den russiske præsident Vladimir Putins nærmeste allierede.

Han fik ifølge Den Centrale Valgkommission 86,78 procent af stemmerne.

Stemmeprocenten nåede angiveligt op på 85,7 procent af de 6,9 millioner stemmeberettigede.

Valget i januar blev generelt ikke anerkendt af vestlige regeringer.

– Det belarusiske folk havde ikke noget valg. Det er en bitter dag for alle, der længes efter fred og demokrati, skrev den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, på X.

På selve valgdagen sagde Lukasjenko på et pressemøde, at kritikere har “valgt” at sidde i fængsel. Han kaldte Belarus et “brutalt demokrati”.

Lukasjenko blev spurgt, hvordan der kunne være tale om et frit og retfærdigt valg, når alle de store skikkelser i oppositionen er i fængsel eller flygtet ud af landet.

– Nogle valgte fængsel, nogle valgte eksil, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi har ikke smidt nogen ud af landet.

Dansk Institut mod Tortur (Dignity) var i kølvandet på valget i Belarus i 2020 med til at opstarte The International Accountability Platform for Belarus.

Sammen med lokale og internationale menneskerettighedsorganisationer indsamler og analyserer Dignity her beviser for tortur og andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser og internationale forbrydelser.

Dignitys melding var i januar, at der sidder cirka 1300 politiske fanger i belarusiske fængsler, og mellem 250.000-300.000 har forladt landet.

De to tidligere fodboldbosser Sepp Blatter og Michel Platini kan ånde lettet op.

Blatter, tidligere præsident i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), og Michel Platini, tidligere præsident i Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), er tirsdag blevet frifundet i en ankesag om korruption i ankedomstolen i Schweiz.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Blatter og Platini var tiltalt for korruption i forbindelse med en pengeoverførsel på flere millioner kroner i 2011.

Det er en sag, duoen blev frikendt for i 2022, men sagen blev anket af anklagemyndigheden med krav om 20 måneders betinget fængsel og bøder til dem begge.

Sagen har siden begyndelsen af marts været behandlet i ankedomstolen i Schweiz, som tirsdag kom med dommen. Og dags dato er de igen blevet frikendt i sagen.

Ukrainske og amerikanske embedsmænd holdt tirsdag kortvarige drøftelser i Saudi-Arabien om en begrænset våbenhvile, en dag efter at timelange amerikansk-russiske forhandlinger endte uden meldinger om gennembrud.

Det er en anonym ukrainsk kilde, der ifølge nyhedsbureauet AFP tirsdag fortæller en mindre gruppe af medier om tirsdagens møde.

USA har over flere dage holdt møder med Ukraine og Rusland enkeltvist.

På dagsordenen har der ifølge en række medier både været en våbenhvile vedrørende energiinfrastruktur og Sortehavet.

Fra ingen af parterne er der kommet meldinger om en begrænset våbenhvile endnu.

– Forhandlingerne er ovre. Alle detaljer vil blive meldt ud senere, siger en ukrainsk kilde til flere medier ifølge AFP.

Den russiske præsident Vladimir Putins talsmand, Dmitrij Peskov, har tirsdag erklæret, at mandagens forhandlinger med USA fortsat “analyseres”.

– Indholdet af disse samtaler vil helt sikkert ikke blive offentliggjort, tilføjer han.

Tidligere skrev CBS News ellers, at en fælles russisk-amerikansk udtalelse var ventet omkring klokken 09.00 dansk tid. Men udtalelsen er omkring klokken 11.30 ikke kommet, og det er nu uvist, om den overhovedet kommer.

Kontakten til USA vil fortsætte, siger Peskov. Men der er ikke sat en “specifik” dato på et yderligere møde.

Fra Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, bekræftes det, at skibssikkerheden i Sortehavet var på dagsordenen. Rusland er åben for en sådan aftale, men stiller flere betingelser, lyder det. Blandt andet skal der slækkes på restriktioner mod russisk landbrugseksport.

Rusland har på egen hånd tirsdag morgen meldt ud, at FN og flere lande vil blive inddraget i yderligere drøftelser om våbenhvile i Ukraine.

Den russiske senator Vladimir Dzjarabov siger ifølge det statslige nyhedsbureau Tass til tv-kanalen Rossija 24, at den russiske forhandlingsdelegation ventes at tage tilbage til Moskva senere tirsdag.

USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at han ønsker en hurtig afslutning på den tre år lange krig.

Rusland har afvist et fælles forslag fra USA og Ukraine om en fuld og betingelsesløs våbenhvile på 30 dage.

I stedet gik Rusland med til at standse angreb på energiinfrastruktur.

Der blev dog hurtigt sat spørgsmålstegn ved våbenhvilens gyldighed, da Rusland anklagede Ukraine for angreb på et oliedepot i Rusland, og Ukraine anklagede Rusland for nye angreb på ukrainsk infrastruktur.

AFP

Flere sager om butikstyveri ender med en fældende afgørelse, hvor personen findes skyldig, end tidligere.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der er offentliggjort tirsdag.

I 2024 blev knap 14.000 butikstyverier afsluttet med en fældende afgørelse, hvor personen blev fundet skyldig.

Det svarer til, at cirka 97 procent af de afgjorte sager endte med en fældende afgørelse. Det er lidt flere end i 2023, hvor det gjaldt 96 procent af afgørelserne.

Langt de fleste butikstyverier, der blev afgjort i 2024, endte med en bøde.

Det gælder cirka 9 ud af 10 afgørelser, at der blev straffet med en bøde.

Mange får dog ikke betalt deres bøde, viser tal fra Rigspolitiet, som TV2 Østjylland har fået aktindsigt i.

Under en tredjedel af bøderne i 2024 er blevet afregnet med statskassen, skriver TV2 Østjylland.

Ifølge Rigspolitiet havde bøderne i 2024 en samlet værdi på samlet cirka 17,2 millioner kroner.

Men kun 5,3 millioner kroner er i skrivende stund – og på tyvenes eget initiativ – blevet indbetalt til tiden, skriver TV2 Østjylland tirsdag morgen.

I sidste ende overdrages ubetalte bøder som regel til Gældsstyrelsen med henblik på inddrivelse.

TV2 Østjylland har talt med Nicolaj Hejmdal, som er butikschef i Coop 365 i Kjellerup i Midtjylland, hvor der jævnligt er butikstyve på spil.

– Jeg synes, det er skuffende, at man laver noget, der ikke er lovligt, og at man så ikke gider betale den bøde – så er det lidt ligegyldigt jo, siger han til mediet.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har ikke givet et interview til TV2 Østjylland, men har sendt et skriftligt svar:

– Jeg forstår til fulde butiksindehavernes frustration. Antallet af butikstyverier er steget de seneste år, og vi er nødt til at arbejde målrettet på at knække den kurve, skriver han blandt andet.

I januar 2025 vedtog et bredt flertal i Folketinget nye bødetakster, så straffen for butikstyveri altid er minimum 1000 kroner i førstegangstilfælde, og at bøden altid overstiger værdien af det stjålne.

De nye takster trådte i kraft 1. februar 2025.

For første gang nogensinde er der tre kvindelige sangskrivere i årets top-5 på Kodas hitliste for 2024.

Det skriver musikorganisationen Koda i en pressemeddelelse.

Det er de kvindelige kunstnere Ida Laurberg, Mekdes og Mumle, der er med i den øverste halvdel af top-10-hitlisten, der udkommer en gang om året.

Dermed er de i top-5 med musiknumre af danske kunstnere, som har indtjent mest i Danmark i 2024 ifølge Koda.

Ifølge Kodas direktør er det en positiv udvikling.

– Det er virkelig positivt at se, at der er kommet flere kvinder i toppen af de mest indtjenende hits hos Koda, siger direktøren i Koda, Gorm Arildsen, i pressemeddelelsen og tilføjer:

– Det ændrer ikke på, at der stadig er lang vej til en mere lige kønsbalance i dansk musik. Men jeg vil godt tillade mig at være håbefuld.

Direktøren i Koda fortæller, at en hitliste med tre kvinder i top-5 er sådan noget, der kan være med til at skabe ringe i vandet og skubbe til de nødvendige forandringer.

Ud over at det er første gang, at der er tre kvinder i top-5 på hitlisten, så er det også første gang, at alle ti numre på hitlisten er dansksprogede.

Her er der særligt en kunstner, der dominerer listen.

Nemlig musikeren Andreas Odbjerg, som har hele fire sange med på listen over de ti mest indtjenende numre af danske kunstnere i Danmark i 2024.

Det er også Andreas Odbjerg og Ida Laurberg, der fælles ligger nummer et på listen. Det er med sangen “Jeg Kan Rigtig Godt Li’ Dig”, som udkom i 2023.

På andenpladsen finder man også en duet. Det er sangen “Føles Godt” af Uro og Mekdes.

Gorm Arildsen mener, at der er en god grund til, at de sange er nogle af de mest indtjenende sange i 2024.

– Det er nogle ekstremt stærke og alsidige sange, der er på Kodas hitliste i år. Sange om kærlighed, venskab og omsorg, sange om at stå ved sig selv og den man er, siger Gorm Arildsen.

Han lykønsker de kunstnere, der ligger i top-10.

– Stort tillykke til alle sangskriverne på listen, uden dem havde vi ikke haft al den fantastiske musik at danse, feste, grine og græde til, siger Gorm Arildsen.

Koda er en musikrettighedsorganisation, der arbejder for, at komponister, sangskrivere og musikforlag får betaling for deres musiknumre.

Det er blevet markant mere populært i Nepal og Bangladesh at få tilladelse til at studere i Danmark.

En opgørelse fra Danmarks Statistik viser tirsdag, at knap 2800 borgere fra de to lande kom hertil med en studietilladelse i hånden sidste år.

Til sammenligning lød antallet på 549 i 2022.

Stigningen betyder, at de to lande er gået fra at være langt nede på listen over nationer, der sender flest borgere til Danmark for at studere, til at være nummer tre og fire.

De er nu kun overgået af USA og Tyskland.

Flere medier har beskrevet tendensen de seneste måneder, og udlændingeminister Kaare Dybvad Bek (S) har tænkt sig at stramme reglerne på området.

Han mistænker, at et studieophold misbruges til at skaffe sig selv og sin familie adgang til at arbejde i Danmark. Det har han sagt til Politiken.

– Det er meget alvorligt, hvis studerende udnytter et studieophold som en bagdør til det danske arbejdsmarked og er med til at presse lønningerne. Det holder ikke, sagde han.

– Det er Københavns Politis vurdering, at snyderiet i altovervejende grad drejer sig om misbrug af opholdstilladelser på ikkestatsligt godkendte videregående uddannelser. Derfor er stramningen målrettet de uddannelser.

Ifølge avisen fremhævede ministeren selv uddannelsesinstitutionen Niels Brock i København. Ikkestatsligt godkendte uddannelser udbydes også andre steder i landet.

Fagbladet 3F har også dækket området og har i den forbindelse skrevet, at der har været en stor stigning i antal studerende fra Nepal, som samtidig arbejder i lavtlønnede fag som rengøring, på hoteller og i restauranter.

Konkret vil Kaare Dybvad Bek stramme reglerne to steder ifølge fagbladet.

Udenlandske studerende fra tredjelande – lande uden for EU og EØS – på de ikkestatsligt godkendte uddannelser skal ikke længere kunne bruge deres opholdstilladelse til at få automatisk adgang til det danske arbejdsmarked.

Og så skal det ikke længere være muligt for den studerendes partner at ansøge om at komme med til Danmark og få arbejdstilladelse.

En domstol i Tokyo kræver, at Moon-bevægelsen i Japan opløses som trossamfund.

Det skriver det japanske medie NHK.

Beslutningen betyder, at bevægelsen mister sin skatteundtagelse og skal likvidere sine midler, skriver nyhedsbureauet AP.

Den nyreligiøse bevægelse, der blev grundlagt i 1954 i Sydkorea af Sun Myung Moon, ventes at anke.

Japans uddannelsesministerie har beskyldt bevægelsen for manipulerende metoder til at indsamle penge og rekruttere medlemmer.

Der har været omfattende fokus på bevægelsen efter attentatet på den tidligere premierminister Shinzo Abe.

Drabsmanden var angiveligt vred, da Abe skulle have haft bånd til sekten.

Vreden skulle bunde i, at drabsmandens mor havde givet store donationer til sekten og gjort familien pengeløs.

Kirkesamfundet var fremtrædende i 1970’erne og 1980’erne. Det var kendt for sine massebryllupper for titusinder af troende.

FN og flere lande vil blive inddraget i yderligere drøftelser om våbenhvile i Ukraine.

Det siger den russiske senator Grigorij Karasin til det statslige nyhedsbureau Tass.

Han er en del af den russiske delegation, der mandag mødtes med repræsentanter for USA i Saudi-Arabien.

Det fremgår ikke af udtalelsen, hvilke lande senatoren taler om.

USA og Rusland er blevet kritiseret for at holde flere bilaterale møder, hvor en mulig våbenhvile og siden fred i Ukraine er blevet diskuteret uden inddragelse af internationale spillere som EU og FN.

USA har sideløbende holdt bilaterale møder med Ukraine.

På det seneste møde mellem USA og Rusland i den saudiarabiske hovedstad, Riyadh, var der en konstruktiv dialog, siger Grigorij Karasin.

– Alt blev diskuteret. Der var en intens og udfordrende dialog, men den var meget nyttig for os og for amerikanerne.

– Mange problemer blev diskuteret, siger han videre til Tass.

Senatoren går ikke i detaljer om mødet. En unavngiven russisk kilde har sagt til nyhedsbureauet Reuters, at de to lande vil udsende en fælles udtalelse i løbet af tirsdag.

Drøftelserne i Saudi-Arabien handler ifølge Det Hvide Hus i USA om at nå frem til en våbenhvile i Sortehavet og på længere sigt en fuld våbenhvile.

Ud over våbenhvilen i Sortehavet vil drøftelserne dække “kontrollinjen” mellem de to lande, lød det søndag fra Mike Waltz, der er USA’s nationale sikkerhedsrådgiver.

Samtalerne mellem USA og Rusland fortsætter, lyder det fra Grigorij Karasin, som altså også melder, at flere aktører vil blive inddraget.

– Vi fortsætter, og det internationale samfund vil blive inddraget, først og fremmest FN og enkeltlande, siger han.

USA har ikke bekræftet, at det er planen at inddrage FN i fremtidige møder om våbenhvile og fred i Ukraine, som siden 2022 har været i krig med Rusland.

Reuters