Seneste nyheder

Skuespilleren Kjeld Nørgaard, som nok mest er kendt for det populære børneprogram “Kaj og Andrea”, er død.

Hans familie oplyser til DR, at han onsdag morgen er sovet stille ind i en alder af 86 år.

Til trods for at være krediteret med roller i over 100 film og tv-serier er Kjeld Nørgaard bedst kendt for sin stemme. Siden 1971 har hans røst været synonym med frøen Kaj.

Børneprogrammet “Kaj og Andrea” var et stille oprør mod den overpædagogiske, og ifølge skuespilleren “kedelige”, indflydelse af de lilla bleer på Danmarks Radio.

Sammen med instruktør Katrine Hauch-Fausbøll fandt de på programmet, der har fyldt i mange stuer.

Det begyndte egentlig blot med papegøjen Andrea, men efter få afsnit blev Nørgaard enig med sig selv om, at hun trængte til en legekammerat – og det blev frøen Kaj.

Udenrigsministeriet opfordrer alle danskere til at forlade Sydsudan.

Det skriver Udenrigsministeriet på sin hjemmeside.

Opfordringen kommer på grund af “den meget alvorlige og uforudsigelige sikkerhedssituation i landet”, lyder det. Udenrigsministeriet tilføjer, at “situationen kan meget hurtigt forværres”.

Danskere i landet skal ikke tøve. Grænseovergange og lufthavnen i hovedstaden i Juba kan lukke med “kort eller intet varsel”, skriver Udenrigsministeriet.

Danmark har ikke en ambassade i Sydsudan. Derfor kan det være svært at få hjælp som dansker, hvis man opholder sig i landet.

En 32-årig mand, der blev anholdt i Ribe natten til onsdag, er sigtet for drab og usømmelig omgang med lig.

Det skriver JydskeVestkysten, der er til stede i Retten i Esbjerg, hvor manden fremstilles i grundlovsforhør onsdag eftermiddag.

Manden blev anholdt natten til onsdag efter en langvarig aktion fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiet var til stede i stort antal på J. Lauritzens Plads i Ribe, der var afspærret af sikkerhedsmæssige hensyn.

Ifølge JydskeVestkysten fremgår det af sigtelsen, at drabet fandt sted på et ukendt tidspunkt mellem 13. og 23. marts på et ukendt sted og sammen med en eller flere gerningsmænd.

Drabet skete ifølge regionalmediet ved svær stum vold.

Efter drabet deltog manden ifølge sigtelsen i bortskaffelse af liget.

Det er ikke beskrevet, hvem der er offer i sagen.

Anklagemyndigheden ønskede, at grundlovsforhøret skulle foregå for dobbeltlukkede døre.

Når der er dobbeltlukkede døre i et grundlovsforhør, betyder det, at offentligheden også afskæres muligheden for at få at vide, hvordan sigtelsen lyder.

Det protesterede den fremmødte presse ifølge JydskeVestkysten imod, og dommeren valgte ikke at efterkomme anklagerens anmodning.

Det fik ifølge JydskeVestkysten anklageren til at justere sigtelsens ordlyd, så detaljerne om sagen blev udeladt.

Fire amerikanske soldater er blevet væk under en militærøvelse i Litauen.

Det oplyser den amerikanske ambassade i landet i et opslag på Facebook onsdag.

Ifølge ambassaden er soldaterne blevet væk i et militært træningsområde omkring Pabrade i den østlige del af landet tæt på grænsen til Belarus.

Onsdag aften bekræfter en talsperson for Natos generalsekretær, Mark Rutte, at soldaterne stadig er savnede.

Tidligere lød det ellers fra generalsekretæren, at soldaterne skulle være døde, men over for AFP forklarer talspersonen, at det var en misforståelse.

– Generalsekretæren henviste til nyhedsrapporter, der netop var dukket op. Han bekræftede ikke de fire amerikanske soldaters død, men bemærkede, at detaljerne stadig er ubekræftede, siger talsperson Allison Hart til mediet.

Flere litauiske medier, herunder public service-mediet LRT, har ligeledes tidligere onsdag skrevet, at soldaterne menes at være døde.

Det litauiske forsvar modtog en anmeldelse om soldaternes forsvinden tirsdag omkring klokken 16.45. Derudover var et bæltekøretøj også blevet væk.

Bæltekøretøjet er blevet fundet i en sump, oplyser den amerikanske hær ifølge AFP og tilføjer, at eftersøgningen af soldaterne stadig er i gang.

Både amerikanske og litauiske soldater samt litauiske myndigheder deltager i en redningsaktion, der begyndte tirsdag.

Helikoptere fra det litauiske flyvevåben indgår også i eftersøgningsarbejdet.

– Jeg vil gerne personligt takke de litauiske væbnede styrker og de første respondenter, der hurtigt kom for at hjælpe os i vores eftersøgningsoperation, siger den amerikanske generalløjtnant Charles Costanza, skriver nyhedsbureauet AFP.

Litauens forsvarsminister, Dovile Sakaliene, meddelte onsdag, at hun vil tage til træningsområdet ved Pabrade.

– Ministeren tager dertil for at inspicere eftersøgnings- og redningsarbejdet og for at vise solidaritet med amerikanerne, sagde en talsmand fra forsvarsministerens kontor ifølge LRT.

Flere end 1000 amerikanske soldater er på skift udstationeret i Litauen.

Endnu en gang blæser juraens vinde til gunst for den hjemsendte FE-chef Lars Findsen.

Onsdag har Østre Landsret nemlig givet ham ret i, at spørgsmålet om, hvorvidt han skal have erstatning for, at oplysninger om hans sexliv blev delt med en kreds af politikere, kan behandles under en sag ved Retten i Lyngby.

Det oplyser advokat Lars Kjeldsen, som repræsenterer Findsen, til Ritzau.

Sagen i Lyngby drejer sig om, hvor mange penge Findsen skal have i erstatning for de såkaldte indgreb, som blev begået mod ham, da han fra december 2021 og frem var fængslet og tiltalt.

Anklagemyndigheden mener, at sagen alene kan dreje sig om erstatning for fængsling, ransagning og lignende, men Findsen mener, at retten også skal tage stilling til, hvorvidt han har krav på en såkaldt tortgodtgørelse.

En godtgørelse for, at helt åbenbart private oplysninger, som Politiets Efterretningstjeneste (PET) var kommet i besiddelse af under efterforskningen, blev delt med en kreds af politikere.

Findsen blev i august 2020 hjemsendt som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Hjemsendelsen skete efter kritik fra Tilsynet med Efterretnignstjenesterne (TET). Kritikken blev senere fejet af bordet af en særlig kommission.

Efter at Findsen var blevet hjemsendt røbede han angiveligt forskellige oplysninger til journalister og bekendte. Og i december 2021 blev han anholdt og sigtet for læk af dybt fortrolige oplysninger. Findsen sad varetægtsfængslet i 71 dage.

I løbet af 2022 kom det frem, at PET-chef Finn Borch Andersen angiveligt under et møde med en kreds af politikere havde røbet oplysninger om Lars Findsens sexliv, som PET angiveligt var kommet i besiddelse af i forbindelse med efterforskningen mod Findsen.

Selve straffesagen mod Lars Findsen og to parallelle sager, blandt andet mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, endte med at falde til jorden.

Anklagemyndigheden ønskede at føre straffesagerne for lukkede døre, uden at Lars Findsen kunne få udleveret anklageskriftet. Dertil kom en række andre tiltag, som efter anklagemyndighedens opfattelse var nødvendige af hensyn til det internationale efterretningssamarbejde, som Danmark indgår i.

Men Højesteret sagde i efteråret 2023 nej til, at sagerne kunne føres under så lukkede betingelser, og på den baggrund valgte anklagemyndigheden at opgive at føre sagerne.

Lars Findsens varetægtsfængsling og de indgreb i form af blandt andet aflytning, som han havde været udsat for, var dermed uberettigede, og den slags får man erstatning for.

Lars Findsen fik i foråret 2024 tilkendt over 200.000 kroner, men anklagemyndigheden ville ikke give en rød øre for den del af sagen, som handlede om de private intime oplysninger, som Finn Borch Andersen angiveligt havde delt om Lars Findsen.

Findsen indbragte spørgsmålet for domstolene, og i december sidste år tog Retten i Lyngby så hul på sagen.

Første punkt på dagsordenen var at klarlægge, hvorvidt spørgsmålet om erstatning for privatlivslækket overhovedet kunne behandles under de regler, som handler om erstatning for indgreb under strafforfølgning.

Anklagemyndigheden protesterede og hævdede, at for så vidt der overhovedet havde været en fortrolig briefing fra Borchs side til politikere, så var det ingenlunde en del af strafforfølgningen.

Men Retten i Lyngby gav Findsen medhold.

Anklagemyndigheden kærede derefter spørgsmålet til Østre Landsret, og også her får Lars Findsen medhold.

Det vides endnu ikke, om anklagemyndigheden vil forsøge at indbringe spørgsmålet for Højesteret.

Endnu en gang gentager USA’s præsident, Donald Trump, sit ønske om, at Grønland skal blive en del af USA.

– Jeg hader at sige det, men vi bliver nødt til at have Grønland, siger præsidenten ifølge nyhedsbureauet AFP under et interview med podcast-værten Vince Coglianese.

– Vi har brug for Grønland for international sikkerhed og tryghed. Vi har brug for det, siger han til værten ifølge AFP.

Meldingen kommer, dagen efter at USA’s vicepræsident, J.D. Vance, har offentliggjort, at han fredag besøger Grønland i selskab med sin hustru, Usha Vance.

Det Hvide Hus havde først oplyst, at Usha Vance skulle besøge landet sammen med USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, og energiminister, Chris Wright.

Her skulle Usha Vance besøge historiske steder, lære om grønlandsk kulturarv og overvære Grønlands nationale hundeslædeløb.

Tirsdag aften meldte vicepræsidentens kontor ud, at besøget i stedet går til militærbasen Pituffik Space Base, der tidligere hed Thulebasen.

Her vil Vance-parret modtage en briefing om arktiske sikkerhedsspørgsmål og mødes med amerikanske soldater.

Det amerikanske delegationsbesøg i Grønland har mødt kritik fra flere fronter.

Grønlands fungerende regeringsleder, Múte B. Egede, sagde i begyndelsen af ugen over for det grønlandske medie KNR, at et besøg af den slags vidner om manglende respekt.

Han understregede desuden i et opslag på Facebook, at der ikke kommer til at være møder mellem gæsterne og den grønlandske regering, Naalakkersuisut.

– Amerikanerne har også fået klart besked om, at der først kan ske møder, når et nyt Naalakkersuisut (grønlandsk regering red.) er tiltrådt, skrev Múte B. Egede.

Ligeledes kaldte Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), tirsdag det kommende besøg et “uacceptabelt pres”, som USA lægger på både Grønland og Danmark.

De etiske råd i Danmark, Sverige, Norge og Finland efterlyser en international grænse for, hvor mange børn en enkelt sæd- eller ægdonor må være genetisk ophav til.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Det Etiske Råd i Danmark.

De fleste lande har nationale love, der begrænser antallet af børn, som en enkelt donor kan være ophav til.

I Danmark må en sæddonor maksimalt donere til 12 familier, mens Norge og Sverige sætter grænsen ved det halve.

Men sæd eller æg fra én donor kan anvendes i flere lande, og dermed kan de nationale regler omgås, lyder det fra de fire etiske råd.

– Som konsekvens kan et donorbarn ende med at have flere hundrede genetiske halvsøskende spredt over hele verden, fremgår det af udtalelsen.

Det Etiske Råd i Danmark peger på, at efterspørgslen på sæd og æg stiger, i takt med at flere enlige kvinder og homoseksuelle kvindelige par ønsker at blive forældre.

– Samtidig har vi fået en genteknologi, der gør det nemmere at opsøge genetiske halvsøskende, siger rådets næstformand, Ida Donkin, til Ritzau.

– Det kan også være et ældre ægtepar, der sender en spytprøve til USA for at få styr på deres slægt og pludselig opdager, at de har fire børnebørn i samme by, som de selv bor i, siger hun.

Der er enkelte cryobanker, hvor donerede æg og sæd formidles, der har frivillige grænser. Men grænserne varierer.

Resultatet er ifølge de fire etiske råd “usikkerhed for både de, der donerer, og de, der modtager donationen, og de donorbørn, der bliver resultatet heraf”.

I udtalelsen, som de fire nordiske etiske råd står bag, opfordres der til en international grænse for antallet af børn per donor.

Rådene opfordrer også til, at de nordiske lande tager politisk initiativ til at fremme en regulering på EU-niveau.

Indtil en international regulering er på plads, opfordrer rådene cryobankerne til at fastsætte egne grænser for antallet af børn per donor.

Flere abonnenter på streamingtjenesten TV 2 Play og et år fyldt med sportsbegivenheder var med til at løfte TV 2’s salg sidste år.

Det viser mediehusets årsregnskab for 2024.

Omsætningen endte på 4,153 milliarder kroner. Det er en stigning på omkring ni procent i forhold til 2023.

Sidste år udgjorde salget af abonnementer på TV 2 Play mere end halvdelen af mediekoncernens omsætning. Salget af abonnementer steg med mere end 14 procent, viser årsregnskabet.

Det fremgår ikke, hvor mange flere abonnenter TV 2 Play fik i 2024.

Ifølge TV 2 er TV 2 Play den streamingtjeneste, hvor der er det højeste tidsforbrug i Danmark.

Hver dansker bruger i gennemsnittet 14 minutter hver dag på at se indhold på TV 2 Play, skriver mediekoncernen i årsregnskabet.

– I 2024 cementerer vi vores position som den stærkeste public service-formidler af nyheder og dansk indhold. Det er vi stolte af. Og det er en position, som er vigtigere end nogensinde før med det pres, der er på frie, uafhængige og kritiske medier, siger administrerende direktør i TV 2, Anne Engdal Stig Christensen, i en pressemeddelelse.

Samtidig var 2024 “det største sportsår i TV 2’s historie”.

TV 2 havde blandt andet sikret sig rettighederne til at vise store sportsbegivenheder som OL, Tour de France og EM i herrefodbold.

Desuden fik mediekoncernen rettigheder til at vise Superligakampe fra sommeren 2024.

Investeringer i blandt andet sportsindhold var med til at bidrage til en høj vækst, lyder det i årsregnskabet.

Rettighederne til sportsindhold fik desuden TV 2 til at hæve prisen på TV 2 Play-pakken, der indeholder sport med reklamer.

Resultatet efter skat landede på 252 millioner kroner sidste år. Det er en stigning på ti procent sammenlignet med året forinden.

I 2025 forventer TV 2, at væksten i omsætningen vil være lavere end i 2024.

Mediekoncernen regner med en omsætningsvækst på fire procent.

Det skyldes blandt andet, at 2025 er et år med færre sportsbegivenheder, lyder det.

Derudover forventer mediekoncernen, at et fravalg af tv-pakker og et “mere mættet streamingmarked” i 2025 vil føre til en lavere omsætningsvækst.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) vil købe flere F-35-kampfly, selv om USA gentagne gange har sået tvivl om støtten til allierede.

Flyene er amerikanske, men er produceret af dele fra flere virksomheder herunder europæiske, og derfor er USA og Europa gensidigt afhængige af hinanden. Det siger han til Børsen onsdag.

– Vi står overfor, at vi har brug for at styrke vores flåde af kampfly. Og der giver det kun mening at anskaffe yderligere F-35-kampfly.

– Vi er slet ikke store nok i Danmark til at have flere typer kampfly, siger Troels Lund Poulsen.

Det har hele tiden været ventet, at Danmark ville få behov for flere end de 27 kampfly, hvoraf de første landede på dansk jord i 2023.

Forsvaret har længe ment, at der blev bestilt for få af de nye F-35-fly og har haft otte til ti fly på ønskesedlen ifølge et læk til TV 2 i 2023.

Indkøbet er til 20 milliarder kroner det største materielindkøb i Forsvarets historie, og fra april kan F-35 løfte opgaven med afvisningsberedskabet.

Foreløbig er 11 F-35-kampfly ankommet til Danmark, siden de første landede i oktober 2023. Yderligere seks fly er overleveret til Danmark, men benyttes til oplæring af danske piloter i USA.

F-35-flyene produceres af den amerikanske virksomhed Lockheed Martin og benyttes af en række Nato-lande. For nylig anbefalede Frankrig dog at droppe at købe flere fly og i stedet købe det franske fly Rafale.

Det skyldes, at USA har sået tvivl om støtten til Europa, og regeringer rundt om i Europa har spekuleret i, hvorvidt USA kan lamme vitale våbensystemer, som bruges af andre lande, men er produceret i USA.

Men det afviser forsvarsministeren, ligesom fungerende forsvarschef Michael Hyldgaard afviste det for nylig.

– Når man er i F-35-programmet og er partner i F-35-programmet, så er alle gensidigt afhængig af hinanden. Også USA, sagde Michael Hyldgaard.

Magasinet The Atlantic bringer onsdag hidtil ikke-offentliggjorte dele af en chatsamtale mellem topfolk i USA om et amerikansk angreb i Yemen.

Det sker, efter at Trump-administrationen har nægtet, at der blev talt om hemmeligstemplet information i chattråden, som en journalist ved en fejl blev en del af.

I detaljer kan man blandt andet se tidspunkter på angreb, og hvilken type fly der bruges til angrebene.

Screenshots delt af The Atlantic viser, hvordan den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, deler detaljerne, før bomberne falder.

Talspersonen for Det Hvide Hus, Karoline Leavitt, sagde ellers tirsdag, at ingen krigsplaner blev diskuteret, og at intet klassificeret materiale blev sendt i chatgruppen.

Men journalisten, der ved en fejl blev del af chatgruppen, Jeffrey Goldberg, er ikke i tvivl om, at der var tale om en stor brøler.

– Hvis denne besked var blevet modtaget af nogen, der var fjendtligt indstillet over for amerikanske interesser (…), så ville houthierne have haft tid til at forberede sig på det, der skulle have været et overraskelsesangreb. Konsekvenserne for amerikanske piloter kunne have været katastrofale, skriver Goldberg.

Den amerikanske præsident Donald Trumps sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, påtog sig tirsdag ansvaret for, at journalisten blev føjet til chatten.

– Jeg påtager mig det fulde ansvar. Jeg lavede gruppen. Det er pinligt. Vi kommer til bunds i den sag, sagde Waltz til Fox News.

Trump har ellers nedtonet hændelsen og erklæret, at han støtter Waltz.

Waltz har antydet over for Fox News, at årsagen kan have været, at han ved en fejl havde gemt Goldbergs nummer under et andet navn.

AFP

Rusland og USA drøfter Nord Stream-rørledningerne i Østersøen.

Det siger den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, ifølge det statsejede russiske nyhedsbureau Tass.

Det fremgår ikke af udtalelserne, hvad drøftelserne mere konkret drejer sig om.

– Selvfølgelig er der uenigheder. Men er det kun i Ruslands og USA’s interesse at genskabe normal energiforsyning til Europa? Nord Stream-rørledningerne diskuteres, siger Lavrov til den russiske Kanal 1.

– Det vil være interessant, hvis amerikanerne bruger deres indvirkning på Europa og tvinger det til ikke at afvise russisk gas, siger den russiske minister.

Det var 26. september 2022, at der opstod brud på de to gasrørledninger Nord Stream 1 og 2 henholdsvis øst og sydøst for Bornholm.

Statsminister Mette Frederiksen (S) gav efterfølgende udtryk for, at der efter danske myndigheders opfattelse var tale om sabotage.

Myndigheder i flere lande har siden efterforsket hændelsen. Dansk og svensk politi har indstillet efterforskningen, mens tysk politi angiveligt fortsat arbejder på at opklare sagen.

I en historie fra Financial Times blev det for nyligt beskrevet, at en person tæt på Putin har udtænkt en plan om at få genstartet rørledningerne, som går til Tyskland.

Det skal blandt andet ske som led i at få gjort en ende på Ukraine-krigen. Meldingerne er ikke bekræftede.

Der er for tiden godt gang i de diplomatiske forbindelser mellem USA og Rusland.

Førstnævnte har spillet en stor rolle via bilaterale forhandlinger med Rusland og Ukraine i at få en stærkt begrænset og tilsyneladende meget skrøbelig våbenhvile på plads i Ukraine. Det er uklart, hvornår den træder i kraft.

Våbenhvilen skal sikre sejlads i Sortehavet og stoppe angreb på energiinfrastruktur. Onsdag har der været fortsatte meldinger om angreb.

Organisationen bag Grønlands nationale hundeslædeløb beklager “uroen og de udfordringer”, som sagen om amerikansk støtte til løbet har medført

Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.

– At sagen har udviklet sig så dramatisk og i så stor politisk kontekst, har vi ikke forudset, skriver organisationens hovedbestyrelse ifølge Sermitsiaq på Facebook.

– Hvis vi på nogen måde havde vidst, at denne sag ville have den drejning, havde vi aldrig takket ja til støtten.

– Vi beklager dybt den uro og de udfordringer, som denne situation har medført, lyder det endvidere.

Det er tidligere kommet frem, at organisationen Kalaallit Nunaanni Qimussertartut Kattuffiat (KNQK) har fået økonomisk støtte fra USA’s konsulat i Nuuk til udgifterne i forbindelse med afholdelse af løbet, der finder sted på lørdag.

Af opslaget på Facebook fremgår det, at KNQK har “stået over for betydelige økonomiske udfordringer” forud for afholdelsen af løbet.

Konkurrencen kræver nemlig, at hunde og hundeslædeførere flyves ind til Sisimiut fra forskellige dele af Grønland.

Det er ikke kommet frem, hvor mange penge amerikanerne støtter løbet med. Men Air Greenland har over for DR bekræftet, at en faktura til KNQK er blevet sendt til det amerikanske konsulat.

Konsulatet kontaktede ifølge DR selv Air Greenland og bad om at få fakturaen tilsendt.

Organisationen bag løbet skriver også, at man sendte en meddelelse til det grønlandske selvstyre med en invitation til den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, til at overvære løbet.

– Fra selvstyret modtog vi besked om, at invitationen ikke kunne sendes, så vi afsluttede herefter sagen, fremgår det ifølge Sermitsiaq af Facebook-opslaget.

Det har ugen igennem skabt diplomatiske kurrer på tråden mellem Danmark og Grønland, at en delegation med vicepræsidentfrue Usha Vance i spidsen angiveligt havde inviteret sig selv til Grønland for at overvære hundeslædeløbet.

Det Hvide Hus oplyste først, at hun skulle besøge historiske steder, lære om grønlandsk kulturarv og overvære det nationale hundeslædeløb.

Men tirsdag aften blev planerne tilsyneladende ændret, så vicepræsident J.D. Vance sammen med sin hustru alene besøger militærbasen Pituffik Space Base på fredag.

De aktionærer, der tabte penge på krakkene i Roskilde Bank og Amagerbanken, får nu – mere end et årti senere – mulighed for at hente en del af beløbet tilbage.

Det skriver revisionsvirksomheden BDO i et nyhedsbrev. Det samme skrev Nykredit på sin hjemmeside for nogle dage siden.

De to banker gik konkurs i henholdsvis 2008 og 2011, men konkursboet efter dem blev først endeligt opgjort sidste år.

Derfor er det først muligt at få fradrag for et eventuelt tab nu, hvor der er åbnet for årsopgørelsen for 2024.

BDO understreger i nyhedsbrevet, at et fradrag vil kræve, at du har dokumentationen i orden.

– Opgørelse af det fradragsberettigede tab forudsætter, at købsprisen for aktierne kan dokumenteres eller sandsynliggøres, forklarer revisionsvirksomheden.

– Det kan være et problem for aktionærer, der ikke har gemt en papirversion af deres gamle købsnotaer eller ikke kan finde disse i deres e-Boks.

Sudans hær hævder onsdag at være rykket yderligere frem i landets hovedstad, Khartoum.

I en meddelelse siger hæren, at den har taget kontrol over den paramilitære gruppe Rapid Support Forces’ (RSF) hovedbase i det centrale Sudan. Basen beskrives samtidig som RSF’s sidste større tilholdssted i Khartoum.

Basen er Tiba al-Hassanab-lejren i Jabal Awliya, som ligger 40 kilometer syd for Khartoum.

Samtidig melder militærkilder over for nyhedsbureauet Reuters, at hæren har omringet lufthavnen i Khartoum.

Der er forskellige meldinger om, i hvilket omfang hæren har kontrol over lufthavnen. En anonym kilde siger til nyhedsbureauet AFP, at soldater har “fuldstændig sikret” området ved lufthavnen.

Sudans hær og RSF har været i konflikt med hinanden i omkring to år, hvor de har kæmpet om magten i Sudan.

Hæren har længe været under pres, i en konflikt der har truet med at splitte landet og har skabt en humanitær katastrofe.

Men på det seneste har hæren haft flere sejre i det centrale Sudan.

Fredag tog hæren kontrol over Sudans præsidentpalads i Khartoum. Paladset blev besat af RSF i 2023.

FN kalder situationen i Sudan for den værste humanitære krise i verden med hungersnød flere steder.

De mange kampe mellem hæren og RSF har ødelagt store dele af Khartoum og andre større byer samt lammet kritisk infrastruktur i det afrikanske land, som har omkring 50 millioner indbyggere.

Titusindvis er blevet dræbt, og over 12 millioner er blevet slået på flugt.

Hæren og RSF arbejdede egentlig sammen om at afsætte den tidligere sudanske præsident Omar al-Bashir i 2019, men i 2023 brød kampe ud mellem hæren og den magtfulde paramilitære gruppe.

Reuters

I en sag om kidnapning af en kvinde i Avedøre har politiet identificeret i alt syv mistænkte.

Fire er blevet anholdt onsdag, oplyser Københavns Vestegns Politi i et opslag på det sociale medie X.

Kvinden blev tidligere på måneden holdt fanget i 18 timer, før det lykkedes hende at komme fri. Aktionsstyrken var rykket ud for at redde hende, er det tidligere kommet frem.

Hun blev ifølge politiets sigtelse ikke bare frihedsberøvet. Hun blev også voldtaget, ligesom forbrydelsen blev livestreamet, er det tidligere kommet frem om politiets sigtelser.

I sagen er der tidligere sket varetægtsfængsling af to mænd og en kvinde.

Onsdag eftermiddag skal en dommer i Retten i Glostrup afgøre, om der også er grundlag for at varetægtsfængsle de fire senest anholdte.

Visse professionsuddannelser forkortes fremover med tre måneder. Det er et flertal i Folketinget enedes om, fremgår det af en aftaletekst fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det betyder konkret, at det kan tage tre måneder mindre at blive uddannet til eksempelvis sygeplejerske og pædagog. I dag tager mange professionsuddannelser tre og et halvt år at fuldføre.

Det er blot et af punkterne i den reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, som alle Folketingets partier minus De Radikale og Borgernes Parti er med i.

Aftalen om reformen er forhandlet på plads, efter at regeringen kom med et udspil i oktober sidste år.

Reformen af området kommer blandt andet, fordi der har været faldende optag på de såkaldte fire store velfærdsuddannelser – folkeskolelærer, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske.

Alle fire uddannelser har siden 2020 været ramt af, at færre studerende søger uddannelserne.

Læreruddannelsen er ikke omfattet af denne reform. Det skyldes, at der for nylig er indgået en reform om netop læreruddannelsen.

Samlet set prioriteres knap to milliarder kroner til reformen, som er fuldt indfaset i 2032.

De studerende kan i det hele taget se frem til flere ugentlige timer på mindre hold og mere vejledning og feedback. Det gælder både på de professions- og erhvervsrettede uddannelser.

– Højere kvalitet er nøglen til, at flere får øjnene op for alle de gode og spændende professions- og erhvervsrettede uddannelser. Flere timer, mere vejledning, bedre mulighed for at tone uddannelser, så alle får et godt
udbytte af studiet, er bare nogle af de tiltag, vi sætter i søen, siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) i en pressemeddelelse.

Reformen giver også plads til flere internationale studerende. Der oprettes nemlig 800 nye studiepladser på engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsuddannelser fra sommeren 2027.

Regeringen havde selv spillet ud med 400 nye studiepladser, så der er tale om en fordobling.

Studiepladserne til internationale studerende oprettes uden for de største byer – København og Aarhus – inden for Stem-området (science, technology, engineering og mathematics, red.).

Sveriges regering har lavet en aftale med Sverigedemokraterna om en forsvarssatsning på 300 milliarder svenske kroner over ti år.

Det skriver nyhedsbureauet TT onsdag.

Beløbet svarer til omkring 206 milliarder danske kroner.

Milliardindsprøjtningen er påkrævet for at nå op på at bruge 3,5 procent af bnp på forsvar, vurderes det.

– Sverige skal nå 3,5 procent af bnp til det militære forsvar, og dette skal ske frem til 2030, siger Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, på et pressemøde.

Sverige ligger i dag på 2,4 procent af bnp, hvilket er et godt stykke over Nato-kravet på to procent.

Men det krav ventes hævet ved et Nato-topmøde til sommer.

Især USA’s præsident, Donald Trump, har presset på for at få øget Nato-kravet.

– Dette bliver den største oprustning siden Den Kolde Krig, siger Kristersson ifølge SVT på et pressemøde.

Statsministeren siger videre, at der bliver tale om en lånefinansieret løsning.

– Vi har en helt ny sikkerhedspolitisk situation, og usikkerheden vil blive ved med at være stor i lang tid, siger Kristersson.

– Vi skal lave vores del af lektierne.

Formentlig ender Nato-kravet et sted mellem tre og fire procent ved sommerens topmøde i militæralliancen, vurderer Kristersson.

Bnp, bruttonationalprodukt, er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle dette. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

To mænd tjente mere end en halv million kroner på at svindle mange købere af hundehvalpe. Det påstår anklagemyndigheden i en sag, som Retten i Kolding kommer til at afgøre.

Størstedelen af i alt 76 hvalpe blev solgt som opdrættet i Danmark, selv om de var importeret fra Polen, hævdes det i tiltalen, oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Hvalpene var af racen fransk bulldog.

I løbet af 2021 og 2022 blev hvalpene bragt fra Polen til Danmark, men der var ikke kun problemer med falske oplysninger om, hvor de var opdrættet, mener anklagemyndigheden.

Dyrene var ikke mærket med en chip, ligesom de ikke var blevet vaccineret mod rabies og heller ikke var udstyret med sundhedscertifikat.

Derfor er der rejst tiltale om overtrædelse af både straffelovens paragraf om bedrageri og om dyrevelfærdsloven.

De to tiltalte er en 56-årig mand fra Haderslev Kommune og en 38-årig fra Kolding Kommune, fremgår det af pressemeddelelsen.

Ved sagen ønsker anklagemyndigheden konfiskation af 555.000 kroner. Det var mændenes udbytte, hævdes det.

Hvornår retten skal behandle sagen, er endnu ikke fastlagt.

I en sjællandsk sag om ulovligheder i forbindelse med salg af hunde har en kvinde accepteret en bøde på 250.000 kroner. Det oplyste Midt- og Vestsjællands Politi i februar.

Kæden VVS-Eksperten lukker samtlige af sine 27 fysiske butikker i Danmark.

Det oplyser den i en pressemeddelelse onsdag ifølge Horsens Folkeblad.

– Vi er kommet til et punkt, hvor vi ser ind i faldende efterspørgsel og markant stigende omkostninger og bureaukrati, siger direktør Allan Elgaard i meddelelsen.

– Forretningen har givet underskud de seneste to år, og vi ser ingen tegn på bedring i markedet i nogen nær fremtid. Derfor har vi besluttet at lukke, mens legen er god.

Virksomheden bag blev grundlagt i 2000 og har siden udviklet sig til en kæde, der har butikker i både Jylland og på Fyn, Sjælland og Bornholm.

Ifølge Horsens Folkeblad fremgår det af kædens seneste årsregnskab, at der var 150 ansatte på lønningslisten på daværende tidspunkt.

– Vores medarbejdere har spillet en central rolle i virksomhedens succes. Jeg vil gerne takke dem alle for deres uvurderlige bidrag. Når man ser tilbage på alt, hvad vi har opnået, kan vi være stolte, siger direktøren videre.

Efter planen kommer de mindste butikker til at lukke i maj og juni, mens de resterende lukker sidst på året. Kæden konkretiserer ikke, hvilke butikker der lukker først og sidst.

Direktøren siger desuden i pressemeddelelsen, at der hverken er tale om en konkurs eller om betalingsstandsning.

– Jeg vil gerne understrege, at alle medarbejdere får deres løn, og alle leverandører får deres penge, ligesom vi overholder alle forpligtelser over for vores kunder, siger han.

Journalist og tv-vært Sisse Sejr-Nørgaard idømmes 30 dages betinget fængsel for at have stalket en kvinde gennem en måned.

Dommen er onsdag faldet i Københavns Byret, hvor Sisse Sejr-Nørgaard tilstod stalking og identitetsmisbrug.

Hun har erkendt, at hun indtastede offerets personoplysninger i mindst 81 formularer, så kvinden fik tilsendt nyhedsbreve, bookingbekræftelser, telefonopringninger og beskeder.

– Jeg vil godt sende en kæmpestor undskyldning til hende. Det skulle jeg aldrig have gjort, sagde Sisse Sejr-Nørgaard onsdag formiddag i retten.

Chikanen fandt sted fra 15. juli til 20. august 2024. Journalisten fortalte, at hendes “verden væltede” den sommer.

Hun forklarede, at kvinden havde en relation til hendes mand, journalist Esben Bjerre.

– Jeg er ikke et sted denne her sommer, hvor jeg tænker på ingen måde klart. Jeg kan ikke rumme det, og så er det, at jeg fortsætter, sagde Sisse Sejr-Nørgaard og tilføjede:

– Jeg tror, at i situationen tænkte jeg ikke, at det var skadeligt, men det kan jeg godt se nu.

Fordi chikanen har karakter af at være vedvarende og systematisk, er der tale om overtrædelse af straffelovens stalkingparagraf.

Desuden dømmes Sisse Sejr-Nørgaard for identitetsmisbrug, fordi medieværten i forbindelse med formularindtastningerne har udgivet sig for at være en anden.

Udgangspunktet i sager om stalking er, at der idømmes 40 dages ubetinget fængsel.

Men anklager Anna Fog mener, at der er tale om et særligt tilfælde i denne sag, så hun anbefalede en dom på 30 dages betinget fængsel.

Hun lagde blandt andet vægt på, at der var tale om en tilståelse, og at Sisse Sejr-Nørgaard har gode personlige forhold.

– Retten har valgt at sige, at det at stalke nogen, er noget, som vi ser alvorligt på, siger anklageren efter dommen.

Det kvindelige offers advokat, Miriam Michaelsen, krævede også en erstatning på 60.000 kroner i sagen. Men det afviser Københavns Byret.

Sisse Sejr-Nørgaard modtager dommen og anker altså ikke til landsretten.